Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010"

Transkript

1 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

2 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord Indledning Hvor langt går den enkelte virksomheds ansvar? Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Grundlæggende overvejelser Bør virksomheder fravælge visse leverandører? Om små og mellemstore virksomheder En praktisk guide Yderligere skridt i forhold til ansvarlig leverandørstyring Grundlag for Rådets retningslinjer Yderligere information Medlemmer af Rådet for Samfundsansvar

3 Forord Formålet med virksomhedernes arbejde med ansvarlig leverandørstyring er, at der i deres leverandørkæder arbejdes med stor social og miljømæssig ansvarlighed. Det er en udfordrende, ofte omfattende og kompleks opgave, ikke mindst når det drejer om indsatsen mod krænkelser af menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder og principper. Så hvordan skal man som virksomhed komme i gang med ansvarlig leverandørstyring? Hvad kan man gøre internt i virksomheden, og hvad kan man gøre i forhold til leverandørerne? På den baggrund har økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen bedt Rådet for Samfundsansvar om at udarbejde et kodeks for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar fremlægger derfor her et sæt retningslinjer rettet mod private virksomheder samt offentlige virksomheder og institutioner i relation til indkøb af varer og serviceydelser. Formålet med retningslinjerne er at skabe større klarhed om, hvad ansvarlig leverandørstyring indebærer både for virksomheden og dens interessenter. Retningslinjerne kommer på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise har sat særligt fokus på vigtigheden af vækst. Set i lyset af de globale udfordringer i øvrigt, er jeg ikke i tvivl om, at ansvarlig vækst er vejen frem for både virksomheder og samfundet. Vækst er afgørende ikke bare for virksomhederne, men for samfundet som helhed. Men vækst skal skabes med respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbevarelse og en indsats mod korruption og unfair handelspraksis. Det er ikke en opgave virksomhederne kan løse alene, og derfor kan partnerskaber med regeringer, lokale ildsjæle og civilsamfundet også være del af løsningen. Når flere parter bidrager med viden og erfaring kan nye løsninger på problemer vise sig til gavn for alle parter. Disse retningslinjer retter sig mod og er en hjælp til virksomheder i deres arbejde på området. Rådet har dog også drøftet spørgsmålet om forbrugernes rolle og muligheden for at etablere en mæglings/klagemekanisme på området. Rådet har ikke kunne nå at afslutte sine drøftelser om dette og vil derfor arbejde videre med anbefalinger i forhold: Forbrugere som drivkraft for sociale og miljømæssige forbedringer Mæglings/klagemekanismer internt i virksomheder og eksternt i forhold til andre interessenter

4 Forord 4 Rådet mener i det hele taget, at der er behov for generelt at styrke indsatsen fremadrettet. Af andre mulige understøttende tiltag kan nævnes: Støtte til pilotforsøg om nye former for ansvarlig leverandørstyring, og herunder hvordan virksomheder i praksis kan samarbejde med lokale/regionale myndigheder. At understøtte initiativer, der fremmer etableringen af flere certificerede råvareproducenter i udviklingslande. Formålet med samarbejdet skal dels være at sikre øget bæredygtig produktion i udviklingslande, og dels at der kommer flere certificerede råvarer på markedet. Forbedre brugen af ambassaders, andre offentlige myndigheders samt internationale organisationers viden om sociale og miljømæssige forhold i et område og de lokale myndigheder. Dette med henblik på at facilitere partnerskaber og samarbejde mellem myndigheder, danske virksomheder, NGO ere og fagforeninger i de lande, hvor virksomheder har leverandører eller produktion. Det er mit håb, at Rådet for Samfundsansvar med disse retningslinjer kan bidrage til at styrke og skabe klarhed om danske virksomheders arbejde med ansvarlig leverandørstyring. Mads Øvlisen, Formand for Rådet for Samfundsansvar

