AT-forløb i studieretningsforløbet

Transkript

1 AT-forløb i studieretningsforløbet Titel Fag (niveau) AT-nr Indhold Renæssancen Formålet med dette AT-forløb er at få indsigt i Renæssancen (i England) som epoke og få kendskab til bl.a. Renæssancens verdensbilleder, de tre hierarkier, the great chain of being. Herudover at få indsigt i Renæssancens menneskesyn og forståelse af nøglebegreber (order, reason, harmony, balance, etc.) Fysik Musik Dansk Matematik Historie Engelsk (der udvælges blandt disse fag) AT3 eller AT4 Fokuspunkter: Opbyggelse af relevant ordforråd Læsning af eksempler på hvordan verdensopfattelsen afspejles i dramaet Sætte epoken ind i en historisk kontekst Opnå viden om de forskellige videnskabers udvikling Almene mål: Egen indlæring Historisk bevidsthed Sammenhæng/forskelle mellem fag Informationssøgning Matematik: Gennemføre matematiske ræsonnementer Håndtere formler og anvende symboler Håndtere geometriske problemer Viden om matematiks anvendelse Progression: at opdage matematikkens anvendelse i naturvidenskab og kunst gennem tiderne, og især i renæssancen. Fysik: Vi skal beskæftige os med Vincenzo Galileis arbejde og hans eksperimenter med strenge. Johannes Keplers sammenkobling af toner og planetbaner. Karakteristika for Den Naturvidenskabelige Revolution Musik: En italiener fra Venedig, Ottaviano Petrucci ( ) lavede nodetryk og udgav den første nodebog, der ikke var håndskrevet. Bogtrykkerkunsten var meget vigtig for musikkens udbredelse. Nu kunne komponisterne få trykt deres musikstykker og sælge dem. I England udviklede der sig en borgerlig kultur, hvor enhver kunne spille og synge. I Elisabeth den Førstes England kunne næsten alle synge og spille efter noder.

2 Der kan arbejdes generelt med noder og /eller arbejde med stilarter fra renæssancen (dansemusik og spillemænd, kirkemusik, musik ved hoffet osv) Musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne Anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof Dansk: Få et indblik i, hvordan reformation og humanisme prægede dansk tankegang efter Læse og forstå ældre tekster med svære ord og gammel stavemåde. Gennem hovedpersonen Tycho Brahes videnskabelige tanker og digtning at få en idé om et renæssancemenneske med multi-talent, samt at forstå hans tanker om et nyt verdensbillede. Som alternativt forløb: intro til billedanalyse gennem analyse af forskellige renæssancekunst med fokus på: perspektiv, rum, menneskeskildring, inspiration fra antikken, romersk mytologi. Renæssancen har ikke primært dansk litteratur som sit centrum, men også i DK afspejler de europæiske tendenser sig. Kunsten videnskabeliggøres, da man opdager perspektivet og skildringen af den realistiske menneskekrop i malerkunsten. I litteraturen efter reformationen afspejler humanisme og antikke forbilleder sig. Vi har i Tycho Brahe et ægte dansk renæssancemenneske. Han skrev også digte over antikkens former. Historie: Renæssancen opstod i de nord-italienske bystater i 1300-tallet. Ordet betyder "genfødelse", og det refererer til en genfødelse af antikkens skønhedsidealer. Fra en spæd begyndelse vokser den til at blive den dominerende kulturform i Italien i tallet. Italienerne mener, at den klassiske ånd og skønhed blev knust under barbarerne (germanerne og goterne i det 3., 4. og 5. århundrede). Betegnelsen renæssance ("rinascità") anvendes første gang i maleren Giorgio Vasaris ( ) kunstnerbiografi (1550, udvidet udgave 1568). Denne ændring, som omfatter kunsten og arkitekturen, slår først igennem i de toscanske handelsbyer, Firenze, Siena, Venedig, Genova og Pisa i løbet af 1300 og 1400-tallet. Norditalien er både industrielt og handelsmæssigt førende i Europa. Dristige handelsfolk fra Venedig, Pisa og Firenze opererer i hele den kendte verden fra Spanien og Portugal i vest til Sortehavet i øst. De er således fortrolige med at forhandle med grækere, arabere, egypter, jøder, persere, indere og kinesere. Kendskab til andre kulturer og religioner har medført en åbenhed og tolerance, som ikke kendes i den øvrige del af Europa. I 1439 afholdes kirkemøde i Firenze i et forsøg på at forene den østlige og vestlige kristendom. Dette medfører en sand invasion af lærde prælater, som er velbevandrede i græsk litteratur og kultur. Mange af dem forelæser i Firenze om græsk kunst, kultur, filosofi og litteratur, og byens elite lytter begejstret. Nogle af forelæserne føler sig så godt modtaget, at de vælger at blive i Firenze. Da kristendommens hovedstad i det byzantinske rige, Konstantinopel i 1453 bliver erobret af ottomanerne (tyrkerne), flygter mange af byens lærde til Norditalien, i mange tilfælde medbringende antikke håndskrifter. Fra omkring år 1500 slår renæssancen også igennem i Nordeuropa. I løbet af

3 1800-tallet udvides begrebet til at omfatte hele den kulturelle forvandling, der sker i Europa. Renæssancen bryder med middelaldermenneskets idealer om ydmyghed og askese og stadig tanke på livet efter døden og fokuserer i stedet på menneskets muligheder i denne verden. Disse tanker anfægter også kirkens position i Europa og lægger vægt på det individuelle gudsforhold. Denne udvikling er formentlig med til at igangsætte reformationen, men det er en anden historie. Indsigt i renæssancen som epoke, dens overordnede kendetegn og dens nybrud mht. verdensbillede og menneskesyn. Forklare samfundsmæssige forandringer. Anvendelse af billeder som historisk kilde. Træning i gruppearbejde og virtuelle arbejdsformer samt informationssøgning på nettet Demonstrere viden om den politiske og økonomiske udvikling i middelalder og renæssancen. Demonstrere overblik over tænkningens udvikling i middelalderen og renæssancen i en historisk kontekst. Demonstrere kendskab til elementære teorier om overgangen mellem middelalder og renæssance. Demonstrere indsigt i sammenhængen mellem renæssancen og det moderne. Engelsk: Opnå mundtlig udtryksfærdighed Skabe baggrund for senere læsning af Shakespeare Arbejdsformer (Findes i AT-håndbogen) Alternative Se film eller skuespil arbejdsformer Høre musik Ekskursion til Planetariet Materialer Matematik: - Verdensbilledets udvikling - Ind i perspektivet af Henrik Ballund - Grundbog til Naturfaget 2, s Fysik: Musik: John Dowland: Air Dansk: -Anders Arrebo: Fortale til Skaberen, fra Hexaëmeron, 1661, Samlede Skrifter, DSL, 1965 s. 50 kan bl.a. bruge til at demonstrere den klassiske arv fra latinsk digtning. -Tycho Brahe: Elegi til Urania fra Om den nye stjerne (De nova stella, 1573, oversat fra

4 latin af Otto Gelsted, forlaget Atlantis 1923) formmæssigt inspireret af Ovids digtning. Handler om at vie sit liv til astronomien. -Religiøs kunst og portrætter: Albrecht Dürer -Verdslig kunst, skønhed, anatomi og perspektiv: italiernerne: Botticelli og Michelangelo -Tycho Brahe og den nye stjerne. Af Bjarne Kousholt. Med 26 illustrationer. 2002, Serie: Ideernes Bagmænd - =Nationalmuseets skoletjenestes materiale om Tycho Brahe Til læreren: forfatterportræt af Tycho Brahe v. Peter Zeeberg Perspektiverende materiale: -FILM: Købmanden i Venedig, filmatiseret Shakespeare-drama af Michael Radford, tematiserer begreberne kristen humanisme, købmandsskab og dekadent livsførelse i Venedig, penge og magt, antisemitisme, lov, ret og tilgivelse. -Danielsen og Knudsen: Renæssancen. Da mennesket kom i centrum. Systime, 2005, foreligger på RG som klassesæt god til billedeksempler og analyse. Alternativt forløb med fokus på billedanalyse: Grundstof: Jørgen Riber Christensen og Jane Kristensen: Billedtid, DVD om billedanalysens grundbegreber, står på danskdepotet. Analysere billeder af fx Albrecht Dürer, Botticelli, Leonardo da Vinci, Tizian, Mantegna Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedanalyse i dansk, Systime 2004 (omhandler mest moderne kunst, men kan bruges til grundbegreber) -Danielsen og Knudsen: Renæssancen. Da mennesket kom i centrum. Systime, 2005, foreligger på RG som klassesæt god til billedeksempler og analyse. Bo Nielsen og Lars Tonnesen: Billedernes Fortælling, Gyldendal 1999, har kort stilhistorisk gennemgang. Historie: Danielsen og Knudsen: Renæssancen (findes i klassesæt på skolen) Wence Nøss: Det moderne Europas fødsel (findes i klassesæt på skolen) Elin Bach: Fra senantik til renæssance.1962 Clausen, F.: Skabt til at skabe - Renæssancens kultur i Europa Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed tallets Italien myter og realitet (vender sig imod den traditionelle opfattelse af Renæssancen). Pade, Marianne, og Minna Skafte Jensen. Red. Renæssancen: dansk - europæisk - globalt. Renæssancestudier, 2. Museum Tusculanum. Kbh Jan Lindhardt: Renæssancen og vor tid I Dansk Noter Nr 3. (Biskoppens meget interessante betragtninger over den spirende markedsøkonomis betydning for udviklingen af kunst, kultur og videnskab). Faktalink: Renæssancen. (God almen oversigt over perioden lad eleverne selv downloade kompendiummet). Film: I Rosens Navn. Links: (eksempler på danske

5 gymnasiers renæssanceforløb). Engelsk: - Thomas More: Utopia - Shakespeare: Hamlet - Shakespeare in Love (film) Supplerende materiale: Alternativ tilgangsvinkel: Historie, matematik og dansk Hvad er videnskab Hovedsigtet med dette forløb er at give et overblik over den norditalienske renæssance, Luthers reformation og de store opdagelser. Centrale problemstillinger kan være: - Hvordan forklarer man historisk forandring? - hvorfor og hvornår opstod Renæssancen? - Hvorfor begyndte europæerne at erobre verden? - hvorfor opstod Reformationen? - Hvordan ændredes verdensbilledet i renæssancen? - Hvilke metoder anvendte man for at nå frem til det nye verdensbillede? - Hvilke konsekvenser fik det nye verdensbillede? - hvad er videnskab og hvad kendetegner videnskabelige metoder Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof S Clausen, Flemming, m.fl.: Skabt til at skabe S.23-28, Engberg, Jens: Historien om Danmark S Hegner, Bonnie: Primus S Kilsgaard, Flemming: Opdagelserne S Kuhle, Ebbe: Hvorfra, Hvorhen, Hvorfor S Nøss, Wenche: Det moderne Europas fødsel S Jessen, Keld: Indsigt og udsyn S