Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar, juni 2010"

Transkript

1 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010

2 Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Forord Indledning Hvor langt går den enkelte virksomheds ansvar? Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Grundlæggende overvejelser Bør virksomheder fravælge visse leverandører? Om små og mellemstore virksomheder En praktisk guide Yderligere skridt i forhold til ansvarlig leverandørstyring Grundlag for Rådets retningslinjer Yderligere information Medlemmer af Rådet for Samfundsansvar

3 Forord Formålet med virksomhedernes arbejde med ansvarlig leverandørstyring er, at der i deres leverandørkæder arbejdes med stor social og miljømæssig ansvarlighed. Det er en udfordrende, ofte omfattende og kompleks opgave, ikke mindst når det drejer om indsatsen mod krænkelser af menneskerettighederne og andre grundlæggende rettigheder og principper. Så hvordan skal man som virksomhed komme i gang med ansvarlig leverandørstyring? Hvad kan man gøre internt i virksomheden, og hvad kan man gøre i forhold til leverandørerne? På den baggrund har økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen bedt Rådet for Samfundsansvar om at udarbejde et kodeks for ansvarlig leverandørstyring. Rådet for Samfundsansvar fremlægger derfor her et sæt retningslinjer rettet mod private virksomheder samt offentlige virksomheder og institutioner i relation til indkøb af varer og serviceydelser. Formålet med retningslinjerne er at skabe større klarhed om, hvad ansvarlig leverandørstyring indebærer både for virksomheden og dens interessenter. Retningslinjerne kommer på et tidspunkt, hvor den økonomiske krise har sat særligt fokus på vigtigheden af vækst. Set i lyset af de globale udfordringer i øvrigt, er jeg ikke i tvivl om, at ansvarlig vækst er vejen frem for både virksomheder og samfundet. Vækst er afgørende ikke bare for virksomhederne, men for samfundet som helhed. Men vækst skal skabes med respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbevarelse og en indsats mod korruption og unfair handelspraksis. Det er ikke en opgave virksomhederne kan løse alene, og derfor kan partnerskaber med regeringer, lokale ildsjæle og civilsamfundet også være del af løsningen. Når flere parter bidrager med viden og erfaring kan nye løsninger på problemer vise sig til gavn for alle parter. Disse retningslinjer retter sig mod og er en hjælp til virksomheder i deres arbejde på området. Rådet har dog også drøftet spørgsmålet om forbrugernes rolle og muligheden for at etablere en mæglings/klagemekanisme på området. Rådet har ikke kunne nå at afslutte sine drøftelser om dette og vil derfor arbejde videre med anbefalinger i forhold: Forbrugere som drivkraft for sociale og miljømæssige forbedringer Mæglings/klagemekanismer internt i virksomheder og eksternt i forhold til andre interessenter

4 Forord 4 Rådet mener i det hele taget, at der er behov for generelt at styrke indsatsen fremadrettet. Af andre mulige understøttende tiltag kan nævnes: Støtte til pilotforsøg om nye former for ansvarlig leverandørstyring, og herunder hvordan virksomheder i praksis kan samarbejde med lokale/regionale myndigheder. At understøtte initiativer, der fremmer etableringen af flere certificerede råvareproducenter i udviklingslande. Formålet med samarbejdet skal dels være at sikre øget bæredygtig produktion i udviklingslande, og dels at der kommer flere certificerede råvarer på markedet. Forbedre brugen af ambassaders, andre offentlige myndigheders samt internationale organisationers viden om sociale og miljømæssige forhold i et område og de lokale myndigheder. Dette med henblik på at facilitere partnerskaber og samarbejde mellem myndigheder, danske virksomheder, NGO ere og fagforeninger i de lande, hvor virksomheder har leverandører eller produktion. Det er mit håb, at Rådet for Samfundsansvar med disse retningslinjer kan bidrage til at styrke og skabe klarhed om danske virksomheders arbejde med ansvarlig leverandørstyring. Mads Øvlisen, Formand for Rådet for Samfundsansvar

5 1. Indledning Ansvarlig leverandørstyring omhandler den dialog, virksomheder skaber med deres leverandører med henblik på at undgå krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder og internationale miljøstandarder. I det hele taget at efterleve forventninger om social og miljømæssig ansvarlighed i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper og rettigheder, som de bl.a. er defineret af FN. Det er et område i hastig udvikling. Mange virksomheder har af egen drift øget indsatsen, men virksomheder møder også stigende krav om at tage skridt, der kan sikre, at deres leverandører arbejder i overensstemmelse med grundlæggende internationale principper og rettigheder. Udviklingen går fra at stille krav til leverandører og påse, at leverandøren efterlever dem til også at omfatte langsigtede partnerskabsrelationer. Her indgår virksomheden og leverandøren i en dialog- og læreproces for at opbygge den lokale viden og kapacitet, der skal til for at leve op til forventninger om ansvarlighed. Særligt i udviklingslande kan de største forbedringer ofte opnås ved at kombinere krav til leverandøren og monitorering af leverandørens aktiviteter med dialog og samarbejde, der kan skabe den nødvendige forståelse, vilje og ressourcer til at forbedre sociale eller miljømæssige forhold. Ansvarlig leverandørstyring er en ofte omfattende, kompleks og udfordrende opgave, som dækker en lang række aktiviteter i virksomhedens leverandørkæde nationalt og internationalt. Der er typisk tale om udfordringer, hvis løsning fordrer en nuanceret forståelse af årsagerne til de sociale og miljømæssige problemstillinger i leverandørkæden. Det betyder, at der ikke kan opstilles en almengyldig løsningsmodel, som kan bruges af alle virksomheder. Udfordringerne må løses med udgangspunkt i den enkelte virksomheds leverandørkæde, herunder navnlig en vurdering af risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med anerkendte internationale principper og praksis. Det vil ofte dreje sig om udfordringer, som virksomhederne kun kan adressere i samarbejde med f.eks. brancheorganisationer og/eller lokale interessenter Hvor langt går den enkelte virksomheds ansvar? Et væsentligt spørgsmål, der ofte melder sig, er hvor langt ansvaret for den enkelte virksomhed går? Her findes der ikke noget præcist svar. I princippet har virksomheder uanset størrelse det samme ansvar for hele deres leverandørkæde. På den anden side anerkendes det internationalt, at ansvaret i praksis afhænger af flere forhold, herunder virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Der er dog ingen tvivl om, at virksomheden har en særlig forpligtelse i forhold til leverandører i første led, fordi virksomheden her har en direkte kontraktlig relation. Det er også herigennem, at virksomheder har en særlig mulighed for at påvirke underleverandører. Som udgangspunkt er det afgørende, at virksomheder uanset størrelse gennem en række relevante vurderinger og tiltag udviser den nødvendige omhu (due diligence) og herigennem afdækker og bearbejder risici for krænkelser i sin indflydelsessfære (sphere of influence).

6 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar har udarbejdet et sæt grundlæggende retningslinjer rettet mod private virksomheder og offentlige virksomheder og institutioner i relation til indkøb af varer og serviceydelser. Hvis virksomheden lever op til disse retningslinjer ved at igangsætte en proces med henblik på løbende at udvikle og styrke sin leverandørstyring, følger den, efter Rådet opfattelse, international best practise på området. Rådet for Samfundsansvar opfatter ansvarlig leverandørstyring som en vigtig del af virksomheders samfundsansvar. Rådet forstår virksomheders samfundsansvar på følgende måde: Virksomheden viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sine interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper. Med dette udgangspunkt har Rådet for Samfundsansvar udarbejdet følgende retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring: Rådet for Samfundsansvar anbefaler, at 1. Virksomhederne udarbejder en strategi for ansvarlig leverandørstyring. 2. Virksomhedernes strategi forankres i ledelse og organisation og indarbejdes i virksomhedens forretningsaktiviteter. 3. Virksomhederne tilrettelægger deres leverandørstyring på baggrund af en vurdering af risikoen for krænkelser af grundlæggende rettigheder og principper i deres leverandørkæde, og målretter indsatsen og deres indkøb mod områder, hvor den forventes at have størst virkning. 4. Virksomhederne i lyset af risikovurderingen stiller krav og etablerer en dialog med deres leverandører om at skabe løbende forbedringer, herunder om nødvendigt gennem monitorering af udvalgte leverandørers aktiviteter, samarbejde, kapacitetsopbygning og/eller uddannelse. 5. Virksomhederne involverer interessenter i arbejdet med sociale og miljømæssige forbedringer. 6. Virksomhederne afbryder samarbejdet ved grove krænkelser af grundlæggende rettigheder, hvis krænkelserne trods påbud ikke bringes til ophør. 7. Virksomhederne kommunikerer åbent og troværdigt om indsatsen, både om opnåede resultater og fortsatte risici til kunder, forbrugere og andre interessenter.

7 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Grundlæggende overvejelser Retningslinjerne har til formål at bidrage til at skabe større klarhed om, hvad ansvarlig leverandørstyring indebærer både for virksomheden og virksomhedens interessenter, herunder politikere, civilsamfundsorganisationer (NGO er), medier, borgere, kunder, medarbejdere og forbrugere. Virksomheders leverandørstyring kan have meget forskellige udgangspunkter. Kravene til ansvarlig leverandørstyring i en mindre virksomhed med få leverandører af standardvarer kan være meget forskellig fra leverandørstyring i en større virksomhed med mange leverandører, der producerer specielt til virksomheden. Generelt set er udfordringen kendetegnet ved, at de største risici for krænkelser optræder i udviklingslande, hvor national lovgivning og internationalt anerkendte principper ikke fuldt ud respekteres. En konsekvent håndhævelse heraf fra myndighedsside ville i sig selv i væsentlig grad ændre de udfordringer, danske virksomheder i dag står over for. Desuden kompliceres udfordringen ved, at leverandørkæder ofte er lange og svært gennemskuelige. Internationalt fokuserer man på to kernebegreber, som virksomheder bør være bekendt med 1 : 1. Nødvendig omhu (Due diligence) 2. Indflydelsessfære (Sphere of influence) Disse kernebegreber for leverandørstyring er udgangspunktet for Rådets retningslinjer om ansvarlig leverandørstyring. Nødvendig omhu handler om, at virksomheder sikrer sig kendskab til, og kan beskrive risikoen for, at krænkelser finder sted, og dens mulige skadevirkning. På denne baggrund gennemfører virksomheden tiltag, som hensigtsmæssigt begrænser risikoen for, at krænkelser indtræffer. Virksomheder udviser nødvendig omhu ved at sikre følgende fire grundlæggende tiltag: 1 Kilde: FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhvervsliv, John Ruggie.

8 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring 8 1. Politik, der beskriver virksomhedens holdning til ansvarlig leverandørstyring 2. Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle krænkelser relateret til virksomhedens aktiviteter og relationer 3. Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte leverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Virksomheder bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder. 4. Rapportering om indsatsen og dens resultater Indflydelsessfære er et begreb, der har til formål at sikre en relevant afgrænsning af virksomheders ansvar for og arbejde med leverandørstyring. Principielt har alle virksomheder uanset størrelse ansvar for at tage skridt til at undgå eventuelle krænkelser i hele deres leverandørkæde. Internationalt anerkendes det dog, at udmøntningen af dette ansvar i praksis afhænger af virksomhedens mulighed for at afværge krænkelser ved at gøre deres indflydelse i leverandørforholdet gældende. Virksomheder har ofte bedre mulighed for at påvirke leverandøren end leverandørens underleverandører. Drejer det sig om underleverancer af væsentligt omfang eller betydning bør virksomheden dog i særlig grad gøre en indsats for at påvirke leverandøren. Det gælder også i tilfælde af grove krænkelser Bør virksomheder fravælge visse leverandører? FN anbefaler, at virksomheder som udgangspunkt arbejder på at skabe løbende forbedringer. Udgangspunktet er at skabe grundlag for en positiv udvikling, ikke alene gennem krav og kontrol, men også gennem dialog og samarbejde. Dialog er afgørende, fordi løbende forbedringer typisk ikke sker alene ved at stille krav og håndhæve disse gennem kontrolbesøg. Forandringsprocessen bliver først effektiv, hvis den bygger på dialog, samarbejde og gensidig forståelse. Generelt bør sociale og miljømæssige problemer derfor ikke være en anledning til at afbryde samarbejdet. Virksomheder kan dog komme i situationer, hvor det undtagelsesvist kan blive nødvendigt at afbryde et leverandørsamarbejde. Det er væsentligt at understrege, at særligt grove krænkelser i alle tilfælde er helt uacceptable. Krænkelser kan skade virksomheders omdømme alvorligt. I nogle tilfælde kan sådanne krænkelser desuden muliggøre et retligt ansvar for virksomheden for medvirken til overgreb på menneskerettighederne. Krænkelsernes alvor bør føre til skærpet opmærksomhed, og det er klart at virksomheders valg her for alvor bliver sat på prøve. Her bør virksomheden også lægge vægt på et forsigtighedsprincip om hurtigt at skride til handling, hvis mennesker, dyr, plan-

9 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring 9 ter eller miljøet muligvis er i fare også selvom videnskabelige data ikke gør en fuldstændig risikovurdering mulig 2. Både virksomheder og interessenter bør aktivt medvirke til at krænkelser hører op, og omvendt ikke medvirke til hverken status quo eller en forværrelse af situationen. Målet bør være at vælge den strategi, der fører til det bedste resultat. Virksomheden anbefales at kunne dokumentere sin indsats for at søge at forbedre forholdene og påvirke udviklingen. Rådet anbefaler, at virksomheder i overensstemmelse med FN Global Compacts retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring, og på baggrund af en vurdering af risikoen for krænkelser overvejer at identificere nul-tolerance tærskler og afbryder samarbejdet med leverandøren, hvis krænkelserne på trods af påbud ikke bringes til ophør. Virksomhederne kan søge inspiration hertil bl.a. i værktøjer til leverandørstyring udviklet af Global Compact eller i det danske CSR Kompasset. I alle tilfælde bør det kommunikeres klart og entydigt til leverandører og andre interessenter, at krænkelserne af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder er uacceptable og skal bringes til ophør. For at kvalificere beslutningsprocessen og sikre den mest effektive strategi, bør virksomheder i tilfælde af dokumenterede krænkelser gennem en helhedsbetragtning vurdere 1) perspektivet ved at engagere sig (er forbedringsperspektivet udsigtsløst?) i forhold til 2) perspektivet ved at afbryde samarbejdet (vil afbrydelse eller fastholdelse af samarbejdet medføre en fortsættelse eller forværrelse af situationen?). I forhold til sidstnævnte kan det have betydning for virksomhedens vurdering, hvis bestemte krænkelser er særligt udbredt i et område eller region. Derfor er det relevant at vurdere risikoen hos andre leverandører i samme område i forhold til forbedringsperspektivet hos den eksisterende leverandør. Endelig må virksomhedens påvirkningsmuligheder betragtes i lyset af virksomhedens betydning som kunde for leverandøren. Man bør erkende, at visse situationer er så komplekse, at virksomhedens svar på denne udfordring må afhænge af en nærmere vurdering af den konkrete situation og de forhold, der her gør sig gældende. Dette problematiseres yderligere af, at det kan være særdeles vanskeligt for virksomheden at få den fornødne information om hele leverandørkæden. En virksomhed kan naturligvis kun afbryde samarbejdet i det omfang, virksomheden er bekendt med leverandørens overtrædelse eller kan dokumentere denne. Dette gælder eksempelvis i forhold til arbejdsvilkårene for kontraktarbejdere og sæsonarbejdere både hos leverandører og underleverandører. 2 Jf. princip 7 i Global Compact om, at virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.

10 2. Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Om små og mellemstore virksomheder Rådet anbefaler, at virksomheder tilrettelægger deres indsats efter virksomhedens størrelse, og de indflydelsesmuligheder virksomheden har. Helt overordnet gælder de samme principper for små og mellemstore virksomheder som for store virksomheder. Det betyder, at anbefalingerne i punkt 2.2. også gælder for små og mellemstore virksomheder. Samtidig anerkendes det, at det i praksis er nødvendigt at skelne mellem store og små virksomheder. Små og mellemstore virksomheder har i praksis ikke de samme muligheder for at øve indflydelse på leverandører, ligesom de kun har begrænsede ressourcer til rådighed til det praktiske arbejde med leverandørstyring. Omvendt har nogle små og mellemstore virksomheder enkle leverandørkæder med nogle få eller blot én leverandør. Rådet anbefaler, at små og mellemstore virksomheder tilpasser deres indsats ud fra en pragmatisk tilgang i overensstemmelse med deres konkrete forhold og ressourcer, herunder de konkrete muligheder for at øve indflydelse og risikoen for krænkelser. Små og mellemstore virksomheder (SMV ere) kan i arbejdet med ansvarlig leverandørstyring med fordel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi organisere arbejdet med vores leverandører på en praktisk og enkel måde? Hvordan sikrer vi, at vi lægger indsatsen der, hvor det er muligt at opnå de største forbedringer? Kan vi samarbejde med andre virksomheder eller brancheorganisationer og dermed spare ressourcer og få større gennemslagskraft? Kan vi anvende eksisterende Codes of Conduct fra eksempelvis CSR Kompasset (www.csrkompasset.dk) eller fra Dansk Initiativ for Etisk Handel (jf. afsnit 6)? Hvordan kan vi kommunikere enkelt til vores interessenter, så vi sikrer åbenhed om de tilvalg og fravalg vi har taget?

11 3. En praktisk guide Rådet for Samfundsansvar har for hver retningslinje udarbejdet en række spørgsmål som en hjælp-til-selv-hjælp. Spørgsmålene har til hensigt at hjælpe virksomheder med at finde frem til de løsninger, der adresserer netop deres individuelle udfordringer i relation til ansvarlig leverandørstyring. 1: Udarbejdelse af en strategi for ansvarlig leverandørstyring Rådet anbefaler, at virksomheder og myndighedspersoner som en del af deres strategi, og med udgangspunkt i de ti principper i FN s Global Compact, formulerer en strategi for ansvarlig leverandørstyring eventuelt som del af en overordnet politik for samfundsansvar. Dette indebærer, at virksomheder forholder sig til følgende spørgsmål: Har vi en klart formuleret politik for ansvarlig leverandørstyring, der tilkendegiver vort ønske om at medvirke til at skabe sociale og miljømæssige forbedringer i vor forsyningskæde? Hvordan kan arbejdet med ansvarlig leverandørstyring styrke vores forretning? Hvilke målsætninger om leverandørstyring skal vores strategi indeholde og vores politik underbygge? Hvilke forventninger og standarder skal indgå i strategien? Hvordan sikrer vi, at vi selv og vores datterselskaber lever op til disse forventninger og standarder? Hvilke forventninger har vores interessenter, herunder medarbejdere, kunder, NGO ere og interesseorganisationer og kan vi med fordel inddrage dem i udarbejdelsen af vores strategi? Hvordan kan arbejdet imødekomme strategiske udfordringer i forhold til leverandører? Hvordan skal vi organisere arbejdet? Hvordan måler vi, om vores strategi giver de ønskede resultater? Hvor mange ressourcer skal vi lægge i arbejdet?

12 3. En praktisk guide 12 2: Forankring af strategien i ledelse, organisation og forretningsak-tiviteter Rådet anbefaler, at virksomhedens ledelse sikrer, at strategien for ansvarlig leverandørstyring bliver forankret i hele organisationen. Dette indebærer, at virksomheder forholder sig til følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at vores strategi forankres internt i vores organisation? Hvem er ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse af strategien? Hvordan får ledelsen og bestyrelsen ejerskab i arbejdet med leverandørstyring? Hvordan sikrer vi, at relevante medarbejdere gennem for eksempel undervisning og træning får viden og kompetencer til arbejdet med leverandørstyring? Hvilke incitamenter kan etableres for, at ledelsen og medarbejdere aktivt går ind i arbejdet med leverandørstyring? Hvordan kan vi arbejde for, at vores indkøbspraksis, herunder leveringstid, kvalitet, pris, tilrettelæggelse af produktion og markedsføring ikke bidrager til at forringe sociale og miljømæssige forhold hos leverandøren? Kan vi løbende fremme dialogen med det omgivende samfund? Hvordan sikrer vi, at vi selv lever op til det, vi forventer af leverandøren? Kan vi med fordel oprette en intern whistle-blower -funktion, som medarbejdere og leverandører kan rette henvendelse til, hvis de oplever, at overtrædelser finder sted eller strategien for leverandørstyring ikke overholdes? 3: Tilrettelægge indsatsen efter leverandørers risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder og standarder Rådet anbefaler, at virksomheder udviser den nødvendige omhu og tilrettelægger indsatsen efter, hvor risikoen for overtrædelser er størst sammenholdt med virksomhedens potentielle indflydelsesmuligheder: Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke leverandører har størst risiko for at overtræde grundlæggende rettigheder og standarder set ud fra virksomhedens aktuelle problemstillinger, risikofaktorer i leverandørkæden og forskellige indkøbskategorier? Har vi indrettet vores leverandørstyring således, at indsatsen koncentreres om områder, hvor risikoen for dårlige sociale og miljømæssige forhold er størst?

13 3. En praktisk guide 13 Hvordan kan leverandørers eller områdets risikoprofil ændres gennem eksempelvis brugen af kontrolbesøg, selverklæring/evaluering og dialog med den enkelte leverandør? Er det hensigtsmæssigt at opdele vore leverandører i forskellige risikogrupper ud fra eksempelvis regionsrisiko, brancherisiko og sporbarhed og tilrettelægge indsatsen herefter? Hvordan kan vi løbende motivere leverandøren til at skabe varige sociale og miljømæssige forbedringer? Bør vi foretage anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg hos leverandøren? 4: Løbende sociale og miljømæssige forbedringer Rådet anbefaler, at virksomheder formulerer klare forventninger til leverandører baseret på en balance mellem på den ene side grundlæggende krav og kontrol med overholdelse af kravene, og på den anden side dialog og samarbejde om løbende forbedringer. Kontrol er en ofte meget ressourcetung aktivitet. Rådet anbefaler derfor, at indsatsen fokuseres på udvalgte leverandører, som i lyset af risikovurderingen bør vises særlig opmærksomhed i forhold til at undgå krænkelse af grundlæggende rettigheder, jf. Retningslinje 3. Et relevant udgangspunkt herfor bør være kontraktgrundlaget, som bør henvise til virksomhedens supplier code of conduct eller - hvis den ikke har et sådan - til branche eller multistakeholder initiativer og/eller anerkendte internationale initiativer som f.eks FN s Global Compact. Hvis virksomheden ikke har en kontrakt med leverandøren, men alene en købsordre, kan virksomheden overveje at bede leverandøren om en tilkendegivelse af, at leverandøren har læst og forstået virksomhedens code of conduct og bestræber sig på at efterleve kravene heri. Dette kan ske i et separat dokument eller på et website. Selvom målet er at skabe løbende forbedringer, kan der forekomme situationer, hvor leverandører ikke viser tilstrækkelig samarbejdsvilje, og hvor virksomheden derfor bør overveje det fortsatte samarbejde, herunder muligheden for at afbryde samarbejdet. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke krav til sociale rettigheder, miljømæssige standarder og standarder for menneskerettigheder og anti-korruption forventer vi opfyldt af leverandøren eksempelvis gennem en supplier code of conduct? Kan vi tilslutte os og påvirke branche- og/eller (inter)nationale initiativer, herunder fælles supplier codes of conduct, for dermed at undgå unødigt at besvære leverandøren og samtidig opnå størst mulig gennemslagskraft?

14 3. En praktisk guide 14 Hvordan kan vi forbedre leverandørens både ledelsens og medarbejdernes viden, kompetencer og vilje til at indarbejde sociale og miljømæssige forbedringer? Hvilke krav vil vi stille til leverandøren om at dokumentere, at vores forventninger efterleves? Hvordan sikrer vi, at leverandøren løbende lever op til vores forventninger? Hvordan sikrer vi, at leverandøren bliver bekendt med, at grove overtrædelser af sociale og miljømæssige forventninger vil medføre, at samarbejdet afbrydes? Hvordan støtter vi, at også underleverandører til leverandører bliver bekendt og forstår vores sociale og miljømæssige forventninger og derved efterlever disse? Hvordan evaluerer vi leverandørens efterlevelse af vores forventninger? Hvilke procedurer kan vi igangsætte for at sikre, at ledelsen hos leverandøren løbende arbejder på at forbedre de forhold, der ikke er i overensstemmelse med vores forventninger? Hvordan kan vi motivere henholdsvis ledelse og medarbejdere hos leverandøren til at gennemføre forbedringer og tage ejerskab over den løbende forbedringsproces? 5: Samarbejde med interessenter om sociale og miljømæssige forbedringer Rådet anbefaler, at virksomheder på udvalgte områder med fordel kan indgå i dialog og samarbejde med såvel lokale som internationale interessenter, herunder NGO ere, fagforeninger eller myndigheder. Udvalgte område kan eksempelvis være miljø- eller menneskerettighedsområderne, hvis virksomheden vurderer, at der her er særligt store problemer. Mulighederne for at indgå et sådan samarbejde afhænger dog også af, om der er tale om en langvarig leverandørrelation eller en kortvarig kampagneaktivitet. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Kan vi med fordel indgå i dialog og samarbejde med civilsamfundet for at forbedre de sociale og miljømæssige forhold i leverandørens lokalområde? Hvordan kan vi gennem vores samarbejde med vores leverandør også påvirke leverandørens lokalområde? Hvilke kernekompetencer kan vi som virksomhed bidrage med i dette samarbejde? Kan vi med fordel påvirke udviklingen af de lokale myndigheder i retning mod mere effektiv håndhævelse af national lovgivning og internationale konventioner? Kan vi med fordel gå sammen med andre i vores branche eller med andre udenlandske virksomheder, der er aktive i lokalområdet?

15 3. En praktisk guide 15 6: Virksomhedens reaktion ved grove krænkelser af grundlæggende rettigheder hos leverandører Generelt bør tilsidesættelse af sociale og miljømæssige rettigheder ikke give anledning til at afbryde samarbejdet, men derimod til at stille krav om forbedringer jf. retningslinje 4. Hvis der undtagelsesvist er tale om grove krænkelser af grundlæggende rettigheder kan det blive nødvendigt at afbryde samarbejdet, når krænkelserne ikke bringes til ophør. Rådet anbefaler, at virksomheder overvejer på forhånd at identificere sådanne nul-tolerance tærskler og gennem krav og en aktiv dialog søger at forebygge, at grove krænkelser forekommer. Rådet vil gerne understrege, at det her ikke er muligt at komme med en præcis retningslinje for, hvornår samarbejdet med en leverandør bør afbrydes. Dette afhænger af en konkret (case-by-case) vurdering både hos leverandøren, og i det område leverandøren befinder sig i. Dette indebærer, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvilke krænkelser er der tale om, og hvor alvorlige er de? Er krænkelserne bevidste og er de foregået hos leverandøren eller hos en underleverandør? Kan vi dokumentere overtrædelserne? Hvilken mulighed har vi for at identificere og påvirke leverandøren? Er der udsigt til forbedring af forholdene eller udviser leverandøren manglende vilje til at gennemføre de forbedringer, vi beder om, og afviser leverandøren vedvarende at samarbejde? Nægter leverandøren at give os adgang til sin virksomhed? Har vi konstateret grove overtrædelser - slaveri, tortur eller anden grusom og umenneskelig eller nedværdigende behandling - hos en leverandør? Vil afbrydelse eller fastholdelse af samarbejde betyde en fortsættelse eller en forværrelse af situationen?

16 Forord 16 7: Rapportering og kommunikation Rådet anbefaler, at virksomheder kommunikerer åbent om de udfordringer de har, herunder såvel positive som negative konsekvenser af arbejdet med ansvarlig leverandørstyring. Dette kan typisk ske i virksomhedens rutinemæssige rapportering om samfundsansvar, men også i den kontinuerlige dialog med interessenter, herunder medarbejdere, kunder, fagforeninger og NGO ere. Dette betyder, at virksomheder bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan kommunikerer vi vores strategi for leverandørstyring internt og eksternt? Hvordan sikrer vi en relevant og troværdig kommunikation? Hvordan sikrer vi, at vores kommunikation både omtaler positive resultater og udestående risici og problemer? Hvordan kommunikerer vi eksternt vores løbende indsats overfor leverandørerne og resultaterne heraf? Kan vores strategi for leverandørstyring med fordel integreres i vores markedsføring? Hvordan kommunikerer vi eksternt, når vi har konstateret, at en leverandør ikke overholder vores forventninger? Hvad har vi lært af vores hidtidige kommunikation, og er der ting vi kunne gøre bedre i fremtiden?

17 4. Yderligere skridt i forhold til ansvarlig leverandørstyring Rådet mener, at retningslinjerne om ansvarlig leverandørstyring er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke danske virksomheders leverandørstyring forudsat retningslinjerne udbredes. Med henblik på at styrke indsatsen, vil Rådet se på yderligere relevante understøttende tiltag. Rådet mener, at det bl.a. vil være relevant at se på, hvordan forbrugerne kan være med til at fremme ansvarlig leverandørstyring. Rådet ønsker ikke, at der indføres en ny mærkningsordning, men at information om og incitamenter til bæredygtigt forbrug styrkes. Derudover vil Rådet undersøge behov, muligheder, fordele og ulemper ved at etablere en uvildig mæglings/klagemekanisme set i lyset af eksisterende klagemekanismer. Blandt andre FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv, John Ruggie, understreger netop behovet for klagemekanismer (remedies) i tilfælde af, at menneskerettigheder krænkes. Etablering af en mæglings/klagemekanisme kræver dog grundige overvejelser og inddragelse af relevante interessenter. Med den korte tidsfrist for nærværende retningslinjer, har det derfor ikke været muligt at udarbejde et færdigt sæt anbefalinger i relation hertil.

18 5. Grundlag for Rådets retningslinjer Både nationalt og internationalt har virksomheder og myndigheder gennem de senere år udviklet forskellige retningslinjer og værktøjer til leverandørstyring. Derfor kan det for den enkelte danske virksomhed være vanskeligt at overskue, hvilke retningslinjer og værktøjer man bør tage udgangspunkt i. Retningslinjerne er formulerede med udgangspunkt i de principper, retningslinjer og vejledninger, som er fastlagt af: FN s Global Compact FN s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhvervsliv Endvidere er retningslinjerne inspirerede af internationale og nationale initiativer om leverandørstyring som: Den kommende vejledende standard for samfundsansvar: ISO CSR Kompasset udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder, DI og Økonomiog Erhvervsministeriet Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Ansvarlig leverandørstyring en vejledning om best practise for leverandørstyring udarbejdet af Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling

19 6. Yderligere information CSR Kompasset CSR Kompasset hjælper virksomheden med at håndtere krav om social og miljømæssig ansvarlighed - uanset om det er virksomheden selv, der skal dokumentere sin ansvarlighed over for kunder, eller om virksomheden ønsker at stille krav til leverandører gennem en code of conduct. På CSR Kompasset kan virksomheder på udforme deres egen code of conduct. CSR kompasset er blevet til i et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Institut for Menneskerettigheder og DI Organisation for erhvervslivet. Læs mere på Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Dansk Initiativ for Etisk Handel er det første danske multi-stakeholder initiativ for etisk handel. DIEH samler virksomheder, offentlige instanser, erhvervsorganisationer, folkelige organisationer og fagbevægelsen for i fællesskab at skabe bæredygtige forbedringer i arbejds- og miljøforholdene hos danske virksomheder og i deres globale leverandørkæder. Initiativet blev stiftet i 2008 som det nationale samlingssted, hvor danske virksomheder kan søge information og indgå dialog med deres interessenter om konkrete dilemmaer og problemstillinger og sammen finde konstruktive løsninger og etablere good practices, der omsætter ord til handling og fører til reelle forbedringer i udviklingslandene og de nye vækstøkonomier. DIEH er finansielt støttet af Danida. Læs mere på FN Global Compact Global Compact er et FN-initiativ, der opstiller ti generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De ti principper i FN s Global Compact er et godt udgangspunkt, når virksomheder skal arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Læs mere på ISO ISO er en international, vejledende standard for samfundsansvar i virksomheder og organisationer. Standarden er udarbejdet i regi af den internationale Standardiseringsorganisation, ISO. Efter standarden i dag blev færdigforhandlet i København i maj 2010, sendes den i august 2010 til endelig afstemning og forventes herefter at kunne publiceres sidst på året. Standarden er rettet mod både virksomheder og organisationer i både den private og den offentlige sektor baseret på international konsensus blandt eksperter fra seks interessentgrupper inden for samfundsansvar: Regeringer, erhvervsliv, fagbevægelse, forbrugere, NGO er samt en gruppe bestående af forskere, konsulenter m.v. Læs mere på

20 6. Yderligere information 20 Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling (RBE) Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling er stiftet i 2006 af 19 større erhvervsvirksomheder, der alle arbejder med at indpasse hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling som et væsentligt aspekt af virksomhedens forretningsprincipper. Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling har som formål at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem udvikling af bæredygtighedsbegrebet. Rådet er samtidigt et forum hvor virksomhedernes arbejde med bæredygtighedsbegrebet kan videreudvikles til gavn for virksomhedernes interne arbejde og i relation til kunder og leverandører. Læs mere på Samfundsansvar.dk Samfundsansvar.dk har til formål at formidle information, viden og værktøjer om virksomheders samfundsansvar. Samfundsansvar.dk er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside om virksomheders samfundsansvar og er et led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Læs mere på

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring

Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring Rådet for Samfundsansvar, juni 2010 SEKRETARIAT: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 rfs@eogs.dk www.raadetforsamfundsansvar.dk

Læs mere

Godkendt referat: 4. møde i Rådet for Samfundsansvar 24. februar 2010 kl. 10.00-22.00 på Schæffergården

Godkendt referat: 4. møde i Rådet for Samfundsansvar 24. februar 2010 kl. 10.00-22.00 på Schæffergården Godkendt referat: 4. møde i Rådet for Samfundsansvar 24. februar 2010 kl. 10.00-22.00 på Schæffergården Deltagere: Se bilag 1. Dagsorden 1) Kl. 10.00 Velkomst og introduktion til dagen ved Rådsformand

Læs mere

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010

Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Godkendt referat fra 3. møde 16. december 2009 kl. 9.30-12.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 8. januar 2010 Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Orientering om aktuelle aktiviteter i CenSa

Læs mere

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1.

Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Deltagere: Se bilag 1. Referat fra 1. møde i Rådet for Samfundsansvar den 20. august 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere: Se bilag 1. Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation af rådets medlemmer v. formanden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3

1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3 12. november 2010 UDBREDELSE AF ANSVARLIG VÆKST - ANBEFALINGER FRA RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 1. Indledning: Anbefalinger til ny handlingsplan for virksomheders samfundsansvar...2 2. Hvad er samfundsansvar?...3

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Referat fra 2. møde i Rådet for Samfundsansvar den 27. oktober 2009 kl. 9.30-11.30 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Deltagere Se bilag 1. Dagsorden 1. Velkomst 2. Drøftelse og beslutning om procedurer

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder

herunder offentlige indkøb Sekretariatsleder Leverandørstyring herunder offentlige indkøb Hanne Gürtler Sekretariatsleder Ansvarlig leverandørstyring Behov for en fælles indsats! Folkelige organisationer Fagbevægelsen Offentlige instanser Virksomheder

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

MÆGLINGS OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2012/2013

MÆGLINGS OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2012/2013 ÅRSBERETNING MÆGLINGS OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2012/2013 Det danske nationale kontaktpunkt OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder Velkommen ved formanden Formandens

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD Ved Mads Øvlisen Formand for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Håndværksrådet, 21. maj 2013 Hvad er OECD s

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret.

Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet nedlagt, hvor også DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel var repræsenteret. 16. december 2015 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Erhvervs- og Vækstministeriet min@evm.dk Kære Troels Lund Poulsen Vi skriver til dig i anledning af, at Rådet for Samfundsansvar er blevet

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Seminar Samfundsansvar og Offentlige Indkøb

Seminar Samfundsansvar og Offentlige Indkøb VELKOMMEN Seminar Samfundsansvar og Offentlige Indkøb 3. december 2009 Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Formålet er: At fremme international handel, der respekterer menneske og arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING

Bilag 1A. Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) Side 1 af INDLEDNING Bilag 1A Side 1 af 13 Virksomhedens ansvar: Generelle krav (MK) 1. INDLEDNING Samfundsansvar skal systematisk og konsekvent indgå i den statslige indkøbspolitik. Ved opfyldelsen af Rammeaftalen forpligter

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder)

Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) 7. oktober 2008 Høringsnotat - Forslag til ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder) Eksp.nr. /ksh-eogs 1. Indledning Udkast til lovforslag har været sendt i høring

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige

Forslag til folketingsbeslutning om etisk indkøbs- og investeringspolitik for det offentlige 2014/1 BSF 172 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. maj 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL), Christian Juhl (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S CSR-rapportering Kom godt i gang September 2009 Indhold Forord Definition af CSR Eksempler på CSR Potentialet i CSR-rapportering CSR ift. virksomhedens strategi Hvad siger lovgivningen om CSR-rapportering?

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS

UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc

Læs mere

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder...

CSR - Leverandør. (Corporate Sociale Responsibility) 1 Generelle krav Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder... CSR - Leverandør (Corporate Sociale Responsibility) Indhold 1 Generelle krav... 2 1.1 Menneskerettigheder... 2 1.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 1.3 Miljø... 2 1.4 Anti-korruption... 2 2 Specifikke krav...

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb PRÆSENTATION AF E4 Et CSR trænings- og procesforløb Vores formålsparagraf (siden 1994) Medlemsbaseret non-profit erhvervsnetværk med særligt fokus på SMV er Green Networks formål er at skabe fortsat udvikling

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Bilag 19, Samfundsansvar

Bilag 19, Samfundsansvar Bilag 19, Samfundsansvar Version Ændringer Dato 2.1 Korrektur: 06-02-2014 - Afsnit ændret til Punkt - Digitaliseringsstyrelsen ændret til Kunden - Vejledning til udfyldelse - Complianceliste 3.0 Ophøjet

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer

Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer Retningslinjer for Aarhus Kommunes aktive ejerskab og ansvarlige investeringer 1. Overordnet politik 1.1. Aarhus Kommunes byråd har den 22. februar 2017 vedtaget en ny politik for aktivt ejerskab og ansvarlige

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner

Kom godt i gang. - etiske offentlige indkøb En guide til kommuner Dansk Initiativ for Etisk Handel Bredgade 26, 2. sal Postboks 9042 DK-1022 København K Tel. +45 9942 1453 info@dieh.dk www.dieh.dk Foto: Lotte La Cour Kom godt i gang - etiske offentlige indkøb En guide

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

92-gruppens høringssvar - Udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade 10-12 1216 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Indkøbspolitik. for. Vestforsyning

Indkøbspolitik. for. Vestforsyning Indkøbspolitik for Vestforsyning 1. Overordnede mål Det er Vestforsynings overordnede mål med denne indkøbspolitik at skabe rammerne for køb af varer og tjenesteydelser på de mest fordelagtige vilkår.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0207 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Referat RUNDBORDSAMTALE OM BETYDNINGEN AF DE NYE FN VERDENSMÅL FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRK- SOMHEDER

Referat RUNDBORDSAMTALE OM BETYDNINGEN AF DE NYE FN VERDENSMÅL FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRK- SOMHEDER Referat RUNDBORDSAMTALE OM BETYDNINGEN AF DE NYE FN VERDENSMÅL FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRK- SOMHEDER Baggrund Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst var d. 22. august 2016 vært for en rundbordsamtale

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2015

MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2015 ÅRSBERETNING MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2015 Det danske nationale kontaktpunkt OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder Formandens forord Mæglings- og

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet... Intego CSR Intego CSR Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...7 Hos Intego overholder vi til enhver tid

Læs mere

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden

Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Virksomheders etiske ansvar en nødvendighed i en global verden Begreber og forkortelser CSR Corporate Social Responsibility på dansk oversat til virksomheders sociale ansvar, samfundsansvar eller etiske

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Due diligence og menneskerettigheder - hvad indebærer 'nødvendig omhu' og hvordan gør man det. Kim Haggren, medlem af MKI CSR Awards 7.

Due diligence og menneskerettigheder - hvad indebærer 'nødvendig omhu' og hvordan gør man det. Kim Haggren, medlem af MKI CSR Awards 7. Due diligence og menneskerettigheder - hvad indebærer 'nødvendig omhu' og hvordan gør man det Kim Haggren, medlem af MKI CSR Awards 7. oktober 2015 Hvad er OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder?

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ

Årlig rapport til FN s Global Compact 2012 ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER ANTI-KORRUPTION MILJØ MENNESKERETTIGHEDER ARDEJDSTAGERRETTIGHEDER MILJØ ANTI-KORRUPTION INDHOLD Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Brev fra Adm. Direktør, Vikargruppen side 3 Menneskerettigheder side 4 Arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1 BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING Side 1 Virksomheder mener: At CSR er relevant for forretning og bundlinje. At de gerne vil videre med deres CSR-arbejde. At de kan lære noget af andre virksomheders

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Lyngby-Taarbæk Forsyning 2015 Indledning Lyngby-Taarbæk Forsyning foretager hvert år indkøb og udbud i stort omfang for at løse forsyningens kerneopgaver inden for vandforsyning,

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere