Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt"

Transkript

1 Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt 26. Årgang Nr Asra indbyder til en spændende studietur til Arbejdermuseet i København hvor udstillingen 8 statsministre er aktuel. På billedet ses: H.C.Hansen - Hans Hedtoft og Jens Otto Krag Foto: Arbejdermuseet

2 ASRA NYT Ugives af ASRA Ålykkevej Herning Tlf: Arkivet har normalt åbent Onsdag mellem 10,00 og 15,00 Eller efter aftale Redaktion: Bent Kruuse Elly Madsen Jørn Jensen Leo Skaaning Ansvarlig Formand Andreas Iversen Hjemmeside Formand Andreas Iversen Tlf: Kasserer Jørn Jensen Tlf: Deadline for næste nummer den 1. februar 2010 Bladet trykkes med støtte fra 3F Holstebro Sakset fra andre blade Den klarer barberen! "Her aarelades, Igler og Blodkopper paasættes, Lavement gives, Ring indsættes i Ørene, Ligtorne og indgroede Negle helbredes, samt alt til Barberfaget henhørende udføres". Saadan lyder en annonce fra en barber i 1800-tallet. For var man dengang barber, så var man også kirurg, for hvem andre end en barber kunne sikkert og præcist føre en kniv? En hurtig barber blev regnet for en dygtig barber. Ikke så mærkeligt, for narkosen blev først indført i Og så er en rask amputation vel at foretrække. Nu har de i hvert fald syfilis Syfilis var udbredt i 1800-tallet, også hos det bedre borgerskab, for tidens herrer holdt sig ikke tilbage med at besøge damer, som tog penge for den slags. På et tidspunkt ønskede myndighederne at gøre noget ved udbredelsen, og derfor indkaldte man samtlige prostituerede til undersøgelse. Og det blev de så, med de samme instrumenter! På den måde sikrede man sig - uden at vide det - at samtlige damer kom ud fra klinikken, hvis ikke syge, så i det mindste smittede... Kilde: fag og arbejde - fagblad for FOA 2

3 Leder Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin åbningstale til folketinget, at regeringen vil tage børnefamilieydelsen fra de familier hvor børnene ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Lars Løkke tørrer ansvaret for regeringens manglende prioritering af uddannelse af på de unge og deres familie. I stedet for en hjælpende hånd får de unge en knytnæve i ansigtet. Det forslag kommer til at ramme katastrofalt skævt. Næsten alle unge starter på en uddannelse, men frafaldet er blevet skyhøjt på grund af regeringens manglende indsats. Nedslidte lokaler, lærefri timer og op til 40 elever i klasserne er den virkelighed, der møder de unge. Det er vanvittigt, at de unge skal straffes for regeringens svigt på uddannelsesområdet. Senere ved globaliserings forhandlingerne afviste Socialdemokraterne og De Radikale blank at være med til at fjerne børnefamilieydelsen for nogle gruppe unge. Det resulterede i at finansministeren Claus Hjort Frederiksen smed de to partier ud af globaliseringsforhandlingerne, og dermed brød aftalen med forligspartierne. Efter et gigantisk slagsmål om det såkaldte globaliseringsforlig, kom regeringen og Dansk Folkeparti dog til fornuft og genoptog forhandlingerne med Socialdemokraterne og De Radikale. Og det giver nu bonus for unge, der vil have en uddannelse. Partierne er blandt andet blevet enige om at give 430 millioner mere til erhvervsuddannelserne. Og så skal der skaffes nogle nye praktikpladser. Samtidig sikres uddannelsesgarantien, så unge ikke risikerer at stå med en halv uddannelse. Angående børnefamilieydelsen forbeholdt regeringen og Dansk Folkeparti retten til at (forhandle) fjerne børnefamilieydelsen i forbindelse finanslovsforhandlingerne, som foregår i skrivende stund. Så jeg tror det ender med at de bliver fjernet for unge der ikke har arbejde eller er i uddannelse. Igen et eksempel på, at regeringen støttet af Dansk Folkeparti hellere vil bruge pisken end gulerodsmetoden. 3 Andreas Iversen formand

4 De danske arbejderes kamp for bedre leve- og arbejdsvilkår Artiklen er skrevet af gymnasieelev Dennis Sasser som en historieopgave i 2.U. Indledning En af de meget væsentlige grunde til det danske samfund er skruet sammen som det er i dag, er arbejderklassens politiske og faglige kamp for bedre vilkår på en lang række områder bl.a. løn og arbejdsvilkår. Derfor synes jeg, at dette emne er meget interessant at arbejde med og essentielt at tilegne sig viden om. Opgavens indhold er de danske arbejderes faglige kamp for bedre vilkår, hvis vigtigste periode går fra 1870 til Jeg vil fortage en gennemgang af årsagerne til arbejderbevægelsens- og fagbevægelsens opståen; dernæst belyse hvilke ændringer arbejderne fik gennemtrumfet under fagbevægelsens fane. Slutteligt vil jeg vurdere arbejdernes situation efter dét år hvor Septemberforliget blev vedtaget- og ud fra det konkludere hvor stor sejren var for arbejderne og fagbevægelsen. God læselyst.... Dennis Sasser Arbejdernes økonomiske, politiske og sociale forhold før arbejder- /fagbevægelsen gjorde sit indtog i Danmark. For at være i stand til at forklare hvordan arbejderbevægelsen og fagbevægelsen opstod er det nødvendigt at vide hvilke forhold de danske arbejdere levede under i tallet. Det danske samfund var i midten af tallet på mange måder ved at forandre sig drastsik. Den første revolution var den fri forfatning anno 1849, der afskaffede kongens enevælde til fordel for folkestyret. Københavns borgerskab, der stod i spidsen for hele begivenheden, var i høj grad blevet inspireret af 1848 revolutionen i Frankrig. Der blev oprettet 3 politiske organer: Regeringen, Landstinget og Folketinget. Dette nye styre kan bestemt ikke kaldes et rent demokrati, idet det kun er mænd over 30 år, der aldrig har modtaget fattighjælp fra samfundet, havde egen husstand og havde ren straffeattest der fik valgret. Det var dog et vigtigt skridt i retning af det demokrati, vi kender i dag. 4

5 Den feudale samfundsstruktur, der havde eksisteret i århundreder, var også ved at blive afløst af et liberalistisk/kapitalistisk samfund. En milepæl i denne udvikling var næringsfrihedsloven af 1857, som bevirkede at folk fik frihed til uindskrænket at tjene penge; Markedsøkonomien var blevet indført. Det andet aspekt ved næringsfrihedsloven var ophævelsen af laugsystemet, der hidtil havde beskyttet de håndværksmæssige erhverv mod at blive udkonkurreret, og derved havde dannet en tryghedsramme for mestrene og svendene. Sideløbende med liberalismens fremmarch opblomstrede industrialismen, der kom til Danmark fra England og Tyskland i de sidste år af tallet. En af de største industrier i landet blev jernstøberiet og maskinfabrikken Burmeister og Wain, der allerede beskæftigede over 70 arbejdere, hvilket i de følgende år blev markant forøget. Forudsætningen for konkurrencedygtig industri var de liberalistiske ideer. Mange mennesker, der før havde levet og arbejdet i landbruget flyttede nu til byerne og blev beskæftiget i den industrielle sektor, eller emigrerede til USA for at prøve lykken dér. Kapitalismens indførelse havde dog også en dunkel bagside, idet forholdet mellem virksomhedsejerne og arbejderne var meget anspændt. Arbejdslederne bestemte egentlig hvilke vilkår arbejderne skulle være underlagt herunder løn, arbejdstid, sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen m.v. Og samfundet dannede kun et meget spinkelt økonomisk og socialt sikkerhedsnet i form af fattigvæsenet. Arbejderklassen stod altså i en beklemt situation, hvor forudsætningen for overlevelse bestod i et arbejde under kapåitalejerens krav om effektiv arbejdskraft til så lave lønninger som muligt. At der var økonomisk knaphed i arbejderhjemmet viser bl.a. fatumet, at arbejderfamilierne i gennemsnit brugte % af den samlede indkomst til mad. Arbejdernes økonomiske situation resulterede i dårlige sociale forhold. En typisk arbejderbolig var både fugtig, dårlig isoleret, pladsen var trang osv, jævnfør brokvarterene i det indre København, hvor der tillige var uhumsk, og hvor kun få solstråler fik banet sig vej til baggårdene. Og det var mange tusinde mennesker der boede sådan, alt imens storkapitalisterne og borgerskabet, f.eks. Carlsbergs topchefer, boede fint og fornemt. Socialismen kommer til Danmark Set fra en arbejders synsvinkel var det ulige forhold mellem ejerne af produktionsmidlerne og proletariatet aldeles unfair; netop fra denne betragtning opstod arbejderbevægelsen. 5

6 Bevægelsens fundament var de socialistiske lighedsprincipper, der bl.a. var opståeti Frankrig, hvor to socialistiske revolutioner havde fundet sted hhv. i 1830 og 1848 og hvor Pariserkommunen opstod og blev nedkæmpet i Medens disse revolutionære elementer havde fungeret som de danske arbejderes inspirationskilde, var det via den internationale arbejderorganisation 1.Internationale, oprettet af Karl Marx i 1864 i London, at der for første gang blev agiteret for socialismen i Danmark; dog uden resultater. Karl Marx 5.maj marts 1883 Borgeskabet var bestemt ikke begejstret for disse socialistiske, oprørske tendenser. Derfor oprettede overklassen i 1840 de såkaldte borgeligt ledede arbejderbevægelser (herunder brugsforeninger, arbejderboliger, arbejdsforeninger osv.) hvis formål var at give arbejderne bedre levevilkår, så risikoen for en socialistisk revolution kunne undgås. Skræmmebilledet var de franske revolutioner. Louis Pio s kommentar til denne udvikling var at arbejderne blev gjort til viljeløse nikkedukker for kapitalen. Borgeskabets succes var i de følgende år begrænset og de opnåede resultater, der stod mål med den oprindelige strategi. Da Louis Pio henholdsvis i maj og juni 1871 anonymt udsendte to socialistiske blade lød startskuddet til arbejderbevægelsen og herunder fagbevægelsen. Bladet skiftede kort efter navn til Socialisten. Drivkræfterne i organisationen var foruden Pio dennes fætter Harald Brix og Paul Gelef. Brix stod for trykningen af Socialistiske blade mens Pio og Gelef primært tog sig af agitationen for de socialistiske, reformistiske tanker og organisering af arbejderne. Under en arbejdsnedlæggelse på B&W i 1871 oprettedes den danske afdeling af 1.Internationale. Afdelingen gik under navnet Stormester, havde primært til formål at organisere arbejderne og genskabe en del af den solidaritet, som havde eksisteret i laugene. I Stormesters første årringer oprettedes fagsektioner i sekshåndværksfag: Snedkerfaget, tømrerfaget, skrædderfaget, smedefaget samt én for andre fagområder. 6

7 Arbejderbevægelsen fik efterhånden så meget fodfæste blandt de københavnske arbejdere, at strejker så småt kunne iværksættes. Det var en meget svær opgave at holde en strejke i live i længere tid, da brødet jo også skulle på bordet i arbejderhjemmene, og i store træk var det kapitalisterne, der trak det længste strå - ihvertfald i starten. I de første 5 år i 1870erne var der økonomisk højkonjunktur i Danmark, hvilket gav bedre mulighed for at gennemføre strejker, da arbejderne ikke i så høj grad var økonomisk trykkede, som i perioder med lavkonjunktur. Endvidere skød mange nye virksomheder op i København og omegn, hvilket også fik fagbevægelsen til at se sit snit til at kæmpe for bedre faglige vilkår. Således udkæmpedes et hidtil uhørt antal faglige kampe i årene , før lavkonjunktur med arbejdsløshed og svækkelse af organisationen m.v. til følge satte ind i landet. Antallet af kendte strejker i denne årrække er 261, hvilket gav udslag i bedre lønninger og fri i den såkaldte slavetime mellem kl. 18 og 19. Omgangsskruen og Lockouten En meget effektiv metode mod kapitalisternes magtmonopol var omgangsskruen, hvilket gik ud på, at en hel virksomheds arbejdsmandskab gik i strejke. Når så kapitalisterne efter nogen tid var blevet møre og de strejkende opnåede resultater, iværksattes en ny strejke på næste virksomhed. Foregående strejke stod derved som skræk-eksempel for virksomhedsejerne. En af grundene til, at omgangsskruen var brugbar var, at arbejdsgiverne endnu ikke var organiserede, og derfor stod relativt svagt overfor omgangsskruen. Arbejdsgivernes modtræk var at lockoute samtlige medarbejdere, hvilketfik situationen til at gå totalt i hårdknude. Sådanne konflikter kunne stå på i flere måneder, før en af parterne gav sig. En sådan situation var ikke i kapitalisternes interesse, da dette jo ikke fik pengene til at rulle ind; så derfor benyttede de så vidt muligt de uorganiserede arbejdere, hvilket svækkede fagforeningerne meget. Netop derfor gjorde fagbevægelsen alt for at hindre dette igennem et omfattende organisationsarbejde. Strejkebryderne, der trodsede fagbevægelsen, blev sortlistet i den socialdemokratiske presse og på de lokale beværtninger. Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 Nørrefælled i København. En af de mest kendte strejker var en murerstrejke i København i Da fagbevægelsen med Pio i spidsen indså, at denne strejke var ved at løbe 7

8 ud i sandet, så Pio sit snit til at forsamle de Københavnske arbejdere og agitere for sammenhold, solidaritet, socialisme mv. Mødet blev planlagt til den 5. maj i Fælledparken, hvilket blev udbasuneret i Socialisten. Højrestyret og Borgeskabet frygtede i allerhøjeste grad disse oprørske, reformistiske tendenser, og arrasterede derfor Pio, Brix og Gerleff natten før mødet. Mødet faldt til jorden, men store skarer af arbejdere troppede alligevel op, og kom i fysisk konfrontation med ordensmagten. Arrestation og den senere dødsdom af de tre unge socialister var en torn i øjet på den unge arbejderbevægelse, og da den danske afdeling af Internationale den 15. august 1873 blev forbudt ved dom, gik organisationen i sit store hele i opløsning. Indbydelse til Folkemøde på Fælleden Arbejderbevægelsen genopstår I årene havde den del af arbejderbevægelsen, der var tilbage, det meget svært, idet dens virke så vidt muligt blev bremset af myndighederne. Snedkeren Sophus Pihl kom til at stå i spidsen for de fagforeninger, der trods nedgangen var tilbage. Pio, Brix og Geleff blev den 8. april benådet i anledning af kongens fødselsdag, og Pio overtog selv roret. Men hermed var enden på tilbagegangen ikke nået. Omkring 1875 gik det danske samfund fra højkonjunktur til lavkonjunktur, hvilket resulterede i at arbejderne ikke mere havde overskud til faglig kamp. Arbejderbevægelsens målsætning: Gimleprogrammet anno 1876 Som en del af genrejsningen af fagbevægelsen blev Socialdemokratiets førsteofficielle partiprogram, Gimleprogrammet, istandsat. I programmet blev det som noget af det mest centrale fastslået at: 1. Hele udbyttet bør tilfalde dem som arbejder. 2. Kapitalisternes monopol er årsa - gen til nøden og elendigheden blandt arbejderne 3. At alle sociale og politiske uligheder skal udryddes Under den socialdemokratiske partikongres i 1878 blev det vedtaget, at arbejderbevægelsen skulle udskilles i en politisk- og en faglig enhed. 8

9 Det var et nødvendigt indgreb, fordi en del arbejdere ikke ville tegne medlemskab i fagforeningerne, hvis dette indebar, at de også skulle gå ind for socialdemokratiets partiprogram. De to selvstændige organisationer etablerede dog tæt samarbejde, blev bl.a. ved at have gensidig repræsentaion i hinandens bestyrelser. Idet der nu var oprettet egentlige bestyrelser, havde Pio mistet en stor del af sin tilnærmelsesvis enerådige magt, som mange af bevægelsens øverste havde været utilfredse med. I marts 1877 blev både han, Harald Brix og Paul Geleff bestukket af myndighederne til at emigrere til USA, hvilket de gjorde. Nøglebegreber: Solidaritet og Sammenhold I 1880 var der ca. 200 arbejdere organiseret. Et meget omfattende arbejde med at få organiseret flere blev sat i værk, og det hjalp samtidig væsentligt, at Danmarks finansielle situation i 1881 blev bedre. Således blev 110 fagforeninger stiftet i perioden 1880 til Fagbevægelsen havde efter kriseperioden nu igen styrke til at gå i kamp. I 1885 var antallet af konflikter i Danmark oppe på 107; heraf kun tre hvor arbejdsgiverne iværksatte lockout. En af de mest omfattende var en fem måneder lang lockout af københavnske smede og maskinarbejdere fra sommeren og til efteråret1885. Arbejdernes krav var en forhøjelse af mindstelønnen til 27 øre i timen. Foreningen af Jernfabrikanter i København forlangte herefter, at arbejderne skulle melde sig ud af fagforening. Jernfabrikanterne oprettede ydermere særlige gule fagforeninger for skruebrækkerne, hvilket var et særdeles hårdt modtræk til de arbejderledede fagforeninger. Mindstelønkravet blev gennemført, men arbejderne vandt fagforeningsretten. Fagbevægelsen havde hermed cementeret sig i det danske samfund, men måtte sande, at lockouten var et særdeles effektivt modtræk fra kapitalisternes side. I takt med at flere og flere fagforeninger skød op i København og i de større provinsbyer, opstod der et behov for at få disse struktureret. Diskussionen gik på, hvorvidt man skulle gruppere sig i industriforbund eller fagforbund, hvilket blev løsningen, da arbejderne med samme funktion efter al logisk analyse, må have samme interesser. I 1898 samledes 38 af de daværende 39 fagforbund samt 25 løse fagforeninger i De samvirkende fagforbund (fra 1959 LO) Der derved talte omkring medlemmer svarende til ca. en trediedel af den danske stab af arbejdere i håndværks og industrisektoren. I spidsen for DsF stod J.Jensen, mens 9

10 Peter Knudsen fra Socialdemokratiet blev næstformand. Fagbevægelsen havde på omkring 13 år formået at vokse fra opløsningen i forbindelse med slaget på Fælleden til en stærk organisation, som borgerskabet ikke længere kunne skaffe af vejen. Organiseringen af både mænd og kvinder fortsatte op gennem 1890erne. Man tilstræbte især at få så mange ufaglærte som muligt ind i fagforeningerne, da de udgjorde en reel trussel som skruebrækkere, eller hvis de fabdt på at tilslutte sig arbejdsgivernes gule fagforeninger. Mændene havde i mange år været utilfredse med at og kvinderne arbejdede i den industrielle sektor, da de ikke blev så godt aflønnet som mændene. Hvis kvinderne blev for mange, kunne de fungere som løntrykkere. Mændene måtte dog sande, at kvinderne også havde sin plads på arbejdspladserne, og skulle derfor også med i den faglige organisation. I midten af 1880erne oprettedes kvindelige fagforeninger, der i 1898 blev organiseret i Kvindeligt Arbejderforbund. For at få DsF så godt som muligt udrustet i konfliktsituationer lavede man i 1892 et system, hvor de ikke strejkende i sympati ydede økonomisk støtte til de strejkende. Hermed kunne en strejke holdes kørende i længere tid end førhen. Også arbejdsgiverne havde set fidusen i at stå sammen, hvis de skulle være i stand til at forsvare og bevare deres interesser overfor arbejdernes. I 1898 organiserede de sig derfor i Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (i det følgende DAM) Omkring en sjettedel af de danske arbejdere meldte sig ind i DAM. Septemberforliget I april 1899 udbrød en mindre snedkerstrejke i nogle små jyske byer, fordi snedkerne ikke ville indgå en nylig istandsat overenskomst; og fagforeningerne stod klippefast. Dette medførte at arbejdsgiverne først lockoutede alle snedkerne og pr. 24. maj ekspanderede lockouten, så den ramte alle arbejderne i byggefagene og jernindustrien. I august udvidede DAM lockouten endnu engang, således at i alt omkring arbejdere ramtes. Men fagforeningerne var fast besluttet på ikke at give op. De strejkende og de lockoutede fik under konflikten økonomisk støtte fra arbejderne i Norden, Tyskland,England samt fra dem, der ikke var omfattet af storkonflikten. Der var i høj grad lagt op til en styrkeprøve mellem to parter. Storlockouten fik lov til at løbe til 5. september 1899, hvor fagbevægelsens nok mest betydningsfulde forlig blev indgået via en mægling. Septemberforliget er et regelsæt, som satte klare rammer for hvornår og hvordan strejker og louckouter i fremtiden måtte finde sted. Hermed var begreberne lovlige-/ ulovlige strejker 10

11 blevet defineret. Fremover måtte der ikke iværksættes strejker i overenskomstperioderne, men kun ved forhandling af nye overenskomst. Arbejdsgiverne blev med Septemberforliget tvunget til at anerkende fagforeningsretten, mens arbejderne måtte vedkende arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet. Med septemberforliget var der endeligt sat punktum for, hvordan der i fremtiden skulle komme noget konstruktivt ud af kapitalisternes interesse for arbejdernes. I nogle arbejderkredse var der dog utilfredshed med forliget, idet det hævdedes, at arbejdsgiverne stadig havde for stor en magtposition. Jeg er dog ikke enig heri, idet det efter min overbevisning er helt urealistisk at forestille sig, at arbejdsgiverne kan undværes. Dette bygger på, at de få arbejderejede virksomheder, der i tallet har eksisteret, aldrig har haft succes, som kan måles med kapitalisternes produktionsorganer. Et andet aspekt er, at arbejderne fra den 5. september havde tilegnet sig status som en lige forhandlingspart overfor kapitalisterne. Denne status kunne herefter aldrig mere drages i tvivl. Arbejdernes økonomiske og sociale situation i årene efter 1899 Arbejderklassen oplevede i de følgende år en væsentlig forbedring i levestandarden; bl.a. opnåede de ved overenskomstforhandlingerne højere løn og afskaffelse af søndagsarbejdet. En stor del af fattigdommen var hermed borte samtidig med at arbejderne fik en smule bedre tid til at dyrke familielivet mv. I løbet af de følgende årtier blev der i det danske samfund etableret et stadig mere fintmasket økonomisk og socialt sikkerhedsnet. Eksempelvis blev der i 1907 fastsat ved lov, at statsanerkendte Arbejdsløshedskasser skulle eksistere, for at beskytte de personer, der blev slynget ud i arbejdsløshed. I 1910 gik den danske stat in og etablerede Forligsinstitutionen og Den faste Voldgiftsret. Den faste voldgiftsret var et dømmende organ, hvis opgave det er at fortolke paragrafferne i Septemberforliget, når der var uoverensstemmelser herom. Forligsinstitutionens formål var at hjælpe til med at få arbejdsgiverensog arbejdernes modstridende interesser til at forliges, ved forhandlinger af fremtidige overenskomster. 11 Harald Brix

12 Konklusion: Hvor stor var sejren for arbejderne? Jeg mener uden forbehold at det var en stor sejr, der kom i hus med Septemberforliget. Fra industrialiseringens begyndelse såvel som i det gamle feudalesystem, hvor fattigdom og social og økonomisk forarmelse havde været hverdageni de nederste lag i samfundet, fik denne samfundsklasse nu også noget at skulle have sagt overfor borgeskabet og kapitalisterne. I forhold til Gimleprogrammet var sejren dog ikke så stor, idet f.eks. Udryddelse af alle sociale og politiske uligheder ikke var sket. Der var dog sket en væsentlig udjævning i disse uligheder. Princippet om Frihed,Lighed og Broderkærlighed blandt alle nationer blev i stor udstrækning gennemført efter datidens forhold. Under storkonflikten 1899 gik således de nordiske lande, Tyskland og England ind og støttede de danske arbejdere økonomisk. Literaturliste: Vagn Dybdahl Arbejderbevægelsens hvem hvad hvor Politikens forlag 1974 Henning Tjørnehøj Louis Pio - Folkevækkeren Fremad 1992 Niels Finn Christiansen Fagbevægelsens historie Fagbevægelsens interne uddannelser Lise Togeby Var de så røde? Fremad 1968 Ebbe Kühle Danmarkshistorie Gyldendal 1989 Louis Pio Tale på Fælleden 12 Paul Geleff

13 Mindeord Bent Kruuse skriver om Aida Buur Andreasen, der den 18. september 2009 sov stille ind: Aida Buur Andreasen - Holstebro Foto: Bent kruuse Læsere af ASRA Nyt vil sikkert huske Aidas historie "Aidas møde med Bodil Koch",(ASRA Nyt nr. 2/2008) fra dengang hun var ung tjenestepige i Søby brunkulsleje. Ikke mindst hendes begejstrede beretning om den benovede Aida, der ved indvielsen af et nyt marketenderi serverede for Bodil Koch og hendes mand Hal Koch. Aida var meget aktiv i partiet, men også i fagbevægelsen, hvor hun i en årrække var formand for Husligt Arbejder Forbunds Holstebro afdeling. I partimæssig sammenhæng beklædte hun forskellige poster bl.a. som kredskasserer i Holstebrokredsen og amtuddannelsessekretær i Ringkøbing amt. Aida var også i en periode medlem af byrådet i Holstebro. Vi er mange der husker Aida som den der altid sagde fra, når hun syntes noget var uretfærdigt. En retfærdighedssans hun var vokset op med, i et kærligt hjem i små kår. Aida glemte aldrig hvor hun kom fra. Aida havde en lyrisk åre. I de år hvor Aida deltog aktivt i møder, generalforsamlinger, på kurser og konferencer, var det helt sikkert at hun på et eller andet tidspunkt rejste sig op og fremsagde et digt, hun havde skrevet under mødet, inspireret at situationen. Nu hvor Aida ikke mere er iblandt os, er vi mange, der siger tak fordi vi måtte lære hende at kende. Vi retter vore tanker mod Aidas familie, der har mistet en elsket mor, svigermor, bedstemor og oldemor. Lad os mindes Aida med et par af hendes egne tankevækkende digte (skrevet for ca. 30 år siden). Æret være Aidas minde 13

14 Hænder Jeg er altid forelsket - forelsket i hænder hænder der taler om et langt livs sorger, glæder og vemod En tanke strejfer mig - hvor mange små børn har disse hænder strøget over kinden tørret tårer væk fra deres kinder. hænder der er brede og stærke - fortæller mig om vilje til at klare det hele disse skønne hænder Hvem tørrer tårerne væk fra dine kinder nu hvem har tid til at tage dig i hånden f ordi det er dig hvem glatter din kind og dine rynker fordi det er dig Aida Tænk, vi har været på kursus Tænk, vi har været på kursus, og vi fik at vide at vi var socialdemokrater. Vi skulle vise det vi skulle være glade for det fortælle andre det. For det er det, der skal til for at bevare vort ståsted, gøre verden nemmere at leve i for ham, der ikke selv har den råstyrke der skal til, for at overleve. Værne de forsvarsløse, værne vore idealer, være os selv, vise, at vi har fejl og mangler vedstå at vi har svage sider, tåle at få ris og ros. Stadigvæk bevare lysten og give andre håb og tro på, at sammen er vi stærke. I en kommentar til digtet siger Aida: Kan vi tage hjem og fortælle vore kammerater nogen af disse ting, så er vore penge til kursus givet godt ud. Aida 14

15 Studietur til København lørdag d. 20. marts Som omtalt i ASRA Nyt nr. 3 planlægger ASRA en studietur til Arbejdermuseet i København med foredrag om Stauning, samt rundvisning på udstillingen om 8 socialdemokratiske statsministre. Derudover vil vi besøge Vestre Kirkegård med rundvisning specielt omkring "Det Røde hav", hvor adskillige koryfæer fra arbejderbevægelsen og socialdemokratiet er bisat. Programmet er som følger: Afgang med bus fra Ålykkevej 3 i Herning (ASRA s arkiv) kl Opsamling ved Herning Banegård kl (Der kan eventuelt etableres opsamling i Holstebro kl hvis der er tilslutning til det) Der vil i bussen på turen blive serveret rundstykke og kaffe/te. Ankomst til København ca , hvor der er bestilt rundvisning om de 8 statsministre kl Vi bliver delt i 2 hold, således at det ene hold ser på udstillingen om statsministre mens det andet hold kan se på den faste udstilling. Derefter skal vi spise frokost i Arbejdermuseets restaurant Ølhalle. Vi får serveret smørrebrød og øl/vand. Ølhalle er en museumsrestaurant med meget flotte lokaler, der befinder sig i museets kælderetage. Ølhalle i Rømersgade Efter frokost vil lederen af Arbejderbevægelsens Arkiv (ABA) Henning Grelle fortælle os om Thorvald Stauning med udgangspunkt i den biografi han netop har skrevet. Ca. kl tager vi afsked med Arbejdermuseet for at køre til Vestre Kirkegård. Her vil vi ligeledes blive vist rundt for at bese gravsteder for bl. a. Louis Pio, Th.Stauning, Hans 15

16 Hedtoft, H.C.Hansen, J.O.Krag og mange flere. Besøg på Arbejdermuseet med rundvisning på udstillingen om 8 socialdemokratiske statsministre samt besigtigelse af museets faste udstilling, og derefter foredrag om Stauning. Frokost i Ølhalle incl. en øl/vand. Rundvisning på Vestre Kirkegård hvor vi skal se gravstederne for adskillige socialdemokratiske koryfæer. Sandwich samt en øl/vand på hjemturen. Tilmelding til turen kan ske pr. telefon eller mail: Andreas Iversen på tlf eller Jørn Jensen på tlf Jens Otto Krags gravsted Efter denne rundvisning vil vi bevæge os hjemad og med en kort pause, hvor der vil blive serveret en sandwich og øl/vand, er der beregnet hjemkomst til Herning ca. kl Alt dette kan vi tilbyde vore medlemmer og evt. ledsager for kr. 400,- pr. person. For øvrige deltagere der ikke er medlem vil prisen andrage kr. 500,-. Du får altså bustransport Herning (evt. Holstebro) - København og retur. Rundstykke med kaffe/te på turen til København. Tilmelding er først gældende når ASRA har modtaget betaling for turen. Indbetaling kan ske til konto: eller ved at rekviere indbetalingskort ved tilmelding. Tilmelding er efter "først til mølle princippet", og vi skal anmode om snarlig tilmelding da vi efter d. 1. januar 2010 vil henvende os til en bredere kreds, såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning i medlemskredsen. 16

17 Brande Afdeling skriver til Dansk Tekstilarbejderforbund i oktober 1945: Her afslører sproget og tegnsætningen at den der skriver er godt gal i hovedet. Og at der også dengang var folk, der ikke tog det første det bedste arbejde. Vedrørende Skrivelse Journal Nr skal vi bemærke følgende: det er rigtigt at Karen Bach, af Arbejdsanvisningskontoret, er blevet anvist arbejde på Brande Højskolehjem, derimod er det urigtigt at Afdelingen skulle have udtalt, at Karen Bach skulle gå for den Løn, der bliver hende tilbudt. Vi har udtalt, at hun ikke kunne forlange mere end den gængse Løn, der udbetales for nævnte Arbejde, og den er her i Brande Kr. pr. Måned, til Sammenligning tjener at hendes Gage på Martensens Fabrik var Kr pr. Uge. Angående Arbejdstiden har vi fået oplyst at den ligger på ca. 10 Timer dagligt med en ugentlig Fridag, hvilket Tidsrum Karen Bach i Sommer arbejdede i Tørvemosen. Afdelingen har så absolut fået det Indtryk, at Karen Bach ikke ønsker at komme i Arbejde, så hun ikke selv gør 17 Spor for at få noget,ovennævnte Arbejde i Tørvemosen tog hun først, efter at Arbejdsanvisningskontoret havde anvist andet arbejde, og da der er mangel på Mangel på kvindelig Arbejdskraft i Brande, ville det jo være en let sag at få fat i noget, tilligemed må vi høre meget Kritik fra vore Medlemmer, fordi hun får Lov til at gå på Understøttelse, så også derfor ville vi sætte Pris på at få hende i Arbejde. Vi forstår slet ikke Karen Bach, når hun skriver, at vi aldrig vil give hende Besked, vi svarer altid efter bedste Overbevisning, men Sagen er den, at hun ikke vil tro det vi siger. Vi skal yderligere bemærke, at hun overhovedet ikke har henvendt sig til Højskolehjemmet, men i sin Skrivelse kun fremhævet hvordan hun tror Forholdene er. Brande Afdeling fortsættes

18 Brev fra Forbundet til Karen Bach Lyder således : Efter indhentede Oplysninger fra vores lokale Afdeling er De anvist Arbejde på Brande Højskolehjem, men har ikke henvendt Dem på Hjemmet og kan således ikke udtale Dem om Pladsens Beskaffenhed. Lønnen er Kr. + Kost og Logi i alt 220 Kr., hvilket svarer til den på Egnen gængse Løn og til Deres Løn på Martensens Fabrik, der var 53,60 Kroner pr. Uge. Arbejdstiden ved det anviste Arbejde er ca. 10 Timer daglig med en ugentlig fridag, Arbejdstiden svarer til den, De havde ved Tørvearbejde i Sommer. Vi må forstå Deres Vægring mod at påtage Dem det anviste Arbejde således, at de foretrækker at modtage Understøttelse i Stedet for at Arbejde, og må derfor give Afdelingen Medhold i, at den har haft Pligt til at nægte Dem Understøttelse Tekstilarbejdernes Arbejdsløshedskasse Her lidt sjov læsning fra Tekstilarbejdernes fagforening i Brande: Fra 1962 Herr tekstilarbejder Åge Hansen Her Det meddeles dem hermed, at de er afskediget til omgående fratrædelse. Som grund hertil skal anføres Deres arbejdsvægring og utilbørlig optræden over for én af vore afdelingsledere Martensens Fabrik * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Her kommer en svarskrivelse fra Landsforbundet i uddrag: I skrivelse af 3. maj har afdelingen meddelt, at man over for Martensens Fabrik A/S, Brande, har påtalt en afskedigelse, idet man fandt, at den var urimelig Vi mener derfor at måtte meddele afdelingen, at efter de oplysninger, der gives i afdelingens skrivelse, og den motivering der er givet for afskedigelsen, anser vi det ikke for formålstjenligt at søge sagen videreforfulgt Fundet i arkivet - Elly Madsen

19 Den gamle Redacteurs Klumme af Bent Kruuse Min kæphest "At ride sin kæphest" vil sige at have en interesse, som man går op i med liv og sjæl. En af mine er at skrive min egen historie til glæde for mine børn og børne-børn. Netop denne interesse gør, at jeg, hvad det sikkert er ASRA-Nyts læsere bekendt, igen og igen slår et slag for "Vi er selv historie". Min interesse for at bevare "den jævne mands historie" gør, at jeg gerne vil have andre til at komme ud af busken. Intentionen er at vi i ASRA kan få en righoldig samling af historier - eller erindringer om man vil - sådan at eftertiden kan få et billede af, hvordan det var dengang vi, der i dag er den ældre generation, var børn og unge. Det var andre vilkår, med knaphed og ikke de samme muligheder som nutidens børn og unge har. Og netop den forskellighed bør beskrives. Personligt læser jeg, der trådte mine barnesko i København, med stor interesse om (vest)jyders opvækst og vilkår. Til jer der ikke mener I kan gøre det godt nok. Vi kan ikke alle sammen skrive som H. C. Andersen, men det er heller ikke målet. Det er nemlig din historie og din måde at skrive på, der gør at det er værd at gemme for eftertiden. Hvis du ikke kan nedskrive historien, vil jeg gerne gentage vores tilbud om at låne dig en båndoptager, så du kan indtale historien. Så skriver vi den. Kom i gang, og jeg kan love, at dine børn og børnebørn vil elske at læse din historie. Da jeg valgte netop dette emne til min klumme har det også bag-grund i, at jeg somme tider tænker, om det er umagen værd gentagne gange at agitere for "Vi er selv historie", når opfordringen ikke bliver fulgt. Skal jeg opgive og hellere ride en af mine andre kæpheste? Jeg vil også nævne den annonce, der var indrykket i sidste nummer af ASRA-Nyt. Selvom annoncen var holdt i en munter tone, er den alvorlig ment. Det er vigtigt for ASRAs videre beståen, at der kommer nye kræfter til. Af de aktive på arkivet er én fyldt 80 år og en anden på vej til 75 år. Så tænk alvorligt over det. Der er plads til flere kæpheste i stalden. 19

20 ASRA NYT Ålykkevej Herning Generalforsamling og fortælleaften Asra indkalder til genralforsamling: Onsdag den 3. marts 2010 Kl.: 19,00 hos 3F Midtjylland Vestergade 27. Herning Dagsorden iflg. vedtægterne Kl inden generalforsamlingen vil Grethe Andersen fra Herning fortælle om sit virke som formand for Syerskernes Fagforening. Grethe Andersen var fra slutningen af 1970érne og 20 år frem formand for ca medlemmer i Syerskernes Fagforening i Herning. Hun var tæt på syerskernes udfordringer i en tid, hvor tekstilindustrien var begyndt at flytte produktionen til lavtlønslande. Asra ønsker alle vore medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår Tak for året 2009, på gensyn i 2010 Bestyrelsen

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv

Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv ASRA NYT Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt 25. årgang nr.1. Februar 2008 Æ Klep stow på Stampe og Jensens fabrik i Hammerum 1938 foto: ASRA arkiv Jacob Christensen har skrevet i bogen Arbejdernes

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Fagbevægelsens. historie. Niels Finn Christiansen. Politiske ideer Statsmagtens omfang

Fagbevægelsens. historie. Niels Finn Christiansen. Politiske ideer Statsmagtens omfang Fagbevægelsens Niels Finn Christiansen historie Politiske ideer Statsmagtens omfang 1 Fagbevægelsens historie Et temahæfte udgivet af FIU Forfatter: Niels Finn Christiansen, historiker, dr. phil. Grafisk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Asra nyt. Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. 27. Årgang Nr. 2 2010

Asra nyt. Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt. 27. Årgang Nr. 2 2010 Asra nyt Arbejderhistorisk Støttekreds Ringkøbing amt 27. Årgang Nr. 2 2010 På studieturen til Arbejdermuseet besøgte vi Vestre Kirkegård, hvor bl.a. Louis Pio ligger begravet. Louis Pio var stifter af

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til 2015. Beretningen omfatter de arbejdsopgaver samt overvejelser og tiltag bestyrelsen har foretaget

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere

Sekretariatet. OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Sekretariatet OK13-lockout/boykot af undervisere: Betydning for AC'ere Med virkning fra 1. april 2013 har hhv. Finansministeriet og KL varslet konflikt overfor en række lærergrupper. Der er ikke varslet

Læs mere

Formandsberetning. 2012.

Formandsberetning. 2012. Formandsberetning. 2012. Det er nu 9. gang jeg aflægger beretning for bestyrelsesarbejdet i De Blå Baretter LIMFJORDEN. Beretningen udsendes ikke i år på mail inden generalforsamlingen, p.g.a. virus angreb

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285

Vi har indsat 6.000 kr. på Jeres konto Kontonummeret er 5364 0506285 Aktionsgruppens mailservice nr. 72 Indhold 1. Støtte. 2. En opfordring til pressen. 3. Læserbreve, meninger og debat. 4. Nyhedskilder. 5. Arbejdsgrupper.(en gentagelse fra i går med rettet tekst, vi mangler

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Personalemøde, Haraldskær d. 20.12.11

Personalemøde, Haraldskær d. 20.12.11 Afdelingsbestyrelsen Beboerdemokratiets grundpille En god afdelingsbestyrelse er guld værd for beboerne, administrationen og organisationsbestyrelsen En dårlig afdelingsbestyrelse kan forpeste tilværelsen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Referat af Landsklubbens Generalforsamling på Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Den 24. oktober 2012 kl. 10,30.

Referat af Landsklubbens Generalforsamling på Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart. Den 24. oktober 2012 kl. 10,30. Referat af Landsklubbens Generalforsamling på Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Den 24. oktober 2012 kl. 10,30. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Forretningsorden 3. Valg af dirigent 4. Stemmeudvalg 5.

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere