Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
|
|
|
- Anna Svendsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring - Tal, algebra og funktioner... 5 Modul 2(b): Matematikundervisning og evaluering - Geometri og stokastik... 7 Matematik klassetrin...10 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling...10 Modul 2(a): Matematiklæring - Tal, algebra og funktioner...13 Modul 2(b): Matematikundervisning og evaluering- Geometri og stokastik...16 Prøven i undervisningsfagene Matematik klassetrin og Matematik klassetrin...19 Dansk...20 Dansk klassetrin...20 Modul 1: Sprog- og kommunikationsundervisning...20 Modul 2: Undervisning i læsning og tekstproduktion...23 Prøven i undervisningsfagene Dansk klassetrin og Dansk klassetrin...26 Engelsk...27 Modul 1: Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug...27 Prøven i undervisningsfaget Engelsk...30
2 Matematik Matematik klassetrin Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter alle fire emneområder herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder samt udvikling af individuelle matematiske kompetencer. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetencer. Der arbejdes med alle fire
3 matematiske indholdsområder. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan De seks matematiske kompetencer: Anvende de matematiske kompetencer i problemhandling, modellering, ræsonnement og eget arbejde med faget og i planlægning tankegang, ræpræsentation og symbobehandling, og gennemførelse af undervisning af kommunikation og hjælpemiddel, elever i skolen, Talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de natulige tal over de hele tal til de rationale tal, Plangeometri, mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Plangeometri, mønstre herunder symmetri og flytning, supplerende anvendelse af it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Variabelbegrebet, enkle funktioner og anvendelse af it til visualisering, beregning og analyse, Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatoris sandsynlighed samt simulering af stokastiske situationer, I blandt andet spil og med anvendelse af it, Skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, Undervisningsmetoder og -principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klassen, Læremidler til aldersgruppen klassetring Begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet, Begrunde sammenhænge inden for plangeometri, flytningsgeometri, herunder gennemførelse af beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen, Benytte variable og enkle funktioner til problemløsning og modellering i undervisningen, Anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser undervisningen samt simulere stokastiske, Processer bl.a. med anvendelse af it, Anvende gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til at planlægge og gennemføre differntieret undervisning, Planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, Anvend, udvikle og vurder relevante
4 herunder digitale læremidler, konkrete materialer læremidler til matematik. og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger. Arbejdsformer i modulet (studie - og arbejdsmodellen): Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet: 1. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 2. Deltageren udarbejder portefølje med udgangspunkt i dynamisk geometriprogram, regneark og et selvvalgt CAS-værktøj, som indeholder a) lærerens refleksioner om muligheder for anvendelse (1-2 normalsider) b) udvalg af opgaver som præsenterer lærerens tekniske færdigheder (min. 2 opgaver fra hver kategori). Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan).
5 Modul 2(a): Matematiklæring - Tal, algebra og funktioner Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiklæring Tal, algebra og funktioner Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og funktioner på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationerafelevers matematiske læring og forestillinger samt holdninger til matematik i klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbebrebet, algebra og funktioner herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk modellering og problembehandling. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - Forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik - Forskellige forståelser af læringsvanskeligheder i matematik ogaf elevers særlige forudsætninger og særlige behov. Desuden indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. - Undervisningknyttet tilforskelligelæringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetence i arbejdet med tal, algebra og
6 funktioner. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, Matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, Matematisk modellering, Matematisk problembehandling, Forskellige syn på matematiklæring, herunder dialogens betydning for indsigt og forståelse af elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, Matematikundervisning, som kan facilitere læring, herunder samspillet mellem elev, lærere med induktive og deduktive arbejdsmåder, Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik samt deres muligheder. Arbejdsformer i modulet (studie - og arbejdsmodellen): Planlægge gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it, Anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige teamaer/problemstillinger, Modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, Problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, Tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere læring, Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler. Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i
7 samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet: Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet 1. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 2. Projektarbejde med fokus på matematisk modellering: a) i grupper på 2-4 vælger deltagerne en problemstilling til matematisk modellering, hvor funktioner indgår som fagligt indhold. Arbejdsprocessen dokumenteres og præsenteres efterfølgende på holdet. b) Deltageren reflekterer individuelt over hvordan projektet kan anvendes i skolens praksis (1 normalside) 3. Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan). Modul 2(b): Matematikundervisning og evaluering - Geometri og stokastik Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematikundervisning og evaluering - Geometri og stokastik Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. Der fokuseres desuden på faglig læsning i faget matematik. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og redskaber og på samarbejdet i skolen. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på geometri og stokastik herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på udvikling af ræsonnement og hjælpemiddelkompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.
8 Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetence i arbejdet med geometri og stokastik. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Plangeometri, konstruktions- og tegnemåder, Rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber.eksempler på enkle tegneformer fra 2-3 dimensioner samt mulige anvendelser af it, Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde sammenhænge inden for plan- og flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og eksperimenter som baggrund for undervisningen, anvende rumlige figurers egenskaber samt deres gengivelse i undervisningen i rumgeometri blandt andet med inddragelse af it, analysere systematisk indsamlede data ved
9 analyse og vurdering af data, deskriptioner for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation, Ræsonementskompetencen, Hjælpemiddelkompetence, Forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger, Elevers sprog- og læseudvikling i matematik i klasse. hjælp af deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it, ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, vurdere muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it, vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i fagsprog og faglig læsning i matematik i klasse. Arbejdsformer i modulet (studie og arbejdsmodellen): Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet 1. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 2. Inquiry based education (IBE) - undersøgende matematikundervisning: - i grupper på 2-4 deltagere arbejdes med en given problemstilling indenfor geometri eller stokastik. Arbejdsprocessen dokumenteres og præsenteres efterfølgende på holdet. - Deltageren reflekterer individuelt over hvordan undersøgende matematikundervisning kan gennemføres i skolens praksis (1 normalside) 3. Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan).
10 Matematik klassetrin Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og principper knyttet til matematikundervisning i klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen. Det matematikfaglige perspektiv omfatter fire emneområder herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på udvikling af matematiske kompetencer. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetencer. Der arbejdes med alle fire matematiske indholdsområder. Kompetenceområder, som indgår i modulet:
11 K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om De seks matematiske kompetencer: problemhandling, modellering, ræsonnement og tankegang, ræpræsentation og symbobehandling, kommunikation og hjælpemiddel, Talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra de rationale tal over de reelle tal, Funktionsbegrebet, samt anvendelse af IT til beregning, analyse og visualisering, Plangeometri, euklidisk geometri, analytisk geometri, samt supplerende anvendelse at it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Sandsynlighed, subjektiv, statistisk og kombinatoriske sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i blandt andet stikprøver, Skiftende læseplaners sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer over tid, Undervisningsmetoder og - principper, læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle, motivation, kreativ virksomhed, aktiviteter i og uden for klasse, Læremidler til aldersgruppen klassetrin herunder digitale læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger. Færdighedsmål: Den studerende kan Anvende de matematiske kompetencer i eget arbejde med faget og i planlægning og gennemførelse af undervisning af elever i skolen, Begrunde talsystemets opbygningog anvendelse af tal med henblikpå undervisning i tal og talteori, anvende funktioner og vækstmodeller som middel til problemløsning og modellering i undervisningen med inddragelse af it, begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder at benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri, anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i undervisningen samt simulere stokastiske processer og arbejde med sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af it, forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til differentieret undervisning, planlægge, gennemføre og evaluere motiverende og inspirerende matematikundervisning, som får elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og kreativ virksomhed, Anvend, udvikle og vurder relevante læremidler til matematik.
12 Arbejdsformer i modulet (studie - og arbejdsmodellen): Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet 1. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 2. Deltageren udarbejder portefølje med udgangspunkt i dynamisk geometriprogram, regneark og et selvvalgt CAS-værktøj, som indeholder - lærerens refleksioner om muligheder for anvendelse (1-2 normalsider) - udvalg af opgaver som præsenterer lærerens tekniske færdigheder (min. 2 opgaver fra hver kategori). 3. Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan).
13 Modul 2(a): Matematiklæring - Tal, algebra og funktioner Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Modul 2(a): Matematiklæring Tal, algebra og funktioner Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og funktioner på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på nutidige forståelser af matematiklæring og på forskellige tilgange til matematikundervisning. I praksisperspektivet indgår deltagernes udvikling af matematikundervisning, observationer af elevers matematiske læring og forestillinger samt holdninger til matematik i klassetrin. Det matematikfaglige perspektiv omfatter talbebrebet, algebra og funktioner herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk modellering og problembehandling. IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - Forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik. - Forskellige forståelser af læringsvanskeligheder i matematik ogaf elevers særlige forudsætninger og særlige behov. Desuden indgår kendskab til, hvordan der arbejdes med disse problemer i professionens praksis. - Undervisningknyttet tilforskelligelæringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetence i arbejdet med tal, algebra og funktioner. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder
14 K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af it i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning, Matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for klassetrin, Matematisk modellering, Matematisk problembehandling, Forskellige syn på matematiklæring, herunder dialogens betydning for indsigt og forståelse af elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling, Matematikundervisning, som kan facilitere læring, herunder samspillet mellem elev, lærere med induktive og deduktive arbejdsmåder, Elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller særligt talent i matematik samt deres muligheder. Arbejdsformer i modulet (studie - og arbejdsmodellen): Færdighedsmål: Den studerende kan Planlægge gennemføre og evaluere undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder ved brug af it, Anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige teamaer/problemstillinger, Modellere ved at afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere matematiske modeller, Problembehandle ved at detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer, Tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring, Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i matematik på klassetrin med forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere læring, Tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler. Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet: Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen
15 angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet 1. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 2. Projektarbejde med fokus på matematisk modellering: - i grupper på 2-4 vælger deltagerne en problemstilling til matematisk modellering, hvor funktioner indgår som fagligt indhold. Arbejdsprocessen dokumenteres og præsenteres efterfølgende på holdet. - Deltageren reflekterer individuelt over hvordan projektet kan anvendes i skolens praksis (1 normalside) 3. Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan).
16 Modul 2(b): Matematikundervisning og evaluering- Geometri og stokastik Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Modul 2b: Matematikundervisning og evaluering - Geometri og stokastik Kort beskrivelse af modulet: Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri og stokastik på klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og matematikfaglig perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget. Der fokuseres desuden på faglig læsning i faget matematik. I praksisperspektivet lægges vægten på evalueringsmetoder og redskaber og på samarbejdet i skolen. Det matematikfaglige perspektiv fokuserer på geometri og stokastik herunder et særligt fokus på undersøgende virksomhed, argumentation samt alsidige matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på udvikling af ræsonnement og hjælpemiddelkompetence. It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Undervisningsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i matematik klassetrin i grundskolen. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Matematik klassetrin med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag), som modulet knytter sig til: Modulet er monofagligt. Modulets vidensgrundlag: Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teroridannelse inden for - undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever, lærer og matematik. - forskellige undervisningsmetoder og principper, herunder systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb for matematikundervisning på klassetrin Modulets relation til praksis: En integreret del af modulet er deltagernes arbejde med praksis opgaver, som tager udgangspunkt i udvikling af elevernes matematiske kompetence i arbejdet med geometri og
