Planloven: Kommunernes holdning 1. Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning

Transkript

1 Planloven: Kommunernes holdning 1 Bech-Bruun Intelligence Planloven: Kommunernes holdning Analyse Maj 2016

2 2 Planloven: Kommunernes holdning Indhold Baggrund 3 Overordnede resultater 4 Data 7 Bech-Bruun Perspektiv 14 Alle rettigheder til analysen Planloven: Kommunernes holdning tilhører Bech-Bruun, cvr-nr Det er udelukkende tilladt at citere fra analysen med behørig kildeangivelse og i øvrigt i overensstemmelse med ophavsretslovens bestemmelser.

3 Planloven: Kommunernes holdning 3 Baggrund En af de ting, som er på regeringens dagsorden, er at skabe vækst i hele Danmark, og regeringen har fra sin tiltrædelse haft en liberalisering af planloven i spil som en mulig løftestang. Liberaliseringen er blevet udpeget som et af de fem redskaber, som regeringen vil bruge til at skabe vækst. Baggrunden bygger blandt andet på, at der ifølge regeringen i dag er mange eksempler på, at den eksisterende planlov fra 1992 samt naturbeskyttelsesloven spænder ben for store og små tiltag, der ellers kunne skabe en positiv udvikling lokalt i kommunerne. Kommunerne skal derfor have mere frihed i planlægningen samt selvstyre for at kunne skabe vækst lokalt. Mens vi venter på et konkret udspil fra regeringen, er kritikere imidlertid bekymret for, at planloven vil fremme vækst på bekostning af blandt andet natur, miljø og det lokale erhvervsliv. Der er ingen tvivl om, at diskussionen vedrører nogle af lovens principielle elementer. Det gælder bl.a. reguleringen af landzonen, kystnærhedszonen og detailhandlen. Landzonen bliver væsentlig mere rummelig, og detailhandlens bånd i form af begrænsninger på butikkernes størrelser og placering løsnes. Men hvad er holdningen til denne liberalisering hos landets kommuner? Med denne undersøgelse stiller vi skarpt på kommunernes holdning til en liberalisering af planloven, herunder kommunernes muligheder for planlægningen af detailhandlen og det selvstyre, der følger liberaliseringen. Vi har bedt kommunale ledere og medarbejdere forholde sig til deres kommunes forventninger og holdning til planloven. Baggrunden for undersøgelsens konklusioner er 53 besvarelser fra ledere og medarbejdere fordelt på 53 kommuner. Respondenterne består af ledere, projektledere, specialkonsulenter og sagsbehandlere i de pågældende kommuner. Hvis du har spørgsmål eller lignende, er du velkommen til at kontakte: Christian Ejvin Andersen COO, vicedirektør T E cea@bechbruun.com Hanne Mølbeck Partner T E ham@bechbruun.com

4 4 Planloven: Kommunernes holdning Overordnede resultater En velkommen liberalisering Med en liberalisering af planloven ønsker regeringen blandt andet at give kommunerne friere rammer til planlægning af detailhandlen, herunder færre restriktioner for butikkers størrelse og placering. Ifølge undersøgelsen er flere kommuner positive over for en ændring af planloven på dette punkt. 59 pct. mener, at deres kommune ser det som nødvendigt, og at der i nogen, i høj eller meget høj grad er brug for en ændring af rammerne for planlægningen af detailhandlen. I hvilken grad mener din kommune, at der er brug for en ny planlov, der ændrer på rammerne for planlægningen af detailhandlen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kun 20 pct. mener, at deres kommune i ringe eller meget ringe grad ser det som nødvendigt med en ændring af rammerne. Positivt fokus i flere kommuner Undersøgelsen viser, at der ifølge respondenterne er fokus på de positive konsekvenser ved en ny planlov i mange af kommunerne. 51 pct. angiver, at deres kommune i nogen, i høj eller meget høj grad anser de nye planlægningsmuligheder som en fordel for den enkelte kommunes udvikling, hvor kun 32 pct. i ringe grad eller meget ringe grad ser det som en fordel. I hvilken grad anser din kommune de nye planlægningsmuligheder for detailhandel som en fordel for kommunens udvikling? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det positive fokus er blandt andet rettet mod konsekvenser som økonomisk vækst (15 pct.), flere arbejdspladser (14 pct.) og tilflytning og fastholdelse af borgere (11 pct.).

5 Planloven: Kommunernes holdning 5 Potentiel regional konkurrence 40 pct. af de adspurgte mener, at deres kommune i nogen, i høj eller meget høj grad overvejer at benytte planlovens mulighed for en større eller en anden placering af detailhandlen. 37 pct. mener, at deres kommune i ringe eller meget ringe grad vil overveje at benytte muligheden. Kommunerne oplever også på nuværende tidspunkt en vis interesse fra detailhandlen for at udnytte mulighederne. 74 pct. angiver, at deres kommune på nuværende tidspunkt i nogen, i høj eller meget høj grad oplever interesse fra detailhandlen om fx etablering af nye butikker eller udvidelse af eksisterende. I hvilken grad overvejer din kommune at benytte muligheden for større eller anden placering af detailhandlen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% I Region Midtjylland mener mere end halvdelen af de 13 adspurgte kommuner i regionen, at deres kommune i nogen, i høj eller meget høj grad vil benytte muligheden for større eller anden placering af detailhandlen. Undersøgelsen viser herved en interesse i flere af regionens kommuner for at udvide detailhandlen eller sikre en bedre placering af denne i forbindelse med en ny planlov. Dette kan hvis aktualiseret føre til en potentiel regional konkurrence om detailhandlen på tværs af regionen med henblik på udvidelse, etablering af større butikker og udlægning af aflastningsområder. I Hovedstadsregionen ser tallene anderledes ud. Mere end halvdelen af respondenterne i regionen mener, at deres kommune i kun ringe eller meget ringe grad overvejer at benytte muligheden. I stand til at klare udfordringerne Et andet formål med en ny planlov er at skabe et smidigere lokalplaninstrument. Det er ifølge regeringen kommunerne, der bedst kender muligheder i lokalområdet, og derfor også dem, der bedst kan skabe rammerne for en positiv udvikling. Kommunerne skal have større frihed til at skabe rammerne for en udvikling af detailhandlen. Kommunerne ser dette som en positiv udvikling. 76 pct. mener, at deres kommune i nogen, høj eller meget høj grad anser den mindre statslige indblanding som en fordel for kommunens drift og udvikling. Kun 10 pct. mener, at deres kommune i ringe eller meget ringe grad ser det som en fordel. I hvilken grad mener din kommune, at mindre statslig indblanding i kommunens planlægning er en fordel for kommunens drift og udvikling? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100%

6 6 Planloven: Kommunernes holdning Det fremgår også her, at 12 pct. forventer administrative lettelser, hvis kommunerne får mere frihed, og at 15 pct. forventer, at liberaliseringen medfører mere fleksible arbejdsgange i kommunen. 14 pct. mener, at deres kommune forventer, at liberaliseringen vil gøre det nødvendigt at udarbejde et nyt administrationsgrundlag, ligesom 15 pct. angiver, at deres kommune mener, at den mindre statslige indblanding også kan medføre en større usikkerhed omkring reglerne. Risiko for spontan knopskydning af projekter 37 pct. mener dog, at det faktum, at det er kommunerne, der fremover skal varetage hensyn, der tidligere har været statslige interesser, kan medføre en spontan knopskydning af nye projekter uden strategisk sigte.

7 Planloven: Kommunernes holdning 7 Data Bech-Bruun udsendte i februar 2016 et elektronisk spørgeskema omhandlende liberaliseringen af planloven til kommunale ledere og medarbejdere, der modtager Bech-Bruun Update. Bech-Bruun modtog i alt 101 besvarelser fordelt på 53 kommuner og ansatte i kommunernes teknik og miljøforvaltning, Ledelsessekretariat og Direktion samt Økonomi og Administration. Ved flere besvarelser fra samme kommune er én besvarelse udvalgt efter kriterierne: Helst ansat i teknik og miljøforvaltningen, tættest berøring med planarbejdet og højeste stilling. 1. Region Pct. Antal Hovedstaden 30,19 16 Midtjylland 24,53 13 Sjælland 22,64 12 Syddanmark 15,09 8 Nordjylland 7, Inden for hvilket fagområde arbejder du? Pct. Antal Andet (angiv venligst) 9,43 5 Ledelsessekretariat og direktion 5,66 3 Teknik og miljø 66,04 35 Økonomi, jura og administration 18, Hvad er din stillingsbetegnelse? Pct. Antal Afdelingsleder 33,96 18 Projektleder 9,43 5 Direktør 1,89 1 Fuldmægtig 1,89 1 Jurist 13,21 7 Konsulent 3,77 2 Andet (angiv venligst) 35,85 19

8 8 Planloven: Kommunernes holdning 4. I hvilken grad mener din kommune, at der er brug for en ny planlov, der ændrer på rammerne for planlægningen af detailhandlen? Pct. Antal I meget høj grad 9,80 5 I høj grad 11,76 6 I nogen grad 37,25 19 I ringe grad 13,73 7 I meget ringe grad 5,88 3 Andet 1,96 1 Ved ikke 19, I hvilken grad anser din kommune de nye planlægningsmuligheder for detailhandel som en fordel for kommunens udvikling? Pct. Antal I meget høj grad 8,51 4 I høj grad 8,51 4 I nogen grad 34,04 16 I ringe grad 17,02 8 I meget ringe grad 14,89 7 Andet 2,13 1 Ved ikke 14,89 7

9 Planloven: Kommunernes holdning 9 6. Hvilke primære konsekvenser mener din kommune, at de nye planlægningsmuligheder for detailhandlen vil have for kommunen? (sæt gerne flere kryds) Pct. Antal Økonomisk vækst 14,81 12 Flere arbejdspladser 13,58 11 Tilflytning/fastholdelse af borgere 11,11 9 Fraflytning af borgere 1,23 1 Butiksdød og udvanding af lokalt erhvervsliv 12,35 10 Større konkurrence kommunerne imellem 12,35 10 Mindre og simpel administration 11,11 9 Andet 8,64 7 Ved ikke 14, I hvilken grad overvejer din kommune at benytte muligheden for større eller anden placering af detailhandlen? Pct. Antal I meget høj grad 6,98 3 I høj grad 6,98 3 I nogen grad 25,58 11 I ringe grad 27,91 12 I meget ringe grad 9,30 4 Andet 0,00 0 Ved ikke 23,26 10

10 10 Planloven: Kommunernes holdning 8. Hvilke konkrete tiltag vedrører overvejelserne? Pct. Antal Udvidelse af eksisterende detailhandel 28,00 7 Etablering af nye, større butikker som storcentre eller hypermarkeder 24,00 6 Udlægning af aflastningsområder dvs. butiksområder uden for bymidten 24,00 6 Andet 16,00 4 Ved ikke 8, I hvilken grad oplever din kommune på nuværende tidspunkt interesse fra detailhandlen om fx etablering af nye butikker eller udvidelse af eksisterende? Pct. Antal I meget høj grad 13,95 6 I høj grad 20,93 9 I nogen grad 39,53 17 I ringe grad 4,65 2 I meget ringe grad 4,65 2 Andet 0,00 0 Ved ikke 16, I hvilken grad mener din kommune, at mindre statslig indblanding i kommunens planlægning er en fordel for kommunens drift og udvikling? Pct. Antal I meget høj grad 16,67 7 I høj grad 33,33 14 I nogen grad 26,19 11 I ringe grad 7,14 3 I meget ringe grad 2,38 1 Andet 0,00 0 Ved ikke 14,29 6

11 Planloven: Kommunernes holdning I hvilken grad mener du, at administrationen i din kommune er i stand til at håndtere de mere fleksible rammer/ den mindre statslige indblanding? Pct. Antal I meget høj grad 9,52 4 I høj grad 38,10 16 I nogen grad 19,05 8 I ringe grad 11,90 5 I meget ringe grad 2,38 1 Andet 4,76 2 Ved ikke 14, Hvilken betydning forventer din kommune, at de mere fleksible rammer og mindre statslig indblanding vil få for kommunens administrative arbejde? (sæt gerne flere kryds) Pct. Antal Administrative lettelser 11,61 13 Mere fleksible arbejdsgange 15,18 17 Sværere arbejdsgange 4,46 5 Flere klagesager 6,25 7 Færre klagesager 1,79 2 Mere sagsbehandling 8,93 10 Mindre sagsbehandling 7,14 8 Større usikkerhed omkring retningslinjerne 15,18 17 Større risiko for fejl i sagsbehandling af tilladelser fx til byggeri 4,46 5 Nyt administrationsgrundlag skal sammensættes 14,29 16 Andet 3,57 4 Ved ikke 7,14 8

12 12 Planloven: Kommunernes holdning 13. I hvilken grad mener din kommune, at de friere og fleksible rammer for planlægningen er til gavn for borgerne i din kommune? Pct. Antal I meget høj grad 14,29 6 I høj grad 4,76 2 I nogen grad 33,33 14 I ringe grad 21,43 9 I meget ringe grad 7,14 3 Andet 7,14 3 Ved ikke 11, Hvilke fordele/ulemper ser du ved, at det er kommunerne, der fremover skal varetage hensyn, der tidligere har været statslige interesser fx udviklingen af kystområder? Pct. Antal Bedre mulighed for fastlæggelse af en langsigtet strategi for arealanvendelsen 2,44 1 En større fleksibilitet i planlægning og den politiske linje 26,83 11 Flere lokale politiske kampe om arealanvendelsen 14,63 6 Spontan knopskydning af nye projekter uden strategisk sigte 36,59 15 Andet 7,32 3 Ved ikke 12,20 5

13 Planloven: Kommunernes holdning 13

14 14 Planloven: Kommunernes holdning Bech-Bruun Perspektiv * Regeringen planlægger en liberalisering af planloven. Uanset om man er enig i overvejelserne om detailhandel, byggeri i kystnærhedszonen mv., kan det konstateres, at kommunerne vil få mere frihed, hvis de beskrevne ændringer gennemføres. Kommunerne bliver det helt afgørende filter, når der skal sikres en hensigtsmæssig arealudvikling i byer, på landet og langs kysterne. Kommunerne får mere frihed og ansvar, og de beslutninger, som har betydning for lokalsamfundet, bliver i et vist omfang flyttet fra Christiansborg til det lokale beslutningsniveau. En liberalisering synes at være i overensstemmelse med erfaringen, at fornyelse og forandring ofte kommer nedefra, hvor lokalpolitikerne og kommunale medarbejdere med visioner samt innovative erhvervsvirksomheder og ildsjæle samarbejder om at finde fornuftige løsninger på aktuelle, lokale problemstillinger. Det er vigtigt, at Folketinget er opmærksomme på kommunernes behov for regelændringer, således at lokale fornyelsesprocesser ikke bremses unødigt. Der er mange forhold, som kommunerne gerne vil arbejde med, og hvis de skal have mulighed for at udvikle sig positivt, er det vigtigt, at de får mulighederne for selv at skabe de rette forhold og den bevægelse, der skal til. Og det sker bedst med en decentralisering. Som eksempel på tidligere lovændringer kan det fremhæves, at mange kommuner har taget positivt imod muligheden for at anvende klimatilpasning og forureningsforebyggelse som lovlige planlægningsmæssige begrundelser for ny lokalplaner. Andre kommuner mener formentlig ikke, at planloven giver kommunerne tilstrækkelig mulighed for at varetage klimahensyn. Det viser, at lovgivning i mange tilfælde er udtryk for politisk kompromis. Ligesom kommuners varetagelse af klimahensyn kan give anledning til debat om det er staten eller kommunerne, der skal varetage sådanne interesser er detailhandel og byggeri i kystnærhedszonen varme emner i debatten. Vækst og udvikling har længe været på kommunernes dagsorden og i mange henseender med særligt fokus på vækst i det lokale erhvervsliv. Det er derfor heller ikke overraskende, at en liberalisering af planloven i flere kommuner er kærkommen. Det gælder særligt, når kommunerne netop oplever interesse fra private erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig i kommunen og derved skabe lokale arbejdspladser. Kommunerne skal imidlertid være forberedte på at bevare fokus og finde ud af hvad, der er bedst for kommunen i forhold til arealanvendelsen. Flere kommuner vil opleve en øget interesse fra mange forskellige aktører på det private marked, som gerne vil udnytte de muligheder, som lovændringen giver mulighed for. Det handler derfor om at bevare fokus både på et politisk, strategisk og operationelt plan, hvis kommunerne i fremtiden får flere muligheder. Men de kommunale ledere og medarbejdere føler sig klædt på til opgaven. Det tegner til, at vi ikke skal have de store betænkeligheder ved at overlade opgaverne til kommunerne, der på bedste vis kan styre udviklingen og arealanvendelsen. Det er jo ikke, fordi vi bare giver slip. Snarere overlader vi opgaven til ansvarlige kommuner, der har de redskaber, der skal til for at kunne regulere arealanvendelsen bedst muligt. * Bech-Bruun Perspektiv er et udtryk for Bech-Bruuns egen holdning.

15

16 Planloven: Kommunernes holdning Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret, rådgivende advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser. Med mere end 500 talentfulde medarbejdere og nogle af branchens mest anerkendte og erfarne eksperter skræddersyr vi løsninger på tværs af fagområder. Vores mål er at styrke vores klienters forretning, så de opnår de bedste resultater. København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T