Matematik (aldersspecialiseret)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik (aldersspecialiseret)"

Transkript

1 Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Indhold Indholdets organisering Undervisningen organiseres ud fra følgende tre overordnede principper: fagets CKF, kompetencebeskrivelsen samt praktik. Fagets CKF er opdelt i såvel en fagdidaktisk som en faglig del. Som en integreret del af undervisningen udarbejder de studerende i løbet af hhv. fællesdelen og hver specialisering fire studieprodukter, der tilsammen er dækkende for fagets CKF. Disse danner grundlag for mundtlig eksamen. Undervisningen veksler mellem perioder, hvor fokus er på fagdidaktiske emner, matematikfaglige emner og sammenhænge mellem fag og didaktik. Særligt sammenhængen mellem fag og didaktik er et omdrejningspunkt i 0,1 samarbejdet samt i praktikken. De faglige emner afspejler folkeskolens indhold mens fagdidaktikken benyttes til både at beskrive og analysere undervisningsforløb samt til at tilrettelægge og planlægge undervisningsforløb. Progressionen i arbejdet inden for linjefaget kan ikke kun beskrives ved oplistning af emner i en bestemt rækkefølge. Der vil være tale om en stigende kompleksitet og beherskelsesgrad såvel inden for de enkelte områder (både faglige og fagdidaktiske) som i samspillet mellem områderne. Udarbejdelsen af en plan for studieårets forløb sker i samarbejde mellem underviseren og de studerende på baggrund af udkast fra underviseren. Kompetencebegrebet er centralt i fagets målbeskrivelse og er udviklet med henblik på at kunne beskrive det komplekse samspil, der er imellem de mange delområder indbyrdes og udviklingen over tid. Gennem studieforløbet skal der ske en tilvækst i matematiske og fagdidaktiske kompetencer. Denne tilvækst sker bl.a. på dimensionerne dækningsgrad, aktionsradius og teknisk niveau. Dækningsgrad henviser til, i hvor høj grad delaspekterne ved hver kompetence beherskes. Aktionsradius siger noget om mængden af sammenhænge og situationer, hvori kompetencen kan aktiveres. Det tekniske niveau refererer til, hvor begrebsligt og teknisk avancerede sagsforhold kompetencen kan aktiveres overfor. Praktikken indgår på forskellige måder i linjefaget. I forbindelse med praktikken indsamler den studerende materiale, fx undervisningsbeskrivelser og videooptagelser, med henblik på en videre bearbejdning i studiet. Endvidere skal viden udviklet i linjefagsstudiet på seminariet danne grundlag for planlægning og tilrettelæggelse af undervisning i forbindelse med praktikken. I begyndelsen vil det dreje sig om udvalgte faglige og fagdidaktiske elementer, men der tilstræbes en progression frem mod mere komplekse situationer, hvor længerevarende undervisningsforløb planlægges, gennemføres og evalueres. Fagets samspil med andre fag i læreruddannelsen kan tage udgangspunkt i matematikkens anvendelser som værktøj, fx inden for naturvidenskabelige og samfundsmæssige områder. Desuden rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber samarbejdsmuligheder med læreruddannelsens øvrige fag. Undervisnings- og arbejdsformer Der indgår en bred vifte af organiserings- og arbejdsformer med relevans for matematikundervisning i folkeskolen. Således veksles fx mellem demonstration og gennemgang ved underviser og/eller studerende, individuel og fælles opgaveløsning, forskellige former for gruppearbejde, værkstedsundervisning, projektarbejde, diskussion mellem

2 underviser og studerende samt studerende indbyrdes. De studerende skal bl.a. tilrettelægge, gennemføre og evaluere afgrænsede undervisningsforløb. Det endelige valg af undervisnings- og arbejdsformer sker i samarbejde mellem underviser og studerende og kan således variere fra hold til hold, dog under hensyntagen til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. De studerende sprogfærdighed I arbejdet med linjefaget indgår vejledning af de studerende i forbindelse med udvikling af deres mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder, såvel den almene som den fagspecifikke sprogfærdighed Internationale emner Matematikkens forsknings- og anvendelsesmæssige aspekter er i dag et globalt anliggende. Det smitter af på udviklingen af undervisningen i faget i mange lande, således at det bl.a. er relevant at tilskynde de studerende til at være åbne for inspiration fra udenlandske kilder. Samtidig må der være opmærksomhed på kulturelle forskelle i bl.a. fag- og læringssyn, der fx kan afstedkomme væsentlige forskelle i undervisningstraditioner. Klasseledelse og skole-hjemsamarbejde Kommunikationsformer i klassen og i skole-hjemsamarbejdet indgår i arbejdet med linjefagets fællesdel. Børns sprogfærdigheder, læseindlæring og læsetræning I arbejdet med linjefaget indgår udvikling af elevernes sprogfærdighed og læsefærdighed med hovedvægt på sammenhængen mellem begrebsudvikling og faglig læsning. Informations- og kommunikationsteknologi Langt de fleste praktiske anvendelser af faget på niveauer, som muliggøres og kræves i et højteknologisk samfund, lader sig ikke gennemføre uden inddragelse af computere. Dette forhold stiller krav til matematiklærere om at tilegne sig kundskaber og færdigheder omkring de muligheder, der ligger i brugen af informationsteknologi i forbindelse med matematikundervisningen. Mange didaktiske og faglige aspekter ved faget illustreres med fordel ved brugen af de visuelle muligheder, der ligger i det digitale medie. Dette aspekt spænder bl.a. fra rent faglige illustrationer til dokumentation af læreprocesser ved bl.a. fotos og videoklip. Der indgår brug af værktøjsprogrammer til numeriske og symbolske beregninger samt dynamiske geometriprogrammer. Der arbejdes med at udvikle de studerendes fortrolighed med at udnytte de store mængder af information, der er til rådighed via Internettet. Forskning og udvikling I valg af litteratur og andre undervisningsmaterialer til arbejdet i linjefaget indgår nyere artikler fra forskning og udviklingsarbejder. Den studerende øves i at læse og anvende den særlige sprogbrug, som benyttes i forsknings- og udviklingsarbejder. Skoleelevers innovative kompetencer Der arbejdes løbende med at udvikle de studerendes fagsyn, således at undersøgende, eksperimenterende og problemløsende aspekter ved faget får en central placering. Dette sikres bl.a. ved direkte teoretisk behandling af forhold vedr. fag- og læringssyn brug af varierende undervisnings- og arbejdsformer samt tværfagligt arbejde studier af fagets forskelligartede roller og fremtrædelsesformer inden for forskning, samfundsmæssig og teknologisk anvendelse. Evaluering og dokumentation i læreruddannelsen Der indgår løbende evaluering med henblik på at kvalificere de studerendes udbytte af undervisningen. Evaluering og dokumentation i folkeskolen I arbejdet med evalueringsformer i læreruddannelsen drøftes det, hvordan tilsvarende evalueringer kan anvendes i matematikundervisningen i folkeskolen.

3 Matematik fællesforløb Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisningsmål, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: a) Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer. b) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling. c) Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser Fagdidaktik Indholdet er: a) Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. b) Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt. c) Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål. d) Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne. e) Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik. f) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik. g) Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber. h) Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet. i) Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog. j) Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning. k) Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget. l) Matematikvanskeligheder. m) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. n) Matematikundervisning for tosprogede.

4 Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i klassetrin: a) Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori. b) Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner. c) Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst. d) Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer. e) Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer. f) Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Indhold Fællesdelens specifikke indhold og fagområder fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne børns læring og læringskultur samt elementære didaktiske kategorier til planlægning og evaluering af undervisning med fokus på arbejdsformer planlægges i samarbejde mellem matematiklæreren og læreren fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv forskellige læringsforståelser i forhold til undervisningen i folkeskolen sprog som støtte for den matematiske begrebsdannelse motivation med fokus på elevens lyst til at lære matematik læringsmiljøet, herunder kommunikationsformer i klassen og deres betydning for elevens læring i matematik enkle didaktiske planlægningsmodeller med særligt fokus på kategorierne mål, arbejdsformer og evaluering afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige kompetencer, forudsætninger, læringsstrategier og udbytte med forskellige evalueringsredskaber udarbejdelse af og analyse af undervisningsforløb i matematik på mellemtrinnet samarbejde og kommunikation med kolleger og personer uden for skolen om sagsforhold tilknyttet til matematikundervisning. Prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som er godkendt af læreren som grundlag for lodtrækning til den mundtlige prøve. Studieprodukterne må være på max. 5 sider eller tilsvarende på CD-rom. Der skal dokumenteres både faglig og fagdidaktisk kompetence. Mundtlig prøve Den studerende får oplyst resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen. I eksaminationen inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. Eksaminationstid: 30 minutter. Bedømmelse: Bestået / ikke bestået.

5 Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på begynder- og mellemtrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. e) Indlæringsvanskeligheder i matematik. f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. g) Matematikundervisning for tosprogede Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: a) Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer. b) Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger. c) Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og itværktøjer. d) Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning. e) Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer. f) Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering.

6 Indhold Faget bygger oven på fællesdelen med henblik på at kvalificere den studerende til at undervise i folkeskolen på begynder- og mellemtrin. Det specifikke indhold og fagområder for aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin) fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne elevens forudsætninger og udvikling med særlig opmærksomhed på undervisningen i klasse samt udbygning af temaerne fra fællesforløbet, planlægges i et samarbejde mellem matematiklæreren og en lærer fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt fokus på begynder- og mellemtrin iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på begynder- og mellemtrin arbejds- og organisationsformer på begynder- og mellemtrin børns udvikling set i sammenhæng med læring i matematik på begynder- og mellemtrin planlægning, begrundelse, analyse og evaluering af undervisningsforløb i matematik på begynder- og mellemtrin matematik i tværfaglige sammenhænge på begynder- og mellemtrin elever med særlige behov og vanskeligheder, herunder tosprogede på begynder- og mellemtrin inddragelse af elever i målfastsættelse og evaluering af undervisning på begynder- og mellemtrin metoder til observation, evaluering og udvikling af undervisning på begyndertrin Prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til den mundtlige afsluttende prøve. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Eksaminationstid: 45 minutter. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin Mål Målet er, at den studerende opnår a) kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik, b) kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, c) kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, d) kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, e) kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, f) kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, g) kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, h) kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og

7 i) kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. e) Indlæringsvanskeligheder i matematik. f) Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. g) Matematikundervisning for tosprogede. h) Folkeskolens afgangsprøver i matematik Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: a) Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder. b) Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering. c) Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst. d) Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri. e) Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger. f) Statistik, herunder testteori. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1) Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3) Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4) Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5) Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Indhold Faget bygger oven på fællesdelen med henblik på at kvalificere den studerende til at undervise i folkeskolen på mellemog sluttrin. Det specifikke indhold og fagområder for aldersspecialisering (mellem- og sluttrin) fremgår i detaljer af bekendtgørelsens oversigt over fagets centrale kundskabs og færdighedsområder, hvortil der henvises. Samspil med praktik og med andre fag Temaerne elevens forudsætninger og udvikling med særlig opmærksomhed på undervisningen i klasse samt udbygning af temaerne fra første studieår, planlæges i et samarbejde mellem matematiklæreren og læreren fra de pædagogiske fag. Følgende indholdsområder indtænkes i temaerne: undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt fokus på mellem- og sluttrin iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på mellem- og sluttrin

8 arbejds- og organisationsformer på mellem- og sluttrin børns udvikling set i sammenhæng med læring i matematik på mellem- og slutrin planlægning, begrundelse, analyse og evaluering af undervisningsforløb i matematik på mellem- og sluttrin matematik i tværfaglige sammenhænge på mellem- og sluttrin elever med særlige behov og vanskeligheder, herunder tosprogede elever på mellem- og sluttrin inddragelse af elever i målfastsættelse og evaluering af undervisning på mellem- og sluttrin udarbejdelse af individuelle elevplaner i matematik på mellem- og sluttrin metoder til observation, evaluering og udvikling af undervisning på mellem- og sluttrin. Prøve Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøve, aflevere mindst fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til den mundtlige afsluttende prøve. Mundtlig prøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. Eksaminationstid: 45 minutter. Skriftlig prøve Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.

10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse

10.4.1+2 1.semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for 4. 7. klasse 10.4 Matematik Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011

Studieordning for læreruddannelsen af 2007. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin - 2011 I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere

Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere Rapport om videreuddannelse af folkeskolelærere til gymnasielærere Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse Forord Resumé 1. Indledning Projektbeskrivelse Gruppens bemærkninger til kommissoriet 2. Folkeskolelæreruddannelsen

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Dansk (aldersspecialiseret)

Dansk (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

3. Undervisningskompetence til de gymnasiale uddannelser Faglig kompetence Pædagogisk kompetence (pædagogikum)

3. Undervisningskompetence til de gymnasiale uddannelser Faglig kompetence Pædagogisk kompetence (pædagogikum) Rapport om videreuddannelse af folkeskolelæ rere til gym nasielæ rere Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse Forord Resumé 1. Indledning Projektbeskrivelse Gruppens bemærkninger til kommissoriet 2. Folkeskolelæreruddannelsen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematika rsplan for 8. kl

Matematika rsplan for 8. kl Matematika rsplan for 8. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 9. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Matematik B htx, august 2017

Matematik B htx, august 2017 Bilag 69 Matematik B htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget matematik omhandler menneskets forsøg på at beskrive den verden vi lever i gennem matematisk modellering af naturvidenskabelige

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen

Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål, indhold og tilrettelæggelse...

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring

Læs mere

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2016 Marie

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Matematika rsplan for 5. kl

Matematika rsplan for 5. kl Matematika rsplan for 5. kl 2015-2016 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Marie

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016 Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere