Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 7: Komprimerede fagmoduler"

Transkript

1 Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst... 9 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Komprimeret fagmodul 2: Fiktive tekster i undervisningen Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Engelsk Komprimeret fagmodul 1: Sprogbrug og sprogtilegnelse Komprimeret fagmodul 2 engelsk: Kommunikativ Kompetence og kulturforståelse Prøven i undervisningsfaget engelsk Kompetencemål for undervisningsfaget engelsk. Bekendtgørelsen bilag Fransk Komprimeret fagmodul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som 2. fremmedsprog Komprimeret fagmodul 2: Fransklærerens mundtlige og skriftlige sprogfærdighed Prøven i undervisningsfaget Fransk Kompetencemål for undervisningsfaget fransk. Bekendtgørelsen bilag Håndværk og design Komprimeret fagmodul 1: Håndværk og design Komprimeret fagmodul 2: Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Prøven i undervisningsfaget Håndværk og design Kompetencemål for undervisningsfaget håndværk og design. Bekendtgørelsen bilag KULTURFAG historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag Komprimeret fagmodul 1: Historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag (tværfagligt) Komprimeret fagmodul 2: Historie (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Side 1 af 231

2 Komprimeret fagmodul 1: Historiebrug, historieundervisning og verdens historie Komprimeret fagmodul 2: Historiefortolkning, historieformidling og verdens historie Prøven i undervisningsfaget Historie Kompetencemål for undervisningsfaget historie. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Kristendomskundskab/religion Komprimeret fagmodul 2: Kristendomskundskab/religion Prøven i undervisningsfaget Kristendomskundskab/religion Kompetencemål for undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Det lille individ i det store samfund samfundsfag (hvis forløbet starter med det tværfaglige modul i kristendomskundskab, historie og samfundsfag) Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i et sociologisk perspektiv i Danmark og i verden Komprimeret fagmodul 2: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi i et sociologisk perspektiv fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden Prøven i undervisningsfaget Samfundsfag Kompetencemål for undervisningsfaget samfundsfag. Bekendtgørelsen bilag Madkundskab Komprimeret fagmodul 1: Madkundskab som naturfagligt basisfag køkkenet som laboratorium Komprimeret fagmodul 2: Madkundskab et fag med kulturelle og didaktiske muligheder i både teori og praksis Prøven i undervisningsfaget Madkundskab Kompetencemål for undervisningsfaget madkundskab. Bekendtgørelsen bilag Idræt Komprimeret fagmodul 1: Idrætsfagets basis Komprimeret fagmodul 2: Idrætsundervisning i perspektiv Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Prøven i undervisningsfaget Idræt klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Kompetencemål for undervisningsfaget idræt, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klassetrin Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal og geometri, klassetrin Side 2 af 231

3 Komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering, klasse Prøven i undervisningsfaget Matematik klassetrin Kompetencemål for undervisningsfaget matematik, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag Matematik klasse og klassetrin med fokus på klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 1: Matematikundervisning, tal, algebra og geometri Matematik klassetrin og klassetrin. Samlæst komprimeret fagmodul 2: Matematikdidaktik, stokastik og modellering Musik Komprimeret fagmodul 1:Musikfagets kreative læringsrum Komprimeret fagmodul 2: Musikfagets formidlende og udøvende læringsrum Prøven i undervisningsfaget Musik Kompetencemål for undervisningsfaget musik. Bekendtgørelsen bilag Naturfag: biologi, fysik/kemi og geografi Komprimeret fagmodul 1: Biologiundervisning Prøven i undervisningsfaget Biologi Kompetencemål for undervisningsfaget biologi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Undervisning i fysik/kemi Prøven i undervisningsfaget Fysik/kemi Bekendtgørelsestekst for undervisningsfaget fysik/kemi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 1: Geografi en verden i forandring Prøven i undervisningsfaget Geografi Kompetencemål for undervisningsfaget geografi. Bekendtgørelsen bilag Komprimeret fagmodul 2: Naturfag på tværs i udskolingen Natur/teknologi Komprimeret fagmodul 1: Planlægning af natur/teknologiundervisning Komprimeret fagmodul 2: Gennemgående temaer i natur/teknologiundervisningen Prøven i undervisningsfaget Natur/teknologi Kompetencemål for undervisningsfaget natur/teknologi. Bekendtgørelsen bilag Tysk Komprimeret fagmodul 1: Tilegnelse af tysk: læreprocesser og undervisningselementer Komprimeret fagmodul 2 Tysk fagdidaktik: indhold, metoder, rammebetingelser Prøven i undervisningsfaget Tysk Kompetencemål for undervisningsfaget tysk. Bekendtgørelsen bilag Side 3 af 231

