Beretning. den økonomiske Tilstand. Romsdals Amt. i Femaaret Udgiven af. Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning. den økonomiske Tilstand. Romsdals Amt. i Femaaret 1891-1895. Udgiven af. Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri."

Transkript

1 Beretning den økonomiske Tilstand Romsdals Amt i Femaaret Udgiven af Det statistiske Centralbureau. Kristiania. Steenske Bogtrykkeri

2 Underdanigst Beretning om Romsdals Amts økonomiske Tilstand m. v. i Femaaret A. Landdistriktet. 1. Jordbruget. I Femaarsperioclen har Udbyttet af Jordbruget for Aarene 1891, 1893 og 1894 været omtrent som et Middelsaar. Aaret 1893 gav gjennemgaaende et saa misligt Udbytte, at det nærmest maa betegnes som et Uaar. I Aaret 1895 var Avlingen fornemmelig forsaavidt angaar Korn- og Potetesavlingen adskilligt under et Middelsaar. Femaaret har saaledes ikke stillet sig synderlig heldigt, for Jordbrugerne. Interessen og Sansen for Forbedringer i Jordbruget har imidlertid været i Fremgang i Perioden, og Fremskridtene har ikke været ganske smaa. Jeg antager, at den forholdsvis noksan store Fremgang væsentlig skyldes, foruden den stigende Oplysning og Indsigt, Kommunikationsmidlernes betydelige Udvikling, hvorved Landdistrikterne er komne i stadig lettere og bekvemmere Forbindelse med Afsætningsstederne. I saa Henseende har navnlig den statsunderstøttede Dampskibsforbindelse, Distrikterne har faaet med det store Marked i England for sit Smør, havt en ganske overordentlig heldig Indflydelse. Den Fremgang paa Fædriftens Omraade, som derved er bevirket, har selvfølgelig virket tilbage paa Jordbruget. Fogderne i Søndmør og Nordmør mener, at den vakte store Interesse for Jordbruget for en Del ogsaa grunder sig paa, at Vaartorskfisket i Søndmør og Sildefisket i Nordmør i Perioden har været misligt, hvorved Folket har faaet Øinene op for Jordbrugets Betydning, og at dettes Afkastning i Længden er en sikrere Indtægtskilde end Fiskeriet. Jeg finder det ganske

3 2 Romsdals Amt. rimeligt, at nævnte Omstændigheder i flere Distrikter har øvet Indflydelse. Fremgangen har væsentlig bestaaet deri, at man med større Omhyggelighed har beflittet sig paa at forøge sin Høavling, dels ved Indskrænkning af Kornavlingen og ved Gjenlægning af gammel Ager til Eng med Græsfrø og dels ved Gjødsling af Engen. En forstandigere Opsamling og Behandling af Gjødselen bliver ogsaa mere almindelig. Ikke saa ganske lidet. af kunstig Gjødning benyttes. I hvor stor Udstrækning Opdyrkning af Nyland har fundet Sted, kan jeg ikke oplyse. At saadan er foregaaet i ikke saa liden Mon i de fleste Distriktet er imidlertid sikkert. Paa Grund af den herskende Mangel paa Arbeidsfolk tror jeg dog, at det i det store taget væsentlig er Smaabrugere og Husmænd, som har befattet sig med Nyrydning. I nogen stor Udstrækning har man her i Amtet ikke benyttet sig af Adgangen til Laan af Jorddyrkningsfondet. Tidsmæssige Landbrugsredskaber vinder mere og mere Udbredelse. Tærskemaskiner er nu ganske almindelige i alle Distrikter Ogsaa Slaamaskiner anvendes i større og større Udstrækning. Jeg tror, at Fremskridtene paa Landbrugets Omraade er forholdsvis størst i Sondmør Fogderi og især i Ødistrikterne i Nordre Søndmør. Udskiftningsarbeidet har gaaet sin jevne Gang. De af Amtets 5 Udskiftningsformænd i Femaaret afsluttede Udskiftninger omfatter 692 Brug med en Matrikulskyld af 1 98 Mark og et Areal af Ha. Indmark og 79 9 Ha. Udmark. Hertil kommer Udskiftningen af 2 Fjeldstrækninger, hvis Areal er anslaaet til 5 á 6 Ha. Der foreligger endnu et meget betydeligt Udskiftningsarbeide i dette Amtsdistrikt, Og der henligger hos Udskiftningsformændene mange gamle Rekvisitioner, som venter paa Udførelse, hvorfor det vilde være ønskeligt, om Udskiftningsetaten her i Amtet var større, saa at det for Jordbrugets Fremgang saa betydningsfulde Udskiftningsarbeide kunde fremmes hurtigere. En ikke liden Hjælp vil det imidlertid blive, at Departementet i 1895 bemyndigede mig til at overdrage Behandlingen af endel ældre Rekvisitioner og andre presserende Udskiftningsforretninger i Søndmør til et Par ældre Assistenter. Efter Fogdernes Opgave udgjorde Antallet af særskilt matrikulerede Brug ved Udgangen af 1895: i Søndmør Brug med Skyld Mark Romsdal Nordmør Amtet Brug med Skyld Mark Efter de sammes Opgaver udgjorde Brugenes Antal ved Udgangen af 189: i S ø n d m ø r Romsdal S ø n d m ø r Tilsammen 12 92

4 Romsdals Amt. 3 Forøgelsen er altsaa for Søndmør 198 eller ca. 3½ Pct., for Romsdal 224 eller 7 Pct,, for Nordmør 184 eller ca. 4½ Pct., mod henholdsvis ca. 3 Pct., Ca. 4 Pct. og ca. 6 Pct. i forrige Femaarsperiode. Gjennemsnitsskylden pr Brug for Amtet er Mark 2.18: for Søndmør Fogderi Mark 2,1, for Romsdal Fogderi Mark 2.8 og for Nordmør Fogderi Mark Jeg hidsatter Opgave over Brugenes Antal og Skyld i de forskjellige Herreder ved Udgangen af 1895 : Brugenes Brugenes Herreder Antal. i Skyld Mark. Herreder Antal Skyld i Mark Søndmør Fogderi. Vannelven Sande... Herø Ulstein... Vartdalstranden... Volden... Ørsten... Hjørundfjord... Sunnelven... Nordalen... Stranden... Stordalen... Søkkelven... Ørskog... Skodje... Borgund... Roald... Haram O Romsdal Fogderi Vestnes Vold Eid Grytten Veø Eresfjord og Vistdalen, Nesset.... Bolsø Romsdal Fogderi Forts. F r æ n e n A k e r ø Sandø Bud Nordmør Fogderi. Kornstad Eide Kvernæs Bremsnes... Grip... Gjemnes... Øre... Frei Tingvold. Øksendalen.. Sundalen Stangvik Aasgaard. S u r e n d a l e n. Aure. Valsøfjorden H a l s e Tusteren Edø Antallet af Leilændingsbrug, som her i Amtet ikke er stort, antages at være omtrent uforandret. A m t e t s L a n d h u s h o 1 d n i n g s s e 1 s k a b har udfoldet en meget gavnlig Virksomhed. Det aarlige Bidrag af Stat og Amt, hvormed Selskabet har virket, er Aar om andet forøget fra 3 4. for 1891 til 7 9. for Antallet af de Sogneselskaber eller Landbrugsforeninger inden Amtet, S Om har 1*

5

6 Romsdals Amt 5 2. Fædrift. Skjønt Kreaturernes Fodring paa ikke faa Steder endnu er ganske knap, Fjøsene paa mange Steder trange og mørke og Kreaturernes Skjøtsel tildels mangelfuld, maa det dog siges, at Sansen for et forbedret Kreaturstel i ikke liden Grad er vokset i Amtsdistriktet, og at Fremskridtene i denne Gren af l,andbonæringen i Femaarsperioden har været ret betydelige. Navnlig maa fremhæves, at Valget af Avlsdyr nu foregaar med langt større Indsigt og Omtanke end tidligere. Bestræbelserne for at skaffe gode Avlsdyr er i høi Grad støttede ved offentlige Bidrag til Indkjøb af Springokser og til Fodring af disse. Landhusholdningsselskabets Bidrag i denne Retning er steget fra 51. til 12 Foreninger i 1891 til ca til 62 Foreninger i Det har i den senere Tid ikke vært muligt for Selskabet at tilfredsstille alle de Krav, som i denne Retning stilles til det. I Almindelighed lægger man nu an paa at bygge Avlen paa Distriktets stedegne Race. Især gjælder dette i Søndmør og Romsdal Fogderier, medens der i Nordmør Fogderi, hvor Telemarksracen og delvis Ayrshireracen paa flere Steder er adskilligt udbredt, endnu synes at være Meningsforskjel om dette Punkt Mest paatageligt er de Forbedringer, som i Femaaret er udført ved Behandlingen af Kreaturernes Afdrot eller ved Smørproduktionen. Til Belysning heraf hidsættes Opgave over Antallet af de i Femaarsperioden anlagte M e i e r i e r, over M e l k e o m s æ t n i n g e n og dens V æ r d i. (Se Tabellen næste Side.) Viderc hidsættes efter den officielle Handelsstatistik Opgave over det S m ø r, der i Perioden er udført til Udlandet fra Amtsdistriktet over: Aalesund. Molde. Kristiansund. Tilsammen. Kg. Kg. Kg. Kg Jeg antager at Amtets Export i Virkeligheden har været noget større, da utvivlsomt en Del Smør her fra Amtet er exporteret over Bergen. Efter Meddelelse fra Lensmændene skal den samlede Smørtilvirkning ved Meierierne i 1895 have udgjort Kg. Kvantumet er imidlertid i Virkeligheden noget større, da det er mig bekjendt, at der i Femaaret har været i Drift enkelte Meierier, som ikke er medtagne i Lensmændenes Opgaver.

7 Søndmør. Romsdal. Nordmør. Amtet Liter i I

8 Romsdals Am 7 I Det har vistnok været vanskeligt, for de mange nyopprettede Meierier at skaffe sig fnldt ud kyndig Ret,jening, men denue IIa11ge1 vi1 forlrxxbentlig nil cfterlla;~~~dell blive afl~,jolpen. da dw ved det Offentliges ~ ol~nnstaltliil~g er oprettet en Meieriskole i dmtet,. Ogsaa ved i%?ierirrnes J,okaler kl;til~er d e r pm mange Rteder c~ndnn adskillige Jlsngler, men Itltc~ressetl for Meierivaesenel er nu saa sthr og Forstaaelsen af Sagens Retydning for,tordbrngertles tikonomi saa levende, at jeg ikke tvivler paa, at Manglerne mcd dtlu voksende Indsigt lidt c>fter lidt, efter som Rvnen tillader det, vi1 blive sqt rettede... Af Meierierne drives 39 vet1 Haandkrnft, 33 ved Vaudkraft,, 8 ved Dampkraft og 15 red Hestekraft, medens der for Resten ingen Oplysning haves. Nogen Ystning hr kun ganske undtagelsesvis ftlndet Sted ved Meierierne. Sknmmetmelken leveres som Regel tilbage til?cielkeleutlrallc\cr~r~l~. 1 Swteltiden er Meierierne i Almindelighed ikke i Drift. (fjennentstlitsprisetl paa SmeI~ liar i I H!t5 rftrr hnstttietttlet~rs Opgarei~ ndgjort i Ssndmer 1.U. i Jlomsdal 1.-JI; og i?\ otdaml, KI* 1.X) pr. kg. og pnit nysiet Rlclk henholdsvis!i.:$. 9.4 o g 111. l,iter. Med I%itlr:q af Stat og _Imt el der i 18!) % at lioldt I og i 1894 og Ii v x g II d s t i 11 i II g e 1 aarlig illdetl ;\mtet. h~~tilllt!t saavelsom Godheden af d e ndstillwle 11~1 bar vieret i ganske bctgde1i.g I ren~ gang; iszr liar dette v;eret I ilfazldet 111ed IJdstillil~gerne paa Sandmsr. At disse Udstilliuger bar baaret Frngt og bar llavt silt store Antlel i I)istriktetxes raskr Premvirkst paa Kvzgavlens Omrande er vistnok ikke tvivlsomt. Paa l~oranleduiug af Sogneselskaberne og med Bidrag af l~audllnsl~old~~i~~g~selskabet ilar derhos aarlig omkring i Distrikterne vaxet nfholdt mindre Dyrskuer, hvurtil bar vwret kngttet 1Jdstillinger af Rmar og Ost. Efter d e fra Idensmzndene modtagne Opgavel 11a.r d e t g,ienlieiusnitligt Melkeudbytte pr. Ko om Aaret udgjort: I,itcr. I.it(,l Vallllel\wl,,.. (io( ) 8 8

9 Romsdals Amt. Herreder. Almindeligt. For mere fremskredne Gaarde. Herreder. Almindeligt. For mere fremskredne Gaarde. Liter Liter Liter. Liter. Eresfjord og Vistdalen. Næsset Bolsø.. Frænen. Akerø Sandø Bud Romsdal Fogderi gjennemsnitlig Kvernes Gjemnes Øre F r e i Stræmsneset. Tingvold Øksendalen. Sundalen. Stangvik... Aasgaard. Surendalen Rindalen Aure.. Valsøfjorden... Halse.. Tusteren Edø. Nordmør Fogderi gjennemsnitlig Naar Melkeudbyttet for enkelte Herreders Vedkommende sees i 1895 at være ansat mindre end i 189, er dette vistnok en Feiltagelse, skjønt jeg ikke tør benægte Muligheden af, at Feilen for en Del kan grunde sig paa, at Melkeudbyttet for 189 kan være ansat vel høit. At Melkeudbyttet i det hele i Virkeligheden er øget i Femaaret. anser jeg utvivlsomt. O p d r æ t o g S a l g a f H e s t e er af nogen Betydning for Amtet, særlig for enkelte Distrikter i Søndmor Fogderi, livorfra endel Heste er exporteret til England. Efter hvad der siges, skal imidlertid denne Export ikke have vist sig lønnende. I hvert af Amtets Fogderier har været stationeret 1 Stamhingst. af Fjordracen, som er den mest udbredte i Amtet. Tidligere har Statens Hesteudstilling været afholdt hvert andet Aar i Sandmør. Man vil nu faa saadan Udstilling i Amtet hvert Aar. F a a r e r a c e n er i Femaarsperioden noget forbedret - fornemmelig i enkelte af de ydre Distrikter i Søndmør - særlig ved Krydsning med Vædere af Cheviotracen, til Indkjøb af hvilke Landhusholdningsselskabet har ydet Bidrag. Faareholdet har i Perioden aftaget i Romsdal og Nordmør. Fra Søndmør er endel Faar exporteret til England. Gjedeholdet er i Aftagende. S v i n e a v l e n synes efter Lensmændenes Indberetninger at have tiltaget noget. De lave Fleskepriser har forresten ikke opmuntret til Udvidelse af Svineholdet. Svineracen antages paa flere Steder at være noget forbedret ved Krydsning med Yorkshiresvin. H ø n s e a v l e n staar omtrent paa samme Standpunkt som tidligere. En Flok tamme R e n s d y r paa ca. 3 Stykker eies af nogle Gaardbrugere i Tafjord paa Søndmør. En Fin eier en større Hjord. hvormed han

10 Romsdals Amt. 9 færdes i Fjeldene, snart i Nordmør, snart, i Romsdalen og snart i Søndmør. Over dette Forhold har været ført Klage af Grundeierne. P r i s e n p a a H e s t e o g K r e a t u r e r var efter Lensmændenes Meddelelser i 1895 gjennemsnitlig: Heste. Okser. Kjør. Ungnøt. Faar. Gjeder. Svin. Søndmør Romsdal Nordmør Hvorvidt Opdræt og Salg af Heste og levende Storfæ, samt F a a r e - og S v i n e h o l d e t er tiltaget eller aftaget i de forskjellige Herreder, fremgaar af nedenstaaende Opgave: Opdret og Salg af: Levende Heste. Hornkvæg. Svineholdet Søndmør F o g d e ri. Vannelven.. Sande Herø Ulstein. Vartdalstranden Volden. Ørsten. Hjørundfjord. Sunnelven Norddalen Stranden Stordalen... Søkkelven Ørskog. Skodje. Borgund Roald. Haram.... noget tiltaget uforandret ubetydel. tiltagtet lidt tiltaget lidt aftaget lidt tiltaget uforandret noget tiltaget uforandret lidt tiltaget noget tiltaget noget tiltaget lidt tiltaget, noget tiltaget uforandret lidt tiltaget noget tiltaget lidt tiltaget noget tiltaget lidt tiltaget uforandret noget tiltaget. meget tiltaget lidt aftaget lidt tiltaget noget tiltaget noget tiltaget uforandret lidt tiltaget uforandret lidt tiltaget ubetydel. aftaget lidt tiltaget lidt aftaget meget aftaget noget aftaget meget aftaget meget tiltaget uforandret noget tiltaget lidt tiltaget ubetydel. tiltaget noget tiltaget, lidt tiltaget noget tiltaget uforandret lidt tiltaget noget tiltaget lidt aftaget uforandret lidt tiltaget noget tiltaget Romsdal Fogderi. Vestnes... Vold... Eid..... Grytten... Veø Eresfjord og Vistdalen Nesset.... Bolsø..... Frænen... Akerø... Sandø... Bud.... ubetydel. aftaget ubetydel. tillagt uforandret noget tiltaget lidt tiltaget lidt tiltaget uforandret uforandret noget tiltaget, lidt tiltaget ubetydel. tiltaget lidt tiltaget lidt tiltaget lidt aftaget noget aftaget noget aftaget lidt tiltaget lidt tiltaget noget aftaget lidt aftaget noget aftaget uforandret meget aftaget noget aftaget lidt, tiltaget meget tiltaget noget aftaget noget tiltaget uforandret noget tiltaget lidt tiltaget uforandret lidt tiltaget

11 1 Romsdals Amt. Opdræt og Salg af: Herreder. Faareholdet Svineholdet Levende Heste. Hornkvæg. Nordmør Fogderi. Kvernes. lidt, tiltaget, ubetydel. tiltaget noget aftaget noget tiltaget Gjemnes lidt tiltaget, lidt aftaget Øre noget aftaget noget aftaget Frei nforandret lidt tiltaget lidt aftaget lidt tiltaget Strømsneset noget aftaget noget aftaget uforandret Tingvold uforandret lidt aftaget noget tiltaget, Øksendalen noget aftaget lidt aftaget lidt tiltaget Sundalen lidt aftaget noget tiltaget ubetydel. aftaget Stangvik. meget aftaget noget aftaget noget tiltaget Aasgaard lidt tiltaget lidt tiltaget meget aftaget lidt tiltaget Surendalen. noget aftaget noget afaget uforandret uforandret Rindalen d o. meget aftaget lidt tiltaget Aure., noget tiltaget lidt tiltaget lidt tiltaget Valsøfjorden noget tiltaget noget tiltaget Halse, noget aftaget meget aftaget noget aftaget noget tiltaget, Tustern uforandret uforandret uforandret Edø noget aftaget lidt tiltaget meget tiltaget noget tiltaget, Hvorvidt og i hvilken Udstrækning S a l g a f M e l k, S m ø r, O s t og U l d er af Betydning for de forskjellige Herreder, fremgaar af nedenstaaende Opgave : Herreder Melk Smør. Ost. Uld. Søndmør Fogderi. Vannelven Sande Herø... U l s t e i n Vartdalstranden Volden Ørsten. Hjørundfjord. Sunnelven Norddalen Stranden Stordalen Søkkelven Ørskog Skodje. Borgund Roald Haram ringe ringe nogen megen ringe megen megen nogen megen nogen megen nogen ringe megen ringe?? ringe nogen ringe nogen ringe ringe

12 - - Melk. Smør. Ost. Uld. R o m s d a l F o g d e r i Vestnes Vold Eid.... Grytten... Veø Eresfjord og Vistdalen... Nesset... Bolsø Frænen... Akerø Sandø Bud... ringe nogen ringe megen ringe nogen megen nogen megen nogen ringe ringe nogen ringe Nordmør Fogderi. Kvernes... Gjemnes Ørje... Frei Strømsneset... Tingvold Øksendalen... Sundalen Stangvik... Aasgaard... Surendalen.... Rindalen.... Aure Valsøfjorden Halse..... Tusteren.... Edø megen nogen ringe ringe ringe nogen nogen do megen nogen megen nogen megen nogen megen ringe nogen nogen ringe ringe nogen nogen ringe nogen ringe ringe ringe ringe ringe Indtil 1893 havde Amtet 3 Amtsdyrlæger. Yra Begyndelsen af 1894 blev 2 Amtsdyrlægeposter inddragne. 3. Skovdrift. Ogsaa i denne Periode har Beholdningen af brugbart Trævirke i Amtsdistriktets Furuskove stadig og mærkbart aftaget. Betræffende Forholdene i de forskjellige Distrikter henviser jeg til nedenstaaende Opgave, der er uddraget af Lensmændenes Beretninger:

13 12 Romsdals Amt. Herreder. Leveres Kjøbes Sælges Kjøbes stort Bygnings- Brænde- Brænde- Tømmer? tømmer? ved? ved? Skovbestand. Søndmør Fogderi. Vannelven... Nei Sande... - Herø... - Ulstein... - Vartdalstranden Volden... Ja Ørsten..... Nei Hjørundfjord... - Sunnelven... - Norddalen... - Stranden... - Stordalen... - Søkkelven... - Ørskog... - Skodje... - Borgund... - Roald... - Haram... - Ja Nei Ja Nei Nei Ja Nei Ja Nei Ja Uforandret. Skovløst. Do. Fremgang. Uforandret. Do. Tilbage. Uforandret. Mærkbart tilbage. Uforandret. Noget tilbage. Mærkbart tilbage. Lidt Fremgang. Skovløst. Do. Romsdal Fogderi. Vestnes... Vold... J a Eid... Ja Grytten... Nei Veø... Ja Eresfjord og Vistdalen... Nei Nesset.... Ja Bolsø Frænen... Nei Akerø... - Sandø Bud... - Ja Nei Ja Nei Ja Nei Ja Ja Nei Ja Nei Nei Ja Nei Noget tilbage. Uforandret. Noget tilbage. Tilbage. Uforandret. Mærkbart tilbage. Tilbage- Skovløst. Tilbage. Nordmør Fogderi. Kvernes... Nei Gjemnes... - Øre... Frei Strømsneset.... Ja Tingvold... - Øksendalen... Sundalen... Nei Stangvik... Ja Aasgaard... - Surendalen.... Rindalen... - Aure... - Valsøfjorden... - Halse... - Tusteren Edø... Nei Ja Nei Ja Nei Nei Ja Nei Ja Nei Ja Nei Ja Ubetydelig Fremgang. Do: Omtrent uforandret. Uforandret. Mærkbart tilbage. Uforandret. Do. Noget tilbage. Uforandret. Lidt tilbage. Noget tilbage. Mærkbart tllbage. Uforandret. Meget tilbage. Skovløst.

14 Romsdals Amt. 13 Middelpriserne pr. Meterfavn af Birkeved (af Længde 3 cm.) nedført i Bygden har i Søndmør varieret mellem 5. og 8., i Romsdal mellem 4. og 7. og i Nordmør mellem 4.4 og 6.5. Priserne paa 6 cm. lang Furuved har pr. Meterfavn været mellem 5. og Kr 8. i Søndmør, mellem 3.5 og 8. i Romsdal og mellem 3.2 og 8. i Nordmør. Birkeved forekommer hyppigst i Handelen. Omtrent overalt i Amtet, hvor der mangler Skov til Brænde, er der tilstrækkeligt af god og som Regel bekvemt beliggende Brændtorvmyr. Tømmerflødning har i Femaarsperioden væsentlig kun foregaaet i Surnas Vasdrag, hvor der er flødet tilsammen Tylvter Tømmer. Ved den indre Del af Fannefjorden i Bolsø og tilstødende Strøg af Nesset Præstegjeld har Staten kjøbt endel Skov, som er sat under Forstvæsenets Bestyrelse. Fra Statens Planteskole ved Molde er i Femaaret solgt Planter, hvoraf til Beplantning inden Amtsdistriktet. I 1894 stiftedes et Skovplantningsselskab for Amtet. Selskabet har vundet megen Tilslutning. Især synes Interessen for Skovplantning at være vakt i Søndmør, 4. Fiskerier. Amtsdistriktets vigtigste Fiskeri er V a a r t o r s k f i s k e t. Betræffende Deltagelsen i og Udbyttet af dette i Femaarsperioden meddeles følgende Opgave : Aar. Antal Skøiter. Antal Baade. Antal Mandskaber. Antal Fisk. Samlet Pengeudbytte. Søndmør Fogderi Tilsammen i Femaaret I Gjennemsnit aarlig Romsdal Fogderi Tilsammen i Femaaret I Gjennemsnit aarlig

15 14 Romsdals Amt. Aar. Antal Skøiter. Antal Antal Mandskaber. Antal Fisk. Nordmør Fogderi Tilsammen i Femaaret I Gjennemsnit aarlig A m te t (Landdistriktet) Tilsannnen i Femaaret I Gjennemsnit aarlig Pengeudbyttet viser sig i Femaaret at have været mindre end i foregaaende Periode, da Udbyttet androg til Antallet af Fisk er mindre. For de enkelte Fogderier stiller Forholdet sig saaledes: Nordmør har havt et Merudbytte af Fisk og Romsdal har ligeledes havt et Merudbytte af Fisk og Derimod har Fisket for Søndmør givet et Udbytte af Fisk og mindre end i forrige Periode. Denne noksaa betydelige Nedgang i Udbyttet af Vaartorskfisket har selvfølgelig været ganske følelig for Distriktet; især gjælder dette søndre Søndmør. Baadantallet har gjennemsnitlig aarlig i Femaaret aftaget i Nordmør med 93, i Romsdal med 13 og i Søndmør med 7. Antallet af Skøiter i Søndmør Landdistrikt er steget fra 41 i 189 til 71 i Fogden oplyser, at endel Skøiter i Femaaret med Held har deltaget i Skreifisket i Finmarken. I forrige Femaar udgjorde Mandskabernes Antal i Gjennemsnit aarlig mod i sidste Femaar gjennemsnitlig Antallet er altsaa gjennemsnitlig aarlig formindsket med 436. Til Søndmørsfisket kan ogsaa henregnes det ikke ubetydelige Fiske, som foregaar fra A a l e s u n d s By med et stadigt stigende Antal Skøiter og endel Baade, hvis Antal imidlertid er aftagende. I Femaarsperioden opfiskedes af den Aalesundske Fiskeflaade Stkr. Vaartorsk (gjennemsnitlig aarlig ) til samlet Værdi (gjennemsnitlig aarlig ).

16 Romsdals Amt. 15 Man er i de senere Aar alt mere og mere gaaet over til at benytte Dæksbaade istedetfor aabne Baade. Det er de dygtige og driftige Søndmørsfiskere, som har gaaet i Spidsen ved Indførelsen af denne Baadtype, der er mere letvint samt tryggere i stygt Veir end de ældre Baade og har en Besætning af kun 5 Mand. Bemeldte Baade benyttes baade under Vaar- og Sommertorskfisket og vil maaske give Anledning til, at Bygning af de kostbarere Skøiter indskrænkes. Brugen af Line har i den senere Tid i stor Udstrækning afløst Brugen af Garn. Paa Søndmør samt i Aalesund og Kristiansund har man begyndt at anskaffe Dampskibe til Fiskebedriften, Forsøg har været gjort med at anvende Petroleumsmaskiner i et Par Fartøier, men har disse Maskiner vist sig uskikkede for Bedriften. Der høres stadig Klager over, at Fiskerne forulemper hverandres Redskaber paa Havet, og at de forgriber sig paa hverandres Fangst. Det Opsyn eller Tilsyn, som nu næsten overalt i Amtet er etableret, i Henhold til Lovene af 6 Juni 1878 og 28 Mai 1881, har vist sig i saa Henseende at være til liden eller ingen Hjælp. Da Fisket foregaar langs Amtets over 2 km. lange Kyststrækning, vil det vistnok være vanskeligt at paavise et effektivt Kontrolmiddel, uden at meget store Udgifter derved vilde paadrages. Efter Andragende fra Herredsstyrelser og Baadfiskere i Romsdal Fogderi, som klager over, at Baadfiskerne lider Skade ved, at Fiskeskøiterne forankrer paa de Dele af Havet, hvor de har sine Fiskeredskaber staaende, har Spørgsmaalet om Udstedelse af Forbud mod Fiskefartøiers Forankring paa visse Dele af Fiskehavet udenfor Romsdal Fogderis Kyst været under Overveielse uden endnu at være afgjort. Gjennemsnitspriserne paa Vaartorsk, Lever, Rogn og F i s k e h o v e d e r har i Perioden stillet sig saaledes: Aar Fisk i rund Tilstand pr. 1 Stkr. Fisk i sløiet Tilstand pr. 1 Stkr. Pr. hl. Lever. Pr. hl. Rogn Hoveder pr. 1 Stkr Fisken har i Perioden faldt mager.

17 16 Rumsdals Amt. Sildefiskerierne. eller Fedsildfiskerierne har i Femaaret bragt saa- Sommerdant Udbytte: Søndmør. Romsdal. Nordmør. Amtet. Hl. Hl. Hl. Hl. Pengeværdi. Pengeværdi. Pengeværdi. Pengeværdi Tilsammen I Gjennemsnit aarlig Ved Sammenligning af ovenstaaende Opgave med Opgaven for næstforegaaende Femaarsperiode ( ) viser det sig, at Udbyttet for det hele Amt, ansat i Penge, er mindre for Perioden For de enkelte Fogderier Stiller Forholdet sig saaledes: Søndmør mindre, Romsdal mindre og Nordmør mindre, Den samlede Fangst for Amtsdistriktet udgjorde i hl,, altsaa hl. mere end i sidste Periode. Udbyttet af Fedsildfisket har saaledes i Femaarsperioden været saare misligt og det mindste, Amtsdistriktet har havt paa lang Tid. Fisket af Brisling og anden Smaasild har i Femaaret givet saadant Udbytte : Aar. Hl. Søndmør. Romsdal. Nordmør. Amtet. Hl. Pengeværdi. Pengeværdi. Pengeværdi. Hl. Pengeværdi. Hl. Kr Tilsammen I Gjennemsnit aarlig

18

19 18 Romsdals Amt. Romsdal. Nordmør Amtet Tilsammen i Femaaret I Gjennemsnit narlig I forrige Femaarsperiode udgjorde det samlede Udbytte for det hele Amt Udbyttet for sidste Femaar er altsaa forøget med For de enkelte Fogderier Stiller Forholdet sig saaledes: Søndmør mindre, Romsdal mere og Nordmør mere. H u m m er f i s k e t har i Femaaret givet et Udbytte af: Søndmør. Romsdal. Nordmør. Amtet Tilsammen i Femaaret I Gjennemsnit aarlig Det samlede Udbytte udgjorde i Femaaret eller mere i sidste Periode. For de enkelte Fogderier Stiller Forholdet sig saaledes : Søndmør mere, Romsdal 7 6 mere og Nordmør 98 mere. Af Ø s t e r s har Fangsten i Femaarsperioden været ganske ubetydelig. Saavidt. vides, har der i Femaaret intet Forsøg været gjort paa ved rationel Drift at fremme dette Fiskeri. F er s k v a n d s f i s k e t har intet nævneværdigt Udbytte givet. Fiske til Husbehov foregaar i alle Sødistrikter. Søndmør Foged oplyser, at Skøiter fra hans Distrikt om Høsten har deltaget i M a k r e l f i s k e t i Nordsøen, men for det meste med lidet, Udbytte. Videre meddeler han, at der ogsaa har været gjort Forsøg med B o t t 1 e n o s e- f a n g s t i Ishavet, men uden synderlig Fordel.

20 Romsdals Amt Bergværksdrift har alene været forsøgt ved Gaarden Rødsand i Nesset Præstegjeld, hvor der udvandtes endel Jernmalm, der skal være righoldig og bekvemt beliggende. Driften er imidlertid indstillet, efter Sigende paa Grund af manglende Driftskapital. 6. Fabrik- og Industrianlæg. Af saadanne fandtes ved Udgangen af 1895 følgende: I Søndmør Fogderi: 1 Møllebrug, 1 Orgelfabrik, 1 Uldvarefabrik, 1 Slyngefabrik, 1 Snørefabrik, 2 Uldspinderier, 1 Kalkværk, 3 Garverier og 1 Guanomølle. I Romsdal Fogderi: 3 Sagbrug, hvoraf 2 med Høvleri, 2 Fyrstikfabriker, 2 Teglværk og 1 Kalkbrænderi. I Nordmør Fogderi: 6 Sagbrug, hvoraf 2 i Forbindelse med Høvleri og Kassefabrik, 2 Tøndefabriker, 3 Guanomøller, 1 Fiskelimfabrik og 1 Støberi. Derhos er der en stor Del Tranbrænderier, fornemmelig i Søndmør, ligesom en Mængde mindre Kværn- og Sagbrug. 7. Binæringer. H u s f l i d e n har ingen Fremgang gjort i Perioden. Den indskrænker sig fremdeles væsentlig til Tilvirkning af Klædningsstoffe samt Forarbeidelse af simplere Husgeraadgjenstande, Gaards- og Fiskeredskaber. I enkelte Distrikter virkes noget Vadmel til Salg. B a a d b y g g er i e t drives i enkelte Distrikter, fornemmelig i Strømsneset, Surendalen og Tingvold, Vestnes og Bolsø samt i Birkedalen i Volden Herred. Tilvirkning af Tønder, Stav og Tøndebaand foregaar i omtrent alle Distrikter, hvor der er nogen Skov, I enkelte Distrikter i Nordmør forarbeides derhos Fiskekasser til Fiskeexportørerne i Kristiansund. Udbyttet af J a g t e n har ikke været af nogen synderlig Betydning. Det Vildt, som fældes, er væsentlig Rype, Aarfugl og Hare. I Sunnelven, Norddalen, Grytten og Nesset samt Sundalen fældes aarlig endel V i l d r e n. I Aure og Tusteren findes endel Hjort. Jagten paa dette Vildt i disse Distrikter er for 2*

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug.

XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. XV. Romsdnls Amt, Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt i Femaaret 11--15. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. Aarene 12, 13 og 14 gav for Jordbrugets Vedkommende i det store

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

xv. Romsdals Amt. Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt A. Landdistriktet. 1. Jordbrug.

xv. Romsdals Amt. Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. xv. Romsdals Amt. Underdanigst Beretning om den økonomiske Tilstand m. v. i Romsdals Amt i Femaaret 1886-189. A. Landdistriktet. 1. Jordbrug. Femaaret har for Hø- og Poteteshøstens Vedkommende gjennemsnitlig

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

xv. Romsdals Amt, Underdanigst Beretning om R omsdals Amts økonomiske T ilstand m. v. i F emaaret 1896-1900. A. Landdistriktet. Folkemængde.

xv. Romsdals Amt, Underdanigst Beretning om R omsdals Amts økonomiske T ilstand m. v. i F emaaret 1896-1900. A. Landdistriktet. Folkemængde. xv. Romsdals Amt, Underdanigst Beretning om R omsdals Amts økonomiske T ilstand m. v. i F emaaret 1896-1900. A. Landdistriktet. Folkemængde. A.mtets Landdi strikts Folkcm ffingde udgjorde efter Folketffillingeu

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

xv. Romsdals Amt, Beretning om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret Indledning.

xv. Romsdals Amt, Beretning om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret Indledning. xv. Romsdals Amt, Beretning om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret 1901-1905. Indledning. A d m i n i s t r a t i v I n d d e l i n g. I den administrative Inddeling er der skeet den Forandring.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 102. BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET 1881-1885. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1881-1885.) UDGIVNE

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

NUM WO- 111101111111E1

NUM WO- 111101111111E1 C. No. 0. KOMMUNALE FORIIOLDE NUM WO 0E AARET. UDGIVET AF DEPARTEMENTET FOR HT INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. 7. Til den Kongelige Norske Regjerings Departement for det Indre. Som

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF

DE FASTE EIENDOMME TABELLER. C. No. 11. ARENE 1866-70. DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF C. No.. TABELLER VEDKOMMENDE DE FASTE EIENDOMME I ARENE 8660. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKER I. 8. De Oplysninger der findes samlede i nærværende Hefte

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes

Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes al Særtryk af t Statsøkonomisk tidsskrift» for 1905. Rigsforsikringens industristatistik og fabrikinspektorernes aarsberetninger. Af A. N. Kiær. Efterat der, som fortsættelse af de om fabrikdriften i de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne nr. 6 af 9. Januar 1936 om Statistik, sum broytt við bekendtgørelse nr. 160 af 20. Juni 1936

Bekendtgørelse for Færøerne nr. 6 af 9. Januar 1936 om Statistik, sum broytt við bekendtgørelse nr. 160 af 20. Juni 1936 Bekendtgørelse for Færøerne nr. 6 af 9. Januar 1936 om Statistik, sum broytt við bekendtgørelse nr. 160 af 20. Juni 1936 I Medfør af 1, 2. Stk., og 7 i Lov for Færøerne Nr. 95 af 25. Marts 1933 om Statistik

Læs mere

Norges officielle Statistik, Tredie Række.

Norges officielle Statistik, Tredie Række. 4 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. 185 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik na. v. 182830 Juni 1889, S. 2227.

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle.

Ark No 104/1893. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Vaskeribygning m.v. til Sygehuset ved Vejle. Afskrift Genpart. Det Kgl. Sundhedskollegium. Kjøbenhavn den 8 September 1888. Ved at tilbagesende det med det høje Indenrigsministeriums Skrivelse af 28 Juni

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

C. No. 2. xv. Romsdals Amt i. Underdanigst Beretning. om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret 1871-1875.

C. No. 2. xv. Romsdals Amt i. Underdanigst Beretning. om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret 1871-1875. xv. Romsdals Amt. Underdanigst Beretning om Romsdals Amts økonomiske Tilstand i Femaaret 1871-1875. Til Hongen. Herved tillndcr jeg mig at afgive den befalede Beretning om den økollomis]{e Tilstand m.

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

XI. Næringsvæsen. A) Brændevinshandel, Krohold og anden Beværtningsernæring.

XI. Næringsvæsen. A) Brændevinshandel, Krohold og anden Beværtningsernæring. XI. Næringsvæsen. A) Brændevinshandel, Krohold og anden Beværtningsernæring. Det er særlig gjort Sogneraadene til Pligt i Forbindelse med Politimesteren at vaage over, at ulovlig Brændevinshandel og Udskænkning

Læs mere

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND

AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 315. BERETNINGER OM AMTERNES ØKONOMISKE TILSTAND FEMAARET 1891-1895. (Rapports sur l'état économique des préfectures pendant la période 1891-1895 UDGIVN E

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed.

Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Poul Sveistrup. De københavnske Syerskers Tilfredshed. Særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1901 1 En Statistik over menneskelig Tilfredshed turde formentlig være noget nyt. Den kan ikke vente paa Forhaand

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LORENTZ P. KLUVER. MflNUFflKTUR-FORRETNING

LORENTZ P. KLUVER. MflNUFflKTUR-FORRETNING LORENTZ P. KLUVER MflNUFflKTUR-FORRETNING l ORENTZ DIEDERIC KLUVEE, født paa Ytterøen 7. September 1862, tilhører en nrclen- fjeldsk Offlcersfamilie. Dens nrske Stamfader JOAN WILELM KLUWER km *^ hid til

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere