MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Færre myter om hundeaflivninger AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN

Transkript

1 Nr. 2 marts årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Færre myter om hundeaflivninger AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Master i familiedyrs videnskab AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Køb og salg af dyrlægepraksis AF ADVOKAT, PARTNER METTE NEVE Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) AF DYRLÆGE BIRGITTE LANGVAD

2 Din hund har mere at give TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Hummeltoftevej 49, 2830 Virum Vi søger kontaktelskende hunde og ejere med tid og overskud til at gøre en forskel for ældre og demente på landets plejecentre. Nye venner og vaner stimulerer din hund. De ældre får lys i øjnene og nye kræfter. Meld jer til på besøgshunde.dk Glæde Forskning Fællesskab TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikrings selskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 2/15 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Færre myter om hundeaflivninger AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 Master i familiedyrs videnskab AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 6 Køb og salg af dyrlægepraksis AF ADVOKAT, PARTNER METTE NEVE 10 Mund- og klovesyge i Danmark det var kun en øvelse AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 14 Akupunktur og Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) AF DYRLÆGE BIRGITTE LANGVAD 18 Hvordan får man størst gavn af besøgshunde? 20 Dyrlæger tilbydes efter uddannelse i dyrevelfærd 23 Optimal sårbehandling fremmer heling AF DVM, MRCVS LOTTE DAVIES 24 Gadehundeprojekt i Thailand 26 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til hs@scanpublisher.dk DYRLÆGE MAGASINET 2 3 om

4 FÆRRE MYTER OM HUNDEAFLIVNINGER En påstand om at raske danske hunde om året bliver aflivet, fordi ejerne bliver trætte af dem, har gennem tiden vakt debat. En ny undersøgelse blandt danske dyrelægeklinikker tegner et andet billede af antallet og årsagen til aflivningerne AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Vores undersøgelse viser, at påstanden om, at raske hunde bliver aflivet, ikke holder vand, og det er meget glædeligt, siger Niels Filtenborg- Barnkob, bestyrelsesmedlem i Sektion vedrørende Hund, kat og Smådyr, der har taget initiativ til undersøgelsen. Privatfoto. Myten om de mange aflivninger af raske hunde er formentlig opstået, fordi tidligere undersøgelser har vist, at et stort antal hunde bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer, og hunde med adfærdsproblemer er blevet ligestillet med raske hunde. Undersøgelser fra 2007 og 2011 viste, at henholdsvis 23,8 og 22 procent af de aflivede hunde var aflivet på grund af uheldig adfærd, og det svarer til cirka hunde. I den netop gennemførte undersøgelse er 11,1 procent af hundene blevet aflivet på grund af adfærdsproblemer. Det er under alle omstændigheder glædeligt, at færre hunde med adfærdsproblemer bliver aflivet, men jeg vil også stille spørgsmålstegn ved, om en hund med adfærdsproblemer er rask. Det er den ikke nødvendigvis i min optik. Ofte er der jo tale om hunde, der kræver medicinering, og så vi er over i kategorien behandlingskrævende hunde og ikke raske hunde, siger Niels Filtenborg- Barnkob, bestyrelsesmedlem i Sektion Vedrørende Hund, Kat og Smådyr i Den Danske Dyrlægeforening. KLINIKKER INDBERETTEDE Undersøgelsen blev gennemført i efteråret Ifølge Den Danske Dyrlægeforening deltog 81 af foreningens 384 smådyrsklinikker i den elektroniske undersøgelse. Hver uge indberettede de, hvad der var årsagen til, at de måtte gennemføre aflivning af hunde. Der blev i alt indberettet aflivninger. Den hyppigste årsag var medicinske eller fysiske lidelser. Det var årsag til 85,6 procent af aflivningerne. Adfærd blev som nævnt givet som årsag i 11,1 procent af tilfældene, og her var aggressiv adfærd problemet i to ud af tre tilfælde. Ejers situation var årsagen i 3,3 procent af aflivningerne. Der er ikke tale om en videnskabelig valid undersøgelse, men jeg tror på, at den giver et fingerpeg om, hvordan virkeligheden ser ud. I hvert fald har vi nu gode argumenter på hånden, hvis diskussionen dukker op igen, siger Niels Filtenborg-Barnkob. ALDRIG NED PÅ NUL I undersøgelsen bliver der ikke kigget nærmere på, hvad der ligger bag hundens adfærdsproblemer. I nogle tilfælde kan det være sygdom, men der kan også være tale om forkert håndtering af hunden fra ejerens side. Fødevareminister Dan Jørgensen har været en af dem, der har meldt ud, at for mange raske hunde bliver aflivet. Derfor har han sat en kampagne i gang, Et Bedre Hundeliv, der skal få flere til at tænke sig grundigt om, inden de anskaffer sig en hund. Vores undersøgelse viser, at i forhold til tidligere har flere forsøgt at løse hundens adfærdsproblemer, og det er meget glædeligt, da en hel del af problemerne formentlig kan forebygges. Jeg tror dog ikke på, at vi helt kan undgå aflivninger på grund af adfærdsproblemer, siger Niels Filtenborg-Barnkob. Heller ikke aflivningerne af hunde på grund af ejers situation, tror han på, helt kan undgås. Han så meget gerne, at der bliver dykket længere ned årsagen til adfærdsproblemerne og de medfølgende aflivninger. Det kunne for eksempel ske ved et ph.d-projekt eller et speciale på veterinærstudiet.

5 Stop flåterne de bider Stop flåterne de bider UNDGÅ FLÅTBID BeSKyT hunden mod IrrITaTIoN og FLÅToVerFørTe SyGDomme Bayvantic Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikationer: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Til behandling af pelslus (Trichodectes canis). Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus i 4 uger og Dermacentor reticulatus i 3 uger). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende ( anti-blodsugende ) virkning på sandfluer (Phlebotomus papatasi i 2 uger og Phlebotomus perniciosus i 3 uger), på myg (Aedes aegypti i 2 uger og Culex pipiens i 4 uger) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Dosering: Kun til brug på huden. 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte, da det er særdeles giftigt for dem og kan være livsfarligt på grund af kattes særlige fysiologi og manglende evne til at metabolisere visse stoffer inklusive permethrin. For at forhindre at katte ved et uheld bliver udsat for præparatet, bør behandlede hunde holdes væk fra katte indtil påføringsstedet er tørt. Katte må ikke slikke på den behandlede hunds påføringssted. Søg straks dyrlæge hvis dette sker. Hvalpe under 7 uger og 1,5 kg bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I meget sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab), og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Hundene kan vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Symptomerne er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler: Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. Udlevering: HV. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml 1,0 ml 2,5 ml 4,0 ml. For yderligere information læs indlægssedlen. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumè dateret 01/11/2014. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer HealthCare, Animal Health Division, Tel , vet.info@bayer.com, December DK1501P2 flåter lopper MYG pelslus SAndflUer AlM. StikflUer

6 MASTER I FAMILIEDYRS VIDENSKAB Dyrlæge Gert Jarn Pedersen, Vestfyns Dyrlæger, kan som en af de første danske dyrlæger tilføje titlen Master i Klinisk Familiedyrsvidenskab på sit visitkort. Uddannelsen har han gennemført for at opnå personlig faglig udvikling og optimere den faglige kvalitet i praksis til gavn for både klienter og medarbejdere AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 30. januar 2015 var Gert Jarn Pedersen til den afsluttende eksamen i sit masterprojekt, som han bestod med topkarakter. Det var stort set på datoen 30 år efter han afsluttede sin uddannelse som dyrlæge. I vores branche kan vi efteruddanne os ved at deltage i kurser, kongresser eller besøge andre dyrlæger, men jeg var nået til et punkt, hvor jeg gerne ville give mig selv en større udfordring. Jeg havde brug for ny viden og kompetencer, som udviklede mig personligt og samtidig var med til at udvide behandlingstilbuddene i klinikken, siger Gert Jarn Pedersen, der begyndte på efteruddannelsen i november Og udfordret er han blevet under det to år lange forløb, der er udbudt af Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening i fællesskab. Gert Jarn Pedersen sprang ind på modul fem. Hele masterforløbet strækker sig over otte moduler. De første fire moduler svarer til fagdyrlægeuddannelsen i sygdomme hos hunde og katte, men den uddannelse havde Gert Jarn Pedersen allerede. Jeg blev overrasket over, hvor akademisk uddannelsen er tilrettelagt. Jeg er vant til at læse artikler i diverse faglade, men her fordybede vi os i tingene på en helt anden måde. Jeg er blevet mere kritisk overfor de konklusioner, man når i studierne og tager ikke bare resultaterne for gode varer, siger Gert Jarn Pedersen. TIL GAVN FOR KLIENTER Studiet er ligeligt fordelt på teoretisk og praktisk undervisning. Underviserne er danske og internationale eksperter. Modul fem, seks og syv har emnerne bløddels kirurgi, onkologi og ortopædi som overskrift. Det er alle områder, hvor jeg har praktisk erfaring, men jeg fandt ud af, at der også er huller i min viden. Under forløbet har jeg fået nogle af disse huller lukket. Desuden har jeg fået ny evidensbaseret viden, som gør mig i stand til at give klienterne bedre rådgivning, når det handler om komplikationer og prognoser i forbindelse med et konkret indgreb. På den måde kommer uddannelsen bestemt også mine klienter til gavn, siger Gert Jarn Pedersen. Kongepudlen Tootsie lider af hofteledsdysplasi og får muskelmassage. Præcis 30 år efter Gert Jarn Pedersen, Vestfyns Dyrlæger blev uddannet dyrlæge, har han nu afsluttet sin masteruddannelse i Companion Animal Surgery. Foto: Charlotte Rafn

7 Under sin uddannelse har han helt konkret fået udvidet sine kompetencer, så han nu kan tilbyde undersøgelser og operationer i brysthulen hos hunde. SLUGTE FRITIDEN Uddannelsen er meget akademisk, og baseret på evidensbaseret forskning. Det var en udfordring, men bestemt også meget lærerigt, siger dyrlæge Gert Jarn Pedersen, Vestfyns Dyrlæger. Foto. Charlotte Rafn NYE HOLD TIL EFTERÅRET Det ottende og sidste modul på uddannelsen er et afsluttende eksamensprojekt. Gert Jarn Pedersen valgte at skrive om vækstlinjeforstyrrelser hos unge hunde. Mens de tre første semestre efter hans mening var overskuelige, så krævede den afsluttende hovedopgave mange ressourcer. Fra sommerferien 2014 og frem til eksamen har jeg brugt alle mine weekender og ferier på projektet. Jeg er typen, der godt kan lide at se resultater og gerne vil arbejde med hænderne. Her var der rigtig meget teori, som jeg skulle fordybe mig i, og det var en større udfordring, end jeg havde forventet, siger Gert Jarn Pedersen Og så måtte jeg oven i købet betale kroner for overhovedet at få lov at gå op til eksamen siger Gert Jarn Pedersen med et smil. Til efteråret begynder nye hold på masteruddannelsen i Klinisk Familiedyrsvidenskab på Københavns Universitet. Nye studerende kan netop nu melde sig til hele det otte modul lange forløb eller springe ind på specialiseringsdelen, der begynder ved modul fem. På specialiseringsdelen er der tilrettelagt og godkendt syv forskellige spor. Det er i kirurgi, intern medicin, billeddiagnostik, klinisk patologi, kardiologi, neurologi og onkologi. Vi kender endnu ikke antallet af deltagere til det kommende forløb, der begynder i efteråret, men vi håber, at vi kan tilbyde specialisering i både kirurgi og intern medicin, siger Gert Aagaard van Hauen, chefkonsulent i den Danske Dyrlægeforening. Hidtil har det kun været oprettet specialiseringsspor i kirurgi. For at blive optaget på studiet skal man være udannet dyrlæge og have mindst to års erfaring fra praksis. Går man direkte ind på specialiseringsdelen skal man være uddannet fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat og godkendelsen skal være revurderet løbende. En stor del af undervisningen foregår på engelsk. Læs mere om uddannelsen på cacs.ku.dk Det er frivilligt, om man vil afslutte forløbet med en eksamen, og derfor er beløbet ikke medregnet i de kroner, som efteruddannelsen i øvrigt koster. Tre studerende har foreløbig afsluttet forløbet. Uddannelsen lægger på mange måder op til, at man kan fortsætte, til man er uddannet specialist. Det er dog ikke min ambition, da det ikke hænger sammen med den måde, vores klinik er sat sammen på, men jeg kan sagtens forestille mig, at nogle af de andre vælger den vej, siger Gert Jarn Pedersen. INTERNATIONALT GODKENDT Hele uddannelsesforløbet er nøje beskrevet og systematiseret, og det giver en mere formaliseret vej til titlen som fagdyrlæge, master og på sigt måske specialdyrlæge. Undervisningen foregår på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab på KU SUND. Uddannelsen er akkrediteret både i Danmark og fra European Coordinating Commitee on Veterinay Training (ECCVT) under den europæiske veterinærsammenslutning. Den engelske titel er Master in Companion Animal Surgery. DYRLÆGE MAGASINET 2 7

8 LISTERIA ER EN KOMPLEKS UDFORDRING Den daglige indsats mod Listeriabakterien kræver medarbejdere med en grundig sygdomsmæssig forståelse af mikroorganismers oprindelse og vækst, fastslår Den Danske Dyrlægeforening. Ingen kritik af Danmarks Listeriaindsats konkluderer Dan Jørgensen på baggrund af en rapport udarbejdet af en række eksperter fra ind- og udland, der i kølvandet på sidste års alvorlige Listeriaudbrud har foretaget en kritisk gennemgang af den danske indsats på området. Af rapporten fremgår det, at eksperterne ikke har fundet anledning til ændringer i den nuværende indsats mod Listeria. Eksperterne peger også på, at indsatsen kan styrkes med yderligere initiativer, der imidlertid er så ambitiøse, at Danmark vil kunne tage den internationale førertrøje på i bekæmpelsen af den fødevarebårne bakterie. Det er glædeligt, at rapporten viser en solid dansk indsats mod Listeria. Det er en kompleks udfordring uden snuptagsløsninger. Den daglige indsats mod bakterien kræver medarbejdere med en grundig sygdomsmæssig forståelse af mikroorganismers oprindelse og vækst sammenkædet med indsigt i de produktionsmæssige forhold, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Det fremgår endvidere af rapporten, at Danmark har registreret en høj forekomst af Listeria i forhold til andre europæiske lande, men stadig er antallet af personer, der smittes med Listeria-bakterien lav i forhold til andre fødevarebårne bakterier som for eksempel Salmonella og Campylobacter. I ekspertrapporten angives en række forslag til initiativer herunder bedre uddannelse og specialisering af Fødevarestyrelsens medarbejdere samt mere forskning på området. Initiativer som Den Danske Dyrlægeforening bakker op om. I en række af de foreslåede initiativer skal midlerne dog findes inden for Fødevarestyrelsens nuværende ressourcer. Det foreslås for eksempel, at Fødevarestyrelsens kontrol med virksomhederne skal sætte yderligere fokus på Listeria, og der skal gennemføres særlige kontrolkampagner mod Listeria. Men løsningerne kan ikke altid findes ved effektivisering, siger Carsten Jensen og understreger, at det er vigtigt at holde sig for øje, hvorfra ressourcerne tages, da det ellers hurtigt kan få den konsekvens, at fødevaresikkerheden forringes på andre områder. Fødevarestyrelsen har allerede været igennem mange effektiviseringsrunder, og der er bestemt ikke ubegrænsede ressourcer. Det er vigtigt både at have kvalificerede medarbejdere og økonomiske ressourcer til at gennemføre så ambitiøse tiltag også uden at det går ud over andre områder i kontrollen. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, ser nu frem til at følge udviklingen på området herunder de kommende forhandlinger om Fødevareforlig 3. Oprindeligt skulle forliget have været indgået i efteråret, men blev udsat til 2015 som konsekvens af Listeria-sagen. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) Det er glædeligt, at rapporten viser en solid dansk indsats mod Listeria. Det er en kompleks udfordring uden snuptagsløsninger, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Foto: Den Danske Dyrlægeforening. AFLIVNING AF SMÅGRISE På baggrund af en henvendelse fra Dyrenes Beskyttelse ønsker Fødevarestyrelsen at præcisere, at det i henhold til Aflivningsforordningen og dansk lovgivning er lovligt at aflive smågrise med en levende vægt op til fem kilo ved et hårdt og præcist slag i hovedet, der forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at slag i hovedet skal forstås som en metode, hvor grisens hoved og nakke slås hårdt ned i gulvet. Dyreværnsrådet har tidligere udtalt, at Dyreværnsrådet er af den opfattelse, at hvis aflivningen sker med et enkelt slag, hvorved pattegrisens hoved og nakke slås så hårdt ned i gulvet, at dyret får kraniebrud og dør omgående, så er metoden dyreværnsmæssigt forsvarlig. Når metoden udføres korrekt, medfører den døden, hvorfor der ikke er krav om efterfølgende afblødning. Det er ikke en korrekt udført aflivning, hvis grisen slås i panden. Metoden med et hårdt slag i hovedet og nakken til aflivning af smågrise under fem kilo er også efter Den Danske Dyrlægeforenings vurdering den mest rigtige. (Kilde: Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening)

9 Denne side er reserveret Merial

10 KØB OG SALG AF DYRLÆGEPRAKSIS AF ADVOKAT, PARTNER METTE NEVE, SPECIALE I PRAKSISOVERDRAGELSER, ADVOKATFIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSEN Det er en stor beslutning at købe eller sælge praksis. For sælger er det formentlig salg af et livsværk, og for køber en beslutning, der får afgørende betydning for arbejdslivet i fremtiden. Køber går fra at være lønmodtager til at blive arbejdsgiver, mens sælger gør det modsatte eller går ind i pensionsalderen. Det er vigtigt at være velforberedt inden forhandlingerne omkring praksisoverdragelsen går i gang. Både køber og sælger skal have afdækket, om der er juridiske forhold, som har indvirkning på prisfastsættelsen eller vilkårene i øvrigt, eller som har betydning for de planer, køber har med praksis. I denne artikel nævnes nogle af de juridiske forhold, der skal fokuseres på ved en praksisoverdragelse og i forbindelse med udarbejdelsen af overdragelsesaftalen, idet bemærkes at artiklen retter sig mod køb og salg mellem fagpersoner. PRAKSISFORMER En dyrlægepraksis kan drives som enkeltmandspraksis eller som en kompagni skabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis med lokalefællesskab og evt. fællespersonale. Den enkelte dyrlæge eller praksis vælger selv, om praksis skal drives som personligt ejet virksomhed i virksomhedsskatteordningen (VSO) eller som anpartsselskab (ApS), der har til formål at drive dyrlægepraksis. Der er en række forskelle på de 2 virksomhedsformer, og det er væsentligt for køber sammen med sin rådgiver at få foretaget en individuel vurdering af, hvilken virksomhedsform praksis skal lægges i, og her spiller både dyrlægens skattemæssige situation og forholdene i den købte praksis ind. Det er ikke afgørende for købers valg af virksomhedsform, hvorledes den sælgende dyrlæge har drevet praksis. Drives et kompagniskab som en personligt ejet virksomhed, er der tale om et interessentskab. Det forhold, at en kompagniskabspraksis drives som et interessentskab, udelukker ikke, at de deltagende dyrlæger kan deltage i ejerkredsen på forskellig vis ved både personligt ejede andele og via et anpartsselskab. Det skal sikres, at overdragelsesaftalen og interessentskabskontrakten afspejler den praksisform, som er valgt for praksis og for de deltagende dyrlæger hver i sær. OVERDRAGELSESAFTALEN ER VÆSENTLIG Det er vigtigt, at alle relevante, væsentlige oplysninger og aftaler mellem køber og sælger er udtrykkeligt anført i købekontrakten. Købekontrakten er det juridisk bindende dokument mellem køber og sælger, og i tilfælde af uenighed om, hvad der er aftalt, vil den almindelige forståelse af ordlyden af købekontrakten have afgørende betydning for, hvad der anses for aftalt mellem par terne. Sælger har efter dansk rets almindelige regler en loyal oplysningspligt om det solgte, og heroverfor har køber en undersøgel sespligt med hensyn til det solgte. Disse pligter har særlig betydning i tilfælde af, at det solgte har ringere egenskaber, end man kunne forvente. Det kan f.eks. være oplysninger om, at interessentskabets IT-system er brudt sammen eller er leaset, eller at kliniklokalerne måske skal fraflyttes. Hvis der handles aktiver og ikke anparter vil aftalen beskrive de aktiver, som handles og købesummen herfor. Det er typisk goodwill, inventar og driftsmidler samt praksislokaler. Desuden beskrives passiverne, som omfatter medarbejderforpligtelser og evt. kapitalindestående. Det er væsentligt for sælger at være opmærksom på, at det i skatteretlig henseende er underskriftstidspunktet og ikke overdragelsestidspunktet der er afgørende for beskatningstidspunket. Hvis en overdragelsesaftale underskrives i december 2015, anses praksis i skattemæssig henseende for afstået i 2015, uanset at overtagelsesdagen måtte være aftale til 1. marts 2016.

11 GOODWILL Hvad er goodwill? Goodwill er værdien af virksomhedens fortsatte drift, dvs. virksomhedens fremtidige indtjeningsevne. Goodwill betales for, at man i årene, der kommer, får del i den indtjening, som genereres i praksis. Man kan udtrykke det sådan, at goodwill er forskellen mellem købsprisen og værdien af virksomhedens enkeltdele. Det væsentligste beløb ved en praksisoverdragelse er sædvanligvis goodwillsummen. Goodwillbeløbet skal vurderes og fastlægges på baggrund af den hidtidige omsætning og indtjening i praksis, samt muligheden for at forbedre indtjeningen. Goodwill er naturligvis ikke en eksakt værdi, og må derfor forhandles af parterne og deres rådgivere. Under Den Danske Dyrlægeforening er etableret et Goodwilludvalget, der bistår med at fastsætte en realistisk goodwillpris for praksis, og i nogle ejeraftaler/interessentskabskontrakter er det aftalt, at Goodwilludvalget skal fastlægge eller vurdere goodwill. INVENTAR OG DRIFTSMIDLER Til praksis hører en lang række driftsmidler og inventar, som overgår til køber. Det anbefales, at der udfærdiges en liste over det (væsentligste) medfølgende driftsinventar mv., og at denne liste bilægges overdragelsesaftalen. Derved undgår man uenighed om, hvilke aktiver der følger med ved praksishandelen. Parterne kan nå til enighed om prisen ved forhandling, eller der kan indhentes en vurdering fra en uvildig sagkyndig, der fastlægger værdien af driftsmidlerne mv. LEJEDE PRAKSISLOKALER Situationen er typisk den, at køber overtager et eksisterende erhvervslejemål fra sælger, som allerede benytter dette som dyrlægepraksis. Sælger afstår således lejemålet, hvis der er adgang hertil, hvormed køber indtræder som berettiget og forpligtiget i sælgers sted over for udlejer. I forbindelse med afståelsen skal køber udover at forholde sig til aftalevilkårene i lejekontrakten også tage stilling til, om indtrædelsen som ny lejer giver anledning til at drøfte særlige vilkår med sælger. Parterne skal naturligvis forholde sig til den økonomiske regulering af depositum og forbrugsudgifter. Forbrugsmålere kan eventuelt aflæses på overtagelsesdagen. Desuden bør der tages stilling til, om der skal ske en økonomisk regulering i relation til købers eventuelle overtagelse af istandsættelsesforpligtelser ved fraflytning. Sælger bør eventuelt indestå for, at der ikke er foretaget ændringer af det lejede i lejeperioden, som køber hæfter for ved sin fraflytning. I relation til forholdet mellem lejer og udlejer, må køber forholde sig til lejekontraktens vilkår, eksempelvis om lejemålet er uopsigeligt i en periode, om lejer har ret til afståelse, vilkår for lejeregulering mv. Køber får jo ikke bedre ret i forhold til udlejer, end sælger havde. Der kan være vilkår, som er mere byrdefulde for køber, end tilfældet var for sælger, eksempelvis en bestemmelse om uopsigelighed fra lejers side, hvis køber ønsker at flytte praksis indenfor en kortere tidshorisont. Overdragelsen af lejede lokaler udløser ikke særskilt betaling, men hvis sælger har bekostet at indrette lokalerne til dyrlægepraksis eller på anden vis har istandsat lejemålet for egen regning, kan der fastsættes en pris for indretning af lejede lokaler. EJEDE PRAKSISLOKALER I forbindelse med handlen skal køber sørge for at indhente alle relevante oplysninger om ejendommen, herunder tingbogsoplysninger, servitutter, ejendomsdatarapport mv. Køber bør sikre sig, at servitutterne ikke giver anledning til problemer i forhold til den ønskede anvendelse af ejendommen. Det bør undersøges, om køber med fordel kan overtage ubehæftede ejerpantebreve og sikres, at køber kan drage fordel af den tinglysningsafgift, som allerede er betalt, ved finansiering af ejendommen. Parterne skal nå til enighed om ejendommens handelsværdi, og i den forbindelse kan det eksempelvis aftales, at der indhentes vurdering fra to statsautoriserede ejendomsmæglere, hvorefter prisen endeligt og bindende fastsættes til gennemsnittet af de to vurderinger. Såfremt man aftaler en sådan proces for prisfastsættelsen, er det væsentligt samtidig at have klarlagt, hvilke vurderingskriterier ejendomsmægleren skal lægge til grund, herunder om ejendommen skal vurderes som udlejet til dyrlægepraksis, eller som tomme lokaler. PERSONALET Virksomhedsoverdragelsesloven ( Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ) finder anvendelse, uanset om der overdrages en hel praksis eller en andel af en kompagniskabspraksis. Virksomhedsoverdragelsesloven er en medarbejderbeskyttelseslov, der indebærer, at køber indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, uanset om disse er fastlagt i kollektiv overenskomst eller individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Køber skal med andre ord respektere de ansættelsesvilkår, der var gældende for personalet før overdragelsen af praksis. Køber kan ikke under henvisning til praksisoverdragelsen foretage væsentlige ændringer i personalets ansættelsesvilkår eller foretage afskedigelser, medmindre afskedigelsen er rimeligt begrundet i virksomhedens forhold. Køber kan også iværksætte vilkårsændringer for personalet, såfremt de gældende ansættelsesretlige regler herfor iagttages. BETINGELSER I OVERDRAGELSESAFTALEN Overdragelsesaftalen indeholder sædvanligvis nogle betingelser, der har til DYRLÆGE MAGASINET 2 11

12 formål at beskytte såvel køber som sælger, idet handlen ikke gennemføres, såfremt en af betingelserne ikke opfyldes. De sædvanlige betingelser er blandt andre, at købesummen betales rettidigt, at udlejer godkender købers indtræden i lejemålet eller at der opnås anmærkningsfrit skøde, hvis lokalerne er ejet af sælger. Desuden er det en væsentlig og sædvanlig betingelse, at der skal opnås enighed om ny interessentskabskontrakt/ejeraftale mellem køber og de øvrige dyrlæger, hvis der handles en andel i et kompagniskab. Desuden kan handlen være betinget af yderligere specifikke forhold, f.eks. godkendelse fra kommunen vedr. brug af lokalerne, opnåelse af autorisationsnummer hos Fødevarestyrelsen eller andet. KONKURRENCEKLAUSUL Hvis køber betaler for goodwill, er det rimeligt og naturligt, at sælger er begrænset i sin adgang til nedsættelse mv. indenfor det relevante geografiske område. Formålet er at forhindre, at sælger kan tage patienter med sig til en ny praksis. Konkurrenceklausulens geografiske beskyttelsesområde skal aftales således, at sælgers nedsættelse udenfor området, ikke vil påføre køber konkurrence. Desuden skal der være aftalt en bod, såfremt sælger overtræder klausulen. OMKOSTNINGER MV. Det bør aftales, hvorledes omkostningerne ved overdragelsesaftalens udarbejdelse, samt omkostninger til udarbejdelse af perioderegnskab og/eller refusionsopgørelse fordeles mellem parterne. Det kan aftales, at hver part bærer egne rådgiveromkostninger, eller at parterne bærer omkostningerne i fællesskab. Omkostningerne ved kontraktens oprettelse vil typisk være honorar til advokat og/eller revisor for rådgivning ved kontraktens oprettelse. Køber og sælger skal være opmærksomme på, at de ikke nødvendigvis har samme rådgivningsbehov. Hvis det eksempelvis aftales, at man deler omkostningen til udarbejdelsen af selve kontrakten, bør det præciseres i aftalen, at de fælles omkostninger begrænser sig hertil, idet øvrige rådgivningsomkostninger i forbindelse med praksishandlen afholdes af parterne hver i sær. FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER Inden forhandlingerne omkring praksisoverdragelsen indledes, er det vigtigt at få klarlagt egne forventninger til overdragelsen. Parterne kan have nogle forventninger eller indlagt nogle forudsætninger omkring praksiskøbet/salget, som bør reflekteres i aftalegrundlaget. Overdragelsesaftalen er bindende for parterne, når først der er underskrevet, og man er ikke tillagt en fortrydelsesret, heller ikke, selvom der er knyttet betingelser til aftalen. Praksishandlen skal gerne være en god oplevelse for begge parter både før og efter overtagelsesdagen. Vet-Allergy Heska & Dr. Baddaky - Scandinavian Road Show What s New in Allergy - A lot... Tirsdag den 19. maj 2015 Hotel Bella Sky - København Professor Douglas DeBoer Dipl ACVD, Unniversity of Wisconsin, Madison, USA Dr. Albert Carre-Llopis Heska, Fribourg, Schweiz Atopisk Dermatitis Klinisk præsentation og diagnostik Allergitest NYT fra Heska Medicinsk behandling af Atopisk Dermatitis Behandling af sekundære følgesygdomme Immunoterapi For yderligere information og tilmelding send en mail til kursus@vet-allergy.com Seneste tilmelding 30. april 2015 Deltagergebyr: 1200,- kr. excl. moms info@vet-allergy.com Tlf: Fax:

13 Denne side er reserveret Bayer A/S, Division Animal Health

14 MUND- OG KLOVESYGE I DANMARK DET VAR KUN EN ØVELSE Er det danske beredskab klar, hvis der kommer et udbrud af mund- og klovesyge? Det ønskede Fødevarestyrelsen at teste med en storstilet og meget realistisk øvelse, hvor flere hundrede mand og et ukendt antal dyr var involveret. Selv om det seneste udbrud af sygdommen var i 1983, så er risikoen for, at det en dag bliver alvor, stadig reel. AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Gennem flere år har vi forsøgt at forudsige, hvordan det vil forløbe, hvis vi får et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark. Det er sket ved at lægge en masse data ind i en computer. Computermodellerne viser, at et udbrud hurtigt vil udvikle sig til en epidemi med smittede besætninger, og øvelsens formål var at teste, om vores organisationer er gearet til at håndtere en så alvorlig situation i praksis, siger Sten Mortensen, Veterinær Beredskabschef i Dyresundhed, Fødevarestyrelsen. Han vurderer, at ansatte i fødevarestyrelsen var involveret i øvelsen. Heraf 300 i hele ugen i januar. Øvrige samarbejdspartnere var Beredskabsstyrelsen, politiet, Den Danske Dyrlægeforening og DTU Veterinærinstituttet. Også private virksomheder deltog i øvelsen. Det var Arla, Danish Crown Beef, Danish Crown Pork, DLG, Danish Agro, DAKA og Tican. 12 gårde stillede desuden deres besætninger til rådighed for øvelsen. En dyrlæge i fuld beskyttelsesdragt på vej ned gennem en besætning. Heldigvis var det kun en øvelse, så ingen dyr blev aflivet på grund af sygdomsudbruddet. Foto: Ida Vestedal, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.

15 ØVELSE MED UDFORDRINGER Øvelsen var tilrettelagt, så den blev så realistisk som muligt. I løbet af de tre første dage blev 20 besætninger fordelt over hele landet smittet med den frygtede sygdom. Desuden var kreaturslagteriet i Holdsted involveret. Opgaven for alle de involverede parter var så hurtigt og effektivt som muligt at få sygdommen bremset. I tilfælde af mund- og klovesyge vil al eksport af dansk kød blive stoppet øjeblikkeligt. DTU Veterinærinstituttet har vurderet, at et udbrud af mund- og klovesyge i Danmark vil koste cirka 7,2 milliard kroner. De ramte gårde blev under øvelsen isoleret fra omgivelserne, som reglerne foreskriver. Alle de nødvendige transporter og personer, der kom i kontakt med de smittede dyr, blev grundigt desinficeret og rengjort. Det var en opgave, som stillede store logistiske udfordringer i form af tilstrækkeligt mandskab og materiel. Hele tiden var der fokus på at gøre øvelsen så realistisk som muligt. For eksempel skulle beredskabet undervejs tage stilling til, hvordan man håndterer det, når medarbejdere fra flere produktionssteder har fælles kantine, eller hvordan man hurtigt får opsporet de dyr, der i dagene forinden er blevet eksporteret eller flyttet. Normalt vil besætningerne blive slået ned i forbindelse med et udbrud, men det skete dog ikke i denne øvelse, ligesom der ikke blev taget blodprøver eller lignende på dyrene. KOMMANDO FLYTTES Ud over de rent praktiske foranstaltninger handlede en god del af øvelsen også om at få testet kommandoveje og kommunikation mellem de involverede parter. I forbindelse med et udbrud på Thisted-egnen besluttede veterinærchefen i Veterinærenhed Nord, at kommandocentralen skulle flyttes fra Herning til Thisted. Udfordringen var her efter at etablere 40 arbejdsplader på Beredskabsstyrelsens kaserne i Thisted i løbet af natten. Det er en stor udfordring for eksempel bare at få etableret netforbindelse til alle, men det lykkedes, fortæller Sten Mortensen. Et andet sted faldt en dyrlæge uheldigt og pådrog sig et åbent benbrud. Her efter skulle der hurtigt tages stilling til, hvordan den situation skulle håndteres i forhold til indlæggelse på hospitalet og den medfølgende risiko for smittespredning. Fødevareminister Dan Jørgensen både observerede og deltog i øvelsen. Han er her omgivet af folk fra Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og politiet, samt flere journalister fra både øvelsesmedier og virkelige medier. Foto: Ida Vestedal, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen rengør en af Fødevarestyrelsens biler for at forhindre smittespredning. Foto: Gert Berthelsen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. Beredskabsstyrelsen deltog med mandskab og meget materiel i den store øvelse. Foruden Fødevarestyrelsen deltog også politiet, Den Danske Dyrlægeforening, DTU Veterinærinstituttet samt en række private virksomheder. Foto: Ida Vestedal, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. DYRLÆGE MAGASINET 2 15

16 Efter tre dage var der lagt et tidspring ind i øvelsen, så man nu var nået frem til dag 17, efter første udbrud var konstateret. Her var i alt 41 besætninger i Danmark og to i Tyskland smittet Det betød afprøvning af samarbejdet med de tyske myndigheder i Slesvig- Holsten. DET GIK GODT I det store og hele må vi sige, at øvelsen gik rigtig godt. Vi fik testet de ting, vi gerne ville. Den endelige evaluering er endnu ikke afsluttet, men allerede nu ved vi, at der er fundet hundredvis af mindre ting, som vi kan ændre på, så vi er endnu skarpere, hvis det en dag bliver alvor, siger Sten Mortensen Som eksempel nævner han, at man fandt ud af, at der er procedurer omkring indtastning i Fødevarestyrelsens it-system, der kan forbedres, ligesom adgangen til de forskellige informationer med fordel kan gøres mere enkel. Helt konkret handler det også om, at vi skal indrette vores lokaler, hvorfra indsatsen styres, mere hensigtsmæssigt. Hele ideen med at lave en så realistisk øvelse som denne var at netop at finde sådanne ting, siger Sten Mortensen. Øvelsen har trukket store ressourcer hos alle involverede parter, og Sten Mortensen forudser, at der vil gå nogle år, inden man kaster sig ud i noget tilsvarende. Denne gang havde vi fokus på mund- og klovesyge, men mange af de procedurer, vi har arbejdet med, vil også være gældende, hvis det for eksempel er afrikansk svinepest fugleinfluenza eller anden smitsom sygdom, der rammer os, siger Sten Mortensen. SYGDOM I SYDEUROPA Mund- og klovesyge har ikke været i Danmark i flere år. I 1982 var der 22 tilfælde og i 1983 en enkelt smittet besætning. Sygdommen findes dog i Afrika, og herfra har den bredt sig, så den nu truer EU sydfra. I forbindelse med det arabiske forår forsvandt en del af grænsekontrollen mellem de afrikanske lande og Mellemøsten. I forbindelse med, at dyr er blevet flyttet, er sygdommen nu nået til Tyrkiet, og dermed rykket meget tættere på. Også ulovlig import af kød udgør en reel smitterisiko, siger Sten Mortensen. Så sent som i oktober 2014 var der mistanke om mund- og klovesyge hos et kreatur slagtet på Danish Crowns slagteri i Holsted, og slagteriet måtte lukke ned for produktionen. Mistanken blev dog hurtigt afblæst. SMITTESPREDNING Mund- og klovesyge er meget smitsom og rammer alle klovbærende dyr som for eksempel kvæg og svin. Smittede dyr udskiller virus i deres ånde og i alle ekskreter og sekreter, herunder spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Derfor kan sygdommen smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr. Sæd er smitsomt før tyrene udviser kliniske symptomer, og derfor kan kunstig befrugtning også sprede sygdommen. Virus findes i store mængder i mælk, hvorfor sygdommen kan overføres til afkommet med mælk, og med tankbil mellem besætninger. Smittede dyr kan udskille virus op til flere dage før symptomer med blæredannelse viser sig. Svinet synes at være det husdyr, som udskiller mest virus til omgivelserne med udåndingsluften. Et svin kan således udskille lige så meget virus med udåndingsluften som 2000 voksne kreaturer til sammen. Smitten kan spredes over meget store afstande. Muligheden for luftbåren spredning er især til stede i tåget og fugtigt vejr. Mennesker, der har været i kontakt med smittede dyr, kan overføre virus via tøj, på huden eller i luftvejene. Ligesom mennesker kan ikke modtagelige husdyr, vilde dyr og fugle overfører virus. Endvidere kan transportmidler der har fragtet smittede dyr udsætte dyr der efterfølgende fragtes i samme transportmiddel for en betydelig risiko for smitte. (Kilde: Fødevarestyrelsen)

17 Denne side er reserveret Bayer A/S, Division Animal Health

18 AKUPUNKTUR OG TRADITIONEL KINESISK MEDICIN (TCM) AF DYRLÆGE BIRGITTE LANGVAD BIRGITTE LANGVAD Uddannet dyrlæge i Har arbejdet i blandet praksis et par år. Siden ansat på KVL i 10 år i undervisningsstilling og siden i forskningsstilling. Videreuddannelse i veterinær og human akupunktur og osteopati. Taget det der svarer til en master i veterinær kinesisk urtemedicin. Åbnet egen klinik lidt udenfor Helsinge i 2006 med speciale i akupunktur, osteopati og kinesisk urtemedicin. Kinesisk medicin går tilbage 2700 år før Kristi fødsel, hvor værket Den gule kejsers klassiker om Intern Medicin, Huandi Neijing, blev skrevet. Her findes de første beskrivelser af akupunkturpunkter og meridianer. Siden er teorierne videreudviklet under de forskellige dynastier hvor teorier om bl.a. De 5 elementer, puls diagnose og sæsonbetinget organ patologi beskrevet. Ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM) er sundhed tilstede når Yin og Yang er i balance i kroppen, og kroppen er i harmoni med sine omgivelser. Yin og Yang repræsenterer hinandens modsætninger, og samtidig er de komplementære. Yin indeholder et frø af Yang, og Yang indeholder et frø af Yin. Det er symboliseret i Yin-Yang tegnet med den lille plet. Yin er mørke, Yang er lys. Yin er kulde, Yang er varme, Yin er fugtig, Yang er tør. Yin kan være i underskud,og det kan give sig udslag i forøget varme hos dyret. Det vil vise sig f.eks ved varm og tør hud, røde øjne, tørst. Ligeledes kan Yang være i underskud, dyret vil føle sig kold og søge varme steder at være. Qi (Chi) er en vigtig bestanddel af en levende organisme. Den kan oversættes til livsenergi. Iflg TCM er der mange forskellige slags Qi. Qi dannes bl.a. ved den mad vi spiser, og den luft vi indånder. Qi er med til at holde hele organismen i gang og opretholde et godt immunsystem. Qi løber i meridianerne (energibaner) som findes i hele kroppen. Disse baner kan nås via en række punkter beliggende på overfladen af kroppen, akupunktur punkterne. Når man giver akupunktur stimulerer man meridianerne og kan derved påvirke Qi (energi). Hver meridian er ansvarlig for en række organer i kroppen, og når meridianen stimuleres, kan ubalancer i organer og andre områder genoprettes. Man genopretter Yin Yang balancen. DEN VESTLIGE FORKLARING AF AKUPUNKTUR En af de meste grundlæggende forskelle på kinesisk og vestlig lægevidenskab er, hvordan man opfatter sygdomme. En kinesisk læge vil vurdere, at alle symptomer har en sammenhæng, hvor man i vesten som oftest betragter hvert symptom for sig, og ikke nødvendigvis mener, at de forskellige symptomer har noget med hinanden at gøre. I den vestlige kultur er man mere og mere begyndt at bruge metoder fra den kinesiske lægevidenskab, især akupunktur. Der forskes i akupunkturs anvendelse til en lang række sygdomme. Når man undersøger akupunkturpunkter histologisk, finder man frie nerveender, blodkar og histaminceller. Når disse strukturer påvirkes fremkommer effekt af akupunkturen. Der er i dag identificeret over 1000 akupunkturpunkter. Hvert eneste punkt er beskrevet mht. anatomisk placering på kroppen og punktets særlige funktion. Når et akupunkturpunkt aktiveres, stimuleres de frie nerveender og der sendes en impuls til rygmarven. Her blokerer nerveimpulsen for andre nerver, der fører smerteimpulser med sig. Nerveimpulsen fra akupunkturstimuleringen løber videre til hypothalamus. I hypothalamus er der oplagret mange forskellige kemikalier, som kan frigøres et af disse er endorfin. Endorfin er kroppens eget morfin og er op til 100 gange mere potent end morfin. Endorfin cirkulerer rundt i kroppen i flere timer end morfin og har derfor en udtalt smertestillende effekt. METODE Den typiske metode er indstik af akupunkturnåle i punkter i huden. I Kina kombineres behandlingen som oftest med moxa (tørret bynke der ved afbrænding varmer nålen) samt elektrisk stimulation af nålene. I Vesten anvender man desuden injektioner med saltvand eller B-vitamin i punkterne. Metoderne giver en forstærket stimulation og en forlænget virkning. Guld akupunktur, som er implantation af små guldstykker er blevet meget populært i veterinære kredse til behandling af bl.a. HD hos hund.

19 VETERINÆR AKUPUNKTUR Akupunktur er mest kendt for sin anvendelse indenfor smertelindring og anvendes veterinært til specifikke såvel som uspecifikke muskulo-skeletale problemer. Akupunktur er ofte et godt valg ved f.eks osteoartritis, hvor det kan nedsætte behovet for konventionel smertelindring betydeligt. Ligeledes kan akupunktur være effektiv i behandling af lammelser som f.eks facialis pareser og nedsat bevægelig og slingerhed efter en diskusprolaps. Traditionel kinesisk medicin (TCM) har en meget bred og anderledes forståelse af sygdom og sundhed end i Vesten. Ubalancer i organsystemerne, som iflg kineserne er i tæt samarbejde, viser sig ved forskellige syndromer. Disse kan oversættes til vores vestlige diagnoser og således behandles med akupunktur og kinesiske urter. Akupunkturpunkterne på dyrest overflade kan bruges både diagnostisk og til behandling af indre ubalancer. Mange andre lidelser end smerte kan med succes behandles med akupunktur som f.eks dermatitis, epilepsi, urolitiasis, copd og kronisk gastro-intestinale sygdomme. CASE 1 Mikki er en 12 år gammel Welsh Terrier han, som har levet et aktivt liv med gravjagt, agility og lydighed. Da han præsenteres i klinikken første gang er hans historie at hans bevægelig var blevet nedsat for et par år siden, hvor han tøvede med at sitte. X-ray viste spondylose (Th8-9). Smertebehandling med NSAID uden den store effekt. Senere viste han tegn på følelsesforstyrrelser i det ene bagben og senere nedsat bevægelighed. En CT scanning viste stenose ( L7-S1),. Han var sat i behandling med Gabapentin og NSAID. Operation er fravalgt pgr.a. hundes alder. Ved undersøgelsen fandtes han meget spændt i muskulaturen i den bagerste del af sin ryg. Bevægeligheden af hans rygsøjle fandtes meget begrænset latero-lateralt samt dorso-ventralt. Ved palpation af især lænden viste han smertetegn. Han var ligeledes spændt i skulderregionen og skulderfriheden var begrænset. Hunden har gået med sin problemer i længere tid og kompensation spændinger er som oftest en følge. Mikki blev behandlet i en række punkter på ryggen udfor det mest afficerede område (BL ) samt i akupunkturpunkter hvis funktion er at åbne meridanen, som er påvirket og derved skabe et flow (Bl40-Bl60). Skulderen i venstre side blev behandlet med et lokalpunkt (Bl13). Derudover fik han løsnet en række spændte fascie-linier. Mikki blev behandlet tre gange med en uges interval og der fandtes væsentlig mindre muskelspænding i hans ryg samt større bevægelighed af rygsøjlen. Ejeren beretter at hunden har fået meget energi og at han leger og er voldsom i sine lege. Han har ikke haft paræstesier i sit bagben. Mikki er et eksempel på hvordan akupunktur kan lindre smerter og give hunden en bedre livskvalitet. CASE 2 GULDAKUPUNKTUR Kingo var en 2 gammel Labradorkrydsning. Han haltede på højre bagben og X-ray viste HD bilateralt. Hunden var på NSAID og haltede iflg væsentligt mindre. Når han ikke fik smertebehandling var han springhalt på hb. Ejeren ønskede at få foretaget guldakupunktur og for at vide om der ville være god effekt, fik hunden akupunktur med nåle i GB 29, GB 30 og Bl 54 samt i Bai Hui. 10 dage senere kom hunden anden gang. Den havde i mellemliggende periode været haltfri og uden NSAID de sidste 4 dage. Hunden fik ilagt guld i hoftepunkterne. Hunden har ikke siden været halt, nu 5 år efter operationen. CASE 3 Milak er en 10 år gammel Labradorhan som kom i klinikken første gang, da han var 5 år. Hans problem var at han gentagne gange fik Hot spot på det ene bagben. Behandlingerne var antibiotika samt binyrebarkhormon systemisk samt lokal behandling med samme. Der var god effekt af behandlingen men tilstanden recidiverede og på 1 år havde han haft hot-spot 5 gange på det samme sted. Milak var i fin foderstand, en hund der bliver brugt på jagt og i god kondition. God appetit og god energi. Pelsen var lidt fedtet og farveforandret i området omkring hans hotspot. Han kløede sig meget på sit lår udfor hudbetændelsen. Han var en varm hund, som foretrak at ligge et koldt sted. Han havde haft en furunkel mellem tæerne, som fjernet kirurgisk. Derudover havde han haft forhudsbetændelse som havde været behandlingskrævende. Indenfor TCM ville man oversætte Milaks symptomer til at hunden havde for meget fugt og for meget varme i sin krop. Fugt er bl.a. den fedtede pels og sekreter. Hotspot samt furunkulosen er tegn på varme og fugt. Derudover er kuldesøgen tegn på for meget varme. Så akupunkturbehandlingen rettes mod at eliminere fugten samt varmen samt at støtte hans hud. (Bl17, Bl21, Sp6 og St 40 samt lokalpunkter ved hotspot en). Milak blev behandlet to gange med 5 ugers interval. Efter blot en uge var kløen ophørt og efter 5 uger var huden normal. Der blev også foretaget diæt vejledning og Milak kom på Barf fodring. I dag 5 år efter har hunden ikke siden haft hotspots. Milak er et eksempel på hvordan akupunktur kan bruges til andet end smertelindring. Anvender man TCM sammen med sin vestlige diagnosticering kan med let se en sammenhæng i vidt forskellige symptombilleder. Derved kan akupunkturbehandlingen rettes specifikt til den pågældende patient. Diætvejledning samt kinesisk urtemedicin er et godt supplement til akupunkturbehandlingen, idet valg af urteformular er helt i tråd med valg af punkter. I denne case ville man anvende urtemedicin som eliminerede varme og fugt. LITTERATUR Susan G. Wynn & Steve Marsden: Manual of Natural Veterinary Medicine, Science and Tradition. Mosby 2003 Giovanni Maciocia: The Foundations of Chinese Medicine. Elsevier 2005 Allen Shoen: Veterinary Acupuncture, Ancient Art to modern Medicine. Mosby 2000 Oscar Heyerdahl & Nils Lystad: Lærebok i Akupunktur. Universitetsforlaget Gry Jaeger et al.: Double-blind, placebo-controllede trial of the pain-relieving effects of the implantation of gold beads into dogs with hip dysplasia. Vet. Rec. May 27, Erhard Schulze: Gold acupuncture for elbow dysplasia. Proc. 33.th International Congress on Veterinary Acupuncture. Germany DYRLÆGE MAGASINET 2 19

20 Nyt forskningsprojekt: HVORDAN FÅR MAN STØRST GAVN AF BESØGSHUNDE? En logrende hale og en varm, blød pels skaber glæde for mange af beboerne på landets plejecentre. TrygFondens besøgshunde er populære blandt ældre og demensramte, der med besøgene får noget glædeligt at se frem til i en hverdag, hvor dagene kan ligne hinanden. Men et besøg er ikke bare et besøg. Det kan foregå i fællesstuen, imens beboerne er samlet til eftermiddagskaffe, hvor hunden lunter rundt imellem beboerne. Det kan være en gåtur i lokalområdet, eller det kan være besøg i egen bolig, hvor man får hunden helt for sig selv. Der findes ikke dokumenteret viden om, hvilken type besøg der har den største effekt. Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet i et fireårigt projekt undersøge, hvilke aktiviteter i forbindelse med besøgene der gavner de forskellige typer beboere på plejecentrene mest. TrygFonden, der er samarbejdsparter på projektet, finansierer forskningen, og TrygFonden Besøgshunde hjælper med at finde egnede hunde til undersøgelsen. Et besøg kan foregå på mange måder, og vi vil finde ud af, hvilke aktiviteter med hunden der giver den bedste effekt for ældre og demensramte. Vores hypotese er, at der kan være en gavnlig langtidseffekt, hvis vi skruer op for aktiviteterne under besøget og skaber nogle rammer for en mere aktiv interaktion mellem hund og menneske, fortæller Karen Thodberg, seniorforsker, ph.d. og adfærdsbiolog ved Aarhus Universitet, som står i spidsen for forskningsprojektet. BEBOERNE HAR FORSKELLIGE BEHOV Forskningsprojektet bygger videre på forskning, som blev offentliggjort i 2013, hvor effekten af besøg fra henholdsvis en besøgshund, en robotsæl og en demensbamse blev undersøgt. En af konklusionerne var, at jo mere nedsat kognitiv funktion den ældre har, jo mere henvender personen sig til hunden og ikke hundens ejer. Omvendt jo mere klar i hovedet, de ældre er, jo mere henvender de sig til hundeejeren. Derfor vil forskerne, som en del af det nye projekt, også undersøge, om der kan være forskelle på, hvor meget eller lidt aktivitet, der skal til for at opnå en gavnlig effekt af besøgene alt efter hvor kognitivt raske beboerne er. For nogle af de mest friske plejecenterbeboere kan det måske have en positiv effekt, hvis de børster hundens pels eller laver små træningslege med hunden, mens det for andre med nedsat Karen Thodberg står i spidsen for det nye forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan man får størst, positiv effekt af besøgshunde. DANSK FORSKNING PÅ VERDENSKORTET Besøgshunde har et stort potentiale, men der findes begrænset forskning på området. Fra gennemførte TrygFonden og Karen Thodberg et forskningsprojekt, der viste, at besøg med besøgshunde har en større umiddelbar effekt på ældre og demensramte end eksempelvis besøg, hvor der medbringes en demensbamse. Den ældre kan tale til hunden og interagere med den, fordi hunden i modsætning til demensbamsen er i stand til at reagere på den ældres berøring og tale. Forskningsprojektet var banebrydende, fordi det var det første af sin art, og konklusionerne vakte interesse i hele verden fra dyreorganisationer og fagfolk, der arbejder med dyre-assisteret terapi.