Erhvervsudvalget. Referat. Asger Diness Andersen, Thorbjørn Kolbo, Poul A. Larsen, Kim Errebo, Bent Maigaard

Transkript

1 Erhvervsudvalget Referat Dato 04. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 16:00 Sluttidspunkt 17:45 Lokale 2, Vordingborg Rådhus Asger Diness Andersen, Thorbjørn Kolbo, Poul A. Larsen, Kim Errebo, Bent Maigaard Kim Errebo Poul A. Larsen deltog ikke i punkterne 10-13

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 4. februar Orientering fra formanden - direktøren - 4. februar Orientering om regeringens vækstudspil Orientering om Væksttendens Fase 1 - Budget Erhvervsudvalget Detaljeret budget Effektmål for Vision Vordingborg Kommunes erhvervs DNA Projekt Købstadskoordinator - præcisering af bevilling Etablering af innovationsmiljø på Vordingborg Bibliotek Etablering af erhvervspanel Status og anbefalinger på mobil og bredbåndsområdet Eventuelt - 4. februar Bilagsoversigt...19 Underskriftsside...20

3 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Godkendelse af dagsorden - 4. februar 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Erhvervsudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Godkendt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Orientering fra formanden - direktøren - 4. februar 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Formanden og direktøren orienterer om diverse emner: Bevilling fra Realdania Erhvervsudvalget har bevilliget midler til udarbejdelse af en ansøgning til Realdania om udviklingsprojekt for Klintholm Havn. Realdanias program Stedet Tæller har nu bevilliget Vordingborg Kommune 2,5 millioner kroner til projektet. Fødevareindsats Indstilling Til orientering. Greater Copenhagen har nu sat et program i gang for fødevarevirksomheder, og Væksthus Sjælland har i den forbindelse budt ind med et projekt til kompetenceudvikling af fødevarevirksomheder. Materialet har været forbi Vordingborg Erhverv og administrationen i Vordingborg Kommune, hvor projektet er blevet valgt fra. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Taget til orientering. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Orientering om regeringens vækstudspil Sagsnr.: 16/946 - Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Regeringen udsendte i november 2015 en rapport med titlen Vækst og udvikling i hele Danmark. Rapporten indeholder en lang række initiativer, der skal sikre en øget økonomisk vækst på landsplan, men også en vækst, der skal komme alle egne af landet til gode. De mange initiativer kan inddeles i 5 hovedindsatsområder, 1. Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet 2. Gode vilkår for produktion og investeringer 3. Liberalisering af planloven mv. 4. Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark 5. Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser Vækstrapportens anbefalinger til at realisere disse hovedindsatsområder er en blanding af lempelser i planloven, harmonisering af danske regler til EU-niveau og en række forskellige forslag til nedsættelse af afgifter (Nox-afgiften, PSO-afgiften) og lempelser i erhvervsbeskatningen. Rapporten er dermed regeringens erhvervspolitiske oplæg til de kommende politiske drøftelser i folketinget. Alle 5 hovedindsatsområder har generel interesse for erhvervslivets muligheder i Vordingborg Kommune. Af særlig interesse for Vordingborg Kommune kan nævnes følgende konkrete forslag til initiativer, hvoraf nogle af forslagene allerede er igangsat. Styrkelse af Vækstfondens lånemuligheder til landbrugsinvesteringer med mindre risiko. Friere rammer for kommunernes planlægning bl.a. langs kysterne. Ny anvendelsesmuligheder for tomme bygninger i landdistrikterne til erhvervsformål. Mulighed for at hæve butiksarealet i bymidten for dagligvarebutikker fra til m2. Etablering af statslig bredbåndspulje, der kan ansøges af kommunerne. Udvidelse af flexboligordningen. Udflytning af statslige arbejdspladser herunder samling af ATP/Udbetaling Danmarkcentre. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer. Bilag: 1 Åben Vækst og udvikling i hele Danmark 5643/16 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter rapportens initiativer. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Drøftet. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Orientering om Væksttendens 2015 Sagsnr.: 15/ Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Væksthus Sjælland udarbejder årligt en rapport over en række erhvervspolitiske tendenser i Region Sjælland. Rapporten anvender tal fra Danmarks Statistik fra perioden Overordnet set dokumenterer rapporten positive takter for den økonomiske udvikling i Region Sjælland i Nogle af de vigtige regionale pointer i rapporten er: Høj vækst i Region Sjælland i 2014 efter nogle år med nulvækst og tilbagegang. Flere brancher bidrager til udviklingen. Positiv produktivitetsudvikling siden 2010 båret frem af kraftig vækst i industriens produktivitet Eksporten fra Region Sjælland har udviklet sig pænt de første år efter krisen, men kurven tog et knæk nedad igen i Prognosen for 2014 peger dog på en lille stigning. De seneste tal for iværksætteriet er fra 2012, hvor der var tilbagegang i antal nyetableringer. Til gengæld ligger overlevelsesraten stadig over landsgennemsnittet og iværksætterne skaber mange jobs. Detailhandelen har ændret struktur de senere år med færre fysiske forretninger især færre specialvareforretninger i de mindre og mellemstore byer. I Vordingborg Kommune er der sket et fald i beskæftigelsen i detailhandlen på 5 til 10 % fra 2010 til Der har været befolkningstilvækst siden 2013 og den er tiltagende. For første gang siden krisen var der flere der flyttede til Region Sjælland i 2014 end der flyttede fra regionen. Det er især børnefamilier fra Region Hovedstaden, der flytter til og størsteparten af dem bosætter sig langs Køge Bugt. Mange pendler fortsat fra Region Sjælland til hovedstaden, men det er faktisk især pendlingen den anden vej, der er vokset kraftigt siden krisen. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale har ingen yderligere kommentarer Bilag: 1 Åben VækstTendens /15 Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter rapportens konklusioner. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Drøftet. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Fase 1 - Budget Erhvervsudvalget Sagsnr.: 16/ Område: Økonomi - Sagsbeh: Johannes Kirkeby Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har på mødet 20. januar 2016 godkendt følgende i forbindelse med budgetlægningen for : Den uudmøntede reduktionspulje på 16,9 mio. kr. fordeles til fagudvalgene og reduceres dermed i deres budgetrammer. Fagudvalgene skal derudover udarbejde et reduktionskatalog, som kan bruges senere i budgetlægningen, når de økonomiske rammer for Vordingborg Kommune kendes mere præcist. Dette reduktionskatalog skal i første omgang være på i alt 15 mio. kr., men med mulighed for, at det øges på mødet i april på baggrund af en stor budgetworkshop i marts Fordelingen af de 15 mio. kr. sker ud fra udvalgenes driftsudgifter på budgetramme 1, mens det kan forventes, at eventuelt øgede krav til reduktioner kan fordeles på en anden måde efter politisk forhandling. Reduktionskravene til hvert enkelt udvalg fremgår af bilag 1. Erhvervsudvalget skal således finde reduktioner på 0,4 mio. kr. i 2017, som allerede vil være reduceret i budgetrammen når den udmeldes i marts 2016 (sammen med demografiregulering, prisog lønfremskrivning og øvrige tekniske korrektioner siden budgetvedtagelsen). Der er i denne reduktion taget højde for den reduktionspulje på 0,5%, som tidligere har ligget i budgetterne, forstået sådan, at dette ikke kommer oveni. Samtidig skal Erhvervsudvalget finde reduktionsforslag for minimum 0,1 mio. kr. som skal indgå i et reduktionskatalog. På dette møde skal udvalget drøfte mulighederne for at pege på konkrete områder, som administrationen skal arbejde videre med ift. at kortlægge reduktionspotentiale. På grund af reduktionernes samlede størrelse vil administrationen forventeligt også undersøge potentialet på en række andre områder, som ikke er udpeget af udvalget, frem mod de næste møder. Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget drøfter mulighederne for reduktioner og peger på områder som administrationen skal arbejde videre med. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Drøftet. Udvalget ønsker at reduktionerne fordeles ligeligt mellem områderne: Erhverv, Turisme og særlige udviklingsinitiativer. Thorbjørn Kolbo og Poul A. Larsen tager forbehold overfor at finde reduktionsforslag for 0,1 mio.kr. til et reduktionskatalog. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Detaljeret budget 2016 Sagsnr.: 16/ Område: Afdeling for Strategi og Implementering - Sagsbeh: Anja Houmann Olsen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Til orientering fremsender administrationen Erhvervsudvalgets budget for 2016, tilføjet detaljerede bemærkninger samt overblik over ikke-disponerede midler. Budgettet gennemgås på mødet. Bilag: 1 Åben Detaljeret budget /16 Indstilling Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Taget til efterretning. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Effektmål for Vision 2030 Sagsnr.: 14/ Område: Økonomi og Personale - Sagsbeh: Signe Hindborg Riise-Knudsen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Administrationens første udkast til effektmål og succesindikatorer blev behandlet på alle udvalgsmøderne i november Administrationen har efterfølgende arbejdet med effektmålene og succesindikatorerne jf. drøftelserne i de enkelte udvalg. Resultatet af dette arbejde ses i bilaget Effektmål for Vision Administrationens opdaterede effektmål og succesindikatorer for Erhvervsudvalget er vist i nedenstående tabel: Udvalgets effektmål Succesindikatorer Understøtter Vision 2030 via Øget omsætning i Antal overnatninger årligt i Turisme i særklasse turisterhvervet Vordingborg Kommune Flere arbejdspladser Løbende nettotilgang af private Arbejdspladser, innovation og og offentlige arbejdspladser god smag Øget innovation Øget tilgang til Væksthuset af virksomheder placeret i Vordingborg Kommune Øget andel af eksporterende virksomheder i kommunen Bedre erhvervsklima Fastholdelse af positiv placering i erhvervsklimamålinger Som opfølgning på visionen er det besluttet, at de gældende politikker skal genvurderes. Dette vil ske i løbet af 2016 således, at det sikres, at politikkerne angiver den overordnede retning på en simpel, konkret og operationel måde ud fra en ønsket effekt. Det anbefales derfor, at de opdaterede effektmål og succesindikatorer indgår i det videre arbejde med at revidere kommunens politikker, for at bevare den røde tråd imellem vision, politikker og effektmål. Bilag: 1 Åben Effektmål for Vision /16 Indstilling Administrationen indstiller, at de reviderede effektmål og succesindikatorer for Erhvervsudvalget godkendes til det viderearbejde med revideringen af udvalgets politikker. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Godkendt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Vordingborg Kommunes erhvervs DNA Sagsnr.: 15/ Område: Strategi og implementering - Sagsbeh: Martin Kim Nilsson Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune har intensiveret arbejdet med erhvervsfremme. Øget budget, ny Erhvervspolitik samt dannelsen af Vordingborg Erhverv er eksempler på skridt mod en styrket erhvervsudvikling. Vordingborg Kommune er således på vej mod en ny tid, og ønsker at positionere sig som en førende erhvervsvenlig kommune. For at sikre den position, og for at blive endnu mere attraktiv for nuværende og potentielle virksomheder, er det vigtigt, at finde ind til Vordingborg Kommunes erhvervs-dna. Hvad er vi gode til, og hvad skal vi leve af i fremtiden? Er der blinde vinkler i vores måde at anskue og analysere vores erhvervsfremme forudsætninger? Er der særlige erhverv vi har en styrkeposition inden for, og som vi bør udnyttes? Hvilken historie bliver nye virksomheder som lokaliserer sig i Vordingborg en del af? Væksthuset har for flere år siden kortlagt, at Vordingborg har styrkepositioner inden for fødevarer og bygge og anlæg. Desuden er vores virksomhedsstruktur baseret på mange mikrovirksomheder. Men hvad er det særegne ved Vordingborgs erhvervsstruktur? hvad er vores identitet? Har vi en styrkeposition, som vi kan udnytte til vækst og øget beskæftigelse? Er der brancher som har potentialer til at blive styrkepositioner? Spørgsmål som er relevante i det fremtidige arbejde med erhverv i Vordingborg. Erhvervsudvalget bevilgede derfor, den 6. august 2015, kr. til analysen. Analysen er nu færdig og præsenteres af Line Fossing fra Væksthus Sjælland. Indstilling Administrationen indstiller, at analysen tages til efterretning og indarbejdes i arbejdet med Erhvervspolitikken mv. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Taget til efterretning. Analysen indarbejdes i arbejdet med Erhvervspolitikken. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Projekt Købstadskoordinator - præcisering af bevilling Sagsnr.: 15/ Område: Afdeling for Strategi og Implementering - Sagsbeh: Søren Per Sørensen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Sagsfremstilling På Erhvervsudvalgets møde den 5. november 2015, blev det besluttet at der arbejdes videre med at fundraise til ansættelsen af en købstadskoordinator og tilhørende aktiviteter, samt at udvalget ønsker en finansieringsmodel hvor LUP-puljen ansøges om kr. i 2016 og 2017, og hvor Erhvervsudvalget bevilger kr. i 2016 og Sidstnævnte beslutning blev taget på mødet, og der er derfor et udestående med at præcisere bevillingen. Administrationen foreslår at bevillingen tages fra Udviklingspuljen Erhverv. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Købstadskoordinator Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Udviklingspuljen - Erhverv Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse at der på Udviklingspuljen Erhverv i budget 2016 og 2017 resterer et resterer et ikke disponeret beløb på kr. i hvert af årene 2016 og Indstilling Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget bevilger kr. i 2016 og kr fra Udviklingspuljen Erhverv, til delvis finansiering af projekt Købstadskoordinator. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Kim Errebo Godkendt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Etablering af innovationsmiljø på Vordingborg Bibliotek Sagsnr.: 16/ Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Lovgrundlag Lov om erhvervsfremme. Sagsfremstilling Vordingborg Bibliotek ansøger Erhvervsudvalget om kr. til at etablere et innovations- og læringsrum, der kan styrke de unges lyst til og viden om at beskæftige sig med innovation og teknologiske løsninger. Innovations- og læringsrummet skal skabe et kreativt miljø, der kan understøtte de lokale uddannelsesinstitutioners elever i den tekniske og designmæssige undervisning samt inspirere potentielle iværksættere og virksomheder i deres arbejde med prototyper og produktudvikling. Projektet søger at bygge videre på det eksisterende innovationsnetværk på biblioteket, Makerspace, der pt. har 40 medlemmer. Vordingborg Erhverv forventes involveret i projektet via en samarbejdsaftale. Det samlede budget er på kr. Etableringen af innovations- og læringsrummet forventes at være færdigbygget omkring 1. september Bibliotekerne i Danmark har i de senere år ændret sig fra at være et forholdsvis elitært og passivt sted for bogudlån til at være moderne forsamlingshuse, der rumme mange forskellige brugergrupper og platforme for kultur- og informationsformidling. Udviklingen af bibliotekerne er fuldt ud i tråd med brugernes ønsker og afspejler danskernes ændrede kulturvaner gennem de seneste 20 år. De ændrede kulturvaner har ikke kun givet bibliotekerne en ny rolle som formidler af litteratur og kulturtilbud. Det betyder også, at biblioteket mere direkte træder ind i lokalsamfundet og tager et samfundsansvar gennem tilbud, der fremmer lysten til at anvende og opsøge ny information. Biblioteket bliver dermed en mere integreret del af udviklingen i lokalsamfundet, som aktivt medvirker til at pirre brugernes nysgerrighed og behov for at opsøge mere viden. Vordingborg Bibliotek ønsker netop med denne ansøgning at sætte øget fokus på partnerskaber og samarbejder, der kan være brobyggende mellem kommunen, erhvervslivet og lokalsamfundet. Etableringen af et innovations- og læringsrum henvender sig til en bredere målgruppe af brugere end det traditionelle bibliotek normalt kan tiltrække. Innovations- og læringsrummet giver gode muligheder for et frugtbart samspil med den øvrige informations- og kompetenceformidling på biblioteket. Administrationen vurderer, at etableringen af et innovations- og læringsrum lyder som et interessant projekt, der kan give en positiv afsmitning både erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Arbejdet med innovation er et af de 5 indsatsområder i erhvervshandleplanen. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Etablering af Innovationsrum på Vordingborg Bibliotek 250 Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Erhvervsudvalgets udviklingspulje for Erhverv

14 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdeling for Økonomi og Personale kan oplyse at der på puljen under Erhvervsudvalgets Udviklingspulje Erhverv, resterer et ikke disponeret budget på kr. pr. den 22. januar Bilag: 1 Åben Ansøgning Innovationsrum Vordingborg Bibliotek 9234/16 Indstilling Administrationen indstiller, at at der bevilges kr. som medfinansiering til etablering af et innovations- og læringsrum på Vordingborg Bibliotek de kr. finansieres i 2016 fra Erhvervsudvalgets Udviklingspulje for Erhverv. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Poul A. Larsen, Kim Errebo Godkendt. Udvalget forventer at der tilbydes aktiviteter for kommunens folkeskoleelever og ungdomsuddannelser. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Etablering af erhvervspanel Sagsnr.: 16/ Område: Strategi og Implementering - Sagsbeh: Claus Lyngby Petersen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Lovgrundlag Erhvervshandleplan Sagsfremstilling Vordingborg Kommune har udarbejdet en strategisk erhvervshandleplan frem mod Vordingborg Kommune satser over en bred kam på, at få etableret en tættere dialog og samarbejde med erhvervslivet, da kommunen i nær fremtid stå over for store og vigtige erhvervsinvesteringer og infrastrukturprojekter, der kun kan løses i tæt samarbejde og dialog med erhvervslivet. Projekter som Klintholm Havn og Krigers Flak, udvidelsen af afkørsel 41 og en ny Storstrømsbro som led i Femern forbindelsen er nogle af de investeringer, der formegentlig vil dukke op i Vordingborg Kommune i nær fremtid. Der er derfor behov for, at Vordingborg Kommune i højere grad end i dag, kan få erhvervslivet i tale, og høre de enkelte aktører i vigtige spørgsmål, samt at kommunen kan invitere til debat og dialog på et mere segmenteret og målrettet grundlag end tilfældet er i dag. Derfor anmoder administrationen om midler til at iværksætte etableringen af et erhvervspanel. Et erhvervspanel kan blive et vigtigt element i kommunikation mellem kommune og erhvervsliv, da panelet vil kunne høres forud for, at der træffes vigtige erhvervspolitiske beslutninger eller når der skal besvares erhvervspolitiske spørgsmål. Etablering af et effektivt erhvervspanel vil derfor være endnu et skridt i retning af et hurtigt og effektivt ansigt og fremstrakt hånd til erhvervslivet i overensstemmelse med politisk vision og strategisk handleplan. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med Vordingborg Erhverv. Administrationen ønsker helt konkret at invitere alle virksomheder/registrerede CVR-numre i kommunen til at kunne tilmelde sig et erhvervspanel. Panelet sættes op af firmaet Interresearch, der også leverer den platform, som Vordingborg Kommune bruger til sine spørgeskemaundersøgelser (Defgo.net). Således vil der i fremtiden fra en eksisterende platform (Defgo.net) via en segmenteret baggrundsinformation fra de tilmeldte erhvervsaktive kunne sendes præcise undersøgelser og spørgsmål ud til Vordingborg Kommunes virksomheder. Således består opgaven med etablering af et erhvervspanel af følgende delelementer: - Opsætning af invitationsskema til rekruttering af virksomheder med relevante baggrundsinformationer (branche, virksomhedens størrelse, kontaktpersonens funktion i virksomheden mv.) - Generering af QR kode til annoncer på Vordingborg Kommunes infosider i Sydsjællands Tidende, hvor virksomhederne kan tilmelde sig ved at scanne QR koden med smartphone. - Generering af link til hjemmesiden og til nyhedsbrev, hvor virksomhederne kan tilmelde sig panelet ved at aktivere link. - Datarens og sammenlægning af deltagerne til ét panel / erhvervspanel på Vordingborg Kommunes Defgo-konto med tilknyttede baggrundsoplysninger. - Udsendelse af informationsfolde/invitation (i brevform) om deltagelse i erhvervspanel til samtlige registrerede CVR.nr. i kommunen (ca stk.) Det er målet, at et erhvervspanel er etableret, og at den første spørgeskemaundersøgelse forsøgsvis kan udsendes i slutningen af april eller først i maj Derfor anmoder administrationen om kr. til etablering af segmenteret erhvervspanel, udarbejdelse og trykning af invitationsfolder samt porto. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Bevillingsønske Konto Drift Erhvervskonto 60 Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat Erhvervskonto -60 rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse at der i budget 2016 i alt er afsat kr., hvoraf der er disponeret over de kr. pr. den 22. januar Indstilling Administrationen indstiller, at udvalget godkender etablering af erhvervspanel samt bevillingen på kr. til afholdelse af udgifterne i forbindelse med dette. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Poul A. Larsen, Kim Errebo Godkendt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Status og anbefalinger på mobil og bredbåndsområdet Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Anja Valhøj Kompetenceudvalg Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune arbejder på flere fronter for at fremme udrulningen af mobil og bredbånd i kommunen. Vi har som kommune en væsentlig interesse i at sikre en god mobildækning i vores område, da tilstrækkelig mobil og bredbåndsdækning ikke bare skaber merværdi for borgere, erhvervsliv og turister, men er en nødvendighed for at kunne bo og drive virksomhed i området. Endelig bliver tilstrækkelig dækning af stadig større betydning for kommunens egen opgavevaretagelse, fx i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelse, hjemmepleje og muligheden for at kunne tilbyde velfærdsteknologier i vores service til borgerne. Men udgangspunktet for telepolitikken er markedsbaseret udrulning. Kommunen må gerne have en aktiv tilgang til udrulning af digital infrastruktur, men det skal ske uden at hæmme markedets investeringer i udbygning og opgradering af mobil- og bredbåndsnettet. Kommunen må således ikke tilbyde telefoni- eller bredbåndstjenester til borgere og virksomheder, fordi der i så fald vil være tale om konkurrence med private udbydere. Der er enkelte undtagelser. Det gælder fx internetadgang på biblioteker eller wifi til turismeformål (max 1 time om dagen) samt til eget brug, bl.a. til kommunens institutioner og medarbejdere. Dette bevirker, at kommunen kun i begrænset omfang kan anvende egne midler til at finansiere eller støtte et udrulningsprojekt. Det er da jf. ovenstående også Vordingborg og en lang række andre kommuners opfattelse, at udrulning af mobil og bredbånd er et statsligt ansvar, og at udrulningen bør ske ved at mobil- og bredbåndsdækning gøres forsyningspligtigt. Dette gør kommunerne jævnligt opmærksom på over for folketinget og de ansvarlige ministre. Sikring af bedre mobil og bredbåndsdækning er dog et stort fokusområde hos kommunalbestyrelsen og ikke mindst kommunens lokalråd og borgere, og vi støder ofte på forventningen fra borgerne om, at det er kommunens ansvar at sikre god mobil og bredbåndsdækning i alle dele af kommunen. Der er flere ting kommunen kan gøre. Blandt andet må vi som kommune gerne udrulle mobil og bredbånd til borgerne eller lægge passiv infrastruktur, hvis det er som en del af en erhvervsfremmeindsats. Dog kun i områder, der ikke er dækket ind i forvejen eller forventes at blive det inden for en tre årig periode. Ringkøbing-Skjern Kommune har netop på baggrund af en grundig kortlæg af dækningen og dialog med udbyderne gennemført et udbud og indgået kontrakt på 70 mio. kr. til bredbåndsdækning til alle kommunens borgere som et led i erhvervsfremme. Energistyrelsen, der varetager opgaven for staten, har udarbejdet en guide til kommuner om hvilke muligheder kommunerne har for at bidrage til at sikre bedre dækning. Der er lavet en tilsvarende guide til borgere og virksomheder. I vedlagte bilag er en beskrivelse af situationen, hvad administrationen har arbejdet med på det seneste, samt en gennemgang af guiden. Den fulde guide kan læses her. Indtil nu har Vordingborg Kommunes indsats være fokuseret på: At indarbejde ambitiøse mål og retningslinjer i kommuneplanen At arbejde på at påvirke regering og folketing til at påtage sig ansvaret for at sikre god dækning i hele Danmark 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget At samarbejde med nabokommunerne om konkrete tiltag og fælles EU-ansøgning og ansøgning til lånepulje At samarbejde og have dialog med lokalrådene og den fælles indsats At afholde en mobil og bredbåndsmesse At etablere gratis wifi på Panteren (flere steder er i pipelinen) At kortlægge mobildækningen med hjælp fra borgerne Både politikere, borgere, lokalråd og virksomheder efterspørger konkret handling. Derfor er der brug for en drøftelse af hvordan vi i Vordingborg Kommune skal arbejde med mobil- og bredbåndsdækning fremadrettet, herunder og hvordan det skal prioriteres både økonomisk og administrativt. Administrationen anbefaler, at der som minimum afsættes ressourcer til en egentlig kortlægning af dækningen og af den fysiske infrastruktur til brug for dialogen med telebranchen og til dialog og hjælp til lokalråd og borgere. Derudover bør der nedsættes (og afsættes ressourcer hertil) et internt Task force med repræsentanter fra Afdelingerne for Land og Miljø, Plan og Byg, Trafik og Park, IT samt ledelsessekretariatet og endelig Vordingborg Forsyning, der sammen forestår kortlægningen og arbejder med udvikling af afdelingernes interne retningslinjer og procedurer i relation til at fremme mobil og bredbånds-dækningen, fx ved nye lokalplaner, prisfastsættelse af masteleje, håndtering af ansøgninger og afslag mv. Det må forventes, at der samlet i afdelingerne skal afsættes i størrelsesordenen 0,5 årsværk (900 timer) til opgaven. Der bør endvidere afsættes kr til brug for ekstern rådgivning i forbindelse med kortlægningen og vurdering af behovet for yderligere tiltag. Når kortlægningen er gennemført vil tastforce-gruppen komme med anbefalinger til eventuelle videre tiltag. Vordingborg Kommune afholdt i 2015 en mobil og bredbåndsmesse med bred repræsentation af mobil og bredbåndsleverandører, men desværre lav deltagelse af borgerne. Udvalget bedes drøfte hvorvidt det er formålstjenstligt at afholde endnu en messe, måske under andre rammer. Det anbefales, at opgaven med at fremme mobil- og bredbåndsdækningen betragtes som et anliggende for både Erhvervsudvalget og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling, og at udvalgene deler udgifterne her til, idet en god mobil- og bredbåndsdækning er en forudsætning for at bo og arbejde og drive virksomhed i Vordingborg kommune. Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift Rådgivning for kortlægning af mobil- og bredbåndsdækning 200 Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Konto for særlige udviklingsinitiativer Udviklings- og markedsføringspuljen Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse at der på kontoen for særlige udviklingsinitiativer under Erhvervsudvalget er afsat kr. i budget 2016, som ikke er disponeret pr. 26. januar

19 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Ligeledes kan bemærkes at der på Udviklings- og Markedsføringspuljen under udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling resterer et ikke disponeret budget i 2016 på kr. pr. den 26. januar Bilag: 1 Åben Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning /15 Indstilling Administrationen indstiller, at at at der nedsættes en Task Force, der skal gennemføre en kortlægning af mobil og bredbåndsdækningen, herunder også den fysiske infrastruktur samt arbejde med klare retningslinjer og procedurer i forbindelse med myndighedsbehandlingen på området der afsættes i alt kr. til rådgivning mv. i forbindelse med kortlægning af mobil- og bredbåndsdækning, heraf kr. fra konto for særlige udviklingsinitiativer under Erhvervsudvalget og kr. fra Udviklings- og Markedsføringspuljen under Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling udvalget drøfter om der skal afholdes en mobil- og bredbåndsmesse i 2016 og under hvilke rammer. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Poul A. Larsen, Kim Errebo Første og andet at: anbefales. Tredje at: Udvalget anbefaler at der afholdes en mobil- og bredbåndsmesse. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Eventuelt - 4. februar 2016 Sagsnr.: 15/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Gitte Overgård Nielsen Kompetenceudvalg Erhvervsudvalget. Beslutning i Erhvervsudvalget den Fraværende: Poul A. Larsen, Kim Errebo Intet. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 3. Orientering om regeringens vækstudspil 1. Vækst og udvikling i hele Danmark (5643/16) 4. Orientering om Væksttendens VækstTendens 2015 (180020/15) 5. Fase 1 - Budget Erhvervsudvalget 1. Fordeling af budgetpuljer 2017.pdf (12955/16) 6. Detaljeret budget Detaljeret budget 2016 (7468/16) 7. Effektmål for Vision Effektmål for Vision 2030 (9339/16) 10. Etablering af innovationsmiljø på Vordingborg Bibliotek 1. Ansøgning Innovationsrum Vordingborg Bibliotek (9234/16) 12. Status og anbefalinger på mobil og bredbåndsområdet 1. Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning (180156/15) 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Erhvervsudvalget Underskriftsside Asger Diness Andersen Thorbjørn Kolbo Poul A. Larsen Kim Errebo Bent Maigaard 21

23 Bilag: 3.1. Vækst og udvikling i hele Danmark Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 5643/16

24 NOVEMBER 2015 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

25 INDHOLD Sammenfatning 4 Fem veje til vækst og udvikling Bedre rammer for landbrugsog fødevareerhvervet Gode vilkår for produktion og investeringer Liberalisering af planloven mv Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 68 Vækst og muligheder 72

26

27 Sammenfatning Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark. Dansk økonomi er i fremgang, og flere steder i landet er beskæftigelsen stigende. Men væksten har siden krisen været svagere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Selvom der er fremgang i hovedstadsområdet og andre større byområder, er der områder længere væk fra de største byer, som ikke oplever samme fremgang. Væksten har også været ujævnt fordelt, og Danmark virker for mange opdelt i to dele: Én del med velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring hovedstaden og Østjylland. Og én del uden vokseværk landdistrikterne. Det reelle billede er mere nuanceret. Der er også landdistrikter i Danmark, der oplever vækst i både befolkning, erhvervsliv og turisme. Men det er uden for diskussion, at mange landdistrikter har været genstand for lavere vækst end resten af landet. Behovet for at få skabt en positiv udvikling også i de danske landdistrikter er en central målsætning i regeringens bestræbelser på at løfte væksten og beskæftigelsen i hele Danmark. Vi kan og må ikke læne os tilbage i forhåbningen om, at et økonomisk opsving vender udviklingen og automatisk kommer hele landet til gode. Derfor fremlægger regeringen nu et samlet udspil for vækst og udvikling i hele Danmark, der indeholder over 100 forskellige initiativer. Initiativerne vil øge mulighederne for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at gøre det lettere at bo og arbejde i alle dele af Danmark. Med initiativerne skaber regeringen bedre rammer for, at virksomheder og borgere kan gribe mulighederne lokalt og skabe vækst og udvikling. Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat over 9 mia. kr. i perioden inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. Den samlede række af initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 2,5 mia. kr. og skabe grundlag for, at virksomhederne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark. Især vil ændringer af planloven og bedre rammer for landbrugsog fødevareerhvervet have væsentlig betydning for væksten og derigennem strukturelt BNP. Danmarks velstand bygger i høj grad på eksport og samhandel med udlandet. Det gælder i høj grad også udenfor de største byer og i landdistrikterne, hvor fx produktionsvirksomhederne spiller en væsentlig rolle. Vi er i skarp global konkurrence om at tiltrække og fastholde investeringer i danske virksomheder og arbejdspladser. Derfor skal de danske vækstvilkår være konkurrencedygtige. 4 / SAMMENFATNING

28 FIGUR 1. Udviklingen i beskæftigelsen, Under -2 pct. -2 pct. til 0 pct. 0 pct. til 2 pct. Over 2 pct. Anm.: Den gennemsnitlige ændring i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter bopælskommune, hvor antallet af lønmodtagere i et givent år er opgjort som gennemsnittet for januar-august. Kilde: Jobindsats.dk. FIGUR 2. Udviklingen i BNP, Anm.: Sæsonkorrigeret BNP i faste priser. Seneste observation er 2. kvartal Kilde: OECD. Danmark Tyskland Sverige Storbritannien VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 5

29 FIGUR 3. Regeringens strategi for vækst og udvikling i hele Danmark UDFORDRINGER VEJE TIL VÆKST OG UDVIKLING REGERINGENS MÅL Begrænsninger i landbrugets vækstmuligheder Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet Byrder, skatter mv. hæmmer investeringer og vækst Gode vilkår for produktion og investeringer Planloven mv. spænder ben for udviklingen lokalt Opsplittet bolig- og arbejdsmarked Liberalisering af planloven mv. Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Bedre muligheder for vækst og udvikling i hele Danmark Skæv fordeling af statslige arbejdspladser Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 6 / SAMMENFATNING

30 Regeringen har allerede ved sin tiltrædelse fremlagt en række initiativer for at styrke vækst og udvikling generelt. Der er indført et skatte- og byrdestop, og erhvervslivets byrder skal lettes med op mod 3 mia. kr. frem mod Regeringen vil også gøre op med overimplementering af EU-regler, som hæmmer danske virksomheders konkurrenceevne. På de større internationalt orienterede erhvervsområder vil regeringen udarbejde erhvervsstrategier. Regeringens strategi for et mere sammenhængende Danmark bygger på fem veje til vækst og udvikling, jf. figur 3. Den virketrang og vilje til at skabe vækst og udvikling, som findes hos virksomheder og borgere i alle dele af landet, skal have rum til at udfolde sig. Og hverdagen skal kunne fungere i praksis, også der hvor Danmark bliver tyndere befolket. Det starter med, at der skal være noget at leve af. En række af de erhverv, som fylder relativt meget udenfor de største byer, har solide vækstpotentialer. Der er en stigende global efterspørgsel efter flere og bedre fødevarer. Og produktionsvirksomhederne kan med anvendelse af ny avanceret teknologi i mange tilfælde være globalt konkurrencedygtige. Det skaber job der hvor virksomhederne befinder sig. På samme måde giver turismen beskæftigelse til mange mennesker med forskellige kvalifikationer i hele landet. Landbrugs- og fødevareerhvervet er et af de erhvervsområder, hvor danske virksomheder har en international styrkeposition. Men vores mulighed for at omsætte den stigende globale efterspørgsel til vækst og danske arbejdspladser kan bl.a. hæmmes af strammere miljøregler end i vores nabolande. For at skabe bedre vilkår for danske landmænd og fødevareproducenter vil regeringen fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, som afvikler en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget og øget produktion. Samtidig skal nye finansieringsinitiativer fremme omstrukturering i landbruget og give bedre udviklingsmuligheder for effektive bedrifter. Det styrker dansk landbrug og fødevareproducenternes konkurrencekraft. Vækst og udvikling i hele Danmark indeholder hovedelementerne i fødevare- og landbrugspakken, som regeringen senere vil præsentere. Sådan giver regeringens udspil bedre muligheder for: Landbrugs- og fødevareerhvervet Afskaffelse af det generelle krav om randzoner, der betyder, at 1 pct. af landbrugsarealet frigøres til, at landmanden kan dyrke afgrøder. Den enkelte landmand får mulighed for at gøde mere optimalt end i dag og dermed mulighed for at øge produktionen og indtjeningen. Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på 3 arealer, så arealerne fortsat kan indgå i driften. Bedre adgang til finansiering betyder fx, at der etableres en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som kan investere i effektive landbrugsbedrifter. Lempelserne af reglerne i planloven vil gøre det langt lettere at opføre nye bygninger til landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets drift samt placere bygningerne i tilknytning til bedriften VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 7

31 Produktionserhvervene er ligesom landbrugs- og fødevareerhvervet meget eksportorienterede og er derfor i hård international konkurrence. Produktionsvirksomhederne står for over halvdelen af erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling og er vigtige for Danmarks evne til at fremstille nye produkter og løsninger. Der er også et tæt samspil mellem produktion og servicevirksomheder. Regeringens initiativer vil bidrage til lavere skatter og afgifter, færre erhvervsøkonomiske byrder samt bedre adgang til kapital og kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne. Sådan giver regeringens udspil bedre muligheder for: Produktionsvirksomheder Der indføres målrettede lempelser af PSO-afgiften. Fx kan et større el-intensivt gartneri med et elforbrug på 10 GWh opnå en reduktion af de årlige el-omkostninger med ca. 0,6 mio. kr. i 2016 og 0,8-0,9 mio. kr. årligt i Det styrker vilkårene for at konkurrere med udenlandske virksomheder. Færre byrder for virksomhederne betyder fx, at det bliver lettere og billigere at opføre store højlagre og visse andre lagerbygninger i Danmark, idet brandkravene forenkles og tilpasses vores nabolande, og den offentlige sagsbehandling bliver forenklet og mindre besværlig for virksomhederne. Derved bliver det mere attraktiv at bygge og skabe arbejdspladser i Danmark frem for i vores nabolande. Nye samt små og mellemstore virksomheder får bedre mulighed for at finde risikovillig kapital. Med oprettelsen af Dansk Vækstkapital II tilvejebringes 3 mia. kr., der skal investeres og understøtte vækst og jobskabelse i nye samt små og mellemstore virksomheder. Mere attraktive uddannelser betyder fx, at der bliver bedre vilkår for erhvervsskoleelever, hvis praktikplads ligger langt fra hjemmet, herunder i den dansk-tyske grænseregion. Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet, men har udviklet sig til et omfattende regelkompleks, som virker uoverskueligt for borgere og virksomheder, og som skaber træge processer, der kan forsinke samfundsnyttige investeringer. Vi har som samfund ikke råd til, at planloven unødigt bremser kommunernes lokale initiativer, vækst og udvikling. Derfor skal planloven liberaliseres, så kommunerne, der kender lokalområderne bedst, får den fornødne frihed til at træffe lokale beslutninger om planlægning, når det gælder bl.a. kysterne, det åbne land, butikker samt by- og turismeudvikling. Det vil være til gavn for lokal vækst. Sådan giver regeringens udspil bedre muligheder for: Turismen Ved at ændre reglerne i bl.a. planloven og naturbeskyttelsesloven om beskyttelse nær de danske strande og kyster, gives der bedre mulighed for at tilbyde bebyggelse langs kysterne og for at turistvirksomheder kan få mulighed for at opstille mindre faciliteter som fx kiosker og toiletter mv. ved strandene. Der gives med ændringerne i planloven mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26 uger i dag. 8 / SAMMENFATNING

32 Tilskud til lavere færgepriser vil styrke turismeerhvervet uden for højsæsonen og forbedre fremkommeligheden til landets mindre øer. Tilladelsen til 10 perspektivrige turismeprojekter forventes at betyde nye investeringer på op mod 4 mia. kr., som vil bidrage til vækst og beskæftigelse lokalt. Endvidere gives der i 2016 og 2017 tilladelse til yderligere 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter. Der skal være gode muligheder for at bo og have et godt familie- og arbejdsliv i hele Danmark. En vigtig forudsætning er her, at der er en lige adgang til finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Unge må ikke fravælge uddannelse, fordi der måske er langt til relevante uddannelsessteder. Og der skal være adgang til bredbånd og god mobildækning, så tilflytterne ikke udebliver, selv når der er gode job at få. Regeringen fremlægger derfor en række initiativer, som bl.a. skal sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning samt understøtte borgere og virksomheders adgang til finansiering af boliger og erhvervsejendomme. Endvidere skal fremkommeligheden i hele landet styrkes, bl.a. for at understøtte øernes udviklingsmuligheder samt mobiliteten på arbejdsmarkedet. Sådan giver regeringens udspil bedre muligheder for: Borgere i hele Danmark Bedre bredbånds- og mobildækning, når kommunerne hurtigere kan tillade opsætning af mobilmaster, når der stilles krav om dækning til teleselskaberne, samt når der etableres en bredbåndspulje på 300 mio. kr. og eksisterende infrastruktur udnyttes til bredbånd. Større klarhed om hvornår og i hvilket omfang der kan ydes lån til finansiering af boliger og erhvervsejendomme Billigere at pendle over Storebælt. Prisen på et pendlerkort for bilister reduceres fra kr. til kr. pr. måned, mens det særlige pendlerfradrag på Storebælt øges fra 90 til 110 kr. pr. tur. Pensionister vil kunne bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land. Boligejere, der bor langs de danske strande, får større frihed til at etablere terrasser og højbede på deres grund ved ændringen af reglerne i naturbeskyttelsesloven. De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Derfor skal de også placeres mere ligeligt i hele landet. Med udspillet Bedre balance flyttes ca statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til 38 byer rundt om i landet. Initiativerne i regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Danmark fremgår på de næste sider. Regeringens indsats stopper ikke med dette udspil. Der er brug for et vedholdende fokus for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 9

33 Oversigt over regeringens strategi for Vækst og udvikling i hele Danmark Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet 1.1 Fødevare- og landbrugspakke - Ophævelse af randzoneloven - Ændring af gødskningsloven og handlingsplan for målrettede tiltag og regulering. - Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på 3-naturarealer - Målprogram for mere præcis viden om hvor der udledes kvælstof - Nye kollektive kvælstofvirkemidler - Afskaffelse af krav om flere efterafgrøder - Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau - Færre vandløb i vandområdeplanerne - Adskillelse af regulering af stald og mark - Smidigere miljøgodkendelser til husdyrbrug - Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugssektoren - Kødkontrol på små slagtehuse - Dansk akvakultur i vækst - Styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur 1.2 Bedre adgang til finansiering - Etablering af Dansk Landbrugskapital - Styrkelse af Vækstfondens finansieringsløsninger til landbrug Gode vilkår for produktion og investeringer 2.1. Lavere skatter og afgifter, færre byrder samt styrket tiltrækning af investeringer - Målrettede PSO-lempelser for el-intensive virksomheder - Nedsættelse af NOx-afgiften - Bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifte - Mere enkel og konkurrencedygtig erhvervsbeskatning - Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge - Enklere brandregulering, mere effektiv byggesagsbehandling og øget konkurrence med henblik på lavere omkostninger ved byggeri - Mindre energispild i virksomheders ventilation og nedlæggelse af obligatorisk eftersynsordning for ventilationsanlæg - Lettere brug af NemID for små virksomheder - Bedre overblik over nedgravede ledninger kan give besparelser ved gravearbejde - Styrkelse af dansk luftfart til gavn for erhvervslivet 2.2. Vækstkapital til nye og mindre virksomheder - Dansk Vækstkapital II - Fremme af Business Angels investeringer samt oprettelse af erhvervs- og iværksætternetværket DenmarkBridge - Vækstfondens rammer for lån, garantier og kautioner udvides, så flere iværksættere og mindre virksomheder kan finde finansiering 10 / SAMMENFATNING

34 2.3. Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft - God adgang til uddannelser i hele landet og bedre vilkår for campusmiljøer og lokale grundforløbsafdelinger på erhvervsskoler - Dækning til bolig- og transportudgifter for erhvervsuddannelseselever i praktik - Landdistriktsvækstpiloter, øget mobilitet hos ledige og styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen - Et mere målrettet og fleksibelt AMU-system der matcher virksomhedernes kompetencebehov 2.4. Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder - Erhvervspartnerskab for avanceret produktion og designprogram for små og mellemstore virksomheder - Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer - Styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer - Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang, ændret organisering af lokale aktionsgrupper og nye frikommuneforsøg skal styrke håndtering af lokale udfordringer for vækst Liberalisering af planloven mv Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser - Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning - Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt klagenævn 3.2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og for produktion - Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder - Bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse - Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer - Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse - Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning 3.3. Større kommunal frihed til planlægning langs kysterne - Ophævelse af kystnærhedszonen men fortsat beskyttelse af natur og miljø - Ændring af strandbeskyttelsesreglerne 3.4. En national turismestrategi og nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme 3.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen - Færre restriktioner på butikkers størrelse og placering - Udvalgsvarer kommunerne skal have frie rammer til planlægningen - Dagligvarer større fleksibilitet omkring butiksstørrelser men behov for fysisk nærhed - Andre forslag til at understøtte fleksibilitet i detailhandlen 3.6. Planlægning i de større byer - Revision af landsplandirektivet for hovedstadens planlægning - Færre krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af nye boligområder VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 11

35 Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark 4.1. God mobil- og bredbåndsdækning - Etablering af en statslig bredbåndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbånd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner 4.3. Bedre fremkommelighed i hele landet - Lavere transportudgifter til og fra de små øer samt en driftssikker færgebetjening - Nedsat pendlerpris på Storebælt, højere hastigheder og lavere aldersgrænser for kørekort 4.2. Boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne - Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme - En mere effektiv nedrivning med flere private midler samt større involvering af de lokale kræfter - Udvidelse af flexboligordningen 4.4. Bedre rammer for dagtilbud til børn og folkeskoler samt gode sundhedsydelser - Bedre vilkår for etablering af institutioner og dagtilbud - Gode sundhedsydelser er vigtige for trygheden i alle dele af landet - Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen og mere fleksibilitet ift. fælles ledelse Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser 5.1. Statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire regioner - Flytning af ca statslige arbejdspladser fra hovedstaden til de fire øvrige regioner - Politiuddannelse og geografisk balanceret kulturpolitik 12 / SAMMENFATNING

36 Fem veje til vækst og udvikling VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 13

37 14 / XXXXXXXXXXXXXX

38 1 Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet Fødevare- og landbrugserhvervet er en af forudsætningerne for vækst i de dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og mulighed for udvikling. Med en årlig eksport på 148 mia. kr. og en samlet beskæftigelse på omkring personer er den danske fødevare- og landbrugssektor et af de erhvervsområder, hvor danske virksomheder gør sig gældende internationalt, og som skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Alligevel er erhvervet presset på flere fronter. På trods af de aktuelle udfordringer tegner der sig også nye muligheder for det danske landbrugs- og fødevareerhverv Den generelle miljøregulering i Danmark gør, at erhvervets potentiale ikke kan udnyttes fuldt ud. Afsætningspriserne er aktuelt lave bl.a. på grund af det russiske importforbud og faldende efterspørgsel fra Kina. Og erhvervets gæld virker som en bremseklods på nye investeringer og lægger beslag på en væsentlig del af indtjeningen. På trods af de aktuelle udfordringer tegner der sig også nye muligheder for det danske landbrugs- og fødevareerhverv. Der er således mulighed for øget afsætning på det hastigt voksende globale marked for fødevarer og fødevareteknologi. En udvikling der i høj grad er drevet af økonomisk vækst og en stadigt større verdensbefolkning. Særligt da en stadigt voksende global middelklasse forventes at udgøre 5 mia. mennesker allerede i 2030 mod ca. 2 mia. i dag. Det betyder, at den globale fødevareefterspørgsel forventes at vokse betydeligt. Regeringen ønsker at bidrage til denne udvikling og arbejder derfor med en fødevare- og landbrugspakke, som skal hjælpe sektoren til at blive bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og udnytte de voksende afsætningsmuligheder og dermed skabe mere vækst og beskæftigelse i samspil med natur og miljø. Initiativerne skal medvirke til, at danske landmænd får bedre rammebetingelser og dermed mulighed for at arbejde sig ud af krisen. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 15

39 Regeringen vil derfor afvikle en række barrierer for udvidelse af råvaregrundlaget, og en samlet Fødevare- og landbrugspakke præsenteres senere, hvortil der er afsat en ramme på 75 mio. kr. årligt i perioden Fødevare- og landbrugspakken vil bl.a. indeholde en ophævelse af det generelle krav om randzoner, afskaffelse af sprøjtnings- og gødskningsforbuddet på 3-arealer, udfasning af de reducerede gødskningsnormer og en ny indsats for kvælstofreduktion. De præcise tal for det fremadrettede kvælstofindsatsniveau og sammensætning af indsatsen kan først fastlægges, når det fornødne faglige grundlag er tilvejebragt. Det forventes at ske snarest, og regeringen vil således senere præsentere Fødevare- og landbrugspakken og bl.a. fastlægge, hvad der skal håndteres med en kommende målrettet kvælstofregulering. Fødevare- og landbrugspakken vil samtidig fokusere på udvikling af den danske fødevare- og landbrugssektor. FIGUR 4. Andelen af beskæftigede i fødevareklyngen, 2013 Under 5 pct. 5 pct. til 10 pct. 10 pct. til 15 pct. Over 15 pct. Anm.: Fødevareklyngen er en fælles betegnelse for gruppen af erhverv, som primært er bygget op omkring landbrug, fiskeri og fødevareproduktion og forarbejdning. Andelen er opgjort som antallet af beskæftigede i fødevareklyngen i forhold til den private beskæftigelse i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (registerdata) og egne beregninger. 16 / BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET

40 Den strukturelle udvikling i landbruget går mod færre, men større og mere effektive bedrifter. Nye investeringer i landbrugets produktion og sammenlægning af bedrifter er således en af forudsætningerne for en effektiv omstilling af landbrugsproduktionen i fremtiden. En væsentlig andel af landbrugene har imidlertid høje gældsbyrder. Samtidig er der en væsentlig andel af disse, der har en relativt lav indtjening, som gør det vanskeligt at servicere den høje gældsbyrde. En væsentlig faktor bag dette er, at priserne på landbrug, herunder særligt landbrugsjord, steg kraftigt i årene op til Forudsætningen for højere indtjening er imidlertid som udgangspunkt, at der løbende investeres, både i almindeligt vedligehold, i nye bygninger og nyt maskineri og evt. også i udvidelser af bedriften. Det kan imidlertid være vanskeligt for landmændene at få finansieret de nødvendige investeringer, når gælden er høj. Hvis højt gældsatte, men potentielt effektive landbrug, ikke kan finde veje til at opnå en rekonstruktion af gælden, kan det gøre det vanskeligt at videreudvikle deres bedrift. Regeringen vil derfor gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt skabe bedre adgang til finansiering Fødevare- og landbrugspakke Fødevare- og landbrugspakken indeholder følgende hovedelementer, der senere vil blive udfoldet og yderligere konkretiseret. Det vil ske, når de konsoliderede beregninger for kvælstofindsatsen foreligger. Her vil også, om nødvendigt, indgå kompenserende kvælstofforanstaltninger relateret til EU-krav. Ophævelse af randzoneloven Randzoneloven er udtryk for den hidtidige generelle reguleringsmodel, hvor der stilles de samme krav uafhængigt af lokale forhold. Det er regeringens hensigt at fokusere den fremtidige miljøindsats i de områder af landet, hvor udfordringerne er størst. Det vil give en mere effektiv miljøindsats samtidig med, at råvaregrundlaget kan øges til gavn for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Derfor foreslås randzoneloven ophævet allerede fra årsskiftet, så der ikke længere er obligatorisk krav om randzoner. Det er dog fortsat muligt, at den enkelte landbruger kan vælge på frivilligt grundlag at bibeholde sine udlagte randzoner og anvende disse til opfyldelse af krav med et miljømæssigt sigte, hvis den pågældende finder, at det er driftsmæssigt hensigtsmæssigt. Regeringen vil: Ophæve randzoneloven og give landmanden friheden til vælge randzoner der hvor de giver mening. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 17

41 Ændring af gødskningsloven og handlingsplan for målrettede tiltag og regulering Gødskningsloven regulerer landbrugets anvendelse af gødning. I dag er kvælstofnormerne reduceret med ca. 20 pct. i forhold til økonomisk optimum. Det ønsker regeringen at ændre, så landbruget får mulighed for at gøde optimalt. Med ændringen af gødskningsloven gives miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at udfase de reducerede kvælstofnormer. På baggrund af et opdateret fagligt grundlag vil regeringen fremlægge en plan for udfasning af de reducerede normer. Udfasningen af de reducerede kvælstofnormer skal ske under hensyntagen til EU-krav vedrørende miljø, natur, overfladevand og grundvand. Regeringen vil arbejde for, at en fremtidig regulering af landbruget vil blive målrettet, således at der reguleres effektivt samtidig med, at der tages hensyn til særligt udfordrede områder. Regeringen vil: Ændre gødskningsloven, så de reducerede kvælstofnormer udfases, når det opdaterede faglige grundlag foreligger, samt arbejde for en ny målrettet regulering, der er tilpasset i forhold til de reelle behov for at beskytte miljøet. Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på 3-naturarealer Den forrige regering fik vedtaget et forbud mod at sprøjte og gødske på de 3-beskyttede arealer, som skal træde i kraft den 1. september Forbuddet vurderes at få betydning for ca hektar primært eng- og strandengsarealer, der har en hidtidig lovlig drift i form af gødskning og sprøjtning. Det ønsker regeringen at ændre, så landbruget ikke pålægges unødige omkostninger. Desuden vil ophør af landbrugsdrift på 3-arealerne øge risikoen for, at der sker tilgroning af lysåbne naturtyper, hvilket ikke er til gavn for biodiversiteten. Regeringen vil: Ændre naturbeskyttelsesloven, så forbuddet mod at sprøjte og gødske 3-beskyttede arealer tilbagerulles. Måleprogram for mere præcis viden om hvor der udledes kvælstof Regeringen vil udbygge den eksisterende viden omkring kvælstofs vej fra jord til fjord. Når kvælstof tabes fra marken, kan det ske ad flere veje. Noget går op i luften som ammoniak, mens andet forsvinder i rodzonen og derfra ud i vandmiljøet via dræn og grundvand. Der er betydelig forskel på, hvor meget kvælstof der tabes til vandmiljøet i forskellige områder. Det er et dilemma for miljøindsatsen for nogle steder laves der indsatser uden nogen betydende effekt, mens det er mere omkostningseffektivt at sætte ind andre steder. Vi skal have en mere præcis opgørelse af kvælstoffets vej fra jord til fjord, særligt der, hvor der er et sårbart vandmiljø. Den viden skal indhentes via flere målinger og mere kortlægning, end der eksisterer i dag. 18 / BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET

42 Nye prioriterede målinger vil øge præcisionen i opgørelsen af, hvordan næringsstofferne bevæger sig fra jord til fjord. Det er essentiel viden, hvis vores virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen skal placeres så effektivt som muligt. Regeringen vil: Udføre flere målinger for at sikre bedre viden om, hvor kvælstof udledes fra jord til fjord. Nye kollektive kvælstofvirkemidler Danmark har noget af den bedste og mest produktive landbrugsjord i verden. Den skal vi beskytte og værne om. Landbrugsjorden skal først og fremmest bruges til dyrkning af forskellige afgrøder, og miljøindsatser bør derfor i højere grad placeres i kanten af dyrkningsfladen eller ude i selve vandmiljøet og derved begrænse dyrkningsfladen i mindre grad. Derfor vil regeringen iværksætte forsøgsprojekter med virkemidler, der placeres væk fra de dyrkede marker. Det er bl.a. øget anvendelse af minivådområder og etablering af udviklingsprojekter til fx muslingeproduktion eller stenrev. Regeringen vil: Iværksætte initiativer og forsøgsprojekter med virkemidler, der placeres væk fra de dyrkede marker. Det omfatter bl.a. øget anvendelse af minivådområder og etablering af fx muslingeproduktion eller stenrev som udviklingsprojekter. Afskaffelse af krav om flere efterafgrøder Regeringen vil afskaffe de yderligere hektar efterafgrøder som blev besluttet i forbindelse med halveringen af randzonearealet i Da flere efterafgrøder vil give landbruget nye omkostninger og begrænse landmændenes mulighed for at disponere over deres eget areal, har regeringen valgt ikke at gennemføre kravet. Regeringen vil: Undlade at gennemføre kravet om yderligere hektar efterafgrøder. Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau Det danske harmonikrav fastsætter krav om, hvor stort et areal der skal anvendes når husdyrgødningen fra en given husdyrproduktion udbringes. Siden 2002 har Danmark haft et harmonikrav på 1,4 dyreenheder per hektar jord for bl.a. slagtesvin. Hvis harmonikravet hæves, vil det alt andet lige give mulighed for bedre indtjening og skabe et større rum for at udvide produktionen af slagtesvin i det omfang, der er muligheder for at udbringe den ekstra gylle. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 19

43 Harmonikravet indgår i den danske implementering af nitratdirektivet. Regeringen vil derfor i forbindelse med en kommende revision af den danske nitrathandlingsplan arbejde for at hæve harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord. Dette svarer til EU s grænse, der som udgangspunkt tillader op til 170 kg. nitrat fra husdyrgødning per hektar jord. Regeringen vil: Arbejde for at hæve harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar jord svarende til EU s grænse i forbindelse med en kommende revision af den danske nitrathandlingsplan. Færre vandløb i vandområdeplanerne De faglige kriterier, der ligger til grund for omfanget af vandløb i vandplanlægningen skal gennemgås, så der som udgangspunkt ikke medtages vandløb med oplande på mindre end 10 km2, medmindre det er vandløb, hvor miljømålet allerede er opfyldt, eller hvor kommuner og vandråd har foreslået en konkret indsats. Dermed vil et begrænset omfang af udvalgte, små vandløb forsat være omfattet af vandområdeplanerne. Regeringen vil: Foretage en markant reduktion af antal kilometer vandløb omfattet af vandplanlægningen. Adskillelse af regulering af stald og mark Reguleringen af staldanlæg og markarealer er i dag koblet sammen i en konkret husdyrgodkendelse. Koblingen mellem staldanlæg og arealer medfører en ufleksibel regulering og bindinger på produktionen. Derfor anbefalede Husdyrreguleringsudvalget i 2011 adskillelse af regulering af staldanlæg og markarealer. Siden blev initiativet anbefalet af både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer i I aftale om Vækstplan for Fødevarer indgår initiativet også. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at tilvejebringe grundlaget for en ny husdyrregulering, så husdyrreguleringen kan gøres mere enkel, fleksibel og samtidig nedbringe sagsbehandlingstiderne. Regeringen vil: Sikre det faglige og juridiske grundlag for at kunne gennemføre en reformering af husdyrreguleringen. 20 / BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET

44 Smidigere miljøgodkendelser til husdyrbrug Der er behov for at fortsætte de seneste års positive udvikling i sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelse af husdyrbrug med henblik på at styrke konkurrence- og vækstbetingelser i landbrugserhvervet. Regeringen vil derfor styrke området yderligere med forskellige tiltag, der kan bidrage til en smidigere, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommunerne. Regeringen vil: Styrke grundlaget for smidigere, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugssektoren Fremtidens kontrol på fødevare- og landbrugsområdet skal være i stand til at agere hurtigt, ensartet og samtidig have forståelse for de udfordringer, som virksomheder, fiskere og landbrug står overfor. Der igangsættes derfor et arbejde med en ny kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet. Strategien skal skabe rammerne for kontrollen på fødevare- og landbrugsområdet, baseret på dialog, ansvar og tillid. Regeringen vil: Udarbejde en ny kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet. Kødkontrol på små slagtehuse For at forbedre de små slagteriers vækstmuligheder foreslår regeringen, at tilskudsgrænsen hæves fra til slagteenheder. Regeringen ønsker samtidig at gøre kødkontrollen billigere på de mellemstore slagterier og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige i forhold til de små slagtehuse og de store slagterier. Der iværksættes derfor en ny refusionsordning med delvis refusion for mellemstore slagterier med mere end slagteenheder og op til slagteenheder om året. Regeringen vil: Hæve tilskudsgrænsen fra til slagteenheder. Gøre kødkontrollen billigere på de mellemstore slagterier. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 21

45 Dansk akvakultur i vækst Danmark har et stort potentiale i og en lang tradition for akvakulturproduktion. Akvakultur er et betydeligt vækstområde på verdensplan, og Danmark har alle forudsætningerne for at være med. Regeringen vil derfor lancere en vækstplan for akvakultursektoren. Vækstplanen skal realiseres sammen med en stærk satsning på en miljøteknologisk udvikling, således at Danmark også i fremtiden viser vejen frem for en ressourceeffektiv akvakulturproduktion. Regeringen vil: Lancere en vækstplan for akvakultursektoren. Styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur Dansk fiskeri og akvakultur skal styrkes gennem nye afsætningsformer og markedsdrevet innovation. Derfor får brancherne nu mulighed for at søge om godt 24 mio. kr. i Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet til projekter, der blandt andet hjælper erhvervet med at få fodfæste på markeder i hele verden og udvikler ny teknologi til dambrug. Branchen kan fx søge støtte til udvikling af certificering og mærkning af fiskeprodukter. Det kan lette dagligdagen for forbrugeren og styrke afsætningsmulighederne for specifikke fiskeprodukter som fisk fra nærområdet. Det giver også mulighed for at støtte afsætning af den fisk, som før blev smidt overbord, og som nu skal bringes i land. Regeringen har: Afsat 24 mio. kr. til styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur Bedre adgang til finansiering Etablering af Dansk Landbrugskapital Landbruget er en vigtig drivkraft for udviklingen i yder- og landkommuner og bidrager herigennem til vækst og udvikling i hele Danmark. Den strukturelle udvikling i landbruget går mod færre, men større og mere effektive bedrifter. Nye investeringer i landbrugets produktion og sammenlægning af bedrifter er således en af forudsætningerne for en effektiv landbrugsproduktion i fremtiden. Med ophævelsen af ejerskabsrestriktionerne i landbruget er der mulighed for, at private investorer fx kan opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver med henblik på at forpagte dem ud. Tilsvarende er det muligt at indskyde egenkapital i landbrug og opnå bestemmende indflydelse på driften. De nye ejerskabsmuligheder kan bidrage til at understøtte den strukturelle udvikling i landbruget, herunder etableringen af mere effektive bedrifter. 22 / BEDRE RAMMER FOR LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET

46 Der er imidlertid ikke tradition for eksterne investorer i landbrugsbedrifterne, og der er ikke et egentligt marked for egenkapitalinvesteringer i landbruget. Sammen med en relativt høj gældsætning i erhvervet betyder det, at det er vanskeligt at rejse risikovillig kapital til landbruget. Der er derfor risiko for, at en række ellers produktive landbrugsbedrifter ikke videreudvikles, og potentialet for vækst i erhvervet ikke realiseres. Der er med den fælles forståelse indgået med den finansielle sektor og landbruget i maj 2015 opnået enighed om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre en gældsnedbringelse for effektive landbrug med for høj gæld og/eller ejerskifte på bedrifter, hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt. Med henblik på at sikre et økonomisk bæredygtigt landbrug og stærkere finansielle rammer på længere sigt undersøger regeringen sammen med pensionsselskaberne samtidig mulighederne for at bidrage til at fremme investeringer i dansk landbrug. Regeringen vil: I samarbejde med pensionsselskaberne søge at etablere en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital (DLK), hvor staten vil indskyde 0,5 mia. kr. Fonden skal bidrage til mere effektive enheder og en stærkere kapitalisering i landbruget. Fonden kan på længere sigt få en egenkapital på op til 2 mia. kr. Styrkelse af Vækstfondens finansieringsløsninger til landbrug Landbruget er et af de erhverv, der i særlig grad bidrager til vækst og udvikling i hele Danmark. Men en høj gældsætning betyder, at landbrug ofte har svært ved at låne i banken til nødvendige nyinvesteringer, selv når der er tale om rentable projekter. Samtidig kan det være vanskeligt for yngre landmænd at rejse kapital til at etablere sig på markedet. Som led i arbejdet med at skabe vækst i hele Danmark, og som opfølgning på den opnåede fælles forståelse med landbruget og den finansielle sektor, vil regeringen styrke mulighederne for investeringer i landbruget. Det skal bl.a. gøres ved at give Vækstfonden mulighed for midlertidigt at påtage sig en større andel af risikoen ved finansiering til landbrug. Regeringen vil: Give Vækstfonden mulighed for i at stille med op til 70 pct. i gennemsnit af finansieringen af nye aktiviteter i landbruget mod maksimalt 50 pct. i dag. Søge at opnå en garanti for låneordningen Etableringslån til yngre landmænd i Den Europæiske Investeringsfond, så flere får gavn af lånene, og der kan sættes gang i flere ejerskifter rundt omkring i landet. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 23

47 24 / XXXXXXXXXXXXXX

48 2 Gode vilkår for produktion og investeringer Der skal være gode vilkår for at drive virksomhed og skabe private arbejdspladser i Danmark, herunder for produktionserhvervene, hvor arbejdspladserne især ligger i landdistrikterne og uden for de større byer, jf. figur 5. Danmark har ligesom de fleste andre vestlige lande gennem en periode oplevet et fald i antallet af produktionsarbejdspladser. Automatisering, digitalisering og ny produktionsteknologi i samspil med dygtige medarbejdere giver dog nye muligheder for konkurrencedygtig produktion i Danmark. Dette fremhæves også i Produktionspanelets anbefalinger for at styrke vilkårene for produktion i Danmark. For at skabe bedre vilkår for virksomheder og produktion sættes ind på en række områder. FIGUR 5. Andelen af beskæftigede i industrien, 2013 Under 10 pct. 10 pct. til 16 pct. Der skal være gode vilkår for investeringer i Danmark, så virksomheder i hele landet kan skabe vækst og arbejdspladser. Erhvervsinvesteringerne er de senere år kun steget svagt. 16 pct. til 22 pct. Over 22 pct. Anm.: Andelen er opgjort som antallet af beskæftigede i industrien i forhold til den private beskæftigelse i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 25

49 Først og fremmest skal der være gode vilkår for investeringer i Danmark, så virksomheder i hele landet kan skabe vækst og arbejdspladser. Erhvervsinvesteringerne er de senere år kun steget svagt. For det andet er produktionsvirksomheder og andre virksomheder i Danmark udfordret af et relativt højt omkostningsniveau. Virksomhederne skal ikke belastes af regulering og byrder, der gør det unødigt dyrt og besværligt at drive virksomhed i Danmark. Indsatsen for at fjerne byrder for erhvervslivet kræver et løbende fokus og et tæt samarbejde med erhvervslivet, hvilket blandt andet sker i Virksomhedsforum for enklere regler. For det tredje er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til finansiering, så de kan foretage investeringer i udvikling af virksomheden, fx i ny teknologi. I landdistrikterne kan det være en særlig udfordring for små og nystartede virksomheder at skaffe finansiering, da virksomhederne her ofte vil have mindre mulighed for at stille tilstrækkeligt pant for lån. Det kan gøre det vanskeligt at finde investorer, der kan træde til og skyde risikovillig kapital ind i virksomhederne og hæmmer derved virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. For det fjerde har adgangen til kvalificeret arbejdskraft stor betydning for virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser. Det er derfor en udfordring, at for få unge i dag vælger en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive, også for de unge, som ikke bor tæt ved en uddannelsesinstitution eller en praktikplads. Endvidere er det en udfordring, at virksomheder i landdistrikterne kan have svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, herunder højtuddannede medarbejdere. Endeligt skal der være gode rammer for det lokale initiativ og for, at erhvervsmulighederne i de enkelte landsdele kan udnyttes. Nyttig viden om fx automatisering, ny teknologi og designanvendelse skal ud til flere virksomheder i hele landet og bidrage til udviklingen af nye produkter og services. Det er positivt, at mange kommuner de senere år har styrket erhvervsindsatsen, og at borgerne gennem lokale foreninger mv. engagerer sig i de lokale udviklingsog vækstmuligheder. For at indfri erhvervspotentialet i områder, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk tilbagegang, kan der dog også være brug for en særlig indsats i samarbejde mellem statslige, regionale og lokale aktører Lavere skatter og afgifter, færre byrder samt styrket tiltrækning af investeringer Målrettede PSO-lempelser for el-intensive virksomheder Den danske udbygning af vedvarende energi fremmes gennem tilskud til producenterne af vedvarende energi, hovedsageligt inden for vindkraft. Tilskuddet finansieres gennem PSO-tariffen, som er entarif på forbrug af elektricitet, som virksomheder og andre elforbrugere betaler via elregningen. PSO-udgifterne er steget kraftigt de seneste år fra knap 2 mia. kr. i 2008 til knap 7,3 mia. kr. i 2014 (2014-priser). Det forventes, at de samlede PSO-udgifter stiger til 8,3 mia. kr. i Stigningen i PSO-udgifterne skyldes blandt andet en øget udbygning af vedvarende energi og faldende elpriser. 26 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

50 Erhvervsrettede lempelser af virksomhedernes PSO-betaling vil nedsætte omkostningen til el. Det bidrager til at forbedre virksomhedernes rammevilkår og styrker dem dermed i udenlandske virksomheder. I 2014 blev det besluttet at gennemføre målrettede PSO-lempelser på 185 mio. kr. årligt fra til el-intensive virksomheder. Lempelsen gives i form af et tilskud til de el-intensive virksomheders PSO-betaling. Lempelsen er trådt i kraft i september I den eksisterende ordning ydes tilskud til virksomheder, der allerede er forhåndsgodkendt til støtte af EU-Kommissionen, og som indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. I 2014 blev der endvidere afsat en reserve på 100 mio. kr. årligt i perioden til yderligere målrettede PSO-lempelser. Der er imidlertid el-intensive virksomheder, som ikke får gavn af PSO-lempelsen, fordi de ikke er forhåndsgodkendte af EU-Kommissionen. Det er en mulighed at udvide ordningen, så flere virksomheder kan modtage støtte til betalingen af PSO. Regeringen vil derfor søge EU-Kommissionens tilladelse til også at udvide den nuværende ordning, så flere danske virksomheder bliver tilskudsberettigede. En udvidet ordning kan omfatte danske virksomheder, der kan dokumentere, at de er såvel handels- som elintensive. Det vurderes, at visse el-intensive virksomheder indenfor bl.a. gartnerierhvervet, fødevarefremstilling samt gummi- og plastproduktion vil kunne opnå støtte og således få gavn af PSO-lempelsen for særligt el-intensive virksomheder. Regeringen vil: Udvide modtagerkredsen for de målrettede PSO-lempelser, således at alle virksomheder, som kan dokumentere, at de opfylder EU-Kommissionens kriterier for støtte (handelsintensitet og el-intensitet), bliver tilskudsberettigede. Til dette formål afsættes 10 mio. kr. i Det er regeringens mål, at en udvidelse af modtagerkredsen kan træde i kraft i løbet af Udmønte reserven på 100 mio. kr. årligt fra til at forhøje tilskudssatsen, så de målrettede PSO-lempelser øges, hvorved virksomhedernes omkostninger reduceres yderligere. De målrettede PSO-lempelser og de øvrige initiativer i Vækst og udvikling i hele Danmark skal ses i sammenhæng med skatteelementerne og en kommende erhvervsbeskatningsreform, jf. nedenfor. Nedsættelse af NOx-afgiften Der er NOx-afgift på brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af giftige NOx-gasser til luften. Det omfatter fx virksomheders forbrænding af naturgas og biomasse. Under den forrige regering blev NOx-afgiften femdoblet Det øgede markant belastningen af bl.a. virksomheder med et stort brændselsforbrug. Med Aftale om finansloven for 2016 nedsættes NOx-afgiften fra 25 kr. til 5 kr. pr. kg. med virkning fra 1. juli I 2017 skønnes erhvervslivet at opnå en umiddelbar lempelse på ca. 380 mio. kr., mens husholdningerne skønnes at få en umiddelbar lempelse på ca. 320 mio. kr. som følge af nedsættelsen af NOx-afgiften. Det er dog fortsat regeringens sigte at afskaffe NOx-afgiften helt. Med nedsættelsen føres NOx-afgiften tilbage til det niveau, som den oprindeligt havde, da den blev indført i I forbindelse med nedsættelsen bortfalder bundfradraget i NOx-afgiften for særligt store udledere. Nedsættelsen af NOx-afgiften vil indebære lempelser for alle virksomheder og husholdninger. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 27

51 Bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifte De familieejede virksomheder udgør en væsentlig del af dansk erhvervsliv. Med Aftale om finansloven for 2016 forbedres rammevilkårene for de familieejede virksomheder i forhold til overdragelse til næste generation i familien eller til en fond. For at forbedre vilkårene i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder, nedsættes bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder gradvist. Der er tale om en lempelse på 200 mio. kr. årligt fra 2016 og frem ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemedlem mv. For yderligere at styrke rammevilkårene i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder, er der herudover afsat 600 mio. kr. i 2018 stigende til 800 mio. kr. i 2020 og frem. Regeringen vil præsentere den konkrete model i første halvår Med virkning fra indkomståret 2016 vil regeringen også gøre det muligt at overdrage aktierne i en erhvervsvirksomhed til en erhvervsdrivende fond med skattemæssig succession, dvs. at der ikke sker avancebeskatning ved overdragelsen, men at den nye ejer (fonden) indtræder i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Der er tale om en markant forbedring af rammevilkårene i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond. Forbedringen indebærer, at afgiften ved overdragelse til fonden balanceres i forhold til den nedsatte bo- og gaveafgift ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed til den nærmeste familie. Mere enkel og konkurrencedygtig erhvervsbeskatning Regeringen vil gennemføre en erhvervsbeskatningsreform, der skal gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig. Reformen skal blandt andet forbedre investeringsklimaet i Danmark, så udenlandske investorer opfatter Danmark som et mere attraktivt sted at placere deres investeringer. Erhvervsbeskatningsudvalget, der blev nedsat i forbindelse med Aftale om en Vækstpakke 2014, vil inddrage spørgsmålet om at tiltrække udenlandske investeringer i sit arbejde. Erhvervsbeskatningsudvalget skal belyse uhensigtsmæssigheder ved det nuværende regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og afkastet af investeringer, som erhvervsdrivende foretager i egne virksomheder. Udvalget skal på denne baggrund komme med forslag til en mere neutral og symmetrisk indretning af beskatningen. Regeringen vil på baggrund af Erhvervsbeskatningsudvalgets anbefalinger præsentere et udspil i efteråret Der er i forbindelse med Aftale om finansloven for 2016 afsat en ramme på 210 mio. kr. årligt fra 2016 til opfølgning på Erhvervsbeskatningsudvalgets anbefalinger. Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge Regeringen vil styrke potentialet for aktiviteten i det blå Danmark og medvirke til, at Danmarks position blandt verdens førende martime nationer fastholdes og styrkes. Som en del af Aftale om finansloven for 2016 vil regeringen derfor udvide tonnageskatteordningen, så mobile borerigge omfattes fra Udvidelsen skal godkendes af EU-Kommissionen. 28 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

52 Enklere brandregulering, mere effektiv byggesagsbehandling og øget konkurrence med henblik på lavere omkostninger ved byggeri Udgifterne til byggeri af fx produktionsfaciliteter, lagre mv. er en væsentlig udgift for produktionsvirksomheder og andre virksomheder, der ønsker at udvide deres aktiviteter eller etablere sig i Danmark. Byggepriserne har således indvirkning på, om en virksomhed vælger at udvide sine aktiviteter i Danmark eller i vores nabolande. Endvidere kan godkendelser af byggeri være en kompliceret proces, hvilket kan medføre, at det tager uforholdsmæssigt lang tid at gennemføre et byggeri. Alle bygninger indrettes og opføres i dag efter reglerne i byggeloven. Der findes dog bygninger og lokaler, hvor der kan være behov for at stille særlige brandkrav til indretning og drift af hensyn til personsikkerhed, fx institutioner, hoteller og forsamlingslokaler. Derudover er der særlige brandkrav til lagerbygninger, fx højlagre, som er mere restriktive end i vores nabolande. Disse krav hører under beredskabslovgivningen. Det medfører, at byggesagen normalt skal behandles i to instanser hos kommunen, og at man i forbindelse med ibrugtagning af byggeriet kan blive mødt med krav, som myndighederne ikke havde gjort opmærksom på ved planlægningen af byggeriet. Byggesagsbehandlingen af tekniske forhold vedrører blandt andet en bygnings konstruktion, brandforhold, indeklima og energiforbrug. Der gælder de samme tekniske krav til byggeri, uanset hvor i landet der bygges. Alligevel er der stor forskel på, hvordan kommunerne sagsbehandler, eksempelvis med hensyn til hvilke tekniske løsninger der kan godkendes. Dette er en barriere for vækst og produktivitet i byggebranchen. For at understøtte en mere ensartet og effektiv sagsbehandling skal der indføres en certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt ved det konkrete byggeri. Den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne erstattes således af en kvalitetssikring af, om byggeriet lever op til bygningsreglementets regler, der kan udføres som en integreret del af virksomhedernes projektering. Kommunerne skal stadig forestå byggesagsbehandlingen af de bebyggelsesregulerende forhold, der har betydning for lokale forhold. Det gælder fx afstand til naboer og højde på byggeriet. Den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført i 2008 og gælder som udgangspunkt for opførelse af alle nye private boliger. Byggeskadeforsikringsordningen blev indført for at sikre forbrugerne mod væsentlige fejl og mangler, når de køber eller lejer en nyopført bolig. Kravet om byggeskadeforsikring ved opførelse af udlejningsejendomme har vist sig at være unødigt fordyrende for byggeriet. Lejere er i forhold til fejl og mangler i boligen beskyttet af de almindelige lejeregler. Byggeri kræver også ofte involvering af forskellige rådgivere som fx landinspektører eller eksperter inden for særlige bygningstyper, der som lovregulerede erhverv har eneret på at udføre opgaven. Som i andre erhverv er det vigtigt, at der er tilstrækkelig konkurrence, som understøtter vækst og produktivitet både i branchen og det samlede erhvervsliv. Regeringen vil: Forenkle brandreguleringen, så al brandlovgivning om indretning og drift af bygninger, hvor der er et særligt hensyn til personsikkerheden, samles i byggeloven. Derved reduceres bygherrers og rådgiveres administrative omkostninger. Tilpasse de danske brandkrav til højlagre til niveauet i vores nabolande ved ændring af bygningsreglementet, som sendes i høring primo Samle og forenkle brandkrav til lagerbygninger med oplag af emballerede brændbare produkter i byggeloven. Derved sikres et sammenhængende brandsikkerhedsniveau for lagerbygninger i Danmark, og at det kun er én myndighed, der stiller brandkrav til disse bygninger. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 29

53 Modernisere den tekniske byggesagsbehandling ved at indføre en certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt ved det konkrete byggeri. Derved skal kommunerne ikke længere varetage den tekniske byggesagsbehandling. Gøre det frivilligt for bygherrer af udlejningsejendomme, om man vil tegne byggeskadeforsikring, samt give mulighed for færre obligatoriske rapporter efter 1- og 5 års eftersyn. Modernisere anerkendelsesordningen for statikere ved at ændre ordningen til en certificeringsordning. Afskaffe ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber, så matrikulære opgaver også kan udføres af beskikkede landinspektører, hvis de er ansat i andre firmaer end landinspektørselskaber. Mindre energispild i virksomheders ventilation og nedlæggelse af obligatorisk eftersynsordning for ventilationsanlæg Virksomheders udsugning af luft fra produktionsprocesser er underlagt en række regler, som skal sikre gode arbejdsmiljøforhold. Arbejdsmiljøreglerne kræver i dag, at al procesluft fra faste arbejdssteder skal suges ud af bygningen, og erstatningsluft skal tilføres udefra. Men den teknologiske udvikling betyder, at der i dag findes filterteknologier til rensning af luften, som på nogle områder er mere effektive, end da reglerne for virksomhedernes ventilation blev lavet. De nuværende regler forhindrer virksomhederne i at tage den ny filterteknologi i anvendelse, hvilket kan begrænse innovationen på området og medføre forøgede omkostninger for virksomhederne til fx opvarmning/afkøling. Det skal derfor undersøges, om de nye teknologier kan anvendes i stedet for udsugning, uden at det medfører forringelser af arbejdsmiljøet. Danske virksomheder har generelt en høj energieffektivitet, hvilket styrker konkurrenceevnen og gør danske virksomheder mindre sårbare over for energiprisstigninger. Det er vigtigt at understøtte virksomhedernes løbende optimering af energiforbruget, herunder på store klima- og ventilationsanlæg. Men det skal gøres på en måde, som bidrager til bedre klima og ikke pålægger virksomhederne unødige udgifter og tidsforbrug. Den nuværende obligatoriske eftersynsordning for store ventilations- og klimaanlæg, som skulle sikre, at anlæggene kører så effektivt som muligt, har langt fra indfriet sit potentiale, og mange bygningsejere har haft svært ved at se effekten af ordningen. Regeringen vil: Ændre arbejdsmiljøreglerne, så virksomhederne fra ultimo 2016 har mulighed for at anvende nye filterteknologier, hvis det ikke forringer arbejdsmiljøet. Nedlægge den obligatoriske eftersynsordning for store ventilations- og klimaanlæg i starten af 2016 og erstatte den af en række frivillige tiltag, der udarbejdes i samarbejde med branchen. Nedlæggelsen af ordningen vil medføre en omkostningsbesparelse på ca. 3,5 mio. kr. årligt for de berørte bygningsejere i sparede gebyrer og tidsforbrug. 30 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

54 Lettere brug af NemID for små virksomheder Der skal være gode vilkår for, at man kan drive egen virksomhed i landdistrikterne, og digitale løsninger kan være med til at gøre det lettere for virksomhederne at være i kontakt med det offentlige, fx i forbindelse med diverse indberetninger. Virksomheder anvender i dag en såkaldt NemID medarbejdersignatur til en række erhvervsrettede digitaliserede tjenester. Bl.a. har Virksomhedsforum for enklere regler peget på, at mange af de helt små virksomheder finder anvendelsen af NemID medarbejdersignatur kompliceret og byrdefuld. Ved at give mulighed for at virksomheder, hvor der kun er én person, som tegner virksomheden, kan anvende privat NemID, kan virksomhedernes arbejde lettes. Det vil også komme til gavn for enkeltmandsvirksomheder mv. i landdistrikter og uden for de større byer. Regeringen vil: Gøre det muligt for virksomheder, hvor der kun er én person, som tegner virksomheden, at logge på erhvervsrettede digitale tjenester med privat NemID i stedet for virksomhedens NemID (medarbejdersignatur). Løsningen vil også fungere for de frivillige foreninger, som tegnes af én person. Bedre overblik over nedgravede ledninger kan give besparelser ved gravearbejde Gravearbejder er forbundet med betydelige omkostninger for virksomheder og gener for borgere. Obligatorisk indhentning af ledningsinformation via det såkaldte Ledningsejerregister (LER) er langsommeligt og administrativt byrdefuldt for landets ca graveaktører. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 31

55 Svingende datakvalitet mv. vanskeliggør endvidere sammenstilling af data. Det øger risikoen for kostbare graveskader på kabler og rør og udfordrer den lokale forsyningssikkerhed. En billigere og hurtigere udbredelse af højhastighedsbredbånd til hele Danmark understøttes af et bedre kendskab til placeringen af eksisterende infrastruktur og fx tomrør. Regeringen vil: Udarbejde en analyse af mulighederne for etablering af en platform for digital udveksling af oplysninger over nedgravet infrastruktur. Analysen forventes afsluttet i 1. kvartal af Styrkelse af dansk luftfart til gavn for erhvervslivet International tilgængelighed samt effektive forbindelser spiller en vigtig rolle for vækst og jobskabelse i hele Danmark og er et konkurrenceparameter i kampen om virksomheders placering af deres aktiviteter. De danske lufthavne fungerer som adgangspunkt til den internationale økonomi via indenrigs- og udenrigsruter og understøtter et Danmark, der hænger sammen. Københavns lufthavn har en særlig rolle som nordeuropæisk knudepunkt for lufttrafikken. De øvrige danske lufthavne medvirker hertil via egne udenrigsruter og indenrigstrafik, som giver adgang til udlandet med hurtige forbindelser mellem landsdelene og internationale knudepunkter. Regeringen vil udarbejde en luftfartspolitisk strategi som bl.a. vil fokusere på effektive og konkurrencedygtige lufthavne samt attraktive konkurrencebetingelser for danske luftfartsselskaber. Herunder vil regeringen se på mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de danske lufthavne for derved både at tiltrække og styrke virksomheder i hele landet. Regeringen vil: Udarbejde en luftfartspolitisk strategi, som bl.a. vil inddrage mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de danske lufthavne for derved både at tiltrække og styrke virksomheder i hele landets konkurrenceevne Vækstkapital til nye og mindre virksomheder Dansk Vækstkapital II Det kan være en udfordring for visse nye og mindre virksomheder at skaffe risikovillig kapital. For at understøtte nye samt små og mellemstore virksomheders adgang til kapital blev det 32 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

56 primo 2011 besluttet at oprette fonden Dansk Vækstkapital (DVK).Dansk Vækstkapitals investeringsperiode udløber i Det er vigtigt, at der fortsat er kapital til rådighed for især nye og små og mellemstore virksomheder, og at de positive erfaringer fra DVK ikke tabes på jorden. Som opfølgning på DVK etableres derfor Dansk Vækstkapital II (DVK II) med et kapitalgrundlag på op til 3 mia. DVK II udvider samtidig omfanget af investeringer i nye små- og mellemstore virksomheder til at udgøre 1/3 af fondens aktiviteter. Regeringen vil: I samarbejde med danske pensionsselskaber og Vækstfonden etablere Dansk Vækstkapital II, der bygger oven på erfaringerne med Dansk Vækstkapital. DVK II skal især stille risikovillig kapital til rådighed for nye samt mindre virksomheder med særligt vækstpotentiale. Fremme af Business Angels investeringer samt oprettelse af erhvervs- og iværksætternetværk DenmarkBridge Det kan være vanskeligt for nye virksomheder med et uprøvet forretningskoncept at rejse den nødvendige risikovillige kapital. Det gælder ikke mindst teknologitunge virksomheder, der har behov for at foretage store investeringer som del af deres etablering. Regeringen ønsker at skabe bedre mulighed for, at nye virksomheder med særligt vækstpotentiale kan få bedre adgang til risikovillig kapital fra private investorer i ind- og udland. Her udgør kapital fra business angels en alternativ risikovillig finansieringskilde for iværksættere, særligt i opstartsfasen. Business angels er aktive investorer, der ofte er erfarne erhvervsfolk, som bidrager med kapital, viden, erfaring og netværk. Finansieringsformen er imidlertid ikke så udbredt i Danmark som i andre lande. Regeringen vil: I starten af 2016 etablere en Business Angels matchingfacilitet. Vækstfonden afsætter i alt 100 mio. kr. til at matche investeringer i danske virksomheder fra danske og udenlandske business angels. Etablere et offentligt-privat erhvervs- og iværksætternetværk DenmarkBridge som i Silicon Valley skal hjælpe danske iværksættere med at rejse kapital fra udenlandske investorer og samtidig bidrage til, at større danske virksomheder og danske iværksættere knytter tættere kontakt til investorer og teknologiudviklingen i Silicon Valley. DenmarkBridge skal komplementere Innovationscentret i Silicon Valleys øvrige tilbud. Netværket etableres i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstfonden, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og en række private aktører. Etableringen forventes påbegyndt i Vækstfondens rammer for lån, garantier og kautioner udvides, så flere iværksættere og mindre virksomheder kan finde finansiering Små og nystartede virksomheder kan have særligt svært ved at tilvejebringe finansiering, da de ofte ikke kan stille med tilstrækkelig sikkerhed til at opnå et ønsket lån i pengeinstitutter- VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 33

57 ne i forbindelse med finansieringen af deres vækstplaner. Særligt i landdistrikterne kan det være en udfordring for banker at give lån på baggrund af pant i fast ejendom m.m. Regeringen vil derfor sikre bedre mulighed for, at iværksættere og mindre virksomheder med et mindre finansieringsbehov kan finde supplerende finansiering i form af et lån eller en garanti i Vækstfonden. Regeringen vil i 2016: Sænke minimumsstørrelsen for Vækstlån og Vækstlån til iværksættere i Vækstfonden fra 2 mio. kr. til 1 mio. kr. Løfte tabsdækningen i vækstkautionsordningen fra 15 til 20 pct. på pengeinstitutternes samlede låneportefølje. Derved får pengeinstitutterne en større tilskyndelse til at yde lån under ordningen. Udvide ordningen Vækstlån for iværksættere, så der også kan udstedes garantier og ikke kun lån Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft God adgang til uddannelser i hele landet og bedre vilkår for campusmiljøer og lokale grundforløbsafdelinger på erhvervsskoler Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kvalificeret og relevant arbejdskraft. De lokale uddannelsesmuligheder skal være attraktive, så flere unge vælger at uddanne sig og derved kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Fælles campusmiljøer omkring erhvervsskoler, gymnasier og evt. andre uddannelsesinstitutioner kan være med til at styrke uddannelsesmiljøet og gøre uddannelser mere attraktive. Nogle uddannelsesinstitutioner oplever dog hindringer i forhold til at indgå i campusdannelser. Afstanden til uddannelsesstedet kan også have betydning for unges valg af uddannelse. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, der normalt foregår på en erhvervsskole, og et hovedforløb, der primært foregår i en eller flere virksomheder, hvor eleven er i praktik. For at styrke søgningen til erhvervsuddannelser kan der gives bedre mulighed for, at erhvervsskoler kan etablere grundforløbsafdelinger i form af satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Regeringen ønsker at styrke sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked og samtidig sikre en fortsat bred adgang til videregående uddannelse i hele Danmark. Unge i landdistrikterne, der gerne vil tage en videregående uddannelser med et praksisorienteret fokus på fx et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, kan opleve, at der ikke lokalt er mulighed for at tage den ønskede uddannelse. 34 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

58 Regeringen vil: Iværksætte initiativer med henblik på at nedbryde barrierer for, at uddannelsesinstitutioner kan indgå i campusdannelser. Understøtte, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Der afsættes 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje. I løbet af 2016 undersøge, hvordan større dele af en videregående uddannelse kan gennemføres andre steder end det geografiske udbudssted. Fx i form af forlagt undervisning eksempelvis på relevante erhvervscentre eller som e-læringstilbud, men også indeholdt i en decentral uddannelsesinstitutionsstruktur. Dækning til bolig- og transportudgifter for erhvervsuddannelseselever i praktik Danmark har brug for dygtige faglærte, så vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser bl.a. inden for produktions-, anlægs- og serviceerhverv. Praktikuddannelse er en vigtig del af erhvervsuddannelserne, og det er derfor vigtigt, at eleverne har gode muligheder for at få praktikpladser. Virksomheder i tyndt befolkede områder kan have vanskeligt ved at tiltrække unge i praktik fra byerne og derved vanskeligt ved at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft. For at understøtte mobiliteten blandt erhvervsskoleelever kan uddannelsesinstitutioner med kostafdelinger i dag modtage tilskud for elever under skoleperioder. Elever i virksomhedspraktik kan dog ikke bo på kostafdelinger med tilskud, og disse elever skal derfor betale en pris svarende til den fulde omkostning for indkvartering på kostafdelinger. Herudover kan muligheden for, at danske elever som en del af deres danske erhvervsuddannelsesforløb tager en praktikplads i Tyskland, styrkes. I dag kan en elev få tilskud til at tage i praktik i udlandet, hvis eleven har over 2½ timers samlet rejsetid fra sin danske bopæl til den udenlandske praktikplads. Det indebærer, at elever i det dansk-tyske grænseland samt Lolland og Falster, der kunne tage praktik i det tyske nærområde, typisk ikke kan modtage støtte. En udvidelse af muligheden for støtte kan fremme, at danske elever finder en praktikplads i Tyskland, hvilket på sigt bidrager til øget adgang til faglært arbejdskraft for danske virksomheder. Regeringen vil: Give mulighed for, at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. Der afsættes 4,5 mio. kr. årligt i og 5,5 mio. kr. årligt i , hvilket årligt forventes at understøtte 125 elevers praktik. Give elever på erhvervsuddannelser i det dansk-tyske grænseland og Lolland og Falster bedre mulighed for at få dækning til boligudgifter mv. ved praktik i det tyske nærområde. Der afsættes 7 mio. kr. til en forsøgsordning i , som forventes at understøtte praktik for minimum elever årligt. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 35

59 Landdistriktsvækstpiloter, øget mobilitet hos ledige og styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen Medarbejdere med en videregående uddannelse skaber innovation og øger produktiviteten i virksomhederne. Men andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er lavere i virksomhederne i landdistrikterne end i resten af Danmark. Regeringen ønsker at bidrage til øget innovation i virksomheder i landdistrikterne ved at understøtte ansættelsen af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomhederne. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på generelle flaskehalse på arbejdsmarkedet, kan der i enkelte brancher være mangel på arbejdskraft i nogle dele af landet, mens der indenfor samme branche er ledige i andre dele af landet. Det er derfor vigtigt, at ledige, herunder nyuddannede, er villige til at tage job i hele landet. Der kan desuden være behov for at styrke sammenhængen mellem erhvervs-, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, regioner og stat, således at virksomhederne oplever en lettere og mere helhedsorienteret dialog med de offentlige virksomhedskonsulenter, og at virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft styrkes. Regeringen vil: Etablere en landdistriktsvækstpilotordning, der giver mulighed for at yde op til 2-årig støtte til ansættelse af højtuddannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mindre virksomheder i landdistriktskommuner. Der prioriteres 15 mio. kr. årligt i Arbejde for tiltag, der styrker lediges mobilitet på arbejdsmarkedet. Invitere regioner og kommuner i 2016 til at samarbejde om at styrke sammenhængen mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. En tværministeriel arbejdsgruppe nedsættes i 2015 for at afdække gode eksempler på samarbejde samt redskaber og incitamenter til at styrke samarbejdet. Et mere målrettet og fleksibelt AMU-system der matcher virksomhedernes kompetencebehov AMU-systemet skal understøtte, at ufaglærte og faglærte kan opnå kompetencer, der efterspørges af virksomhederne, og som er en forudsætning for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og for at udvikle sig i jobbet og til nye jobs. Kurserne fremmer derfor også, at virksomheder kan få opkvalificeret arbejdskraften til nye vækstmarkeder. Et serviceeftersyn har vist, at virksomheder og medarbejder oplever udfordringer i brugen af AMU-systemet. AMU-systemet omfatter eksempelvis 140 forskellige kompetencebeskrivelser, der dækker over forskellige arbejdsmarkedsuddannelser og kan virke uigennemskueligt for virksomheder og kursister, ligesom virksomheder oplever forskellige administrative byrder. Endvidere er der en tendens til, at virksomheder inden for nogle brancher i stigende grad anvender andre kursustyper end AMU. Det kan være problematisk, såfremt det er udtryk for, at AMU-udbuddet ikke matcher behovet for kompetenceudvikling. Regeringen vil: Drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt. 36 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

60 2.4. Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder Erhvervspartnerskab for avanceret produktion og designprogram for små og mellemstore virksomheder For at styrke Danmark som produktionsland foreslog Produktionspanelet i maj 2015 en øget indsats for at udbrede ny produktionsteknologi, materialer, automatisering og digitalisering til flere små og mellemstore virksomheder. Baggrunden for Produktionspanelets anbefaling er, at mange små og mellemstore fremstillingsvirksomheder mangler kendskab til nye automatiseringsløsninger og øvrige teknologier, der kan styrke deres produktivitet, produkt- og forretningsudvikling. Godt design kan bidrage til, at danske virksomheders produkter og løsninger kan oppebære en højere pris og dermed konkurrere med lande med lavere produktionsomkostninger. Danmark har en stærk designtradition, og flere større danske virksomheder har i dag design som integreret del af deres produktudvikling. Men særligt blandt Danmarks mange små og mellemstore produktionsvirksomheder, hvoraf mange ligger uden for de større byer, er der fortsat et uudnyttet vækstpotentiale i at bruge design i udviklingen af produkter og services. I modsætning til investeringer i kendt teknologi og metoder ses investeringer i design og anden innovation ofte som mere risikable, fordi resultatet af investeringen er mindre forudsigelig. Regeringen vil: Indgå et partnerskab med relevante erhvervs- og brancheorganisationer, der skal igangsætte initiativer, som fremmer automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet. Der afsættes 7 mio. kr. i 2016 og 11 mio. kr. årligt i til indsatsen. Iværksætte et nationalt matchmakingprogram, der skal skabe 500 matches mellem designere, designstuderende og små og mellemstore virksomheder, samt give små og mellemstore produktionsvirksomheder mulighed for at få tilskud til at afløfte en del af de indledende omkostninger i ved designinvestering. Der afsættes 4 mio. kr. årligt i til indsatsen. Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer Avancerede 2. generations biobrændstoffer kan potentielt komme til at spille en større rolle i fremtidens transportsektor. EU s ministerråd har vedtaget et mål om, at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,5 pct. af energiforbruget til vej og bane i Produktion af avancerede biobrændstoffer vil være baseret på innovativ teknologi og føre til øget efterspørgsel efter og avanceret udnyttelse af restprodukter fra landbruget. En dansk produktion baseret på nyudviklet dansk teknologi kan potentielt danne grundlag for innova- VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 37

61 tion og teknologieksport. Der findes dog ikke i dag et egentligt marked for avancerede biobrændstoffer, hverken i Europa eller globalt. Dette vil være forudsætningen for en eventuel fremtidig produktion. Regeringen vil: Igangsætte en analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer i Danmark alene baseret på private investeringer samt evt. EU-tilskud. Analysen forventes afsluttet i begyndelsen af 2016 Styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer Relevant viden fra universiteter mv. skal være til gavn for virksomhedernes vækst og udvikling. Samarbejdet mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og små og mellemstore virksomheder uden for de største byer skal styrkes, herunder ved at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) i endnu højere grad understøtter videnbroer mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder. Prioriteringen af den strategiske forskning skal afspejle de langsigtede behov hos de private erhverv, der skal drive vækst og beskæftigelse, bl.a. inden for erhvervsmæssige styrkepositioner og behov som fx teknisk videnskab, fødevarer, biomedicin og turisme. Ny forskningsbaseret viden skal derved danne grobund for udvikling af erhvervene i hele Danmark. Regeringen har derfor i aftale om fordeling af forskningsreserven 2016 prioriteret midler til den strategiske forskningsindsats på områder, der understøtter erhvervsmæssige styrkepositioner. Danmarks Innovationsfond betjener virksomheder og forskningsinstitutioner i hele Danmark, ved at fonden afholder arrangementer og koordinerer sine aktiviteter med regionale og lokale aktører. For at styrke fondens betjening af hele landet er der også behov for en fysisk tilstedeværelse tættere på brugerne. Regeringen vil: Styrke vidensamarbejde i udviklingskontrakterne med de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og GTS erne og sætte særligt fokus på institutionernes samspil med de lokale og regionale virksomheder. I løbet af 2016 gå i dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den lokale erhvervsservice samt de regionale væksthuse om udbredelse af best practice for de regionale vidensamarbejder. Sikre, at Danmarks Innovationsfond fra 2016 i en 3-årig periode kan have medarbejdere placeret fysisk i tilknytning til regionale videnmiljøer. 38 / GODE VILKÅR FOR PRODUKTION OG INVESTERINGER

62 Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang, ændret organisering af lokale aktionsgrupper og nye frikommuneforsøg skal styrke håndteringen af lokale udfordringer for vækst I de områder af landet, der er hårdest ramt af økonomisk tilbagegang, kan det være nødvendigt med en særlig erhvervsindsats. Regeringen vil i samarbejde med de regionale vækstfora og lokale aktører udføre en målrettet erhvervsindsats i udvalgte områder udenfor de største byer, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk tilbagegang, og som samtidig har et erhvervspotentiale, der kan bygges videre på. Indsatsen vil bestå af et erhvervseftersyn i samarbejde med lokale og regionale aktører af et udvalgt område med henblik på, at der iværksættes en fælles handlingsplan, der indeholder konkrete tiltag indenfor fx erhvervsudvikling, planlov, uddannelse, beskæftigelsesindsats mv., og som gør brug af de eksisterende redskaber og institutioner, herunder inddragelse af erhvervsdrivende fonde og foreninger. Regeringen vil sammen med de regionale vækstfora i sammenhæng med de kommende vækstpartnerskabsaftaler som udgangspunkt udpege op til fire områder på tværs af regionerne, hvor der laves en erhvervsindsats. Det lokale initiativ i kommunerne er vigtigt for at skabe vækst og udvikling i hele landet. Derfor skal de Lokale Aktionsgrupper (LAG), der tilvejebringer et lokalt initiativ til at øge erhvervsudviklingen og forbedre rammerne for bosætning i landdistrikterne, have gode rammer for at adressere lokale udfordringer. Det kan derfor være en udfordring, at nogle LAG'er skal dække geografiske områder med meget forskellige udfordringer og lokale ressourcer. Det kan gøre det svært at fastholde det lokale engagement. De midler som er afsat til LAG skal hurtigere og lettere ud at virke i landdistrikterne, understøttet af mere smidig administration og praksis for LAG-indsatsen. Kommunerne har efterlyst bedre muligheder for at understøtte vækst og udvikling lokalt. I et nyt frikommuneforsøg kan udvalgte kommuner få større frihed til at afprøve nye måder at understøtte lokale vækst- og udviklingsmuligheder, der kan give inspiration til afskaffelse og forenkling af statslige regler, der opleves som en barriere for lokal vækst. Regeringen vil: Gennemføre en målrettet erhvervsindsats i områder, som er ekstraordinært hårdt ramt af økonomisk tilbagegang. Der afsættes 10 mio. kr. i 2016 og 8 mio. årligt kr. i til konkrete indsatser, som gennemføres i samarbejde med regionale og lokale aktører. Styrke den lokale forankring af LAG-midlernes anvendelse ved at tilbyde de lokale aktionsgrupper at dele sig op, således at hver af de deltagende kommuner kan få en LAG. Omorganiseringen vil være frivillig og berører kun de LAG ere, der tager imod tilbuddet. Fortsætte etableringen af lokale aktionsgrupper i de fiskeriafhængige områder. Lokale kræfter i 16 kommuner får mulighed for at danne en FLAG, hvor der kan udmøntes 16 mio. kr. årligt frem til 2018 hvilket kan ske i tæt samarbejde med de etablerede LAG ere i landdistrikterne. Som led i et nyt frikommuneforsøg i give mulighed for at afprøve nye måder at understøtte lokale vækst- og udviklingsmuligheder. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 39

63 40 / XXXXXXXXXXXXXX

64 3 Liberalisering af planloven mv. Der er i dag alt for mange eksempler på, at planloven og naturbeskyttelsesloven spænder ben for store og små tiltag, der kan skabe en positiv udvikling lokalt. Det drejer sig bl.a. om kommuner, der i dag ikke har mulighed for at gøre landsbyer mere attraktive. Men også virksomheder, der ønsker at udvide, er i dag tvunget til at flytte virksomheden til den nærmeste by. Borgere oplever også, at de grundet en stram lovgivning ikke frit kan anlægge en ny terrasse eller højbed i deres have. Det er lokalsamfundet, der bedst kender de lokale styrker, og derfor også dem der bedst kan skabe en positiv udvikling. Konsekvenserne er mange. Landsbyerne er ikke så attraktive, som de kunne være. Virksomhederne skaber ikke det antal nye jobs i landdistrikterne, som de kunne gøre. Og borgerne kan ikke benytte deres private ejendom, som de måtte ønske. Den eksisterende planlov er fra 1992, og selvom planloven er ændret adskillige gange siden, afspejler lovgivningen ikke de væsentlige forandringer, som Danmark har gennemgået i de seneste årtier. Bl.a. urbanisering betyder, at der er en række nye udfordringer i den kommunale fysiske planlægning, som er anderledes, end da lovgivningen blev udformet. Mange steder uden for de største byområder og i landdistrikterne er der en faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked, befolkningstilbagegang og en ændret befolkningssammensætning. Lokalt initiativ og engagement fra både kommuner, virksomheder og borgere er nøglen til at imødegå de udfordringer. Det er lokalsamfundet, der bedst kender de lokale styrker, og derfor også dem der bedst kan skabe en positiv udvikling. Samtidig betyder urbaniseringen, at der i hovedstaden og de større byer er behov for mere fleksible rammer for at understøtte udviklingen, så vækstmulighederne kan udnyttes til fulde. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 41

65 Desværre er administrationen af planloven over årene blevet for detaljeret, og det lægger for mange bånd på kommunernes planlægning. Samtidig kan planloven for borgere og virksomheder virke uoverskuelig og unødigt restriktiv. Det bremser det lokale initiativ og engagement unødigt. Samtidig er der behov for at sikre en bedre balance i planloven mellem hensynet til vækst og udvikling i lokalområdet på den ene side og natur og miljø på den anden. Der skal fortsat tages hensyn til natur og miljø i planlægningen, men det skal ske mere fokuseret. Regeringen vil derfor liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Kommunerne skal kunne tage de nødvendige initiativer for at gøre det attraktivt at drive virksomhed, bo og arbejde i hele landet. Det skal foregå lokalt uden unødig statslig indblanding. Kommunerne er med kommunalreformen blevet større og mere professionaliserede. Dermed er de bedre klædt på til opgaven. Samtidig skal virksomheder og borgere have større frihed til at udvikle deres ejendomme. Det gælder bl.a. iværksættere, små og mellemstore virksomheder og landbruget. Ligesom turismen skal have bedre rammer til at kunne udvikle nye destinationer og oplevelser og dermed skabe nye jobs. Foruden planloven er naturbeskyttelsesloven med til at begrænse, hvilken udvikling der kan ske langs kysterne. Det er i dag ikke altid muligt at etablere fx bådskure eller toiletfaciliteter inden for 300 meter fra strandkanten. Regeringen vil give bedre muligheder for, at virksomheder, private borgere og det lokale foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne, så man kan benytte naturen samtidig med, at den fortsat beskyttes. Liberaliseringen af planloven skal dermed skabe bedre vilkår for vækst og udvikling både i og uden for de største byer. Det er hensigten, at loven evalueres nogle år efter, at den er trådt i kraft Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning Kommunerne kender både de lokale potentialer for vækst og udvikling samt behov og ønsker lokalt hos virksomheder og borgere og er derfor de mest egnede til at afveje de forskellige samfundsinteresser i den fysiske planlægning. Der skal derfor være mere frihed og fleksibilitet for kommunerne i planloven. Staten kan i dag stoppe den kommunale planlægningsproces ved at gøre indsigelse. Det kan statslige myndigheder gøre, hvis de vurderer, at de kommunale planer er i strid med statslige interesser. De statslige interesser spænder dog meget bredt i dag. En statslig myndighed kan fx beslutte, at en virksomhed på Sydfyn ikke må udvide, fordi beplantningen kan skygge for en nærliggende kirke. Eller om der må sættes skilte op langs motorveje i Sønderjylland, så der skabes synlighed for virksomheder. 42 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

66 Kommunerne skal have mere frihed i planlægningen. Samtidig skal der fortsat være gode muligheder for at tiltrække og fastholde store produktionsvirksomheder i Danmark. Regeringen vil: Sikre, at staten fremadrettet alene stopper den lokale planlægning med indsigelser, når der er tale om væsentlige nationale interesser, som bl.a. fastholdelse af store produktionsvirksomheder, transportkorridorer, natur og miljø, kulturarv og landskaber. Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt klagenævn Planloven sætter restriktive rammer for, hvordan den kommunale planlægning skal forløbe. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle, hvis der opstår nye behov, som planloven ikke tager højde for. Det kan være opsætning af tele- og mobilkommunikationsmaster eller midlertidig anvendelse af fx erhvervsområder til sport og teater. Endvidere er der behov for i endnu højere grad at understøtte en kortere og mere effektiv planlægningsproces i kommunerne, som bl.a. omhandler høringsperioden for lokalplaner og kommuneplanstillæg. Med en liberalisering af planloven følger samtidig et behov for et nyt klagesystem for planklager. Det skal medvirke til, at afgørelser på planområdet i højere grad afspejler en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Regeringen vil: Indføre kortere høringsfrister for lokalplaner og kommuneplantillæg, så høringer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg Indføre et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist fra 8 uger til 2 uger. Udvide mulighederne for at dispensere fra lokalplaner, hvorved behovet for udarbejdelse af nye lokalplaner mindskes. Kortlægge i samarbejde med KL, hvordan lokalplaner kan udarbejdes som fuldt digitale planer. Nedlægge det nuværende Natur- og Miljøklagenævn og etablere to nye klagenævn i Klagenævnenes hus for hhv. planområdet og natur- og miljøområdet. Indføre et differentieret klagegebyr for klager på planområdet og natur- og miljøområdet. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 43

67 3.2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og for produktion Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder Der er et voksende antal tomme landbrugsbygninger, skoler, mejerier mv. i landdistrikterne. Baggrunden er både strukturudviklingen i landbruget, hvor landbrug slås sammen til større og mere effektive bedrifter. Men også et svagt boligmarked, befolkningstilbagegang og en ændret befolkningssammensætning er medvirkende til, at der er kommet flere tomme bygninger i særligt de tyndere befolkede dele af landet. I dag tillader planloven, at overflødige landbrugsbygninger anvendes til andre erhverv eller beboelse, mens fx skoler og mejerier ikke må bruges til nye formål uden en særlig kommunal tilladelse. Bygningerne er ofte relativt billige og rummer et potentiale for iværksættere og virksomheder, som kan skabe bedre mulighed for vækst og udvikling. Derudover er der en række unødige begrænsninger på, hvordan bygninger må anvendes og udvides. Der må således kun etableres 10 ferieboliger i overflødiggjorte landbrugsbygninger, som fx store tomme stuehuse. Ligeledes er det kun mindre virksomheder med maksimalt 5 44 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

68 ansatte, der i dag må udvide deres bygninger med op til 500 m2. Dermed er virksomheder tvunget til at flytte fra landdistrikterne, netop som de begynder at klare sig godt og måske kan skabe lokal jobs og sikre en lokal vækst. Regeringen vil: Tillade, at alle overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, herunder ferieboliger. Fjerne loftet over, hvor mange ferieboliger der kan etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Give virksomheder på landet ret til at udvide bygninger med op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Igangsætte et servicetjek af erfaringer og potentiale i alternativ arealanvendelse i affolkede områder. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 45

69 Bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter og behov for nye bygninger for, at produktionen kan være effektiv og indtjeningen sikres. Planloven sætter i dag unødigt ufleksible rammer for, at der kan etableres de bygninger, der er nødvendige for at sikre produktionen og indtjeningen. Derudover skal kommunerne i dag udpege eksisterende og potentielle naturområder til et såkaldt Grønt Danmarkskort som led i den kommunale planlægning. Det gælder også naturområder udover de, der er bestemt af anden lovning som fx Natura 2000 områder. Regeringen vurderer ikke, at der er brug for et Grønt Danmarkskort som led i den kommunale planlægning, idet kommunerne allerede har de nødvendige planlægningsinstrumenter. Regeringen vil: Sikre at nybyggeri i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres mere end 20 m væk fra eksisterende bebyggelse. Hæve grænsen for størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m2 til 500 m2. Give mulighed for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til dambrug uden landzonetilladelse. Fjerne kravet om, at kommunerne skal udpege eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort. Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer Mange landsbyer er i dag i forfald. Husene kan ikke sælges og forfalder. Det skæmmer byen for borgere, der bor og færdes der. Samtidig har det en negativ effekt på boligpriserne i området, også for velholdte og ellers attraktive huse. Kommunernes frihed til at udvikle landsbyerne gennem planlægning for at sikre en mere positiv udvikling begrænses i dag af en række regler. Det er fx ikke muligt for kommunerne at lave en helhedsorienteret og langsigtet plan for omdannelse af en landsby, hvor faldefærdige huse nedrives, nye og sammenhængende boligområder udvikles rundt om byen, og husene kan placeres mere naturskønt og længere fra vejen. Kommunerne har behov for nye og bedre værktøjer til at arbejde strategisk med udvikling af udvalgte landsbyer. Det kræver i dag en særlig tilladelse til at opføre en ny bolig, når en eksisterende bolig er revet ned. En tilladelse gælder normalt i tre år, hvilket skaber tilbageholdenhed med at nedrive bygninger. Der er samtidig få muligheder for at bygge nyt andre steder på grunden, end der hvor en nedrevet bygning stod. En grund på hovedgaden i en mindre landsby er dermed ikke så attraktiv, som den kunne være, fordi et nyt hus ikke må flyttes længere fra vejen. Det er med til at holde landsbyerne fast i en negativ spiral med fraflytning, faldende boligpriser og forfald. 46 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

70 Endelig er der områder i landdistrikterne med kraftigt faldende befolkningstal. Her kan der være et potentiale for ny udvikling, hvis arealerne bruges til nye formål, som eksempelvis store vindmølleparker. Erfaringerne er imidlertid i dag begrænsede. Regeringen vil: Give kommunerne mulighed for hvert fjerde år at udpege to omdannelseslandsbyer, hvor kommunen får særlige frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan for omdannelse af landsbyen. Give kommunerne mulighed for at tillade nedrivning med henblik på opførelse af erstatningsbyggeri et andet sted på grunden, fx flytte boligen længere væk fra vejen. Forlænge fristen for at udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år. Give en 10-årig byggeret ved ejerens frivillige nedrivning af en bolig. Undersøge, hvordan kommunerne kan få bedre rammer til en mere helhedsorienteret og sammenhængende planlægning. Der gennemføres et servicetjek af erfaringer og potentiale i alternativ arealanvendelse i affolkede områder. Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turismen uden for de større byer. De er med til at understøtte butikslivet og skabe jobs lokalt og dermed også med til at fastholde liv og udvikling i lokalsamfundene. Vinterhalvåret er lavsæson for turismen i Danmark. Indtjeningen er lav, og der er mindre behov for arbejdskraft. Sommerhuse må i dag ikke anvendes til overnatning fra 1. oktober til 1. marts, med undtagelse af kortvarige ophold. Det kan være med til at begrænse udbuddet af udlejningssommerhuse og dermed antallet af turister i landdistrikterne i vinterhalvåret. Samtidig er der i dag ikke mulighed i sommerhusloven for at købe og udleje sommerhuse alene med henblik på indtjening. Det skyldes bl.a. den såkaldte sommerhusprotokol, der sætter de overordnede rammer for, hvilke regler, der kan fastsættes for udlejning af sommerhuse i Danmark. En større fleksibilitet i sommerhusloven vil kunne understøtte, at turismepotentialet i sommerhusområderne kan udnyttes bedre. Mange vil gerne bo mere i deres sommerhus, når de går på pension. Pensionister har i dag ret til at bo i deres sommerhus i sommerhusområder hele året, hvis de har ejet sommerhuset i 8 år. Kommunerne kan give mulighed for helårsbeboelse i sommerhuse uden for sommerhusområder. Pensionisterne er med til at skabe liv i sommerhusområderne og holde liv i butikkerne uden for sæsonen. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 47

71 Regeringen vil: Give mere fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i sommerhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26 uger i dag. Undersøge, hvordan reglerne i sommerhusloven vedr. erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres, uden at de kommer i konflikt med sommerhusprotokollen. Sikre pensionister ret til at bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning Store produktionsvirksomheder vil ofte medføre støj- og lugtgener. Det er vigtigt for virksomhederne, at kommunernes planlægning ikke begrænser dem i deres produktion og videre udvikling. Der er i dag for mange eksempler på, at placeringen af nye boligområder sætter produktionsvirksomhederne under pres, så de i sidste ende må flytte, og jobs forsvinder fra lokalområdet. Det påfører virksomhederne væsentlige omkostninger og kan i værste fald betyde, at de flytter væk fra Danmark. Der er derfor behov for en revision af reglerne for virksomheders miljøpåvirkning. Der er endvidere behov for mere objektive kriterier for, hvornår kommuner kan planlægge at tage nye arealer i brug til byformål. Regeringen vil: Præcisere, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst ved at fastsætte objektive kriterier for kommunens opgørelse af behovet for nyudlæg. Revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, senest i sommeren 2016, for at sikre, at virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder ikke begrænses af nye boliger mv. Ændre reglerne for at etablere midlertidige opholdssteder for flygtninge, således at fx støjkrav kan fraviges. 48 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

72 3.3. Større kommunal frihed til planlægning langs kysterne Ophævelse af kystnærhedszonen men fortsat beskyttelse af natur og miljø Den såkaldte kystnærhedszone sætter i dag særligt restriktive rammer for kommunernes planlægning fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Kommunerne kan fx kun udlægge nye byområder, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og der er et generelt forbud mod udlæg af nye sommerhusområder. Kystnærhedszonen har sin baggrund i regler fra 1970 erne. Der er i dag ikke længere det samme behov for at begrænse kommunernes muligheder for at planlægge i de kystnære områder. Det skyldes, at kommunerne med kommunalreformen er blevet større og mere professionaliserede. Samtidig kender de både kvaliteten i de lokale landskaber, miljøet og naturen, og de forstår de lokale potentialer for vækst og udvikling bedre, end man gør i København. Regeringen har tillid til, at kommunerne kan foretage afvejningen af, hvad der må ske uden for de fredede natur- og miljøområder, så natur og miljø fortsat beskyttes, men der også gives bedre muligheder for vækst og udvikling langs kysterne. På samme måde som kommunerne i dag foretager afvejningen i de øvrige områder i det åbne land. Derudover udgør fredninger og Natura 2000 områder i dag ca. en fjerdedel af kystnærhedszonen og beskytter således landskab, natur og miljø her. Disse områder skal fortsat være beskyttet mod byudvikling og udlæg af nye sommerhusgrunde, ligesom strandene og klitlandskabet fortsat skal beskyttes af strandbeskyttelseslinjen og reglerne om klitfredning, men der skal være mere fleksibilitet i reglerne. Der lægges derfor op til, at kystnærhedszonen ophæves og erstattes af de almindelige regler for landzone. Dog vil der være særligt udvalgte regler for kystnær planlægning, hvor kommunerne fortsat skal sikre og forbedre offentlighedens adgang til kysterne. Staten skal derudover afgøre, hvor der kan udlægges nye kystnære sommerhusområder på baggrund af en ansøgning fra kommunerne. Endelig vil staten fortsat have mulighed for at gøre indsigelse mod planforslag og udstede landsplandirektiver om planlægning ved kysterne. Regeringen vil: Ophæve reglerne vedr. kystnærhedszonen, således at de almindelige landszoneregler gælder langs kysterne, og natur og miljø fortsat beskyttes af fredninger mv. Give mulighed for udlæg af nye sommerhusområder, der fastlægges ved landsplandirektiv, på baggrund af dialog mellem staten og kommunerne. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 49

73 Ændring af strandbeskyttelsesreglerne De danske strande er i dag beskyttet af strandbeskyttelseslinjen, der strækker sig fra strandkanten og 300 meter ind i landet. Strandbeskyttelseslinjen reguleres i naturbeskyttelsesloven, hvor der inden for denne linje gælder et forbud mod tilstandsændringer. Reglerne sikrer dermed, at strandene forbliver det aktiv, som de er for både dem, der bor tæt ved, og turisterne der kommer på besøg. Det samme gør et forbud om byggeri mv. i klitlandskabet. Reglerne hindrer imidlertid, at strandene kan benyttes af foreninger, virksomheder og borgere til aktiviteter, der ikke skader natur og miljø. Bådklubber kan ikke frit opsætte et skur til opbevaring af deres grej og både, og spejderne kan ikke frit lave en bålhytte. Der kan ikke opføres fx iskiosker og toiletfaciliteter, der kan bidrage til at fremme kystturismen. Samtidig skal borgere, der ejer en grund, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, i dag søge om dispensation for at få lov til fx at anlægge en terrasse eller lave højbede i deres egen have. Regeringen vil: Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så borgere, hvis grund er beliggende indenfor 300 meter fra strandkanten, frit må foretage mindre ændringer på grunden, dog opretholdes forbuddet mod ændringer i selve klitten. Ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder og det lokale fritids- og foreningsliv kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg langs kysterne En national turismestrategi og nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme Turismen er et internationalt væksterhverv og samtidig et erhverv, der kan bidrage til vækst og udvikling også uden for de store byer. Men konkurrencen om turisterne er hård. Der er derfor behov for at styrke rammevilkårene for dansk turisme, så ikke mindst væksten inden for kyst- og naturturismen understøttes. Således er der bl.a. behov for at udvikle attraktive og tidssvarende turismeprodukter, forbedre konkurrencedygtigheden og effektivt markedsføre Danmark som turismedestination. Tilgængelighed og information er ligeledes vigtige elementer i at skabe vækst og udvikling i turismen. En forudsætning for styrket vækst i kyst- og naturturismen er, at der er mulighed for at udvikle nye attraktive overnatningstilbud og oplevelsesmuligheder, også i de kystnære områder. Forsøgsordningen for kyst- og naturordningen har givet regeringen mulighed for at give tilladelse til 10 perspektivrige turismeprojekter, der ellers ikke ville kunne gennemføres. Projekterne er spredt over hele landet og omfatter bl.a. etableringen af nye oplevelses- og feriecentre ved Vesterhavet, på Als og på Møn, nye aktivitets- og overnatningsmuligheder ved strande i både Vestjylland, Nordjylland, Nordsjælland og på Fyn samt styrkelse af eksisterende turismeattraktioner, som Stevns Klint og Knuthenborg Safaripark på Lolland. 50 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

74 Projekterne vil, når de gennemføres, betyde nye store investeringer på op mod 4 mia. kr. i kyst- og naturturismen, som lokalt vil kunne bidrage med ny vækst og arbejdspladser. Når projekterne skal realiseres, skal kommunerne fortsat leve op til øvrige lovgivningskrav, der ikke bliver dispenseret for i forsøgsordningen, bl.a. i forhold til fredninger og Natura 2000-områder, samt gennemføre de nødvendige planprocesser og miljøvurderinger. Forsøgsordningen har vist, at der rundt omkring i landet er mange gode ideer til projekter, som kan styrke og udvikle kyst- og naturturismen. Regeringen ønsker derfor at indføre en ny styrket forsøgsordning, så yderligere 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter kan gennemføres. Som led i den nye forsøgsordning vil der blive skabt mulighed for, at der kan udlægges nye sommerhuse i tilknytning til nye feriecentre for at sikre bedre rammer for realisering af turismeprojekter med stort vækstpotentiale. Campingpladserne er centrale for udviklingen af kystturismen, men det nuværende campingreglement begrænser pladsernes muligheder for at tilbyde tidssvarende og attraktive faciliteter, som bl.a. overnatning i mobile homes. Med bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til lokale erhverv og turistattraktioner som overnatningsmål, spisesteder, naturområder, badestrande, golfbaner og lokale eller nationale seværdigheder. Dermed vil det blive lettere for lokale erhverv og turistmål at tiltrække besøgende, og det vil understøtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne. Regeringen vil: Fremlægge en national turismestrategi i foråret 2016 på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum. Etablere en ny styrket forsøgsordning for kyst- og naturturisme, som gør det muligt i 2016/2017 at give tilladelse til 15 miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter. Undersøge mulighederne for tilpasning af reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker. Igangsætte et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 51

75 3.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen Færre restriktioner på butikkers størrelse og placering Detailhandlen er under konstant udvikling. Forbrugernes ønsker ændrer sig over tid og efter forskellige varer. Der har gennem længere tid været tendens mod færre, men større butikker. Samtidig giver udviklingen af e-handlen nye muligheder både i forhold til, hvor butikkerne placerer sig og i forhold til nye butikskoncepter. E-handlen vokser, og konkurrencen ændrer sig også i forhold til udlandet. Udviklingen betyder, at der er behov for at se med friske øjne på, om planlovens detaljerede bestemmelser for butikkers størrelse og placering fortsat er tidssvarende, og om vi får tilstrækkelig glæde af de nye muligheder. Planloven sætter i dag grænser for butikkernes størrelse og placering for både dagligvarebutikker og butikker, der sælger udvalgsvarer, dvs. bøger, elektronikvarer, tøj, møbler osv. Begrænsningerne kan medvirke til, at danske forbrugere betaler unødigt høje priser og får et mere begrænset vareudvalg. Produktivitetskommissionen har dokumenteret et efterslæb i produktiviteten i den danske detailhandel. Kommissionen anbefalede på den baggrund, at reglerne vedrørende størrelse og placering af nye butikker skulle lempes væsentligt for at styrke produktiviteten og derigennem opnå et højere serviceniveau, lavere priser og et større vareudvalg til gavn for forbrugerne. Regeringen ønsker at gøre op med regler, der gør det dyrt at være dansker. Udvalgsvarer kommunerne skal have frie rammer til planlægningen Handlen med udvalgsvarer er under hastig udvikling og sker i stigende omfang via e-handel. Omkring pct. af udvalgsvarerne sælges i dag over nettet. E-handelsbutikker er ikke underlagt samme restriktioner som de fysiske butikker i forhold til størrelse og placering. Det giver e-handelsbutikkerne en konkurrencefordel. Det gælder også for de udenlandske e-handelsbutikker, der lægger et stort konkurrencepres på den danske detailhandel. Når forbrugerne vælger udvalgsvarebutik, er det oftest et spørgsmål om, hvorvidt butikken fører det ønskede mærke, har god service, lave priser og et stort vareudvalg. Forbrugerne lægger altså vægt på sortimentet, hvilket kan være med til at udfordre butikkernes størrelse. Som reglerne er i dag, må de almindelige udvalgsvarebutikker ikke være større end m2. Kun i byer med flere end indbyggere kan der bygges nye butikker, der er større end det. Regeringen ønsker mere fleksibilitet i forhold til udvalgsvarebutikkernes størrelse og placering. Alle byer skal fremover have mulighed for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger. Kommunerne skal samtidig have mulighed for at udlægge nye aflastningsområder, dvs. butiksområder uden for bymidterne, fx hvor der er særlig god vejbetjening. Det giver bedre mulighed for større butikker, der nogle steder kan være svære at placere i bymidterne. Butikker der kan føre et større vareudvalg og med stordriftsfordele kan give forbrugerne lavere priser. 52 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

76 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 53

77 Det skal understreges, at det netop er kommunerne, som med deres konkrete planlægning bestemmer, hvor og i hvilket omfang der kan etableres aflastningsområder og gives mulighed for store udvalgsvarebutikker. Lempelser af planlovens nuværende begrænsninger på butiksstørrelser og placering giver således ikke butikskæder ret til at placere sig overalt. Store butikker kommer kun dér, hvor kommunerne giver mulighed for det med lokal planlægning, som også skal gennem offentlig høring, før den kan få virkning. E-handelsvirksomheder har mulighed for at placere sig i erhvervsområder, hvor planloven ikke sætter krav til virksomhedernes størrelse. De fysiske butikker og e-handelsvirksomhederne skal have mere lige vilkår for at drive virksomhed. Vi skal samtidig blive endnu bedre til at udnytte de mange muligheder ved e-handel. Flere og flere fysiske butikker kombinerer i dag deres salg med e-handel, så en bredere kundekreds kan nås. Der er et potentiale i at udvide med salg til kunder uden for nærområdet også for butikker, der i dag ligger uden for de større byer. Det er samtidig områder, hvor lavere ejendoms- og lejepriser gør det attraktivt at placere e-handelsbutikker og lagerfaciliteter. Den omfattende e-handel med udvalgsvarer giver desuden alle borgere i Danmark uanset bopæl adgang til det bredest mulige vareudbud. Det giver også friere rammer til at bosætte sig, hvor man finder det bedst. Regeringen vil: Ophæve størrelsesbegrænsningen på m2 for udvalgsvarebutikker i bymidten, bydelscentre og aflastningsområder, uanset bystørrelse. Give bedre mulighed for udlæg af aflastningsområder Dagligvarer større fleksibilitet omkring butiksstørrelser men behov for fysisk nærhed Når det gælder dagligvarer, er der flere hensyn. Adgangen til dagligvarer er en nødvendighed for alle borgere, og derfor er fysisk nærhed til dagligvarebutikker fortsat vigtig. Når forbrugerne vælger dagligvarebutik, er det oftest butikkens beliggenhed, udvalget af varer og lave priser, der er afgørende. Dagligvarehandlen i Danmark er kendetegnet ved mange mindre butikker. Discountbutikker udgør eksempelvis en stadig større andel af den samlede dagligvarehandel. I Danmark er der flere butikker pr. borger end i vores nabolande, og vi handler dagligvarer hyppigere. Knap 9 ud af 10 dansker har under 2 km til den nærmeste dagligvarebutik. Herudover er e-handlen med dagligvarer ikke så omfattende som for udvalgsvarer. Planloven sætter i dag en række grænser for dagligvarebutikkernes størrelse, alt efter deres placering. Det kan være en hindring for, hvor effektiv en butik kan være, hvor stort et sortiment den kan have, hvor meget den konkurrerer med andre, og hvor billige varer den kan tilbyde. Derfor skal reglerne på dette punkt gøres mere fleksible, så dagligvarebutikker kan bygges lidt større, hvis ejeren finder det rentabelt. Det kan også give plads til mindre skift i butikskoncepter, hvor de nuværende butikker ligger, så fx en Dagli Brugsen kan blive til en SuperBrugsen. 54 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

78 I forbindelse med dette udspil lægger regeringen ikke op til at give nye muligheder for at etablere hypermarkeder, dvs. de meget store lavprisvarehuse. Regeringen ønsker større fleksibilitet omkring planlovens nuværende rammer. For at tillade planlægning for lidt større butikker med bredere varesortiment og lavere priser, skal reglerne gøres mere fleksible, men ikke sættes helt fri af hensyn til den fysiske nærhed. Ved at hæve grænserne fra henholdsvis til m2 og fra til m2 i forskellige områder vil forbrugerne fortsat kunne have kort afstand til den nærmeste butik samtidig med, at der gives rum for mere produktive butikker, der kan have lavere priser og bredere sortiment inden for dagligvarer. De nye grænser åbner dermed ikke op for nye hypermarkeder, såsom de traditionelle lavprisvarehuse der typisk er m2 Ligesom for udvalgsvarebutikker skal det understreges, at det fortsat er kommunerne, som med deres konkrete planlægning bestemmer hvor og i hvilket omfang, der gives mulighed for større dagligvarebutikker. Større butikker vil således ikke kunne etableres uden en forudgående lokal stillingtagen og offentlig høring. Regeringen vil: Hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra til m2, mens grænsen for dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra til m2. Andre forslag til at understøtte fleksibilitet i detailhandlen Detailhandlen spænder vidt og består af en lang række forskellige underbrancher. Her kan udviklingen være forskellig og konkurrencesituationen variere. På nogle områder udfordres den fysiske detailhandel af e-handlen, men der er samtidig store muligheder ved den digitale handel, herunder også for områder uden for de største byer. Det er allerede i dag muligt at etablere e-handelsbutikker overalt, også i erhvervsområder, men der har i nogle tilfælde været uklarhed om, hvad der præcist gælder for denne type af virksomhed. Flere vælger at have et showroom tilknyttet e-handelsvirksomheden, og hvor disse måtte ligge i erhvervsområder, er det også tilladt at have et begrænset fysisk salg fra butikkernes showroom. For at skabe klarhed om reglerne, vil omfanget af fysisk salg fra disse showrooms blive præciseret nærmere med en vejledning. Regeringen vil også med jævne mellemrum udarbejde en redegørelse om udviklingen i detailhandlen for at følge op på udviklingstendenser og de nye regler. Derudover vil regeringen lette de administrative krav for kommunerne i deres planlægning ud fra planloven, så fokus i større grad kan være på, hvad der tjener udviklingen i den enkelte kommune bedst. Med aftale om finanslov for 2016 annulleres den tidligere regerings reklameafgift, før den træder i kraft. Der er afsat 180 mio. kr. til at finansiere annulleringen af reklameafgiften efter tilbageløb og adfærd i 2016 og 190 mio. kr. varigt. Dette vil lette omkostninger for detailhandelsvirksomheder. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 55

79 Regeringen vil: Klargøre mulighederne for e-handel med showrooms med ny vejledning. Ophæve kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter. Lempe redegørelseskravene til kommuneplanlægningen Planlægning i de større byer Revision af landsplandirektivet for hovedstadens planlægning Det fremgår af planloven, at kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed og sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerstruktur videreføres. Den første fingerplan for hovedstaden blev udgivet i 1948, og fingerplanen har været styrende for hovedstadsområdets udvikling siden. Den seneste samlede plan for hovedstadsområdet er landsplandirektivet Fingerplan Den øgede vækst og tilflytning til hovedstadsområdet giver imidlertid anledning til at adressere de videre rammer for planlægningen i hovedstadsområdet i forhold til byvækst og byudvikling, infrastruktur, placering af virksomheder mv. For at planlægningen af hovedstaden foregår hensigtsmæssigt, er det nødvendigt med et tilbundsgående forarbejde af effekterne af den nuværende fingerplan og evt. justeringer heraf. Regeringen vil: Igangsætte et forarbejde til en revision af landsplandirektivet for hovedstadsområdet, som bl.a. kan vedrøre de grønne kiler, erhvervsudvikling, boligudbygning, transportkorridorer mv. Forarbejdet færdiggøres i Færre krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af nye boligområder I 2015 gennemførte den tidligere regering en lovændring, som gav kommunerne mulighed for at stille krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægning af nye byområder til boligformål. Konkret kan der stilles krav om op til 25 pct. almene boliger. Kommunerne kan stille sådanne krav, uanset om der er tale om offentlige eller private grunde. 56 / LIBERALISERING AF PLANLOVEN MV.

80 Det betyder, at en grundejer skal sælge sin grund til en af de almene boligorganisationer, hvis ejeren ønsker at ændre anvendelsen af grunden fra erhverv til nyt boligbyggeri. Det skyldes, at det er de almene boligafdelinger, der skal eje grunden for, at der kan opføres almene boliger. Det kan medføre, at grundejeren må sælge grunden til en lavere pris. Regeringen mener, at en blandet boligsammensætning i byerne er ønskelig, men det bør kunne nås ad frivillighedens vej. Regeringen vil: Fjerne muligheden i planloven for, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 57

81 58 / XXXXXXXXXXXXXX Billede mangler?

82 4 Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark Der skal være gode vilkår for at bo både på landet og i de større og mindre byer og have et godt arbejdsliv, familieliv og trygheden ved, at de offentlige institutioner er tilgængelige. Regeringen vil gøre det lettere og mere attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne. Adgang til bredbånd og mobildækning understøtter vækst i alle dele af landet, og de digitale muligheder får en stadig stigende betydning i vores hverdag. Virksomheder har svært ved at drive forretning optimalt uden en ordentlig bredbåndsforbindelse, og små, selvstændige iværksættere kan vanskeligt drive virksomhed fra deres boliger uden bredbånd eller mobildækning. Børn og unge er ofte afhængige af en god digital infrastruktur for at kunne følge deres uddannelse. Der er i dag stadig husstande og virksomheder, for hvem det ikke er muligt at få gode mobil- og bredbåndsforbindelser, og det er særligt lokale områder uden for byerne, der ikke har en ordentlig dækning. Regeringen har fokus på, at mobildækningen og udrulningen af bredbånd styrkes de steder, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle inden for den nærmeste fremtid. Regeringen vil gøre det lettere og mere attraktivt for unge, familier og ældre at bo og bosætte sig i landdistrikterne Boligen er rammen om vores familie og vores liv, og bygninger er rammen om erhverv, indkøb, skoler, fritidsaktiviteter mv. Når boliger og bygninger mister deres oprindelige funktion, kan der være en risiko for, at de står tomme og ender som forladte bygninger. I en række kommuner er over 10 pct. af boligerne tomme. Selvom der er tomme og måske faldefærdige bygninger i et område, har de fleste områder stadigvæk potentiale og borgere, der gerne vil bo der. Derfor ses også mange steder lokalsamfund, der organiserer og samler de lokale kræfter omkring forbedringer af de fysiske rammer og skaber finansiering hertil samt kommuner, der gør en stor indsats for at rive tomme faldefærdige bygninger ned. Men der kan gøres mere. Der findes en række konkrete eksempler på, at det for virksomheder og borgere i landdistrikterne kan være en udfordring at opnå finansiering af boliger og erhvervsejendomme. På den baggrund har et udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne belyst udlånssituationen i landdistrikterne og årsagerne til udfordringen. Udvalget konkluderer overordnet, at de afgørende udfordringer for landdistrikterne ikke primært er af finansiel karakter. Udfordringerne skal ses i sammenhæng med tendensen til faldende befolkning og svag erhvervsudvikling mv., der gennem en årrække har præget landdistrikterne. Denne tendens indebærer imidlertid generelt stagnerende eller faldende priser på ejendomme i landdistrikter. Långivers risiko og tab er derfor højere på udlån i landdistrikterne, hvilket kan påvirke værdiansættelsen og dermed mulighederne for at belåne ejendomme i landdistrikterne. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 59

83 Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne peger imidlertid på, at der kan være uhensigtsmæssigheder i den måde, som enkelte dele af den finansielle regulering anvendes eller fortolkes på i forhold til belåning af ejendomme i landdistrikterne. Det kan have betydning for udlånet i landdistrikterne. Det er generelt regeringens vurdering på linje med vurderingen fra udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne at mulighederne for at kunne belåne ejendomme i landdistrikterne primært kan styrkes ved at fremme vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Når der skabes job øges efterspørgslen efter boliger også, hvilket bidrager til at understøtte hele boligmarkedet i de pågældende områder. Initiativerne i forhold til finansiering af ejendomme skal derfor ses i tæt sammenhæng med udspillets øvrige initiativer. Det er samtidig vigtigt, at man let og hurtigt kan transportere sig mellem by og land og mellem arbejde og hjem. Infrastrukturen spiller en væsentlig rolle, når man bor på landet, hvor afstande og lang rejsetid kan være en udfordring og hvor mulighederne for kollektiv transport ofte er begrænsede. Det skal være muligt let og hurtigt at transportere sig mellem arbejde og hjem. Endelig er adgang til gode daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser vigtigt for børnefamilierne. Derfor er mange kommuner optaget af høj kvalitet på institutionerne og i skolerne. Regeringen ønsker, at der skal være bedre og mere fleksible rammer for, at man lokalt kan understøtte en professionel ledelse og en høj kvalitet i dagtilbud og undervisning. FIGUR 6. Andel ubeboede boliger, 2015 Under 5 pct. 5 pct. til 7 pct. 7 pct. til 9 pct. Over 9 pct. FIGUR 7. Udviklingen i realkreditudlån til ejerboliger, Under -4 pct. -4 pct. til 0 pct. 0 pct. til 4 pct. 4 pct. til 8 pct. Over 8 pct. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Procentvis ændring i beholdningen (i kr.) af realkreditudlån til ejerboliger. Kilde: Data fra realkreditinstitutterne, Danmarks Statistik og egne beregninger. 60 / GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I HELE DANMARK

84 FIGUR 8. Dækning på mindst 5 Mbit/s download for boliger, virksomheder og sommerhuse, 2014 Dækket adresse Ikke dækket adresse Anm.: Figuren viser bredbåndsdækningen med 5 Mbit/s download for boliger, virksomheder og sommerhuse. Kilde: Energistyrelsen. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 61

85 4.1. God mobil- og bredbåndsdækning Etablering af en statslig bredbåndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbånd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner Adgang til bredbånd og mobildækning understøtter vækst i alle dele af landet. Bredbånd er også væsentlig for digitaliseringen af samfundet, herunder borgernes, virksomhedernes og det offentliges brug af digitale tjenester. Det har betydning for både virksomheders virke og for at opretholde et velfungerende arbejdsmarked. Danmark har internationalt set en velfungerende infrastruktur. Der er dog forskel i dækningen på tværs af områder i Danmark, og der er steder, hvor dækningen er dårlig, særligt i nogle områder udenfor byerne. Det er regeringens udgangspunkt, at udrulningen af digital infrastruktur skal være markedsdrevet, og at reguleringen skal være teknologineutral. Det har medført, at Danmark internationalt set har en velfungerende infrastruktur, hvor bl.a. 83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til 100 Mbit/s download og 64 pct. har adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Regeringen har fokus på at fremme dækningen yderligere. Det vil for det første ske ved, at der etableres en forsøgsordning med en bredbåndspulje, hvor der er reserveret 4 gange 75 mio. kr. Der udmøntes i første omgang 2 gange 75 mio. kr. i 2016 og 2017, hvorefter forsøget evalueres med henblik på at afgøre, om den resterende del af den statslige bredbåndspulje skal realiseres. Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning. Regeringen vil for det andet fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner for at forbedre dækningen med mobil tale og mobilt bredbånd i de dårligst stillede områder, så borgere og virksomheder også i tyndt befolkede områder oplever et markant løft i dækningen. For det tredje skal det gøres billigere at udrulle bredbånd, ved at bredbåndsudbydere kan få adgang til eksisterende tomrør mv. med overskudskapacitet. Som led i aftalen om ny grøn BoligJobordning for 2016 og 2017 er det allerede aftalt, at BoligJobordningen fremadrettet kan anvendes til udrulning af bredbånd. Det sker i form af et fradrag til privatpersoner på op til kr. årligt ved etablering eller opgradering af bredbåndsforbindelsen. Endvidere vil regeringen som opfølgning på aftalen om vækstplan for digitalisering fremlægge lovforslag, der skal give teleselskaberne mulighed for realkreditbelåning af digital infrastruktur. Regeringen ønsker dermed ad forskellige veje at understøtte udrulningen af bredbånd til gavn for borgerne og virksomheder i hele Danmark. 62 / GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I HELE DANMARK

86 Regeringen vil: Etablere en statslig bredbåndspulje som forsøgsordning på fire gange 75 mio. kr. til udrulning af bredbånd i Sikre bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur som fx tomrør til bredbånd. Initiativet får virkning fra 1. juli Fastsætte ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner, der holdes i perioden Boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme Rapporten fra udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne viser, at der lånes ud til finansiering af ejendomme i hele Danmark, men at det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutter er faldende i landdistrikterne. Der har været en forholdsvis parallel udvikling i realkreditinstitutternes nyudlån til henholdsvis byområder og landdistrikter, men niveauet for nyudlån er noget lavere i landdistrikterne. Udvalget peger på, jf. ovenfor, at denne tendens generelt skyldes svagere rammevilkår og flytning mod de større byer, og ikke primært har årsag i finansielle forhold. Der kan imidlertid være uhensigtsmæssigheder i den måde, som enkelte dele af den finansielle regulering anvendes eller fortolkes i forhold til belåning af ejendomme i landdistrikterne. Udvalget peger konkret på henholdsvis den såkaldte 6-månedersregel i forbindelse med realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme samt anvendelsen af rådighedsbeløb i Finanstilsynets indberetningsvejledning. 6 månedersreglen betyder, at ejendomme skal værdiansættes til aktuel markedsværdi efter almindelig markedsføring, dvs. en tænkt salgsperiode på 6 måneder. Nogle markedsaktører har misforstået reglen sådan, at ejendomme med en længere salgsperiode end 6 måneder bl.a. ikke kan belånes fuldt ud. Markedsværdien findes imidlertid ud fra aktuelle realiserede salgspriser på sammenlignelige ejendomme uanset liggetid. Regeringen støtter Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen for at komme denne misforståelse til livs. Der fastholdes et krav i reglerne om, at realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme baseres på en vurdering af ejendommens aktuelle markedsværdi. Afskaffelsen af 6-månedersreglen vil derfor ikke berøre sikkerheden bag obligationerne. Pengeinstitutter skal indberette kvaliteten af deres kundeportefølje til Finanstilsynet som led i instituttets regnskabsindberetning. Kundens rådighedsbeløb indgår i vurderingen af den enkelte kunde. Finanstilsynets indberetningskriterier opfattes af nogle aktører således, at de også skal anvendes, når der skal gives lån. Finanstilsynets indberetningsvejledning tjener imidlertid alene indberetningsformål. Regeringen støtter Finanstilsynets intention om at VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 63

87 justere vejledningen, så denne misforståelse fjernes, og således at institutterne får mulighed for at benytte egne metoder til at klassificere kvaliteten af deres kunder. Udover disse justeringer af reglerne vil regeringen fortsætte dialogen med den finansielle sektor om initiativer, der kan understøtte mulighederne for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. Det kan fx være ved, at institutterne tilbyder lån med andre belåningsgrader, løbetider, afdragsprofil mv. i landdistrikterne. Regeringen vil: Støtte Finanstilsynets intention om at afskaffe 6-månedersreglen i forbindelse med realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme. Den relevante bekendtgørelse ændres i 1. halvår af Støtte Finanstilsynets intention om at justere retningslinjerne om rådighedsbeløb i sin indberetningsvejledning. Vejledningen ændres i foråret Henover vinteren fortsætte dialogen med den finansielle sektor om bl.a. tiltag, der kan understøtte mulighederne for belåning af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne. En mere effektiv nedrivning med flere private midler samt større involvering af de lokale kræfter Mange områder kæmper med et stigende antal tomme bygninger, der er vanskelige at sælge, hvorfor de forfalder og skæmmer omgivelserne. Det kan påvirke det lokale boligmarked negativt. Men områderne har stadigvæk potentiale og borgere, der gerne vil leve og bo leve der. Nedrivning og alternativ brug af bygningerne mv. kan bidrage til at skabe mere attraktive byer og boliger i landdistrikterne. Selvom der er statslige midler at søge til nedrivning, går den nuværende nedrivning for langsomt. Regeringen vil: Reducere antallet af kommuner, der kan modtage penge til nedrivning fra Landsbyfornyelsespuljen og understøtte en mere effektiv udmøntning. Regeringen vil derudover undersøge, om der er basis for et nationalt partnerskab, der kan aktivere private midler og engagement i nedrivningsindsatsen. Arbejdet igangsættes primo Etablere en pulje på 6 mio. kr. i 2016 til borgerdrevet byfornyelse i mindre byer, som vil blive tænkt sammen med den fokuserede erhvervsindsats. Udvidelse af flexboligordningen Flexboligordningen giver kommunerne mulighed for at tillade boligejere at anvende et helårshus som fritidsbolig. Ordningen har til formål at øge efterspørgslen efter helårsboliger i landdistrikterne. Flexboligordningen anvendes i dag kun i begrænset omfang. Der skønnes aktuelt at være udstedt under tilladelser på landsplan. Undersøgelser peger på usikkerhed omkring 64 / GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I HELE DANMARK

88 boligens langsigtede anvendelsesmuligheder og senere omsættelighed som mulige hindringer for ordningens videre udbredelse. Regeringen vil: Udvide flexboligordningen og gøre det muligt at videreføre flexboligtilladelsen ved salg. Hermed bliver det mere attraktivt at købe en bolig på landet til fritidsformål, og køberne får større sikkerhed for deres investering Bedre fremkommelighed i hele landet Lavere transportudgifter til og fra de små øer samt en driftssikker færgebetjening For beboerne på landets mindre øer og i ø-kommuner er færgerne den eneste vej til omverdenen. En nedsættelse af færgepriserne vil understøtte vækst i øernes turisterhverv og styrke bosætningen på øerne gennem billigere pendlingsmuligheder. Det er desuden vigtigt, at beboerne på de danske små-øer får den størst mulige driftssikkerhed i færgebetjeningen. Regeringen vil: Etablere en tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra små-øer og ø-kommuner. Der afsættes 42,5 mio. kr. i 2016 og 85 mio. kr. fra 2017 og frem. Nedsætte en arbejdsgruppe der frem til juni 2016 skal se nærmere på, hvordan det bedst sikres, at færgedriften kan opretholdes, når færgen til den enkelte ø midlertidigt er ude af drift. Nedsat pendlerpris på Storebælt, højere hastigheder og lavere aldersgrænser for kørekort Når man bor på landet er afstande ofte en udfordring, fordi transporttiden og udgifterne til transport kan være en barriere. Fartgrænser, kødannelser og fremkommeligheden på vejene påvirker mobiliteten mellem hjem, arbejde og uddannelse. Afstandene betyder også, at en cykel ikke altid er et alternativ, når de unge skal passe deres uddannelse, fritidsjob eller besøge venner. Kortere og billigere rejsetid kan gøre det mere attraktivt at pendle og dermed muligt for flere mennesker at få eller bibeholde et job og samtidig blive boende på landet. Derfor vil regeringen forbedre mobiliteten. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 65

89 Regeringen vil: Gøre det billigere for bilister at pendle over Storebælt ved at sænke prisen på et pendlerkort for bilister fra kr. til kr. pr. måned og øge det særlige pendlerfradrag på Storebælt fra 90 til 110 kr. pr. tur. Tillade højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne, påhængsvogne og traktorer. Hæve hastighedsgrænsen på udvalgte motortrafikveje fra 90 km/t til 100 km/t. Der er foreløbigt udpeget motortrafikvejen mellem Holbæk og Vig. Nedsætte aldersgrænsen for kørekort til lille knallert til 15 år, hvor den i dag er 16 år. Indføre en forsøgsordning, hvor 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort, forudsat at de det første år kun kører bil med en erfaren ledsager Bedre rammer for dagtilbud til børn og folkeskoler samt gode sundhedsydelser Bedre vilkår for etablering af institutioner og dagtilbud Gode og fleksible dagtilbud er nødvendige for de familier, som har børn, for at gøre bosætningen uden for de største byer attraktiv. Bosætning er også afhængig af de centre og store virksomheder, der ligger indenfor pendlingsafstand. De virksomheder, vi har ude i landet, er ofte afhængige af at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. For arbejdskraften er det til gengæld nødvendigt, at der er gode og fleksible institutioner og dagtilbud. Regeringen vil: Forbedre vilkårene for etablering af virksomhedsinstitutioner ved at give virksomheder mulighed for at etablere daginstitutioner, som alene er forbeholdt de ansattes børn. Forbedre vilkårene for etablering af internationale daginstitutioner ved at skabe en klar hjemmel i dagtilbudsloven. Lovforslaget forventes fremsat i foråret Gode sundhedsydelser er vigtige for trygheden i alle dele af landet Det er vigtigt for borgernes tryghed, uanset hvor i landet man bor, at der er god adgang til sundhedsydelser herunder bl.a. alment praktiserende læger. En central udfordring er her at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer på tværs af landet. Som grundlag herfor nedsættes et udvalg, der skal skabe overblik over de nuværende udfordringer med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet. 66 / GODE MULIGHEDER FOR AT BO OG LEVE I HELE DANMARK

90 Regeringen vil: Nedsætte et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne og opstille mulige løsningsforslag, der kan understøtte en mere hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet. Udvalget forventes nedsat i løbet af efteråret 2015 med afrapportering i Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen og mere fleksibilitet ift. fælles ledelse Det er vigtigt for hverdagslivet i børnefamilierne, at skolerne fortsat er professionelle, og at der er mulighed for en høj undervisningskvalitet. Kommunerne skal have muligheden for at tænke samarbejdet mellem skolerne ind i planlægningen. Det skal ligeledes undersøges, hvordan fjernundervisning kan være med til at styrke folkeskolen, særligt i områder uden for de store byer, hvor skoler har svært ved at tiltrække lærere med de rette undervisningskompetencer. Regeringen vil: Igangsætte forsøgsordninger mellem flere skoler med fjernundervisning af elever i udvalgte fag med henblik på at identificere potentialer og barrierer i Indlede dialog med KL og de øvrige parter om behovet og mulighederne for at give kommunerne endnu større frihed til at etablere fælles ledelse mellem skoler samt mellem skoler og dagtilbud, fx i form af rammeforsøg fra skoleåret 2016/2017. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 67

91 68 / XXXXXXXXXXXXXX

92 5 Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser Staten løser opgaver og skaber rammer for borgeres liv og virksomheders udfoldelse, som i sidste ende skal komme alle borgere til gavn. Derfor er det afgørende, at statslige institutioner og myndigheder er tæt på borgerne. Flere statslige arbejdspladser skal ligge uden for hovedstadsområdet og i højere grad være til stede i alle landsdele. Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkelige til at skabe vækst og udvikling i et område. Men statslige arbejdspladser kan bidrage til at skabe aktivitet og stimulere udviklingen i et område. Der er mange gode grunde til, at en stor del af de statslige arbejdspladser ligger i hovedstadsområdet. Mange myndigheders opgavevaretagelse kræver hyppig kontakt til andre myndigheder, Folketinget og øvrige samarbejdspartnere, som er lokaliseret i hovedstadsområdet. Visse institutioner kræver også specialiseret arbejdskraft og særlige kompetencer, som er lettere tilgængelig i en storby. Derfor vil der altid være en vis ubalance i fordelingen af statslige arbejdspladser. Det er grundlæggende hensigtsmæssigt med en stor andel af statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Det er vigtigt, at balancen ikke bliver for skæv, og mange statslige institutioner kan drives ligeså effektivt uden for hovedstadsområdet. Med denne omfattende flytning ønsker regeringen at sikre en mere decentral placering af statslige arbejdspladser til gavn for hele Danmark. Statslige institutioner og myndigheder er til for borgerne. Staten løser opgaver og skaber rammer for borgeres liv og virksomheders udfoldelse, som i sidste ende skal komme alle borgere til gavn. Derfor er det afgørende, at statslige institutioner og myndigheder er tæt på borgerne. Det er allerede i et vist omfang tilfældet. En række institutioner, som i dag er placeret i hovedstadsområdet, har imidlertid ikke særlige behov eller opgaver, der nødvendiggør denne placering. Disse institutioner kan opnå en hensigtsmæssig placering andre steder i landet. Statslige institutioner skal være eksperter på deres respektive områder og være garanter for et fagligt højt niveau. Derfor er det vigtigt, at placeringen af statslige arbejdspladser sker under hensyntagen til fastholdelsen og udviklingen af faglige miljøer. Regeringen lægger stor vægt på, at den offentlige sektor leverer mest mulig værdi til borgerne for skattekronerne. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 69

93 5.1. Statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire regioner Flytning af ca statslige arbejdspladser fra hovedstaden til de fire øvrige regioner De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet. Staten skal løse opgaverne effektivt med høj faglig kvalitet og være tæt på virksomheder og borgere. Samtidig skal de statslige arbejdspladser medvirke til at skabe aktivitet i hele landet. De fysiske flytninger af arbejdspladserne forventes at strække sig over flere år. De konkrete flytninger gennemføres på grundlag af planer, som de ansvarlige ministerier udarbejder. I tillæg til de arbejdspladser, der allerede er fundet nye placeringer til rundt om i landet, vil der som led i regeringens handlingsplan for SKAT blive tilført 350 nye årsværk på inddrivelsesområdet og 50 årsværk til at styrke udbetaling og kontrol på udbytteområdet. 300 af disse arbejdspladser vil blive etableret på SKATs eksisterende lokationer i Thisted, Ringkøbing, Herning, Grenaa, Tønder og Middelfart. Regeringen vil: Flytte ca arbejdspladser, svarende til over 10 pct. af de relevante statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet. Politiuddannelse og geografisk balanceret kulturpolitik I tillæg til flytningerne af arbejdspladser vil regeringen bringe en række initiativer i spil, som kan bidrage til øget aktivitet i hele Danmark og en bedre balance mellem landsdelene. 300 af disse arbejdspladser vil blive etableret på SKATs eksisterende lokationer i Thisted, Ringkøbing, Herning, Grenaa, Tønder og Middelfart. Som led i Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i etableres en politiskole i det vestlige Danmark. Regeringen vil: Fremme en geografisk balanceret kulturpolitik bl.a. i forhold til DR s produktionsvirksomhed, sagkyndige udvalg samt tildelingen af tilskudsmidler. 70 / BEDRE BALANCE I FORDELINGEN AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER

94 FIGUR 9. Placeringen af de flyttede statslige arbejdspladser Hjørring (257) Frederikshavn Brønderslev (37) Thisted Aalborg (219) Rønne (5) Flytning > 300 Holstebro Lemvig (15) Djursland (13) Viborg (248) Karup (10) Aarhus (201) Grenå Flytning > 100 Flytning < 100 Nye årsværk til inddrivelse og udbyttekontrol hos SKAT ATP-/Udbetaling Danmark-centre Anm.: Det bemærkes, at der i Esbjerg etableres 49 arbejdspladser, som i dag er relateret til opgaver i Energinet.dk Fredericia. Der er ikke taget højde herfor i opgørelsen for Fredericia. Kilde: Regeringens plan Bedre balance Statlige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder. Finansministeriets Forhandlingsdatabase,egne beregninger. Tallene er fra 2. kvartal Ringkøbing (40) Silkeborg (25) Herning (40) Ikast (35) Skanderborg (32) Esbjerg (105) Billund (16) Randbøl (81) Ribe (85) Haderslev Middelfart Tønder (20) Sønderborg (392) Fredericia (47) Odense (286) Helsingør (8) Hillerød Holdbæk (119) Slagelse (121) Ringsted (281) Sorø (13) Korsør (190) Næstved (395) Vordingborg Nykøbing Falster (86) FIGUR 10. Der flyttes statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets øvrige regioner Årsværk Årsværk Kilde: Regeringens plan Bedre balance Statlige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder. Finansministeriets Forhandlingsdatabase, egne beregninger. Tallene er fra 2. kvartal Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland ATP-/Udbetaling Danmark centre mv. Antal statslige arbejdspladser før Antal statslige arbejdspladser efter VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 71

95 Vækst og muligheder Væksten er på vej i hele landet men billedet varierer Der er fremgang i Danmark. Beskæftigelsen vokser, og der er nu omkring personer flere i arbejde end da beskæftigelsen var på sit laveste i 2. kvartal Men fremgangen er ujævnt fordelt, og der er stadig områder i Danmark, hvor væksten er enten svag eller negativ. Hovedstadsområdet og andre af landets største byer var de første til at bevæge sig ud af krisen. Inden for de seneste par år er beskæftigelsen også begyndt at vokse på det meste af Sjælland og Fyn, samt i store dele af Jylland. Beskæftigelsesfremgangen dækker dermed store dele af landet, men der er stadig områder længere væk fra de største byer, hvor beskæftigelsen endnu ikke er begyndt at vokse, jf. figur 11. For særligt nogle områder er der efter tilbageslaget i og under den efterfølgende lavkonjunktur sket store tilpasninger, idet beskæftigelsen i de hårdest ramte områder er faldet med omkring 20 pct. siden Den ujævne udvikling på tværs af landet begyndte at vise sig hen mod slutningen af 1990 erne. I starten af 1990 erne var den økonomiske vækst mere ens på tværs af landet, jf. figur 12. FIGUR 12. Udvikling i BNP pr. indbygger, Anm.: I figur 12 består Større bykommuner af kommuner med en eller flere byer på over indbyggere. Kommuner længere væk fra en større by består af kommuner, hvor kommunens største by er mindre end indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end 30 min. kørsel til en by på over indbyggere. Kommuner tæt på en større by består af kommuner, som ikke har byer på over indbyggere og hvor medianborgeren har mindre end 30 min. til en by med over indbyggere. Den lodrette stiplede linje angiver tidspunktet, hvor finanskrisen rammer Danmark. Kilder: Specialkørsel fra Danmark Statistik, Vismændene (2015f) og egne beregninger. Større bykommuner Kommuner tæt på en større by Kommuner længere væk fra en større by 72 / VÆKST OG MULIGHEDER

96 FIGUR 11. Beskæftigelsen er begyndt at vokse i flere dele af landet Under -8 pct. -8 pct. til -4 pct. -4 pct. til 0 pct. 0 pct. til 2 pct. Over 2 pct Under -8 pct. -8 pct. til -4 pct. -4 pct. til 0 pct. 0 pct. til 2 pct. Over 2 pct Anm.: Figurerne angiver væksten i hver af perioderne. Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på bopælskommune. Antallet af lønmodtagere er i et givent år opgjort som gennemsnittet for januar-august. Kilde: Jobindsats.dk. Under -8 pct. -8 pct. til -4 pct. -4 pct. til 0 pct. 0 pct. til 2 pct. Over 2 pct. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 73

97 Men siden da har den økonomiske vækst pr. indbygger generelt været højere i og omkring de større byer, mens den i nogle områder længere væk fra de største byer har været negativ i perioden , jf. figur 13. Det skyldes bl.a. en øget bosætning omkring de større byer og en ændret befolkningssammensætning - med en større andel ældre, som er udenfor arbejdsstyrken - i områderne udenfor de større byer. FIGUR 13. Udvikling i BNP pr. indbygger, Under -1 pct. -1 pct. til 0 pct. 0 pct. til 1 pct. 1 pct. til 2 pct. Ej oplyst Anm.: Figur 13 angiver den gennemsnitlige årlige realvækst i BNP pr. indbygger fra , dvs. over en 10 årig periode. Kilde: Specialkørsel fra Danmark Statistik, Vismændene (2015) og egne beregninger. Mindre virksomhedsaktivitet i områderne uden for de store byer Den mindre aktivitet i nogle af områderne uden for de største byer viser sig også i investeringsniveauet. De gennemsnitlige erhvervsinvesteringer pr indbyggere er markant højere i Region Hovedstaden sammenlignet med resten af landet, mens det i Region Sjælland er relativt lavt, jf. figur 14. Tilsvarende bliver der oprettet relativt færre nye virksomheder i nogle af områderne uden for de store byer. Antallet af nystartede virksomheder pr indbyggere er højest i og omkring København, Ålborg, Aarhus og i trekantsområdet i Jylland, jf. figur 15. Et lavt investeringsniveau og relativt få nystartede virksomheder tegner samlet set et billede af, at aktiviteten er lavere i visse områder uden for de store byer og i landdistrikterne. 74 / VÆKST OG MULIGHEDER

98 FIGUR 14. Erhvervsinvesteringer pr indbyggere fordelt på regioner, 2013 Mio. kr. Mio. kr. Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i 2013-priser pr indbyggere. Den stiplede linje angiver landsgennemsnittet på ca. 62 mio. kr. pr indbyggere. Kilde: Danmarks Statistik. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland FIGUR 15. Nystartede virksomheder pr indbyggere, 2014 Under 3,0 3,0 til 4,5 4,5 til 6,0 Over 6,0 Anm. : Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) opgjort pr indbyggere i kommunen i Kilde: Dansk Industri (Lokalt Erhvervsklima 2015) VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 75

99 FIGUR 16. Store forskelle i erhvervssammensætningen på tværs af landet, 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri Under 4 pct. 4 pct. til 8 pct. 8 pct. til 12 pct. Over 12 pct. Industri Under 10 pct. 10 pct. til 16 pct. 16 pct. til 22 pct. Over 22 pct. Turisme Anm.: For landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri er andelen opgjort som antallet af beskæftigede i forhold til den samlede private beskæftigelse i kommunen. For turisme er beskæftigelsen opgjort som antal årsværk, der er beregnet via modelkørsler af Center for Regional og Turismeforskning som led i VisitDenmarks analyse af turismens økonomiske betydning. Kilde: Beskæftigelsestal fra Danmark Statistik (kort 1+2), samt modelkørsel fra VisitDenmark (kort 3). Under 4 pct. 4 pct. til 8 pct. 8 pct. til 12 pct. Over 12 pct. 76 / VÆKST OG MULIGHEDER

100 Erhvervspotentialer uden for de største byer og i landdistrikterne Der er stor forskel på erhvervsstrukturerne på tværs af landet. I områderne længere væk fra de største byer udgør særligt landbruget, industrien og turismeerhvervene en stor del af beskæftigelsen, jf. figur 16. Dette hænger naturligt sammen med behovet for adgang til landbrugs- og produktionsarealer, og for mange industrivirksomheder er det samtidigt afgørende med nærhed til infrastruktur, leverandører, arbejdskraft og kunder, hvorfor disse i nogen grad placerer sig lidt tættere på de større byer. Tilsvarende fylder turismeerhvervene og tilknyttede brancher en naturlig del langs de danske kyster og på øerne, hvor naturen og idyllen er en attraktion for både danske og udenlandske feriegæster. Områderne længere væk fra de største byer har således nogle klare styrkepositioner, som er afgørende for vækst og udvikling i disse områder. For at udnytte disse styrkepositioner er det nødvendigt at fjerne unødige barrierer, styrke de lokale rammevilkår og foretage en effektiv kommunal planlægning. Vækstformularen skal tage udgangspunkt i, hvor man lokalt kan gøre en forskel, hvis der skal være mulighed for vækst og udvikling i hele Danmark. Globaliseringen skaber indtægter uden for de store byområder Vækst og velstand kommer blandt andet af at handle med omverdenen. Dette gælder i særlig grad i områderne uden for de største byer, hvor mange er ansat i eksportorienterede brancher, jf. figur 17. Det betyder derfor meget for disse områder, at virksomhederne er konkurrencedygtige og klarer sig godt på de internationale markeder. En god konkurrenceevne er særlig vigtig for FIGUR 17. Andel eksportorienterede arbejdspladser, 2013 Under 15 pct. 15 pct. til 20 pct. 20 pct. til 25 pct. Over 25 pct. Anm.: Eksportorienterede arbejdspladser er defineret som antallet af arbejdspladser inden for brancher, hvor minimum 25 pct. af omsætningen kommer fra eksport. Data er for Kilde: Produktivitetskommissionen, Danmark Statistik (registerdata) og egne beregninger. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 77

101 fx industri, landbrug og fødevarefremstilling, som er nogle af de mest eksportorienterede erhverv. Det er samtidig erhverv, som ofte også er energiintensive. Sunde rammevilkår, der bl.a. omfatter en effektiv planlægning af de fysiske forhold, adgang til relevant vækstkapital samt færre administrative og økonomiske byrder for virksomhederne, udgør fundamentet for, at danske virksomheder kan være konkurrencedygtige på de internationale markeder. Eksempelvis styrkes konkurrenceevnen for de energiintensive virksomheder med lempelsen af PSO-afgiften samt nedsættelsen af NOx-afgiften, som er gennemført som led i finansloven for Initiativer, der styrker vilkårene for produktion og landbrug i Danmark, vil komme den samlede eksport og dermed indtjeningen i Danmark til gode. Det vil samtidigt påvirke aktiviteten og beskæftigelsesmulighederne i områderne uden for de største byer. Bedre vilkår for turismeerhvervene vil tilsvarende tiltrække flere turister fra både ind- og udland, øge aktiviteten og styrke indtjeningen i områderne. Manglende arbejdskraft kan blive en barriere for vækst i nogle områder Sunde rammevilkår handler også om et velfungerende arbejdsmarked. For at gribe de muligheder, der ligger uden for de store byer, er det nødvendigt, at virksomhederne har tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft. Generelt deltager en stor del af danskerne i den arbejdsdygtige alder på arbejdsmarkedet, men der er variationer på tværs af landet. Fx står relativt mange uden for arbejdsmarkedet i nogle af landets største byer og i visse områder længst væk fra de største byer. Her kan der være et vækstpotentiale i at trække flere ind på arbejdsmarkedet. En meget stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder står til rådighed for arbejdsmarkedet, og langt de fleste af dem er i beskæftigelse, jf. figur 18. Det er et godt tegn, men også her er der lokal variation. I takt med at konjunkturerne er forbedret, er ledighedskøen nedbragt. I nogle områder af landet, blandt andet i det midt- og vestjyske, er en stor del af befolkningen på arbejdsmarkedet og kun relativt få er ledige. Ledigheden er derimod højest i de største byer samt i visse områder længere væk fra de største byer, jf. figur 19. Virksomheder kan hente arbejdskraft hos ledige, fra beskæftigede der skifter job, og fra personer der i dag står uden for arbejdsstyrken. I takt med øget aktivitet kan det blive vanskeligere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. For at forebygge flaskehalse og skabe mulighed for vækst og udvikling i hele Danmark er det derfor nødvendigt, at ledige fra områder med høj ledighed er villige til at søge arbejde i områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Ellers kan det blive en barriere for virksomheder, der allerede er placeret i disse områder eller påtænker at gøre det, og som ellers ville være i stand til at skabe øget aktivitet. I så fald går områderne glip af en potentiel vækst. En mobil befolkning er med til at skabe vækst og udvikling Beskæftigelse er en vigtig forudsætning for, at danske familier har noget at leve af og kan skabe sig en fremtid. Begrænsede jobmuligheder i nogle områder af landet kan derfor betyde, at familier enten må flytte eller pendle lidt længere mellem bopæl og arbejdssted. Tilsvarende er virksomheder over hele landet afhængige af adgang til kvalificeret arbejdskraft. 78 / VÆKST OG MULIGHEDER

102 FIGUR 18. Beskæftigelsesfrekvens, ultimo 2013 Under 69,0 pct. 69,0 pct. til 71,5 pct. 71,5 pct. til 74,0 pct. Over 74,0 pct. Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 18 viser, hvor stor en del af befolkningen i alderen år der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort ultimo november Landsgennemsnittet er 71,0 pct. Kilde: Danmarks Statistik. FIGUR 19. Ledighedsprocent, 2014 Under 3,5 pct. 3,5 pct. til 4,5 pct. 4,5 pct. til 5,5 pct. Over 5,5 pct. Anm.: I figur 19 er ledigheden opgjort som antal fuldtidsbruttoledige som andel af arbejdsstyrken. Antallet er opgjort som et gennemsnit for 2014 efter bopælskommune. Landsgennemsnittet er 5,0 pct. i Kilde: Danmarks Statistik. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 79

103 En mobil arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i hele landet. Skal der være en bedre sammenhæng mellem, hvor arbejdskraften udbydes, og hvor den efterspørges, handler det både om at nedbryde eventuelle barrierer for arbejdskraftens mobilitet, men også om at tilskynde til større mobilitet og stille krav til arbejdsstyrken særligt i områder med ledig arbejdskraft. Mobilitet kan både handle om at være villig til at flytte, men også til at pendle. Pendling til arbejdspladsen er især udpræget i omegnskommunerne til de største byer. Omvendt pendler en relativ lille andel af befolkningen i de største byer, hvor mange bor og arbejder i samme kommune, jf. figur 20. Øget pendling kan være ét af svarene på, hvordan Danmark bedre skal hænge sammen. Der skal være plads til, at man bosætter sig, hvor man ønsker sig, og hvor det er muligt, men også til at virksomheder placerer sig, hvor det er mest optimalt. Med en generel højere ledighed i de største byer vil der for nogen være et potentiale i at pendle ud af byen. Det gælder fx nyuddannede, der ofte bor i og omkring de større uddannelsesbyer, der i højere grad skal få øjnene op for beskæftigelsesmulighederne længere væk fra de største byer. FIGUR 20. Andel der pendler mere end 20 km til arbejde, 2013 Under 20 pct. 20 pct. til 30 pct. 30 pct. til 40 pct. Over 40 pct. Anm.: Andelen af beskæftigede der dagligt pendler minimum 20 km (hver vej) fordelt efter bopælskommune. Den gennemsnitlige pendling i Danmark pr. beskæftigede er omkring 20 km. Kilde: Danmarks Statistik. 80 / VÆKST OG MULIGHEDER

104 Regeringen vil skabe bedre mulighed for vækst og udvikling i hele Danmark. Der er masser af virkelyst og driftige virksomheder og personer i hele Danmark. Der skal være gode rammer for, at dette potentiale kan udfolde sig og frihed til, at virksomhederne lokalt kan skabe aktivitet, vækst og derigennem private arbejdspladser. Med dette vækstudspil vil regeringen fjerne unødige barrierer og styrke de lokale rammevilkår, så der bliver bedre mulighed for at skabe vækst og udvikling i hele landet. Vækst og udvikling i hele landet skal bidrage til, at der er gode vilkår for at bo og have et godt familie- og arbejdsliv i hele Danmark. Ved at muliggøre øget lokal aktivitet og en bedre fordeling af eksempelvis de statslige arbejdspladser over hele landet vil regeringen understøtte et Danmark, der fortsat hænger sammen, og hvor der er mulighed for at skabe sig et godt liv, uanset hvor i Danmark man ønsker at bo. VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK / 81

105 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK 2015/16:5 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Erhvervs- og Vækstminsteriet Slotsholmsgade DK København K Tif ISBN ISBN elektronisk publikation Design Kontrapunkt Fotos Scanpix Tryk Rosendahl a/s Web Publikationen kan hentes på evm.dk 5041 Printed m atter 0457 Rosendahls

106 82 / XXXXXXXXXXXXXX

107

108 Bilag: 4.1. VækstTendens 2015 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

109 VækstTendens 2015 Et indblik i erhvervsudviklingen på Sjælland Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

110 2 VækstTendens 2014 FORORD Det er ved at være en del år siden, at den økonomiske krise og deraf følgende nedtur ramte Region Sjælland. Krisen er ikke glemt, men vi har lagt den bag os. Det gælder også for denne udgivelse, hvor vi hovedsageligt fokuserer på udviklingen fra 2009 og frem. VækstTendens 2015 viser, at efter nogle år med nulvækst og tilbagegang, var der fremgang i Region Sjælland i På de underliggende parametre har der været tendens til svag men vedvarende fremgang siden Det tyder på, at udviklingen denne gang kommer i et roligere tempo end i perioden VækstTendens 2015 viser, at antallet af private arbejdspladser i regionen er stigende, samtidig med at produktiviteten øges, og den viser, at der også er fremgang at spore inden for iværksætteriet. Der er dog et fald i eksporten fra de sjællandske virksomheder fra 2012 til VækstTendens 2015 beskriver og sammenligner den økonomiske udvikling på tværs af de 17 kommuner i Region Sjælland og sammenholder desuden udviklingen med det øvrige Østdanmark. Den beskriver status og udviklingen inden for blandt andet vækst, beskæftigelse, eksport, iværksætteri og flyttemønstre. VækstTendens udgør et solidt og faktabaseret videngrundlag for kommunale og regionale erhvervsfremmeaktører. VækstTendens 2015 er udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. Rapporten bygger på de nyeste tilgængelige data over erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Data er hovedsageligt indsamlet fra Danmarks Statistik, og er behandlet igennem en række særkørsler udført af estatistik og af Danmarks Statistik selv. Herudover er der inddraget data fra en række offentlige datakilder. God læselyst. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, Vordingborg Tlf.: info@vhsj.dk Region Sjælland Alléen Sorø Tlf.: vaekstforum@regionsjaelland.dk VÆKSTTENDENS 2015 Udarbejdet af Lill Andersen og Jon Toft-Jensen, Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. December 2015 Layout: Characterise.dk FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT: Vækstanalytiker Lill Andersen på telefon eller mail lia@vhsj.dk Vækstanalytiker Jon Toft-Jensen på telefon eller mail jtj@vhsj.dk

111 VækstTendens INDHOLD 4 DE VIGTIGSTE POINTER 6 ANBEFALINGER FRA CENTER FOR VÆKSTANALYSE 8 VÆKST OG PRODUKTIVITET 14 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING 22 EKSPORT 30 IVÆRKSÆTTERI 38 DETAILHANDEL 42 FLYTNINGS- OG PENDLINGSMØNSTRE

112 4 VækstTendens 2015 DE VIGTIGSTE POINTER VækstTendens 2015 berører en del forskellige temaer inden for vækst og erhvervsudvikling på Sjælland. Her har vi samlet de vigtigste pointer, som du kan finde i rapporten. VÆKST OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE Efter nogle år med nulvækst og tilbagegang, kom der gang i det sjællandske erhvervsliv i 2014 med en vækst på 2,7 pct. Der var positive bidrag fra industri, landbrug og serviceerhverv. Også beskæftigelsesfaldet er bremset op, og siden udgangen af 2013 er fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i private brancher steget støt. På denne baggrund forventes et stigende antal private arbejdspladser i såvel 2014 som KRAFTIG PRODUKTIVITETSVÆKST I INDUSTRIEN DET GÅR STILLE FREMAD FOR IVÆRKSÆTTERIET I REGION SJÆLLAND Antallet af nye virksomheder har været langsomt stigende siden Kurven tager dog et knæk nedad i Etableringsniveauet i Region Sjælland er en del lavere end det er i hovedstaden, men til gengæld overlever en større andel af de sjællandske iværksættere. Og iværksætteriet er af stor betydning for regionen, hvilket illustreres ved at hver iværksætterårgang sammenlagt skaber godt nye job i regionen. Industriens produktivitet er vokset kraftigt med en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst siden 2010 på 4,1 pct. Det svarer til, at værditilvæksten er øget med 74 kr. pr. arbejdstime. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at den sjællandske industri er i gang med at omstille sig til en mere videnbaseret produktion med flere job til personer med videregående uddannelser og færre ufaglærte job. Den kraftige produktivitetsvækst i industrien betyder, at den samlede produktivitetsudvikling i region Sjælland ligger over landsgennemsnittet.

113 VækstTendens DETAILHANDELEN HAR ÆNDRET STRUKTUR DE SENERE ÅR Selvom den samlede omsætning inden for detailhandel ligger på et nogenlunde stabilt niveau, er beskæftigelsen faldende og det samme er antallet af fysiske butikker. Region Sjælland er det sted i landet, hvor denne udvikling går hurtigst. Detailhandelen har både stor betydning for beskæftigelsen og for et lokalområdes attraktivitet som bosætningssted, hvorfor en fortsat udvikling i denne retning på sigt kan påvirke dele af regionens bosætningsforhold. Fortsat er der dog meget få sorte pletter i Region Sjælland uden mulighed for dagligvarehandel inden for fem kilometer. FLERE FLYTTEDE TIL REGION SJÆLLAND I 2014 HOVEDSTADEN ER VIGTIG FOR SJÆLLAND OG VICE VERSA Pendling til hovedstaden er fortsat vigtig for Region Sjællands økonomi. Der er ca personer bosat i Region Sjælland, som arbejder i Region Hovedstaden og tjener en højere gennemsnitsløn end personer beskæftiget i Region Sjælland. Den sjællandske arbejdskraft er ligeledes meget vigtig for virksomheder, der er lokaliseret i hovedstaden. Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen er højere og arbejdsløsheden lavere i de sjællandske kommuner med gode pendlingsmuligheder til København. Derfor er gode transportmuligheder til København af stor betydning for udviklingen i regionen. For første gang siden krisen oplevede Region Sjælland en positiv nettotilflytning i Netto flyttede ca personer til regionen. Hovedparten af tilflytterne var børnefamilier fra Region Hovedstaden. Samlet voksede den sjællandske befolkning med ca personer i 2014, og den positive befolkningsudvikling har siden taget til i hastighed. Det seneste år er befolkningstallet således steget med

114 6 VækstTendens 2015 ANBEFALINGER FRA CENTER FOR VÆKSTANALYSE UDNYT MOMENTUM OG FOKUSÉR FORTSAT PÅ JOBSKABELSEN Det går godt for bosætningen i store dele af Region Sjælland, og regionen oplever samlet set nettotilflytning. Den nuværende udvikling bliver blandt andet båret fremad af stigende boligpriser i hovedstaden, som får huskøbere til at kigge mod de sjællandske kommuner. Hvis nettoflytningen skal fortsætte, er det vigtigt fortsat at have politisk fokus på erhvervsudvikling og udnytte momentum til at skabe flere job i regionen. Tilstedeværelsen af job er fortsat den væsentligste faktor i valget af bosætningssted. UNDERSTØT OMSTILLINGEN I INDUSTRIEN Industrien i Region Sjælland er i færd med at omstille sig til en mere videnbaseret produktion. Det betyder bl.a., at uddannet arbejdskraft, transportmuligheder og logistik i fremtiden bliver vigtige parametre for yderligere udvikling i den sjællandske industri. Det er derfor vigtigt, at Region Sjælland understøtter omstillingen i industrien ved at sikre tilgængelighed af uddannet arbejdskraft, gode transportmuligheder og logistisk serviceudbud.

115 VækstTendens FOKUS PÅ EKSPORTEN Det er vigtigt for Region Sjælland at få gang i eksporten igen. Den indenlandske efterspørgsel har udviklet sig trægt siden krisen, og Region Sjælland er fortsat den mindst eksporterende region i Danmark. Det er derfor afgørende for den fremtidige økonomiske udvikling i regionen, at flere sjællandske virksomheder begynder at eksportere deres produkter, og at eksportværdien øges. Der er behov for at fastholde dette fokus i hele erhvervsfremmesystemet og hos virksomhederne generelt, så de sjællandske virksomheder får del i den globale vækst. STØT OP OM IVÆRKSÆTTERIET Iværksætteriets jobskabelse har stor betydning for erhvervsstrukturen i de sjællandske kommuner. Vi har de senere år kunnet se en positiv udvikling i iværksætternes overlevelsesrate, men antallet af nyetableringer er fortsat relativt lave i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet. Der kan således være et stort potentiale i at motivere til øget iværksætteri og sikre gode vilkår for iværksætterne. Dette kunne fx være gennem bedre adgang til iværksættermiljøer og bedre adgang til kapital for iværksættere. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

116 8 VækstTendens 2015 VÆKST OG PRODUKTIVITET I dette afsnit kigger vi nærmere på to centrale mål for den overordnede økonomiske udvikling i Region Sjælland: bruttoværditilvæksten og produktiviteten i private brancher. Bruttoværditilvæksten er et mål for den velstand, virksomhederne skaber gennem produktionen, mens produktiviteten måler hvor meget, virksomhederne får ud af de ressourcer, der bruges i produktionen. Udviklingen i produktiviteten er afgørende for Region Sjællands virksomheders evne til at konkurrere på de nationale og internationale markeder, og dermed for velstandsudviklingen i regionen på sigt. Efter nogle år med nulvækst og tilbagegang voksede bruttoværditilvæksten (BVT) i de private brancher i Region Sjælland med 2,7 pct. i Dermed er BVT samlet set steget med 4,3 pct. siden kriseåret Også produktiviteten i regionens virksomheder har udviklet sig positivt siden kriseårene. Specielt industriens produktivitet er steget markant med 4,1 pct. om året i gennemsnit siden Væksten på 2,7 pct. i 2014 var den højeste blandt de fem regioner og pænt over landsgennemsnittet på 1,7 pct. Udviklingen i 2014 skal imidlertid ses på baggrund af en kraftig tilbagegang året før, hvor aktiviteten faldt i mange brancher. I 2014 bidrog især to brancher positivt til udviklingen: industri og landbrug. Men også serviceerhverv inden for bl.a. rådgivning, rengøring, finans, forsikring, information og kommunikation bidrog til væksten. 2,5% 2,7% 2,0% 1,7% VÆKST I BRUTTOVÆRDI- TILVÆKSTEN I PRIVATE BRANCHER 2014 (KÆDEDE VÆRDIER) 1,4% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bruttoværditilvæksten angiver den værditilvækst, som virksomhederne skaber. Det beregnes som produktionsværdien fratrukket værdien af de varer og serviceydelser, der er anvendt i produktionsprocessen. Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

117 VækstTendens BRUTTOVÆRDI- TILVÆKSTEN I PRIVATE BRANCHER (KÆDEDE VÆRDIER, INDEKS 2009=100) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA BRUTTOVÆRDITILVÆKST I PRIVATE BRANCHER Bruttoværditilvæksten (BVT) i private brancher er beregnet som samlet BVT eksklusiv BVT i branchen, offentlig administration, undervisning og sundhed. 90% af produktionen i denne branche er offentlig, ligesom langt hovedparten af den samlede offentlige produktion ligger i denne branche.

118 10 VækstTendens 2015 Det senest offentliggjorte nationalregnskab for hele landet viser en vækst i BNP på 1,4 pct. i de første tre kvartaler af 2015 i forhold til samme periode året før. Væksten er drevet af fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Der forventes på denne baggrund fortsat positiv vækst i region Sjælland i Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,4% VÆKSTBIDRAG TIL BRUTTOVÆRDI- TILVÆKSTEN I PRIVATE BRANCHER I REGION SJÆLLAND 2014 Industri 0,9% Erhvervsservice 0,2% Finansiering og forsikring 0,2% Information og kommunikation 0,2% Øvrige brancher -0,1% Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

119 VækstTendens PRODUKTIVITETSUDVIKLING Produktivitetsniveauet i Region Hovedstaden ligger højt i forhold til de øvrige regioner. Det hænger i høj grad sammen med, at der ligger nogle store internationale og videnintensive virksomheder, som ikke findes i resten af Danmark, fx inden for industrien, IT og finansiering. Produktivitetsniveauet i Region Sjælland ligger på niveau med de øvrige regioner uden for hovedstaden Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland PRODUKTIVITETS- NIVEAU I PRIVATE BRANCHER 2014 (INDEKS HELE LANDET 2014=100) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA PRODUKTIVITET Produktiviteten refererer til timeproduktiviteten, der udtrykker den reale værditilvækst, som virksomhederne skaber pr. arbejdstime. Forskelle i produktivitetsniveauet inden for en branche kan således skyldes forskelle i arbejdskraftens effektivitet, men også arbejdskraftens sammensætning, forskelle i hvilke maskiner og teknologi, der anvendes i produktionen, og hvordan produktionen er organiseret mv. påvirker timeproduktiviteten.

120 12 VækstTendens 2015 Udviklingen i produktiviteten i private brancher de senere år har forstærket hovedstadens førerposition. Således er produktiviteten i Region Hovedstaden i gennemsnit øget med 0,7 pct. om året siden 2010, mens landsgennemsnittet er 0,1 pct. Også produktivitetsudviklingen i Region Sjælland ligger med 0,3 pct. om året over landsgennemsnittet. 0,7% GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I PRODUKTIVITETEN I PRIVATE BRANCHER ,3% 0,4% -0,2% -0,4% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA PRODUKTIVITETSVÆKST Produktivitetsudviklingen kan bedst betragtes over en længere periode frem for et enkelt år, da virksomhedernes tilpasning af arbejdskraftindsatsen til ændringer i efterspørgslen typisk sker med en vis forsinkelse. I 2009 faldt efterspørgslen markant, men virksomhederne tilpassede arbejdskraftindsatsen over både 2009 og Derfor har vi i VækstTendens 2015 valgt at betragte den gennemsnitlige udvikling i produktiviteten efter 2010 og frem til 2014.

121 VækstTendens Det er især industriens produktivitet, der er vokset kraftigt i Region Sjælland. Således ligger den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst siden 2010 på 4,1 pct., hvilket er højere end i de øvrige regioner. Udviklingen svarer til, at værditilvæksten er øget med 74 kr. pr. arbejdstime eller samlet set 2,7 mia. kr. siden Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at den sjællandske industri er i gang med at omstille sig til en mere videnbaseret produktion. Det indebærer bl.a. en højere grad af udnyttelse af synergieffekter mellem forskning og udvikling i hovedstaden og produktion i Region Sjælland, hvor der er adgang til stabil, faglært arbejdskraft (se VækstTendens 2014). Men også selve industriproduktionen i Region Sjælland bliver mere videnbaseret, hvorfor der bliver flere industrijobs til personer med videregående uddannelser, mens antallet af ufaglærte jobs forsvinder fra industrien. 4,1% 4,0% 2,7% 1,1% GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I PRODUKTIVITETEN I INDUSTRIEN ,9% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA 16% 20% 47% 49% 37% 31% BESKÆFTIGEDE I INDUSTRIEN I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSE 2009 OG Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole og gymnasial uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

122 14 VækstTendens 2015 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Den første af ti konkrete målsætninger i Sjællands regionale vækst- og udviklingsstrategi er en styrket beskæftigelse. I dette afsnit fokuserer vi derfor først på udviklingen i beskæftigelsen i Region Sjællands virksomheder, og ser derefter på, hvordan personer bosat i regionen er tilknyttet arbejdsmarkedet. I 2014 steg fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i regionens virksomheder med 0,6 pct. Stigningen er endnu kraftigere i de første tre kvartaler i Når vi vender blikket mod personer bosat i regionen og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, er der en klar tendens til højere beskæftigelsesfrekvens og lavere ledighedsprocent i kommuner med gode geografiske muligheder for udpendling til hovedstaden. ANTAL ARBEJDSDPLADSER ULTIMO ARBEJDSPLADSER I REGION SJÆLLAND ARBEJDSPLADSER I PRIVATE BRANCHER ARBEJDSPLADSER I OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE De nyeste registerbaserede tal for beskæftigelsesudviklingen i Region Sjælland beskriver udviklingen i I den periode bremsede beskæftigelsesfaldet i Region Sjælland op. Det er første år siden krisen, at antallet af arbejdspladser i regionen ikke falder nævneværdigt. Dermed var der ved udgangen af 2013 knap private arbejdspladser i Region Sjælland. I 2020 er det regionens målsætning, at dette tal skal være steget til Foreløbige opgørelser tyder på, at antallet af arbejdspladser i regionen vokser i både 2014 og 2015 som følge af jobskabelse i de private brancher. Antallet af private arbejdspladser i 2013 var stort set uændret i forhold til året før. I 2014 forventes antallet af private arbejdspladser at vokse med ca. 0,5 pct. svarende til ca nye private arbejdspladser i regionen. Også i 2015 forventes vækst i antallet af private arbejdspladser. Antallet af offentlige arbejdspladser fortsatte med at falde i Samlet har Region Sjælland tabt arbejdspladser i offentlig forvaltning og service siden 2009, og udviklingen forventes at fortsætte i 2014 og Den vedtagne udflytning af ca statslige arbejdspladser til Region Sjælland i 2017 vil således modgå en mangeårig negativ udvikling i regionen.

123 VækstTendens ÆNDRING I ANTAL ARBEJDSPLADSER FORDELT PÅ PRIVATE BRANCHER OG OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE Private brancher Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Offentlig forvaltning og service I alt Estimat OPDELING PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Opdelingen på private og offentlige arbejdspladser er så vidt det er muligt konsistent med opdelingen i nationalregnskabet. De private brancher omfatter private og offentlige virksomheder samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte indeholder fx privatskoler, velgørende organisationer og fagforeninger, mens offentlige virksomheder omfatter eksempelvis Sund og bælt, Statens Serum Institut, Bane Danmark og DR. Offentlig forvaltning og service omfatter staten, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde (arbejdsløshedskasser og Lønmodtagernes Garantifond).

124 16 VækstTendens 2015 I 2014 steg fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i private brancher i Region Sjælland med 0,6 pct., hvilket er en del lavere end i de øvrige regioner undtagen Region Nordjylland, hvor stigningstakten var 0,1 pct. Det var primært beskæftigelse inden for bygge og anlæg, der steg i Region Sjælland. I det offent lige faldt lønmodtagerbeskæftigelsen i alle regioner undtagen Region Hovedstaden. Væksten i den private lønmodtagerbeskæftigelse i Region Sjælland var tiltagende i første halvår 2015, hvor der var 1,4 pct. flere fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere end samme periode året før. I denne se neste periode ligger væksten i Region Sjælland i den høje ende, og væksten er spredt ud på forskellige brancher. I elleve sjællandske kommuner steg lønmodtagerbeskæftigelsen i private brancher i Den største relative stigning oplevede Solrød Kommune med en vækst på 4,6 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i private brancher steg imidlertid kraftigere i især Kalundborg og Greve pga. større arbejdsmarkeder. I absolutte tal mistede særligt Næstved, Vordingborg og Guldborgsund offentlige arbejdspladser. Betragtes udviklingen over de seneste to år har Greve og Solrød haft relativt høj vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen som følge af deres beliggenhed tæt på hovedstaden. Også Kalundborg har haft en relativ pæn vækst, hvilket især skyldes flere ansatte i en stor medicinalvirksomhed. Især på Sydsjælland og Lolland-Falster er lønmodtagerbeskæftigelsen reduceret i perioden. Lejre og Roskilde har også oplevet stor negativ udvikling i absolutte tal det seneste år, hvilket skyldes henholdsvis afskedigelser hos store enkeltvirksomheder og en virksomhedsudflytning fra Roskilde. 1,7% 1,8% 1,4% VÆKST I FULDTIDS- BESKÆFTIGELSEN FOR LØNMODTAGERE FORDELT PÅ PRIVATE BRANCHER OG OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE ,0% Region Hovedstaden 0,6% Region Sjælland -0,5% -0,5% Region Syddanmark -0,1% Region Midtjylland 0,1% -0,7% Region Nordjylland Private brancher Offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik og CfVA BESKÆFTIGELSESSTATISTIKKER Beskæftigelsesudviklingen frem til og med 2013 er beskrevet i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Den måler antal hoveder, der er beskæftiget ultimo november. Desværre bliver den først opdateret med tal for 2014 i april Derfor har vi valgt at inddrage statistikken over fuldtidsbeskæftigelse for lønmodtagere fra Danmarks Statistik. Her omregnes betalte løntimer til antal fuldtidsbeskæftigede. Statistikken beskriver udviklingen frem til 2. kvartal Udviklingen i det samlede antal arbejdspladser (inkl. selvstændige) i 2014 er estimeret på baggrund af udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere, mens antallet af selvstændige er antaget konstant. Ved seneste opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er et antal offentlige arbejdspladser i Roskilde Kommune fejlagtigt registreret som private i den offentliggjorte statistik. Danmarks Statistik retter det ved offentliggørelsen til april. Vi har på denne baggrund korrigeret de offentliggjorte tal.

125 VækstTendens % 4% Lejre Vordingborg Guldborgsund Holbæk Lolland Odsherred Næstved Ringsted 2% 0% -2% VÆKST I FULDTIDS- BESKÆFTIGELSEN FOR LØNMOD- TAGERE FORDELT PÅ PRIVATE BRANCHER OG OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE % -6% Roskilde Sorø Faxe Slagelse Køge Kalundborg Stevns Greve Solrød Private brancher Offentlig forvaltning og service Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Fald på mere end -2% -2% til 0% 0% til 2% 2% til 4% VÆKST I FULDTIDS- BESKÆFTIGELSEN FOR LØNMODTAGERE I PRIVATE BRANCHER Stigning på mere end 4% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

126 18 VækstTendens 2015 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFREKVENSER Såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvenserne er meget ensartede på tværs af regionerne. Således ligger erhvervsfrekvensen mellem 74 og 76 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen varierer mellem 70 og 72 pct. Der er dog forskelle på, hvorfor personer mellem 16 og 66 år er uden for arbejdsstyrken i de forskellige regioner. I Region Sjælland skyldes det i højere grad pensionering (efterløn, førtids- og folkepension samt anden pension) og i mindre grad uddannelse end i de øvrige regioner. Det hænger i høj grad sammen med befolkningens alderssammensætning og uddannelsestilbud i form af fx videregående uddannelsesinstitutioner i regionen. I Sjællands regionale vækst- og udviklingsstrategi er det en målsætning, at erhvervsfrekvensen er steget til 79 pct. i I dag opfylder Solrød, Lejre og Greve kommune dette, mens de øvrige kommuner ligesom regionen som helhed ligger under. Beskæftigelsesfrekvensen ligger mellem 61 og 78 pct. i de sjællandske kommuner. Der er en tydelig tendens til, at jo tættere på hovedstadsområdet, kommunerne er beliggende, jo højere en andel af de beskæftigede pendler på arbejde i København, og jo højere er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne. 76% 74% 74% 74% 74% 72% 71% 70% 72% 70% ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- FREKVENSER NOVEMBER 2013 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Beskæftigelsesfrekvens Erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsesfrekvensen udtrykker andelen af disse personer, som er beskæftiget.

127 VækstTendens % 80% 70% Solrød Lejre Greve Roskilde Stevns Køge Ringsted Faxe Holbæk Sorø Næstved Kalundborg Slagelse Vordingborg Odsherred Guldborgsund Lolland 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% BESKÆFTIGELSES- FREKVENS FORDELT PÅ BESKÆFTIGET I EGEN KOMMUNE OG BESKÆFTIGET UDEN FOR EGEN KOMMUNE NOVEMBER 2013 Beskæftiget i egen kommune Beskæftiget uden for kommunen Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Højere end 80% 65% til 80% 50% til 65% 30% til 50% Lavere end 30% ANDEL AF DE BESKÆFTIGEDE, DER ER BESKÆF- TIGET UDEN FOR KOMMUNEN NOVEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

128 20 VækstTendens 2015 ARBEJDSLØSHED Også ledighedsprocenten i Region Sjælland er på niveau med resten af landet, og variationen på tværs af regioner er begrænset. For alle regioner gælder, at ledigheden er højest for de årige, og den største andel af de arbejdsløse har grundskoleuddannelse eller erhvervsuddannelse. Det hænger bl.a. sammen med den faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft, og at det tager tid for dimittender at finde et job. Ledighedsprocenten på 4,6 pct. i Region Sjælland er et fald på 0,4 procentpoint i forhold til oktober 2014 svarende til færre ledige personer i løbet af det seneste år. Landsgennemsnit 4,5% 4,7% 4,6% 4,6% 3,9% 5,1% ANDEL FULDTIDSLEDIGE OKTOBER 2015 (SÆSONKORRIGERET) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Inden for regionen er der væsentlige forskelle mellem kommunerne. Ledigheden er lavest i kommuner med gode geografiske muligheder for udpendling til hovedstaden, mens den ligger markant over landsgennemsnittet i Slagelse og Lolland kommuner. STATISTIKKER FOR LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHED Den anvendte ledighedsstatistik er et volumenmål, der omregner samtlige ledighedsberørtes ledighed til antal fuldtidsledige. Den omfatter personer, der modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Statistikken er således ikke en opgørelse af antal personer berørt af arbejdsløshed, men de to statistikker følger traditionelt set hinanden tæt. Vi benytter ledighedsstatistikken, da denne opgøres hurtigere end arbejdsløshedsstatistikken.

129 VækstTendens % 6% Lejre Solrød Greve Roskilde Holbæk Ringsted Køge Stevns Kalundborg Sorø Faxe Næstved Odsherred Vordingborg Guldborgsund Slagelse Lolland 5% 4% 3% 2% 1% 0% LEDIGHEDSPROCENT OKTOBER 2015 (SÆSONKORRIGERET) Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Højere end 6% 5% til 6% 4% til 5% LEDIGHEDSPROCENT OKTOBER 2015 (SÆSONKORRIGERET) 3% til 4% Lavere end 3% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

130 22 VækstTendens 2015 EKSPORT I de senere år har væksten på de globale markeder været markant højere end i Danmark, og det er en tendens, der ser ud til at fortsætte (se fx prognoser fra IMF og OECD). Det er derfor af stor betydning for Region Sjællands økonomi, at regionens virksomheder kan konkurrere internationalt og drage fordel af den globale efterspørgselsfremgang. Siden krisen i 2009 er Danmarks eksport af varer og tjenester vokset langt kraftigere end den indenlandske efterspørgsel. Også eksporten fra Region Sjælland har udviklet sig positivt, men såvel eksportandel som antal eksporterende virksomheder er fortsat lav i regionen. I 2013 eksporterede de sjællandske virksomheder for 47,6 mia. kr. Eksporten fra Region Sjælland udviklede sig positivt i 2011 og 2012, men kurven knækkede i 2013, hvor eksporten faldt med 7 pct. Dette fald skyldes hovedsageligt en distributionsomlægning internt i en af regionens store eksportvirksomheder og en faldende oliepris og mængde. Alligevel har Region Sjælland haft højere eksportvækst siden 2010 end de øvrige regioner. Samlet set er eksportværdien steget med 14 mia. kr. siden Den primære årsag er etableringen af en stor raffinaderivirksomhed, der bevirker, at eksporten fra Danmarks største olieraffinaderi siden da er medtaget i den sjællandske eksport. Omvendt er eksporten fra en del sjællandske filialer af større eksportvirksomheder med hovedsæde i andre regioner ikke medregnet i Region Sjællands samlede eksport. I 2014 voksede Danmarks samlede eksport af varer og tjenester med 1,1 pct. Også eksporten fra Region Sjælland forventes at stige med mellem 1 og 2 pct.

131 VækstTendens ,2% 1,9% Region Sjælland 1,3% 2,0% Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland VÆKST I EKSPORTVÆRDI ,0% Kilde: Danmarks Statistik og CfVA EKSPORTSTATISTIKKER I eksportstatistikkerne registreres virksomhedernes eksport fra det område af landet, hvor virksomheden har hovedsæde. Dette er anderledes i nationalregnskabet, hvor fx produktion og BVT opgøres i forhold til arbejdssted. Det betyder, at eksporten fra nogle industrivirksomheder, der er beliggende i Region Sjælland, men har hovedsæde i fx Hovedstadsregionen, ikke medtages i Region Sjællands samlede eksportværdi. I kommuner, der har underafdelinger af større virksomheder, der eksporterer meget, bliver eksporten i statistikkerne derfor lavere end de burde være i forhold til opgørelsen af bl.a. produktion og beskæftigelse. Det gælder særligt Kalundborg, Ringsted og Odsherred. Vi har i VækstTendens opgjort eksportværdien ekskl. forsyningsvirksomhedernes eksport af bl.a. el og gas

132 24 VækstTendens EKSPORTVÆRDI (INDEKS 2010=100) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udviklingen i eksportværdien i Region Sjælland i 2014 er estimeret Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

133 VækstTendens Lejre og Kalundborg havde ekstremt høj eksportvækst i perioden I Kalundborg eksporterer de store industrivirksomheder for værdier, der ligger langt over regions- og landsgennemsnit, og selve udviklingen skyldes hovedsageligt en stor raffinaderivirksomhed. I Lejre Kommune er det især de to store industrivirksomheder, som bidrager væsentligt til eksporten. Køge Kommune havde en meget markant negativ udvikling i eksporten, som dog primært er af registreringsteknisk karakter. Faldet skete i 2013 og skyldes hovedsageligt en distributionsomlægning internt i en af kommunens største virksomheder samt en teknisk hovedsædeflytning af en anden større virksomhed. Ingen af disse ændringer er udtryk for forandring i den reelle værdiskabelse. 252% 447% Køge Stevns Odsherred Solrød 2% 2% 9% 12% 17% 17% 17% 23% 25% 25% 34% SAMLET VÆKST I EKSPORTVÆRDI % -24% -3% -2% Faxe Ringsted Greve Lolland Holbæk Guldborgsund Slagelse Næstved Vordingborg Roskilde Sorø Lejre Kalundborg Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

134 26 VækstTendens 2015 EKSPORTANDELE De sjællandske virksomheder eksporterede 19 pct. af den samlede omsætning i Det er en relativt lille andel i forhold til øvrige regioner. Den lave andel skyldes især en relativt lille eksport fra store virksomheder med over 250 ansatte bl.a. begrundet i hovedsædeproblematikken - se faktaboks ovenover. I forhold til den samlede omsætning ligger de små og mellemstore virksomheders (SMV ere) vareeksport i Region Sjælland på linje med resten af landet. Men den gennemsnitlige eksportværdi er relativt lav blandt sjællandske SMV ere sammenlignet med resten af landet. SMV ere er i denne analyse defineret som virksomheder med færre end 250 ansatte, der har en årlig eksport af varer, der udgør mindst kr. og beløber sig til mindst 5 pct. af virksomhedens samlede omsætning. I 2013 stod de for 25 pct. af Region Sjællands samlede eksport. De resterende 75 pct. er primært vareeksport fra eksporterende virksomheder med mere end 250 ansatte. Dertil kommer serviceeksport, der desværre ikke kan allokeres på virksomhedstype, og eksport fra virksomheder under de nævnte bagatelgrænser. 40% 35% 33,4% 30% 25% 20% 29,4% 18,8% 28,0% 16,3% 25,9% 28,9% 14,4% EKSPORTENS ANDEL AF OMSÆTNINGEN FORDELT PÅ SMV ERE OG ANDRE VIRKSOMHEDER % 10% 5% 0% 4,0% 12,1% 6,7% 11,7% 18,0% 7,9% 14,5% Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland SMV ernes vareeksport Øvrig eksport Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

135 VækstTendens Kun Kalundborg har en eksportandel over landsgennemsnittet på 31 pct. De tre kommuner tæt på Hovedstadsregionen, Lejre, Køge og Roskilde har en andel på over 20 pct., mens de øvrige sjællandske kommuner har eksportandele under 20 pct. 33% 23% 23% 24% 6% 7% 8% 8% 11% 13% 13% 13% 15% 16% 16% 19% 19% EKSPORTENS ANDEL AF OMSÆTNINGEN 2013 Stevns Holbæk Guldborgsund Ringsted Odsherred Sorø Vordingborg Lolland Faxe Solrød Næstved Greve Slagelse Roskilde Køge Lejre Kalundborg Lavere end 10% 10% til 20% 20% til 30% EKSPORTENS ANDEL AF OMSÆTNINGEN 2013 Højere end 30% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

136 28 VækstTendens 2015 ANTAL EKSPORTERENDE VIRKSOMHEDER I 2013 var der registreret virksomheder med eksportomsætning i Region Sjælland. Det er knap 300 mere end i Det svarer til, at 9 pct. af virksomhederne i Region Sjælland har eksportomsætning, hvilket er en relativt lav andel sammenlignet med de øvrige regioner. Den lave andel skyldes bl.a., at Region Sjælland har få vareeksporterende SMV ere sammenlignet med de øvrige regioner. Målet i Sjællands regionale vækst- og udviklingsstrategi er, at 12 pct. af de sjællandske virksomheder har eksportomsætning i % 14% Landsgennemsnit 12% 12% 11% 9% ANDEL EKSPORTERENDE VIRKSOMHEDER 2013 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

137 VækstTendens Ikke overraskende er der ikke nær så stor variation i andelen af virksomheder, der eksporterer, som der er i eksportens andel af omsætningen på tværs af de sjællandske kommuner, hvor enkelte store industrivirksomheder påvirker fordelingen signifikant. Mens omsætningsandelene varierer fra 6 til 33 pct., varierer antalsandelene fra 7 til 13 pct. I fire sjællandske kommuner ligger andelen af eksporterende virksomheder på niveau med landsgennemsnittet på 12 pct. Greve, Roskilde, Køge og Ringsted. I de øvrige kommuner er andelen under landsgennemsnittet. 13% 9% 10% 10% 11% 11% 11% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 8% 8% 8% 8% ANDEL EKSPORTERENDE VIRKSOMHEDER 2013 Kalundborg Odsherred Stevns Guldborgsund Lolland Vordingborg Faxe Holbæk Næstved Slagelse Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Roskilde Greve Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

138 30 VækstTendens 2015 IVÆRKSÆTTERI Iværksætteriet er af stor betydning for Region Sjællands erhvervsstruktur, og det er i den regionale vækst- og udviklingsstrategi udpeget som én af fem vækstdrivere. Det er iværksætterne, der skaber en meget stor andel af de nye job. Dette betegnes nettojobskabelsen, og de seneste år har den for Region Sjælland ligget på ca nye job årligt. Der bliver etableret færre virksomheder i Region Sjælland end i Hovedstaden også relativt set. Til gengæld en iværksætternes overlevelsesrate et stykke over landsgennemsnittet i hovedparten af de sjællandske kommuner. Og jobskabelsen fra iværksætteriet udgør ligeledes en større andel af det totale antal job i Region Sjælland end det gør på landsplan % NYE VIRKSOMHEDER BLEV ETABLERET I REGION SJÆLLAND I NYE JOB SKABTE DE I REGIONEN. JOB HAR DE SENESTE FEM IVÆRKSÆTTERÅRGANGE SKABT I REGION SJÆLLAND. DET SVARER TIL HVERT 14. JOB I DE PRIVATE BRANCHER. AF VIRKSOMHEDERNE I REGION SJÆLLAND MED OPSTART I 2012 VAR FORTSAT AKTIVE I 2014 Kilde: Danmarks Statistik og CfVA NYE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE Nye virksomheder er i VækstTendens 2015 defineret som private virksomheder, der er nye. Det er nyoprettede virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. Iværksætteren er defineret som personen bag den nye virksomheder. Dvs. den primære ejer og/ eller leder. Iværksættere er altså personer, der har oprettet en ny virksomhed.

139 VækstTendens Antallet af nyetableringer faldt til et lavt niveau i 2009 efter flere år på et meget højt niveau. Region Sjælland har siden 2009 fulgt nogenlunde samme udvikling som de øvrige regioner. Gældende for hele landet ses et fald i etableringsniveauet fra 2011 til Foreløbige prognoser tyder dog på, at niveauet stiger igen de kommende år ANTAL NYETABLERINGER (INDEKS 2009=100) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark, Midt- & Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA 42% 28% Vordingborg Lejre 3% 4% 8% 10% 10% 13% 14% 15% 16% 19% 21% 21% 22% UDVIKLING I ANTAL NYETABLERINGER % -6% Næstved Solrød Holbæk Sorø Roskilde Kalundborg Ringsted Greve Lolland Køge Guldborgsund Faxe Odsherred Stevns Slagelse Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

140 32 VækstTendens 2015 Etableringsraten er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige fire regioner. For kommunerne i Region Sjælland gør det sig ligeledes gældende, at etableringsraten ligger over landsgennemsnittet i de tre hovedstadsnære kommuner Greve, Roskilde og Køge, mens den ligger under landsgennemsnittet i de øvrige 14 kommuner. 8,2% 5,7% 5,6% 5,4% 4,9% ETABLERINGSRATE 2012 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA ETABLERINGSRATE Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. ETABLERINGSFREKVENS Etableringsfrekvensen udtrykker antallet af nye virksomheder i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-66-årige).

141 VækstTendens Lavere end 6% 6% til 7% ETABLERINGSRATE % til 8% Højere end 8% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA Færre end 4 4 til 5 5 til 6 ETABLERINGS- FREKVENS til 7 Flere end 7 Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

142 34 VækstTendens 2015 Etableringsraten er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige fire regioner. For kommunerne i Region Sjælland gør det sig ligeledes gældende, at etableringsraten ligger over landsgennemsnittet i de tre hovedstadsnære kommuner Greve, Roskilde og Køge, mens den ligger under landsgennemsnittet i de øvrige 14 kommuner. 100% 80% 95% 79% 60% 67% 61% OVERLEVELSESRATE FOR NYE VIRKSOM- HEDER I REGION SJÆLLAND (VIRKSOMHEDER ETABLERET I PERIODEN OVERLEVELSE PR. ULTIMO 2013) 40% 20% 0% Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år 54% Efter 5 år 49% Efter 6 år 45% 44% 43% Efter 7 år Efter 8 år Efter 9 år 38% 38% 35% Efter 10 år Efter 11 år Efter 12 år Kilde: Danmarks Statistik og CfVA OVERLEVELSESRATE De nye virksomheders overlevelsesrate udtrykker antallet af fortsat aktive virksomheder i forhold til det oprindelige antal nyopstartede virksomheder i etableringsåret. I VækstTendens er en virksomhed defineret som overlevet, hvis den stadig kan leve op til de krav, der gjorde, at den blev klassificeret som en reelt aktiv virksomhed. Det betyder, at den stadig skal have udbetalt løn til mindst et halvt årsværk eller have en omsætning, der svarer til en indtjening på dette niveau. Overlevelse er ikke nødvendigvis et mål for alle iværksættere. Nogle virksomheder bliver solgt til andre virksomheder eller ophører ganske enkelt, når deres kontrakter udløber. Dette er dog kun tilfældet for et begrænset antal virksomheder, og derfor kan overlevelsesraten bruges som en indikator på iværksætternes generelle vilkår og evner.

143 VækstTendens % 82% 81% 81% Landsgennemsnit 80% 78% OVERLEVELSESRATE EFTER TO ÅR FOR VIRKSOMHEDER MED OPSTART I 2011 OG 2012 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA Lavere end 75% 75% til 80% 80% til 85% Højere end 85% OVERLEVELSESRATE EFTER TO ÅR FOR VIRKSOMHEDER MED OPSTART I 2011 OG 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

144 36 VækstTendens 2015 Iværksætteriet står for en markant del af den samlede jobskabelse i mange af de sjællandske kommuner. Især i kommuner, hvor en stor del af befolkningen ellers pendler til arbejde i andre kommuner, har iværksætteriets jobskabelse stor betydning for den samlede erhvervsstruktur. Mange kommuner med en høj andel job skabt af iværksættere har ikke overraskende en stor andel af selvstændige blandt de beskæftigede personer i kommunen. Andel selvstændige kan dog i højere grad ses som en indikator på den historiske tradition for entreprenørskab snarere end den nuværende. 91% 86% 80% 80% 80% 80% 80% 80% 81% 82% 82% 82% 84% 84% OVERLEVELSESRATE EFTER TO ÅR FOR VIRKSOMHEDER MED OPSTART I 2011 OG % 76% 77% Slagelse Sorø Næstved Lolland Greve Faxe Vordingborg Holbæk Roskilde Odsherred Guldborgsund Stevns Køge Solrød Kalundborg Ringsted Lejre Kilde: Danmarks Statistik og CfVA IVÆRKSÆTTERIETS JOBSKABELSE I REGION SJÆLLAND ET ÅR EFTER OPSTART (FORDELT PÅ IVÆRK- SÆTTERÅRGANGE ) Årgang 2007 Årgang 2008 Årgang 2009 Årgang 2010 Årgang 2011 Årgang 2012 Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

145 VækstTendens Lavere end 8% 8% til 12% 12% til 16% Højere end 16% ANDEL PRIVATE JOB (2013) SKABT AF IVÆRKSÆTTER- ÅRGANGENE Landsgennemsnittet er 12 %. Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA Lavere end 6% 6% til 8% 8% til 10% 10% til 12% ANDEL AF BESKÆFTIGEDE PERSONER, DER ER SELVSTÆNDIGE 2013 Højere end 12% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

146 38 VækstTendens 2015 DETAILHANDEL Ét af Region Sjællands overordnede vækst- og udviklingstemaer er, at regionen skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. I den forbindelse spiller detailhandelen en stor rolle, og især mulighederne for dagligvarehandel i nærområdet er et vigtig parameter for valg af bosætningsområde. Detailhandelen har desuden stor betydning for beskæftigelsen lokalt. Derfor fokuserer vi i dette afsnit på udviklingen i detailhandelen i Region Sjælland og påviser, at beskæftigelsen inden for detailhandel er faldet markant de senere år. Men der er dog fortsat relativt nem geografisk adgang til dagligvarehandel i hele regionen også i yderområderne. Detailhandelen har ændret struktur de senere år. Der er kommet færre fysiske forretninger, og især antallet af specialvareforretninger i de mindre og mellemstore byer er faldende. For dagligvarehandelen er antallet af butikslukninger mindre markant, men der ses også her en faldende beskæftigelse. En del af årsagen er, at en stigende del af vores dagligvarehandel foretages i discountbutikker med færre ansatte end andre supermarkeder og købmandsbutikker ER BESKÆFTIGET INDEN FOR DETAILHANDEL I REGION SJÆLLAND. BRANCHEN STÅR SÅLEDES FOR MERE END HVER 10. ARBEJDSPLADS DETAILHANDELSBUTIKKER ER DER I REGION SJÆLLAND ER FORRETNINGER MED DAGLIGVAREHANDEL. HERAF ER 400 SUPERMARKEDER OG 250 MINDRE KØBMANDSBUTIKKER OG KIOSKER MED DAGLIGVAREHANDEL Kilde: Danmarks Statistik, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og CfVA

147 VækstTendens Supermarked Mindre købmandsforretning eller kiosk med dagligvareudbud DAGLIGVARE- FORRETNINGER I REGION SJÆLLAND 2015 Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Geodatastyrelsen og CfVA

148 40 VækstTendens 2015 De seneste seks år er beskæftigelsen inden for detailhandel faldet i hele landet, og fra 2009 til 2014 forsvandt hvert 20. lønmodtagerjob i denne branche. I denne udvikling ses samtidig nogle markante regionale forskelle hvor udviklingen frem til 2011 nogenlunde var den samme i alle regioner, har beskæftigelsestabet siden hen været størst i Region Sjælland og mindst i Hovedstaden UDVIKLING I DETAILHANDELS- BESKÆFTIGELSEN FOR LØNMODTAGERE (INDEKS 2009=100) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark, Midt- & Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA 23% Landsgennemsnit 12% 9% 11% 11% 11% 12% 14% 14% 16% 16% 16% 17% 17% 17% 18% 18% 19% DETAILHANDELENS ANDEL AF ARBEJDS- PLADSER INDEN FOR DE PRIVATE BRANCHER 2014 Kalundborg Sorø Faxe Stevns Lejre Ringsted Vordingborg Roskilde Holbæk Lolland Slagelse Solrød Odsherred Guldborgsund Køge Næstved Greve Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

149 VækstTendens UDVIKLING I DETAILHANDELS- BESKÆFTIGELSEN FOR LØNMOD- TAGERE 2010 TIL 2014 Fald på mere end 10% Fald på 5 til 10% Fald på 0% til 5% Stigning på 0% til 5% Stigning på 5 til 10% Stigning på mere end 10% Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

150 42 VækstTendens 2015 FLYTNINGS- OG PENDLINGSMØNSTRE Det sidste afsnit i denne publikation tager temperaturen på Region Sjællands nuværende status som et attraktivt sted at bo og arbejde. I både 2014 og 2015 har der været nettotilflytning til regionen, ligesom antallet af personer, der pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland er vokset støt siden krisen PERSONER BOR I REGION SJÆLLAND PR. OKTOBER 2015 PERSONEN ER BEFOLKNINGSTALLET STEGET MED DET SENESTE ÅR For første gang siden krisen oplevede Region Sjælland en positiv nettotilflytning i 2014, hvor personer flyttede til regionen en stigning på ca i forhold til året før. Netto flyttede knap personer til Region Sjælland fra andre landsdele i Også nettoindvandringen bidrog positivt til udviklingen, mens fødselsoverskuddet fortsat var negativt. Langt hovedparten af tilflytterne kom fra Hovedstaden (80 pct.), 10 pct. fra Syddanmark og 10 pct. fra Midt- og Nordjylland BEFOLKNINGS- TILVÆKST I REGION SJÆLLAND FORDELT PÅ FØDSELS- OVERSKUD, NETTO- TILFLYTNING OG NETTOINDVANDRING Nettoindvandrede Fødselsoverskud Nettotilflyttede Befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

151 VækstTendens Der er traditionelt mange personer, der flytter mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. I 2014 var der for første gang siden 2008 flere personer, der flyttede fra Region Hovedstaden til Region Sjælland end omvendt. Mens tilflyttere til Region Hovedstaden i højere grad består af unge under 25 år, der flytter til København for at studere, er tilflytterne til Region Sjælland i højere grad børnefamilier, der som følge af de stigende priser på ejerlejligheder og enfamiliehuse i Hovedstaden er tiltrukket af bl.a. de lavere huspriser i Region Sjælland FLYTNINGER MELLEM REGION SJÆLLAND OG REGION HOVEDSTADEN Flytning fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Flytning fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik og CfVA PRISINDEKS FOR EJENDOMSSALG (INDEKS 2006=100) Enfamiliehuse i Region Hovedstaden Enfamiliehuse i Region Sjælland Ejerlejligheder i Region Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

152 44 VækstTendens 2015 Kun fem sjællandske kommuner oplevede nettofraflytning i Det gik især hårdt ud over Lolland Kommune. Særligt de østsjællandske kommuner havde høj nettotilflytning. Køge og Greve kommune havde nettotilflytning på over 8 pct. NETTO- TILFLYTNING PR INDBYGGERE 2014 Lavere end 4-4 til 0 0 til 4 4 til 8 Højere end 8 Kilde: Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og CfVA

153 VækstTendens PENDLINGSMØNSTRE Siden krisen er antallet af personer, der pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland steget støt hvert år. Pendling den anden vej er faldet lidt, dog med en svag stigning det seneste år. Samlet set er der dog stor forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der pendler uden for regionen. Således pendler 24 pct. af de beskæftigede bosat i Region Sjælland på arbejde i hovedstaden, mens andelen af de beskæftigede bosat i Region Hovedstaden, der pendler til Region Sjælland, kun er 3 pct. Pendlerne har en højere gennemsnitsindkomst end personer, der er beskæftiget inden for Region Sjælland. Forskellen hænger i høj grad sammen med, at pendlerne i gennemsnit har et højere uddannelsesniveau end personer, der er beskæftiget inden for Region Sjælland. Dette er dokumenteret i bilagsrapporten til grundlagsanalysen til Region Sjællands vækst- og udviklingsstrategi (CfVA 2014) BESKÆFTIGELSE BLANDT PENDLER- GRUPPER NOVEMBER 2008 NOVEMBER 2013 (INDEKS NOVEMBER 2008=100) Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Hovedstaden Pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Sjælland Pendlere fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

154 46 VækstTendens 2015 FOR BORGERE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT bor og arbejder i egen kommune pendler til en af Region Sjællands øvrige kommuner pendler til Region Hovedstaden pendler til øvrige regioner FOR ARBEJDSPLADSERNE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT pendler fra samme kommune pendler fra en af Region Sjællands øvrige kommuner pendler fra Region Hovedstaden pendler fra øvrige regioner

155 VækstTendens

156 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

157 Bilag: 5.1. Fordeling af budgetpuljer 2017.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12955/16

158 Udvalg mio. kr. Fordeling af besparelse på 16,97 mio. kr. i 2017 Fordeling af 15 mio. kr. i budget 2017 Udv for Økonomi, Planlægning & Udvikling 2,8 2,5 Erhvervsudvalg* 0,4 0,1 Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalg 0,3 0,3 Socialudvalg 4,0 3,6 Sundheds- og Psykiatriudvalg 2,1 1,8 Teknik- og Miljøudvalg 1,0 0,9 Børne-, Unge- og Familieudvalg* 5,8 5,4 Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg 0,5 0,4 I alt 16,9 15,0 * ØPU besluttede at øge reduktionen i EU med kr. og mindske reduktionen i BUF med kr. Dette gælder dog kun fordelingen af 16,97 mio. kr.

159 Bilag: 6.1. Detaljeret budget 2016 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7468/16

160 Profitcenter ERHVERVSUDVALGET BUDGET (2016-priser) Udgiftsbaseret Korrigeret budget incl. tidligere disponeret DKK Erhvervsudvalgets ramme Vordingborg Erhverv - aftalesum Drift af Vordingborg Erhverv Udviklingspuljen - Erhvervsudvikling Puljen + projekter finaniseret fra puljen Ikke disponeret - Udviklingspuljen - Erhvervsudvikling Indsat for Bygge- og Anlægsvirksomheder Puljen afsat til at udvikle og styrke Vordingborg Kommunes eksisterende potentialer og fremtidige erhvervsmuligheder. Erhvervsinitiativer for at styrke de lokale håndværksvirksomheders viden om tilbudsgivning på bygge- og anlægsopgaver. Projekt i regi af VE Projektleder Iværksætterindsats Forstærket indsatsen over for kommunens iværksættere, gennemføres i regi af VE Soft Landing Tværnationalt eksportfremmeprojek,t gennemføres i regi af VE Visit Sydsjælland-Møn Driftsbidrag til Visit Sydsjælland-Møn Udviklingspuljen - Turismeudvikling Puljen + projekter finaniseret fra puljen Ikke disponeret - Udviklingspuljen - Turismeudvikling Pujle afsat til fremme af turismeudvikling Sejl til Danmarks vildeste cykeldestinat Projektet skal styrke de kvalitetsmæssige rammer for cykelturisme på Møn Driftstilskud/medlemsbidrag Driftsbidrag til Fonden Femern Bælt Driftsbidrag til EU kontor Bruxelles Kommunalt bidrag "Væksthuse" Markedsføring De Danske Sydhavsøer Fonden Femern Belt Development arbejder for at forene alle væsentlige interesser i forbindelse med Femern Bælt byggeriets realisering for derigennem at skabe vækst i erhvervsliv, turisme, uddannelse og samarbejde hen over grænsen. Bruxelleskontoret er et samarbejde mellem de sjællandske kommuner, Region Sjælland og Vækstforum Sjælland. Kontoret hjælper med: EU-fonde, Netværk i EU, Projektansøgninger, Partnerskabssøgninger og Strategisk rådgivning. Væksthus Sjælland er ejet og finansieret af kommunerne i Region Sjælland. Væksthuset er etableret for at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skabe arbejdspladser, eksport og øget omsætning. Markedsføringsindsats i regi af det nye fælleskommunale turismeselskab Visit Sydsjælland-Møn A/ S. Puljer til fastlagte formål Særlige udviklingsinitiativer Erhvervskontoen Samarbejde med nordtyske kommuner Iværksætteri og innovation i folkeskolen Benyttes til enkeltstående udgifter i forbindelse med udvikling af erhvervs- og turisme indsatsen, f.eks. konsulentudgifter i forbindelse med ansættelse af direktør for Vordingborg Erhverv A/S. Årligt medlemskab af Reglab på kr årligt finaniseres af denne puljen. Medlemskabet giver fri adgang til REG LABs konferencer, seminarer, fokusnetværk og til de analyser, som gennemføres i REG LAB regi. Resterende midler benyttes til ad'hoc opgaver indenfor erhvervsudvikling, f.eks. Vordingborg Kommunes andel af Erhvervsprisen, udarbejdelse af hvidbøger, annoncer, rapporter mv. Pulje afsat til en mårettet indsat for at få knyttet kontakt til en region eller kommune i nordtyskland. Formålet er, at styrke Vordingborg Kommunes mulighed for, at drage maksimal nytte af den kommende faste Femern Bælt forbindelse til Tyskland. Pulje afsat til at styrke båndene mellem skole og erhvervsliv og udbrede undervisningsforløb i innovation og iværksætteri til alle skoler i Vordingborg Kommune. Projekttilskud Projekt Fælles Turismemarkedsføring Projekt Fælles Turismemarkedsføring. Projektet har to formål - at skabe en regional markedsføringskampagne over for indenlandske turister og udenlandske turister og at afprøve en mulig platform for et offentligt/ privat samarbejde mellem region, kommuner, nationale og lokale turismeaktører De med gult markede budgettal omhandler bevillinger, som finansieres af 2015-budget og dermed først indarbejdets i korigeret budget 2016, når Kommunalbestyrelsen har behandlet sagen om overførsel af uforbrugte midler fra 2015 til IKKE DISPONEREDE MIDLER I BUDGET 2016 Frie midler Særlige udviklingsinitiativer Erhvervskontoen Heraf disponeret Fonden Fermern Bælt - hjemmeside erhvervsgrunde langs motorvejen Årligg tilskud VUET Reg Lab kontigent Forventede fri midler

161 Bilag: 7.1. Effektmål for Vision 2030 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9339/16

162 VISION 2030 vordingborg.dk EFFEKTMÅL FOR VISION 2030

163 Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Effektmål for Vision 2030 Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Signe Hindborg Riise-Knudsen

164 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING BØRNE- UNGE OG FAMILIEUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer KULTUR-, IDRÆTS OG FRITIDSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer SOCIALUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer SUNDHEDS- OG PSYKIATRIUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer ERHVERVSUDVALGET Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer UDVALGET FOR ØKONOMI, PLANLÆGNING OG UDVIKLING Oversigt Beskrivelse af succesindikatorer

165 1. INDLEDNING Vordingborg Kommune oplever et stigende økonomisk pres med et begrænset økonomisk råderum til følge. Derudover ses der også en øget opgavekompleksitet og forventningerne fra borgere og politikere er ligeledes stigende. Dette medfører et stigende behov for prioritering af ressourcer og indførelse samt prioritering af effektmål. Som et led i arbejdet med at løse ovenstående udfordringer vedtog en enig kommunalbestyrelse i efteråret 2014 en ny Vision Visionen fastsætter retningen for kommunens arbejde, fokus og prioritering frem mod De overordnede temaer i Vision 2030 er: Havudsigt og storbyen tættere på Familier og aktive mennesker udfolder sig Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Arbejdspladser, innovation og god smag Turisme i særklasse De 7 temaer i visionen er vigtige for hele kommunen på tværs af udvalg og forvaltninger. Temaernes vigtighed kræver derfor Kommunalbestyrelsens og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udviklings opmærksomhed. Der vil derfor ske en årlig opfølgning i forbindelse med årsberetningen. Der er for hvert tema udarbejdet effektmål og succesindikatorer, som er de politiske udvalgs bidrag til at løfte Vision Det er udviklingen i disse effektmål og de tilknyttede succesindikatorer, der vil danne grundlag for den årlige opfølgning og de løbende drøftelser. Effektmålene er mål for de effekter, der politisk ønskes og forventes af de leverede ydelser. Da effektmålene kan være relativt langsigtede er der opstillet succesindikatorer, som giver en indikation af retning og hastighed for opfyldelsen af effektmålet. Succesindikatorer til effektmål, som hører naturligt til i et politisk udvalg, overvåges og vedligeholdes af udvalgets forvaltning(er). I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem temaerne i Vision 2010 og udvalgenes effektmål. 4

166 Effektmål for Vision 2030 Flere unge uddanner sig Øget sundhed og trivsel blandt skolebørn Øget omsætning i turisterhvervet Flere unge i uddannelse og job Et attraktivt uddannelsesog ungdomsmiljø Turisme i særklasse Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksisterende image Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Arbejdspladser, innovation og god smag Vision 2030 Havudsigt og storbyen tættere på Flere ledige står til rådighed og er Kvalificerede Øget innovation Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Flere arbejdspladser Attraktive bosætningsmuligheder Bedre erhversklima Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Familier og aktive mennesker udfolder sig Øget frivilligindsats Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelser Færre forebyggelige indlæggelser Bedre vilkår for erhvervsaktive familier Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Udsatte borgeres sundhed forbedres via kultur og idrætstilbud Øget folkesundhed Bedre, mere og tilgængelig natur Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Børne-, Unge- og Familieudvalget Erhvervsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget Sundheds- og Psykiatriudvalget Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling 5

167 2. BØRNE- UNGE OG FAMILIEUDVALGET 2.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de allerdårligste elever i læsning og matematik Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven Elevers trivsel Sprogvurderingen af de 3-5 årige Antallet af udsatte unge, der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik Flere unge uddanner sig Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Andelen af forældre til udsatte børn og unge der er i job eller under uddannelse Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Andel af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutioner og klubber Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 6

168 2.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Flere livsduelige og ressourcestærke børn og unge Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Baseline: 2015: 2016: 2017: Nationale test Årligt ultimo / primo kalenderåret Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik Andelen af de elever der får 10 og 12 ved afgangsprøverne i dansk og matematik skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Andelen af elever der får 02 i de nationale test (afgangsprøver?) for læsning og matematik skal reduceres år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: Folkeskolens afgangsprøver 9. og 10. klasse Årligt maj/juni Indhold Elevers trivsel Elevernes trivsel skal øges Baseline: 4,0 2015: 4,3 2016: 4,6 2017: 5,0 DCUM Undervisningsmiljø og trivselsmåling Årligt jan-marts Indhold Karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved afgangsprøven Karaktergennemsnittet skal forhøjes med gennemsnitlig 1 karakter i dansk og matematik ved afgangsprøven i 2017 ift Baseline: 2015: +0, : +0, : +1 Folkeskolens afgangsprøver Årligt maj/juni 7

169 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Sprogvurderingen for de 3-5 årige Vordingborg Kommune er i 2016 på landsgennemsnittet i forhold til resultaterne af sprogvurderingerne. Resultaterne af sprogvurderingen for de 3-5 årige skal øges år for år Baseline: 8 % af de 3 årige og 13 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2015: En forbedring af resultaterne fra Med sprogvurderings værktøjet fra Rambøll Når børnene er 3 og 5 år (alle børn) 2016: 5 % af 3 årige og 10 % af de 5 årige har brug for en fokuseret indsats 2017: Der kan registreres forbedrede sproglige kompetencer siden 2016 for børnene i 0-klasse. Indhold Antallet af udsatte unge der gennemfører 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Mindst x% af udsatte unge skal gennemføre 9. klasse med mindst 2 i matematik og dansk Baseline: Skal 2015: Andelen 2016: Andelen 2017: Andelen undersøges. af unge i udsatte af unge i udsatte af unge i ud- Der tages udgangspunkt positioner, der positiosatte positioner, i de kommer ud af ner, der kom- der kommer ud unge, der gik skoleåret mer ud af skoleåret af skoleåret ud af 9. og skal stige skal klasse i 2014, med XX % skal stige med stige med XX % der også var XX % sager i Børn og Unge Cpr.nr. på de unge, der er sager i Børn og Unge sammenkøres med UU s registreringer af karaktererne i dansk og matematik. Der er tale om unge, der er borgere i Vordingborg Kommune og elever i Vordingborg Kommunes skoler. Inden udgangen af skoleåret for baseline, årligt maj/juni 8

170 Tema Indhold Indikatornavn Andelen af forældre til udsatte børn der er i job og/eller uddannelse Indikatorbeskrivelse X% forældre til udsatte børn skal være i job og/eller uddannelse Progressionsmål Baseline: Kendes for indikator ikke Hvordan måles? Hvornår måles? 2015: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % 2016: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % 2017: Andelen af forældre til børn i udsatte positioner, der er i job eller uddannelse stiger fra XX % til YY % Det undersøges hvor mange forældre hvis børn er en sag i Børn og Unge, der er udenfor arbejdsmarkedet. Sammenkøres med oplysninger fra Job- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om børn og forældre bosiddende i Vordingborg Kommune. I løbet af 2015 og løbende Flere unge uddanner sig Tema Indhold Indikatornavn Andelen af unge i udsatte positioner der gennemfører en ungdomsuddannelse Indikatorbeskrivelse Mindst 50 % af unge i udsatte positioner har som 25 årige gennemført Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? en ungdomsuddannelse (de nationale 2020 mål) Baseline: Andelen i Vording- er steget til 28 % 2015: Andelen borg var i %. Der skal udarbejdes en ny baseline for : Andelen er steget til 35 % 2017: Andelen er steget til 40 % Sager i Børn og Unge sammenkøres med oplysninger fra UU. Der er tale om unge bosiddende i Vordingborg Kommune. Løbende hvert år Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en gymnasial uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: 9

171 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en erhvervsuddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Indhold Andelen af ungdomsårgangene der gennemfører en videregående uddannelse Baseline: 2015: 2016: 2017: Bedre vilkår for erhvervsaktive forældre Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne og klubber 75 % af forældrene der anvender tilbuddet udtrykker tilfredshed med åbningstiderne i daginstitutionerne gennem brugen af den og dialogen med personalet i institutionen. Baseline: Der 2017: Løbende er pr. 1. januar justeringer med udbudt 60 børneenheder for- faktiske behov, udgangspunkt i delt på fire institutioner med ressourcemæs- effektiv drift og ekstra udvidet sige prioriteringer. åbningstid (64,45 t pr uge). 2015: Mindst 50 procent af pladserne med ekstra udvidet åbningstid anvendes og der er efterspørgsel i alle fire institutioner. Den fulde almindelige åbningstid udnyttes både morgen og eftermiddag i både daginstitutioner og klubber. 2016: Den ekstra udvidede åbningstid og den almindelige åbningstid i dagtilbud og klubber er tilpasset på baggrund af evalueringsresultatet, så der er sammenhæng mellem det faktiske behov, efterspørgsel og hensynet til effektiv drift. Hvordan måles? Optælling af brugen af tilbud om tilkøb af modul der giver mulighed for at benytte en udvidet åbningstid Optælling af udnyttelsen af den konkrete udvidede åbningstid (morgen og eftermiddag) Optælling af udnyttelsen af den almindelige åbningstid i daginstitutioner og klubber(morgen og eftermiddag) Hvornår måles? Første gang efteråret

172 3. KULTUR-, IDRÆTS OG FRITIDSUDVAL- GET 3.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget frivillig indsats Fastholdelse af andelen af medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Flere stjerner udklækkes i Vordingborg Kommune Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Flere børn og unge deltager i kultur- og idrætstilbud Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Antal forløb hvor foreninger og kulturelle institutioner varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af nationale og internationale mestre Antal aktive idrætsudøvere der udtages til/ deltager i træning på landshold Antal optagne på kompetencegivende og talentudviklende uddannelser inden for kunst, teater, musik, dans Antal frivillige der bidrager til events Events der styrker det eksterne image Antal aktivitets og anlægsprojekter som tager udgangspunkt i kystlinjen, og de kommunale havne Antal kultur- og fritidstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Unik eventkultur løfter idrætten og kulturen til nye højder Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 11

173 3.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget frivillig indsats Tema Indhold Indikatornavn Fastholdelse af andelen af medlemmer under 25 år i godkendte foreninger Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Stigning af medlemmer i godkendte foreninger Baseline: opgørelse 2014 som i : niveau Indberetning Foreningsportalen Ved den årlige indberetning/afslutning / tilskudsansøgning 2016: 2017: niveau som i 2016 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal forløb hvor foreninger og kulturelle institutioner varetager opgaver i forbindelse med events og/eller Den Åbne Skole Antallet af foreninger og kulturelle institutioner der er medarrangør af events/medhjælpere ved events/indgår samarbejde med skoler/dagtilbud skal stige år for år Baseline: optælling af delta- 2015: +5% 2016: + 10% 2017: + 10 % gende foreninger i 2014 Registrering ved planlægning/ evaluering af hver Event, Registrering ved indgåelse af partnerskabsaftaler. Årligt ultimo året Flere stjerne udklækkes i Vordingborg Kommune Tema Indhold Indikatornavn Antal nationale og internationale mestre Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Nationale og internationale mestre skal stige år for år Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen Årligt ved afholdelse af arrangement for mestre Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal aktive idrætsudøvere der udtages til/ deltager i træning på landshold Antallet af aktive udøvere der udtages til og deltager i landsholdssamlinger og -træning øges. Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Optælling / registrering/ talentstøtte puljen samt spørgeskemaer til foreningerne Årligt 12

174 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal optagne på kompetencegivende og talentudviklende uddannelser inden for kunst, teater, musik, dans Antallet af børn og unge der søger og optages på f.eks. Musikgrundkursus, Billedkunstgrundkursus,Teatergrundkursus, Talentskolen, Teaterhøjskolen Rødkilde og lignende, - samt statslig anerkendte uddannelser Baseline: 2015: 2016: 2017: opgørelse 2014 Registrering optælling. Årligt Events der styrker det lokale frivillige og det eksterne image Tema Indhold Indikatornavn Antal frivillige der bidrager til events Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Frivillige der tager initiativ/deltager i planlægning/afvikling af events Baseline: 2015: + 10% 2016:+ 5% 2017:+5% opgørelse 2014 Registrering af frivillige ved kendte eksisterende events Registrering af frivillige ved udvikling og gennemførsel af nye events Årligt ved evaluering af hver enkelt event Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Events der styrker det eksterne image Tydelig kommunikation både internt og eksternt af events, arrangementer og initiativer Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse 2014 Opgørelse af pressemeddelelser, bragte historier i lokale, regionale og nationale og internationale medier. Registrering af antal regionale, nationale og internationale deltagere i events (Waves, Gutter Island, Vilde vulkaner, og lignende- deltagerantal over 300 deltagere). Spalteplads, minutter i radio og TV, antal hits på hjemmeside, antal likes, følgere på Facebook siden Oplev Vordingborg. Antal internationale deltagere i kultur og idrætsevents (over 300 deltagere). Målemetode ved at benyttet elektronisk overvågningssystem/målesystem. Løbende efter hver event 13

175 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Aktivitets og anlægsprojekter med fokus på vandkantaktiviteter Aktiviteter som planlægges og gennemføres i forbindelse med kommunens kystlinje Anlægsarbejder som planlægges og iværksættes for at understøtte, udvikle og markedsføre kommunens kystlinje. Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse 2014 Optælling/ registrering/dokumentation af aktiviteter, projekter og anlægsarbejder Årligt ultimo året Flere børn og unge der deltager i kultur- og idrætstilbud Tema Indhold Indikatornavn Antallet af kultur og idrætstilbud til børn og unge i dagtilbud, skole og fritid Indikatorbeskrivelse Indgåelse af samarbejdsaftaler/partnerskabskontrakter, oprettelse af nye aktivitetstilbud. Progressionsmål for Baseline: Opgø- 2015: + 10% 2016:+ 10% 2017: + 5% indikator Hvordan måles? Hvornår måles? relse 2014 Registrering af events/kulturprojekter/idrætsstævner/aktiviteter målrettet børn og unge Registrering af indgåede partnerskabsaftaler i Åben Skole Indberetning fra hver arrangør ved hvert enkelt stævne projekt/event Udsatte borgeres sundhed og trivsel forbedres Tema Indhold Indikatornavn Antal kultur- og idrætsprojekter målrettet udsatte borgere Indikatorbeskrivelse Projekter i tæt samarbejde med arbejdsmarked, sundhed og Børn og Familie. Progressionsmål for indikator Baseline: Opgørelse : + 10% 2016: + 10% 2017: + 5% Hvordan måles? Optælling/ registrering af arrangør, - indberetning ved slutindberetning og regnskabsaflæggelse. Hvornår måles? Årligt ultimo året 14

176 4. SOCIALUDVALGET 4.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp BC rehabilitering Velfærdsteknologi Familier og aktive mennesker udfolder sig Færre unødige genindlæggelser Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Tag-imod besøg Uanmeldte tilsyn Familier og aktive mennesker udfolder sig 4.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Hel eller delvis uafhængighed af pleje, omsorg og praktisk hjælp Tema Indhold Indikatornavn BC rehabilitering Indikatorbeskrivelse Pleje og Omsorg udviklet redskab siden 2013, udvikling fastholdes over 3 år Progressionsmål for indikator Baseline: : 2016: 2017: Hvordan måles? Datatræk fra CSC Hvornår måles? Årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Omfanget af teknologi skal udbygges i perioden. Måles ved KLs velfærdsteknologiske indikatormåling (redskab udviklet af KL ) og BC velfærdsteknologi (redskab udviklet af Pleje og Omsorg ) Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt vedrørende BC og halvårligt vedrørende KL Indhold Andel af 90+ årige der ikke samtidig får både praktisk og personlig hjælp Andelen af de 90+ årige, der ikke samtidig får både personlig og praktisk hjælp skal øges Baseline: : 2016: 2017: Datatræk fra CSC Årligt 15

177 4.2.2 Færre unødige genindlæggelser Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tag-imod besøg Tre timer efter udskrivelse med opfølgning senest ugen herefter, medicin og helbredstjek, dialog med egen læge og pårørende. Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Træk fra CSC på Tag-imod besøg. Tag-imod besøg 1 x månedlig Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Uanmeldte tilsyn Uanmeldt tilsyn ved embedslæge og ved Vordingborg Kommune. Antal af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres (medmindre der er tale om åben indlæggelse) Baseline: : 2016: 2017: Uanmeldte tilsyn ved Embedslæge og ved Vordingborg Kommune med afrapportering i Socialudvalg og Kommunalbestyrelsen. (fast skabelon) Tilsyn 1 x årligt 16

178 5. SUNDHEDS- OG PSYKIATRIUDVALGET 5.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget folkesundhed Sundhedsprofil Familier og aktive mennesker udfolder sig Effektive genoptræningsforløb Færre forebyggelige indlæggelser Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Effektiv rusmiddelbehandling Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser Sundhedsprofil, skolebørn Tandsundhed 0-18 år KRAP Velfærdsteknologi Familier og aktive mennesker udfolder sig Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Familier og aktive mennesker udfolder sig 5.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget folkesundhed Tema Indhold Indikatornavn Sundhedsprofil Indikatorbeskrivelse Sundhedsprofilen er et stort sæt af helbreds- og livsstilsindikatorer. Der ønskes færre daglige rygere, færre der viser tegn på alkoholafhængighed, færre stillesiddende mere end 10 timer dagligt Progressionsmål for indikator Baseline: 2013, Daglig rygning: 21%, Tegn på alkoholafhængighed: 15% Stillesiddende mere end 10 timer dagligt: 28% 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse udsendes til mindst 2000 borgere fra 16 år og op i Vordingborg kommune. Hvornår måles? Hvert 4. år næste gang i

179 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Effektive genoptræningsforløb Formålet med genoptræning efter sygehuskontakt er, at borgeren opnår det bedste mulige funktionsniveau efter sygehuskontakten. I forbindelse med opstart af genoptræningsforløb opstiller terapeuten og borgeren sammen et konkret og funktionelt mål, der skal skabe en værdifuld forandring for borgeren. Der ønskes procentvis andel af borgere der har opnået deres træningsmål i forbindelse med afslutning af genoptræningsforløb i Træning og Rehabilitering. Baseline: medio 2015: 2016: 2017: 2015 genereres de første resultater I forbindelse med at et genoptræningsforløb afsluttes, angives årsagen til afslutningen. Årsager kan være træningsmål er nået, afsluttet til andre træningsformer, død udeblevet takker nej til træning, tildelte forløb leveret, afsluttet af faglige årsager Årligt Indhold Effektiv rusmiddelbehandling Den procentvise andel af indskrevne, som har nået det fastsatte mål (stabilisering, reduktion, ophør) fordelt på stof, alkohol og unge. Baseline: Primo 2015: 2016: 2017: 2016 genereres baseline fra 2015 journalerne Borgerens overordnede mål er i henhold til national standard kategoriseret som ophør, reduktion og stabilisering. Opfyldelsen af mål registreres procentvis opgjort for stof-, alkohol-og ungeafdelingen. Målopfyldelsen registreres i henhold til behandlingsplanen. Der udarbejdes ny behandlingsplan hver 3. måned, for alle indskrevne, der har ophør og reduktion som mål og hver 6. måned, for alle indskrevne, der har stabilisering som mål. Behandlingsplanskabelonen tilføjes et afkrydsningsfelt med teksten "behandlingsmål nået". Årligt 18

180 5.2.2 Færre forebyggelige indlæggelser Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Udgift til medfinansiering af forebyggelige indlæggelser Årlig medfinansieringsudgift til KOL/lungebetændelse. Det er relevant at sundheds- og psykiatriudvalget følger udviklingen her, da rygestop og KOL-rehabilitering fore-bygger sygdom, forværring af sygdom og sygehuskontakter. Øget ældrebefolkning, mange ældre rygere og eksrygere betyder dog at stabilisering af udgifterne er et ambitiøst mål i de kommende år. Baseline: 2014: kr. 2015: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse 2016: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse 2017: stabile udgifter til KOL/lungebetændelse Regionen trækker rapporter i e-sundhed (KØS) og videreformidler til kommunerne Efter 2. kvartal opgøres det forudgående års udgift 19

181 5.2.3 Øget sundhed og trivsel hos skolebørn Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Sundhedsprofil, skolebørn Skolesundhed.dk er en national undersøgelse, som støttes af sundhedsministeriet, KL, forskningssektoren og TRYG. Der ønskes procentvis forbedring på flg. udvalgte indikatorer der afspejler hhv. fysisk og mental sundhed: flere er fysisk aktive, og flere oplever at de (eller deres barn) trives. Sundhedsplejen bringer data i spil i dialogen med det enkelte barn, forældrene og skolen. Der måles på 0., 5. og 9. klassetrin Baseline: medio 2016: 2017: 2015 genereres Flere oplever Flere oplever at de første resultatetig at have det rig- have det rigtig godt godt 2015 (baseline): 0.: 56% har det rigtig godt, 71% går til sport efter skole 5.: 40% har det rigtig godt,13% dyrker motion hver dag der gør svedig eller forpustet 9.: 33% har det rigtig godt, 11 % dyrker motion hver dag, der gør svedig eller forpustet Flere dyrker daglig motion (iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Flere dyrker daglig motion (iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger) Forældre og elever besvarer digitalt spørgeskema. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål med reference til de udvalgte progressionsmål: 0. klasse: Hvordan har dit barn det for tiden? Går dit barn til fritidsaktivitet efter skole? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? 5. og 9. klasse: Hvordan har du det for tiden? Har du nogle venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dig? Går du til fritidsaktivitet efter skole? Hvor ofte dyrker du i fritiden motion som gør dig svedig eller forpustet? Årligt 20

182 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Tandsundhed 0-18 år Den kommunale Tandpleje sender årligt tandsundhedstal ind til Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske register. Indberetningspligten omfatter børn fra 5 år og op til 15 år, med 4 pligtige årgange. Samtlige tandflader på samtlige tænder hos det enkelte individ beskrives med hensyn til frembrud, tilstedeværelse, huldannelse (aktiv, inak-tiv, initial), fyldninger, fissurforseglinger. Endvidere angives tandudtrækninger pga. caries, traume eller tandregulering. Derudover gives oplysninger om rodbehandlin-ger, tandtraumer, tandstillingen, plaque på tænderne og tandkødsbetændelse. Ud-over at hver enkelt kommune modtager deres egne tal, laves der af Sundhedsstyrel-sen en regionstotal og en landstotal, så vi har mulighed for at forholde os til gennem-snittet i regionen og i forhold til hele landet. Der laves totaler for såvel mælketand-sættet som for de permanente tænder. Baseline: : 2016: 2017: Mælketænder: 5 år: år: 1, 89 Blivende tænder: 7 år: 0,07 12 år: 0,63 15 år: 1, 67 De fire pligtige årgange er: 5 år, 7 år, 12 år og 15 år. Der måles i Vordingborg kun ved de pligtige årgange en gang årligt. I foråret modtages en samlet statistik over det sidste års indberetninger. Indhold Fuld amning i 4 måneder Amning i spædbarnets første måneder er et betydningsfuldt sundhedsparameter. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i 4 måneder og amning i 6 måneder. Amning har påvist helbredsmæssig effekt på fx: nedsat risiko for infektioner og allergiske sygdomme. Nedsat risiko for type 1 diabetes og senere i livet type 2 diabetes. Hjælp til etablering af amning samt løbende ammerådgivning er en del af sundhedsplejens kerneydelse. Baseline: medio 2015: 2016: 2017: 2016 genereres de første resultater Der måles på det procentvise antal af børn, der udelukkende ernæres ved amning 4 måneder efter fødslen. Der monitoreres via Sundhedsplejens journalsystem i forbindelse med hjemmebesøg, hvor barnets ernæring registreres.. Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelse fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der udover moderens mælk kun kan tillades supplement med vand og lignende og eller maximalt et flaskemåltid om ugen. Årligt. 21

183 5.2.4 Flere borgere med funktionsnedsættelser får sat egne ressourcer i spil og kan mestre egen livssituation Tema Indhold Indikatornavn KRAP, Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik Indikatorbeskrivelse KRAP er en metode til tidsbegrænsede indsatser og evaluering af disse. Delmål i Krap Et skridt på vejen mod målet Konkret: Hvor mange har gennemført delmål i handleplan ift. målet at få en uddannelse eller et job Progressionsmål 2017: Stigning for indikator fastholdes Hvordan måles? Hvornår måles? Baseline: Måles ikke i dag, dag det er en ny metode 2015: Resultatet anvendes som baseline 2016: Stigende antal borgere opnår effekt af indsats dokumenteret i KRAP Evalueringsmetode i KRAP Løbende når borgere afslutter delforløb, samles op en gang årligt Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Velfærdsteknologi Opgørelser om brug af velfærdsteknologi fordelt på de tre kategorier: Borgere i egen bolig 85,Borgere i aktivitetstilbud og Borgere i døgntilbud. Skal vise hvor meget mere der bruges velfærdsteknologi end baseline januar 2015 fordelt på de tre kategorier. Baseline: 2017: Stigning 2014 fastholdes 2015: stigende brug af velfærdsteknologi på de tre områder 2016: stigende brug af velfærdsteknologi på de tre områder Løbende egne opgørelser Løbende opgørelser, samles op en gang om året 22

184 6. UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDS- UDVALGET 6.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Unge på offentlig forsørgelse Unge der afslutter kontakt med jobcenter pga. job eller uddannelse Et attraktivt uddannelses- og ungdomsmiljø Flere ledige står til rådighed og kvalificerede til et job Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Offensiv uddannelsesindsats Omsætning på arbejdsmarkedet Anvendelsen af virksomhedsrettede redskaber Andelen af ordinære uddannelsestilbud Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal fleksjobberettigede, som er ledige og modtager ledighedsydelse Antal førtidspensionister Arbejdspladser, innovation og god smag Arbejdspladser, innovation og god smag 6.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Flere unge i uddannelse og job med henblik på selvforsørgelse Tema Indhold Indikatornavn Unge på offentlig forsørgelse Indikatorbeskrivelse Opgørelse af andelen af unge år, som modtager offentlig forsørgelse (undtagen SU) i forhold til befolkningstal Baseline: 2015: 16,2% 2016: 15,2% 2017: aug juli 2014: 17,2% Antal unge på offentlig forsørgelse: jobindsats.dk; befolkningstal for aldersgruppe: Danmarks Statistik Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel 23

185 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Unge, som afslutter kontakt til JC på grund af ordinær uddannelse eller ordinært job Andelen af unge med et kontaktforløb i løbet af 12 måneder, som afslutter dette kontaktforløb med de nævnte afslutningsårsager: uddannelsesparate (UP) og aktivitetsparate (AP) Baseline: 2014: 2015: UP 55% 2016: UP 40% 2017: UP 51% AP 15% AP 15% AP 13% Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Kvartalsvis Indhold Offensiv uddannelsesindsats Opgørelse af antal langtidsledige, som kommer i gang med erhvervsuddannelse (eller forberedelse hertil) som led i særlig uddannelsesindsats Baseline: 0 den 2015: 50 langtidsledige 2016: : 150 særlige indsats i langtidsledige i langtidsledige i iværksættes fra gang med uddannelsdannelsdannnelse gang med ud- gang med ud Manuelle opgørelser, lukket gruppe Halvårlig status til politisk udvalg Flere ledige står til rådighed og flere er kvalificeret til et job Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Omsætning på arbejdsmarkedet Andel/antal jobparate ledige, som er ledige i mere end 80 % af de seneste 52 uger. Målet er at reducere andelen eller holde antal under et på forhånd fastlagt niveau Baseline: ultimo 2015: (ultimo) 2016: (ultimo) 2017: 2014: 265 langtidsledigdigdige 250 langtidsle- 220 langtidsle- 23,5% af alle ledigdige 22% af alle le- Landsdækkende målinger gennem jobindsats.dk Kvartalsvis målinger vil være 2-4 måneder gammel 24

186 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Anvendelse af virksomhedsrettede redskaber i JC s beskæftigelsesindsats Opgørelse af aktiveringsgrad kombineret med andelen af afgivne tilbud, som er virksomhedsrettede. Såvel grad af aktivering som andel virksomhedsrettede tilbud skal øges. Baseline: 2015: 2016: Aktivering 2017: Aktivering a-dagpenge Aktivering a-dagpenge a-dagpenge 15%; 62% virksomhedsrettede; 20%; 67% 20%; 60% virk- virksomhedsrettede; somhedsrettede; Aktivering jobklare Aktivering kontanthjælpsmodtagere Aktivering jobklare jobklare kontantsomhedsrettedmodtagere 37%; 37% virk- kontanthjælpshjælpsmodta- 50%; gere 40%; 50% 40% virksomhedsrettedtede virksomhedsret- Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Fx kvartalsvis Indhold Andel af ordinære uddannelsestilbud Opgørelse af andel af tilbud i form af ordinære kurser/opkvalificeringsforløb. (Opkvalificering til arbejdsmarkedet i JC s beskæftigelsesindsats) Baseline: A-dagpenge: 2015: A-dag- 2016: A-dag- 2017: 10 % penge: 17 % penge 20 % Jobklare kontanthjælpsmodtageretanthjælpsmodtanthjælpsmod- Jobklare kon- Jobklare kon- 7 % tagere: 20 % tagere 10 % Fuldtidsaktiverede efter aktivitetstype sat i forhold til fuldtidsledige; jobindsats.dk Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel 25

187 6.2.3 Øget tilknytning til arbejdsmarkedet Tema Indhold Indikatornavn Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Indikatorbeskrivelse Antal borgere, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i henholdsvis 5 Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? år og 2 år Baseline: 5 år: 135 personer 2 år: 479 personer 2015: 5 år: 121 personer 2 år: 431 personer 2016: 5 år: 150 personer 2 år: 500 personer 2017: Egen måling baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) varighed af periode med ydelsen kontanthjælp og aktivering Kvartalsvis Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal fleksjobberettigede, som er ledige og modtager ledighedsydelse Opgørelse af antal af ledige med ledighedsydelse dvs. berettigede til fleksjob, som står uden fleksjob Baseline: I gennemsnit 2015: gennem- 2016: : snit reduceres (gennemsnit de seneste 12 til 160 ledige hele året) måneder om året Egne målinger baseret på administrative registreringer (OPUS LIS) Kvartalsvis måling vil være 2-4 måneder gammel Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal førtidspensionister Opgørelse af tilgang/tilkendelser af førtidspension Baseline: Tilgang 2015: Antal begrænses 2016: 50 om på 46 tilkendelser til 50 året de seneste 12 om året måneder Landsdækkende måling (Jobindsats.dk) Kvartalsvis måling vil være 1-2 måneder gammel 2017: 26

188 7. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 7.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Bedre, mere og tilgængelig natur Gennemførte naturgenopretningsprojekter Familier og aktive mennesker udfolder sig Attraktive bosætningsmuligheder Attraktive rammer for erhvervslivet Antal formidlingsprojekter Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Andelen af boligkvadratmeter Gennemløbstid for byggesager Servicemåling miljøgodkendelser Erhvervsklimamåling Antal m 2 udbudte motorvejsnære erhvervsgrunde Havudsigt og storbyen tættere på Arbejdspladser, innovation og god smag 7.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Bedre, mere og tilgængelig natur Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gennemførte naturgenopretningsprojekter Der gennemføres årligt større eller mindre naturgenopretningsprojekter (F.eks. projekter for sårbare og truede arter og levesteder, etablering og oprensning af vandhuller, etablering af græsning på naturarealer, rydning af tilgroede arealer, bekæmpelse af invasive arter på naturarealer, vandløbsrestaurering, vådområder) At forbedre naturkvaliteten på naturgenoprettede lokaliteter Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Årlig opgørelse over gennemførte projekter indenfor indsatserne nævnt i indikatorbeskrivelsen Hvornår måles? Årlig opgørelse pr 31/12. 27

189 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Indhold Antal årlige formidlingsaktiviteter Antal årlige aktiviteter med tilgængelighed og naturformidlingsformål. (formidlingsture, formidlingsskilte, events, arrangementer med frivillighedslaug, øget tilgængelighed til naturområder, fortidsminder og strande) Baseline: 2013: 77 ture/arrangementer 2015: årlige formidlingsaktiviteter Hvordan måles? Antallet af årlige formidlingsaktiviteter Hvornår måles? Årlig optælling pr 31/ : årlige formidlingsaktiviteter 2017: årlige formidlingsaktiviteter Attraktive bosætningsmuligheder Tema Indhold Indikatornavn Byggegrunde i Vordingborg og Præstø Indikatorbeskrivelse Antal af nye boligbyggegrunde nær bycentrum, der skal ske en nyetablering og forøgelse af antallet af kommunale boligbyggegrunde Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: 40 Hvordan måles? Antal tilvejebragte nye byggegrunde Hvornår måles? Primo 2018 Tema Indhold Indikatornavn Andelen af boligkvadratmeter m 2 Indikatorbeskrivelse Andelen af boligkvadratmeter i Vordingborg centrum Progressionsmål for indikator Baseline: m : 2018: 2020: Andelen skal øges med 2,5 % ift. nuværende niveau (indeks 100) Hvordan måles? Ved registertræk i BBR / GIS. Hvornår måles? Primo Attraktive rammevilkår for erhvervslivet Tema Indhold Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Gennemløbstid for byggesager Baseline: gennemsnitligt 30 dage 2015: 20 dage 2016: 20 dage 2017: 20 dage Via fagsystemet Geograf Hvordan måles? Hvornår måles? Årligt første gang i januar 2016 (opgørelse af hele 2015) 28

190 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Indhold Servicemåling - miljøgodkendelser Overholdelse af servicemål for miljøgodkendelser af virksomheder og landbrug Baseline: 2015: 2016: 2017: Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Sagsbehandlingstiden for virksomheder opgøres i 2015 i en excel-fil Sagsbehandlingstiden for landbrug opgøres på husdyrgodgendelse.dk Hvornår måles? I januar 2016 (opgørelse af hele 2015) Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Erhvervsklimamålinger Der ønskes en positiv bevægelse i rankingen i erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Baseline: 2015: 2016: 2017: Erhvervsorganisationers benchmarkmålinger af kommunerne (DI og BYG) Årligt Tema Indhold Indikatornavn Antal m 2 udbudte motorvejsnære erhvervsgrunde Indikatorbeskrivelse At der altid er minimum m 2 motorvejsnære erhvervsareal ledigt / til salg Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: m : 2017: Hvordan måles? Ved opgørelse af til rådighed værende kvadratmeter (m 2 ). Hvornår måles? Årligt (primo i året efter det år, der måles) 29

191 8. ERHVERVSUDVALGET 8.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Øget omsætning i turisterhvervet Antal overnatninger årligt i Turisme i særklasse Vordingborg Kommune Flere arbejdspladser Løbende nettotilgang af private Arbejdspladser, innovation og og offentlige arbejdsplad- god smag ser Øget innovation Øget tilgang til Væksthuset af virksomheder placeret i Vordingborg Kommune Øget andel af eksporterende virksomheder i kommunen Bedre erhvervsklima Fastholdelse af positiv placering i erhvervsklimamålinger 8.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Øget turisme Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal overnatninger årligt i Vordingborg Kommune Antal turist overnatninger i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Opgørelse fra Øst Dansk Turisme eller tilsvarende fra VISM Kvartalsvist og Årligt (Bemærk Tallene er behæftet med usikkerhed, idet mindre B&B steder ikke er med i opgørelsen Det estimeres at det drejer sig om op til 1/3 af overnatningerne der ikke er med) Flere arbejdspladser Tema Indhold Indikatornavn Løbende nettotilgang af private og offentlige arbejdspladser Indikatorbeskrivelse Beskæftigelsestal Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Danmarks Statistik/Vordingborg Erhverv Hvornår måles? Årligt 30

192 8.2.3 Øget innovation Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Øget tilgang til Væksthuset af virksomheder placeret i Vordingborg Kommune Antal af virksomheder, der deltager i forløb under Væksthusets specialiserede erhvervsservice Baseline: 2015: 2016: 2017: Væksthusets årlige opgørelse Årligt Indhold Øget andel af eksporterende virksomheder Eksportraten blandt virksomheder i Vordingborg Kommune Baseline: 2015: 2016: 2017: Vordingborg Erhverv/Væksthuset Årligt Bedre erhvervsklima Tema Indhold Indikatornavn Fastholdelse af positiv placering i erhvervsklimamålinger Indikatorbeskrivelse Benchmarking af Vordingborg Kommune i forhold til landets øvrige kommuner Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Placering i de to erhvervsklimamålinger fra hhv. DI og BYG Hvornår måles? Årligt 31

193 10. UDVALGET FOR ØKONOMI, PLAN- LÆGNING OG UDVIKLING 10.1 OVERSIGT Udvalgets effektmål Succesindikator Understøtter Vision 2030 via Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Anvendelsesgraden af LIS Compliance på indkøbsaftaler Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Frivillige ildsjæle udvikler lokalområderne Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Valgdeltagelse (kommunalvalg) 10.2 BESKRIVELSE AF SUCCESINDIKATORER Frigøre ledelsesrum og medarbejderressourcer i organisationen til at understøtte den samlede organisation i løsningen af kerneydelsen Tema Indhold Indikatornavn Anvendelsesgraden af LIS Indikatorbeskrivelse Ledelsesinformation er god hvis det ses og anvendes. Derfor følges op på om den ledelsesinformation der produceres bliver set/åbnet. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Tæller på den side på intranettet hvor dette præsenteres Hvornår måles? Kvartalsvis fra det tidspunkt hvor der er ledelsesinformation tilgængelig Tema Indhold Indikatornavn Compliance på indkøbsaftaler Indikatorbeskrivelse Der følges op på om vi som kommune anvender de aftaler vi har indgået og om leverandøren overholder aftalerne mht. pris, betingelse og produkter Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Udtræk og analyser i indkøbsanalysesystemet Hvornår måles? Kvartalsvist fra sommeren

194 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Andel af henvendelser sket via Serviceportalen - IT Henvendelser til Afdeling for IT skal flyttes fra primært at ske via telefon og mail, til primært at ske vi selvbetjeningsløsningen på Intranettet, for herigennem at kunne automatisere processer og give fagafdelingerne administrative lettelser. Baseline: 2015: 2016: 2017: Henvendelsesandel 12 del 30 % del 50 % del 70 % Henvendelsesan- Henvendelsesan- Henvendelsesan- % Antallet af henvendelse for et år, fordelt på manuelle og selvbetjening, udtrækkes af POB, og selvbetjeningshenvendelsernes andel af det samlede antal opgøres i procent. Primo januar hvert år for henvendelserne i det foregående kalenderår Forøge den lokale opbakning til og interesse for det kommunale demokrati Tema Indhold Indikatornavn KB medlemmernes tilfredshed med understøttelsen til det politiske arbejde Indikatorbeskrivelse Den gode sagsfremstilling muliggør, at politikerne hurtigt kan sætte sig ind i et problem og dets mulige løsninger, så de kan koncentrere sig om den politiske forhandling på mødet og bruge færrest mulige kræfter på at fortolke og forstå sagen. Arbejde for en integreret og helhedsorienteret sagsbehandling, herunder inddragelse af lokalråd m.fl. Progressionsmål for indikator Baseline: 2015: 2016: 2017: Hvordan måles? Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunalbestyrelsens medlemmer Hvornår måles? Måles ved udgangen af 1. kvartal i valgåret - 1. gang i 2017 Tema Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Progressionsmål for indikator Hvordan måles? Hvornår måles? Indhold Antal abonnenter på dagsordner, nyhedsbreve mv. Baseline: 2015: 2016: 2017: Tema Indhold Indikatornavn Valgdeltagelse (kommunalvalg) Indikatorbeskrivelse Vigtigt med høj valgdeltagelse det sikrer et stærkt demokrati. Der følges op på den proces/procedure vi havde ved sidste kommunalvalg. Hvad kan forbedres? Evt. åbning af nye valgsteder herunder VU, Bånegården, bogbussen m.v. Progressionsmål for indikator Baseline: 2013: 75,8% 2015: 2016: 2017: 78% Hvordan måles? Når valghandlingen er opgjort Hvornår måles? Efter valget i november

195 Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg Tlf

196 Bilag: Ansøgning Innovationsrum Vordingborg Bibliotek Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9234/16

197 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til Udviklingsog markedsføringspuljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Innovationsrum på Vordingborg Bibliotek 2. Beløb der søges finansieret af Udviklings- og markedsføringspuljen Hvilket beløb søges fra Udviklings- og markedsføringspuljen: kr. Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 67 % (Samlet budget er på kr) 3. Oplysninger om ansøger Vordingborg Bibliotekerne Er ansøger en del af Vordingborg Kommunes organisation? Sæt kryds, hvis ja 4. Projektets forventede start- og slutdato Startdato: Slutdato: / (når evaluering medtages) Er projektet igangsat på ansøgningstidspunktet? Sæt kryds, hvis projektet er igangsat 5. Projektets formål I forbindelse med, at der etableres delvist selvbetjent bibliotek i Vordingborg, ønsker bibliotekerne at sætte ekstra skub i udviklingen mod et moderne bibliotek, der ikke blot passivt stiller materialer og viden til rådighed, men i højere udstrækning bliver borgernes demokratiske mødested og stedet, hvor kreativ udfoldelse parres med læring, uddannelse, karriereudvikling for den enkelte samt erhvervsudvikling. I den forbindelse ønsker bibliotekerne at etablere innovationsrum, hvor tekniknørder, computerentusiaster og tilsvarende grupper kan mødes og lære og inspireres af hinanden. Formålet er, at disse netværk skal blive så stærke og etablerede, så de: Kan medvirke til den enkeltes karrieremæssige udvikling. Fx ved at udvikle kompetencer og/eller produkter, der kan anvendes i erhvervsmæssig sammenhæng Kan danne rammen for egentlig erhvervsudvikling inden for specielt tekniske områder som robotteknologi og programmering, men også andre muligheder kan vise sig 1af 6

198 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Kan levere undervisning og andre læringstiltag for åben skole, ungdomsskolen, UCSJ m.fl. Biblioteket i Vordingborg huser allerede Makerspace Vordingborg, som er godt på vej til at kunne præstere ovenstående, men vi mangler dedikerede rum til både makerspaces og tilsvarende grupper. Etableringen af sådanne rum med plads til udstyr, opbevaring, læringsfaciliteter og med de rette tekniske og miljømæssige installationer vil koste kr., hvor af bibliotekerne vil kunne finde de i egne budgetter. 6. Baggrund for projektet Vordingborg Bibliotekerne etablerer i 2016 delvist selvbetjent bibliotek i Vordingborg. I forvejen har vi delvist selvbetjente biblioteker i Stege, Præstø og Lundby. I Stege og Præstø er der mulighed for personlig betjening i hhv. 23 og 19 timer ugentligt, og i Lundby 6 timer. I Vordingborg vil der blive mulighed for personlig betjening i minimum 23 timer ugentligt. Tilbuddet om personlig betjening vil blive lagt i de tidsrum, hvor flest borgere benytter biblioteket. Herudover vil alle biblioteker være åbne for selvbetjening fra 8 23 hver dag. Selvbetjente biblioteker benævnes også åbne biblioteker, men åbenhed handler ikke kun om udvidet åbningstid og dermed øget tilgængelighed af bibliotekernes ydelser. At være et åbent bibliotek handler også om at vise åbenhed over for lokalsamfundet ved fx at involvere borgerne samt lytte til og reagere på borgernes og virksomhedernes ønsker til bibliotekernes services og udvikling. Hvad skal et moderne bibliotek kunne? I rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udgivet af Kulturstyrelsen i 2010 demonstreres ved hjælp af fire overlappende rum, hvilke ydelser folkebibliotekerne kan tilbyde (se figur 1. nedenfor). Læringsrummet er møntet på at give borgerne mulighed for at opdage og lære nyt, og er det rum, der kommer tættest på den traditionelle biblioteksopfattelse. Dog er der en løbende og voldsomt stigende udvikling fra passivt at stille materialer til rådighed og til aktivt at tilbyde læringsaktiviteter som fx tilbud ift. digitale færdigheder og det at være digital borger. Inspirationsrummet bør sammentænkes meget med læringsrummet. Det er baseret på oplevelser og passer fint med bibliotekernes øgede fokus på borgerrelevante arrangementer og på partnerskaber. Fx arbejder Vordingborg Bibliotekerne tæt sammen med hhv. Vordingborg Kunstforening og Vordingborg Erhverv om at afholde foredrag, der både tilbyder oplevelse og indsigt samt understøtter læringsformål og erhvervsaktiviteter. Møderummet er baseret på deltagelse, og i Vordingborg Bibliotekernes tilfælde ser vi det som stedet, hvor borgerne mødes og indgår i demokratisk dialog om alt fra litteratur over Storstrømsbroen til flygtningeproblemer. Møderummet kan også karakteriseres som det moderne forsamlingshus. For at blive klogere på, hvordan bibliotekerne kan understøtte borgernes engagement i dagligliv og samfundsspørgsmål, eksperimenterer vi i øjeblikket med dialogvenlig indretning og forskellige typer af debatarrangementer. Det performative rum er stedet for kreativt skabende aktiviteter, der udfoldes af brugerne. Det er fx strikkeklubben, børn der skriver historier sammen og Vordingborg Makerspace, som vi faciliterer gennem lokaler, it, materialer, foredrag, institutionsbesøg mm. 2af 6

199 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Figur 1: Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010: 4 rums modellen Hvordan åbner vi op for lokalsamfundet? Vordingborg Bibliotekerne ønsker at udvikle sine services og aktiviteter i en ramme bestående af: 1. Vision 2030 for Vordingborg Kommune, med særligt fokus på børn og unges muligheder og læring 2. Ovenstående 4 rums model for bibliotekerne 3. Øget fokus på partnerskaber med såvel offentlige som private 4. Øget samarbejde med civilsamfundet herunder frivillige 5. Øget digitalisering af både materialer og services Det er essentielt, at bibliotekernes udviklingsplaner harmonerer med kommunens, lokalsamfundets og erhvervslivets behov og ønsker. Det betyder, at bibliotekerne skal: Være opsøgende og lyttende. o Vi vil arbejde med udvikling af metoder til involvering af borgerne. Vi vil etablere et Brugerråd, hvor vi vil indlemme forskellige samarbejdspartnere, samt både nuværende brugere og ikke-brugere af bibliotekerne Være parate til at reagere på ønsker og behov o Der arbejdes løbende på at udvikle personalets forandringsvilje, men der er også behov for at arbejde med fleksibel indretning ift. fx behov for undervisning og forskellige former for kreativ udfoldelse Have rammerne til at reagere på lokalsamfundets behov o De delvis selvbetjente biblioteker betyder at personalet kan udvikle og bruge nye kompetencer ift. at facilitere nye former for aktiviteter. Der er dog også behov for ændringer i de fysiske rammer, så bibliotekerne kan huse aktiviteter, der medfører særlige behov som fx opbevaring af udstyr, overvågning, udsugning mm. Være helhedstænkende og udvikle sin rolle som brobygger mellem forskellige dele af kommunen, erhvervslivet og lokalsamfundet o Bibliotekerne har en ambition om at kunne levere rammerne for kreative grupper af borgere. Og i forlængelse heraf at kunne etablere relationer mellem disse kreative miljøer (fx computernørder, kunstnerspirer og det nuværende forum for tekniknørder Makerspace Vordingborg ) og skolerne, ungdomsskolen og erhvervslivet. 3af 6

200 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen 7. Beskrivelse af projektet Vordingborg Bibliotekerne har et godt renomme blandt borgerne (vi fik landets bedste score ifm. brugerundersøgelse gennemført i foråret 2015, og vi har regionens næsthøjeste udlåns- og besøgstal). Samtidig arbejder vi målrettet på at modernisere og tilpasse vores services, så vi matcher samfundsudviklingen og alle dele af lokalsamfundets behov. Det gode renomme og den høje benyttelse er dog primært resultatet af et meget højt serviceniveau ift. de traditionelle biblioteksydelser (det er jo de, der bruger biblioteket, der svarer i brugerundersøgelser). Det betyder også, at vores nuværende biblioteksindretning er meget møntet på traditionelle services (formidling og udlån af materialer samt arrangementsvirksomhed). For at kunne lægge rum til kreative grupper som fx Makerspace Vordingborg har vi behov for at etablere dedikerede rum til innovation og kreativitet. Disse rum skal huse udstyr (fx 3D printere og laserskærere), opbevaringsmuligheder til it-udstyr og personlige remedier som fx 3D printere samt undervisningsfaciliteter som fx borde, stole og skærmvisningsfaciliteter. Derudover vil der være behov for overvågning, alarmer, el- og netadgange og punktudsugningsanlæg (krav ved lodning og tilsvarende aktiviteter). Rum til kreative og innovative grupper skal kunne rumme alle typer af kreative miljøer, og de skal give mulighed for kreativ udfoldelse, mødeaktivitet og undervisning. Det er planen at rummene udvikles i samarbejde med Makerspace Vordingborg, så vi får brugernes ønsker i spil. Makerspace Vordingborg er et forum for tekniknørder makere, der mødes hver tirsdag. Gruppen har pt. 40 medlemmer med en aldersfordeling mellem 12 og 80 år. Medlemstallet stiger konstant, og på det seneste er der en voldsom tilgang af de helt unge, som lærer af og arbejder sammen med de ældre makere. Makerspacet kan ses som en model for, hvordan biblioteket kan facilitere denne type netværk. Derudover ønsker vi, at udvikle rammen for makerspacet ved at etablere kontakt til skoler og ungdomsskoler for herigennem at eksperimentere med frivilliggruppers undervisning i tekniske emner og bidrag til åben skole. Endelig vil vi samarbejde tæt med Vordingborg Erhverv ift. at identificere og følge op på muligheder for karriereudvikling og iværksætteri, der kan opstå ifm. makerspacet. Bibliotekerne har med hjælp fra Kultur, Idræts og Fritidsforvaltningen kigget på mulighederne for at etablere de ønskede faciliteter. Det enkleste og billigste forslag er at etablere to rum på tilsammen 200 m2 i bibliotekets nuværende publikumsareal i stuetagen. Rummene vil blive adskilt fra resten af publikumsarealerne med glasvægge og to døre. Bibliotekerne kan indtænke udgifter til el, net, opbevaring, udstyr, it, skærme, overvågning, alarmer og inventar i anlægsbevillingen til etablering af åbent bibliotek (tilsammen Den samlede anlægsbevilling er på ). Tilbage står en anslået udgift til Glasvægge, døre og punktudsugningsanlæg på i alt Løsningen med glasvægge er valgt for at innovationsrummene bliver en synlig og æstetisk indbydende del af biblioteket i Vordingborg. 8. Faseopdelt aktivitets- og tidsplan Udarbejdelse af kravspecifikation (i dialog med eksisterende brugergruppe Makerspace Vordingborg ) Indhentning af tilbud og udvælgelse af leverandører Etablering af glasvægge, døre, punktudsugning, elinstallationer samt køb af inventar og udstyr (der vil løbende blive sendt ansøgninger til fonde og puljer om tilskud til udstyr) Samarbejdsaftale indgået med Vordingborg Erhverv om fælles indsats ift. kompetenceløft og erhvervssamarbejder Etablering af samarbejde med undervisningsinstitutioner (skoler, ungdomsskole, ucsj m.fl.) om fælles læringsforløb og arrangementer Tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af innovationsrummene 4af 6

201 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen 9. Forventede, dokumenterbare effekter i forhold til erhverv, bosætning og markedsføring af Vordingborg Kommune Projektet har en tydelig værdi ift. signalering af Vordingborg Kommune, som en kommune der er åben for borgernes iderigdom og innovativ. Der kan tælles på både antal pressemeddelelser og antal nye deltagere i netværkene. Antal tv indslag og avisartikler afledt af projektet kan også tælles. Direkte erhvervs-og beskæftigelsesfremmende resultater kan næppe måles i projektperioden. 10. Formidling, evaluering og målopfølgning Hvordan formidles projekt og resultater, hvordan evalueres og hvordan følges op på om målene er nået? Løbende pressemeddelelser, artikler, tv indslag, bibliotekets hjemmeside, facebook-gruppen for Makerspace Vordingborg, Oplev Vordingborg. Biblioteket inddrager aktivitetsmål i sin årlige handlingsplan og evaluerer og dokumenterer omfanget af netværk, deltagere, pressemeddelelser mm. som minimum én gang årligt. Der laves derudover en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af innovationsrummene medio Projektorganisation Beskriv projektorganiseringen forankring, deltagere, kompetencer, styregruppe, arbejdsgruppe etc. Hvis der anvendes ekstern konsulentbistand i projektet angives navn på konsulent/konsulentfirma herunder. Projektet er meget konkret, og udføres derfor primært af bibliotekets ledelse ved Jane Holm Grønbech Poulsen og Erik Thorlund Jepsen. Det eksisterende netværk Makerspace Vordingborg bruges som sparringspartner og prototype for projektet. 12. Budget (i hele 1000 kr.) Aktivitet Etablering af rum (glasvægge, døre, punktudsugningsanlæg, adgangssystem, el, belysning inkl. lysstyring) Inventar i form af møbler, opbevaringsløsning samt undervisningsudstyr Årstal 2015 Årstal 2016 årstal I ALT I ALT (hele 1000 kr.) Finansieringsplan (i hele 1000 kr.) Status Beskriv den samlede finansiering af projektet. I status skrives ansøges, ansøgt eller Beløb tilsagn ud for hver linje. Dokumentation for tilsagn vedlægges i bilag. Ansøgt Glasvægge, døre og punktudsugningsanlæg Egenfinansiering El, lys, adgangskontrol, inventar af 6

202 Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen I ALT (hele 1000 kr.) Bilagsoversigt Angiv hvilke bilag, som er fremsendt sammen med ansøgningsskemaet 15. oplev.vordingborg.dk I vurderingen af projektet lægges vægt på, at ansøger erklærer sig villig til at støtte op om oplev.vordingborg.dk, som er Vordingborg Kommunes fælles brandingportal. Det betyder blandt andet at offentlige aktiviteter i projektet annonceres på siden og at oplev.vordingborg.dks logo fremgår tydeligt på annoncer og markedsføringsmateriale vedrørende projektet. Ansøger er villig til at støtte op omkring oplev.vordingborg.dk i overensstemmelse med retningslinjerne for Udviklings- og markedsføringpuljen i Vordingborg Kommune. 16. Dato og underskrift Dato Underskrift Ansøgning sendes til: Ansøgning og bilag sendes via til: sogi@vordingborg.dk Vær opmærksom på de offentliggjorte ansøgningsfrister på vordingborg.dk ansøgninger behandles 3 gange om året i forbindelse med disse for sent indsendte ansøgninger vil først blive behandlet ved den efterfølgende ansøgningsfrist. Sammen med ansøgningsfristerne kan du også se, hvornår ansøgningerne behandles i Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling og hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. Retningslinjer for Udviklings- og markedsføringspuljen findes på vordingborg.dk, sammen med en vejledning til dette ansøgningsskema. 6af 6

203 Bilag: Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 04. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

204 Status og perspektiver for arbejdet med mobil og bredbåndsdækning Udgangspunktet for telepolitikken er markedsbaseret udrulning. En kommune må gerne have en aktiv tilgang til udrulning af digital infrastruktur, men det skal ske uden at hæmme markedets investeringer, som hvert år er på omkring 6 mia. kr. i udbygning og opgradering af mobil- og bredbåndsnettet. Kommunen må ikke tilbyde telefoni- eller bredbåndstjenester til borgere og virksomheder, fordi der i så fald vil være tale om konkurrence med private udbydere. Der er enkelte undtagelser. Det gælder fx internetadgang på biblioteker eller wifi til turismeformål (max 1 time om dagen). Efter kommunalfuldmagtsreglerne vil kommunen også kunne etablere elektroniske kommunikationstjenester til eget brug, bl.a. til kommunens institutioner mv. Disse begrænsninger bevirker, at kommunen kun i begrænset omfang kan anvende egne midler til at finansiere eller støtte et udrulningsprojekt. Kommuner må finansiere mobil- og bredbåndsdækning, hvis det er til eget brug. Derudover kan kommunen finansiere udrulning til kommunens borgere og virksomheder, hvis det har et erhvervsfremmeformål. Disse regler er beskrevet i erhvervsfremmeloven. Kommunen skal, hvis den benytter sig af erhvervsfremmelovens muligheder, tage hensyn til statsstøttereglerne, der bl.a. foreskriver, at kommuner ikke må fortrænge planlagte kommercielle investeringer ved at give støtte til udrulning i områder, hvor der er eller kommer mobil- eller bredbåndsnet. Der er således en række handlemuligheder, som kommunen kan tage fat på for at fremme udrulningen af mobil og bredbåndsdækningen i kommunen. Flere kommuner har allerede benyttet sig af nogle af de muligheder. Fx har Bornholm med statsstøtte på 70 mio kr. fået udrullet bredbånd og Ringkøbing-Skjern har afsluttet et udbud på 70 mio kr. og netop indgået aftale om udrulning af bredbånd som en erhvervsfremme indsats. Udrulning af mobil og bredbånd et kommunal eller statsligt anliggende? Vi har som kommune en selvstændig interesse i at sikre en god mobildækning i vores område. En bedre mobildækning både for så vidt angår taletelefoni og data vil skabe en merværdi for borgere, turisme og erhvervsliv. En bedre mobildækning vil give større fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og under transport. Samtidig vil en bedre mobildækning kunne være et element i forhold til at tiltrække nye virksomheder og fastholde eksisterende, der har behov for en bred og stabil telefoni- og dataforbindelse. Endelig kan en bedre mobildækning være en fordel for kommunens egen opgavevaretagelse, fx i forbindelse med hjemmepleje. Det ændrer ikke på det faktum, at udrulning af mobil og bredbånd er et statsligt ansvar, og at udrulningen bør ske ved at mobil og bredbåndsdækning gøres forsyningspligtigt. Dette gør Vordingborg og en række andre kommuner jævnligt opmærksom på og det skal fortsat være vores hovedbudskab. Men vi kan heller ikke se bort fra det faktum, at tilstrækkelig mobil og bredbåndsdækning er en nødvendighed for fortsat bosætning og erhvervsudvikling, og det er ikke sikkert at vi kan vente på, at staten på et tidspunkt påtager sig ansvaret. Det er problematisk ikke at gøre noget som kommune, men også at gøre noget. For jo mere kommunerne gør og finansierer, jo mere læner staten sig tilbage. Der skal derfor 1

205 træffes nogle vigtige valg for fremtiden. For hvor langt vil kommunalbestyrelsen gå for at fremme udrulningen og hvor meget kan og vil kommunalbestyrelsen selv finansiere. Skal vi selv finansiere udrulning af mobil og bredbånd i områder, hvor markedet ikke håndterer det, med afsæt i erhvervsfremmeloven? I så fald skal vi forvente en udgift i omegnen af 70 mio kr, som Ringkøbing- Skjern har afsat til formålet. Dette vil kræve en grundig kortlægningsproces, dialog med udbyderne og efterfølgende udbudsproces efter udbudsloven og statsstøttereglerne. Det skal bemærkes, at Ringkøbing- Skjern udbud er blevet på klaget af telebranchen. Eller skal vi nøjes med at hjælpe lokalrådene og andre ildsjæle med oplysninger om udbydere, teknologier, eksisterende nedgravet fibernet, tomrør mv. og i dialogen med udbydere. Dette vil også kræve en grundig kortlægning. Begge ambitionsmodeller nødvendiggør en væsentlig administrativ indsats i flere afdelinger: I ledelsessekretariatet, samt i afdelingerne for IT, Plan og Byg, Land og Miljø samt Trafik og Vej og endelig i Vordingborg Forsyning. Støtte til mobil og bredbånd Regeringen har - som en del af sin strategi for vækst og udvikling i hele Danmark - etableret en forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje på fire gange 75 mio. kr. til udrulning af bredbånd i Der er ikke fastsat nærmere kriterier for ansøgning til denne pulje, da det stadig er under forhandling. Det, vi ved lige nu, er, at: Puljen forventes at hjælpe en række af de dårligst dækkede boliger, virksomheder og sommerhuse - og skal målrettes lokalt sammenhængende områder. Puljen indrettes som en tilskudsordning, hvor der gives et tilskud til etablering af bredbåndsforbindelser. Teleselskaberne og/eller forbrugerne vil også skulle bidrage til finansieringen. Puljen vil skulle overholde EU s statsstøtteregler. Det betyder blandt andet, at der skal være åben adgang for andre teleselskaber til at anvende den etablerede infrastruktur. Regeringen har også udviddet BoligJobordningen til fremover at skulle fremme udrulning af bredbånd. Fra 2016 kan privatpersoner få fradrag for op til kr. til arbejdsomkostninger (løn) ved etablering eller opgradering af en bredbåndsforbindelse. Det vil dog ikke være muligt både at modtage tilskud fra Bredbåndspuljen og at få fradrag via BoligJobordningen. Endelig er der mulighed for at søge Regionale vækstfora, Landdistriktspuljen og EU midler, private fonde samt finansiere via lånepuljen. Hvad må vi som kommune? Energistyrelsen har udarbejdet en guide til kommuner, der beskriver hvad vi må og kan som kommune for at fremme udrulningen af mobil og bredbånd. Nedenfor er et kort resume af de forskellige muligheder, og efterfølgende en grundigere gennemgang. 2

206 Optimering af interne forhold Kommunen kan fastlægge lokale målsætninger for mobil og bredbåndsdækningen og bl.a. herigennem fastlægge de politiske og praktiske rammer for opsætning af mobilantenner og -master. Vordingborg Kommune har målsætninger og retningslinjer for mobil og bredbånd i kommuneplanen. Kommunen kan sikre, at de interne sagsbehandlingsprocedurer i forbindelse med bygge- og landzoneansøgninger samt gravetilladelser er effektive og gennemsigtige. Kommunen kan endvidere fastsættelse et favorabel lejeniveau ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur. Fastlæggelse af markedslejen skal ske på markedsvilkår, men lejen kan under visse omstændigheder sættes til 0 kr. Der kan også være behov for at gennemgå og optimere kommunens sagsbehandlings- og planlægningstilgang i forbindelse mobil og bredbåndsdækning i relation til kommunens retningslinjer på området. Dette vil dog kræve et vidst ressourcetræk hos de involverede afdelinger. Kortlægning Kommunen kan kortlægge den lokale mobil- og bredbåndsdækning som grundlag for prioritering af indsatsen og til dialog med teleudbyderne og endelig til dialog med og service over for lokalrådene og borgerne. Som en del af kortlægningen kan det være en fordel at estimére den lokale efterspørgsel fx i tyndt befolkede områder. Kortlægning af bredbåndsdækningen i hele kommunen kan ske ved hjælp af hjemmesiden tjekditnet.dk. Tjekditnet.dk kan både bruges til at få oplysning om dækning, udbydere og teknologi på den enkelte bolig og på hele kommunen samlet. Kortlægning af mobildækningen kan dels ske ved hjælp af programmet mobilog, som Vordingborg kommune også har igangsat en kapagne om (læs mere herom andet sted). Denne metode har dog sine begrænsninger, men kan danne udgangspunkt for en snak. Energistyrelsen har dog udmeldt, at det i løbet af 2016 vil være muligt også at måle mobildækningen på tjekditnet.dk, hvilket vil give et væsentlig mere validt datagrundlag. Derudover kan der være brug for at kortlægge den fysiske infrastruktur (dvs. eksisterende nedgravet fiber og tomrør. Ovenstående kortlægning kan gennemføres ved interne ressourcer, men vil som minimum kræve en projektorganisation og et væsentligt ressourcetræk hos de involverede. Handlemuligheder til bedre mobil- og bredbåndsdækning Når kommunen gennemfører udbud på teleydelser til eget brug, kan der stilles dækningskrav af hensyn til kommunens eget behov, hvilket kan være med til at forbedre dækningen for også borgere og virksomheder. Dette har Vordingborg Kommune gjort gennem Statens og Kommunernes Indkøbs (SKI) serviceaftaler. Derudover er vi i gang med at etablere en sammenhængende kommunal wifi-løsning, rettet mod brugere og gæster i og ved kommunens fritids-, idræts- og kulturfaciliteter og på udvalgte kommunale ejendomme. Det gratis wifi tilgås ved login på VorNet, som giver mulig for adgang for alle via deres Facebook-, Google-, LinkedIn- og Microsoftkonto, eller via en SMS til deres mobiltelefon. 3

207 Kommuner kan gennemføre udbud med krav om dækning i områder, hvor dækningen er mindre god for at fremme erhvervsudviklingen (efter erhvervsfremmeloven). Dog kun i områder, der ikke eller vil blive tilstrækkeligt dækket. Derfor er det nødvendigt at starte med en omfattende kortlægning og efterfølgende høring af og dialog med telebranchen. Der gælder særlige statsstøtteregler for hvornår og hvordan der må gives offentlig støtte til udrulning af bredbånd. Kommunen må også gerne etablere kommunalt ejet passiv infrastruktur som en erhvervsudviklingsaktivitet (efter erhvervsfremmeloven). Kommunen må etablere gratis kommunalt wifi til turismeformål i turistområder (max 1 time om dagen for ikke at være konkurrenceforvridende). Der etableres i løbet af 2016 gratis wifi for turister på udvalgte centrale offentlige steder/pladser i de 3 købstæder. Kommunen kan understøtte, at ildsjæle opstarter lokale projekter. Vordingborg Kommune samarbejder med lokalrådene om udrulning af mobil og bredbånd og hjælper og vejleder i det omfang, vi må. Bl.a. har vi afholdt en mobil og bredbåndsmesse den 19. september En nærmere kortlægning af dækningen kan være et vigtigt redskab i dialogen med og vejledningen af lokalråd og borgere. Flere har fx efterspurgt overblik over nedgravet fiber og tomrør. Hvad har vi gjort siden sidste status? Indsatsen siden sidste status (juni 2015) har udover løbende dialog med lokalråd og borgere fokuseret på to ting: En mobil- og bredbåndsmesse og kortlægning af mobildækningen via Mobilog. Mobil og bredbåndsmesse Vordingborg Kommune afholdt den 19. september 2015 en mobil- og bredbåndsmesse i VU-hallen, der havde til formål, at skabe rammer for dialogen mellem borgere, virksomheder, lokalråd udbyderne samt at informere om mobilkortlægning og forskellige værktøjer til at måle dækningen i kommunen eller på egen adresse. Selv om interessen fra borgerne desværre var ret begrænset, har messen dog ført til gode kontakter mellem de lokalråd, der deltog og leverandørerne og os som embedsmænd, der derved har fået kontakter og dialog i gang med udbydersiden. Erhvervsudvalget afsatte kr fra konto for særlige udviklingsinitiativer under Erhvervsudvalget. Udgifter til messen beløber sig samlet til i alt knap ,- kr., som hovedsageligt er gået til leje af messeudstyr, digitalt udstyr (AV-udstyr og etablering af netforbindelser i VU-hallen) samt annoncering. De ekstra udgifter afholdes inden for Afdeling for IT s budgetramme. Der skal tages stilling til om der skal afholdes en messe til i Mobilkortlægning med Mobilog I August 2015 blev der igangsat en kampagne for at få borgerne til at hjælpe med at kortlægge mobildækningen. Kampagnen blev formidlet ved: Nyhed i digitalt (fredags)nyhedsbrev Pressemeddelelse Annonce på infosiderne Brev til alle lokalråd, hvor vi bad om hjælp til at distribuere. 4

208 Den seneste status for kortlægningen (fra 14. september 2015) ser således ud: Gennemsnitlig dækning pr. 14. september 2015, baseret på målinger. Hvis kommunen skal arbejde mere progressivt med mobil og bredbånd er der brug for en mere detaljeret kortlægning af mobildækningen og kortlægning af bredbåndsdækningen dels gennem tjekditnet og via kortlægning af eksisterende nedgravede kabler. Dette efterspørges også af lokalrådene. Dialog med borgere og lokalråd Kommunen bliver jævnligt kontaktet af lokalråd og borgere, der ønsker hjælp, støtte råd og vejledning til mobil og bredbåndsdækning. Der er en forventning til, at kommunen tager sig af problemet med dårlig dækning, men også ofte en forståelse for at der er en del begrænsninger i forhold til hvad vi må som kommune, når vi forklarer det. Dialogen med lokalrådene er god og konstruktiv, og flere lokalråd har påtaget sig ansvaret for at få udrullet fx fibernet. I dette arbejde har de brug for vejledning, oplysninger og datagrundlag fra kommunen. Fx har flere lokalråd fået udarbejdet kort og adresselister til brug for deres opsøgende arbejde i lokalområdet. Et par lokalråd har også spurgt til kort over nedgravede ledninger, tomrør mv. Oplysninger, som med en ny lovgivning, der træder i kraft til juli 2016, vil blive yderst relevante. Her bliver det et lovkrav, at bredbåndsudbydere får adgang til eksisterende tomrør m.v. med overskudskapacitet. Flere lokalråd har også ønsket kommunens hjælp og deltagelse i dialogen med teleudbydere for at være med til at koordinere og lægge større pres på. Spørgsmål og anbefalinger Behovet for tilstrækkelig dækning stiger, og det ser ikke ud til, at markedet kan løse opgaven i hele landet. Vordingborg Kommune bør fortsat føre en argumentation over for staten og i den generelle kommunikation om, at udrulning af mobil og bredbånd i hele landet er en statslig opgave og skal gøres forsyningspligtig. 5