17 stokastik. Kompetenceområder, som indgår i modulet: K1: Matematiske emner K2: Matematiske arbejds- og tænkemåder K3: Matematikdidaktik K4: Matematiklærerens praksis Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår dele af alle fire kompetenceområders kompetencemål specificeret i videns- og færdighedsmål. Planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning, hvor de matematiske emner gennem indsigt i videnskabsfaget, dets anvendelse og historiske udvikling relateres til elever, undervisning og læreplaner Stimulere elevernes udvikling af matematiske arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved at kunne spørge i, med og om matematik samt at kunne anvende sprog og redskaber i matematik relateret til undervisning på klassetrin Beskrive, analysere og vurdere undervisning i og læring af matematik med støtte i matematikdidaktisk teori Planlægge, gennemføre og vurdere matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft Vidensmål: Den studerende har viden om Plangeometri, eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på kugleoverfladen, trigonometri og dens anvendelse, samt supplerende anvendelse at it til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse, Rumgeometri, rumlige figurer og deres egenskaber.eksempler på enkle tegneformer fra 2-3 dimensioner samt mulige anvendelser af it, Statistik, systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, deskriptioner for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt brug af it til analyse og præsentation, Ræsonementskompetencen, Hjælpemiddelkompetence, Forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder forskellen på summativ og formativ evaluering, evalueringsmetoder og -redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen, Fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt samarbejde med kolleger og Færdighedsmål: Den studerende kan Begrunde sammenhænge inden for plangeometri, herunder benytte matematisk argumentation og bevisførelse med inddragelse af it som baggrund for undervisningen i plangeometri, Beskrive egenskaber ved og sammenhænge mellem rumlige figurer, blandt andet med anvendelse af it, med henblik på undervisning i rumgeometri, Analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af statistiske deskriptorer og diagrammer samt anvendelsen af test som baggrund for undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it, Ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse, Tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler, herunder it. Vurdere forskellige evalueringsformer, herunder deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte, Evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer, Samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fag-ligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk
18 Faglig læsning i matematikelevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler. pro-blemfelt, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster. Arbejdsformer i modulet (studie og arbejdsmodellen): Undervisningen organiseres med afsæt i deltagernes forudsætninger og erfaringer som en kombination af oplæg, fælles dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde. Dertil kommer vejledning og selvstændigt arbejde med fordybelse i litteratur, it-værktøjer og forskellige øvelser. En del af arbejdet uden for undervisningen sker i tilknytning til egen praksis og i samarbejde med fagteam og øvrige netværk. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evaluering af modulet: Der stilles 6 MO (Matematikfaglig Opgave). Opgaver der afleveres på den i studieplanen angivne dato får skriftlig feedback fra underviser. Opgaver er normalt individuelle, men underviseren kan dispensere herfra. Imellem hver række af studiedage stilles en didaktisk opgave med fokus på udvikling af elevernes matematiske kompetence(r), opgaven afprøves i praksis med efterfølgende refleksion og sparring. Den didaktiske opgave kan enten være uden deltagelse af fagteam (PO) eller opgave der involverer fagteam (FO/FT). Kriterier for at gennemføre modulet 4. Deltageren skal aflevere minimum 3 ud af 6 MO indenfor den i studieplanen angivne tidsfrist. 5. Inquiry based education (IBE) - undersøgende matematikundervisning: a) i grupper på 2-4 deltagere arbejdes med en given problemstilling indenfor geometri eller stokastik. Arbejdsprocessen dokumenteres og præsenteres efterfølgende på holdet. b) Deltageren reflekterer individuelt over hvordan undersøgende matematikundervisning kan gennemføres i skolens praksis (1 normalside) Deltageren udvælger én PO/FT opgave som præsenteres for holdet/underviser. (Beskrivelse fremgår af studieplan).
19 Prøven i undervisningsfagene Matematik klassetrin og Matematik klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en skriftlig tilstedeværelsesprøve. Den deles i en skriftlig A-prøve og en skriftlig B- prøve, hver af en varighed på 3 timer samme dag afbrudt af en pause på en time. Opgaven stilles lokalt. I den skriftlige prøve indgår alle 4 kompetenceområder dog således at der i den skriftlige A-prøve er særligt fokus på kompetenceområde 1 og 2, og i den skriftlige B-prøve er særlig fokus på kompetenceområde 3 og 4. A-prøven besvares individuelt. B-prøven udarbejdes i grupper af 1-3 studerende, men afleveres individuelt med angivelse af hvilke studerende, som har deltaget i udarbejdelsen. Forberedelsestid: Der er to dages forberedelse med tilknyttet lokalt fremstillet forberedelsesoplæg. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelsesprøven, dog må studerende under B-prøven kommunikere med egen gruppe. 2. delprøve er en mundtlig prøve (procesprøve) Ved den mundtlige prøve deltager den studerende i en arbejdsproces til besvarelse af et lokalt stillet prøveoplæg. I procesprøven indgår gruppens arbejde på egen hånd samt censors og eksaminators løbende overværelse og dialog med gruppen. Prøven er en gruppeprøve hvor størrelsen af gruppen kan være fra 1 til 3 personer. Der afsættes samlet 3 timer til gruppens arbejde uafhængig af gruppens størrelse. Eksamination vil foregå løbende mellem gruppens medlemmer og censor/eksaminator. Der kan i eksaminationstiden være 1-3 grupper, som arbejder samtidigt dog samlet højest 6 studerende. Hver gruppe trækker lod mellem et antal prøveoplæg, som minimum er én mere end antallet af grupper. I hvert prøveoplæg og i prøveprocessen indgår der elementer fra alle fagets fire kompetenceområder.
20 Dansk Dansk klassetrin Modul 1: Sprog- og kommunikationsundervisning Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Modul 1. Sprog- og kommunikationsundervisning Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i sprog og sprogundervisning fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genrebevidsthed, tekstkompetencer og sproglige og grammatiske færdigheder. Udvalgte mono- og multimodale tekster i faktiske og fiktive genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster, med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klasse i grundskolen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget dansk klassetrin: 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Dansk klassetrin Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i lingvistik, pragmatik og sprogog genredidaktik. Modulets relation til praksis: Læringskonteksten er sprog og sprogundervisning i skolens kl. Modulets indhold bygger på tekster til, fra og om skolens undervisning i sprog og kommunikation. Forløbets indhold og organiseringsformer inddrager løbende deltagernes praksis, hvor synteser og problematiseringer i og mellem teori og praksis udgør grundlag for modulets krav til deltagelsespligt. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik
21 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret sprogudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om literacy Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan sprogsystem og sprogbrug, herunder vurdere dansk tale- og skriftsproglige sammenhængen mellem sproglig form og resurser, vurdere elevers sproglige udvikling betydning samt vejlede elever i deres fortsatte sproglige udvikling literacy anvende teorier om literacy der understøtter elevernes sproglige udvikling, herunder genreteori sproglige strategier vurdere elevers sproglige strategier i forbindelse med skriftlige og mundtlige tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på vejledning sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier digitale medier i børns læse- og skrivepraksis planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers tekster på baggrund af intersprogsanalyse mundtligt sprog og mundtlig vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksfærdighed sprogdidaktik sproglige udtryksmidler planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs sproglige og kommunikative kompetence i mangfoldige kontekster didaktisk design læremiddelproduktion dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt innovation kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, herunder digitale resurser udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet er et særligt tilrettelagt forløb, hvis indhold kommer til udtryk i en studieplan med en tilhørende obligatorisk litteraturliste på sider. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer og med tilknytning til praksis. underviser- og deltageroplæg workshops og øvelser
22 afprøvning i egen praksis vidensdeling og samarbejde med kolleger om implementering af ny viden i praksis udarbejdelse af studieprodukter deltagelse i vejledning og respons Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende afleverer i løbet af modulet et antal obligatoriske studieprodukter som er fastlagt i studieplanen. Eksempler på studieprodukter kan være: En analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes literacykompetencer i arbejdet med den/de pågældende tekst(er) og anvendelse heraf i praksis En skriftlig analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejlednings-forslag og anvendelse heraf i praksis Et læremiddel til undervisning i literacy i udskolingen. Læremidlets indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst og afprøves i praksis Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, hvis opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, hvis opgaven skrives i gruppe. Mindst et af studieprodukterne skrives individuelt. Af studieplanen fremgår hvilke(t). Evalueringsresultatet meddeles som gennemført/ikke gennemført.
23 Modul 2: Undervisning i læsning og tekstproduktion Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Modul 2. Undervisning i læsning og tekstproduktion Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i læsning og tekstproduktion fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til teori om literacy, genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte tekster, fx informative og argumenterende genrer samt elevtekster, herunder tosprogede elevers tekster. Receptivt Den studerende skal analysere elevers skriftsprogsudvikling, herunder elevtekster med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier, analysere og udarbejde karakteristik af tekster i forskellige genrer bl.a. mhp. disses læsbarhed. Den studerende skal kunne beskrive og vurdere elevers skriftsprogsudvikling og give vejledning i forhold til elevers fortsatte læseudvikling og tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal designe læremidler til undervisning og understøttelse af elevers tekstproduktion og -formidling, herunder elevers produktion af multimodale tekster. Den studerende skal modellere literacystrategier og udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klasse i grundskolen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget dansk klassetrin: 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Dansk klassetrin Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på nyere literacy-, tekst- og genreforskning, herunder forskning i skriftsprogstilegnelse, multimodalitet og genredidaktik. Modulets relation til praksis: Læringskonteksten er elevers literacyudvikling, herunder skriftsprogstilegnelse og -udvikling, skriftsprogsundervisning i skolens kl. Modulets indhold bygger på tekster til, fra og om skolens undervisning i literacy. Forløbets indhold og organiseringsformer inddrager løbende deltagernes praksis, hvor synteser og problematiseringer i og mellem teori og praksis udgør grundlag for modulets krav til deltagelsespligt. x
24 Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret udvikling af læse-, skrive- og tekstkompetencer i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning, skrivning og læring. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Vidensmål: Den studerende har viden om literacy læseforståelse Færdighedsmål: Den studerende kan anvende teorier om literacy der understøtter elevernes fortsætte læse- og skriveudvikling udvikling vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer, fag og tidsaldre med henblik på vejledning i læsestrategier skrivestrategier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på vejledning sprog og tekster digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen didaktisk design folkeskolens afgangsprøve i dansk planlægge og gennemføre undervisning i at analysere sprog, struktur, formål og kommunikationssituation i tekster i forskellige genrer; beskrivende, argumenterende, instruerende osv. planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter, herunder digitale resurser forberede elever til folkeskolens afgangsprøve i dansk. læremiddelproduktion til danskundervisningen udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden fler- og tværfaglige tilrettelæggelser med udvikle elevernes selvstændige og undersøgende arbejde, herunder aktiviteter, der
25 dansk forbereder til projektopgaven test og evalueringsformer og digitale ressourcer og danskfaglig læring anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling innovation udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulet er et særligt tilrettelagt forløb, hvis indhold kommer til udtryk i en studieplan med en tilhørende obligatorisk litteraturliste på sider. Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer og med tilknytning til praksis. Eksempler på arbejdsformer: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - afprøvning i egen praksis - vidensdeling og samarbejde med kolleger om implementering af ny viden i praksis - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende afleverer i løbet af modulet et antal obligatoriske studieprodukter som er fastlagt i studieplanen. Eksempler på studieprodukter kan være: En analyse af et eller flere eksempler på fagets tekster med særligt fokus på overvejelser over styrkelse af elevernes literacykompetencer i arbejdet med den/de pågældende tekst(er) og anvendelse heraf i praksis En skriftlig analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejlednings-forslag og anvendelse heraf i praksis Et læremiddel til undervisning i literacy i udskolingen. Læremidlets indhold og udformning begrundes i en fagdidaktisk tekst og afprøves i praksis Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, hvis opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, hvis opgaven skrives i gruppe. Mindst et af studieprodukterne skrives individuelt. Af studieplanen fremgår hvilke(t). Evalueringsresultatet meddeles som gennemført/ikke gennemført.
26 Prøven i undervisningsfagene Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. Den studerendes præstation skal vurderes ud fra en samlet vurdering af delprøverne. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Opgaverne til henholdsvis dansk, klassetrin og dansk, klassetrin stilles af den enkelte professionshøjskole. Den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Den skriftlig opgave er tredelt og skal indeholde: 1) analyse af en tekst inden for fagets faglige genrer, herunder inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv 2) en skriftlig produktion af kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3) en refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager afsæt i 10 af uddannelsesstedet bredt formulerede spørgsmål, som tilsammen dækker fagets kompetencemål. Hvert spørgsmål ledsages af en relevant performativ opgave. Uddannelsesstedet offentliggør de 10 spørgsmål og den tilhørende relevante performative opgave for den kommende prøvetermin 6 måneder før prøveterminen. Den studerende tildeles et af spørgsmålene ved lodtrækning. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende om morgenen dagen før prøven. Ved prøven får den studerende maks. 10 minutter til at indlede med den performative opgave. Resten af prøvetiden bruges derefter på samtale i tilknytning til spørgsmålet og eksemplet på performance. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg.
27 Engelsk Modul 1: Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype: Særligt tilrettelagt modul Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse: Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modulet omfatter: Sprogtilegnelsesprocesser og strategier (fremmedsprogstilegnelse) Sprogsyn, læringssyn og fremmedsprogsdidaktik, herunder kommunikativ undervisning på alle niveauer med anvendelse af engelsk som classroom language Integration af de produktive og receptive færdigheder, herunder fonetik, ordforrådstilegnelse, kommunikationsstrategier, læse- og lyttestrategier samt grammatik Elevsprogsanalyse af mundtligt og skriftligt elevsprog samt sproglig vejledning og differentiering Underviserens egne sproglige kompetencer (mundtlige og skriftlige) til undervisningsbrug på alle niveauer samt deltagelse i international faglig debat (herunder læsning af faglitteratur på målsproget) Modulsprog: Engelsk Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Undervisningsfaget engelsk Fagområder (undervisningsfag), som modulet knytter sig til: Undervisningsfaget engelsk Modulets vidensgrundlag: Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kommunikativ kompetence, sprog, sprogbeskrivelse, intersprog, sprogundervisning og engelskfaget i folkeskolen, herunder nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Modulets relation til praksis: Der vil i undervisning, vejledning og opgaver blive lagt vægt på inddragelse af konkrete aktiviteter, cases og problemstillinger fra praksis, ligesom konkret afprøvning af aktiviteter og materialer både i egen undervisning og i samarbejde med fagteamet er en naturlig del af modulet. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 1, 2 og 4 (Sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og fagdidaktik) Kompetencemål, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Læreren i uddannelse kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med sigte mod specifikke områder i elevers og egen sproglige kompetence. Kompetenceområde 2: Læreren i uddannelse kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning med afsæt i elevers læringsforudsætninger og potentialer, herunder elevers brug af kommunikative og læringsmæssige strategier og processer. Kompetenceområde 4: Læreren i uddannelse kan begrundet gennemføre og udvikle undervisning i engelsk på basis af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden om fremmedsprogsdidaktik.
28 Vidensmål: har viden om det engelske sprogs opbygning og anvendelse metasprog omkring sprogs opbygning og anvendelse, kommunikativ kompetence og intersprog. kommunikationsprocesser, herunder receptive og produktive processer og strategier Færdighedsmål: kan beherske engelsk til undervisningsbrug og personligt brug, herunder deltagelse i den internationale fagdidaktiske debat beskrive sproglige strukturer til forskellige målgrupper planlægge undervisning i kommunikativ kompetence og sproglige strukturer og anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers intersprog på basis af analyser, herunder hensyntagen til elevernes alder planlægge og gennemføre undervisning med fokus på kommunikationsprocesser og - strategier, diskurs- og kommunikationsstrategier læringsstrategier, intersprogsudvikling faktorer forbundet med sprogtilegnelse, fx motivation forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse målsætning og evaluering lærerens rolle og IT og læreprocesser. fagsyn, curriculum og praktisk tilrettelæggelse af engelskundervisning, herunder den historiske udvikling i fag og læringssyn lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger nationalt og internationalt, herunder læremidler, digitale ressourcer mål- og evalueringsformer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisning anvise differentierede læringsstrategier for elever med forskellige lærings-forudsætninger vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for elevdata som baggrund for at kunne fungere som sproglig vejledning inddrage elev-interne og -eksterne faktorer af betydning for sprogtilegnelsesprocessen og anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. begrunde principper i egen og andres undervisning i forhold til elever, forældre og fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv begrunde undervisningens enkeltelementer med henblik på optimering af læreprocesserne for såvel grupper af elever som den enkelte elev planlægge og gennemføre undervisning og projekter, der styrker elevernes mestringsforventninger, handlekraft og foretagsomhed planlægge, gennemføre og evaluere enkeltfaglig såvel som tværfaglig undervisning med fokus på elevers almene dannelse udvikle egen undervisning innovativt i samklang med det omgivende samfunds stadigt ændrede behov på basis af den relevante forskningsbaserede viden og orientere sig i den faglige debat såvel nationalt som internationalt.
29 Arbejdsformer i modulet (Studie- og arbejdsmodellen) Det vejledende tidsforbrug for lærerne i uddannelse til studieaktiviteterne i modulet, jvf. studie-og arbejdsmodellen, fordeler sig på følgende måde: Kategori 1: Undervisning 20% Kategori 2: Studieforberedende arbejde: 35% Kategori 3: Omsætning til praksis 35% Kategori 4: Refleksion over egen læring: 10% Evaluering af modulet, herunder kriterier for at gennemføre modulet Læreren i uddannelse udarbejder en præsentationsportfolio indeholdende følgende obligatoriske produkter: 1. En analyse af skriftligt elevsprog, som indeholder flg. elementer Analyse af skriftligt elevsprog Begrundede overvejelser om og forslag til feedback og råd til eleven Analyse af én kompleks sætning fra elevteksten ned til ordklasseniveau Anvendelse af relevant sprogteori /-litteratur 2. Et IT-baseret undervisningsforløb med fokus på ordforrådstilegnelse 4. En beskrivelse og analyse af et undervisningsforløb med focus on form i en kommunikativ kontekst 4. To diskussionsoplæg inden for modulets indhold. Evalueringsresultatet meddeles læreren i uddannelse som gennemført/ikke gennemført
30 Prøven i undervisningsfaget Engelsk Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve er en skriftlig prøve Prøven tilrettelægges som en 6 timers tilstedeværelsesprøve. Den konkrete opgave udformes af de enkelte professionshøjskoler, men vil indeholde følgende opgavegenrer: 1. En intersprogsanalyse af en elevtekst med forslag til skriftlig respons med sproglig vejledning inkl. det fremadrettede arbejde med udvikling af elevens intersprog i form af forslag til en eller flere aktiviteter med instruktion. 2. En sammenhængende tekst i en lærer/folkeskolefaglig genre. 3. En lærerfaglig refleksion over valg af sprogbrug i 1. og 2. Den studerende får om morgenen dagen før prøven adgang til et forberedelsesmateriale. 1. og 3. del af den skriftlige prøve prøver primært kompetenceområde 1, mens 2. del primært falder inden for kompetenceområderne 2 og 3. Alle hjælpemidler er tilladt. Det er dog ikke tilladt at kommunikere med andre under tilstedeværelses-prøven. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve er en mundtlig prøve Den mundtlige prøve foregår på engelsk. Den studerende forbereder 6 diskussionsoplæg med et performativt element. Oplæggene skal dække alle de fire kompetenceområder. Om morgenen dagen før den mundtlige prøve meddeles det den studerende, hvilket af diskussionsoplæggene der vil danne grundlag for prøven. Den studerendes mundtlige engelsk bedømmes, både ud fra en betragtning om engelsk til brug i undervisningen og til personligt og professionelt brug i øvrigt. Prøven indledes med den studerendes performative indslag på 10 minutter. Dette indslag kan udføres under selve prøven eller være videooptaget. I prøven kan indgå en vurdering af den studerendes uforberedte brug af skriftligt engelsk, enten via det performative indslag eller ved relevant brug af tavle, smartboard el. lign. under prøven. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige prøve: 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af 6 diskussionsoplæg med et performativt element i angivet form og indhold til rette tid og sted
31 31
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Kompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Kompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Matematik, 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og algebra... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 4 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner og evaluering...
Dansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse
10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Billedkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Tysk. Kompetenceområder
Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...
HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Kompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i
Selam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, [email protected] Louise Falkenberg, UCC, [email protected] PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser 20-12-2012 Indhold Bilag 1: Kompetencemål
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Evaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018
Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Matematika rsplan for 8. kl
Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Årsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Matematik (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,
Matematika rsplan for 6. kl
Matematika rsplan for 6. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Fag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Bilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Matematika rsplan for 9. kl
Matematika rsplan for 9. kl. 2019-2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Årsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Pædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
