HELNÆS MADE FORUNDERSØGELSE FOR NATURGENOPRETNING

Transkript

1 Til Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Dokumenttype Endelig Rapport Dato 3. december 2010 Forundersøgelse med tilhørende detailprojekt for naturgenopretning HELNÆS MADE FORUNDERSØGELSE FOR NATURGENOPRETNING

2 1-1 Revision 03 Dato JAAK/MILS/HMP Udarbejdet af Kontrolleret af PEBA/PML Godkendt af LOC Ref \GA PEBA

3 1-2 INDHOLD 1. Indledning 4 2. Resumè Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 7 3. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 9 4. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Plangrundlag Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Landskabelige og kulturhistoriske værdier Tekniske anlæg Naturforhold på Helnæs Made Forslag til fremtidig udformning Projektforslag Projektforslag Projektforslagets konsekvenser, Projektforslag Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Konsekvens for Vandplaner Projektforslagets konsekvenser, Projektforslag Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold i Projektforslag Omsætning af næringsstoffer i Projektforslag Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold for Projektforslag Anlægsarbejderne Projektforslag Projektforslag Forslag til kombineret projektforslag Jordblance Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag for Projektforslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 58

4 1-3 BILAG Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Undersøgelsesområde Historiske kort Oversigtskort Lodsejerkort Beskyttet 3-natur Habitatnaturtyper Højdekort Boreprofiler Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Eksisterende forhold med drændybder for vintertilstanden Eksisterende forhold med drændybder for sommertilstanden Deloplande til projektområdet Kvælstoftilførsel til projektområdet Bilag Indmålte punkter og dræn Bilag Pumpestationen Bilag Bilag Bilag Bilag Projektforslag 1 med drændybder for vintertilstanden Projektforslag 1 med drændybder for sommertilstanden Projektforslag 2 med drændybder for vintertilstanden Projektforslag 2 med drændybder for sommertilstanden

5 INDLEDNING Skov- & Naturstyrelsen Fyn gennemfører i perioden et EU-LIFE projekt for Natura 2000 området Helnæs Made. Som en del af projektet skal der ske en vandstandshævning med det formål at udvide arealerne med naturtyperne Rigkær (7230) og Tidvis våde enge (6410). Skov- & Naturstyrelsen Fyn har derfor anmodet Rambøll om at udarbejde en forundersøgelse med tilhørende detailprojektering, der skal belyse konsekvenserne af en vandstandshævning i Helnæs Made eller i dele af Maden. Forundersøgelsen skal belyse forslag til, hvordan vandstanden i Helnæs Made kan hæves, således det gavner arter og naturtyper, der er en del af grundlaget for Habitatområdet Helnæs Made. Målsætningerne er som følgende: Sikre en fortsat ekstensiv afgræsning af naturtyperne Rigkær, Tidvis våde enge og Strandeng Udvidelse af naturtyperne Rigkær og Tidvis våde enge Vandstandshævninger må ikke forringe levevilkår for Mygblomst og ikke forringe mulighederne for afgræsning af områderne med Mygblomst Skabelse af lavvandede temporære ferske vandsamlinger, eksempelvis ved terrænreguleringer, til gavn for Strandtudse, Stor Vandsalamander, Eng-Ryle og Brushøns Beskrivelse af de tekniske konsekvenser for bygherre og lodsejere Beskrivelse af den nuværende og fremtidige naturtilstand. I nærværende rapport er alle angive koter i henhold til Dansk Vertikal Reference (DVR90). I rapporten er der ligeledes anvendt betegnelsen vintermiddel og sommermiddel. På grund af at der ikke findes varighedskurver for afstrømning i området og manglende afstrømningsdata, er der i nærværende rapport ikke benyttet medianværdier, men der er anvendt middel værdier, svarende til den gennemsnitlige afstrømning for henholdsvis sommer og vinterperioderne. Når der i rapporter omtales afstrømninger, vanddybder etc. ved projektforslagene er der således tale om gennemsnitlige værdier.

6 RESUMÈ 2.1 Indledning Helnæs Made på ca. 280 ha er et stort sammenhængende marint forland, der i dag er afvandet ved en eldrevet pumpestation, der holder vandstanden ca. 1,4 m under havets overflade. Efter afvandingen har alle arealer med tørve- og sandbund været opdyrket. Strandvoldene mod vestkysten, som består af ral og sand, har ikke været opdyrket. I 1996 fik Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen ved en jordfordeling mulighed for at udføre en naturgenopretning omkring Åledybet mod nordøst og i de tidligere ralgrave mod sydvest. Der blev herved sikret permanent græsning på 190 ha og en 7 ha sø i Åledybet med en vandstandskote på -0,66 m DNN. Ved vandstandshævningen er de nærliggende rigkær blevet mere fugtige og har udviklet en god naturtilstand, bl.a. med en fin bestand af Mygblomst. Med en ny jordfordeling i 2010 med de resterende lodsejere på Helnæs Made er det blevet muligt at gennemføre en naturgenopretning i den resterende del af Helnæs Made, så det vil være muligt at retablere naturtilstanden i hele Helnæs Made. Helnæs Made har været effektivt drænet til afvandingskanalen, som følger den sydlige kant af maden mod Helnæs By, hvor den drejer mod vest centralt gennem maden til pumpestationen i nordvest ved det oprindelige naturlige udløb. Ca. 42 ha henligger endnu i dag som intensivt dyrket areal, hvor pumpningen fra kote 1,40 m sikrer en drændybde på arealerne, der tillader dyrkningen. På grund af dræningen har tørvejorden sat sig i den sydlige del af Maden, så ret store arealer i dag er beliggende under kote 0,0 m DVR90 med kote 0,50 m på det laveste sted. På grund af forekomsten af Mygblomst på arealer under kote 0,0 og de ret store arealer, der på grund af sætningerne er beliggende under kote 0,0 m, er det ikke ønskeligt at genskabe naturlig hydraulik i Helnæs Made. Projektforslaget er derfor baseret på, at pumpestationen bevares, men vandstanden hæves til forskellige niveauer i delområder, så der skabes optimale forhold for flora og fugleliv, samtidigt med at der sikres naturlig hydrologi frem til pumpestationen. Desuden sikres publikums adgang til området af den eksisterende grusvej og allerede eksisterende stier, ligesom adgangen langs kysten er mulig. Der er et enkelt åbent tilløb fra Helnæs By til projektområdet, og derudover er afvandingskanalen en åben kanal. I pumpestationen er der et højvandslukke, der sikrer mod indtrængning af saltvand ved højvande. Den naturlige strandvold er forhøjet med et dige i den sydlige del, ligesom der er et dige over det gamle udløb ved pumpestationen.

7 Projektets målsætning Projektet er en del af et EU LIFE-projekt for Natura 2000 området Maden på Helnæs og havet vest for. Målsætningen for projektet er at hæve vandstanden i Helnæs Made, så der kan gennemføres en naturgenopretning, der medfører at Maden fremstår som strandeng samt eng- og mosearealer, der kan udvikle sig til habitatnaturtyperne rigkær og tidvis våde enge. Specielt ønskes levestedet for Bilag 2-arten Mygblomst udvidet fra de eksisterende 1,5 ha til 8 10 ha, og der ønskes etableret/forbedret vandhuller for Strandtudse og Stor Vandsalamander. Projektet kan muligvis medvirke til at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra oplandet ved kvælstofomsætning i vådområdet samt ved at udtage agerjord. Projektet kan, om muligt, sikrer biodiversiteten på samlet 280 ha bl.a. med forbedrede yngleforhold for bl.a. engfugle og padder. Nærværende projektforslag belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at hæve vandstanden i delområder, så der opstår lavvandede søer omgivet af våde og tørre enge på de hidtil dyrkede arealer, og samtidig hæve vandstanden på de eksisterende naturarealer, hvor det fremmer projektets formål. 2.3 Forundersøgelsen Den tekniske/biologiske forundersøgelse skal belyse: o o o o o o o o o o o o Projektets tekniske konsekvenser for projektarealet og naboarealer ved hævning af vandstanden og åbning af dræn Den mulige fremtidige fordeling af strandenge, lavvandede søer, tidvist oversvømmede enge, rigkær, enge og moser Konsekvenser for den nuværende og fremtidige naturtilstand på de berørte arealer i relation til områdets status som internationalt naturbeskyttelsesområde Indsamling af oplysninger om områdets hydrologi og dræn i området Beregning af vandbalance og vandstandsvariationer i området Beregning af kvælstoftilførsel Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg Vurdering af betydningen for den flora og fauna, som er grundlag for udpegning af området som en del af habitatområde H108 Maden på Helnæs og havet vest for Beskrivelse af områdets kulturhistoriske og landskabelige interesser og udvikling Opstilling af Projektforslag med konsekvensvurdering for arealklassifikation, hydrologi, kvælstofreduktion i projektområdet, biologiske forhold med fokus på Natura 2000 arter samt den landskabelige og kulturhistoriske betydning af projektets gennemførelse Den nødvendige myndighedsbehandling beskrives og konsekvensvurderingen forberedes til en myndighedsbehandling af området med status som Natura 2000-område Beskrivelse af projektets jordbalance

8 Projektforslaget Projektforslag 1 Der er i forundersøgelsen beskrevet Projektforslag, hvor der nødvendigvis må fortsættes med pumpning fra pumpestationen for at fastholde vandstanden i Åledybet i den eksisterende kote 0,66 m DVR90. Dette er nødvendigt for at beskytte bestanden af Mygblomst, som vokser i et område med terrænkote 0,15 m til -0,50 m. Vandstanden i pumpekanalen nord for grusvejen hæves dog fra kote 1,25 m til 0,75 m, så de omgivende enge bliver vådere. I den øvrige del af projektområdet hæves vandstanden således, at den fremtidige naturtilstand bliver optimal i forhold til projektets målsætning. Det har medført, at projektområdet syd for grusvejen til stranden opdeles i to hydraulisk adskilte delområder, hvor vandstanden i det vestlige Delområde I hæves til kote - 0,10 m om vinteren og i det østlige Delområde II hæves vintervandstanden til 0,25 m. Afvandingen fra Delområde I ændres til et nyt vandløb mod nord til afvandingskanalen. Vandløbet udgraves i en tidligere lo, der stadig er synlig på højdekortet og ortofotos. I Delområde II og III bevares afvandingskanalen, men der fyldes op i bunden af kanalen. Der skabes herved om vinteren og foråret 38 ha vandflader på engene med 60 ha sump og 57 ha våde enge. Herudover tilbageholdes vand i grøfter og lavninger ved blokering af udløbet, og der graves 4 paddehuller uden for de oversvømmede områder på de tidligere dyrkede arealer. Helnæs er beliggende i det nedbørfattige område, der omfatter det Sydfynske Øhav og Storebæltsregionen. Det betyder, at der om sommeren med normale nedbørsforhold vil ske en fordampning fra vandfladerne. I løbet af sommeren vil det meste af vandet fra de lavvandede vandflader og mindre ralgrave fordampe, således, at der sidst på sommeren kun vil være ca. 1 ha vandflade ud over de allerede eksisterende søer i den store ralgrav (3,7 ha) og Åledybet (6,1 ha). Det betyder, at hele arealet kan afgræsses i en normal eller tør sommer. De foreslåede vandstande vil give optimale betingelser for at den særlige flora kan sprede sig og for udvikling af rigkær. Desuden vil forholdene for engfugle, svømmeænder og gæs blive ideelle, så muligheden for at genskabe noget af det tidligere fugleliv på Helnæs Made vil være til stede. Projektet vil reducere udledningen af kvælstof til Lillebælt med 6,1 t kvælstof årligt, hvoraf de 2,1 t skyldes ophør med dyrkning af de 42 ha i den centrale del af Maden. De nødvendige anlægsarbejder vil være begrænsede. Anlægsudgiften er på det nærværende grundlag vurderet til kr , Projektforslag 2 Dette forslag adskiller sig kun fra Projektforslag 2 i valg af vintervandstand i Delområde I og II, hvor vandstanden vælges til et niveau, så drænvandet fra oplandet kun vil oversvømme meget små arealer. I Delområde I vil vintervandstanden være 0,32 m som det er tilfældet i dag i den sydvestlige del af området, og i Delområde II vil vintervandstanden være 0,50 m. Engene vil blive vådere om vinteren end i den aktuelle tilstand ved at tilbageholde vand i grøfter og lavninger. Samlet vil der blive 13 ha vandflade i de to søer, 49 ha sump og 69 ha våd eng. Om sommeren vil engene tørre ud med normale nedbørsforhold og kun de to søer vil være tilbage. Den samlede kvælstofreduktion vil være mindre, ca. 5,0 t/år. Dette er under forudsætning af, at drænene åbnes og overrisler de enge mellem projektgrænsen og afvandingsgrøften, som ikke er botanisk værdifulde, f.eks. rigkær. Overrislingen bidrager med 1,6 t/år.

9 1-8 Anlægsudgiften vil være som for Projektforslag 1 på ca. kr , Generelt Det er beregnet, at der let kan skabes jordbalance i Projektforslag 1, bl.a. ved udgravning af 4 ret store paddehuller på de dyrkede arealer. Projektforslag 2 vil give jordoverskud, hvorfor paddehullerne er mindre og der regnes med nogen tilfyldning af pumpekanalen i Delområde II, selv om dette ikke er nødvendigt. Da der kan være nogen usikkerhed om valg af det optimale fremtidige vandspejlsniveau i Delområde I og II, anbefales det at udføre vandløbet, stemmeværkerne og terrænreguleringerne så der senere kan vælges vandspejlsniveauer svarende til Projektforslag I og II samt alt derimellem.

10 OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 3.1 Geologisk udvikling Landskaberne omkring Lillebælt blev dannet i slutningen af den sidste istid (Weichsel). Som et af isens sidste fremstød skød Lillebæltsgletscheren mod nord mellem israndslinien i Sydjylland og det store dødisområde på Fyn, der var resten af Nordøstisen. Randmorænerne foran Nordøstisen ses på Sydvestfyn som bakkerne fra Svanninge, Jordløse, Glamsbjerg, Årup til Højdedragene syd og vest for Båring Vig. Lillebæltsgletsjeren skubbede kanten af disse randmoræner op langs sin østsiden og efterlod ved sin største udbredelse de sandede morænebakker Svanninge Bakker, Synebjergbuen, Lunge Bjerge frem mod Hindsgavlhalvøen og bakkerne nord for Kolding Fjord. Smeltevandsfloderne fra denne gletsjer dannede Snævringen i Lillebælt og Elbodalen. Under isens tilbagetrækning gjorde Lillebæltsgletscheren flere mindre fremstød, som hver gang efterlod en mindre randmoræne. Helnæs Made afgrænses tilsyneladende af en morænebue, som dog vender mod isens bevægelsesretning. Bakkerne nord og syd for Helnæs Made har da også hver deres oprindelse. Morænebakkerne nord og øst for Helnæs made er afsat som drumlins under Lillebæltsgletscheren, mens den endnu dækkede hele området og havde en stor tykkelse. I denne gletscher har en nordgående smeltevandsstrøm i en spalte i isen aflejret Helnæs grus, der ligger som åsen nordligst på halvøen. Meget senere under afsmeltningen har Lillebæltsgletscheren gjort et mindre fremstød, der har afsat en randmoræne syd for Helnæs Made sammen med de lave bakker på Illumø. Herved er den vestvendte lavning mellem morænelandskaberne skabt. Efter istiden og først med den seneste vandstandsstigning for ca år siden er lavningen blevet til en fladvandet bugt, som derefter er fyldt delvist op med marine aflejringer som et marint forland. På højdekortet ses tydeligt strandvoldene, der er vokset ud fra klinterne syd for Maden og bukket ind i bugten som krumodder. I den sydlige del er strandvoldenes mønster dog udvisket af ralgravning. Sporene viser, at det er foretaget med slæbeskovl fra strandvolden langs kysten. Strandvoldene syd fra er vokset helt frem til det nuværende udløb, i alt 1800 m, hvor den møder en meget kortere strandvold, der er vokset 500 m ud fra klinten Toppen nord for Maden. På højdekortet Bilag ses også tydeligt strandvolde vokset ud fra nordsiden, men tæt på nordkysten nord for den nuværende afvandingskanal. Denne strandvold, som i den østlige ende består af sandaflejringer, kan anes helt frem til Åledybet. I læ af strandvoldene er der aflejret sand og ler i den lavvandede lagune, men også muslinger, der betyder at store områder har kalkholdig jord. I den beskyttede lavvande lagune er der langs kanterne afsat organisk materiale som saltvandstørv. 3.2 Historisk udvikling Indtil 1785 har det været muligt at sejle gennem "Mindet" ind til Helnæs By, hvor de stadig var 90 ha sø i Maden. I 1785 blev bygningen af diget over det naturlige indløb i Mindet og den lave sydlige del af strandvolde påbegyndt. Afvanding med vindmøller betød, at engene kunne afgræsses og saltvandspåvirkningen blev mindre. I 1865 blev der bygget en ny stor hollandsk vindmølle. Den blev i 1913 erstattet af en vindmotor, en stor vindrose monteret på en stålgittermast. Samtidigt blev afvandingskanalen gravet og med den store og mere effektiv vindmotor blev 80 ha af den tilbageværende sø afvandet. Hele området blev anvendt til græsning og høslæt men var stadig vådt om vinteren og foråret. Dette betød, at der udviklede sig et enestående fugleliv og flora på Maden. Vindmøllen blev i 1960'erne erstattet af en elektrisk pumpestation. Dermed blev det muligt at sænke vandstanden i afvandingskanalen så meget, at det var muligt at dyrke ca. 1/3 af Maden i

11 1-10 omdrift. Arealet af våde enge svandt samtidigt ind, så engfuglene og den specielle flora blev trængt tilbage til små isolerede arealer. I denne periode blev ralforekomsterne i den sydlige del af strandvoldene afgravet. I 1996 vendte udviklingen i Helnæs Made. Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen gennemførte i samarbejde med lodsejerne en jordfordeling, så ca. 200 ha af Maden kunne overgå til Skov- og Naturstyrelsen. Dette betød, at vandstanden kunne hæves i Åledybet og i strandengsområdet i sydvest.

12 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 4.1 Områdebeskrivelse Helnæs Made på 280 ha er et ret fladt marint forland afgrænset af morænebakker på de tre sider og kysten med ral og sten mod Lillebælt i vest. På selve maden er der kun to mindre morænebakker vest for Åledybet. Figur 4.1 Helnæs Made set fra p-plads mod øst til Helnæs By Maden er trods den fælles oprindelse opdelt i flere forskellige naturtyper, som også viser sig som forskellige plantesamfund. Den vestlige del består af strandvolde af ral og sand med ca. 1,5 m højde og fremtræder derfor mere som overdrev og tidvis våd eng end som strandeng. Strandvoldene er dog afgravet i den sydlige del, hvor terrænet ligger omkring kote + 0,25 m og derfor fremtræder som fugtig strandeng med søer, hvor afgravningen er dybest. Alle koter er i system DVR90. Den centrale del af Maden syd for grusvejen med sandet jordbund beliggende omkring kote + 0,25 m er opdyrket i omdrift. Arealet på 42 ha er afvandet til afvandingskanalen syd for markerne med åbne grøfter. Markerne er ikke drænet. Mellem markerne og de afgravede strandvolde er der en uopdyrket våd standeng, som er delvist oversvømmet om vinteren. Arealet mellem afvandingskanalen og moræneskrænterne syd og vest for Maden ligger lavt under kote 0,0 m og fremtræder som fugtig afgræsset eng. Arealet nord for grusvejen til afvandingskanalen er også afgræsset eng, men på grund af vandstanden på ca. 1,00 m til 1,25 m i afvandingskanalen fremtræder denne eng som tør eng. Arealet nord for afvandingskanalen er naturgenoprettet, idet et stemmebræt sørger for at holde vandstanden i Åledybet omkring kote 0,66 m. Ud over den lavvandede sø består området i dag af våde enge i kote ca. 0,0 m bortset fra de små moræneøer og strandvoldene i den vestlige del mellem moræneskrænten og afvandingskanalen, hvor terrænkoten er over + 0,25 m op til + 2,00 m. Nord for pumpestationen er der en mindre sø, som en rest af det oprindelige minde, hvor strandvoldene fra syd og nord mødes, og dækker resten af arealet. Højdeforholdene i projektområdet med 25 cm ækvidistance er vist på Bilag Plangrundlag Helnæs Made er en del af Natura 2000 området 124 Maden på Helnæs og havet vest for, der også omfatter Bobakkerne med Helnæs Ås (Habitatområde H108).

13 1-12 Helnæs Made er foreslået fredet i 1992, men fredningen blev stillet i bero og helt opgivet i I stedet søges naturgenopretningen gennemført for resten af det dyrkede areal med en vandstandshævning, der er optimal for den ønskede naturtilstand. Størstedelen af Helnæs Made uden for de dyrkede arealer er beskyttet 3-natur, se bilag Der er desuden registrerede habitatnaturtyper som vist på Bilag Landskab og terræn Terrænforholdene på Helnæs er præget af dets oprindelse som et ungt morænelandskab. Det dramatiske morænelandskab falder ned mod det store flade areal af afvandede enge og strandvolde. Den store Made ligger som en stærk kontrast til de omgivende morænebakker. Dette betyder også, at en vandstandshævning ikke vil påvirke arealer uden for projektarealet. Højdekortet Bilag viser, at ret store arealer i den østlige og sydlige del langs afvandingskanalen er beliggende under kote 0,0. Der har tilsyneladende i denne del af området været en terrænsænkning på grund af omsætning af tørvejord som følge af afvandingen. Den centrale dyrkede del og strandvoldene ligger over kote 0,0 m. Der ses dog resterne af en lo fra det gamle minde gennem det dyrkede område med to forbindelser til den lavere liggende sydlige del. Terrænkoten i loen er omkring 0,0 m. Figur 4.3 Det markante landskab ved Helnæs Made med det flade marine forland (selve Maden) og de syd- og nordlige markante skråninger Ud over de dyrkede arealer er de væsentlige menneskeskabte påvirkninger af landskabet grusvejen midt gennem Maden og den dybe afvandingskanal med pumpestationen og diget ved Mindet. 4.4 Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet, på i alt 483 ha ekskl. projektområdet, er opbygget af kvartære aflejringer. I deloplandet nord og øst for Maden består primært af moræneler med mindre indslag af morænesand. Syd for Maden er de øverste jordlag klassificeret som moræneler med op til 50 % morænesand. Jordbunden i Maden er bestemt af områdets udvikling som marint forland. Nærmest kysten består jorden overvejende af ral som i strandvoldene er blandet med mere og mere sand, når man fjerner sig fra kysten med bølgepåvirkningen. Den centrale del består af fint sand med silt, der er aflejret i lagunen. Der kan være skaller indlejret i dette sand. I den nordlige, østlige og sydlige del af maden har der kunne udvikle sig moser med tagrør, som med tiden er omsat til tørv og gytje. I nedenstående figur 4.4 er vist uddrag af jordartskort for Helnæs.

14 1-13 Figur 4.4 Jordartskort for Helnæs Made Med henblik på at vurdere de geologiske og hydrogeologiske lokale forhold, herunder forekomst af trykvand fra de nordlige skråninger til området med levested for Mygblomst, er der foretaget 6 håndboringer i området vest for Åledybet. I boringerne er der nedsat et Ø25 mm pejlerør. Hovedparten af boringerne (dog ikke B4 og B5) viser et lag af tørv og gytje af variabel tykkelse. Boringernes placering er vist på Bilag og boreprofilerne er vist på Bilag I boring nr. 1, 2 og 3 er der fundet ferskvandstørv. Tørvelaget er ikke gennemboret i 2,0 m dybde i boring 2 og 3. I boring nr. 1 er der fundet stærkt sandet ler under tørvelaget i 1,6 m dybde. Tørven er ferskvandstørv, så der har i den nordlige del af Maden, sandsynligvis inklusive Åledybet, været en mose i fastlandstiden. Med vandstandsstigningen i Stenalderen er mosen blevet oversvømmet af havet og dækket af et tyndt lag sand med skaller. I boring nr. 4 og 5 er der fundet fint velsorteret marint sand til hhv. 1,8 m og 2,3 m dybde. Sandlaget er ikke gennemboret. Disse boringer er placeret i den tunge af sand, der er skyllet ind i bugten i forlængelse af strandvolden fra nord. Vandspejlet i boringerne er pejlet samme dag, så der kan ikke forventes ligevægt med det omgivende vandspejl. Vandspejlet er derfor ikke vist i vedlagte boreprofiler. Ved boring nr. 1 blev der dog målt et vandspejl i kote 0,15 m, som er lidt over terrænkoten ved boringen, dvs. der er trykvand i aflejringerne på dette sted. 4.5 Afvandingstilstand og vandbalance Som udgangspunkt sker afvandingen af hele oplandet til Helnæs Made (selve Maden og de tilstødende arealer) gennem den eksisterende pumpestation. Ud fra de indhentede drænoplysninger og med i baggrund i topografien er der udarbejdet et oplandskort, hvor der er foretaget en opdeling af 9 deloplande. Oplandskortet danner grundlag for vurderingen af vandtilførslen til området samt udvaskning af næringsstoffer. Oplandskortet med tilhørende delarealer er vedlagt som bilag

15 1-14 Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet i Helnæs Made der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 28500DK Vindeballe på Ærø for årene målt til 552 mm. Denne station er valgt, fordi nedbøren generelt på øerne i Lillebælt og det Sydfynske Øhav med Sydlangeland er væsentligt mindre (> 100 mm) end for målestationerne på det Fynske fastland. Helnæs er med sin beliggenhed i Lillebælt en ø. Nedbøren fordeler sig på vinterperioden fra oktober til april inkl. med 292 mm og fra maj til september med 260 mm, som vist på Bilag Grundvandsdannelsen på Helnæs vil være begrænset og på grund af den lave centrale del af Helnæs vil grundvandet søge mod projektområdet igen. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Fjernelse af vand ved pumpning (P) er også begrænset, da den begrænsede indvinding for størstedelen vender tilbage til drænsystemerne. Det er tilladeligt at se bort fra vandindvindingen og nedsivning til grundvande. Der regnes med at nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 0 i denne analyse. Det er sandsynligt, at der sker en lille tilstrømning af grundvand om sommeren, men denne tilstrømning vil fordampe i engene mellem moræneskrænterne og afvandingskanalen og søen, så derfor ikke påvirke vandstanden i søerne. Der er bl.a. konstateret trykvand i området vest for Åledybet. Der sker en indsivning af brakvand fra Lillebælt gennem strandvolden til søerne i den sydlige del af strandvolden, som normalt sikrer vand i den største af søerne om sommeren. Projektforslag 1 indebærer en hævning af vandstanden til tæt ved kote 0,0 m, hermed vil denne indsivning i fremtiden være meget begrænset. I projektforslag 2 vil indsivningen forblive uændret. Det vurderes dog at indsivningen i begge forslag er forholdsvist begrænset og der ses bort fra den ved beregning af sommervandstanden. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april, hvor der sker en afstrømning af vand til området og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september, hvor al nedbør normalt fordamper, således at dræn og tilløb er tørre i denne periode i år med normal nedbør. I Bilag er den målte vinternedbør opgjort til 292 mm og den målte sommernedbør til 260 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI (ref ) er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen.

16 1-15 De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 36 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 10 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 10 %. I Bilag med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 10 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm, mens den aktuelle fordampning (F) for Fyn af Aslyng er opgjort til 380 mm /ref /. Den lavere aktuelle fordampning (F) er mindre for Fyn primært som følge af, at der er nedbørsunderskud i hele sommerperioden. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september af Aslyng opgjort til ca. 270 mm, hvor målt nedbør + 10 % udgør 286 mm. Derfor vil næsten al nedbør i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning) eller afstrømningen for Helnæs kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til 211 mm. Fordampningen fra en fri vandflade er i sommerperioden på 400 mm. Med en nedbør på 286 mm og uden tilstrømning fra oplandet vil vandstanden i en sø falde med 114 mm i løbet af sommeren. I skemaet er det beregnet, at vandstanden kan falde op til 357 mm på en tør sommer med 50 % nedbør og 125 % fordampning. I en våd sommer vil der være nedbørsoverskud med udstrømning fra projektarealet, dvs. at vandfladerne bevares hen over sommeren. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i Bilag vist en beregning af vandbalancen i oplandet til Helnæs Made og udpumpningen fra projektarealet. Delopland 8 afvander til Maden uden for pumpebrønden og medregnes derfor ikke. Det samlede opland inkl. projektarealet med afvanding til pumpen udgør herefter 763 ha. I Tabel er det beregnede udløb gennem pumpehuset sammenfattende vist for målt nedbør + 10 % i løbet af et år. Hvis der er sket en vandstandssænkning i søerne i løbet af sommeren, skal disse dog fyldes op, inden der sker en udpumpning fra afvandingskanalen. Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Tabel Udstrømning fra Helnæs Made med tilhørende opland under fremtidige forhold. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Det ses, at den udpumpede vandmængde i vinterhalvåret kan variere med + 90 % og - 60 % i forhold til normalåret. Tilstrømningen i en våd vinter svarer til 21,8 l/sek/ km 2. De eksisterende pumper regnes anvendt i det anbefalede projektforslag, men med en ny niveaureguleret styring. Såfremt det ønskes at lede alt vand fra oplandet uden om engene gennem den eksisterende afvandingskanal, vil en normal vinter med 211 mm overskud kunne fylde søerne op med en netto-

17 1-16 fordampning på 114 mm. En tør vinter med en nettonedbør på 78 mm vil dog ikke kunne fylde søerne. 4.6 Arealanvendelse Af de 280 ha på Helnæs Made dyrkes efter den sidste naturgenopretning nu kun 42 ha i omdrift. På ortofoto ses, at en del af dette areal har vandlidende lavninger, som genfindes på højdekortet. Det faktum, at arealerne ikke er drænede betyder, at der om vinteren og foråret kan stå vand i lavningerne, selv om drændybden i forhold til vandstanden i afvandingskanalen er tilstrækkelig til at sikre afvandingen. Den lavvandede sø i Åledybet er ca. 6,8 ha. Søen i ralgraven mod sydvest dækker en permanent vandflade på 3,7 ha. Der er indgået permanent aftale om drift og pleje på ca. 13 ha. Den del af Maden, der ikke er i omdrift, henligger i dag med permanent græs, hvoraf størstedelen plejes med afgræsning. I den aktuelle tilstand er der sikret våde enge i den sydvestlige del af området med en opstemning af afvandingskanalen til kote 0,32 m og i Åledybet med en opstemning i kote 0,66 m. De aktuelle drændybder er vist på Bilag for vintersituationen. Kortet tager ikke hensyn til, at der lokalt kan tilbageholdes vand, som ikke kan afledes af overfladegrøfterne og afvandingskanalen. Mellem afvandingskanalen og den sydlige og østlige afgrænsning af projektområdet er der dog taget hensyn til tilstrømningen af drænvand og evt. grundvand ved at indlægge en hældende grundvandsflade til kote 0,50 m ved projektgrænsen. Herved viser kortet drændybder, der svarer godt til de observerede forhold. På samme måde er vandspejlskoten i det nordlige område med forekomsten af Mygblomst indtegnet med en vandspejlskote på 0,30 m svarende til de observerede forhold med tilførsel af trykvand og afvanding gennem grøften til Åledybet. Bilag viser drændybderne i sommersituationen efter 100 mm nettofordampning. Drændybden til kote 0,50 ved projektgrænsen er fastholdt ligesom drændybden i det nordlige område. 4.7 Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Hovedformålet med projektet er at genskabe naturværdierne i Helnæs Made. Dette sker bl.a. ved at hæve vandstanden i en del af Maden. Derved vil det være muligt at nedbringe belastningen med kvælstof og fosfor til Lillebælt. Oplandet til Helnæs made opdelt i deloplande er vist på Bilag I Bilag er tilførslen af kvælstof til afvandingskanalen beregnet for deloplandene til projektområdet, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Oplandet med projektarealet er opdelt i 9 deloplande. Beregningen af kvælstofudvaskningen er udført for hvert delopland i et regneark og vist i skemaform på Bilag Kvælstof Udvaskningen af kvælstof til Helnæs Made sker fra de direkte oplande undtaget for opland nr. 5, hvor der er et kort vandløb med udløb i afvandingskanalen. Udledningen sker enten til grøfter ved projektgrænsen eller gennem drænrør direkte til kanalen. Kun engene langs grøfterne er i dag direkte påvirket af kvælstof fra oplandet. Udbringning af kvælstof på de dyrkede arealer på Maden kan med nedbørsoverskud spredes til de omliggende arealer. Belastningen fra det direkte opland er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2003 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For det direkte opland er A sat til 211 mm/år jf. afsnit 4.5.

18 1-17 A (mm) Sand (%) Dyrket (%) Areal (ha) Kg N / år Delopland , Delopland 2 Delopland , ,3 542 Delopland 3A ,2 582 Delopland , Delopland 5 Delopland 6 Delopland 7 Hele oplandet ekskl. projektområdet , , , , Tabel Tilførsel af kvælstof til Helnæs Made fra deloplande. Kvælstoftilførslen fra det nordlige delopland 8 er ikke medregnet, da dette delopland afvandes til arealet nord for diget, der ikke påvirkes af projektet. Kvælstofreduktionen i projektområdet, Delområde 9, beregnes særskilt. 4.8 Friluftsmæssige værdier Helnæs Made er et attraktivt besøgsmål for folk, der gerne vil nyde det smukke landskab. Grusvejen fra Helnæs By til en parkeringsplads midt på Maden og afmærkede stier giver offentligheden adgang til området og kanaliserer også trafikken uden om de mest følsomme områder. 4.9 Landskabelige og kulturhistoriske værdier Helnæs Made fremtræder som et stort fladt lavtliggende areal mellem de høje omgivende morænebakker. Størrelsen af dette flade landskab er enestående for Fyn. Maden byder således på en imponerende kontrast til det omgivende landskab, som ses bedst, når man begiver sig ad grusvejen ud mod kysten. Bortset fra afvandingskanalen med pumpestationen er ingen synlige tegn på at området er afvandet og delvist har været en kystlagune. Der er mange fortidsminder på bakkerne rundt om Maden, især 5 smukke gravhøje syd for Maden. Det vidner om områdets betydning, dengang Maden var en kystlagune med mulighed for fiskeri og som landingssted beskyttet mod bølger og fjender. Der er ikke registreret oldtidsminder i projektområdet og ingen synlige spor efter tørvegravene i mosen. En henvendelse til Museerne på Vestfyn har ikke givet oplysninger om særlige forhold i projektområdet. Eventuelle ukendte fortidsminder, f. eks gamle skibsvrag i kystlagunen, vil få bedre bevaringsforhold med en hævet vandstand. Det foreslåede projekt vil kun medføre meget begrænset gravearbejde i området. Ralgravningen på den sydlige del af strandvoldene har sat sine spor i landskabet med vandhuller på tværs af kysten som spor efter slæbeskovlen. Pumpehuset i pudset murværk rummer den tidligere anvendte dieseldrevne pumpe, der stadig er funktionsdygtig. Den fungerende pumpe er installeret i en pumpebrønd og skal fortsat fungere for at opretholde den optimale vandstand i projektområdet. Bebyggelsen i Helnæs By vil ikke påvirkes negativt af projektet.

19 Tekniske anlæg De tekniske anlæg inden for projektområdet består af følgende komponenter: 1. Pumpestationen 2. Diget ved pumpestationen 3. Afvandingskanalen 4. Overkørsler over afvandingskanalen 5. Dræntilløb fra naboarealer 6. Ejendomme i Helnæs By 7. Markvejen fra Helnæs By til P-pladsen på Maden 8. Ledninger i projektområdet I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. Drænoplysninger er fremkommet efter henvendelse hos lodsejere og ved Hedeselskabets arkiver. ad 1: Pumpestationen Den eldrevne pumpestation er installeret med én propelpumpe af fabrikat T.B.T med en effekt på 25 hk i et muret pumpehus. Pumpestationen holder vandspejlet i pumpekanalen i kote ca. 1,25 m, men kan løfte vandet 2,0 m. Pumpestationen pumper alt det vand ud, der falder direkte i projektområdet og drænvand fra markerne i oplandet, da der ikke er landkanaler om det tørlagte område. Pumpens kapacitet er på 420 l/sek svarende til en afstrømning på 55 l/sek/km 2, hvilket svarer til den sædvanligt gældende maksimale afstrømning. Figur Til venstre pumpehus. Til højre pumpebrønd Pumpen startes manuelt, når vandstanden i afvandingskanalen ved krydsningen med markvejen overstiger ca. kote 1,20 m. Om sommeren er der ofte lange perioder, hvor pumpen ikke kører. Indløbsbygværket til pumpestationen er forsynet med grøderist. Der er et højvandslukke i pumpehuset. ad 2: Diget ved pumpestationen Diget mod Mindet er græsbevokset og anlagt med en kronekote på + ca. 2,50 m DNN. Ved stormfloden i 1872 stod vandet 9 fod over normalen svarende til ca. + 3,0 m. 100 års højvande er dog kun + 1,82 m, hvortil der skal lægges et beskedent bølgetillæg på grund af digets beskyttede beliggenhed. Strandvolden er generelt højere, men i den sydlige ende er der dog også et kort dige over et tidligere udløb fra den sydlige del af maden. ad 3: Afvandingskanalen Hele Helnæs Made med oplandet afvandes gennem den gravede kanal, som starter i det sydvestlige hjørne hvorfra kanalen følger den sydlige afgrænsning mod øst inden den drejer mod nord ved den østlige afgrænsning til Åledybet.

20 1-19 Vandet i det sydvestlige hjørne med ralgraven og strandengene tilbageholdes af et stemmebrædt i kanalen med overløbskoten 0,32 m. Åledybet afvandes til kanalen over et stemmebræt med overløbskoten 0,70 m. Fra Åledybet til pumpestationen forløber kanalen mod vest midt gennem maden ca. 200 m nord for markvejen. Alle koter er opgivet i DVR90. Figur Afvandingskanalen til venstre set fra pumpestation og til højre ved de sydlige skråninger. Vandstanden i kanalen er opmålt i maj 2010 i en regnfuld periode. I ralgraven mod sydvest er vandet tilbageholdt ved et stemmebræt i kote 0,32 m. Efterstemmebrættet er vandstanden 0,84 m faldende til 1,19 m ved krydsningen med markvejen. Fra markvejen til pumpestationen falder vandspejlet til 1,25 m. ad 4: Overkørsler over afvandingskanalen Der er etableret et stort antal overkørsler over den sydlige afvandingskanal, da der ved udgravningen af kanalen blev gennemskåret et stort antal mindre lodder i engene, som havde krav på hver sin overkørsel. På kortet fra 1930 kan tælles 11 overkørsler, men der er i dag 4 overkørsler udført som betonrør og 2 spang. Desuden er grusvejen ført over kanalen med betonrør. ad 5: Dræntilløb fra naboarealer Der er efter kloakering af Helnæs By ikke tilledning af spildevand fra den vestlige side af projektområdet. Der tilledes dog regnvand fra byen. Der er hos Orbicon og lodsejerne registreret 10 dræntilløb fra arealerne syd for Maden. Drænene er ført frem til afvandingskanalen eller en åben grøft med forbindelse til kanalen. Fra Helnæs By er der to små dræntilløb. ad 6. Ejendomme i Helnæs By I de tidligere udførte forslag er ejendommene opmålt, specielt med henblik på den fortsatte mulighed for at bortlede spildevand fra ejendommene. Med den udførte kloakering er dette problem løst. Ejendommene er i øvrigt liggende så højt, at de ikke påvirkes ved en mindre vandstandshævning i Maden. Stormflodsikringen af ejendommene skal fortsat ske ved vedligeholdelse af digerne ved pumpestationen og på den sydlige strandvold. ad 7. Markvejen fra Helnæs By til P-pladsen på Maden En grusvej fra Landevejen i Helnæs By til kysten krydser gennem projektområdet. Vejen skal fortsat kunne befærdes ud til parkeringspladsen. Generelt følger markvejen det højeste terræn på den centrale del af Maden. Koten til markvejen er opmålt til + 0,05 m, +0,11 m og + 0,27 m på de laveste steder. ad 8. Ledninger i projektområdet Der er søgt om ledningsoplysninger på LED.

21 1-20 Bortset fra de registrerede drænledninger til den sydlige afvandingskanal og el-ledningen til pumpestationen er der ikke ledninger i projektområdet Naturforhold på Helnæs Made Natura 2000 Helnæs Made er en del af Natura 2000 område 124 Maden på Helnæs og havet vest for. Natura 2000 området består af EF-habitatområde H108 Maden på Helnæs og havet vest for. Området har et areal på ca ha, hvoraf ca ha består af hav og 349 ha er land. På land domineres Natura 2000 området af Maden, som er et tidligere havområde, der nu er inddæmmet og afvandes via kanaler og pumpe. Den vestlige del af Maden består af et stort strandvoldssystem med strandenge og næringsfattige søer i lavningerne. Maden indeholder desuden både dyrkede marker, rigkær og ferske enge. Den nordlige del af Natura 2000 området består af stejle kystskrænter og en markant ås, hvorpå der findes mange veludviklede overdrev. Natura 2000 områderne er udpeget for at bevare en række af de naturtyper samt plante- og dyrearter, som forekommer på Habitatdirektivets bilag 1 og 2 og kaldes tilsammen for udpegningsgrundlaget.

22 1-21 Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde H108 omfatter følgende naturtyper og arter (senest opdateret af BLST): NATURTYPER OG ARTER HELNÆS MADE 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1330 Strandenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokalitet ) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Af disse arter og naturtyper forekommer følgende inden for projektområdet: 1150 Mygblomst Mygblomst findes på 2 lokaliteter i den nordlige del af Helnæs Made med et samlet udbredelsesareal på ca. 1,6 ha og en bestand på individer. I 2009 er der optalt 501 individer hvilket er en halvering af den i 2008 optalte bestand. Af basisanalysen for EF-habitatområdet /4.11.1/ fremgår det, at bestanden tilsyneladende er ved at stabilisere sig efter en årrække med stor tilbagegang. Det skyldes en målrettet plejeindsats på artens nuværende voksested. Mygblomst vokser i fugtige rigkær og arten er skilleart til ekstremrigkær. Mygblomst er en lille spinkel gulgrøn orkidé med en størrelse på 5 20 cm og arten er meget sårbar overfor tilgroning af dens levesteder. Mygblomst er opført på den seneste rødliste som sårbar og den er tidligere registreret fra 15 fynske moser, men på Fyn kendes den i dag kun fra Helnæs Made og Urup Dam. En gunstig bevaringsstatus for Mygblomst inden for EF-habitatområdet er således meget afhængig af, at arealet med fugtige velafgræssede rigkær er stabilt eller stigende samt at den nuværende kernelokalitet for Mygblomst plejes optimalt. I området nord for Åledybet er der kortlagt ca. 9,7 ha rigkær. Området nord for Åledybet er generelt trykvandspåvirket og området bærer præg af at være meget kalkrigt. Rigkærene i området

23 1-22 har en fin rigkærsvegetation bl.a. med forekomst af Sump-Hullæbe, der ligesom Mygblomst er skilleart til ekstremrigkær. Med den rette pleje vurderes det, at rigkærene i området med tiden vil kunne udvikle sig på en del af de tilstødende arealer. I den sydlige del af Helnæs made er der ligeledes kortlagt et mindre område med rigkær på ca. 2,5 ha, og det vurderes, at der her er mulighed for at skabe større sammenhængende rigkær. Ligesom i den nordlige del af maden er der her tidligere fundet Sump-Hullæbe, og det vurderes, at rigkæret samt muligvis en del af de tilstødende enge er potentielle voksesteder for Mygblomst. Rigkæret hvor Mygblomst vokser har igennem en længere årrække været under kraftig tilgroning med både høje urter og vedplanter, hvilket skyldes at lokaliteten har været meget vanskelig at afgræsse med den sammensætning af dyr, der går på arealet på nuværende tidspunkt. Kun i meget tørre somre har det været muligt at foretage en tilnærmelsesvis optimal afgræsning af området. Vandstanden i den centrale del af kernelokaliteten for Mygblomst har været overvåget af Odense Miljøcenter i perioden juni 2008 til november Her blev det fundet, at der var en vandstand på +08 cm til -22 cm og med lange perioder med en meget terrænnær vandstand. Den centrale del af området er kraftigt påvirket af trykvand og vandstanden er både afhængig af tilkommende overfladevand og trykvand samt af afstrømningen fra arealet. Mygblomstkæret ligger i kote -0,05 til -0,4. I 1997 blev vandstanden på de tilstødende arealer ved Åledyb hævet til ca. kote -0,66. Efter vandstandshævningen er der sket en tiltagende tilgroning af kæret. Det vurderes dog, at tilgroningen primært skyldes sammensætningen af græsningsdyr på arealet. Kæret er delvist drænet gennem en nærliggende grøft til Åledybet. Grøften har dog ikke været vedligeholdt siden vandstanden blev hævet i Åledyb i Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander yngler i en række små søer på Helnæs Made. Der er dog ikke foretaget en egentlig kortlægning af bestanden og levestederne i området. Stor Vandsalamander foretrækker små vandhuller uden saltpåvirkning. En forudsætning for at opretholde en bæredygtig bestand af Stor Vandsalamander er, at der er tilstrækkeligt med små, velfungerende vandhuller uden fisk og

24 1-23 alt for mange andefugle. Udenfor yngletiden opholder Stor Vandsalamander sig ofte i moser og enge samt i tilknytning til løvskovsarealer. Af forslag til Natura 2000-plan /4.11.2/ for området fremgår det at det skal sikres, at tilstanden og arealet af levestederne er stabilt eller stigende Strandenge Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen både på selve Helnæs Made og på den nordlige del af Helnæs ved Halen og Skaghorn. Inden for selve projektområdet er der registreret 4 strandengsområder på i alt ca. 43,3 ha. I delområde I i den sydøstlige del af Helnæs Made ligger et stort sammenhængende strandengsområde på ca. 30 ha. Dette område ligger i forbindelse med det sydlige dige, og saltpåvirkningen af området skyldes delvist gennemtrængning af saltholdigt vand gennem diget. Vandstanden i denne del af området blev i 1997 hævet til kote Strandengene i området er generelt artsrige og det fremgår af basisanalysen at dette store strandengsområde har en god naturtilstand. I delområde III ligger Åledybet samt 2 mindre områder langs den nordlige del af ringkanalen, der er kortlagt som strandeng. Vandstanden i Åledybet blev i 1997 hævet til kote -0,66 og Åledybet fremstår nu som en ca. 7 ha stor lavvandet sø med lidt omgivende rigkær, eng og strandeng. Saltindholdet i Åledybet og det tilstødende strandengsareal er antageligt gamle saltaflejringer, og det må antages, at området med tiden bliver mere ferskt. Da området primært består af en lavvandet sø, er naturtilstanden ikke vurderet i basisanalysen. De 2 øvrige strandengsområder ligger i delområde III, men udenfor det område, hvor vandstanden blev hævet i Det ene areal består af et lille forholdsvist ferskt og noget udtørret område med en moderat naturtilstand. Det andet område består af en langstrakt lavning, der strækker sig fra vejen ud mod diget parallelt med ringkanalen. Dele af dette område er meget fint med en god naturtilstand og med en særdeles artsrig vegetation med forekomst af bl.a. den fredede orkidé Maj-Gøgeurt og Eng-Ensian, der er på den danske såvel som på EU s rødliste over truede og sårbare planter. Eng-Ensian er endvidere national ansvarsart /3.13.7/ Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund Den nordlige del af EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for består af stejle kystskrænter og en markant ås med meget veludviklede og store kalkoverdrev Inden for projektområdet er der 2 små arealer med Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund på i alt ca. 0,8 ha. Arealerne ligger som smalle bræmmer af overdrev på den nederste del af den oprindelige kystskrænt i den sydlige del af området. Arealerne ligger mere end 75 cm over havniveau. Arealerne er næringsstofberigede, tilgroede og har en dårlig naturtilstand. Arealerne ligger i delområde I lige syd for det area,l hvor der tidligere er foretaget en vandstandshævning * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Inden for EF-habitatområdet H108 Maden på Helnæs og havet vest for findes naturtypen spredt både på kystskrænterne i området og på en lille bakkeø i selve Helnæs Made. På den vestlige del af en lille bakkeø i den nordlige del af maden ligger et lille overdrev på ca. 0,6 ha af typen artsrige overdrev på sur bund. Arealet ligger i kote 0 1,5 og består af et næringsstofbelastet surt overdrev med en moderat naturtilstand Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Tidvis våd eng forekommer på store arealer i den vestlige del af maden dels lige syd for vejen i delområde I (ca. 12 ha) og dels i lige nord for vejen i delområde III (30,3 ha). Området består af et meget stort system af gamle strandvolde med lavninger imellem, og naturtypen er registreret på et samlet område på ca. 42,3 ha. Tidvis våd eng forekommer på arealer med meget variabel