5 1. Indledning Ansvarlig leverandørstyring omhandler den dialog, virksomheder skaber med deres leverandører med henblik på at undgå krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og internationale miljøstandarder. I det hele taget at efterleve forventninger om social og miljømæssig ansvarlighed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og rettigheder, som de bl.a. er defineret af FN. Det er et område i hastig udvikling. Mange virksomheder har af egen drift øget indsatsen, men virksomheder møder også stigende krav om at tage skridt, der kan sikre, at deres leverandører arbejder i overensstemmelse med grundlæggende internationale principper og rettigheder. Udviklingen går fra at stille krav til leverandører og påse, at leverandøren efterlever dem til også at omfatte langsigtede partnerskabsrelationer. Her indgår virksomheden og leverandøren i en dialog- og læreproces for at opbygge den lokale viden og kapacitet, der skal til for at leve op til forventninger om ansvarlighed. Særligt i udviklingslande kan de største forbedringer ofte opnås ved at kombinere krav til leverandøren og monitorering af leverandørens aktiviteter med dialog og samarbejde, der kan skabe den nødvendige forståelse, vilje og ressourcer til at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Ansvarlig leverandørstyring er en ofte omfattende, kompleks og udfordrende opgave, som dækker en lang række aktiviteter i virksomhedens leverandørkæde nationalt og internationalt. Der er typisk tale om udfordringer, hvis løsning fordrer en nuanceret forståelse af årsagerne til de sociale og miljømæssige problemstillinger i leverandørkæden. Det betyder, at der ikke kan opstilles en almengyldig løsningsmodel, som kan bruges af alle virksomheder. Udfordringerne må løses med udgangspunkt i den enkelte virksomheds leverandørkæde, herunder navnlig en vurdering af risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med anerkendte internationale principper og praksis. Det vil ofte dreje sig om udfordringer, som virksomhederne kun kan adressere i samarbejde med f.eks. brancheorganisationer og/eller lokale interessenter Hvor langt går den enkelte virksomheds ansvar? Et væsentligt spørgsmål, der ofte melder sig, er hvor langt ansvaret for den enkelte virksomhed går? Her findes der ikke noget præcist svar. I princippet har virksomheder uanset størrelse det samme ansvar for hele deres leverandørkæde. På den anden side anerkendes det internationalt, at ansvaret i praksis afhænger af flere forhold, herunder virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Der er dog ingen tvivl om, at virksomheden har en særlig forpligtelse i forhold til leverandører i første led, fordi virksomheden her har en direkte kontraktlig relation. Det er også herigennem, at virksomheder har en særlig mulighed for at påvirke underleverandører. Som udgangspunkt er det afgørende, at virksomheder uanset størrelse gennem en række relevante vurderinger og tiltag udviser den nødvendige omhu (due diligence) og herigennem afdækker og bearbejder risici for krænkelser i sin indflydelsessfære (sphere of influence).

6 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar har udarbejdet et sæt grundlæggende retningslinjer rettet mod private virksomheder og offentlige virksomheder og institutioner i relation til indkøb af varer og serviceydelser. Hvis virksomheden lever op til disse retningslinjer ved at igangsætte en proces med henblik på løbende at udvikle og styrke sin leverandørstyring, følger den, efter Rådet opfattelse, international best practise på området. Rådet for Samfundsansvar opfatter ansvarlig leverandørstyring som en vigtig del af virksomheders samfundsansvar. Rådet forstår virksomheders samfundsansvar på følgende måde: Virksomheden viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper. Med dette udgangspunkt har Rådet for Samfundsansvar udarbejdet følgende retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring: Rådet for Samfundsansvar anbefaler, at 1. Virksomhederne udarbejder en strategi for ansvarlig leverandørstyring. 2. Virksomhedernes strategi forankres i ledelse og organisation og indarbejdes i virksomhedens forretningsaktiviteter. 3. Virksomhederne tilrettelægger deres leverandørstyring på baggrund af en vurdering af risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder og principper i deres leverandørkæde, og målretter indsatsen og deres indkøb mod områder, hvor den forventes at have størst virkning. 4. Virksomhederne i lyset af risikovurderingen stiller krav og etablerer en dialog med deres leverandører om at skabe løbende forbedringer, herunder om nødvendigt gennem monitorering af udvalgte leverandørers aktiviteter, samarbejde, kapacitetsopbygning og/eller uddannelse. 5. Virksomhederne involverer interessenter i arbejdet med sociale og miljømæssige forbedringer. 6. Virksomhederne afbryder samarbejdet ved grove krænkelser af grundlæggende rettigheder, hvis krænkelserne trods påbud ikke bringes til ophør. 7. Virksomhederne kommunikerer åbent og troværdigt om indsatsen, både om opnåede resultater og fortsatte risici til kunder, forbrugere og andre interessenter.

7 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Grundlæggende overvejelser Retningslinjerne har til formål at bidrage til at skabe større klarhed om, hvad ansvarlig leverandørstyring indebærer både for virksomheden og virksomhedens interessenter, herunder politikere, civilsamfundsorganisationer (NGO er), medier, borgere, kunder, medarbejdere og forbrugere. Virksomheders leverandørstyring kan have meget forskellige udgangspunkter. Kravene til ansvarlig leverandørstyring i en mindre virksomhed med få leverandører af standardvarer kan være meget forskellig fra leverandørstyring i en større virksomhed med mange leverandører, der producerer specielt til virksomheden. Generelt set er udfordringen kendetegnet ved, at de største risici for krænkelser optræder i udviklingslande, hvor national lovgivning og internationalt anerkendte principper ikke fuldt ud respekteres. En konsekvent håndhævelse heraf fra myndighedsside ville i sig selv i væsentlig grad ændre de udfordringer, danske virksomheder i dag står over for. Desuden kompliceres udfordringen ved, at leverandørkæder ofte er lange og svært gennemskuelige. Internationalt fokuserer man på to kernebegreber, som virksomheder bør være bekendt med 1 : 1. Nødvendig omhu (Due diligence) 2. Indflydelsessfære (Sphere of influence) Disse kernebegreber for leverandørstyring er udgangspunktet for Rådets retningslinjer om ansvarlig leverandørstyring. Nødvendig omhu handler om, at virksomheder sikrer sig kendskab til, og kan beskrive risikoen for, at krænkelser finder sted, og dens mulige skadevirkning. På denne baggrund gennemfører virksomheden tiltag, som hensigtsmæssigt begrænser risikoen for, at krænkelser indtræffer. Virksomheder udviser nødvendig omhu ved at sikre følgende fire grundlæggende tiltag: 1 Kilde: FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhvervsliv, John Ruggie.

8 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring 8 1. Politik, der beskriver virksomhedens holdning til ansvarlig leverandørstyring 2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle krænkelser relateret til virksomhedens aktiviteter og relationer 3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte leverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Virksomheder bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder. 4. Rapportering om indsatsen og dens resultater Indflydelsessfære er et begreb, der har til formål at sikre en relevant afgrænsning af virksomheders ansvar for og arbejde med leverandørstyring. Principielt har alle virksomheder uanset størrelse ansvar for at tage skridt til at undgå eventuelle krænkelser i hele deres leverandørkæde. Internationalt anerkendes det dog, at udmøntningen af dette ansvar i praksis afhænger af virksomhedens mulighed for at afværge krænkelser ved at gøre deres indflydelse i leverandørforholdet gældende. Virksomheder har ofte bedre mulighed for at påvirke leverandøren end leverandørens underleverandører. Drejer det sig om underleverancer af væsentligt omfang eller betydning bør virksomheden dog i særlig grad gøre en indsats for at påvirke leverandøren. Det gælder også i tilfælde af grove krænkelser Bør virksomheder fravælge visse leverandører? FN anbefaler, at virksomheder som udgangspunkt arbejder på at skabe løbende forbedringer. Udgangspunktet er at skabe grundlag for en positiv udvikling, ikke alene gennem krav og kontrol, men også gennem dialog og samarbejde. Dialog er afgørende, fordi løbende forbedringer typisk ikke sker alene ved at stille krav og håndhæve disse gennem kontrolbesøg. Forandringsprocessen bliver først effektiv, hvis den bygger på dialog, samarbejde og gensidig forståelse. Generelt bør sociale og miljømæssige problemer derfor ikke være en anledning til at afbryde samarbejdet. Virksomheder kan dog komme i situationer, hvor det undtagelsesvist kan blive nødvendigt at afbryde et leverandørsamarbejde. Det er væsentligt at understrege, at særligt grove krænkelser i alle tilfælde er helt uacceptable. Krænkelser kan skade virksomheders omdømme alvorligt. I nogle tilfælde kan sådanne krænkelser desuden muliggøre et retligt ansvar for virksomheden for medvirken til overgreb på menneskerettighederne. Krænkelsernes alvor bør føre til skærpet opmærksomhed, og det er klart at virksomheders valg her for alvor bliver sat på prøve. Her bør virksomheden også lægge vægt på et forsigtighedsprincip om hurtigt at skride til handling, hvis mennesker, dyr, plan-

9 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring 9 ter eller miljøet muligvis er i fare også selvom videnskabelige data ikke gør en fuldstændig risikovurdering mulig 2. Både virksomheder og interessenter bør aktivt medvirke til at krænkelser hører op, og omvendt ikke medvirke til hverken status quo eller en forværrelse af situationen. Målet bør være at vælge den strategi, der fører til det bedste resultat. Virksomheden anbefales at kunne dokumentere sin indsats for at søge at forbedre forholdene og påvirke udviklingen. Rådet anbefaler, at virksomheder i overensstemmelse med FN Global Compacts retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring, og på baggrund af en vurdering af risikoen for krænkelser overvejer at identificere nul-tolerance tærskler og afbryder samarbejdet med leverandøren, hvis krænkelserne på trods af påbud ikke bringes til ophør. Virksomhederne kan søge inspiration hertil bl.a. i værktøjer til leverandørstyring udviklet af Global Compact eller i det danske CSR Kompasset. I alle tilfælde bør det kommunikeres klart og entydigt til leverandører og andre interessenter, at krænkelserne af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder er uacceptable og skal bringes til ophør. For at kvalificere beslutningsprocessen og sikre den mest effektive strategi, bør virksomheder i tilfælde af dokumenterede krænkelser gennem en helhedsbetragtning vurdere 1) perspektivet ved at engagere sig (er forbedringsperspektivet udsigtsløst?) i forhold til 2) perspektivet ved at afbryde samarbejdet (vil afbrydelse eller fastholdelse af samarbejdet medføre en fortsættelse eller forværrelse af situationen?). I forhold til sidstnævnte kan det have betydning for virksomhedens vurdering, hvis bestemte krænkelser er særligt udbredt i et område eller region. Derfor er det relevant at vurdere risikoen hos andre leverandører i samme område i forhold til forbedringsperspektivet hos den eksisterende leverandør. Endelig må virksomhedens påvirkningsmuligheder betragtes i lyset af virksomhedens betydning som kunde for leverandøren. Man bør erkende, at visse situationer er så komplekse, at virksomhedens svar på denne udfordring må afhænge af en nærmere vurdering af den konkrete situation og de forhold, der her gør sig gældende. Dette problematiseres yderligere af, at det kan være særdeles vanskeligt for virksomheden at få den fornødne information om hele leverandørkæden. En virksomhed kan naturligvis kun afbryde samarbejdet i det omfang, virksomheden er bekendt med leverandørens overtrædelse eller kan dokumentere denne. Dette gælder eksempelvis i forhold til arbejdsvilkårene for kontraktarbejdere og sæsonarbejdere både hos leverandører og underleverandører. 2 Jf. princip 7 i Global Compact om, at virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.

10 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Om små og mellemstore virksomheder Rådet anbefaler, at virksomheder tilrettelægger deres indsats efter virksomhedens størrelse, og de indflydelsesmuligheder virksomheden har. Helt overordnet gælder de samme principper for små og mellemstore virksomheder som for store virksomheder. Det betyder, at anbefalingerne i punkt 2.2. også gælder for små og mellemstore virksomheder. Samtidig anerkendes det, at det i praksis er nødvendigt at skelne mellem store og små virksomheder. Små og mellemstore virksomheder har i praksis ikke de samme muligheder for at øve indflydelse på leverandører, ligesom de kun har begrænsede ressourcer til rådighed til det praktiske arbejde med leverandørstyring. Omvendt har nogle små og mellemstore virksomheder enkle leverandørkæder med nogle få eller blot én leverandør. Rådet anbefaler, at små og mellemstore virksomheder tilpasser deres indsats ud fra en pragmatisk tilgang i overensstemmelse med deres konkrete forhold og ressourcer, herunder de konkrete muligheder for at øve indflydelse og risikoen for krænkelser. Små og mellemstore virksomheder (SMV ere) kan i arbejdet med ansvarlig leverandørstyring med fordel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi organisere arbejdet med vores leverandører på en praktisk og enkel måde? Hvordan sikrer vi, at vi lægger indsatsen der, hvor det er muligt at opnå de største forbedringer? Kan vi samarbejde med andre virksomheder eller brancheorganisationer og dermed spare ressourcer og få større gennemslagskraft? Kan vi anvende eksisterende Codes of Conduct fra eksempelvis CSR Kompasset (www.csrkompasset.dk) eller fra Dansk Initiativ for Etisk Handel (jf. afsnit 6)? Hvordan kan vi kommunikere enkelt til vores interessenter, så vi sikrer åbenhed om de tilvalg og fravalg vi har taget?

11 3. En praktisk guide Rådet for Samfundsansvar har for hver retningslinje udarbejdet en række spørgsmål som en hjælp-til-selv-hjælp. Spørgsmålene har til hensigt at hjælpe virksomheder med at finde frem til de løsninger, der adresserer netop deres individuelle udfordringer i relation til ansvarlig leverandørstyring. 1: Udarbejdelse af en strategi for ansvarlig leverandørstyring Rådet anbefaler, at virksomheder og myndighedspersoner som en del af deres strategi, og med udgangspunkt i de ti principper i FN s Global Compact, formulerer en strategi for ansvarlig leverandørstyring eventuelt som del af en overordnet politik for samfundsansvar. Dette indebærer, at virksomheder forholder sig til følgende spørgsmål: Har vi en klart formuleret politik for ansvarlig leverandørstyring, der tilkendegiver vort ønske om at medvirke til at skabe sociale og miljømæssige forbedringer i vor forsyningskæde? Hvordan kan arbejdet med ansvarlig leverandørstyring styrke vores forretning? Hvilke målsætninger om leverandørstyring skal vores strategi indeholde og vores politik underbygge? Hvilke forventninger og standarder skal indgå i strategien? Hvordan sikrer vi, at vi selv og vores datterselskaber lever op til disse forventninger og standarder? Hvilke forventninger har vores interessenter, herunder medarbejdere, kunder, NGO ere og interesseorganisationer og kan vi med fordel inddrage dem i udarbejdelsen af vores strategi? Hvordan kan arbejdet imødekomme strategiske udfordringer i forhold til leverandører? Hvordan skal vi organisere arbejdet? Hvordan måler vi, om vores strategi giver de ønskede resultater? Hvor mange ressourcer skal vi lægge i arbejdet?

12 3. En praktisk guide 12 2: Forankring af strategien i ledelse, organisation og forretningsak-tiviteter Rådet anbefaler, at virksomhedens ledelse sikrer, at strategien for ansvarlig leverandørstyring bliver forankret i hele organisationen. Dette indebærer, at virksomheder forholder sig til følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at vores strategi forankres internt i vores organisation? Hvem er ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse af strategien? Hvordan får ledelsen og bestyrelsen ejerskab i arbejdet med leverandørstyring? Hvordan sikrer vi, at relevante medarbejdere gennem for eksempel undervisning og træning får viden og kompetencer til arbejdet med leverandørstyring? Hvilke incitamenter kan etableres for, at ledelsen og medarbejdere aktivt går ind i arbejdet med leverandørstyring? Hvordan kan vi arbejde for, at vores indkøbspraksis, herunder leveringstid, kvalitet, pris, tilrettelæggelse af produktion og markedsføring ikke bidrager til at forringe sociale og miljømæssige forhold hos leverandøren? Kan vi løbende fremme dialogen med det omgivende samfund? Hvordan sikrer vi, at vi selv lever op til det, vi forventer af leverandøren? Kan vi med fordel oprette en intern whistle-blower -funktion, som medarbejdere og leverandører kan rette henvendelse til, hvis de oplever, at overtrædelser finder sted eller strategien for leverandørstyring ikke overholdes? 3: Tilrettelægge indsatsen efter leverandørers risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder og standarder Rådet anbefaler, at virksomheder udviser den nødvendige omhu og tilrettelægger indsatsen efter, hvor risikoen for overtrædelser er størst sammenholdt med virksomhedens potentielle indflydelsesmuligheder: Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke leverandører har størst risiko for at overtræde grundlæggende rettigheder og standarder set ud fra virksomhedens aktuelle problemstillinger, risikofaktorer i leverandørkæden og forskellige indkøbskategorier? Har vi indrettet vores leverandørstyring således, at indsatsen koncentreres om områder, hvor risikoen for dårlige sociale og miljømæssige forhold er størst?

13 3. En praktisk guide 13 Hvordan kan leverandørers eller områdets risikoprofil ændres gennem eksempelvis brugen af kontrolbesøg, selverklæring/evaluering og dialog med den enkelte leverandør? Er det hensigtsmæssigt at opdele vore leverandører i forskellige risikogrupper ud fra eksempelvis regionsrisiko, brancherisiko og sporbarhed og tilrettelægge indsatsen herefter? Hvordan kan vi løbende motivere leverandøren til at skabe varige sociale og miljømæssige forbedringer? Bør vi foretage anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg hos leverandøren? 4: Løbende sociale og miljømæssige forbedringer Rådet anbefaler, at virksomheder formulerer klare forventninger til leverandører baseret på en balance mellem på den ene side grundlæggende krav og kontrol med overholdelse af kravene, og på den anden side dialog og samarbejde om løbende forbedringer. Kontrol er en ofte meget ressourcetung aktivitet. Rådet anbefaler derfor, at indsatsen fokuseres på udvalgte leverandører, som i lyset af risikovurderingen bør vises særlig opmærksomhed i forhold til at undgå krænkelse af grundlæggende rettigheder, jf. Retningslinje 3. Et relevant udgangspunkt herfor bør være kontraktgrundlaget, som bør henvise til virksomhedens supplier code of conduct eller - hvis den ikke har et sådan - til branche eller multistakeholder initiativer og/eller anerkendte internationale initiativer som f.eks FN s Global Compact. Hvis virksomheden ikke har en kontrakt med leverandøren, men alene en købsordre, kan virksomheden overveje at bede leverandøren om en tilkendegivelse af, at leverandøren har læst og forstået virksomhedens code of conduct og bestræber sig på at efterleve kravene heri. Dette kan ske i et separat dokument eller på et website. Selvom målet er at skabe løbende forbedringer, kan der forekomme situationer, hvor leverandører ikke viser tilstrækkelig samarbejdsvilje, og hvor virksomheden derfor bør overveje det fortsatte samarbejde, herunder muligheden for at afbryde samarbejdet. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke krav til sociale rettigheder, miljømæssige standarder og standarder for menneskerettigheder og anti-korruption forventer vi opfyldt af leverandøren eksempelvis gennem en supplier code of conduct? Kan vi tilslutte os og påvirke branche- og/eller (inter)nationale initiativer, herunder fælles supplier codes of conduct, for dermed at undgå unødigt at besvære leverandøren og samtidig opnå størst mulig gennemslagskraft?

14 3. En praktisk guide 14 Hvordan kan vi forbedre leverandørens både ledelsens og medarbejdernes viden, kompetencer og vilje til at indarbejde sociale og miljømæssige forbedringer? Hvilke krav vil vi stille til leverandøren om at dokumentere, at vores forventninger efterleves? Hvordan sikrer vi, at leverandøren løbende lever op til vores forventninger? Hvordan sikrer vi, at leverandøren bliver bekendt med, at grove overtrædelser af sociale og miljømæssige forventninger vil medføre, at samarbejdet afbrydes? Hvordan støtter vi, at også underleverandører til leverandører bliver bekendt og forstår vores sociale og miljømæssige forventninger og derved efterlever disse? Hvordan evaluerer vi leverandørens efterlevelse af vores forventninger? Hvilke procedurer kan vi igangsætte for at sikre, at ledelsen hos leverandøren løbende arbejder på at forbedre de forhold, der ikke er i overensstemmelse med vores forventninger? Hvordan kan vi motivere henholdsvis ledelse og medarbejdere hos leverandøren til at gennemføre forbedringer og tage ejerskab over den løbende forbedringsproces? 5: Samarbejde med interessenter om sociale og miljømæssige forbedringer Rådet anbefaler, at virksomheder på udvalgte områder med fordel kan indgå i dialog og samarbejde med såvel lokale som internationale interessenter, herunder NGO ere, fagforeninger eller myndigheder. Udvalgte område kan eksempelvis være miljø- eller menneskerettighedsområderne, hvis virksomheden vurderer, at der her er særligt store problemer. Mulighederne for at indgå et sådan samarbejde afhænger dog også af, om der er tale om en langvarig leverandørrelation eller en kortvarig kampagneaktivitet. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Kan vi med fordel indgå i dialog og samarbejde med civilsamfundet for at forbedre de sociale og miljømæssige forhold i leverandørens lokalområde? Hvordan kan vi gennem vores samarbejde med vores leverandør også påvirke leverandørens lokalområde? Hvilke kernekompetencer kan vi som virksomhed bidrage med i dette samarbejde? Kan vi med fordel påvirke udviklingen af de lokale myndigheder i retning mod mere effektiv håndhævelse af national lovgivning og internationale konventioner? Kan vi med fordel gå sammen med andre i vores branche eller med andre udenlandske virksomheder, der er aktive i lokalområdet?

15 3. En praktisk guide 15 6: Virksomhedens reaktion ved grove krænkelser af grundlæggende rettigheder hos leverandører Generelt bør tilsidesættelse af sociale og miljømæssige rettigheder ikke give anledning til at afbryde samarbejdet, men derimod til at stille krav om forbedringer jf. retningslinje 4. Hvis der undtagelsesvist er tale om grove krænkelser af grundlæggende rettigheder kan det blive nødvendigt at afbryde samarbejdet, når krænkelserne ikke bringes til ophør. Rådet anbefaler, at virksomheder overvejer på forhånd at identificere sådanne nul-tolerance tærskler og gennem krav og en aktiv dialog søger at forebygge, at grove krænkelser forekommer. Rådet vil gerne understrege, at det her ikke er muligt at komme med en præcis retningslinje for, hvornår samarbejdet med en leverandør bør afbrydes. Dette afhænger af en konkret (case-by-case) vurdering både hos leverandøren, og i det område leverandøren befinder sig i. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke krænkelser er der tale om, og hvor alvorlige er de? Er krænkelserne bevidste og er de foregået hos leverandøren eller hos en underleverandør? Kan vi dokumentere overtrædelserne? Hvilken mulighed har vi for at identificere og påvirke leverandøren? Er der udsigt til forbedring af forholdene eller udviser leverandøren manglende vilje til at gennemføre de forbedringer, vi beder om, og afviser leverandøren vedvarende at samarbejde? Nægter leverandøren at give os adgang til sin virksomhed? Har vi konstateret grove overtrædelser - slaveri, tortur eller anden grusom og umenneskelig eller nedværdigende behandling - hos en leverandør? Vil afbrydelse eller fastholdelse af samarbejde betyde en fortsættelse eller en forværrelse af situationen?

16 Forord 16 7: Rapportering og kommunikation Rådet anbefaler, at virksomheder kommunikerer åbent om de udfordringer de har, herunder såvel positive som negative konsekvenser af arbejdet med ansvarlig leverandørstyring. Dette kan typisk ske i virksomhedens rutinemæssige rapportering om samfundsansvar, men også i den kontinuerlige dialog med interessenter, herunder medarbejdere, kunder, fagforeninger og NGO ere. Dette betyder, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan kommunikerer vi vores strategi for leverandørstyring internt og eksternt? Hvordan sikrer vi en relevant og troværdig kommunikation? Hvordan sikrer vi, at vores kommunikation både omtaler positive resultater og udestående risici og problemer? Hvordan kommunikerer vi eksternt vores løbende indsats overfor leverandørerne og resultaterne heraf? Kan vores strategi for leverandørstyring med fordel integreres i vores markedsføring? Hvordan kommunikerer vi eksternt, når vi har konstateret, at en leverandør ikke overholder vores forventninger? Hvad har vi lært af vores hidtidige kommunikation, og er der ting vi kunne gøre bedre i fremtiden?

17 4. Yderligere skridt i forhold til ansvarlig leverandørstyring Rådet mener, at retningslinjerne om ansvarlig leverandørstyring er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke danske virksomheders leverandørstyring forudsat retningslinjerne udbredes. Med henblik på at styrke indsatsen, vil Rådet se på yderligere relevante understøttende tiltag. Rådet mener, at det bl.a. vil være relevant at se på, hvordan forbrugerne kan være med til at fremme ansvarlig leverandørstyring. Rådet ønsker ikke, at der indføres en ny mærkningsordning, men at information om og incitamenter til bæredygtigt forbrug styrkes. Derudover vil Rådet undersøge behov, muligheder, fordele og ulemper ved at etablere en uvildig mæglings/klagemekanisme set i lyset af eksisterende klagemekanismer. Blandt andre FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie, understreger netop behovet for klagemekanismer (remedies) i tilfælde af, at menneskerettigheder krænkes. Etablering af en mæglings/klagemekanisme kræver dog grundige overvejelser og inddragelse af relevante interessenter. Med den korte tidsfrist for nærværende retningslinjer, har det derfor ikke været muligt at udarbejde et færdigt sæt anbefalinger i relation hertil.

18 5. Grundlag for Rådets retningslinjer Både nationalt og internationalt har virksomheder og myndigheder gennem de senere år udviklet forskellige retningslinjer og værktøjer til leverandørstyring. Derfor kan det for den enkelte danske virksomhed være vanskeligt at overskue, hvilke retningslinjer og værktøjer man bør tage udgangspunkt i. Retningslinjerne er formulerede med udgangspunkt i de principper, retningslinjer og vejledninger, som er fastlagt af: FN s Global Compact FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhvervsliv Endvidere er retningslinjerne inspirerede af internationale og nationale initiativer om leverandørstyring som: Den kommende vejledende standard for samfundsansvar: ISO CSR Kompasset udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, DI og Økonomiog Erhvervsministeriet Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Ansvarlig leverandørstyring en vejledning om best practise for leverandørstyring udarbejdet af Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling

19 6. Yderligere information CSR Kompasset CSR Kompasset hjælper virksomheden med at håndtere krav om social og miljømæssig ansvarlighed - uanset om det er virksomheden selv, der skal dokumentere sin ansvarlighed over for kunder, eller om virksomheden ønsker at stille krav til leverandører gennem en code of conduct. På CSR Kompasset kan virksomheder på udforme deres egen code of conduct. CSR kompasset er blevet til i et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og DI Organisation for erhvervslivet. Læs mere på Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Dansk Initiativ for Etisk Handel er det første danske multi-stakeholder initiativ for etisk handel. DIEH samler virksomheder, offentlige instanser, erhvervsorganisationer, folkelige organisationer og fagbevægelsen for i fællesskab at skabe bæredygtige forbedringer i arbejds- og miljøforholdene hos danske virksomheder og i deres globale leverandørkæder. Initiativet blev stiftet i 2008 som det nationale samlingssted, hvor danske virksomheder kan søge information og indgå dialog med deres interessenter om konkrete dilemmaer og problemstillinger og sammen finde konstruktive løsninger og etablere good practices, der omsætter ord til handling og fører til reelle forbedringer i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier. DIEH er finansielt støttet af Danida. Læs mere på FN Global Compact Global Compact er et FN-initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De ti principper i FN s Global Compact er et godt udgangspunkt, når virksomheder skal arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Læs mere på ISO ISO er en international, vejledende standard for samfundsansvar i virksomheder og organisationer. Standarden er udarbejdet i regi af den internationale Standardiseringsorganisation, ISO. Efter standarden i dag blev færdigforhandlet i København i maj 2010, sendes den i august 2010 til endelig afstemning og forventes herefter at kunne publiceres sidst på året. Standarden er rettet mod både virksomheder og organisationer i både den private og den offentlige sektor baseret på international konsensus blandt eksperter fra seks interessentgrupper inden for samfundsansvar: Regeringer, erhvervsliv, fagbevægelse, forbrugere, NGO er samt en gruppe bestående af forskere, konsulenter m.v. Læs mere på

20 6. Yderligere information 20 Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling (RBE) Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling er stiftet i 2006 af 19 større erhvervsvirksomheder, der alle arbejder med at indpasse hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling som et væsentligt aspekt af virksomhedens forretningsprincipper. Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling har som formål at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem udvikling af bæredygtighedsbegrebet. Rådet er samtidigt et forum hvor virksomhedernes arbejde med bæredygtighedsbegrebet kan videreudvikles til gavn for virksomhedernes interne arbejde og i relation til kunder og leverandører. Læs mere på Samfundsansvar.dk Samfundsansvar.dk har til formål at formidle information, viden og værktøjer om virksomheders samfundsansvar. Samfundsansvar.dk er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside om virksomheders samfundsansvar og er et led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Læs mere på

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Orientering om aktuelle aktiviteter i CenSa

Læs mere

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1.

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1. Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere: Se bilag 1. Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation af rådets medlemmer v. formanden

Læs mere

1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3

1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3 12. november 2010 UDBREDELSE AF ANSVARLIG VÆKST - ANBEFALINGER FRA RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3

Læs mere

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Drøftelse og beslutning om procedurer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Begreber og forkortelser CSR Corporate Social Responsibility på dansk oversat til virksomheders sociale ansvar, samfundsansvar eller etiske

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner Dansk Initiativ for Etisk Handel Bredgade 26, 2. sal Postboks 9042 DK-1022 København K Tel. +45 9942 1453 info@dieh.dk www.dieh.dk Foto: Lotte La Cour Kom godt i gang - etiske offentlige indkøb En guide

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn) Forslag til Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Kapitel

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Årsberetning 2009 ÅRSBERETNING 2009. DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL - fremmer samfundsansvar i leverandørkæden

Årsberetning 2009 ÅRSBERETNING 2009. DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL - fremmer samfundsansvar i leverandørkæden ÅRSBERETNING 2009 DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL - fremmer samfundsansvar i leverandørkæden SAMFUNDSANSVAR - EN FÆLLES INDSATS Velkommen til anden udgave af Dansk initiativ for etisk Handels (DieH) årsberetning.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring

Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Rådgivning )l SMV Forretningsudvikling (fokus på CSR) Ledelses &organisa)onsudvikling Salg&markedsføring Personerne bag: Jørgen Hartvig Jørgensen S)na Løndahl Henriksen AGENDA )l inspira)ons foredrag E)k

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR

Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR Sammenligning af 4 internationale retningslinjer for CSR OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder ISO 26000 Vejledning i samfundsmæssigt ansvar FN s Global Compact FN s Retningslinjer for

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014

UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 UNITED NATIONS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2014 Om Danish Agro koncernen Danish Agro koncernen er en international landbrugskoncern med over 3.500 ansatte i mere end 15 lande i fortrinsvis

Læs mere

Bygherrens ansvar og kontrol

Bygherrens ansvar og kontrol Bygherrens ansvar og kontrol Direktør Gyrithe Saltorp // Københavns Ejendomme 1 Udgangspunktet Lige konkurrence Alle der løser opgaver for kommunen skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår uanset om

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

ÅRSBERETNING 2010 DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL. - fremmer ansvarlig produktion, ansvarlige indkøb og ansvarlig leverandørstyring

ÅRSBERETNING 2010 DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL. - fremmer ansvarlig produktion, ansvarlige indkøb og ansvarlig leverandørstyring ÅRSBERETNING 2010 DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL - fremmer ansvarlig produktion, ansvarlige indkøb og ansvarlig leverandørstyring FORORD Velkommen til den tredje udgave af Dansk Initiativ for Etisk Handels

Læs mere

CSR-rapport. Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar. Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed. Side 4 Indsatsområder

CSR-rapport. Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar. Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed. Side 4 Indsatsområder CSR-rapport 2010 51561 03.11 Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed Side 4 Indsatsområder Side 5 Produkter og services, kundetilfredshed og

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU

ISO 26000: Samfundsansvar. også en sag for SU ISO 26000: Samfundsansvar også en sag for SU 2 Indhold Ansvar et plus for alle... 2 Godt for omgivelserne og godt for virksomheden... 3 ISO 26000 hvad er vigtigt for virksomheden... 4 Et historisk skridt...

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Ansvarlig leverandørstyring

Ansvarlig leverandørstyring Ansvarlig leverandørstyring Ansvarlig leverandørstyring af partner Helle Bank Jørgensen, hbj@pwc.dk og seniorkonsulent Annemette Nielsen, atn@pwc.dk, PricewaterhouseCoopers I de senere år er der kommet

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 Hvem er jeg og hvem er vi Om mig Faglig baggrund Baggrund i stat, kommune, KL og NGO Socialtilsynet Jeg

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere