Danske landmænd som energiproducenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske landmænd som energiproducenter"

Transkript

1 Danske landmænd som energiproducenter

2 Pjecen er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl, december Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken:

3 Ny strøm til bioenergien Samfundet skal bruge energi - såvel til el som varme. Nu har stigende oliepriser og krav om forsyningssikkerhed igen sat fokus på vedvarende energi. I august 2006 satte 50 energifolk - forskere, projektledere, udviklere og rådgivere - hinanden stævne på Dansk Landbrugsrådgivnings Landscenter i Skejby. De var samlet for at blive opdateret om det nyeste inden for bioenergi, diskutere med hinanden, blive inspireret og danne netværk Mødet viste, at udviklingen af bioenergien bestemt ikke står stille. Der sker en masse på flere fronter, men der er også brug for at skabe ny viden for at få det optimale ud af bioenergien. I denne pjece har vi plukket godbidder fra dagens mange input og suppleret med nogle generelle informationer om energiafgrøder og bioenergi. Vi håber pjecen kan give landmænd, konsulenter og andre interesserede et indblik i, hvilke muligheder bioenergien rummer. Se pjecen som en status på, hvor bioenergien er anno 2006 og få ideer til landbrugets rolle som energiproducent. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

4 I dag er pil med ca ha den mest udbredte flerårige energiafgrøde Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Flerårige energiafgrøder De flerårige energiafgrøder er bl.a. slætgræs pil elefantgræs sorrel poppel rørgræs switchgrass jordskok Fordele Det er vigtigt at se de flerårige energiafgrøder (f.eks. pil og elefantgræs) som andet end energiafgrøder. De har en række fordele, bl.a. kan nævnes: de reducerer udvaskningen af nitrat betydeligt i forhold til f.eks. korn forbruget af pesticider er særdeles lavt driftsomkostningerne er lave fyringskvaliteten er god landmandens økonomiske udbytte af f.eks. pil kan være på højde med andre landbrugsafgrøder. Ulemper Blandt ulemperne kan nævnes: arealet bliver bundet mange år ud i fremtiden kvælstofnormerne er generelt lave dyrkningen skal læres produktionen kræver nye maskiner Hvorfor ikke større arealer? Når energiafgrøderne har så mange positive sider, kan man undre sig over, at der ikke er større arealer med afgrøderne allerede. Det skyldes: at der foreløbigt er tilstrækkeligt med halm, flis m.m. at der er stor usikkerhed ved dyrkning af flerårige afgrøder at landbrugs-, miljø- og energipolitikken ikke har været tilstrækkelig koordineret at aftagerne fortrinsvis er interesseret i store arealer. Nye perspektiver I de senere år har vi set, at energiafgrøderne rummer større potentialer, end man troede for få år siden. Forædlingen har således betydet, en udbyttefremgang i de nye pilekloner på 63 procent prisen for at plante elefantgræs er faldet med 80 procent. Med inspiration fra indlæg af Uffe Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning. Arealet med energiafgrøder udgør i dag under 3% af det samlede danske landbrugsareal.

5 Skov og energiskov Træ er den største bioenergikilde i Danmark, men over halvdelen af det træ, vi brænder af, er importeret. Da træet udgør en betragtelig del af det danske energiforbrug, er der stor risiko for, at vi fremover kommer til at mangle træ til produktion af energi. Hvor kommer træet fra? Det træ, som vi brænder af til energiformål kommer fra: træaffald fra træindustrien flis og resttræ fra de danske skove flis og lignende fra energiskov. Træaffald er billigst og dækker 25% af det træ, der brændes af. Det dyreste træ produceres i energiskoven. I skoven er flis og træaffald et biprodukt, hvor der kun er udgifter til høst. Derfor er dette træ billigere end træ fra energiskov. I dag er der næsten ingen energiskov i Danmark. Træ til energi er en næsten fuldt bæredygtig produktion. Asken bringes tilbage til skoven, og skoven skal ikke gødes. Med inspiration fra indlæg af Niels Heding og Claus Felby, KVL. Den mængde energi, vi får fra træ, svarer til godt otte procent af det danske olieforbrug. Træpiller er for tiden meget populære til fyring hos private Udvinding og genbrug, TJ Registreret import, TJ Skovflis Brænde Træpiller Træaffald

6 Flerårige afgrøder kan mere end levere energi Mange landmænd kan ikke umiddelbart se fordelene ved at dyrke flerårige energiafgrøder, men afgrøderne har nogle sidegevinster, som gør dem interessante for såvel landmænd som miljømyndigheder. Ikke mindst er udvaskningen af kvælstof lav fra jorde med flerårige afgrøder, og derfor er de attraktive at bruge, når grundvandet og miljøet skal tilgodeses. Sideeffekter Når non-food-afgrøder som f.eks. pil dyrkes på brakarealer, får man mere harmonijord, og dermed kan man have flere husdyr på ejendommen. Energiafgrøderne giver en større biodiversitet med mulighed for flere vilde dyr på arealet. Mange landmænd er glade for en rigere natur, og dertil kommer muligheden for en større jagtleje. Man kan dyrke energi til eget forbrug Dyrkning af flerårige afgrøder kan være med til at sikre grundvandet. Udnyt paletten af muligheder: Energi Grundvandbeskyttelse Jagt Harmonijord Projekt på Samsø På Samsø i et område med stor produktion af grønsager brugte man elefantgræs til at fortynde kvælstofindholdet i det nedsivende jordvand. Grønsagsproduktionen forholdsvis store tab af næringsstoffer blev opvejet af elefantgræssets evne til at opsamle kvælstof. Projekt ved Ringkøbing Fjord I oplandet til Ringkøbing Fjord arbejder landmænd, forskere, miljømyndigheder og rådgivere sammen om at udvikle konkrete anvisninger på, hvordan man kan reducere landbrugets påvirkning af miljøet. Et af midlerne er de flerårige energiafgrøder, og amtet har bevilget økonomisk tilskud til etablering af energipil. Med inspiration fra indlæg af Irene Wiborg, Landscentret. En god dialog mellem miljømyndigheder og landbruget er vigtig, når miljøet skal forbedres. Energiafgrøderne kan ofte være en vigtig brik i løsningerne.

7 Energiafgrøder til biogasproduktion Produktion af biogas kan løse en række problemer med husdyrgødningen. Når husdyrgødningen har været gennem biogasanlægget indeholder det mere plantetilgængeligt kvælstof og lugter mindre. For at få produktionen af biogas til at forløbe optimalt er det imidlertid nødvendigt at tilføre mere end gylle. Industriaffald er udmærket, men der er ved at være knaphed på affald af god kvalitet, og det kan især være vanskeligt at skaffe industriaffald i yderområderne. Nye anlæg I stedet for industriaffald kan man bruge energiafgrøder. Ved at tilføre energiafgrøder til biogasanlægget får landbruget fuld kontrol over råvarerne til biogasproduktionen. Derfor har man i forbindelsen med projektering af to biogasprojekter i Østjylland valgt at designe anlæggene til gylle og energiafgrøder. Biogasanlæg kan sammenlignes med en komave. Man skal ikke overfodre anlægget, men ved at øge opholdstiden i tanken, kan biogasanlægget også omsætte tungt omsætteligt materiale som f.eks. halm. Egnede energiafgrøder Det er muligt at anvende flere forskellige energiafgrøder, bl.a. majs, grønkorn og græs. Med den nuværende afregningspris på el fra biogasanlæg kan disse anlæg maksimalt betale 45 øre pr. kg tørstof. Derfor er det nødvendigt at spare på omkostningerne til dyrkningen, og biomassen skal helst høstes grøn for at få det højeste gasudbytte. På lerholdig jord giver foderroer det potentielt størst energiudbytte. Herefter følger majs og elefantgræs. Hvede inklusive halm er på niveau med majs. På sandet jord er græs konkurrencedygtig med roer og majs. Med inspiration fra indlæg af Peter Jakob Jørgensen, Planenergi og Henrik B. Møller, Danmarks JordbrugsForskning. Projekterede biogasanlæg Kronjylland Djursland 1 anlæg 2 anlæg 400 t biomasse pr. dag t biomasse pr. dag Investering 47 mill. kr. investering ca. 117 mio. kr ha energiafgrøder ha energiafgrøder Erfaringer fra praksis tyder på en synergieffekt, når energiafgrøder tilsættes biogasanlægget Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

8 Foto: Jens Bo Holm-Nielsen Meget energimajs i Tyskland og Østrig Siden 2000 er antallet af biogasanlæg i Tyskland og Østrig steget kraftigt. Østrig I Østrig er der etableret ca. 200 gårdbiogasanlæg, efter der blev indført en særlig støtteordning i Der anvendes især majsensilage og græs, som omsættes enten i biogasanlæg sammen med husdyrgødning eller i rene energiafgrødeanlæg. Tyskland I Tyskland er der nu ca biogasanlæg, og der dyrkes energimajs på ha svarende til 8-9% af det samlede tyske areal med majs. I Tyskland får ejerne af biogasanlæggene ca. dobbelt så meget for den producerede el, som man gør i Danmark, og det har fået mange til at etablere et gårdanlæg. Prismæssigt kan majs til energiformål konkurrere med majs til foder. Krav til energimajs I modsætning til fodermajs, er stivelsesindholdet i energimajs ikke vigtigt. Majssorter til energi skal: kunne producere en stor mængde biomasse pr. ha forblive grønne og vokse længere tid om efteråret end silomajs have et tørstofindhold på 30-33% Med inspiration fra indlæg af Jens Bo Holm-Nielsen, Ålborg Universitet, Esbjerg. Paradigmeskift syd for grænsen: Energiafgrøder er nu ligeværdige med foder og fødevarer Citat: Jens Bo Holm Nielsen

9 Biomasse til transport eller strøm og varme? En større produktion af vedvarende energi kan mindske klimaproblemerne øge forsyningssikkerheden give udvikling og innovation skabe afsætning for jordbrugets produkter give beskæftigelse på landet Man bør fokusere på at skabe synergi mellem forskellige bioenergiformer og produktionen af foder og fødevarer, så alle dele af biomassen anvendes til det bedst egnede formål. Energikvalitet Et at de spørgsmål, der debatteres i dag, er, hvordan vi skal anvende den tilgængelige biomasse. Beregninger viser, at det er mest energieffektivt at brænde biomassen af i kraftvarmeværker og dermed omdanne biomassen til strøm og varme. Andre argumenterer for, at det er bedst at anvende biomassen til at producere flydende transportbrændstoffer. Europas afhængighed af olie er i dag størst på transportområdet, og de nuværende forbrændingsmotorer kan ikke køre på el. Desuden leverer transportsektoren 28% af EU s CO 2 -udslip. Det er her diskussionen om energikvalitet kommer ind det handler ikke kun om joule eller kalorier, men også om i hvilken form energien er lagret Ethanol og biodiesel har den fordel, at de øger forsyningssikkerheden til transportsektoren. Flydende biobrændsler og biogas har desuden den fordel i forhold til vind-, sol- og bølgeenergi, at de kan lagres. Hvorfor satse på biomasse til transport? Danmark er EU s eneste nettoeksportør af olie, men vi har nu brugt over halvdelen af de kendte danske reserver, og ifølge en prognose fra EU vil 90% af olien i 2030 skulle importeres. Særligt transportsektoren er afhængig af fossil olie, og EU har sat sig det mål, at 5,75% af transportbrændstofferne i 2010 skal udgøres af biobrændstoffer. Den danske regering har afsat 60 mio. kr. på finansloven for Disse penge skal sikre, at Danmark anvender 0,1% biobrændstoffer i transportsektoren. I første omgang er der tale om at iblande biodiesel til f.eks. bybusser. Med inspiration fra indlæg af Charles Nielsen, Dong Energy; Birgitte Ahring, DTU og Claus Felby, KVL. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

10 Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Bioenergipark Tønder Projekt Tønder Biofuel er udnævnt til et fyrtårnsprojekt i Sønderjyllands Amt og Schleswig-Holstein. Grunden, hvorpå anlægget skal ligge, er udpeget, og netop nu venter man på, at de politiske rammebetingelser kommer på plads, så man kan tage det første spadestik. Tønderprojektet satser på produktion af bioethanol, biodiesel og biogas. Bioethanol skal produceres på basis af hvedekerner, biodiesel på rapsfrø og biogas på gylle med supplement af restprodukter fra de øvrige produktioner. De økonomiske beregninger viser, at ethanol produceret på det kommende værk vil kunne fremstilles til en pris på ca. 3 kr. pr liter. Denne pris er for tiden konkurrencedygtig med importeret brasiliansk ethanol. Projektet forventes at skabe 95 nye arbejdspladser. Med inspiration fra indlæg af Peter B. Nissen, Projekt Tønder Biofuel. Ethanol fra værket vil være konkurrencedygtig med brasiliansk ethanol Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier 10

11 2. generationsanlæg på vej I Danmark arbejdes der på at udvikle 2. generationsanlæg, hvor bioetanol kan produceres af både halm og kerner. Maxifuel-konceptet Maxifuel-konceptet er et 2. generationsanlæg. Der er netop indviet et pilotanlæg på DTU, som skal vise konceptets værd i større skala. Maxifuel konceptet betegnes som et kulstofslagteri, hvor alle kulstofatomer skal anvendes, hvor de giver størst værdi, og alt bliver brugt. Det, der ikke kan omdannes til ethanol, bruges til fast brændsel eller biogasproduktion. Det kan opnås store fordele ved at lade ethanolfremstilling gå hånd i hånd med kraft-varmeproduktion. Anlægget er designet, så det er muligt at skrue op og ned på mængder af forskellige output. Enzymer er vigtige i processen, og en stor del af omkostningerne går til enzymindkøb. Det forventes, at denne omkostning vil falde, når teknologien udvikles. Med inspiration fra indlæg af Birgitte Ahring, DTU. IBUS-projektet For tiden er IBUS-anlæget det største forsøgsanlæg i EU, der kan omdanne halm til ethanol. Det har stået på Fynsværket, men er nu flyttet til Skærbækværket. Anlægget kan behandle 1 t halm pr. time og er designet til råvarer med over 50% tørstof i store partikler. I det bedste forsøg gav 1 t halm 130 kg ethanol. Der mangler stadig noget udviklingsarbejde, bl.a. er der problemer med, at de bakterier, som danner ethanol, til en vis grad hæmmes af biprodukter ved forgæringen. I fremtiden forventer man også at kunne omdanne hemicellulose til ethanol. Der er lavet en særlig forbehandling af halmen, som gør det muligt for bakterierne at omdanne halm til ethanol. Samtidig fjernes kalium, hvilket nedsætter askeindholdet i halmresten og gør den behandlede halm mere attraktiv til afbrænding. Omkostningerne ved produktion af ethanol på IBUS-forsøgsanlægget er stadig højere end ved 1. generations ethanolproduktion. Med inspiration fra indlæg af Anne Belinda Thomsen, Forskningscenter Risø. Maxi-fuel-anlægget blev indviet i september

12 Før du går i gang... Overvejer du at gå i gang med at producere energi, er det en god idé at overveje disse punkter. Er der afsætning for den afgrøde, du overvejer at producere? Er det f.eks. energipil, så skal du finde en opkøber til pilen. Det kan være et fjernvarmværk, som anvender flis, eller det kan være en mellemhandler, som sælger flis videre til varmeværker. Hvordan passer afgrøden ind på ejendommen og i sædskiftet? Der er f.eks. grænser for, hvor meget raps man kan dyrke på bedriften uden at løbe ind i sædskiftesygdomme. Har man en kvægbedrift, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige arealer til grovfoderproduktion mm. Undersøg hvordan energiafgrøden skal dyrkes Man hører ofte, at en afgrøde som energipil har givet alt for lavt udbytte, men tit er årsagen til det lave udbytte, at afgrøden ikke er blevet passet. Før man går i gang, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at de flerårige afgrøder som energipil og elefantgræs kræver mere pleje og pasning end egentlig skov. Check, at energiafgrøden kan dyrkes i overensstemmelse med enkeltbetalingsordningen Der er to muligheder for at dyrke pil og elefantgræs med tilskud fra enkeltbetalingsordningen. Man kan udnytte sine udtagningsrettigheder. Man kan tegne energikontrakt og benytte almindelige betalingsrettigheder. Poppel 12 I Danmark er der endnu kun en lille produktion af pileflis, men det bliver måske anderledes i fremtiden.

13 Økonomi og støttemuligheder På nuværende tidspunkt - december er økonomien pæn ved dyrkning af energiraps, men den er ikke prangende for de flerårige afgrøder eller afgrøder til biogas. For at få økonomi i produktionen er det helt afgørende, at producenter af energiafgrøder er opmærksomme på diverse støtteordninger. Raps til flydende biobrændstof I dag er raps den eneste landbrugsafgrøde, som anvendes til flydende brændstof. Ca. 80 procent af den rapsolie, der produceres i Danmark, bruges til biodiesel i vores nabolande. Raps kan dyrkes med almindelige betalingsrettigheder evt. med energitilskud, hvis der tegnes kontrakt med en opkøber. Ved at tegne energikontrakt kan man opnå et energitilskud på ca. 335 kr./ha. Vær dog opmærksom på, at en del af dette tilskud typisk går til administrationsgebyr til opkøberen. Raps til energiformål kan også dyrkes som nonfood med kontrakt på udtagne arealer. Hvis man har udtagningsrettigheder, kan man opnå enkeltbetalingstilskud på arealet. Også ved denne ordning skal der tegnes kontrakt med en opkøber. Korn til energiformål I dag må korn ikke brændes af i kraft/varmeværker over 0,25 MW, og vi har ingen produktion af ethanol i Danmark. På sigt kan man dog sagtens forstille sig, at korn eller andre afgrøder vil blive dyrket til energiformål. I forhold til enkeltbetalingsordningen vil afgrøderne i givet fald være stillet som en rapsafgrøde. Flerårige afgrøder som kun kan anvendes til nonfood formål Der er som nævnt to muligheder for at dyrke pil, elefantgræs eller lavskov. Man kan udnytte sine udtagningsrettigheder ved at dyrke nonfoodafgrøder uden kontraktpligt. Hvis der tegnes energikontrakt, kan man dyrke de flerårige energiafgrøder på almindelige betalingsrettigheder. Kravene ændrer sig løbende Enkeltbetalingsordningen kører indtil 2012, men der sker løbende justeringer af procedurer mm. Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret om, hvad der kræves for at opfylde kravene i de forskellige ordninger. Plantning af pil er effektiv, når der benyttes specialudstyr. Foto: Kathrine Houge Madsen 13

14 Vil du vide mere? Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl Energipil: Miscanthusavlere i Danmark Energipolitik og statistikker fra Energistyrelsen Forskningscentre og universiteter, som arbejder med bioenergi Foto: Kathrine Houge Madsen 14

15 Elefantgræs skal høstes om vinteren eller i det tidlige forår, når afgrøden har lavt vandindhold. Hvad betyder det? Bioethanol Sprit produceret af biomasse så som roer, korn og majs. Biodiesel Produceres af olieholdige plantedele - f.eks. raps. I 2005 blev der produceret ca. 100 mio. liter biodiesel fra rapsfrø på Emmelev A/S Energiafgrøde Afgrøder hvor hovedparten af afgrøden anvendes til energiformål. Kan typisk opdeles i 3 hovedgrupper afgrøder til fast brændsel (f.eks. pil, elefantgræs). afgrøder til flydende brændstoffer (f.eks. raps til biodiesel og korn og sukkerroer til ethanol). afgrøder til biogas (f.eks. energimajs, græs, helsæd). Energiskov Skovplanter som på relativt kort tid kan producere store mængder biomasse til energiformål. Typisk pil, poppel eller stødskydende træer. Enkeltbetalingsordningen EU s afkoblede landbrugsstøtteordning, som startede i Danmark i 2005 og udløber i generations etanolanlæg Der er ingen klar definition af, hvad der menes med første og anden generations ethanolanlæg. Ved 1. generations ethanolanlæg taler man normalt om produktion af ethanol baseret på sukkerroer, korn- og majskerner. 2. generations ethanolanlæg Man bruger ofte udtrykket 2. generation anlæg, når der er tale om også at anvende restprodukter som halm eller affald. Her er det nødvendigt med en forbehandling med bl.a. enzymer, som nedbryder træstof mm., før bakterier eller gær er i stand til at omdanne det organiske indhold til ethanol. 15

16 Fokus på energiafgrøder og bioenergi Meget tyder på, at energiafgrøder og bioenergi vil blive en større del af dansk landbrug fremover. På Landscentret forbereder vi os på udviklingen ved at samle teoretisk og praktisk viden om dyrkning af energiafgrøder og anvendelse af bioenergi. Vi planlægger forsøgs- og demonstrationsaktiviteter, som kan give danske landmænd og rådgivere et godt grundlag, når de skal dyrke energiafgrøder eller producere bioenergi. Samtidig søger vi kontakt til andre interessenter, deltager i møder og samler erfaringer fra Danmark og udlandet. Dermed håber vi at kunne fungere som formidler og brobygger, for de danske landmænd, som fremover vælger også at være energiproducenter. Læs mere om bioenergi og dyrkning af energiafgrøder på Her finder du bl.a. Dyrkningsvejledninger for energiafgrøder Overblik over afsætningsforhold Oplysninger om støttemuligheder Afgrødernes betydning for miljøet Du er velkommen til at kontakte Kathrine Hauge Madsen på tlf.: med spørgsmål, gode ideer og nye informationer. Leicht Design

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces

N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere