Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt"

Transkript

1 Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt 26. Årgang Nr Asra indbyder til en spændende studietur til Arbejdermuseet i København hvor udstillingen 8 statsministre er aktuel. På billedet ses: H.C.Hansen - Hans Hedtoft og Jens Otto Krag Foto: Arbejdermuseet

2 ASRA NYT Ugives af ASRA Ålykkevej Herning Tlf: Arkivet har normalt åbent Onsdag mellem 10,00 og 15,00 Eller efter aftale Redaktion: Bent Kruuse Elly Madsen Jørn Jensen Leo Skaaning Ansvarlig Formand Andreas Iversen Hjemmeside Formand Andreas Iversen Tlf: Kasserer Jørn Jensen Tlf: Deadline for næste nummer den 1. februar 2010 Bladet trykkes med støtte fra 3F Holstebro Sakset fra andre blade Den klarer barberen! "Her aarelades, Igler og Blodkopper paasættes, Lavement gives, Ring indsættes i Ørene, Ligtorne og indgroede Negle helbredes, samt alt til Barberfaget henhørende udføres". Saadan lyder en annonce fra en barber i 1800-tallet. For var man dengang barber, så var man også kirurg, for hvem andre end en barber kunne sikkert og præcist føre en kniv? En hurtig barber blev regnet for en dygtig barber. Ikke så mærkeligt, for narkosen blev først indført i Og så er en rask amputation vel at foretrække. Nu har de i hvert fald syfilis Syfilis var udbredt i 1800-tallet, også hos det bedre borgerskab, for tidens herrer holdt sig ikke tilbage med at besøge damer, som tog penge for den slags. På et tidspunkt ønskede myndighederne at gøre noget ved udbredelsen, og derfor indkaldte man samtlige prostituerede til undersøgelse. Og det blev de så, med de samme instrumenter! På den måde sikrede man sig - uden at vide det - at samtlige damer kom ud fra klinikken, hvis ikke syge, så i det mindste smittede... Kilde: fag og arbejde - fagblad for FOA 2

3 Leder Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin åbningstale til folketinget, at regeringen vil tage børnefamilieydelsen fra de familier hvor børnene ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Lars Løkke tørrer ansvaret for regeringens manglende prioritering af uddannelse af på de unge og deres familie. I stedet for en hjælpende hånd får de unge en knytnæve i ansigtet. Det forslag kommer til at ramme katastrofalt skævt. Næsten alle unge starter på en uddannelse, men frafaldet er blevet skyhøjt på grund af regeringens manglende indsats. Nedslidte lokaler, lærefri timer og op til 40 elever i klasserne er den virkelighed, der møder de unge. Det er vanvittigt, at de unge skal straffes for regeringens svigt på uddannelsesområdet. Senere ved globaliserings forhandlingerne afviste Socialdemokraterne og De Radikale blank at være med til at fjerne børnefamilieydelsen for nogle gruppe unge. Det resulterede i at finansministeren Claus Hjort Frederiksen smed de to partier ud af globaliseringsforhandlingerne, og dermed brød aftalen med forligspartierne. Efter et gigantisk slagsmål om det såkaldte globaliseringsforlig, kom regeringen og Dansk Folkeparti dog til fornuft og genoptog forhandlingerne med Socialdemokraterne og De Radikale. Og det giver nu bonus for unge, der vil have en uddannelse. Partierne er blandt andet blevet enige om at give 430 millioner mere til erhvervsuddannelserne. Og så skal der skaffes nogle nye praktikpladser. Samtidig sikres uddannelsesgarantien, så unge ikke risikerer at stå med en halv uddannelse. Angående børnefamilieydelsen forbeholdt regeringen og Dansk Folkeparti retten til at (forhandle) fjerne børnefamilieydelsen i forbindelse finanslovsforhandlingerne, som foregår i skrivende stund. Så jeg tror det ender med at de bliver fjernet for unge der ikke har arbejde eller er i uddannelse. Igen et eksempel på, at regeringen støttet af Dansk Folkeparti hellere vil bruge pisken end gulerodsmetoden. 3 Andreas Iversen formand

4 De danske arbejderes kamp for bedre leve- og arbejdsvilkår Artiklen er skrevet af gymnasieelev Dennis Sasser som en historieopgave i 2.U. Indledning En af de meget væsentlige grunde til det danske samfund er skruet sammen som det er i dag, er arbejderklassens politiske og faglige kamp for bedre vilkår på en lang række områder bl.a. løn og arbejdsvilkår. Derfor synes jeg, at dette emne er meget interessant at arbejde med og essentielt at tilegne sig viden om. Opgavens indhold er de danske arbejderes faglige kamp for bedre vilkår, hvis vigtigste periode går fra 1870 til Jeg vil fortage en gennemgang af årsagerne til arbejderbevægelsens- og fagbevægelsens opståen; dernæst belyse hvilke ændringer arbejderne fik gennemtrumfet under fagbevægelsens fane. Slutteligt vil jeg vurdere arbejdernes situation efter dét år hvor Septemberforliget blev vedtaget- og ud fra det konkludere hvor stor sejren var for arbejderne og fagbevægelsen. God læselyst.... Dennis Sasser Arbejdernes økonomiske, politiske og sociale forhold før arbejder- /fagbevægelsen gjorde sit indtog i Danmark. For at være i stand til at forklare hvordan arbejderbevægelsen og fagbevægelsen opstod er det nødvendigt at vide hvilke forhold de danske arbejdere levede under i tallet. Det danske samfund var i midten af tallet på mange måder ved at forandre sig drastsik. Den første revolution var den fri forfatning anno 1849, der afskaffede kongens enevælde til fordel for folkestyret. Københavns borgerskab, der stod i spidsen for hele begivenheden, var i høj grad blevet inspireret af 1848 revolutionen i Frankrig. Der blev oprettet 3 politiske organer: Regeringen, Landstinget og Folketinget. Dette nye styre kan bestemt ikke kaldes et rent demokrati, idet det kun er mænd over 30 år, der aldrig har modtaget fattighjælp fra samfundet, havde egen husstand og havde ren straffeattest der fik valgret. Det var dog et vigtigt skridt i retning af det demokrati, vi kender i dag. 4

5 Den feudale samfundsstruktur, der havde eksisteret i århundreder, var også ved at blive afløst af et liberalistisk/kapitalistisk samfund. En milepæl i denne udvikling var næringsfrihedsloven af 1857, som bevirkede at folk fik frihed til uindskrænket at tjene penge; Markedsøkonomien var blevet indført. Det andet aspekt ved næringsfrihedsloven var ophævelsen af laugsystemet, der hidtil havde beskyttet de håndværksmæssige erhverv mod at blive udkonkurreret, og derved havde dannet en tryghedsramme for mestrene og svendene. Sideløbende med liberalismens fremmarch opblomstrede industrialismen, der kom til Danmark fra England og Tyskland i de sidste år af tallet. En af de største industrier i landet blev jernstøberiet og maskinfabrikken Burmeister og Wain, der allerede beskæftigede over 70 arbejdere, hvilket i de følgende år blev markant forøget. Forudsætningen for konkurrencedygtig industri var de liberalistiske ideer. Mange mennesker, der før havde levet og arbejdet i landbruget flyttede nu til byerne og blev beskæftiget i den industrielle sektor, eller emigrerede til USA for at prøve lykken dér. Kapitalismens indførelse havde dog også en dunkel bagside, idet forholdet mellem virksomhedsejerne og arbejderne var meget anspændt. Arbejdslederne bestemte egentlig hvilke vilkår arbejderne skulle være underlagt herunder løn, arbejdstid, sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen m.v. Og samfundet dannede kun et meget spinkelt økonomisk og socialt sikkerhedsnet i form af fattigvæsenet. Arbejderklassen stod altså i en beklemt situation, hvor forudsætningen for overlevelse bestod i et arbejde under kapåitalejerens krav om effektiv arbejdskraft til så lave lønninger som muligt. At der var økonomisk knaphed i arbejderhjemmet viser bl.a. fatumet, at arbejderfamilierne i gennemsnit brugte % af den samlede indkomst til mad. Arbejdernes økonomiske situation resulterede i dårlige sociale forhold. En typisk arbejderbolig var både fugtig, dårlig isoleret, pladsen var trang osv, jævnfør brokvarterene i det indre København, hvor der tillige var uhumsk, og hvor kun få solstråler fik banet sig vej til baggårdene. Og det var mange tusinde mennesker der boede sådan, alt imens storkapitalisterne og borgerskabet, f.eks. Carlsbergs topchefer, boede fint og fornemt. Socialismen kommer til Danmark Set fra en arbejders synsvinkel var det ulige forhold mellem ejerne af produktionsmidlerne og proletariatet aldeles unfair; netop fra denne betragtning opstod arbejderbevægelsen. 5

6 Bevægelsens fundament var de socialistiske lighedsprincipper, der bl.a. var opståeti Frankrig, hvor to socialistiske revolutioner havde fundet sted hhv. i 1830 og 1848 og hvor Pariserkommunen opstod og blev nedkæmpet i Medens disse revolutionære elementer havde fungeret som de danske arbejderes inspirationskilde, var det via den internationale arbejderorganisation 1.Internationale, oprettet af Karl Marx i 1864 i London, at der for første gang blev agiteret for socialismen i Danmark; dog uden resultater. Karl Marx 5.maj marts 1883 Borgeskabet var bestemt ikke begejstret for disse socialistiske, oprørske tendenser. Derfor oprettede overklassen i 1840 de såkaldte borgeligt ledede arbejderbevægelser (herunder brugsforeninger, arbejderboliger, arbejdsforeninger osv.) hvis formål var at give arbejderne bedre levevilkår, så risikoen for en socialistisk revolution kunne undgås. Skræmmebilledet var de franske revolutioner. Louis Pio s kommentar til denne udvikling var at arbejderne blev gjort til viljeløse nikkedukker for kapitalen. Borgeskabets succes var i de følgende år begrænset og de opnåede resultater, der stod mål med den oprindelige strategi. Da Louis Pio henholdsvis i maj og juni 1871 anonymt udsendte to socialistiske blade lød startskuddet til arbejderbevægelsen og herunder fagbevægelsen. Bladet skiftede kort efter navn til Socialisten. Drivkræfterne i organisationen var foruden Pio dennes fætter Harald Brix og Paul Gelef. Brix stod for trykningen af Socialistiske blade mens Pio og Gelef primært tog sig af agitationen for de socialistiske, reformistiske tanker og organisering af arbejderne. Under en arbejdsnedlæggelse på B&W i 1871 oprettedes den danske afdeling af 1.Internationale. Afdelingen gik under navnet Stormester, havde primært til formål at organisere arbejderne og genskabe en del af den solidaritet, som havde eksisteret i laugene. I Stormesters første årringer oprettedes fagsektioner i sekshåndværksfag: Snedkerfaget, tømrerfaget, skrædderfaget, smedefaget samt én for andre fagområder. 6

7 Arbejderbevægelsen fik efterhånden så meget fodfæste blandt de københavnske arbejdere, at strejker så småt kunne iværksættes. Det var en meget svær opgave at holde en strejke i live i længere tid, da brødet jo også skulle på bordet i arbejderhjemmene, og i store træk var det kapitalisterne, der trak det længste strå - ihvertfald i starten. I de første 5 år i 1870erne var der økonomisk højkonjunktur i Danmark, hvilket gav bedre mulighed for at gennemføre strejker, da arbejderne ikke i så høj grad var økonomisk trykkede, som i perioder med lavkonjunktur. Endvidere skød mange nye virksomheder op i København og omegn, hvilket også fik fagbevægelsen til at se sit snit til at kæmpe for bedre faglige vilkår. Således udkæmpedes et hidtil uhørt antal faglige kampe i årene , før lavkonjunktur med arbejdsløshed og svækkelse af organisationen m.v. til følge satte ind i landet. Antallet af kendte strejker i denne årrække er 261, hvilket gav udslag i bedre lønninger og fri i den såkaldte slavetime mellem kl. 18 og 19. Omgangsskruen og Lockouten En meget effektiv metode mod kapitalisternes magtmonopol var omgangsskruen, hvilket gik ud på, at en hel virksomheds arbejdsmandskab gik i strejke. Når så kapitalisterne efter nogen tid var blevet møre og de strejkende opnåede resultater, iværksattes en ny strejke på næste virksomhed. Foregående strejke stod derved som skræk-eksempel for virksomhedsejerne. En af grundene til, at omgangsskruen var brugbar var, at arbejdsgiverne endnu ikke var organiserede, og derfor stod relativt svagt overfor omgangsskruen. Arbejdsgivernes modtræk var at lockoute samtlige medarbejdere, hvilketfik situationen til at gå totalt i hårdknude. Sådanne konflikter kunne stå på i flere måneder, før en af parterne gav sig. En sådan situation var ikke i kapitalisternes interesse, da dette jo ikke fik pengene til at rulle ind; så derfor benyttede de så vidt muligt de uorganiserede arbejdere, hvilket svækkede fagforeningerne meget. Netop derfor gjorde fagbevægelsen alt for at hindre dette igennem et omfattende organisationsarbejde. Strejkebryderne, der trodsede fagbevægelsen, blev sortlistet i den socialdemokratiske presse og på de lokale beværtninger. Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 Nørrefælled i København. En af de mest kendte strejker var en murerstrejke i København i Da fagbevægelsen med Pio i spidsen indså, at denne strejke var ved at løbe 7

8 ud i sandet, så Pio sit snit til at forsamle de Københavnske arbejdere og agitere for sammenhold, solidaritet, socialisme mv. Mødet blev planlagt til den 5. maj i Fælledparken, hvilket blev udbasuneret i Socialisten. Højrestyret og Borgeskabet frygtede i allerhøjeste grad disse oprørske, reformistiske tendenser, og arrasterede derfor Pio, Brix og Gerleff natten før mødet. Mødet faldt til jorden, men store skarer af arbejdere troppede alligevel op, og kom i fysisk konfrontation med ordensmagten. Arrestation og den senere dødsdom af de tre unge socialister var en torn i øjet på den unge arbejderbevægelse, og da den danske afdeling af Internationale den 15. august 1873 blev forbudt ved dom, gik organisationen i sit store hele i opløsning. Indbydelse til Folkemøde på Fælleden Arbejderbevægelsen genopstår I årene havde den del af arbejderbevægelsen, der var tilbage, det meget svært, idet dens virke så vidt muligt blev bremset af myndighederne. Snedkeren Sophus Pihl kom til at stå i spidsen for de fagforeninger, der trods nedgangen var tilbage. Pio, Brix og Geleff blev den 8. april benådet i anledning af kongens fødselsdag, og Pio overtog selv roret. Men hermed var enden på tilbagegangen ikke nået. Omkring 1875 gik det danske samfund fra højkonjunktur til lavkonjunktur, hvilket resulterede i at arbejderne ikke mere havde overskud til faglig kamp. Arbejderbevægelsens målsætning: Gimleprogrammet anno 1876 Som en del af genrejsningen af fagbevægelsen blev Socialdemokratiets førsteofficielle partiprogram, Gimleprogrammet, istandsat. I programmet blev det som noget af det mest centrale fastslået at: 1. Hele udbyttet bør tilfalde dem som arbejder. 2. Kapitalisternes monopol er årsa - gen til nøden og elendigheden blandt arbejderne 3. At alle sociale og politiske uligheder skal udryddes Under den socialdemokratiske partikongres i 1878 blev det vedtaget, at arbejderbevægelsen skulle udskilles i en politisk- og en faglig enhed. 8

9 Det var et nødvendigt indgreb, fordi en del arbejdere ikke ville tegne medlemskab i fagforeningerne, hvis dette indebar, at de også skulle gå ind for socialdemokratiets partiprogram. De to selvstændige organisationer etablerede dog tæt samarbejde, blev bl.a. ved at have gensidig repræsentaion i hinandens bestyrelser. Idet der nu var oprettet egentlige bestyrelser, havde Pio mistet en stor del af sin tilnærmelsesvis enerådige magt, som mange af bevægelsens øverste havde været utilfredse med. I marts 1877 blev både han, Harald Brix og Paul Geleff bestukket af myndighederne til at emigrere til USA, hvilket de gjorde. Nøglebegreber: Solidaritet og Sammenhold I 1880 var der ca. 200 arbejdere organiseret. Et meget omfattende arbejde med at få organiseret flere blev sat i værk, og det hjalp samtidig væsentligt, at Danmarks finansielle situation i 1881 blev bedre. Således blev 110 fagforeninger stiftet i perioden 1880 til Fagbevægelsen havde efter kriseperioden nu igen styrke til at gå i kamp. I 1885 var antallet af konflikter i Danmark oppe på 107; heraf kun tre hvor arbejdsgiverne iværksatte lockout. En af de mest omfattende var en fem måneder lang lockout af københavnske smede og maskinarbejdere fra sommeren og til efteråret1885. Arbejdernes krav var en forhøjelse af mindstelønnen til 27 øre i timen. Foreningen af Jernfabrikanter i København forlangte herefter, at arbejderne skulle melde sig ud af fagforening. Jernfabrikanterne oprettede ydermere særlige gule fagforeninger for skruebrækkerne, hvilket var et særdeles hårdt modtræk til de arbejderledede fagforeninger. Mindstelønkravet blev gennemført, men arbejderne vandt fagforeningsretten. Fagbevægelsen havde hermed cementeret sig i det danske samfund, men måtte sande, at lockouten var et særdeles effektivt modtræk fra kapitalisternes side. I takt med at flere og flere fagforeninger skød op i København og i de større provinsbyer, opstod der et behov for at få disse struktureret. Diskussionen gik på, hvorvidt man skulle gruppere sig i industriforbund eller fagforbund, hvilket blev løsningen, da arbejderne med samme funktion efter al logisk analyse, må have samme interesser. I 1898 samledes 38 af de daværende 39 fagforbund samt 25 løse fagforeninger i De samvirkende fagforbund (fra 1959 LO) Der derved talte omkring medlemmer svarende til ca. en trediedel af den danske stab af arbejdere i håndværks og industrisektoren. I spidsen for DsF stod J.Jensen, mens 9

10 Peter Knudsen fra Socialdemokratiet blev næstformand. Fagbevægelsen havde på omkring 13 år formået at vokse fra opløsningen i forbindelse med slaget på Fælleden til en stærk organisation, som borgerskabet ikke længere kunne skaffe af vejen. Organiseringen af både mænd og kvinder fortsatte op gennem 1890erne. Man tilstræbte især at få så mange ufaglærte som muligt ind i fagforeningerne, da de udgjorde en reel trussel som skruebrækkere, eller hvis de fabdt på at tilslutte sig arbejdsgivernes gule fagforeninger. Mændene havde i mange år været utilfredse med at og kvinderne arbejdede i den industrielle sektor, da de ikke blev så godt aflønnet som mændene. Hvis kvinderne blev for mange, kunne de fungere som løntrykkere. Mændene måtte dog sande, at kvinderne også havde sin plads på arbejdspladserne, og skulle derfor også med i den faglige organisation. I midten af 1880erne oprettedes kvindelige fagforeninger, der i 1898 blev organiseret i Kvindeligt Arbejderforbund. For at få DsF så godt som muligt udrustet i konfliktsituationer lavede man i 1892 et system, hvor de ikke strejkende i sympati ydede økonomisk støtte til de strejkende. Hermed kunne en strejke holdes kørende i længere tid end førhen. Også arbejdsgiverne havde set fidusen i at stå sammen, hvis de skulle være i stand til at forsvare og bevare deres interesser overfor arbejdernes. I 1898 organiserede de sig derfor i Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i det følgende DAM) Omkring en sjettedel af de danske arbejdere meldte sig ind i DAM. Septemberforliget I april 1899 udbrød en mindre snedkerstrejke i nogle små jyske byer, fordi snedkerne ikke ville indgå en nylig istandsat overenskomst; og fagforeningerne stod klippefast. Dette medførte at arbejdsgiverne først lockoutede alle snedkerne og pr. 24. maj ekspanderede lockouten, så den ramte alle arbejderne i byggefagene og jernindustrien. I august udvidede DAM lockouten endnu engang, således at i alt omkring arbejdere ramtes. Men fagforeningerne var fast besluttet på ikke at give op. De strejkende og de lockoutede fik under konflikten økonomisk støtte fra arbejderne i Norden, Tyskland,England samt fra dem, der ikke var omfattet af storkonflikten. Der var i høj grad lagt op til en styrkeprøve mellem to parter. Storlockouten fik lov til at løbe til 5. september 1899, hvor fagbevægelsens nok mest betydningsfulde forlig blev indgået via en mægling. Septemberforliget er et regelsæt, som satte klare rammer for hvornår og hvordan strejker og louckouter i fremtiden måtte finde sted. Hermed var begreberne lovlige-/ ulovlige strejker 10

11 blevet defineret. Fremover måtte der ikke iværksættes strejker i overenskomstperioderne, men kun ved forhandling af nye overenskomst. Arbejdsgiverne blev med Septemberforliget tvunget til at anerkende fagforeningsretten, mens arbejderne måtte vedkende arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. Med septemberforliget var der endeligt sat punktum for, hvordan der i fremtiden skulle komme noget konstruktivt ud af kapitalisternes interesse for arbejdernes. I nogle arbejderkredse var der dog utilfredshed med forliget, idet det hævdedes, at arbejdsgiverne stadig havde for stor en magtposition. Jeg er dog ikke enig heri, idet det efter min overbevisning er helt urealistisk at forestille sig, at arbejdsgiverne kan undværes. Dette bygger på, at de få arbejderejede virksomheder, der i tallet har eksisteret, aldrig har haft succes, som kan måles med kapitalisternes produktionsorganer. Et andet aspekt er, at arbejderne fra den 5. september havde tilegnet sig status som en lige forhandlingspart overfor kapitalisterne. Denne status kunne herefter aldrig mere drages i tvivl. Arbejdernes økonomiske og sociale situation i årene efter 1899 Arbejderklassen oplevede i de følgende år en væsentlig forbedring i levestandarden; bl.a. opnåede de ved overenskomstforhandlingerne højere løn og afskaffelse af søndagsarbejdet. En stor del af fattigdommen var hermed borte samtidig med at arbejderne fik en smule bedre tid til at dyrke familielivet mv. I løbet af de følgende årtier blev der i det danske samfund etableret et stadig mere fintmasket økonomisk og socialt sikkerhedsnet. Eksempelvis blev der i 1907 fastsat ved lov, at statsanerkendte Arbejdsløshedskasser skulle eksistere, for at beskytte de personer, der blev slynget ud i arbejdsløshed. I 1910 gik den danske stat in og etablerede Forligsinstitutionen og Den faste Voldgiftsret. Den faste voldgiftsret var et dømmende organ, hvis opgave det er at fortolke paragrafferne i Septemberforliget, når der var uoverensstemmelser herom. Forligsinstitutionens formål var at hjælpe til med at få arbejdsgiverensog arbejdernes modstridende interesser til at forliges, ved forhandlinger af fremtidige overenskomster. 11 Harald Brix

12 Konklusion: Hvor stor var sejren for arbejderne? Jeg mener uden forbehold at det var en stor sejr, der kom i hus med Septemberforliget. Fra industrialiseringens begyndelse såvel som i det gamle feudalesystem, hvor fattigdom og social og økonomisk forarmelse havde været hverdageni de nederste lag i samfundet, fik denne samfundsklasse nu også noget at skulle have sagt overfor borgeskabet og kapitalisterne. I forhold til Gimleprogrammet var sejren dog ikke så stor, idet f.eks. Udryddelse af alle sociale og politiske uligheder ikke var sket. Der var dog sket en væsentlig udjævning i disse uligheder. Princippet om Frihed,Lighed og Broderkærlighed blandt alle nationer blev i stor udstrækning gennemført efter datidens forhold. Under storkonflikten 1899 gik således de nordiske lande, Tyskland og England ind og støttede de danske arbejdere økonomisk. Literaturliste: Vagn Dybdahl Arbejderbevægelsens hvem hvad hvor Politikens forlag 1974 Henning Tjørnehøj Louis Pio - Folkevækkeren Fremad 1992 Niels Finn Christiansen Fagbevægelsens historie Fagbevægelsens interne uddannelser Lise Togeby Var de så røde? Fremad 1968 Ebbe Kühle Danmarkshistorie Gyldendal 1989 Louis Pio Tale på Fælleden 12 Paul Geleff

13 Mindeord Bent Kruuse skriver om Aida Buur Andreasen, der den 18. september 2009 sov stille ind: Aida Buur Andreasen - Holstebro Foto: Bent kruuse Læsere af ASRA Nyt vil sikkert huske Aidas historie "Aidas møde med Bodil Koch",(ASRA Nyt nr. 2/2008) fra dengang hun var ung tjenestepige i Søby brunkulsleje. Ikke mindst hendes begejstrede beretning om den benovede Aida, der ved indvielsen af et nyt marketenderi serverede for Bodil Koch og hendes mand Hal Koch. Aida var meget aktiv i partiet, men også i fagbevægelsen, hvor hun i en årrække var formand for Husligt Arbejder Forbunds Holstebro afdeling. I partimæssig sammenhæng beklædte hun forskellige poster bl.a. som kredskasserer i Holstebrokredsen og amtuddannelsessekretær i Ringkøbing amt. Aida var også i en periode medlem af byrådet i Holstebro. Vi er mange der husker Aida som den der altid sagde fra, når hun syntes noget var uretfærdigt. En retfærdighedssans hun var vokset op med, i et kærligt hjem i små kår. Aida glemte aldrig hvor hun kom fra. Aida havde en lyrisk åre. I de år hvor Aida deltog aktivt i møder, generalforsamlinger, på kurser og konferencer, var det helt sikkert at hun på et eller andet tidspunkt rejste sig op og fremsagde et digt, hun havde skrevet under mødet, inspireret at situationen. Nu hvor Aida ikke mere er iblandt os, er vi mange, der siger tak fordi vi måtte lære hende at kende. Vi retter vore tanker mod Aidas familie, der har mistet en elsket mor, svigermor, bedstemor og oldemor. Lad os mindes Aida med et par af hendes egne tankevækkende digte (skrevet for ca. 30 år siden). Æret være Aidas minde 13

14 Hænder Jeg er altid forelsket - forelsket i hænder hænder der taler om et langt livs sorger, glæder og vemod En tanke strejfer mig - hvor mange små børn har disse hænder strøget over kinden tørret tårer væk fra deres kinder. hænder der er brede og stærke - fortæller mig om vilje til at klare det hele disse skønne hænder Hvem tørrer tårerne væk fra dine kinder nu hvem har tid til at tage dig i hånden f ordi det er dig hvem glatter din kind og dine rynker fordi det er dig Aida Tænk, vi har været på kursus Tænk, vi har været på kursus, og vi fik at vide at vi var socialdemokrater. Vi skulle vise det vi skulle være glade for det fortælle andre det. For det er det, der skal til for at bevare vort ståsted, gøre verden nemmere at leve i for ham, der ikke selv har den råstyrke der skal til, for at overleve. Værne de forsvarsløse, værne vore idealer, være os selv, vise, at vi har fejl og mangler vedstå at vi har svage sider, tåle at få ris og ros. Stadigvæk bevare lysten og give andre håb og tro på, at sammen er vi stærke. I en kommentar til digtet siger Aida: Kan vi tage hjem og fortælle vore kammerater nogen af disse ting, så er vore penge til kursus givet godt ud. Aida 14

15 Studietur til København lørdag d. 20. marts Som omtalt i ASRA Nyt nr. 3 planlægger ASRA en studietur til Arbejdermuseet i København med foredrag om Stauning, samt rundvisning på udstillingen om 8 socialdemokratiske statsministre. Derudover vil vi besøge Vestre Kirkegård med rundvisning specielt omkring "Det Røde hav", hvor adskillige koryfæer fra arbejderbevægelsen og socialdemokratiet er bisat. Programmet er som følger: Afgang med bus fra Ålykkevej 3 i Herning (ASRA s arkiv) kl Opsamling ved Herning Banegård kl (Der kan eventuelt etableres opsamling i Holstebro kl hvis der er tilslutning til det) Der vil i bussen på turen blive serveret rundstykke og kaffe/te. Ankomst til København ca , hvor der er bestilt rundvisning om de 8 statsministre kl Vi bliver delt i 2 hold, således at det ene hold ser på udstillingen om statsministre mens det andet hold kan se på den faste udstilling. Derefter skal vi spise frokost i Arbejdermuseets restaurant Ølhalle. Vi får serveret smørrebrød og øl/vand. Ølhalle er en museumsrestaurant med meget flotte lokaler, der befinder sig i museets kælderetage. Ølhalle i Rømersgade Efter frokost vil lederen af Arbejderbevægelsens Arkiv (ABA) Henning Grelle fortælle os om Thorvald Stauning med udgangspunkt i den biografi han netop har skrevet. Ca. kl tager vi afsked med Arbejdermuseet for at køre til Vestre Kirkegård. Her vil vi ligeledes blive vist rundt for at bese gravsteder for bl. a. Louis Pio, Th.Stauning, Hans 15

16 Hedtoft, H.C.Hansen, J.O.Krag og mange flere. Besøg på Arbejdermuseet med rundvisning på udstillingen om 8 socialdemokratiske statsministre samt besigtigelse af museets faste udstilling, og derefter foredrag om Stauning. Frokost i Ølhalle incl. en øl/vand. Rundvisning på Vestre Kirkegård hvor vi skal se gravstederne for adskillige socialdemokratiske koryfæer. Sandwich samt en øl/vand på hjemturen. Tilmelding til turen kan ske pr. telefon eller mail: Andreas Iversen på tlf eller Jørn Jensen på tlf Jens Otto Krags gravsted Efter denne rundvisning vil vi bevæge os hjemad og med en kort pause, hvor der vil blive serveret en sandwich og øl/vand, er der beregnet hjemkomst til Herning ca. kl Alt dette kan vi tilbyde vore medlemmer og evt. ledsager for kr. 400,- pr. person. For øvrige deltagere der ikke er medlem vil prisen andrage kr. 500,-. Du får altså bustransport Herning (evt. Holstebro) - København og retur. Rundstykke med kaffe/te på turen til København. Tilmelding er først gældende når ASRA har modtaget betaling for turen. Indbetaling kan ske til konto: eller ved at rekviere indbetalingskort ved tilmelding. Tilmelding er efter "først til mølle princippet", og vi skal anmode om snarlig tilmelding da vi efter d. 1. januar 2010 vil henvende os til en bredere kreds, såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning i medlemskredsen. 16

17 Brande Afdeling skriver til Dansk Tekstilarbejderforbund i oktober 1945: Her afslører sproget og tegnsætningen at den der skriver er godt gal i hovedet. Og at der også dengang var folk, der ikke tog det første det bedste arbejde. Vedrørende Skrivelse Journal Nr skal vi bemærke følgende: det er rigtigt at Karen Bach, af Arbejdsanvisningskontoret, er blevet anvist arbejde på Brande Højskolehjem, derimod er det urigtigt at Afdelingen skulle have udtalt, at Karen Bach skulle gå for den Løn, der bliver hende tilbudt. Vi har udtalt, at hun ikke kunne forlange mere end den gængse Løn, der udbetales for nævnte Arbejde, og den er her i Brande Kr. pr. Måned, til Sammenligning tjener at hendes Gage på Martensens Fabrik var Kr pr. Uge. Angående Arbejdstiden har vi fået oplyst at den ligger på ca. 10 Timer dagligt med en ugentlig Fridag, hvilket Tidsrum Karen Bach i Sommer arbejdede i Tørvemosen. Afdelingen har så absolut fået det Indtryk, at Karen Bach ikke ønsker at komme i Arbejde, så hun ikke selv gør 17 Spor for at få noget,ovennævnte Arbejde i Tørvemosen tog hun først, efter at Arbejdsanvisningskontoret havde anvist andet arbejde, og da der er mangel på Mangel på kvindelig Arbejdskraft i Brande, ville det jo være en let sag at få fat i noget, tilligemed må vi høre meget Kritik fra vore Medlemmer, fordi hun får Lov til at gå på Understøttelse, så også derfor ville vi sætte Pris på at få hende i Arbejde. Vi forstår slet ikke Karen Bach, når hun skriver, at vi aldrig vil give hende Besked, vi svarer altid efter bedste Overbevisning, men Sagen er den, at hun ikke vil tro det vi siger. Vi skal yderligere bemærke, at hun overhovedet ikke har henvendt sig til Højskolehjemmet, men i sin Skrivelse kun fremhævet hvordan hun tror Forholdene er. Brande Afdeling fortsættes

18 Brev fra Forbundet til Karen Bach Lyder således : Efter indhentede Oplysninger fra vores lokale Afdeling er De anvist Arbejde på Brande Højskolehjem, men har ikke henvendt Dem på Hjemmet og kan således ikke udtale Dem om Pladsens Beskaffenhed. Lønnen er Kr. + Kost og Logi i alt 220 Kr., hvilket svarer til den på Egnen gængse Løn og til Deres Løn på Martensens Fabrik, der var 53,60 Kroner pr. Uge. Arbejdstiden ved det anviste Arbejde er ca. 10 Timer daglig med en ugentlig fridag, Arbejdstiden svarer til den, De havde ved Tørvearbejde i Sommer. Vi må forstå Deres Vægring mod at påtage Dem det anviste Arbejde således, at de foretrækker at modtage Understøttelse i Stedet for at Arbejde, og må derfor give Afdelingen Medhold i, at den har haft Pligt til at nægte Dem Understøttelse Tekstilarbejdernes Arbejdsløshedskasse Her lidt sjov læsning fra Tekstilarbejdernes fagforening i Brande: Fra 1962 Herr tekstilarbejder Åge Hansen Her Det meddeles dem hermed, at de er afskediget til omgående fratrædelse. Som grund hertil skal anføres Deres arbejdsvægring og utilbørlig optræden over for én af vore afdelingsledere Martensens Fabrik * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Her kommer en svarskrivelse fra Landsforbundet i uddrag: I skrivelse af 3. maj har afdelingen meddelt, at man over for Martensens Fabrik A/S, Brande, har påtalt en afskedigelse, idet man fandt, at den var urimelig Vi mener derfor at måtte meddele afdelingen, at efter de oplysninger, der gives i afdelingens skrivelse, og den motivering der er givet for afskedigelsen, anser vi det ikke for formålstjenligt at søge sagen videreforfulgt Fundet i arkivet - Elly Madsen

19 Den gamle Redacteurs Klumme af Bent Kruuse Min kæphest "At ride sin kæphest" vil sige at have en interesse, som man går op i med liv og sjæl. En af mine er at skrive min egen historie til glæde for mine børn og børne-børn. Netop denne interesse gør, at jeg, hvad det sikkert er ASRA-Nyts læsere bekendt, igen og igen slår et slag for "Vi er selv historie". Min interesse for at bevare "den jævne mands historie" gør, at jeg gerne vil have andre til at komme ud af busken. Intentionen er at vi i ASRA kan få en righoldig samling af historier - eller erindringer om man vil - sådan at eftertiden kan få et billede af, hvordan det var dengang vi, der i dag er den ældre generation, var børn og unge. Det var andre vilkår, med knaphed og ikke de samme muligheder som nutidens børn og unge har. Og netop den forskellighed bør beskrives. Personligt læser jeg, der trådte mine barnesko i København, med stor interesse om (vest)jyders opvækst og vilkår. Til jer der ikke mener I kan gøre det godt nok. Vi kan ikke alle sammen skrive som H. C. Andersen, men det er heller ikke målet. Det er nemlig din historie og din måde at skrive på, der gør at det er værd at gemme for eftertiden. Hvis du ikke kan nedskrive historien, vil jeg gerne gentage vores tilbud om at låne dig en båndoptager, så du kan indtale historien. Så skriver vi den. Kom i gang, og jeg kan love, at dine børn og børnebørn vil elske at læse din historie. Da jeg valgte netop dette emne til min klumme har det også bag-grund i, at jeg somme tider tænker, om det er umagen værd gentagne gange at agitere for "Vi er selv historie", når opfordringen ikke bliver fulgt. Skal jeg opgive og hellere ride en af mine andre kæpheste? Jeg vil også nævne den annonce, der var indrykket i sidste nummer af ASRA-Nyt. Selvom annoncen var holdt i en munter tone, er den alvorlig ment. Det er vigtigt for ASRAs videre beståen, at der kommer nye kræfter til. Af de aktive på arkivet er én fyldt 80 år og en anden på vej til 75 år. Så tænk alvorligt over det. Der er plads til flere kæpheste i stalden. 19

20 ASRA NYT Ålykkevej Herning Generalforsamling og fortælleaften Asra indkalder til genralforsamling: Onsdag den 3. marts 2010 Kl.: 19,00 hos 3F Midtjylland Vestergade 27. Herning Dagsorden iflg. vedtægterne Kl inden generalforsamlingen vil Grethe Andersen fra Herning fortælle om sit virke som formand for Syerskernes Fagforening. Grethe Andersen var fra slutningen af 1970érne og 20 år frem formand for ca medlemmer i Syerskernes Fagforening i Herning. Hun var tæt på syerskernes udfordringer i en tid, hvor tekstilindustrien var begyndt at flytte produktionen til lavtlønslande. Asra ønsker alle vore medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår Tak for året 2009, på gensyn i 2010 Bestyrelsen

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI

INDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI INDUSTRIKULTUR I DANMARK 1850-1914 ANTOLOGI INDHOLD FORORD 5 UDEN SVED, SNAVS OG SLID ET SVÆRINDUSTRIENS SANKTHANSBILLEDE 6 BRYGGER OG MÆCEN J.C. JACOBSEN FRA CARLSBERG 11 PROLETARERNE KOMMER! 16 SEPTEMBERFORLIGET

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

HK HOVEDSTADEN SENIOR MØDER OG SPÆNDENDE TURE JERES FÆLLESSKAB I KLUBBEN ALLE SAMLET I ET FÆLLES BLAD

HK HOVEDSTADEN SENIOR MØDER OG SPÆNDENDE TURE JERES FÆLLESSKAB I KLUBBEN ALLE SAMLET I ET FÆLLES BLAD HK HOVEDSTADEN 1 SENIOR Program foråret 2016 MØDER OG SPÆNDENDE TURE JERES FÆLLESSKAB I KLUBBEN / Hvad sker der i din afdeling / Medlemsmøder / Hvornår er den næste generalforsamling / Tilmeld dig de nyeste

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program Testcenter Østerild Landboforeningen Odder Skanderborg Program 2015 2016 Biograftur i Odder + efterfølgende middag på Italia. Mandag d.16. februar 2015 kl. 16.00. Odder biograf har været så venlige at

Læs mere

Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side

Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side Tale til 1. maj 2015 1 Denne fantastiske 1. maj i solskin. tæt på et skæbnesvangert valg mellem Helle Thorning Schmidt på den ene side Og på den anden side - Lars Løkke - hånd i hånd med DF. Hvordan kan

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Referat fra ELEVRÅDSMØDE

Referat fra ELEVRÅDSMØDE Dag: Tirsdag den 5. maj Starttidspunkt: Kl. 15.20 Sted: Lokale T2 Deltagere: Åbent møde Referat fra ELEVRÅDSMØDE Ordstyrer: Johnny Møller Referent: Mikkel Ejlertsen DAGSORDEN: 0) Velkommen. 1) Kasseres

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv

Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv ASRA NYT Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt 25. årgang nr.1. Februar 2008 Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv Jacob Christensen har skrevet i bogen Arbejdernes

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive nogle vigtige forhold omkring de igangværende afskedigelser i Forsvaret og hermed også de partshøringer i fm. hermed.

I det følgende vil vi beskrive nogle vigtige forhold omkring de igangværende afskedigelser i Forsvaret og hermed også de partshøringer i fm. hermed. Weidekampsgade 8 Box 470 0900 København C. Formand, Yvonne Nordahn, tlf. 29 78 49 66 Faglig konsulent, Thomas Lynge Madsen, tlf. 64 55 44 65 HK S T A T Juni 2013 Nyhedsbrev nr. 2/2013. Afskedigelser i

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Fagbevægelsens. historie. Niels Finn Christiansen. Politiske ideer Statsmagtens omfang

Fagbevægelsens. historie. Niels Finn Christiansen. Politiske ideer Statsmagtens omfang Fagbevægelsens Niels Finn Christiansen historie Politiske ideer Statsmagtens omfang 1 Fagbevægelsens historie Et temahæfte udgivet af FIU Forfatter: Niels Finn Christiansen, historiker, dr. phil. Grafisk

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere