Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl"

Transkript

1 Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI

2 Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind Q ud TAN mg (NH 4 -N+NH 3 -N)/l Fiskekar Filtrering Biologisk rensning Problemstilling: Vandkvalitet i opdrætsvand Vandkvalitet ved udledning til recipient Q ind m 3 /d

3 Processer og kinetik i biologiske filtre Hvad er en biofilm? Hvorfor anvende biofilm teknologi som rensning i fiske opdrætsanl tsanlæg? Biologiske processer i biofiltre Biofilm kinetik procesbeskrivelser og omsætningshastigheder Vandkvalitetskrav s s betydning for design af biofiltre Populationsdynamik i biofiltre konkurrencen om ilten

4 Hvad er en biofilm? Et biofilter består r af et medie (plast, sten, træ,, metal ) ) med stor overflade hvorpå en biofilm af bakterier sidder fasthæftet ftet og fikseret i et fintmasket netværk (EP) Biofilmen tilføres næring når r filtret beskylles med opdrætsvand indeholdende stoffer som primært rt udskilles fra fiskene. tofferne transporteres ind i biofilmen ved molekylær r diffusion

5 Hvad er en biofilm? Bakterierne i biofilmen formerer sig ved næringstilfn ringstilførslen, rslen, hvilket får r biofilmen til at vokse sig tykkere Bakterierne i biofilmen lever i en økologisk balance som får f r de hurtigst voksende til at udkonkurrere de langsommere voksende, afhængigt af den næring n og koncentrationen hvormed næringen n tilføres

6 Hvorfor anvende biofilm teknologi til fiske opdrætsanlæg? Fordele ved anvendelse af biofiltre til fiske opdrætsanl tsanlæg Biofiltre ideelle til biologisk rensning af opløste stoffer Biofiltre kan opretholde en høj h celleopholdstid Langsomt voksende bakterier (nitrifikanter( nitrifikanter) ) udvaskes ikke Processtabil Beskyttelse i biofilm Kan udsættes for en høj h j og variabel hydraulisk belastning Kompakt og ofte simpelt design elvrensende Mulighed for integreret løsning l af CO -fjernelse, iltning, køling k samt nitrifikation (Rislefiltre)

7 Hvorfor anvende biofilm teknologi til fiske opdrætsanlæg? Risici ved anvendelse af biofiltre til fiske opdrætsanl tsanlæg Følsomme overfor overbelastning (rislefiltre) Manglende biofilmkontrol Ukontrollabel biofilmafrivning Tilstopning af biofiltre Lang oppodningstid (nitrifikation) Forskellig populationdynamisk vækst giver risiko for overbegroning af nitrifikanter Diffusionsbegrænset nset omsætning resulterer i lav omsætningshastigheder ved rensning i lave koncentrationer

8 toffjernelse i recirkulerede fiske opdrætsanlæg Partikler (ned til μm) Filtrering Total Ammoniak, TAN (NH 4+ +NH 3 ) Nitrit, NO - Nitrat, NO - 3 Opløst omsætteligt COD CO Biofilter Biofilter Biofilter Biofilter Biofilter/udluftning Biofiltrene er den mest følsomme f procesenhed, som sammen med den fysiske filtrering udgør kernen i den rensningsmekanisme som kan opretholde en god og ensartet vandkvalitet i et recirkuleret fiske opdrætsanl tsanlæg.

9 Nitrifikationen nøgleprocessen i det biologiske renseanlæg Problemstillinger ved nitrifikation i biofiltre Nitrifikanter er langsomt voksende lang oppodningstid Nitrifikanter skal konkurrere med hurtigere voksende bakterier om den tilstedeværende ilt i biofilmen overbegroning Vandkvalitetskravet til TAN er ofte meget lavt lav omsætningshastighed Meget følsomme f overfor fald i alkalinitet, ph og temperatur lav omsætningshastighed Kan under stressede forhold producere nitrit toksisk i vandmiljø Er følsomme f overfor partikler i vandet, som kan afskærme bakterierne i at fåf tilstrækkelige kkelige iltbetingelser Filtrering foran biofiltre ofte påkrp krævet