4 Billedkunst Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk. Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på visuel kulturkompetence, visuel tænkning, udvikling af elevers kreative og analytiske kompetencer, billedsamtale, billedprocessers mulighed for at befordre innovative processer og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse. Modulet giver deltageren undervisningskompetence til at udvikle undersøgende, eksperimenterende og idé-udviklende processer, anvende metoder til at udvikle kreativitet og innovation set i relation til nye Fælles Mål og til at udvikle undervisning, der tager afsæt i det visuelle felts bidrag til at udvikle viden og refleksion. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltageren arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale billeder. I modulet udarbejdes et individuelt projekt baseret på fordybelse og undersøgelse, visuel og perceptuel udvikling samt kreativitet og innovation. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen samt til visuelle strategier i tværfaglig undervisning og andre faglige sammenhænge - med særlig relation til det kreative og innovative perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om Kreativitet og innovation Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Visuel kommunikation Æstetik og æstetisk læring Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 4 af 231

5 varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer (1) analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) visuel kultur (2) analoge og digitale visualiseringsformers betydning i innovative processer (3) kunstneriske metoders funktioner i innovative processer (3) undersøgende og eksperimenterende arbejdsmetoder (3) forholdet mellem egne analoge og digitale æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer og didaktisk praksis (3) fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) anvende analoge og digitale billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende forskellige strategier til at undersøge visuelt anvende konkrete visualiseringsformer til at igangsætte idéudvikling og facilitere forandringsprocesser anvende kunstneriske metoder i facilitering af innovative processer gennemføre undersøgende og eksperimenterende processer såvel fagligt som tværfagligt analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på undervisning i folkeskolen analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Modulet er organiseret som en kombination af oplæg, værkstedsarbejde, fælles dialog, gruppearbejde, vejledning, øvelser, procesarbejde og selvstændig fordybelse samt arbejde on location i byrummet og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes skitsebog i forbindelse med udvikling af visuelle processer og studiedokumenterende portfolio. Evaluering i modulet I modulet indgår udarbejdelse af 2 studieprodukter: Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt fordybende og eksperimenterende billedarbejde med faglig respons fra andre deltagere på holdet. Arbejdet inkluderer udarbejdelse af skitsebog på minimum 25 normalsider i løbet af arbejdsprocessen Deltagerne udarbejder et undervisningsforløb, hvori indgår fagdidaktik, udvikling af elevers innovative visuelle kompetencer og evaluering. Dertil egen, eksemplarisk billedproduktion i tilknytning til det aktuelle undervisningsindhold i forløbet samt en fælles billedsamling med minimum 10 eks. hentet fra kulturens billeder til at understøtte forløbet. Det skriftlige produkt skal fylde mellem tre og fem normalsider. Produktet udarbejdes i grupper på max. tre deltagere. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående fire studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via Side 5 af 231

6 deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul, 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Dette modul har fokus på digital og analog visuel produktion og kommunikation, forskellige digitale enheder som computer, tablets og mobiltelefoner, sociale digitale fora, visuel kulturkompetence, billedsamtale og udvikling af elevers kommunikative og analytiske kompetencer Modulet giver deltagerne undervisningskompetence til at anvende it og medier såvel alene som i samspil med analoge billedprocesser, at inddrage forskellige digitale enheder i produktive og kommunikative billedprocesser og udvikle elevers visuelle kommunikationskompetencer i forskellige sociale fora. Samspillet mellem praksis og teori er grundlæggende. Deltagerne arbejder praktisk med forskellige sociale platforme og anvender forskellige mobile enheder. I modulet udarbejdes individuelt et selvstændigt digitalt studieprodukt, baseret på fordybelse og undersøgelse, faglig refleksion og visuel udvikling. Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen med særlig opmærksomhed på et it og medie perspektiv. Deltagernes egne praksiserfaringer inddrages. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret teori og viden om: It og medier i læreprocesser Visuel kommunikation og semiotik Visuel kultur som billedfelt og refleksionsstrategi Billedfaget og fagdidaktik Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Visuel afkodning af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetencemål som indgår i modulet Deltagerne kan begrundet planlægge, gennemføre og evaluere visuel undervisning med henblik på at udvikle elevers kompetencer i at producere og reflektere inden for forskellige billedkategorier samt billeders bidrag til vidensudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer visuel undervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser Vidensmål: Deltageren har viden om Færdighedsmål: Deltageren kan Side 6 af 231

7 Analoge og digitale anvendelses- og produktionsmetoder (1) Billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier (1) analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale anvendelses- og produktionserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen (1) producere analoge og digitale billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer Visuel og æstetisk læring (2) Synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk (2) analoge og digitale se- og synserfaringer (2) Sociale mediers visuelle læringspotentialer (3) Fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner (4) identificere billeder og visualiseringers forskellige læringspotentialer forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne analoge og digitale se- og synserfaringer med henblik på undervisning i folkeskolen anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv Arbejdsformer i modulet Der veksles mellem læreroplæg, øvelser, individuelt arbejde, gruppearbejde, vejledning og selvstændig fordybelse. Desuden arbejdes on location (fx i byrum og på sociale fora) og i forbindelse med ekskursioner. Der anvendes logbog med henblik på at fastholde og dokumentere læring og samspil med meddeltagere og underviser undervejs i processen. Evaluering i modulet Deltageren udarbejder og præsenterer et individuelt, selvstændigt digitalt studieprodukt på minimum 20 slides, som omfatter formidling og visuel kommunikation. Arbejdet inkluderer brug af log undervejs i processen. I grupper på tre sparres undervejs, og grupperne yder gensidig faglig respons på hinandens produkt og præsentation Deltagerne udarbejder en fagdidaktisk opgave på 3-5 sider indeholdende et skitseret undervisningsforløb, refleksioner over fagdidaktiske problemstillinger, udvikling af elevers visuelle kompetencer med særlig vægt it- og mediekompetencer samt evaluering. Dertil udarbejdes en fælles billedsamling bestående af minimum 20 billedeksempler. Det samlede produkt udarbejdes i grupper på tre deltagere Kriterier for gennemført modul Godkendelse af ovenstående 2 studieprodukter. Produkterne bedømmes bestået/ikke bestået, og bedømmelsen er individuel. Der er tale om en samlet bedømmelse af studieprodukterne. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfaget billedkunst. Side 7 af 231

8 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i billedkunst eller lokale P-fagslignende konstruktioner, hvori billedkunst indgår samt beslægtede tilvalgsfag i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 8 af 231

9 Prøven i undervisningsfaget Billedkunst Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den praktiske prøve og den mundtlige prøve. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1. delprøve og 2. delprøve. 1. delprøve: Praktisk prøve Den praktiske delprøve har form af en udstilling, hvor den studerende præsenterer et selvvalgt og godkendt praktisk, eksperimenterende billedprojekt, som er dækkende for fagets 4 kompetenceområder. Den praktiske prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. 2. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en synopsis, som behandler en selvvalgt lærerfaglig problemstilling, der peger ind i flere af fagets kompetenceområder. Den studerende skal inddrage elementer hentet fra skolens praksis. Den mundtlige prøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Omfanget af synopse er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Samlet eksaminationstid tid til de to delprøver: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Udarbejdelse af udstilling i angivet form og indhold til rette tid og sted Aflevering af synopsis i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 9 af 231

10 Kompetencemål for undervisningsfaget billedkunst. Bekendtgørelsen bilag 2. Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og fagoverskridende sammenhænge Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse af analoge og digitale billeder Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer Kompetenceområde 4: Visuel didaktik Kompetenceområde 1: Visuel betydningsdannelse omhandler billedfremstilling i analoge og digitale medier såvel i faglige som tværfaglige sammenhænge. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i praktisk billedproduktion og refleksion inden for forskellige billedkategorier, og at den studerende har bevidsthed om billeders bidrag til videnudvikling inden for forskellige fagområder, genrer og visuelle kulturer. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende forskellige materialer og teknikker til billedfremstilling, analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i egne billedproduktive erfaringer med henblik på differentieret undervisning i folkeskolen. anvende billeder og visualiseringer inden for et bredt repertoire af billed- og udtryksformer, producere billeder tilpasset læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i medieressourcer og Vidensmål: Den studerende har viden om billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, varierede billed- og udtryksformers mål inden for kunst, visuelle kulturer og visuelle lærings- og fagkulturer, billeder som sociale praksis- og udvekslingsformer inden for børne- og ungdomskulturer, herunder billedbrug og produktion i sociale medier og anvende billedkommunikation inden for forskellige tema- og fagområder. varierede billedkulturelle koders kommunikative funktioner i forskellige sammenhænge og i forskellige historiske perioder. Kompetenceområde 2: Afkodning og analyse omhandler anvendelse af billedanalytiske metoder inden for analoge og digitale billeder. Side 10 af 231

11 Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge og digitale billeder og visualiseringer ved hjælp af billedanalytiske metoder. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere forskellige analoge og digitale billedmedier, Vidensmål: Den studerende har viden om visuel perception af analoge og digitale læringsomgivelser, identificere billeders og visualiseringers forskellige læringspotentialer, visuel og æstetisk læring, forstå billeder og visuelle informationer i den visuelle kultur, de er en del af, synsmåders betydning for billeders skiftende indhold og udtryk, anvende forskellige strategier til at undersøge visuelle fænomener, og visuel kultur og brugen af forskellige blikpositioner og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med synsmåders betydning for afkodning og analyse af afsæt i egne analoge og digitale se- og billeder. synserfaringer med henblik på læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Kompetenceområde 3: Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer omhandler anvendelse af billedfaglige metoder i fysiske og digitale læringsomgivelser. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med henblik på elevers billedsproglige kompetencer i at arbejde med æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer i fysiske og digitale læringsmiljøer. Side 11 af 231

12 Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om anvende konkrete skitseringsmetoder og modelkonstruktioner til at igangsætte ideudvikling og facilitere forandringsprocesser, visuelle notationsformers betydning i innovative processer, gennemføre undersøgende og eksperimenterende billedprocesser såvel fagligt som tværfagligt, anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og samarbejdsprocesser og undersøgende, kunstneriske og eksperimenterende arbejdsmetoder til billedfremstilling, sociale mediers visuelle læringspotentialer og analysere visuelle didaktiske problemstillinger med afsæt i egne æstetiske, innovative og entreprenante arbejdsformer med henblik på læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. metoder til udvikling af kreativitet og innovation samt æstetisk læring. Kompetenceområde 4: Visuel didaktik omhandler kombination af det billedfaglige og didaktiske i billedkunstfaget og fag- og fagovergribende samarbejder og med inddragelse af viden om internationale positioner. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle billedkunstundervisning med inddragelse af viden om internationale visuelle uddannelser. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb med inddragelse af data fra evalueringer, analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i et uddannelses- og dannelsesperspektiv, analysere konkrete visuelle undervisnings- og læringsforløb som national tolkning af internationale strømninger, udvikle billedkunstfaget kreativt og innovativt på tværs af genrer, metoder og billedformer og Vidensmål: Den studerende har viden om centrale bestemmelser om faget i skolen og resultater fra fagdidaktisk forskning, videnskabsteoretiske positioner, analysestrategier og evalueringsmetoder, fagets uddannelses- og dannelsesfunktioner, fagpædagogiske og -didaktiske strømninger i et internationalt perspektiv, billedfeltets kulturskabende og erkendelsesmæssige betydning, herunder billeder som sprog, og Side 12 af 231

13 tilrettelægge læringsmålstyret undervisning på forskellige alderstrin og i forskellige typer billedforløb. forskellige tilgange til undervisning i faget, herunder motivation, billedsproglig og verbalsproglig udvikling samt erkendelse. Side 13 af 231

14 Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Skriftsprogstilegnelse og mundtlighed Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning samt undervisning i og med mundtlighed for klassetrin. Indhold og genrer Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik. Kommunikation, genrer og tekstpraksis, talesprogets struktur og mundtlighedsdidaktik. Skriftsprogsundervisning på klassetrin med tekster skrevet af og til børn. Forberedte og spontane mundtlige genrer i forskellige medier, fx beretning, oplæsning, dramatiseret fortælling, fremlæggelse, samtale samt skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange. Receptivt Deltageren skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt. Deltageren skal give sproglig vejledning i mundtlig og/eller skriftlig tekstproduktion samt reflektere over vejledningens form og indhold. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervisning. Produktivt Deltageren skal modellere læse- og skrivestrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsundervisning og/eller mundtlighed. Modulets vidensgrundlag Bygger på nyere forskning i kommunikationsteori, læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, skriftsprogstilegnelses- og mundtlighedsdidaktik og literacy. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Side 14 af 231

15 Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog, herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogede elevers skriveudvikling på andetsprog. planlægge og gennemføre differentierede læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse Vidensmål: Deltageren har viden om teorier om læsning skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin sammenhænge mellem læsning og skrivning sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper skrivningens didaktik læsningens didaktik test og evaluering Læsestrategier læremidler i læseundervisningen mundtlig udtryksfærdighed intersprog og intersprogsudvikling Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse af en eller flere elevers læsefærdigheder. Analysen danner baggrund for forslag til elevens eller elevernes fortsatte arbejde med læsning. Side 15 af 231

16 2. Produktion af læremiddel til undervisning i skriftsprogstilegnelse og mundtlighed. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren. Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, klassetrin. Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 16 af 231

17 Komprimeret fagmodul 2: Sprog, litteratur og medier Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter fortrinsvis for klassetrin. Indhold og genrer Genrebestemt sprog, mono- og multimodale tekster og kommunikation. De enkelte modaliteters komponenter og samspillet mellem dem. Fiktive og faktiske genrer i forskellige medieteknologier, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn. Receptivt Deltageren skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige kontekster og modaliteter. Deltageren skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i tekster og tekstproduktion. Produktivt Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og tekstundervisning i forskellige tekstmodaliteter. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning i litteratur og sprog og tekstmodaliteter, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genredidaktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål som indgår i modulet Kompetencemål 1: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Kompetencemål 4: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Færdighedsmål: Deltageren kan Vidensmål: Deltageren har viden om Side 17 af 231

18 vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog herunder elevers sproglige udvikling og beherske dansk retskrivning kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier og tilrettelægge undervisning i og med digitale medier planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsregler tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekster, genrer og medier sprog og medier Sprogdidaktik Tekstdidaktik dansk børne- og ungdomslitteratur tekstproduktion i forskellige medier tekster til elever, elevers tekstbrug og børnelitteratur tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Arbejdsformer i modulet Undervisningen bygger på underviser- og deltageroplæg, workshops og øvelser. Deltagerne udvikler deres undervisning ved at eksperimentere med, observere og reflektere over egne undervisningserfaringer. Deltagernes erfaringer kan dokumenteres gennem portfolioarbejde. Betingelser for godkendelse af modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Studieprodukterne skal godkendes af underviseren Modulet kvalificerer til følgende kompetencemål Modulet kvalificerer til kompetencemål i undervisningsfaget dansk, klassetrin. Side 18 af 231

19 Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 19 af 231

20 Prøven i undervisningsfaget Dansk klassetrin Prøven består af to delprøver. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve og den mundtlige prøve. 1. delprøve: Skriftlig prøve Til den skriftlige prøve stilles der en opgave, hvor den studerende skal skrive en sammenhængende tekst, der kommunikerer hensigtsmæssigt og honorerer formelle krav til retskrivning. Opgaven er tredelt og skal indeholde: 1. Analyse af en tekst inden for danskfagets faglige genrer med inddragelse af et fagdidaktisk perspektiv. 2. En skriftlig produktion af en kommunikativ tekst (fx artikel, forældrebrev, anmeldelse etc.) 3. En refleksion over de genrerelaterede og indholdsmæssige valg der er truffet, fx af sprog og stil, bestemte sproghandlinger og layout. Desuden skal der reflekteres over spørgsmål som fx, hvilken betydning det formelle har i en tekst. Prøven tilrettelægges som en 24 timers hjemmeopgave. Den skriftlige opgave er på maks. 10 normalsider. Den skriftlige delprøve afvikles som individuel prøve. 2. delprøve: Mundtlig prøve I den mundtlige prøve skal den studerende arbejde med otte bredt formulerede prøvespørgsmål udvalgt i forhold til det danskfaglige curriculum, som er indeholdt i de fire moduler knyttet til Dansk klassetrin. De 8 spørgsmål offentliggøres senest ved starten af det semester hvor prøven afvikles. Den studerende er forpligtet på inden prøven at aflevere en oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål. Den studerende skal til prøven vælge relevante tekster og et fokus inden for det pågældende kompetenceområde, herunder selv udvælge materialer m.m. til at besvare de 8 spørgsmål. Den studerende skal have mulighed for en prøverettet vejledning i de 8 prøvespørgsmål. Performative elementer integreres i prøven som helhed. Forberedelsestid: 1 døgn. Eksaminationstid til den mundtlige delprøve: 45 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Den mundtlige delprøve kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af oversigt over primærtekster knyttet til de enkelte spørgsmål i angivet form og indhold til rette tid og sted Side 20 af 231

21 Kompetencemål for undervisningsfaget dansk, klassetrin. Bekendtgørelsen bilag 2. Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Faget giver den studerende kompetence til at tilrettelægge og vurdere elevers arbejde med sprog og tekster. Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning omhandler undervisning i sprog og kommunikation såvel som den studerendes egne kommunikative kompetencer. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i sprog og tekster. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om begrundet gennemføre læringsmålstyret sprog- og kommunikationsundervisning, sprogdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for sprog og kommunikationsundervisning, vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog, sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af gældende retskrivningsprincipper, dansk retskrivning. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, nordiske sprog og nabosprogsdidaktik, planlægge gennemføre og evaluere differentierede sprogdidaktik, læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog i klasse, skabe hensigtsmæssige tekster til given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler, planlægge og gennemføre undervisning i mundtlig danskundervisning, vejlede tosprogede elever i deres skriftlige og mundtlige udvikling på baggrund af intersprogsanalyse og læremidler til sprogundervisning i skolen, dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt mundtlig udtryksfærdighed, intersprog og intersprogsudvikling og Side 21 af 231

22 kritisk vurdere elevers arbejde med informationssøgning og strategier til systematisk at informationssøgning, ansigtsløs kommunikation og udvælge viden på internettet, ansigtsløs de etiske aspekter forbundet hermed. kommunikation og forholde sig etisk til kommunikationen på internettets digitale platforme. Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning for heterogene elevgrupper. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret undervisning i læsning, planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin, vurdere elevers læsestrategier under læsning af fiktions- og fagtekster, Vidensmål: Den studerende har viden om læsedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for læsning og læseundervisning, teorier om læsning, læsestrategier, planlægge og gennemføre differentieret læsningens didaktik, læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs læseudvikling, herunder tosprogede elevers læseudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel begynderundervisning i læsning som til fortsat læsning og fremstille supplerende læremidler, understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i undervisningen, anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs læseudvikling og anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag. læremidler til læseundervisningen, it som læringsressource i læseundervisningen, test og evaluering og sammenhænge mellem læsning og skrivning. Side 22 af 231

23 Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle skriveundervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret skriveundervisning, anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter, understøtte den enkelte elevs skriveudvikling, herunder tosprogedes elevers skriveudvikling på andetsproget, kritisk vurdere læremidler til såvel den første skriveundervisning som den fortsatte skriveundervisning og understøtte elevers produktion og formidling af tekster i forskellige medier og med forskellige teknologier. Vidensmål: Den studerende har viden om skrivedidaktik og fagdidaktisk forskning inden for skrivning og skriveundervisning, skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin, skrivningens didaktik, læremidler til undervisning i skriftlighed og tekstproduktion i forskellige medier. Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning omhandler tekst og tekstformidling. Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikleundervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genre. Side 23 af 231

24 Færdighedsmål: Den studerende kan begrundet gennemføre læringsmålstyret tekstundervisning, kritisk vurdere tekster i et genre- og medieperspektiv, Vidensmål: Den studerende har viden om tekstdidaktik og fagdidaktisk forskning inden for tekster og tekstundervisning, tekster, genrer og medier, kritisk vurdere tekster og deres brug i tekstanalyse og tekstreception i et kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, dannelsesperspektiv, herunder tekster på nabosprog, udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner, tekster til elever og elevers tekstbrug, udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, begrunde valg af børne- og ungdomslitterære tekster til undervisning på klassetrin, anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning og anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning. tekstdidaktik, dansk børne- og ungdomslitteratur, evaluering af tekstarbejde og tekstperformance. Dansk klassetrin Komprimeret fagmodul 1: Sprog og genrer i undervisningen - literacy for mellemtrin og udskoling Modultype, -omfang og -sprog Komprimeret fagmodul. 12 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk Kort beskrivelse af modulet Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at deltageren tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Indhold og genrer Børn og unges tekstpraksis, læse- og skriveudvikling i relation til genre, tekstlingvistik og grammatik. Udvalgte mono- og multimodale tekster, fx informative, fiktive og argumenterende genrer samt elevtekster. Receptivt Side 24 af 231

25 Deltageren skal analysere elevers skriftlige og mundtlige literacyudvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster med fokus på sproglige vejledningsstrategier. Produktivt Deltageren skal modellere literacystrategier. Deltageren skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til literacyundervisning. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere literacyforskning, herunder forskning i pragmatik og genredidaktik samt læse- og skriveforskning. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan: - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper - anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning Vidensmål: Deltageren har viden om sprogsystem, herunder grammatik, sprogbrug og gældende retskrivningsprincipper, nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik, sprogdidaktik, læremidler til sprogundervisning i skolen, mundtlig udtryksfærdighed og literacy, læseforståelse, skrivestrategier, argumentationsanalyse og kildekritik, Færdighedsmål: Deltageren kan vurdere dansk tale- og skriftsprog, elevers sproglige udvikling, og deres beherskelse af dansk retskrivning, planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur, planlægge, gennemføre og evaluere differentierede læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence, kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk sprog på, vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning og anvende teorier om literacy, vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning, vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning, planlægge og gennemføre undervisning i at analysere argumentation i tekster i forskellige teksttyper og medier, Side 25 af 231

26 test og evalueringsformer og folkeskolens afgangsprøve i dansk læremiddelproduktion til danskundervisningen, digitale ressourcer og danskfaglig læring. anvende resultater af test og andre evalueringsformer med henblik på at understøtte den enkelte elevs danskfaglige udvikling og forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i dansk. udvikle læremidler til danskundervisning på grundlag af forskningsbaseret viden, kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning. Arbejdsformer i modulet er f.eks.: - underviser- og deltageroplæg - workshops og øvelser - udarbejdelse af studieprodukter - deltagelse i vejledning og respons - afprøvning i egen praksis - bidrag til gruppeprodukter Evaluering i modulet Deltageren afleverer to produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af en eller flere elevtekster med begrundede vejledningsforslag. Opgaven er individuel og skriftlig. 2. Produktion af didaktisk design til undervisning i sprog, genrer og tekstmodaliteter på mellemtrinnet eller i udskolingen med fagdidaktiske begrundelser og refleksioner. Produktet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, der ud fra kriterier fastsat af underviser bedømmes godkendt/ikke godkendt. Skriftlige studieprodukter har et omfang af 3-5 normalsider, når opgaven skrives individuelt, og 5-7 sider, når opgaven skrives i gruppe. Kriterier for gennemført modul Deltagerne skal have godkendt de deltagelsespligtige opgaver der indgår i modulet. Modulet godkendes til følgende fag Dansk Forudsætninger for at læse modulet Læreruddannelse samt undervisningserfaring i dansk klassetrin i grundskolen. Dertil kompetencevurdering enten via deltagelse i en kompetenceafklaringssamtale eller via skolelederens kompetencevurdering, når der er tale om oprettelse af et komprimeret forløb i samarbejde med en kommune. Efter individuel, faglig vurdering af deltagerens forudsætninger kan dispenseres fra forudsætningskravet. Side 26 af 231

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler

Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1 DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10. klasse)... 1 DAiu 2: Læsning og skrivning af ikke-fiktive tekster i forskellige modaliteter (1.-10. klasse)... 4 DAu

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Dansk Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin Dansk omhandler samtidens og andre tidsaldres udtryksformer samt faglig, fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til bestemmelser om billedkunstfaget i skolen. Indhold Undervisningsfag: BILLEDKUNST... 1 BK 1: Billedfaglige praksisformer... 1 BK 2: Visuelt kulturprojekt... 5 BK 3: Billedkunst fordybelse, differentiering og tværfaglige relationer... 8 Prøven i

Læs mere

Bilag 2A: Undervisningsfag

Bilag 2A: Undervisningsfag Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk

Læs mere

Bilag 2A: Undervisningsfag

Bilag 2A: Undervisningsfag Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, håndværk

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Bilag 2A: Undervisningsfag

Bilag 2A: Undervisningsfag Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab.

Læs mere

Censormøde billedkunst

Censormøde billedkunst Censormøde billedkunst UC VIA Århus, den 18.april 2018 Professionshøjskolen København, den 19. april 2018 kl. 15.15 17.15 Censorformand for billedkunst Henrik Marxen, henrikmarxen@gmail.com Dagsorden 1.

Læs mere

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed

Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene

Læs mere

Studieordning 2015. Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning 2015. Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 05 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 Modul : Billedkunst, kunstmuseet

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der

Læs mere

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler

Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der

Læs mere

LU 13 Nationale moduler 2015

LU 13 Nationale moduler 2015 LU 13 Nationale moduler 2015 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 4 Præambel... 4 MODUL 1: Elevens læring og udvikling... 4 MODUL 2: Almen undervisningskompetence... 7 MODUL 3: Dannelse i den mangfoldige

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indhold Studieordning for fag: modulbeskrivelser... Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer...

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Studieordning Læreruddannelsen

Studieordning Læreruddannelsen [Sk Studieordning 09 - Læreruddannelsen Moduloversigt August 09 Indholdsfortegnelse Billedkunst...6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 8 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet

Læs mere

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 07 Modulbeskrivelser Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 08 Modulbeskrivelser Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL : Billedkunst, kunstmuseet og

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 1 Indhold: Kompetencemål... 3 Placering af prøverne uddannelsesforløbet... 3 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt

Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indhold Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer... 5 Modul : Visuelt kulturprojekt...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen

Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Modulbeskrivelser Læreruddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 06 Modulbeskrivelser Læreruddannelsen Indhold Billedkunst... 6 MODUL : Billedfaglige praksisformer... 6 MODUL : Visuelt kulturprojekt... 9 MODUL 3: Billedkunst,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse

Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser 20-12-2012 Indhold Bilag 1: Kompetencemål

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER ILLEDKUNST KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019

BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER ILLEDKUNST KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019 BILLEDKUNST, KUNSTMUSEET OG LÆREMIDLER MÅLGRUPPE: Uddannede lærere med undervisningserfaring i billedkunst samt B ILLEDKUNST pædagoger med erfaring i billedkunst. KURSUSFORLØB I VEJLE KOMMUNE 2018/2019

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Modulbeskrivelser Årgang 2013

Modulbeskrivelser Årgang 2013 Indhold Lærerens grundfaglighed Modulbeskrivelser Årgang 2013 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Eksterne prøver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Indhold: Kompetencemål... 2 Placering af prøverne uddannelsesforløbet... 2 Tilpasning af eksaminationstider og sideantal i

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus

Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr 593 af 01/05/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere