Renseteknologi- et eksempel
|
|
|
- Erling Simonsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer
3 Præsentation Baggrund og formål med projektet Labskala container Biologisk nedbrydning i MBBR (Moving Bed Biofim Reactor) Kemisk oxidation Omsætning af lægemidler Delkonklusion Agenda Agenda Nyt større Mermiss projekt Opsummering og perspektivering
4 Caroline Kragelund Rickers Biolog fra Aarhus Universitet Speciale i Mikrobiologi Ph.D. fra Aalborg Universitet ved Per Halkjær Nielsen Afhandling i trådformede bakterier i spildevand Ansat på Teknologisk Institut som konsulent indenfor mikrobiologi Spildevand: hospitalsspildevandsprojekt i Skejby, Ecodesign- bakterier i renseanlæg med membraner, desinfektion af udløbsvand Biogas: BIOMAN optimeret forarbejdning af bl.a. udrådnet gylle
5 Baggrund Hospitaler forurener grundet udledning af lægemidler Forventning om regulering efter 33+3 listen Hjertemedicin, antibiotika, smertestillende, antipsykotika etc. Ca. 5 % af det samlede medicinforbruget sker på hospitaler, resten sker i private hjem Uklart hvilken teknologi der skal bruges og hvilke spildevandsstrømme der skal renses
6 Baggrund Spildevand fra hospitaler er overvejende alm. sanitær spildevand Ambulante behandlinger, færre sengepladser De mest problematiske lægemidler kommer fra enkelte afdelinger Kræft afdeling (cytostatika, smertestillende medicin, antibiotika) Infektionsmedicinsk afdeling (antibiotika, smertestillende) Billeddiagnostisk afdeling (kontrastmidler) Intern medicin (hjertemedicin, smertestillende)
7 Baggrund Effektiv fjernelse af lægemidler fra hospitalsspildevand med minimale omkostninger- delstrømsrensning Projekt Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Det Nye Universitetshospital Start 1 februar juni 2014
8 Baggrund Udvikling af rensekoncept med både biologisk og kemisk oxidation Ca. 25% af spildevandet fra DNU skal behandles Delstrømsrensning på onkologisk afdeling- det sværeste spildevand! Det Nye Universitetshospital
9 Formål med MERMISS Store besparelser på anlægsomkostninger. Effektiv biologiske behandling kræver væsentlig mindre energi til beluftning (30-50 % mindre energi). Optimeret kemiske efterpolering med ozon (30 % mindre oxidationsmiddel). Samlede energiforbedring på ca % i forhold til totalbehandling.
10 Projekt oversigt I. Analyse og kortlægning af behov II. Udvikling af biologiske teknikker III. Udvikling af kemiske poleringsteknikker IV. Analyser V. Skitseprojekt
11 hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Forskellige grupper til stede Heterotrofe bakterier Nitrifikanter (Denitrifikanter) (Fermenterende bakterier) Andre
12 Organisme C => produkt c Organisme B => produkt b Organisme A => produkt a Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Ilt (O2) Højspecialiseret biomasse Graduering afhængig af dybde i biofilmen Stor overflade
13 hhh Container opstilling i labskala Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
14 hhh Staged MBBR anlæg Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
15 Delprocesser Delprocesser og Processtyring Let nedbrydelig COD skal omsættes i første reaktortrin Omsætning af ammonium (NH4) til nitrat via nitrit skal være næsten fuldstændig afsluttet efter andet reaktortrin Svær nedbrydelig COD blandt andet lægemidler omsættes i de sidste reaktortrin, efter let nedbrydelig organisk materiale er omsat Proces-styring Der sikres tilstrækkelig ph, ilt-koncentration, samt konstant temperatur Indstilling for COD-nedbrydning og nitrifikation gennem belastning med organisk stof pr. dag (=> tilløbsflow) Kontrol af nitrifikations-sted med fotometrisk cell-test og hurtig-test
16 Biologisk nedbrydning i MBBR COD NH4-N NO3-N M0 3 l 3 l 3 l M1 M2 M3
17 Omsætning af lægemidler i MBBR Spiking forsøg med 6 lægemidler, hvis nedbrydning monitoreres over 24 timer Modelstoffer der repræsentere forskellig nedbrydningsgrad Let omsættelige stoffer: Ibuprofen, Naproxen Middel: gemfibrozil, Ketoprofen Svært omsættelige: Diclofenac, clofibrinsyre Det der ikke kan omsættes biologisk, skal ozoneres bort. Omvendt proportionalitet mellem ozon og omsættelighed.
18 Ozonering i Labskala Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
19 15 mg/l 12 mg/l 9 mg/l 3 mg/l Z spez. = mg O 3 /mg DOC 0 up Ozonerings dosis af lægemidler Effekts af forskellig ozonerings doser (12 mg DOC/L) lille DOC- effekt 60% fald i UV-T(254 nm) > 1.2 max. 60% fjernelse af Iopromid, Iopamidol 30-40% fjernelse af Iohexol, Diatrizoat, AOI fjernelse af metabolitter AMDOPH, AMPH 90% fjernelse af Clofibrin acid, Ketoprofen fjernelse af Bezafibrat, Ibuprofen, Indomethacin fjernelse af Carbamazepin, Phenazon, Propyphenazon, Diclofenac, Naproxen, AAA, FAA Disinfektions effekt fjernelse af Estrogens, Estrone, Ethinylestradiol Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers Kilde: C. Bahr, TU Berlin, PILOTOX
20 Stabil drift af systemet Delkonklusion af MERMISS Stor reduktion af COD Effektiv nitrifikation fungerer fint med høj indløbskoncentration. Nedbrydning af lægemidler dokumenteret
21 Nyt Mermiss projekt Nuværende projekt: Proof of concept i labskala Hvor skal der renses for problematiske stoffer? Projekt Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand- MERMISS Fra 1 april september 2016
22 S1 Nyt Mermiss projekt Placering af spildevandsrensning for lægemiddelstoffer på hospitalet S1 Delstrøms rensning- onkologisk afdeling S2 Total rensning af alt spildevand fra hospitalet S3 Efterpolering af udløbsvand fra renseanlæg S2 S3
23 Opsummering og perspektivering Benchmarking af teknologi Delstrøm Hovedstrøm Efterpolering Udvikling af rensekoncept til pilotskala (M3) på hovedstrøm Udvikling og optimering af teknologi til efterpolering på renseanlæg (Viby renseanlæg) Demonstration af rensekoncept på Herning Renseanlæg
24 Tak for opmærksomheden Caroline Kragelund Rickers Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen NST /00217
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S
Mermiss Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende > Stoffer i Særligt belastet industrispildevand Christina Sund Krüger A/S Mermiss Projekt 1 Partners Projektet finansieret af Miljøministeriets
Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand
Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand DANVA temadag om miljøfremmede stoffer Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer [email protected]
Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm
Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm Konsulent Alice Thoft Christensen Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer [email protected] Baggrund Forventet krav om rensning af hospitalsspildevand
Hvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014
Hvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014 Præsentation Bodil Højland Lorentzen, Teknologisk Institut Geolog fra
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt? MUDP-projekterne Mermiss og Mereff Projekt partnere: IDA Miljø Workshop København 8. marts 2017 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS To spor Status for MERMISS pilotprojektet Præsentation af kortlægningsresultater for udledning af lægemidler fra AUH Parterne i
Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby
Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby Henrik R. Andersen Lektor Water Technologies Institut for Vand og Miljøteknologi (DTU Miljø) Formål med MERMISS Behov
Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand
Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand 2015 Titel: Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand Projektgruppe:
Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,
Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI [email protected] Dansk Vand, 08.11.2016 Oversigt Fra problem til vandressource! Problemet hvorfor rense? Hvordan fungerer renseanlægget?
Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg
Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg Karen Klarskov Møller Aarhus Vand Indhold Formål med projektet Lidt om renseanlæggene Indløbskoncentrationer Koncentrationer efter biologisk
Miljøfremmede stoffer i renseanlæg
Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Miljøfremmede stoffer og andre mikro-forureningsstoffer har efterhånden været i fokus i mange år. Flere interessegrupper
Spildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden. Ulf Nielsen Danske Regioner, 04.02.2015
Spildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden Ulf Nielsen Danske Regioner, 04.02.2015 Oversigt Profil af hospitalsspildevandet Lægemiddelstoffer Giftige vandmiljøeffekter (øko-tox)
Ensartet kommunalt administrationsgrundlag
1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen [email protected] 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe
Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Handlingsplan for hospitalsspildevand
Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid
Chr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne
Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne -status og erfaringer med tilslutningstilladelser til hospitaler Morten Beha Pedersen, [email protected] FSTA 8. oktober 2015 Præsentation
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup
Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK
REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%
Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -
FRA SPILD TIL RESSOURCER
FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde
Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer
Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer Rensning af spildevand og genbrug på vaskerier BVT medlemsmøde 2014, Middelfart Klaus Litty (TI) Agenda Teknologisk Institut og tekstil-/vaskeribranchen
Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam
Hospitalsspildevand Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Lund 4. Oktober 2011 Ulf Nielsen DHI [email protected] Deltagere, udgivelse
PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune
PRÆSENTATION Morten Beha Pedersen, [email protected] Miljøsagsbehandler i Hvidovre bl.a. for Hvidovre Hospital Tovholder for hospitalsgruppen i Lynettefællesskabet og i KLs arbejdsgruppe om hospitalsspildevand
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
RENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: [email protected] Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -
Decentral rensning af spildevand fra danske hospitaler. Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm
Decentral rensning af spildevand fra danske hospitaler Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm Agenda Hvorfor rense Karakterisering af hospitalsspildevand Baggrund og historik omkring
Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
BioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand [email protected] Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?
Minirens - også til sommerhuse!
Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes
Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE
LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 [email protected]
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
UDVIKLINGSPROJEKTER Vi tænker i vand for fremtiden
UDVIKLINGSPROJEKTER Vi tænker i vand for fremtiden 2014 1 Oversigt Fremtidens Renseanlæg (Billund BioRefinery).... 4 Fremtidens Drikkevandsforsyning.... 4 Miljøeffektiv rensning af miljøfremmede stoffer
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder
Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder inspire food, Seminar om procesvand 11. juni 2014 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut ([email protected]) Bjørn Malmgren Hansen ([email protected]), Christian
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv
Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor
Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand
Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg
Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 12
Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP Rettelsesblad 12 30. september 2015 Indholdsfortegnelse 1 Rettelsesblad 12... 3 1.1 Rettelse til Aftalens punkt 4 Aflevering,
Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer
Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer Ulf Nielsen Natur og Miljø 2014, God regulering af lægemiddestoffer i hospitalsspildevand 20.05.14 Hovedfokus Hvordan kan forbruget
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
SANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail
TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: [email protected] Ansøgning om tilladelse til tilslutning
Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.