10 Nitrifikationen nøgleprocessen i det biologiske renseanlæg NH + 4 HCO + 3 O AUTOTROFE BAKTERIER KRÆVER: + NH 4+ (elektrondoner,, energikilde) + O (elektron acceptor,, iltningsmiddel) + Alkalinitet + Uorganisk kulstof Organisk stof (COD) Nitrosomonas bakterier H CO 3 NO - O HCO + 3 Nitrobakter bakterier NO - 3 H CO 3

11 Denitrifikationen processen som sikrer fuld kvælstoffjernelse Problemstillinger ved denitrifikation i biofiltre Kræver organisk kulstof De fleste DN bakterier kan både b bruge ilt og nitrat som iltningsmiddel for omsætning af COD. Er både b ilt og nitrat tilstede vil de først f omsætte ilten pga. et større energiudbytte Kulstofkilden skal være v påp opløst form og være v letomsættelig ttelig Iltfølsom lsom Kan under stressede forhold producere nitrit

12 Denitrifikationen processen som sikrer fuld kvælstoffjernelse Toksiske i vandmiljø O COD NO - 3 NO - NO N O N Næringsstoffer H + CO HETEROTROFE BAKTERIER KRÆVER: + Organisk stof (COD) + NO 3- og O + Aciditet + Næringsstoffer, N N, P, K, Fe,

13 Nitrifikation Denitrifikationen Problemstillinger ved kombineret nitrifikation (N) denitrifikation (DN) i biofiltre N kræver ilt, DN tåler t ikke ilt DN kræver organisk stof, organisk stof er en trussel mod N DN bakterier vokser væsentligt v hurtigere end N bakterier Heterotrofe bakterier vil helst omsætte ilt og COD. Dermed kan COD kilden let reduceres til skade for de denitrificerende bakterier

14 Kinetik i biofiltre Omsætning i den enkelte bakterie: Væksthastighed, μ d -1 μ max μ max / μ obs = μ max + K K ubstratkoncentration g/m 3 K -værdier,, nitrifikation (Nitrisomonas( Nitrisomonas) K,NH4 = 0,3-0,7 0,7 g NH 4 -N/m 3 K,O = 0,5-1,0 g O /m 3 K -værdier,, nitrifikation (Nitrobakter( Nitrobakter) K,NH4 = 0,8-1, g NH 4 -N/m 3 K,O = 0,5-1,5 g O /m 3 Henze et al. (000) Wastewater Treatment, biological and chemical processes

15 Kinetik i biofiltre Omsætning i en biofilm: Omsætning i biofilmen : N Omskrivning : x r Vf = D x N = x Transport af stof ind i biofilmen : f ; ; N = D f x ; Omsætning af stof i biofilmen med stoftransport (diffusion) : x f = r vf D Beskrivelse af r vf?

16 Kinetik i biofiltre Omsætning i biofilmen: Væksthastighed, μ d orden μ max 0. orden μ max / K K ubstratkoncentration g/m 3 1. ordens tilfældet : 0. ordens tilfældet : r r vf vf = k = k 1 f 0 f vf

17 Kinetik i biofiltre 1. ordens proces i biofilm Omsætning i vandfasen udenfor biofilmen: 1. ordens tilfældet : < K r r k A A 1 f L = = k 1 f tanhα k L, α = α = arealspecifik omsætningshastighed i vandfasen = 1.ordens hastighedskonstant biofilm tykkelsen D = diffusionskonstant, [ m] [ m / d] 1 f -1 [ d ] L D [ g/m /d] Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

18 Kinetik i biofiltre 0. ordens proces i biofilm Omsætning i vandfasen udenfor biofilmen: 0. ordens Indtrængnings dybde i biofilmen : β = β > 1: β < 1: tilfældet : > K Biofilmen fuldt penetreret () Biofilmen delvist penetreret (1) D k L 0 f Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

19 Kinetik i biofiltre 0. ordens proces i biofilm Omsætning i vandfasen udenfor biofilmen: 0. ordens tilfældet : β > 1 r r k A A 0f L = = k 0 f L = arealspecifik omsætningshastighed i = omsætningshastighed i biofilmen biofilmens tykkelse[ m] vandfasen [ g/m / d] 3 [ g/m biofilm / d] 0. ordens tilfældet : β < 1 r r k = substrat koncentrationen i vandfasen D = k A A 0f = k, = arealspecifik omsætningshastighed i vandfasen ½A ½ A k ½ A = ½.ordens hastighedskonstant diffusionskonstant, D k [ m / d] 0 f ½ -½ -1 [ g m d ] 3 [ g/m ] = omsætningshastighed i biofilm g/m = 3 [ biofilm / d] [ g/m / d] Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

20 Kinetik i biofiltre Problemstillinger, diffusionsbegrænset nset omsætning i biofilm tofkoncentrationen i vandfasen af det substrat som styrer omsætningshastigheden (nitrifikation: ilt, TAN?) bestemmer reaktionshastigheden og reaktionsordnen (1. orden, ½.. orden, 0. orden) i vandfasen af biofiltret Ved rensning ned til meget lave stofkoncentrationer (< 1mg NH 4 -N/l) bliver reaktionshastigheden i biofiltret meget lav Ved rensning ned til meget lave stofkoncentrationer (< 1mg NH4-N/l) N/l) vil kun en meget lille del af biofilmen være v aktiv (10 0μm) Ved rensning ned til meget lave koncentrationer er det kun relevant at operere med en meget tynd biofilm Ved rensning nede i lave koncentrationsregimer kompliceres kinetikforholdene væsentligt, hvilket vanskeliggøre analytisk fortolkning af forholdene i biofiltret

21 Kinetik i biofiltre Direkte gennemstrømmet mmet biofilter 0. ordensreaktion : ud = ind V ω k Q 0a ½. ordensreaktion : ud = ind ω k½a V + Q 1. ordensreaktion : ud = ind e V ω k Q 1a Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

22 Kinetik i biofiltre Ideelt opblandet biofilter 0. ordensreaktion : k a A Q 0 ud = ind ½. ordensreaktion : ud = k½a A Q + ind k½a A Q 1. ordensreaktion : ud Q = Q + k 1a ind A Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

23 Vandkvalitetskrav, fiskeopdræt Vandkvalitetskravenes betydning for omsætningshastigheden i biofiltre? E.H.Eding et al. (006). Design and operation of nitrifying trickling filters in recirculating aquaculture: : A review. Aquaculture Engineering, vol.34, pp

24 Omsætningshastigheder fiskeopdrætsanlæg r A = 0,5 gtan/m /d Α Nødvendigt = 100 m r A = 0, gtan/m /d Α Nødvendigt = 113 m r A = 0,14 gtan/m /d Α Nødvendigt = 178 m E.H.Eding et al. (006). Design and operation of nitrifying trickling filters in recirculating aquaculture: : A review. Aquaculture Engineering, vol.34, pp

25 komponent diffusion Nitrifikation Iltbegrænsning eller ammoniumbegrænsning nsning? NH ,86 O + 1,98 HCO - 3 0,00 C 5 H 7 NO + 0,98 NO ,98 H CO 3 + 1,04 H O ν O,NH4 = 4,5 g O /g NH 4 -N O O O TAN = ν O, TAN > 3,4 3,6 < 3,4 3,6 D D TAN TAN TAN O 3 go / m 3,4 3,6 gtan / m ammonium begrænsning ( eller ilt begrænsning ( eller 3 0. ordens 0. ordens kinetik) kinetik) Rensning til 1 g TAN/m 3 3,4 g O /m 3 nødvendig i vandfase Rensning til g TAN/m 3 6,8 g O /m 3 nødvendig i vandfase Rensning til 3 g TAN/m 3 10, g O /m 3 nødvendig i vandfase

26 komponent diffusion Nitrifikation Iltbegrænset nitrifikation Ammoniumbegrænset nset nitrifikation

27 Populationsdynamik i biologiske filtre Problemstillinger, populationsdynamik Ved tilledning af opløst letomsætteligt tteligt COD vokser heterotrofe bakterier hurtigt op (enten med ilt eller med nitrat) Når r BOD 5 > 5 O5 trænger det organiske stof længere l ind i biofilmen en ilten, hvilket fuldstændigt fjerner de nitrificerendes bakteriers mulighed for at fåf ilt De heterotrofe bakterier vokser 10 gange hurtigere end de autotrofe bakterier, hvilket dels resulterer i en hurtigere voksende biofilm og dels resulterer i at de heterotrofe bakterier vil sætte s sig i et lag yderst påp biofilmen og omsætte al ilten

28 Populationsdynamik i biologiske filtre Overbevoksning af nitrificerende bakterier i en biofilm

29 Populationsdynamik i biologiske filtre Bovendeur et al. (1990). Fixed-biofilm reactors in aquacultural water recycle systems: Effect of organic matter elimination on nitrification kinetics. Water Research, vol.4, No., pp

30 Populationsdynamik i biologiske filtre Ændret reaktionskinetik i en RBC reaktor Henze et al. (000). Wastewater treatment, biological and chemical processes

31 Omsætningsvariationer i praksis Fodringens betydning for stofvariationer? (TAN, NO 3, NO, CO ) E.H.Eding et al. (006). Design and operation of nitrifying trickling filters in recirculating aquaculture: : A review. Aquaculture Engineering, vol.34, pp

32 Konklusion Biofiltre er den mest velegnede biologiske proces til fjernelse af opløste stoffer i recirkulerede fiskedambrug Partikelfjernelse og opløst organisk stoffjernelse er et væsentligt v element i opnåelsen af en sikker og effektiv nitrifikations proces Behov for effektiv rensning i meget lave koncentrationsområder resulterer i en komplicering af biofilmkinetikken (O /TAN begrænsning, 0., ½.. og 1. ordens kinetik) Kun tynde biofilm! Tykkere biofilm (mere end μm) er unødvendig og kan føre f til forstoppelse af biofiltre når n r biofilmen afrives i store kager amspillet mellem fiskefodring og dimensionering/drift af biofiltre er væsentlig for undgåelse af stoffluktuationer i fiske karrene Modellering og styring af samspillet mellem fiskeproduktion og vandrensning vil kunne føre f til en mere ensartet og optimal vandkvalitet i fiske karrene amspillet mellem partikelfjernelse, biologisk rensning og kemiske oxidations metoder (for fjernelse af geosminer, rest-cod og hygiejnisering) er væsentlig v for opnåelse af en driftssikker produktion

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

RENS-TEK - Andre Renseteknologier RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret

Læs mere

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3

Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Dansk Akvakultur Rapport September 2008 RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

INTER AQUA ADVANCE. Fremtidens Smolt Produktion Sunndalsøra Oktober 2014

INTER AQUA ADVANCE. Fremtidens Smolt Produktion Sunndalsøra Oktober 2014 INTER AQUA ADVANCE Fremtidens molt Produktion unndalsøra 22-23 Oktober 2014 INTER AQUA ADVANCE Udfordringer i forbindelse med fremtidig smolt produktion: 1) lam behandling 2) Vandkvalitet 3) Flexible produktion/anlæg

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON. I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S

FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON. I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S FREMTIDENS SMOLTPRODUKSJON 2 5. - 2 6. o k t o b e r 2 0 1 6 S u n n d a l s ø r a I v a r W a r r e r - H a n s e n I n t e r A q u a A d v a n c e - I A A A / S INTER AQUA ADVANCE IAA A/S G r u n d l

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling?

DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling? DW BIOFILTERS: Hvordan fungerer de mikrobiologiske processer i sandfiltre i drikkevandsbehandling? Hans-Jørgen Albrechtsen, Arda Gülay, Carson Lee, Karolina Tatari, Katie Lin, Sanin Musovic, Phillip J.

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg

RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Dansk Akvakultur Rapport September 2008 RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug

Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning fra Modeldambrug Test af denitrifikationsfiltre DTU Aqua-rapport nr. 234-2011 Af Karin Suhr og Per Bovbjerg Pedersen Dambrugsteknologi reduktion af kvælstofudledning

Læs mere

Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje

Professionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv

Læs mere

Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S

Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S Mermiss Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende > Stoffer i Særligt belastet industrispildevand Christina Sund Krüger A/S Mermiss Projekt 1 Partners Projektet finansieret af Miljøministeriets

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Hej XXXXX Rigtigt godt emne da der er flere parameter i dette spørgsmål som der skal tages stilling til.

Hej XXXXX Rigtigt godt emne da der er flere parameter i dette spørgsmål som der skal tages stilling til. Nyhedsbrev d. 22. maj. 2015 Vi har modtaget en del spørgsmål fra kunder omkring stort og småt, vi forsøger hele tiden at besvare alle spørgsmålene direkte på mail. De spørgsmål som rammer bredeste tages

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Dambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien

Dambrugsteknologi. Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien Dambrugsteknologi Optimering af driften på etablerede modeldambrug og fortsat videreudvikling af recirkuleringsteknologien SAMMENFATNING Dansk Akvakultur, DTU Aqua, DHI, DMU, Aarhus Universitet, Billund

Læs mere

Styring og overvågning

Styring og overvågning FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen

Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Ressourcestrategi

Ressourcestrategi Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør

Læs mere

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg

Læs mere

Undersøgelse af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer

Undersøgelse af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer Undersøgelse af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer til erstatning for formalin Bedre styring og driftspraksis ved implementering af miljøvenlige dambrugshjælpestoffer til erstatning for formalin DTU Aqua

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL

(02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL (02) NORMAL DRIKKEVANDSKONTROL Hågendrupvej 2 B 3250 Gilleleje Analyserapport nr. 20140521/018 21. maj 2014 Blad 1 af 1 Kopi til: Jupiter (GEUS) Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har

Læs mere

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Asbjørn Haaning Nielsen, Lektor, PhD, Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Bassiner og effektiv fosforfjernelse Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU Hvorfor fokusere på bassiner og fosfor (P)? P er ofte begrænsende for algevæksten i søer og fjorde I forbindelse med sørestaurering

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining Denmark A/S.

Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining Denmark A/S. Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining. Fagmodulprojekt i Kemi, Roskilde Universitet efterår 2014. Vejleder: John Mortensen Af Per Nielsen

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Miljøfremmede stoffer og andre mikro-forureningsstoffer har efterhånden været i fokus i mange år. Flere interessegrupper

Læs mere

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik

Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Diffusionsbegrænset reaktionskinetik Bimolekylære reaktioner Ved en bimolekylær elementarreaktion afhænger hastigheden såvel af den hyppighed (frekvens), hvormed reaktantmolekylerne kolliderer, som af

Læs mere

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode 3.2.2 Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode Emissionen fra en aktiv slamtank på Marselisborg Renseanlæg med bundbeluftning

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Stofomsætning i havbunden

Stofomsætning i havbunden 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren

Læs mere

BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København

BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København BIOLOGISK LUGTFJERNELSE Med eksempel fra Renseanlæg Lynetten, København Døgnkursus 2012 Lørdag 3.nov. 2012 22-01-2013 Gert Ptersen 1 Hvor kommer lugten fra? Kvaliteten af spildevandet er afhængig af producenten!!

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Recirkuleret opdræt af regnbueørred

Recirkuleret opdræt af regnbueørred Uddannelsesmateriale Recirkuleret opdræt af regnbueørred Udarbejdet under MMS projektet Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Silkeborg, maj 2008 Forord Vi håber, at

Læs mere

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

BioKube kan benyttes i et sommerhus. BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,

Læs mere

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND

RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND RENSNING OG GENBRUG AF SPILDEVAND Foredrag på DGU møde den 11.06.2004 Flemming Dahl Wilson Engineering A/S Vigtige temaer ved rensning af industrispildevand med tungmetaller og andre urenheder Rensning

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering

Læs mere

Energioptimalt design af dambrug

Energioptimalt design af dambrug Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Stofomsætning i havbunden

Stofomsætning i havbunden 42/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Stofomsætning i havbunden Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Stofomsætning i havbunden Peter Bondo Christensen Tage Dalsgaard Henrik Fossing Søren

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

ph regulering hvor kan det gå galt?

ph regulering hvor kan det gå galt? ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov

Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov. 2014. Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk Caroline

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi

PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! Det rigtige valg. Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi PRODUKTINFORMATION PROCESANALYSE NITRAT NISE SC / NITRATAX SC NYHED! NL INE MÅL ING AF NITRAT Det rigtige valg Nitratsonder med UV- og ISE-teknologi 2 OVERSIGT OVER ONLINE NITRATSONDER Nitratmåling med

Læs mere

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer

Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget

Læs mere