DYNAMISK PLANTEANVENDELSE I OFFENTLIGE SAMMENHÆNGE

Transkript

1 DYNAMISK PLANTEANVENDELSE I OFFENTLIGE SAMMENHÆNGE

2 Om brug af blomster i offentlige friarealer: Et svensk eksempel -

3 Enköping 1998

4 En tidligere studerende, Christian Kjøller, lavede i 2006 en undersøgelse, der sammenlignede et antal danske kommuner med den svenske by Enköping: I Enköping kommune er parkforvaltningen, ligesom hos de fleste danske kommuner, en del af Teknisk Forvaltning. Parkforvaltningen er en selvstændig afdeling i Enköping kommune, mens den oftest ligger i en fælles vej- og parkforvaltning i de danske kommuner. Den gartneriske pleje bliver udført af Enköping parkkontors egne ansatte, mens den i de danske kommuner ofte bliver udført af en selvstændig kommunal driftsafdeling efter bestiller-udfører modellen. Parkarealet i Enköping ligger meget tæt på det danske gennemsnit; 27m2 pr. indbygger mod 21 hos os. Parkbudgettet er på 175 kr., mens det danske i gennemsnit er på 274 kr. Til gengæld er arealet med prydplanter (primært stauder og løg) ca. 8 gange så stort per indbygger i Enköping! Det er altså ikke økonomien, der er forklaringen på den meget store forskel på, hvor blomstrende vores byer er. Hvad er det så? Driftsformen? Holdningen? Kundskaben? Sandsynligvis en kombination af alle tre dele. Danmark bruger et meget begrænset antal stauder i offentlige friarealer i sammenligning med Sverige og der er ikke megen interesse for sagen. Manglen på interesse betyder, at der heller ikke er ret megen viden, hverken om planterne, driftsmetoderne eller den økonomi, der er forbundet med den slags plantninger. Eller om det potentiale de rummer.

5 Kvaliteten af bedene kan selvfølgelig ikke vurderes ud fra tallene, men det vil være nærliggende at gå ud fra, at den er højere i Enköping end i de 7 danske kommuner. Drømmeparken, tegnet af Piet Oudolph

6 Enköping kan - kvaliteten er bedre! Jeg har i hvert fald aldrig set sådan et kommunalt anlæg i Danmark

7 Der blev indsamlet en række forskellige oplysninger Antal indbyggere i kommunen Samlet parkareal i kommunen m2 Heraf kommunale parker m2 Areal af sommerblomsbede m2 Ca. antal sommerblomstkummer stk Ca. antal sommerblomstbede stk Areal af staudebede m2 Ca. antal staudebede stk Areal af rosenbede m2 Ca. antal rosenbede stk Samlet parkbudget kr Budget for drift af sommerblomstbede kr (evt. opdelt i kummer og bede) Budget for drift af staudebede kr Budget for drift af rosenbede kr Hvordan er parkforvaltningen i kommunen organiseret? (gerne et organisationsdiagram) Bliver plejen udført af kommunens egne ansatte eller er den udliciteret?

8 Driftsbudgettet for stauder i Enköping er kun det halve af, hvad det er i rapportens gennemsnit af danske kommuner: 43 kroner hhv 90 kroner pr m2. For sommerblomster er det både i Danmark og i Enköping ca. 500 dkr. Der vil derfor være en væsentlig besparelse i at omlægge anlæg med sommerblomster til stauder og nøjes med kun at bruge sommerblomster specielle steder i byen, hvor der er brug for fornyelse flere gange årligt. Der kan læses mere her: Titel: Brugen af prydplanter i Enköping og danske kommuner Forfatter(e): Christian Philip Kjøller, Thomas B. Randrup, Karen Sejr Årstal: 2007, Udgiver: Skov & Landskab Kategori: Videnblade Serie: Park- og Landskabsserien Rapport nr: Sideantal: 2

9 Det bør også kunne lade sig gøre herhjemme. Hvad skal der til? Gode forbilleder! Hvordan får vi lavet de første?

10 Piet Oudolph, Wisley

11 High Line, New York nedlagt jernbanespor med beplantning inspireret af det, der havde indfundet sig af sig selv. Piet Oudolph

12 High Line, New York

13 The Lurie Garden, Chicago Piet Oudolph

14 The Lurie Garden, Chicago Piet Oudolph

15 HVORDAN? Tyskland Tradition for at arbejde plantesamfundsmæssigt. Den biologiske og nationale (nationalistiske) indfaldsvinkel. Plantelister opdeles ofte efter plantesamfund og deraf følgende brug. England Indtil for få år siden næsten uændret i forhold til Gertrude Jekylls tid ( ). Den æstetiske indfaldsvinkel, ikke den økologiske. I dag førende med hensyn til teorier om naturalistisk planteanvendelse. Holland Den naturlige stil. En kombination af engelsk og tysk. Jac. P. Thijsse ( ) USA Den naturlige stil. Genopdagelsen af rødderne - prærien, ofte puritansk holdning til anvendelse af fremmede planter, som tidligere i Tyskland. (Jens Jensen i Chicago )

16 VIDEN og TRADITION Richard Hansen og Friedrich Stahl har i samarbejde med H. Müssel i Die Stauden und Ihre Lebensbereiche opstillet et system for hvilke gruppestør-relser, de enkelte planter egner sig bedst til. Systemet betegner med romertal planternes egnethed til at være solitære (I), i mindre grupper på 3-10 planter (II), større grupper på (III), større flader (IV) eller masseplantninger (V). Antallet af planter pr. m2 kan ligeledes findes i Staudegartnerforeningens Sortimentsliste, 7. udg. og svarer til listernes længelevende plantninger.

17 Bogen rummer grundlæggende viden om hvilke planter, der kan hvad og hvilke der duer til forskellige fladestørrelser. Fås også på engelsk: Perennials and their garden habitats

18 Romertallene betegner staudernes sociabilitet egnede gruppestørrelse. Tætte beplantninger giver en mindre vedligeholdelse i starten, men en hurtigere aldring af beplantningen. Den største tæthed bør bruges i offentlige sammenhænge.

19 Almindelige danske anbefalinger i litteraturen svarer nogenlunde til de mindste tal, men er baseret på gamle dage, privathaver og mere intensiv pasning.

20 Er den fornødne pasning/viden ikke til stede er det klogere at gå op i antal eller størrelse.

21 Anden vigtig spiller: hollænderen Rob Leopold

22 Grundlægger af frøfirmaet Cruydt-Hoeck, der i 1978 producerede det første katalog, der indeholdt en liste over frø af 276 indfødte planter og 73 ikke-hjemmehørende arter og krydderurter. Efterhånden blev den udnævnt til The Big Seedlist (1998), 212 sider tyk, stadig med mange hjemmehørende arter og blandinger til forskellige levesteder. Denne frøbibel blev overdådigt illustreret, dog kun i sort-hvid - og indeholdt masser af andre oplysninger om de mange ukendte planter. Findes i dag på nettet.

23 Han var en af initiativtagerne til Polder Gardens, en stor udstilling i 1992 ved Floriaden på Zoetermeer, hvor der sammen med en gruppe planteskoler, der producerede vilde planter skabte en række haver, der afspejlede seks forskellige aspekter af det hollandske»polder«landskab. Han var med til at grundlægge en arbejdsgruppe af interesserede planteskoler, blandt dem Piet Oudolf, Coen Jansen, Hans Kramer og Eleonore de Koning og var den drivende kraft bag en løs international sammenslutning af fagfolk fra den grønne verden, Perennial Perspective under mottoet Kreativ økologi og integreret landskab design'. Vi oversatte hver især hans teoretiske principper og praktiske viden til vores egne særlige tilgange til udformning og forvaltning af have og landskab.

24 Jac. P. Thijsse ( ) startede den hollandske tradition for at arbejde med vilde planter i offentlige anlæg

25 Jac. P. Thijssepark, Amstelveen

26 Jac. P. Thijssepark, Amstelveen

27 Tredje vigtige spiller: James Hitchmough fra Sheffield University Redaktør og medforfatter til Plant user handbook og The dynamic Garden

28 Bede og grupperinger Den klassiske, statiske model med få planter i store flader er ikke nødvendigvis den bedste, hverken æstetisk set eller driftsmæssigt. Store forårsblomstrende flader bliver til store vissent udseende flader resten af sæsonen, eller endda bare flader. Tilsvarende ser flader af efterårsblomstrende stauder ikke spændende ud før sidst på sæsonen. Ukrudt og sygdom syner af væsentligt mere i masseplantninger. Planternes naturlige voksemåde bør være medbestemmende for, hvor store grupper, de anvendes i. I stedet for de store, monokulturelle flader kan anvendes en mere dynamisk model med relativt mange arter, der kan give en større oplevelsesrigdom, en bedre biologisk diversitet og dermed en bedre sundhedstilstand. Selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvornår resultatet bliver til rod i stedet for oplevelse - meget afhængigt af anlæggets skala. Den nødvendige ro opnås gennem struktur og farvemæssig samklang. Anvendelsen af ledeplanter (fx. Kraftfulde stauder, græsser eller buske) kan give den fornødne rytme og ramme. Nogle planter som fx pæoner egner sig til dette, mens andre som fx. Aquilegia sp. er kortlivede i sig selv, men langlivede gennem selvsåning, breder sig meget, men er ikke i stand til at fastholde et territorium. Disse forhold spiller selvsagt en rolle for, hvordan planterne kan anvendes. Ved anvendelse af planter bør man derfor tage i betragtning, hvor store flader, planterne egner sig til at blive anvendt i og derigennem hvor mange forskellige planter, der skal indgå i grupperne i en plantning.

29 Klassisk beplantningsplan, hvor alle planterne forventes at blive stående på samme sted og i samme størrelse. Af gode grunde meget pasningskrævende, eftersom planter har det med at gro. Naturpræget eller økologisk beplantningsmodel Begrænset antal høje planter ledeplanter - specimen. Grupper på 1-3 planter Flere blomstrende i mellemstore grupper - theme: Grupper på 7-15 planter Mange lave bunddækkende plantercompagnion perennials. Grupper på 30 til mange planter. Udfyldningsplanter, gerne selvsående filling-in perennials

30 Gertrude Jekyll

31 Fra The dynamic landscape

32 Statisk?

33 Eller dynamisk?

34 Statisk Cynára cardúnculus Heúchera Palace Purple Pánicum virgátum Bergénia cordifólia

35 Dynamisk Echinácea purpúrea Arts Pride, Rudbéckia paradoxa, Achilléa Terracotta, Digítalis ferruginéa Achilléa Terracotta, Rudbéckia paradoxa, Helenium Waldtraut

36 ANLÆG Jordforhold Steril jord eller grus Till speciella växtbäddar enligt Anläggnings-AMA. En mullrik, lucker och rotogräsfri jord för plantering av perenner, prydnadsgräs, buskar och träd. I dagligt tal kallad "Enköpingsjorden", E'et kommer från Enköping där jorden först började användas när de numera välkända perennaplanteringarna anlades. Den ogödslade varianten används med fördel på hösten. Den mineralgödslade jorden är kalkad och innehåller 1,5 kg NPK per m3. Naturgödslad Trädgårdsjord E är gödslad med hönsgödsel, ph 6,0-7,0. (Hasselfors)

37 Valbyparken 2010

38 Dynamisk!

39 Kvadratnet sprayet på 10 cm 0-8 grus

40 Planter udsat med 9 stk/m2 i størrelser fra 11 cm til 5 l.

41

42

43 Hemerocallis citrina Sanguisorba Tanna

44 Hemerocallis Sammy Russel Nepeta Walker s Low

45 Persicaria amplexicaule Origanum Herrenhausen

46 Nepeta Walker s Low Stachys byzantina Big Ears Origanum Herrenhausen

47 Artemisia ludoviciana Persicaria amplexicaule Sanguisorba Pink Tanna

48 Plantevalget er vigtigere end planteplanen Vælg planter, der: Ikke kræver opbinding Ikke kræver deling Ikke kræver afpudsning for at blive ved med at blomstre Blomstrer så længe som muligt eller Har smukke blade Er længelevende Derudover skal de selvfølgelig alle trives med samme jord og lysmængde. Lav forsøg med: Plantninger i steril jord/grus Hvilke planter, der egner sig til monokulturer Forholdet mellem antal planter pr. m2 og den driftsmæssige situation ved etableringen.

49 Lad os arbejde sammen og gå i gang!