Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der"

Transkript

1 Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der være fornuftigt økonomi i at dyrke energipil. På den gode kornjord og ved dyrkning af større arealer er korn dog stadig den bedste afgrøde. Det er ligeledes en betingelse at omkostningerne ved dyrkning af pil kan holdes på et fornuftigt niveau dvs. enten via samarbejde med andre eller ved dyrkning på større arealer. 36 Produktionsøkonomi Planteavl

2 I diskussionen om Grøn vækst og klima indgår ønsket om og behovet for en større anvendelse af biomasse til energiproduktion, som dels vil kunne forbedre miljøet og dels reducere udslip af CO 2. Der er en række detaljerede begrundelser for dette, som ikke behandles indgående her. De mere produktionsmæssige og afsætningsmæssige forhold mv. for produktion af biomasse til energiformål bliver heller ikke behandlet. Der er mange anvendelsesområder for biomasse ud over foder og fødevarer. Der er anvendelsesområder, hvor hele eller dele af planten udvindes og forarbejdes til produkter af større værdi, f.eks. fiberplanter og medicinplanter, eller bruges direkte til energiformål. Langt den overvejende del af planteproduktionen i Danmark anvendes dog til foder. Der er stigende fokus på andre anvendelser, herunder produktion til biodiesel og etanol samt brændsel og biogasproduktion. Biomasse anvendes til energiformål i følgende former: 1. Brændstof i form af biodiesel og bioetanol. 2. Biomasse til biogasanlæg (afgrøder som majs, restprodukter fra græs eller afslået græs mv. fra enge og miljøfølsomme områder). 3. Biomasse til opvarmning, så som halm og energipil mv. Der er et stort potentiale for dyrkning af afgrøder til energiformål alene - eller som en eller anden form for samdyrkning. Ved samdyrkningen udnyttes noget af materialet til foder/ fødevarer, og restproduktet indgår som biomasse til bioenergi i form af brændsel eller som biomasse til biogasanlæg eller produktion af bioetanol i de såkaldte 2. generationsanlæg. I Oversigt over Landsforsøg 2008 side 184 ff. beskrives resultaterne fra en række forsøg, der blev gennemført i 2008 vedrørende forskellige afgrøder og deres alternative anvendelse. I forsøgene peges på det store potentiale, der er for afgrøder til såvel bioenergi som foder. Forsøgene omfatter primært måling af udbyttepotentiale ved forskellige høsttidspunkter (antal slæt). Følgende forsøg er gennemført: 1. Slætgræs til biomasse. 2. Samproduktion af foder og energi. Hvor restfraktionerne fra majs til modenhed er høstet til biogasproduktion 3. Roer med meget højt udbyttepotentiale til biogasproduktionen. 4. Halmudbytte i 10 forskellige hvedesorter. I de omtalte forsøg er der fundet et stort udbyttepotentiale i de forskellige afgrøder, hvad angår produktion af biomasse til energiformål. Set ud fra en driftsøkonomisk vurdering skal der dog dyrkes et betydeligt areal med afgrøden på den enkelte bedrift, før der kan skabes et fornuftigt grundlag for en rentabel produktion. Når biomasse skal bruges - enten direkte til brændsel eller i biogas, er der brug for et større udviklingsarbejde af både teknik, logistik i høst, opbevaring, transport til produktionsanlæg mv. Ofte vil der være tale om marginale anvendelser, hvor det for den enkelte landmand er tale om små arealer - f.eks. randzoner mv., hvor der kan dyrkes pil eller høstes et enkelt slæt græs. I Grøn Vækst forventes det, at arealet med energiafgrøder øges kraftigt. Især er det energipil, der er fokus på, selv om de andre afgrøder der er nævnt, kan være en udmærket energikilde til biogasanlæg. Der er formuleret en målsætning om ha med energipil inden år I dag har energipil kun marginal betydning (i 2009 er der ca ha). Med dette in mente er det nærliggende at vurdere de økonomiske konsekvenser under forskellige forhold. Der kan være en række miljømæssige såvel som natur-, næringsstof- og planteværnsmæssige fordele ved at dyrke energiafgrøde på især marginaljord - og her er energipil meget interessant. Samtidig kan der Produktionsøkonomi Planteavl 37

3 Tabel 13. Forudsætninger for kalkule energipil (2009/2010 priser). Tidspunkt Antal/enhed Kr./enhed Kr. pr. GJ 42 kr./gj Energiindhold, GJ pr. tons TS 18,4 GJ/tons TS Udbytte Udbytte År 4 30 tons TS 772 Udbytte År 7,10,13, 16, 19, tons TS 772 Stykomkostninger Stiklinger År stk. 0,50 Glyphosat År 0 3 liter 58,00 Ukrudtssprøjtning År 1 1,5 liter 321,00 Ukrudtssprøjtning 1,2,4,7,10,13,16,19,22 1,8 liter 428,00 Gødning Gns. alle år 900,00 Maskin- og arbejdsomkostninger Pløjning År 0 1 gang 525 Harvning År 1 2 gange 125 Tromling År 1 1 gang 125 Plantning År 1 1 gang Sprøjtning År 0 1,4,7,10,13,17,19,22 1 gang 2 gange 125 Gødningsspredning Gns. hvert år 1 gang pr. år 105 Rydning År 22 1 gang Høst År 4 30 tons 89 Marktransport År 4 30 tons 78 Læsning År 4 30 tons 20 Transport År 4 30 tons Note: Med 18,4 GJ pr. TS (tons tørstof) og 42 kr. pr. GJ er prisen pr. tons TS på 772 kr. På sandjord eller marginal jord regnes med stort set samme forhold. Dog er udbyttet sat ca. 17 % lavere. være ulemper i form af ødelagte dræn osv. Model for vurdering For at vurdere økonomien i energipil anvendes standardkalkuler for energipil - findes på Landbrugsinfo.dk. Da der er tidsmæssig forskel mellem etablering og høst mv., skal der tages hensyn til forrentning af investeringen. De enkelte års ind- og udbetalinger diskonteres med den valgte diskonteringsrente (typisk nominel markedsrente) for at finde nuværdien (kapitalværdien) af alle betalinger. Denne kapitalværdi kan omregnes til gennemsnitlige årlige beløb ved hjælp af kapitalindvindingsfaktoren, hvor der regnes med hele levetiden af kulturen, og hvor der som rente anvendes realrenten. Realrenten er identisk med den nominelle rente korrigeret for forventet inflation. Ved at omregne til gennemsnitlige lige store årlige beløb kan resultatet direkte sammenlignes med en alternativ afgrøde, hvor dækningsbidraget forventes at være gennemsnitligt lige stort hvert år. I tabel 13 er vist de grundlæggende forudsætninger for økonomien i energipil. Med disse forudsætninger kan der opstilles en betalingsrække for en ha med energipil. 38 Produktionsøkonomi Planteavl

4 Tabel 14. Betalingsrække for energipil de første 5 år. Kr. pr. ha År fra etablering Udbytte 30 tons TS Stykomkostninger Stiklinger Transport stiklinger Opbevaring af stiklinger -320 Roundup -174 Ukrudtsmiddel Gødning I alt Maskin- og arbejde Pløjning -525 Harvning -250 Tromling Plantning Sprøjtning Gødningsspredning Høst Transport i marken Læsning -600 Transport til varmeværk I alt maskiner og arbejde Årets likviditetsbidrag Rente af akkumuleret likviditet Akkumuleret likviditet Note: I tabellen vises det enkelte års betaling som akkumuleres med rente i den sidste linie akkumuleret likviditet Betalinger til maskiner og arbejde forudsætter, at alle omkostninger betales. Dette vil gælde, hvis maskinstation benyttes. Ved egne maskiner til en eller flere af opgaverne vil forretning og afskrivning ikke påvirke likviditeten. Denne påvirkes kun ved køb af maskiner og afdrag og rente af lån til disse. Dette er vist i tabel 14, hvor der er vist de første 5 år. Til forrentning af likviditeten er anvendt en kalkulationsrente på 6 % p.a. Likviditeten er vist over de 22 år, der er regnet med, kulturen kan dyrkes se figur 9. Det ses af figur 9, at der er likviditetsunderskud i de første 3 år. I år 4 er der et overskud på kr. Den akkumulerede likviditet, der kan betragtes som det beløb, der skal trækkes på en kassekredit eller kan indsættes på denne, er negativ og faldende hen til år 3, hvorefter den stiger ved første høst for derefter at falde hen mod 2. høst osv. I år 3 nås bunden med en akkumuleret likviditets underskud på knap kr. pr. ha. Produktionsøkonomi Planteavl 39

5 Kr. pr. ha pr. år Likviditet - Energipil Tidspunkt, år Likviditetsbidrag Akkumuleret likviditet Figur 9. Likviditet ved dyrkning af energipil. Det beregnede dækningsbidrag 1 og 2 for energipil er vist i tabel 15. Med de anvendte forudsætninger, er der økonomisk balance. DB 2 er, med udgangspunkt i kalkulen og en realrente på 6 % mv., på kr. pr. ha pr. år som gennemsnit over de 22 år. Nominelt vil der på JB 5-6 forventes et dækningsbidrag 2 på over de 22 år. Dette giver i gennemsnit kr. pr. ha. Tages der hensyn til, at hovedparten af udgifterne ligger i starten af perioden og indtægterne senere hen, bliver det gennemsnitlige resultat på kr. pr. ha på JB 5-6 og kr. pr. ha ved JB 1-3. Sammenligning Hvis man overvejer at dyrke energipil, er der en række betingelse, der skal være opfyldt. Ud fra en økonomisk betragtning, skal man altid vælge det bedste alternativ. I forhold til at dyrke energipil kan der være forskellige alternativer afhængigt af, hvilke arealer man påtænker at dyrke med pil. I tabel 16 er vist en kalkule for vinterhvede på JB 5-6 og rug på JB 1-3. Dette kan tjene som reference for dyrkning af pil på den gode - henholdsvis den mindre gode jord. Når der i dette tema tales om god og dårlig jord, tænkes der på jordens egnethed til korndyrkning. Der kan meget vel være arealer (f.eks. vandlidende) der er gode til energipil men mindre gode til korndyrkning. Hvis dette er tilfældet bliver sammenligningen mellem dyrkning af korn og energipil anderledes. Som alternativ til energipil kan - afhængigt af forholdene - anvendes vinterhvede på den gode jord, rug, triticale eller tilsvarende på den lette jord. I tabellen er vist kalkulen 40 Produktionsøkonomi Planteavl

6 Tabel 15. Gennemsnitligt dækningsbidrag for energipil på JB 5-6 og JB 1-3, når der tages hensyn til rente. JB 5-6 JB 1-3 Kr. pr. ha Sum af betalinger Gns. pr. år Sum af betalinger Gns. pr. år Udbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Maskin- og arbejdsomkostninger DB II Tabel 16. Kalkule for vinterhvede og rug. Kr. pr. ha Vinterhvede efter korn på JB 5-6 Vinterrug efter korn på JB 1-3 uden vanding Kerneudbytte 80 hkg á 100 kr. 40 hkg á 95 kr. Halm 4,4 tons pr. ha á 50 øre pr. kg 3,4 tons á 50 øre pr. kg I alt udbytte Gødning Planteværn Udsæd og andre omkostninger I alt stykomkostninger Dækningsbidrag Maskin- og arbejdsomkostninger DB II Driftsudgifter maskiner (vedligehold og brændstof) DB efter driftsudgifter maskiner Løn DB efter drift og løn, kr. pr. ha pr. år for vinterhvede og vinterrug. Der er anvendt normale udbytter og omkostninger svarende til budgetkalkuler 2009/2010 pr. april Energipil eller korn? DB II for vinterhvede er på niveau med energipil på den gode jord. På JB 1-3 er der et DB II for energipil, der er ca kr. højere pr. ha end for vinterrug. I kalkulen er regnet med standardpriser på maskiner og arbejde. Hvis man selv har alle maskiner og udfører alt arbejde selv, kan man nøjes med at forlange de direkte driftsudgifter dækket. Det vil sige, hvis der ikke sker en tilpasning af maskinparken, og man ikke skal have løn for udført arbejde, kan man nøjes med at reducere DB for hvede med kr. og resultatet bliver dermed Hvis man også vil indregne arbejdstiden (sparet tid lig med sparede udgifter), bliver resultatet på kr. Der er ved ovenstående beregninger for energipil regnet med, at man skal betale fuld Produktionsøkonomi Planteavl 41

7 pris for maskiner og arbejdskraft til dyrkning af pil. Der kan være enkelte arbejdsopgaver, man selv vil udføre ved dyrkning af energipil. F.eks. pløjning, harvning, sprøjtning og gødskning og noget af transporten. Der er i ovenstående ikke regnet med arealtilskud. Man kan også sige, at med de forudsætninger, der er anvendt behøves ikke særskilt tilskud til dyrkning af energipil for at få samme driftsøkonomi som ved korndyrkning på lang sigt. Dette er dog under forudsætning om fuld tilpasning af maskinparken, således at der kan regnes med at et reduceret areal med f.eks. hvede vil reducere de faste omkostninger til maskinerne. Hvis dette ikke er tilfældet skal DB II for vinterhvede regnes til kr. pr. ha og så er der et tab på ca kr pr. ha ved dyrkning af energipil ved ens arealtilskud, anvendelse af husdyrgødning etc. Det vil især være ved mindre arealer, at man ikke kan regne med tilpasning af maskinparken, og der vil således være et tab på de ca kr. pr. ha. Ved større arealer vil der kunne opnås samme økonomi som ved korndyrkning på den gode jord og noget bedre end korndyrkning på den dårligere jord. Hvis der ikke kan opnås normale udbytter, eller der er tale om såkaldte marginale jorder, hvor arbejds- og maskinforbruget er større ved de arealer, man dyrker med pil, kan konklusionerne meget vel være anderledes. I tabel 17 er vist DB II for henholdsvis vinterhvede og rug med forskelligt udbytteniveau sammenholdt med energipil, idet der for energipil forudsættes udbytte mv. som vist i tabel 15. Ud fra tabel 17 kan konkluderes: Hvis man kan spare på de faste omkostninger (afskrivning og forrentning) til sin korndyrkning ved at dyrke energipil vil der i næsten alle tilfælde være en god økonomi i at dyrke energipil (se den øverste halvdel af tabel 17) Hvis man ikke kan spare de faste omkostninger til maskiner i sin korndyrkning ved at dyrke energipil så er der kun økonomi i at dyrke energipil på den gode jord (JB 5-6) hvis udbyttet i hvede er på 75 % af normaludbyttet. For JB 1-3 er der samme eller bedre økonomi ved energipil uanset om udbyttet i korn er lavere eller på niveau med normaludbyttet. Følsomhedsanalyser I det foregående er alternative afgrøder til energipil - vinterhvede og rug - sammenholdt med energipil ud fra basiskalkuler. Der er sammenlignet med forskellige udbytteniveauer og dækningsbidrag i korn. Alle produktioner og budgetter er naturligvis forbundet med en stor usikkerhed. Især når man skal budgettere på længere sigt, er der større usikkerhed, end hvis man blot budgetterer for et år frem i tiden. I det foregående budgetteres der reelt et år for hvede og rug, og det forudsættes, at dette kan fremskrives over en længere periode. For pil budgetteres der 22 år frem i tiden. Det er derfor nærliggende at vurdere, hvad konsekvenserne vil være ved forskellige scenarier for kalkulen for energipil og give svaret på: Hvor godt kan det gå? Hvor stor kan min gevinst blive? Hvad er konsekvensen, hvis det går noget dårligere end forventet. Hvor meget risikerer jeg at tabe? For at belyse disse forhold beregnes de økonomiske konsekvenser, hvis en eller flere faktorer bliver anderledes end forudsat. Følsomhedsanalyserne er udført for JB 5-6. De relative forskydninger i resultatet, der sker som følge af ændringerne, kan overføres til andre JB og dyrkningsforhold og til sammenligning af, om pil er en mere rentabel afgrøde end korn. 42 Produktionsøkonomi Planteavl

8 Tabel 17. Fortjeneste ved energipil i forhold til udbytte i korn Dækning af alle omkostninger Udbytte i forhold til udgangssituationen JB 5-6 Hkg hvede pr. ha DB II energipil (kr.) DB vinterhvede (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) JB 1-3 Hkg rug pr. ha DB II energipil (kr.) DB rug (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) Uden dækning af forrentning og afskrivning af egne maskiner JB 5-6 Udbytte i forhold til udgangssituationen Hkg hvede pr. ha DB II energipil (kr.) DB vinterhvede (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) JB 1-3 Hkg rug pr. ha DB II energipil (kr.) DB rug (kr.) Fortjeneste ved energipil (kr.) Hvis følsomhedsanalysen viser en forbedring i DBII for pil på 500 kr., kan man indsætte denne forbedring til udgangspunktet i tabel 17. Renten har betydning For økonomi i korndyrkning er renten reelt uden betydning. Renten betyder naturligvis noget for økonomien på bedriften men for den reelle produktionsøkonomi i korndyrkningen har renten kun betydning for omkostningerne til forrentning af egne maskiner. Dette vil betyde lidt for DBII, men ikke meget. For energipil, hvor en del af indtægterne først kommer nogle år frem i tiden, og der er et likviditetsunderskud, kan renten have betydning for den samlede økonomi. Det viser sig dog at renten kun har mindre betydning for det forventede DB II for energipil. Ved en rente på 6 % var DB II for energipil på JB 5-6 på kr. pr. ha pr. år. Ved en rente på 8 % p.a. bliver DB II reduceret med ca. 300 kr. pr. ha. Prisstigninger og inflation har betydning I tabel 18 er udført følsomhedsberegninger med forskellige forventninger til prisudvikling og inflation. Der er regnet med 6 % i rente p.a. og en generel ens udvikling i priser på fra 0-3 % p.a. Ved denne beregning svarer det til, at realrenten reduceres med inflationen og at indtægter, der ligger langt fremme i tid relativt set har større Produktionsøkonomi Planteavl 43

9 Tabel 18. DBII ved forskellige ændringer i forudsætninger. Ved rente på 6 % p.a. og alle priser stiger med Prisstigning/inflation 0 % 1 % 2 % 3 % DBII, kr. pr. ha Ved rente på 6 % p.a. og alle priser stiger med 2 % p.a., undtagen pil Prisstigning pil p.a. 0 % 1 % 2 % 3 % DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a. ingen inflation, men varierende levetid af pilekulturen Levetid på pilekultur 13 år 16 år 19 år 22 år DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a., ingen prisstigning, varierende udbytte Udbytte, Tons TS 21,6 28,8 36,0 - DBII, kr. pr. ha Rente 6 % p.a., ingen prisstigning, varierende pris Kr. pr. GJ DBII, kr. pr. ha værdi, da de reguleres med prisstigningen. De DBII, der er vist, kan direkte sammenlignes med DBII for hvede henholdsvis rug, hvis alle priser i disse kalkuler har samme udvikling. Realprisstigning på pil (energi) Ved en rente på 6 % p.a. og en prisstigning på alle poster på 2 % p.a., beregnes DB II ved forskellig udvikling i prisstigning på energipil. Ved en prisstigning på pil på 0 % p.a. sammenholdt med en inflation på 2 % p.a. (dvs. reelt et realprisfald på energi på ca. 2 % p.a.) bliver DB II kun på kr. pr. ha pr. år, hvor der med samme stigning som inflation mv. opnås kr. pr. ha pr. år. Dette beløb vil endda stige med ca kr., hvis der kan opnås en realprisstigning på 1 % om året for energipil. Forskellig levetid af kulturen I grundforudsætningerne er regnet med en levetid af pilekulturen på 22 år. Der høstes første gang i år 4 - og dernæst hvert 3. år. I alt høstes der således 7 gange. Af tabel 18 fremgår de økonomiske konsekvenser, hvis der kun kan høstes 4, 5 eller 6 gange dvs. med en levetid på henholdsvis 13, 16 og 19 år. Ved 13 års levetid på kulturen falder DB II til kr. mod udgangssituationen på kr. pr. ha. Dvs. en relativt beskeden reduktion i DB II selvom kulturen kun kan dyrkes i 13 år mod de forventede 22 år. Denne forskel kan overføres generelt, dog vil den relative forskel ved en realprisstigning på energi på 1 % have større betydning og DB II vil relativt set blive lavere ved kortere levetid af kulturen. Der er lavet en tilsvarende følsomhedsanalyse på udbyttet og prisen. Ved et udbytte på 60 % af normaludbyttet dvs. 21,6 tons TS bliver DB II på 563 kr. altså et fald på næsten kr. pr. ha. Ved en lavere pris end de forventede 42 kr. pr. GJ bliver resultatet ringere. Ved en pris på 30 kr. pr. GJ er DB II på 330 kr. Ved en pris på 36 kr. pr. GJ er DB II på kr. pr. ha. 44 Produktionsøkonomi Planteavl

10 Hvis der derimod sker en realprisstigning på op til 1,5 % p.a. på energipil, bliver forskellen på 700 kr. pr. ha, og så betyder det mere, hvor længe kulturen kan anvendes det vil sige, hvor mange gange, der kan høstes. Konklusioner På jord med høje kornudbytter og normal arrondering kan kun opnås bedre driftsøkonomi ved dyrkning af energipil på JB 1-3. På marginale jorder hvor kornudbyttet er nede på % af normaludbyttet kan energipil meget vel være et driftsøkonomisk fornuftigt alternativ. En af de væsentligste forudsætninger er dog, at der kan opnås den relativt høje pris på energi og at der er sikkerhed for afsætning. Endvidere skal der være så store arealer i dyrkning, at de forudsatte omkostninger til maskiner og arbejdskraft ikke er væsentlig større end normen. Hvis disse forudsætninger er til stede, har det mindre betydning for den samlede økonomi om levetiden af kulturen er 16, 19 eller 22 år. Endelig er der omkostninger til rydning af kulturen, eventuelt behov for rodfræsning og en negativ påvirkning af dræn som der ikke er taget hensyn til i denne artikel, og som vil give lidt ringere økonomi ved dyrkning af energipil frem for korn. Hvis man vil beregne om det kan betale sig at dyrke energipil frem for korn bør man stille større krav til indtjeningen, da der er en række forudsætninger, såsom den relativt høje energipris der er regnet med og de relativt få erfaringer for afsætning, lagring og håndtering i det hele taget, der er ved energipil i forhold til traditionel korndyrkning. Produktionsøkonomi Planteavl 45

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER Landskonsulent Michael Højholdt mih@seges.dk Sukkerroer 2017 Inspirationsdag Sakskøbing 7. februar 2017 INDHOLD Planteavlernes økonomiske resultater og spredning

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning Indhold Formål og målgruppe... 1 Koncept... 1 Vejledning til modellen MED @Risk og risikosimulering... 2 Indtastningsfelter...

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. 126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økonomi ved grovfoderlagre Økonomi ved grovfoderlagre Forfatter: Grafik: Udgiver: Tina Tind Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteproduktion. Hvor der ikke

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK

LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK LMO Søften, 16.12.2015 Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED MED @RISK HVORFOR ANALYSE AF RISIKO OG FØLSOMHED? Risiko og følsomhed er et vigtigt beslutningsparameter Såvel upsides som downsides

Læs mere

Bioenergi husk lige landmanden

Bioenergi husk lige landmanden Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder Dækningsbidraget - også i vinterhvede - blev noget mindre i 2009 end de to foregående år. > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret, Planteproduktion Nedturen

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Kend dine maskinomkostninger

Kend dine maskinomkostninger Kend dine maskinomkostninger Omkostninger til arbejde og maskiner er en væsentlig post for planteavlerne. En maskinanalyse giver dig mulighed for at vurdere niveauet for omkostninger og sætte fokus på

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktionen

Risiko-regneark Planteproduktionen Risiko-regneark Planteproduktionen, 8200 Aarhus N For en planteproducent er det forventede dækningsbidrag baseret på forventede udbytter og forventede priser. Derfor er der altid en risiko for, at udbytter

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Til: Nordjyske grovfoderproducenter Fra: Planteavlskonsulent Lasse Primdal lpo@landbonord.dk 96242597 1 USA November 2016 USA

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere