ORØ NYT. Orø-dag sætter nye rekorder. Vores lokale badminton-helte. En chokerende torsdag i Majs liv. På charmetur til Københavnstrup

Transkript

1 ORØ NYT Orø-dag sætter nye rekorder Nr147 juni 2012 En chokerende torsdag i Majs liv En ganske almindelig torsdag bragte chokerende nyt til en af medarbejderne på dette blad. En hjernescanning afslørede en meget alvorlig sygdom. Men hvordan reagerer man, når skæbnen banker på med så ubehageligt nyt? Det beskriver Maj i sin artikel. Læs mere side 14 og 15 På charmetur til Københavnstrup Orø-dagen den 3. juni ser ud til at slå alle rekorder. Der er aktiviteter mere end 30 steder på øen, og mange private er begyndt at deltage i arrangementet, f.eks. Med oplæsning hjemme i haven, loppemarked og alle tænkelige løjer. Dermed fortsætter Orø-dagen at udvikle sig og står nu helt klart som det samlende arrangement for hele øen. Programmet præsenteres inde på bladets midtersider, men der er yderligere information om Orødagen på øens hjemmeside, Som noget nyt tilbyder Orø Taxa i fast rundtur mellem klokken 10 og 16. Det er gratis at køre med, og de faste stoppesteder kan man se inde i bladet. Orø-dagens arrangører opfordrer dog gæsterne til at tage turen øen rundt på cykel. Kan man lokke en Københavner eller tre til Orø? Det er da forsøget værd, og Orø Beboerforening satte alle sejl, da kampagnen for at skaffe tilflyttere drog til hovedstanden den 12. maj. Vi deltog i løjerne. Læs mere siderne 6 og 7 Vores lokale badminton-helte Foto: Jesper von Staffeldt Annemad kom Orø i gryderne Et TV-hold tog fat på Orø for at skaffe stof til en to timer lang udsendelse. Hvad dét går ud på, fortæller vi om inde i bladet. Læs mere side 9 Læs mere om de lokale mesterskaber på side 2

2 ORØ NYT Udgives af foreningen Orø Nyt. Redaktion og kontakt Simon Bordal, ansvarshavende. Bygaden 72, Orø. Tlf eller Mail: Tryk Ø-kontoret, Orø. Oplag og distribution 650 eksemplarer, postomdeles til alle helårs husstande på Orø og sommerhuse efter ønske. Artikler og læserbreve Har du et læserbrev eller en idé til en artikel, hører vi gerne fra dig. Kontakt redaktionen for at høre, om der er plads i næste blad. redaktionen@oroenyt.dk Dyrlægen: Hjemmebesøg på Orø hver torsdag Orø s hunde og katte og andre kæledyr kan fremover blive hjemme, når de skal til dyrlægen. Han kommer nemlig hjem til dyrene i stedet for. Det fortæller dyrlæge Søren Bach fra Skibby Dyreklinik. Vi kører alligevel til øen for at se til heste og andre større dyr, så vi regner med, at vi kan tilbyde hjemmebesøg om torsdagen. Selvfølgelig kan vi ikke lave operationer og den slags, men alle standardting kan godt laves hjemme hos kunden, f.eks. vaccinationer og sundhedsundersøgelser. Så slipper man for at skulle til Skibby med kæledyr-et, siger Søren Bach. Konkurrencen om kunderne tvinger dyrlægerne til øget service. Og derfor tilbyder Skibbydyrlægerne også at tage foder med, hvis kunden blot husker at bestille det inden besøget. Vi kan også skrive en faktura ud på stedet, så det hele klares samtidig og hjemme hos, siger Søren Bach. -simon Markedsdage i juli Der bliver igen i år markedsdage ved OrøKontoret. Programmet er ikke færdigt, men regn med lørdage i juli. Læs mere om markedsdagene på oroe.dk Annoncer Kontakt OrØkontoret eller MaLinda Chase på mail annoncer@oroenyt.dk eller telefon Annoncepriser Pr. nummer: Helside, 17,5x25,5 cm, kr ,- 1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,- 1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,- 1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,- Rabat ved gentagelse. Farvetillæg 700,- kr. Foreningen Orø Nyt Foreningen består af de personer, som er aktive omkring bladet. Denne kreds er samtidig foreningens ledelse. Foreningen vælger en redaktør, en sekretær, en kasserer og en revisor. Redaktør: Simon Bordal Hansen Kasserer: MaLinda Chase Revisor: Maj Bøttcher Sekretær: Nanna Skytte CVR-nummer Foreningens CVR er Næste blad udkommer Se hjemmesiden To klubmestre Orø Badmintonclub kan nu gøre stillingen op. Facit viser bl.a. to klubmestre. For ungdoms rækken blev det Emil Zangenberg som kunne lade sig hylde som mester. Grundet sygdom stillede der kun 4 spillere i ungdomsrækken. Lucas L, Emil HP, Thilde og Emil Z. De spillede alle mod alle og grundspillet vandt Emil Z. Derefter skulle han spille finale imod Thilde og Emil HP skulle spille bronzekamp i mod Lucas. Emil og Thilde spillede en god finale, selvom der aldrig var spænding om resultatet, leverede Thilde en brav kamp. Flot defensivt spil og rigtig mange opsamlinger af Emils utallige smasher. I Bronzekampen blev det HP som trak det længste strå og han kunne derved sole sig på årets første podieplads. I børnerækken mødte alle op klar til kamp. 9 spillere fordelt på 3 rækker servede, smashede, 2 returnerede og kæmpede i næsten 4 timer. Vinderne af puljerne spillede finalepulje. Andenpladserne spillede om at blive den bedste toer og trediepladserne om at blive bedste treer. Kalle vandt finalerunden og tog guldet, og så var det spændende hvordan det ville gå i den sidste kamp om sølvet. Der viste det sig at Victor var den stærkeste og Lukas M måtte tage til takke med en bronzemedalje. Som bedste toer blev det Valdemar som var bedst, og som treer kunne Luna tage i mod en flot medalje. Efter medaljeoverrækkelse var der kage og sodavand til alle og vi kan nu holde sommerferie med god samvittighed. Dejligt med den store forældreopbakning til sæsonens sidste arrangement. Fedt at se så mange komme og være en del af en festlig badmintondag. Vi glæder os alle til at starte op igen midt i august. Tak til alle vores sponsorer som er med til at gøre vores klubdage endnu sjovere at deltage i, siger Uffe Steen- Nielsen.

3 3

4 Fra venstre forrest: Ida Degn Olesen, Daniel Theilgaard Olesen,, Rose Schmidt Rasmussen, Amalie Schmidt Rasmussen,. Bagerst: Astrid Engelund, lærer, Jane Berg, pædagog, Mathias Degn Olesen, Julie Theilgaard Olesen. Der er to gange to søskende og fire fætre-kusiner. Regn selv ud hvem! sammen med hinanden uanset alder og køn. Således var der også en meget taknemmelig mor til en to-årig krudtugle på overfarten fra Århus. Tunøbørnene underholdt ham simpelthen hele vejen. Dagens sidste færge var Østre færge, så det var tre meget forskellige færger vi var med den dag. Vi kommer helt fra Tunø Vi sidder på færgen fra Sjællands Odde til Århus. Regnen slår mod ruderne, børnene har atter indtaget legerummet og er travlt beskæftiget. Det er bare to dage siden vi sad her sidst, med kursen den modsatte vej. Det er ikke rigtigt til at forstå - der er sket så meget. Vi - alle 6 elever fra Tunø Skole, Jane vores pædagog, Christian vores chauffør og jeg selv - har været på lejrskole på Orø fra tirsdag d. 24. til torsdag d. 26. april. Tirsdag var en rigtig færgedag. Vi lagde ud med Tunøfærgen. Kørte videre til Århus. Vi var i god tid, for der er ikke noget der skal gå galt, når man skal med tre færger på en dag. Foruden at studere færgerne, skulle vi jo også nå at læse alle skiltene og de malede bogstaver på vejen: "taxi", "bus". Sådan nogen har vi ikke på Tunø. Hverken malede bogstaver på vejen, busser eller taxier. Vi har ikke en gang biler. Det er en fin udfordring for dem der lige har lært alfabetets mysterier at læse skilte. Der var også lidt til de ældste, "restricted area". Jo, man kan lære både dansk og engelsk og en masse andet, når man er på tur. Eleverne er fordelt med tre i børnehaveklasse, én i 2. klasse og to i 3. De ældste har allerede været med på lejrskole mange gange og fortæller de yngre elever om deres oplevelser og sjove historier. Det er meget karakteristisk for eleverne, at de fungerer godt med aldersspredningen. Med så få børn (foruden de 6 skolebørn er der tre under skolealderen på Tunø) bliver man vant til at lege og være Formålet med at tage tunøbørnene på lejrskole er bla. at de skal opleve, hvordan det er at gå på en større skole og hvordan det er at være sammen med børn fra en anden ø. Så vi har ikke planlagt noget særskilt program for eleverne, de skal bare være med i undervisning og leg på Orø Skole. Det viser sig dog at være nogle meget heldige dage, for der er planlagt tur til dyreparken om onsdagen og et arrangement med musikskolen og skolekor om torsdagen. Skakspil blev der også tid til. Begge skoler er med i projektet "øskoleskak", så det var en kærkommen udfordring med nye modstandere. Det var dejligt at kunne overnatte i SFO, lave mad i Hjemkundskab og låne lærerværelset til spisestue. Det gør det også økonomisk overkommeligt, så kan vi komme afsted noget mere. På Tunø Skole er vi på lejrskole to gange om året og på mange mindre ture med overnatning. Det er rigtig vigtigt at komme ud og få set noget og være lidt på "dybt vand", når man til dagligt er i et meget lille og trygt samfund. Forældrene og børnene på Tunø er selv med til at skaffe penge til vores rejseaktiviteter, ellers ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Det er selvfølgeligt et stort arbejde, men det er en god investering. Det har været rigtig dejligt at være på besøg på Orø Skole og vi glæder os til vi ses igen. Det varer ikke så længe, for begge skoler deltager i små-ø-skolernes lejrskole efter sommerferien. Læreren på Tunø, Astrid Engelund. Færgen er ved at være i Århus, jeg må afbryde legen i legerummet. Nu venter en kort køretur til Odder og en enkelt overnatning i Jylland, før vi tager færgen tilbage til Tunø. 4

5 Efterlyser flere svar på skemaundersøgelse om folk på Orø Alle husstande på Orø har fået et spørgeskema fra arbejdsgruppen Indblik under Blomstrende Orø projektet. Gruppen forsøger at skabe et overblik over Orø's historie, særlige kendetegn, beboersammensætning, befolkningens ressourcer, engagement og udvikling i relation til Orø. Den første optælling viser, at hver tredje husstand ind til nu har svaret på spørgeskemaet. Men Ib Ballisager fra arbejdsgruppen siger til OrøNyt, at gruppen gerne vil have flere besvarelser. Og han appellerer til Orø s husstande om at deltage i undersøgelsen. Mange tak til de borgere, der på denne måde har gjort sig den ulejlighed, at hjælpe arbejdsgruppen med mange gode informationer. Er der husstande som ikke har returneret spørgeskemaer, og gerne vil gøre dette, ser vi meget gerne, at de udfylder skemaer returneres til OrØkontoret. Så vil de indgå i vores arbejde sammen med de øvrige data, siger Ib Ballisager. Orø havde ved årsskiftet 835 personer med folkeregisteradresse på Orø og disse Orøboere er dermed kernen for livet på øen og en markant del af den ressource, der skal kæmpe for øen og dens fremtid. Arbejdsgruppen er derfor meget interesseret i at kende Orø s befolkning lidt nærmere, og derved få indsigt i hvilken samlet ressourcebase befolkningen på øen udgør, siger Ib Ballisager. Orø Nyt s hjemmeside vokser Læserne kan nu finde gamle OrøNyt på bladets hjemmeside, Her ligger blade helt tilbage til 2008, og det er gratis at se de tidligere blade på nettet. Hjemmesiden bygges ud efterhånden som der er tid til det. Vi håber at kunne udbygge den, så den har ekstra stof til hvert trykt nummer, f.eks. ekstra fotos, flere læserbreve, faktarapporter og så videre. Klik ind og følg med. Gruppen udarbejdede derfor et spørgeskema til Orø s borgere. Orø Cykelklubs omdelte skemaerne til de knap 450 faste husstande på Orø i begyndelse af april i år. Vi vender tilbage med informationer, når de indsamlede data er blevet bearbejdet, siger Ib Ballisager. 5

6 Da Orø ville lokke Københavnerne To glade Orø-aktivister, Steen Pedersen og Osvald Laursen. Orø beboerforening drog til hovedstaden den 12. maj for at fortælle om vores dejlige ø og gerne få en Københavner med hjem. Tekst og foto: Jens Johan Dahlkild Orø beboerforening har i de sidste måneder i en særlig Bliv Øbo nu gruppe arbejdet på deltagelsen i Sammenslutningen af Danske Småøer s kampagnedag den 12. maj i København. Kampagnen skulle sætte fokus på de muligheder og livskvaliteter, som gav god grund til at flytte til en ø. Der var arrangeret samtidige aktioner i Odense og Aarhus. Meget skønt startede de tilmeldte fra Orø med kl. 7- morgenkaffe sponsoreret af kroen, herefter bustur til København, hvor der på Gl. Torv Nytorv var rejst to store telte til at huse aktionsdeltagerne fra de 7 små øer omkring Sjælland. Og meget pædagogisk var der arrangeret en konkurrence, hvor publikum skulle angive navne og placering af disse 7 øer. Mange måtte have hjælp! Sammenslutningen af Danske Småøer havde lavet store bannere med kort over Askø, Femø, Fejø, Omø, Agersø, Sejerø og vor egen ø - Orø. Vi havde udvalgt nogle fine supplerende billeder. Gruppen fra Orø havde planlagt et formidabelt stort og flot arrangement omfattende malkekoen med rød mælk i yveret, bradepandekager med Orø s kontur i flormelis, mange foldere og den specielle BLIV ØBO NU PÅ ORØ introfolder. Men størst interesse blandt publikum vakte nok den flotte hvide lærredsbærepose med grønt påtryk visende øen og med vor hjemmesideadresse Den pose var der rigtig mange der gerne ville have, og den vil jo også fremover ved dagligt brug gøre mennesker opmærksomme på vor ø. Også de 10 store bannere med temabilleder fra øen var et flot indslag og gav et godt indblik i hvad Orø 6

7 egentlig var for noget, hvordan vi øboer levede, vor dejlige natur sommer og vinter, vor kirke med præst, vore to færger, de festlige lejligheder med f.eks. folkedans og Orø-dagen. Disse bannere kan let rulles sammen og gruppen har planlagt genbrug af dem ved f.eks. Orø-dagen den 3. juni! Beboerforeningens formand Kristian Krøger havde som succeskriterie for indsatsen valgt et beskedent tal på tre seriøse og måske potentielle tilflyttere til Orø. Men det er ikke sikkert om vi nåede det - det må fremtiden vise. Der var i hvert fald flere personer, som udviste virkelig interesse og spurgte meget ind om det at bo på Orø, dog uden at de skrev sig på listen, hvor man kunne komme den 9. juni og blive informeret om øen. Det var ellers et godt tilbud, hvor besøgende denne dag blev tilbudt at få en lokal guide til at tage med rundt og fortælle om Orø og svare på alle mulige spørgsmål. Til slut lige en stor tak til arrangørerne for de store telte. Det var vel nok godt, at der var så megen plads, at både publikum og vi selv kunne stå i læ for den kolde blæst og i tørvejr under bygerne. Men på trods af denne vejrgudernes bistre og lidet venlige reaktion på vor kampagne, blev vi i bussen hjem efter en lang dag helt enige om, at vi havde gjort et godt stykke arbejde for at få nye indbyggere på Orø. ORØ NYT Tusind tak til vores nye støttemedlemmer. Vil du også være med? Orøkampagnens bord med flag, Orø-kager og de populære bæreposer. 7

8 Salon Noi - Frisør & neglemanicure Noi Nelstrup Salvigvej 6, Orø 4300 Holbæk Ring og bestil tid! Åbent 9:00-15:00 alle hverdage Lørdag 10:00-14:00 Telefon: Mobil: Nu også salg af: Tøj, bælter, tasker, ure, smykker og meget mere. 8

9 Anne og Anders på opdagelse De kendte fra TV laver to timers udsendelse om øen og dejlig mad. Programmet bliver sendt i august. Tekst: Jens Johan Dahkild. Foto: Jesper von Staffeldt DR2 har startet optagelser til en sommerserie om danske øer. Serien har titlen Anne og Anders på Ø- ventyr og fortæller med fire 2-timers udsendelser om livet på øerne Fanø, Fur samt Ærø og Orø. Med udgangspunkt i madopskrifter baseret på lokale råvarer og gode personlige historier fra de fire øer, vil DR2 vise det øvrige Danmark noget om øboernes tilværelse, lidt om hvordan det er at bo på en ø stor som Fanø og Ærø eller mindre som Fur og Orø og måske kommer der også noget frem om - hvorfor vi gør det - hvorfor vi har valgt at bo på en ø. over den imødekommenhed og alle de vidt åbne døre, de havde fundet på overalt på Orø. Ugen blev afsluttet med en middag i MC klubbens lokaler, hvor Anne og Anders inviterede alle de direkte involverede Orøboere på grillstegt dyreryg, tilvejebragt til lejligheden ved nedlæggelsen af en hjort på Orø Strand, bagte kartofler med specielt kryddersmør samt grøn salat med krydderurter og lækkert ristede kerner. Hertil kunne skænkes et glas rødvin eller to. DR2 teamet drog hjem til Aarhus med mange gode optagelser og oplevelser fra et Ø-ventyr på Orø. Vi glæder os til at resultatet den 18. august. DR2 har haft et optagelsesteam på 6 personer på Orø i perioden 7. til 11. maj, hvor man har lavet over 20 timers samlede optagelser med mange af øens markante personligheder og sjove steder. Alle disse timer skal bagefter redigeres for at ende med at blive til 2 timers udsendelse. Så vi skal altså se DR2 den 18. august kl. 20 til 22. Produktionsleder Jesper Langballe fortalte, at holdet var blevet glædeligt overrasket 9

10 Med Dr. Cook på eventyr. Rejsebrev nummer 4. Den Omvendte Verden Tekst: Dr. Cook, illustration:steen B. Langvad Jeg sluttede mit sidste rejsebrev fra den fjerne og eksotiske ø Orø med at fortælle, at jeg var på vej til middag hos én af de lokale familier. En sådan invitation er et scoop for enhver antropolog der er ude i felten, da det giver en unik mulighed for at studere de fremmedes særegne traditioner i deres eget miljø, så at sige. Det skal indrømmes at det også var med nogen nervøsitet jeg så frem et sådant besøg, da det ikke er uden en vis risiko, fordi man aldrig kan vide hvad de indfødte kan finde på. Der findes eksempler på antropologer der er blevet overfaldet, forgivet, bortført og lignende. I helt særlige tilfælde er der sket det, at antropologen uden nogen som helst logisk forklaring pludselig siger farvel til den civiliserede verden, og går over til de vildes primitive stadium, for derefter helt at overtage deres livsform og blive én af dem. Noget sådant ville naturligvis være forfærdeligt. Blandt antropologer kendes det under betegnelsen: dobbelt afhængighed. Jeg må tilstå at jeg var lidt bekymret over, at min tro væbner og rejsefører Svend Flynder kategorisk nægtede at ledsage mig, men fortsatte med at sige, at jeg skulle lære at klare mig selv. Han har dog tilbudt at køre mig til den pågældende families hjem i en landsby dybt inde i junglen. Et tilbud jeg tog imod, så jeg ikke skulle møde op med snavsede feltstøvler og fuld udrustning til denne delikate ekspedition, men kunne stille op lige så velsoigneret som til en rigtig engelsk dinner. Jeg medbragte rigelige mængder af min drink Dr. Cook s Special til at servere før middagen. Og jeg havde til lejligheden også købt ren skjorte på det lokale marked. Desuden medbragte jeg fyldte chokolader og blomster til værtinden, skønt jeg ikke er klar over om man på disse fjerne kanter kender noget til gode manerer. Men ak allerede på vejen dertil stødte vi på en uoverstigelig forhindring, hvilket også kan ske for os kosmopolitter. Men til forskel fra almindelige dødelige, er vi i stand til at vende det til endnu et fantastisk eventyr på vores rejse gennem alle denne verdens riger. Men inden jeg beretter herom, lidt om mine øvrige opdagelser. Der er nyt om de forsvundne kæmpehøje på denne fjerne og hidtil uopdagede ø. For jeg har usædvanlig hurtigt fået svar fra Videnskabernes Akademi i London angående disse gravhøje, der på samme måde som pyramiderne i Ægypten skulle have stået til evig tid som vidner for den glorværdige fortid. Men hvor er de blevet af? Det spørgsmål har vi flere gange haft oppe i redaktionen på National Geografic, da der overalt i verden sker en menneskeskabt erosion af den kollektive erindring, fordi der kan tjenes mange penge på at bilde menneskene ind, at de er uden værdi og identitet, og derfor er nødt til at købe sig til det. Vedrørende kæmpehøjene har akademiet svaret, at de ser tre muligheder: Den første er, at der kan være tale om et yderst sjældent fænomen, hvor højene vender ned i jorden. Når man tænker på alt det andet besynderlige, der kan opleves på denne fjerne og eksotiske ø, er det slet ikke utænkeligt at det forholder sig sådan, og én af de indfødte har i en tegning beskrevet, hvordan han ser denne min grufulde opdagelse for sig. (Se tegning på side 11). Dette fænomen mener det ærede akademi dog at kunne udelukke, idet der ifølge de oplysninger man har kunnet indhente, stadig er 3 opretstående kæmpehøje at se i landskabet. At denne oplysning er korrekt kan jeg personligt bekræfte via mit feltarbejde. Og vedrørende den nordligste af disse kæmpehøje, har der ifølge en lokal kilde aldrig været gravet her. En bonde i Næsby, der begyndte at fjerne stenene fra højen, kom ud for en række mystiske hændelser, hvor først hans kalve døde, siden hans køer, og til sidst han tjenestekarl. Siden har ingen turdet grave her, og det vidner endnu engang som jeg tidligere har skrevet om den udbredte overtro blandt de indfødte. Den anden mulighed Akademiet nævner er, at den lokale Godsejer eller the landlord som de kalder ham i brevet, der naturligvis er affattet på engelsk har fået så store maskiner, at førerne af disse ikke bemærker sådanne gravhøje, og bare kører dem over, så de med tiden er blevet fladet ud og kun vil kunne ses fra luften med avanceret geologisk udstyr, hvor man fra Akademiets side syrligt bemærker, at vi nok ikke har adgang til noget sådant her så langt fra civilisationen. Den bemærkning et typisk eksempel på engelsk ironi - finder jeg temmelig upassende, og også uværdig, idet den kommer fra en herostratisk berømt kollega. Nemlig ham jeg i sin tid stødte ind i på skrænten til de brusende vandmasser fra Victoria Falls i Afrika, 10

11 Den tredje mulighed vedrørende kæmpehøjene er, at isen har taget dem under den seneste istid. Her virker det dog som om mine arkæologiske kolleger i det ærede akademi har fået nogle rigtige årstal til at hænge forkert sammen. Selvom det vel er muligt, at der har været menneskelig beboelse i denne fjerne del af verden i den seneste mellemistid, hvilket helleristninger i en granitsten der kom hertil i istiden tyder på så er de omtalte kæmpehøje næppe anlagt for mange tusinde år siden. Her ser man desværre et eksempel på, hvor verdensfjernt mine kolleger ind imellem kan tænke, og hvor lidt de kender til den virkelige verden, hvor vi der er ude i felten arbejder og hver dag gør nye opdagelser. Og jeg har skarpt tilbagevist deres hovmodige og bedrevidende notits om, at det skulle være her man har funder Neandertalmanden. I hvert fald ikke endnu! Angående mine bemærkninger i et tidligere rejsebrev om øens styreform, er jeg blevet irettesat af nogle af de indfødte, der følger min store ekspedition med stor opmærksomhed. Jeg har nemlig tidligere skrevet at øen blev styret af en række småkonger. Fortsætter side 16 hvor han udtalte de berømte ord: Dr. Cook, I presume. Og hvor jeg udtalte de ligeså uforglemmelige ord: Well, well, well. You never can tell! Det er for resten også ham, der opdagede vampyrerne i Transsylvanien. Min beskedenhed forbyder mig at nævne, at det var ved den lejlighed jeg fik tilnavnet: Den fantastiske Dr. Cook, fordi det på elegant vis lykkedes mig at bevare fatningen og indflette et Shakespeare-citat, for således at skabe kulturel udveksling dybt inde i det mørke Afrika, inden jeg mistede balancen og styrtede ned i dybet med en dobbelt saltomortale med halv skrue, for at lande på en afsats med den mest vidunderlige udsigt til de mange regnbuer i støvregnen fra vandfaldet. Én af stedets mange chimpanser blev så imponeret af dette luftnummer, at den spontant hoppede op i mit skød. Og i denne positur blev vi tegner og fotograferet til alverdens tidsskrifter og blade, mens min herostratisk berømte kollega der diskret gav mig et puf ud i afgrunden, må leve med sin herostratiske berømmelse, som ikke gør nogen alvorligt arbejdende videnskabsmand ære. 11

12 Hele øen fester søndag den 3. juni Orødagen byder på et kæmpe program. Numrene på kortet finder du en forklaring på i teksten. Og du kan se endnu mere på Orø Taxa kører fast rundtur på øen i tidsrummet Der er faste stoppesteder, og på kortet er de markeret med en pink stjerne. Taxaturen er gratis og der er afgang omkring hvert 25. minut. 1) Orø skole og Børnehus kl Et godt sted at starte... Rundstykker og kaffe til de morgenfriske, sponsoreret af Brugsen. I Børnehuset er der kaffe/te og nybagte boller. Få en snak med ledere og personale. Nyd madpakken. Der serveres saftevand, popkorn og gulerødder. Se også info om Orø, rideklubben, søspejdere mm. Boliger til salg. Kl : Rollespil for børn over 10 år. Er man under 10 år, skal man have en forælder eller storebror/søster med. Medbring selv våben. Varighed ca.2 timer. Vikingesmedje kl John Silver er på skolen med sin vikingesmedje m.m. Her kan børn og barnlige sjæle prøve at smede en lille ting. Pris 30 kr. som går til børnene på skolen og i børnehuset. 2) Orø Kirke kl.10. Gudstjeneste med folkedanserne. Menighedsrådet inviterer på kaffe efter gudstjenesten til kl.12 3) Orø Museum kl Vi holder åbent og vil fremvise museet og i øvrigt informere om øen og dens seværdigheder. 4) Birkelund kl og kl Rideture for børn på ponyer. Kl Udstilling og fremvisning af gamle knallerter og motorcykler. 5) Hestebedgård kl Folkedanserne danser på gårdspladsen kl Der vil være mulighed for at bese gården, haven og udstillingen i kostalden, få information om projektet med at gøre gården til mindestue og museum, samt sidde i haven og spise sin madpakke. Kaffe og kage kan købes. 6) Ø-kontoret kl Orøs turistinformation m.m. Leje af Ø-cykler. Forudbestil evt. på tlf for at sikre dig en ledig. Vi har 5 børnecykler og 20 voksencykler, 2 med barnestol. 60 kr. pr dag, 40 kr. for børn. 12

13 7) Hasselgården. Rideture for børn fra Besøg Hasselgården og få en ridetur på Kyros eller Hektor. Nyd gerne medbragt mad i haven. 8) Hotel Orø Kro. Kroen har åben og kunstudstilling hele dagen samt fernisering kl med Lene Gregaard fotomontager med motiver fra Orø Musik ved Susanne Bram 50 % børne-rabat på spisning på Kroen. 9) Forsamlingshuset kl Hvorfor selv stå og smøre madpakke, når man kan købe store fantastiske sandwichs med bl.a. æggesalat - tunsalat - ost og skinke-rullepølse og lign. til kun 10.- kr. i forsamlingshuset. Ring og bestil en madpakke senest lørdag d.2/6. på tlf Frokostbuffet Pris 85.- kr. samt fastfood hele dagen 10) Hallen er åben Se også motionscenteret. Folkedansere fra hele Danmark kl Kom og se. Alle er hjertelig velkommen. 11) OrøNyt Brøndevej 18A kl OrøNyt er ved at sætte nye lokaler i stand. Kom forbi og få en snak med bladfolkene, der alle arbejder frivilligt. 12) MC-Island Motorcykelklub kl Åbent hus i klubhuset. Kig ind - få evt. en tur på motorcykel øen rundt. 13) Orø brandstation kl Åbent hus. Vi viser vores nyere køretøjer og båd frem for børn og voksne. 14) Træbådstræf Havnen kl Fjordsejlerne og Orø Bådelaug inviterer til træbådstræf på Orø i dagene og 3. juni Alle der sejler lystbåd af træ er velkomne. Træffet er gratis. Du betaler selv havneafgift og mad. 15) Orø Havkajak klub kl. 9, 10, og 11 fra Havnen. Vi inviterer på prøvetur med klubbens kajakker. Der vil være instruktører tilstede og det vil være muligt at få en snak om klubbens arbejde og roskole. Børn og voksne kan deltage. Forbehold for aflysning ved for kraftig vind. Se mere på 16) Ø-Butikken Næsbyvej 4 kl Salg af garn keramik & planter. Der vil også være en lille forfriskning. 17) Gamløsegård kl Kostalden på Næsbyvej vil være åben for besøgende.ophold på eget ansvar. Børn er velkomne i følge med voksne. 18) Børsbakkegård kl Brugskunst, butik, cafe og veteranbiler af mærkerne Borgward, Hansa og Lloyd samt Harley Davidson motorcykler. 19) Gaardstronomi Næsbyvej 13 kl Kom og se bl.a. vores nye køkken og få et par smagsprøver af forskellige friskbagte italienske brød. Nyd en stund ved vores langborde på gårdspladsen eller tag en gyngetur på legepladsen. Frokostpizzaer kan købes og nydes her eller to-go! 20) Marliese's Gårdcafé kl Der serveres suppe m. hjemmebagt brød, kaffe & kage & vafler. Kl spiller "Skeeter, Tødten og Dandanell" irsk, skotsk og dansk folkemusik. 21) Urtehaven på Orø kl Urtesnapsesmagning i haven fra kl. 14 til 15. Se mere på 22) Spisestedet Orø/Minigolf kl Gratis minigolf hele dagen. Kaffe m/kage 10,- kr. Sodavand m/ kage 10,- kr. Landgangsbrød 15,- kr. Desuden har vi vores dejlige menukort med rimelige priser. Søndagsbuffet 69,- kr Orø Røgeri kl : Smagsprøver på lækre røgvarer. 23) Galleri Asbjørn kl Næsbygade 8. Lene udstiller sine malerier. 24) Pandekagehuset i Næsby kl Åbent hus med udstilling af egne smykker og malerier. Pandekager og kaffe. 25) Second Hand / Nyt og Gammelt kl Snavevej 1. Lille bod med tøj og ting. 26) Skulptur og billedkunst i Næsby kl Hjørnet af Næsbyvej og Næsbygade. Alle er velkomne til at kikke ind i Steen s værksted. 27) Landbrugsmuseet, Nørrestængevej 17. kl Knud Erik Jensen fortæller og viser hvordan man levede på landet i gamle dage på Orø, samt gi'r en kop kaffe fra Madam Blå. 28) Orøstrand dyrepark kl Gratis adgang i anledning af dagen. 29) Orø campingplads kiosken åbent kl Hjemmelavede sandwichs, pølser, is, bland-selv-slik, og slush-ice. Kaffe, te, kakao samt diverse kolde drikke, finder du også her. 30) Glassliberiet og Krambiksen, Vestre Strandvej 21 kl Udstilling og salg af glas med motiv eller navn - en helt personlig gaveide. Se nærmere på Salg af nye og gamle ting, samt samleobjekter. Se nærmere på 31) Olufsmindesvej 9 kl Nyd den dejlige udsigt. Få musik til den medbragte mad v. Susanne Bram og John Vestergaard. Mulighed for køb af kaffe/kage/vand. Kl. 13: Dr. Cook læser op fra opdagelsen af Orø og viser lysbilleder fra den eventyrlige ø. 32) Kling-Klang-Petanque kl På sportspladsen. Petanque er et spil for alle aldre og en god form for motion og socialt samvær. Kom og prøv på banerne. Der kan lånes kugler, der er instruktør til stede. Der bydes på kaffe. 33) Loppemarked Frændevej 11 kl Loppemarked med stort og småt. Desuden er der udstilling af ca reklamekuglepenne. 34) Gittes kreative marked Frændevej 10 kl Det kreative marked vil bl.a. bestå af dekupage - strikvarer - akvarelmalerier ståltrådsflet. Læs mere på 13

14 En almindelig torsdag... Af Maj Bøttcher Ja, vi bliver jo nok nødt til at se på din sygdom på en anden måde nu. Neurologen ser på mig med en meget alvorlig mine. Jeg holder op med at trække vejret, hjertet står helt stille og alverdens alvorlige neurologiske sygdomme, som jeg omhyggeligt har undgået at tænke på i den sidste uges tid imens jeg ventede på resultatet af min hjernescanning, farer lynhurtigt gennem mit hoved. Hjernesvulst, parkinson, sclerose, ALS Åhh, nej. Det kan ikke være rigtigt. MR-scanningen viser meget tydelige tegn på en myeliserende sygdom altså multipel sclerose, fortsætter hun og du har haft det i nogen tid for der er omfattende skader i hjernen. Okay Nu ved jeg hvordan det føles, når fundamentet under ens liv pludselig falder sammen under fødderne på en for anden gang! Det havde jeg ikke forventet. Jeg lever allerede, så godt det nu kan lade sig gøre, med en neurologisk sygdom. Dystoni, der menes at være en senskade efter en piskesmældsskade MR-scanningen viser meget tydelige tegn på en myeliserende sygdom altså multipel sclerose jeg erhvervede, da der var en som tog den gennem den københavnske morgentrafik med lidt for meget fart og bragede ind i min bil, da jeg holdt for rødt lys. På en eller anden måde havde jeg bildt mig selv ind at der måtte være en slags retfærdighed til, som forhindrede at man kunne miste livet to gange. Der tog jeg fejl. Okay Neurologen forklarer at sclerose er en sygdom hvor immunsystemet går til angreb på ens egne nerveceller og ødelægger cellernes isolering, hvorved nerverne mister evnen til at sende signaler videre. Men jeg hører ikke efter. Jeg kan ikke rigtig rumme det og lige nu er jeg også ligeglad. Mit liv er forsvundet - igen. Jeg har sclerose. Hvad gør jeg nu? Hvad kan jeg gøre ved det? Hvordan kommer jeg videre herfra? Hvordan finder jeg livet igen? Hun fortsætter sin forklaring og kommer også ind på de forskellige behandlingstilbud og det videre forløb med yderligere undersøgelser på særlige sclerosecentre og så kommer det: Og så kan du jo søge førtidspension. Jeg har siddet fuldstændig følelsesløs og nærmest lammet, men nu begynder tårerne at trille. Nu stopper det. Gu vil jeg ej. Siden dystonien begyndte at bide fra sig, har jeg kæmpet en daglig kamp - med dystonien men også for at opretholde mit job, mit firma, min frihed, mit liv. Og for fortsat at give mange års uddannelse og 15 år med afbetaling af studiegæld bare lidt mening. Den næste times tid kører jeg planløst rundt i Holbæk, mens tankerne kører rundt i mit hoved. Sclerose! På en eller anden måde får neurologen sluttet af og jeg står fortumlet midt på Ahlgade og forsøger at samle tankerne og finde min bil. Den næste times tid kører jeg planløst rundt i Holbæk, mens tankerne kører rundt i mit hoved. Sclerose! Selvfølgelig! Hvorfor er der ikke nogen som har opdaget det før? Hvorfor har jeg ikke selv opdaget det? Med den diagnose er der en hel del ting som falder på plads. Den altopslugende og fuldstændig ødelæggende træthed. Fornemmelsen af et insekt på huden, selv om der ikke er noget. Teen som pludselig forlader koppen for i stedet at tage plads på gulvet. De mange søvnløse og smertefulde nætter. Dagene hvor det synes umuligt at rammer de rigtige taster på computeren, eller jeg pludselig ikke kan huske hvordan man staver til indsigt (staves det med d?), hvad min skolevenindes datter hedder eller mit eget telefonnummer. Forklaringen er Sclerose! Så faldt det på plads. Jeg har fået svar på hvorfor. Men jeg bryder mig ikke om svaret. Egentlig har jeg hele tiden tænkt at hvis jeg fik en 14

15 sygdom mere ville jeg ikke kunne klare at kæmpe videre. Så ville det være slut. Jeg ville smide håndklædet i ringen og indstille mig på en tilværelse a la levende grøntsag. Nu hvor jeg står i situationen ved jeg med det samme at det ikke er en mulighed. Jeg kan ikke give op. Jeg vil ikke give op. Det kan godt være at sclerosen kan få ram på mig. Men det bliver ikke uden kamp. Spørgsmålene og bekymringerne hober sig op, når jeg tænker på hvad der venter mig. Hvordan kan jeg leve med den evige frygt for det næste attack? Det attack, der afslørede sclerosen, var skræmmende og efterlod mig for nogle dage ude af stand til at foretage mig ret meget. Jeg kom hurtigt på benene igen og det bliver stadig langsomt bedre. Men hvad sker der næste gang? Er dette en aggressiv sclerose eller en mere venlig? Vil jeg stadig kunne bo i mit hus? Vil jeg fortsat kunne køre bil? Vil jeg stadig have min frihed? Jeg vil ikke give op. Det kan godt være at sclerosen kan få ram på mig. Men det bliver ikke uden kamp. Jeg tænker at det må være en god ting at jeg er en erfaren patient. Jeg har været hele turen igennem - speciallæger, hospitaler, undersøgelser, behandlingsforsøg, botoxindsprøjtninger, sygemelding, alternative behandlinger, forskellig medicin, fysioterapeuter, afspændingspædagog, træning masser af træning. Husker at da jeg startede på træning med dystonien var det eneste jeg kunne at cykle 2 minutter på motionscykel, hvis fysioterapeuten vel at mærke stod bagved og støttede mit hoved. Jeg er nået langt siden dengang. Det kan altså lade sig gøre. Og denne gang kender jeg allerede en dygtig fysioterapeut, en god afspændingspædagog og en brugbar læge. Det dårlige er at jeg nu har to alvorlige kroniske sygdomme og jeg er træt på forhånd. Træt ja, jeg har jo sclerose og dystoni. Træt fordi jeg ved hvad der venter mig i et sundhedssystem, som ikke synes egnet til syge mennesker. Træt fordi jeg kæmpede i årevis og med alle midler mod dystonien. Da jeg sejler over med Østre Færge, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor hurtigt ens liv kan ændre sig totalt. Jeg ville bare ikke acceptere den sygdom. Og jeg vandt en masse slag, men jeg tabte krigen. Eller gjorde jeg? Det var jo ikke nogen fair kamp - med en ekstra skjult modstander. Jeg tænker at sclerose i det mindste er en kendt sygdom med tror jeg på dette tidspunkt gode behandlingsmuligheder, selvom det ikke kan helbredes. Senere finder jeg dog ud af det det ikke er sandheden i hvert fald kun for de færreste sclerosepatienter. Til sidst kører jeg mod Orø. Jeg skal hjem. Jeg må finde ud af det alt sammen senere. Da jeg sejler med Østre Færge over, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor hurtigt ens liv kan ændre sig totalt. Og det kan ske for enhver. Alle kan få en tagsten i hovedet i dag - eller i morgen. Så det gælder om at leve livet, når man har muligheden. Og huske at nyde det. Denne dag er jeg dog ikke er i stand til at nyde det gode solskinsvejr og den smukke tur over fjorden. Jeg minder mig selv om at det ikke er i dag at jeg er blevet syg. Det har jeg været længe og levet med det. En ny kamp er begyndt en almindelig torsdag. Så det gælder om at leve livet, når man har muligheden. Og huske at nyde det. Maj Bøttcher er aktiv i OrøNyt og medlem af redaktionsgruppen. Foto: Simon Bordal Hansen 15

16 Fortsat fra side 11: Det er helt forkert, siger man! Der er i stedet tale om dronninger. Og sådan har det været helt siden Dronning Margrethes dage, hævdes det. Man har yderligere kunnet udpege nogle af disse dronninger for mig, og endog sætte navn på dem, hvilket jeg dog vil undlade her. Jeg kan ikke udelukke at det forholder sig sådan. For når jeg tænker tilbage på min darling Clementine hjemme i Baker Street i London og min lille søn James den slubbert får jeg en alvorligt begrundet mistanke om, at det udmærket kan hænge sådan sammen, uden at det dog straks er til at se for den udenforstående. Det var skam ikke sådan back home, at jeg slet ikke fik lov til at bestemme noget, men jeg følte ofte at jeg kun fik lov til at tage de beslutninger, der allerede var godkendt i forvejen af en højere myndighed. Og hvis jeg endelig stod fast på mit, fik jeg en sådan ballade, at jeg efterhånden ikke fandt det umagen værd i betragtning af de bagateller det handlede om. Det er muligt, at noget sådant også vil kunne findes her, men jeg er ikke i stand til at sige det med sikkerhed før jeg har kortlagt familiestrukturen nøjere. Derfor ser jeg frem til at besøge en lokal familie og studere fænomenet i detaljer, og det var jo netop det skulle fortælle om i dette rejsebrev. Bautastenen fra urtiden. Svend Flynder ville absolut have, at vi skulle ankomme standsmæssigt i hans terrængående jeep, som kan klare de mange potholes i vejene uden at falde fra hinanden. Og så mente han at jeg selv i dagens anledning skulle ankomme standsmæssigt og selv føre bilen, mens han kunne han sidde ved siden af nyde udsigten. Vi kom da også helskindet over savannen og forbi vildtreservatet med kamelen Hassan, hvor jeg håber snart at komme på storvildsjagt og nedlægge et par bavianer, og vi kom også igennem sumpene ved vigen, hvor mange af husene stadig stod under vand på grund af klimaforandringerne. Jeg holdt øjnene stift rettet på det han kaldte en vej, og vi kom snart dybt ind i junglens tætte vildnis med kæmpestore træer på begge sider. Da jeg vidste at vejen førte direkte til stedet var jeg ikke nervøs for turen dertil, men mere for det der skulle følge efter, når jeg var alene med de fremmede. Men så skete der noget. - Jeg kender en crossroad, sagde Svend Flynder og pegede. Bare kør til. Det var lettere sagt end gjort, men jeg drejede af og krydsede mig frem mellem de store træer. I mellemtiden var det blevet mørkt, og i skæret fra lygterne dukkede der af og til lidt af en vej og et par hjulspor frem. Vi var nu kommet faretruende nær det østlige område af øen med rørskove og sumpe, hvor jeg tidligere var kommet i vanskeligheder på trampestien gennem sivene. Det var et dårligt varsel. Jeg så for mit indre øje, hvordan vi pludselig bankede ind et træ midt ude i ingenmandsland. Det skete imidlertid ikke. I stedet bankede vi ind i en sten. - Hvad var det? sagde Svend Flynder. Jeg anede det ikke. Bilen rørte sig ikke ud af stedet, selvom hjulene snurrede rundt. Frem ville den ikke. Og heller ikke tilbage. - De bor lige derovre, sagde han. Det er der du skal hen. Hvorfor standser du? Imidlertid var det ikke mig der havde standset os. Men stille holdt vi. Jeg sprang ud for at undersøge sagen, og i mørket under bilen kunne jeg skimte omridset af en kæmpestor sten, som vi åbenbart var kommet til at hænge fast på. - Tak skæbne, sagde Svend Flynder. Vi er kørt på bautastenen. - Bautastenen? Og nu forklarede han om denne mærkelige bautasten, der hæver og sænker sig efter bevægelserne i jordens indre. Det var derfor han ikke havde advaret mig, for han så den ikke da vi nærmede os. Den har holdt sig under jorden til vi var lige over den, påstod han. Som videnskabsmand godtog jeg naturligvis ikke denne vidtløftige forklaring, skønt den var interessant. Men trods mørket var det tydeligt for mig, da jeg på afstand betragtede bilen, at den nu var løftet endnu højere op, og hang uhjælpeligt fast. Mens jeg således overvejede videnskabens mange besynderlige iagttagelser, som godt kan være sande selvom de er underlige, havde Svend Flynder vækket nogle af de indfødte i de omkringliggende hytter. Og de strømmede til med lysende fakler og stokke til at rokke os fri. Ved nyheden om mit ærinde på denne afsides liggende del af øen, var der straks én der løb af sted og meldte til familien, at den berømte opdagelsesrejsende Dr. Cook desværre var blevet forsinket, og måske slet ikke kunne nå at besøge dem denne aften, fordi stenen var oppe. Der var kun et par hundrede meter, og han kom hurtigt tilbage og meldte, at invitationen stod ved magt uanset hvornår jeg mødte op. For denne familie var nemlig med i et netværk, der hed Indfødte uden Grænser. Vi forsøgte nu at løfte bilen ned fra bautastenen, skønt den i mellemtiden var kommet endnu højere op, så bilens hjul ikke mere rørte jorden. Men løfte den ned kunne vi ikke, skønt jeg kommanderede de indfødte på det bedste upper class-engelsk jeg havde lært på mine rejser i troperne. Intet hjalp. Det var som om bilen i stedet blev løftet højere og højere op af stenen. Heldigvis havde de lokale sat jungletrommerne i gang, og pludselig ankom en meget høj mand med en stor Land Rover-jeep med kran og mærkelige tegn malet over det hele. Han kom som sendt fra himlen. - Køre herfra kan den ikke, sagde han myndigt, og fortsatte: Jeg skal nok løfte den ned, selvom stenen er meget højt oppe i aften. Vi så alle sammen hen på Svend Flynders havarerede 16

17 bil, der nu hang overskrævs på kæmpestenen højt oppe i luften. Det var et imponerende syn. Og da så blomsterne fra værtindegaven begyndte at drysse ned på jorden, én efter én, højt oppe fra som faldt de fra selve himlen, efterfulgt af fyldte chokolader og Dr. Cooks Special i rigelige mængder, ville jubelen ingen ende tage. Og den store globetrotter og vidt berømte opdagelsesrejsende Dr. Cook, blev blomsterkranset og båret i guldstol til bålpladsen ved tingstedet, hvor de indfødte opførte en stammedans de kaldte Gæt en Sang. Selv kunne jeg naturligvis ikke deltage i løjerne, da jeg var nødt til at holde hovedet koldt, situationens alvor taget i betragtning. - I kan hente bilen i morgen, sagde den høje mand. Og så kørte han. Hvad der skete i løbet af natten véd jeg ikke. Men næste dag stod bilen på jorden ved siden af noget der lignede en helt almindelig sten. Også dette fænomen vil jeg undersøge nøjere, når jeg har anskaffet mig den nødvendige litteratur om emnet. Det er sikkert noget religiøst. Umiddelbart minder det mig om den bevægelige kæmpesten i Arizona s ørken, hvis spor kan ses via satellit, og uden dette uomstødelige bevis ville man næppe tro på, at denne sten under ørkenstormene virkelig har flyttet sig mange hundrede engelske yards. Sådan er det sikkert også her, og jeg forudser at nogle af skeptikerne på øen de såkaldte negativister - næppe vil tro på min eventyrlige beretning om denne bautasten, skønt de selv dyrker en sten, som de kalder Orøstenen, hvor de oven i købet påstår at den er kommet glidende hertil af sig selv helt fra Bornholm. Hvordan det skulle være gået til har de ingen forklaring på. Det er sikkert noget religiøst. Præcis hvornår den ceremonielle dyrkelse af denne Orøsten finder sted, er jeg ikke klar over. Heller ikke hvilke ritualer der indgår. Men da jeg sjældent ser mennesker ved den om dagen, forestiller jeg mig at det sker ved hemmelige ceremonier om natten. I ly af mørket. Mit eget eventyr ved bautastenen fik en idyllisk og rolig afslutning. Vi blev afhentet af én af Svend Flynders brødre, der hedder Tim Trucker. Han kom susende i en gammel ramponeret kassevogn med åbent lad fyldt med byggematerialer, direkte fra Highway 61 i United States påstod han mens han sang Lonesome cowboy, og jeg blev snart efter sat af ved mit skur i skoven, med et Howdi efterfulgt af ønsket om en god nat. Jeg sov som en sten. Mit besøg hos en lokal familie er udsat. Men ikke aflyst. Det ville være en dødelig fornærmelse mod Indfødte uden Grænser. Men denne gang vil jeg gå dertil. Ad vejen... Trækbasunist søges!!!!!! Vi er en lille gruppe der mangler en trækbasunist til dannelse af blæsergruppe. Vi ved der findes en som enten bor fast eller har sommerhus på Orø. Vil du venligst kontakte os på Yours sincerely, Dr. Cook. 17

18 Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag Lørdag efter aftale! Tækkepartner Aps Har du tjekket TÆKKEMÆND: dit stråtag for Uffe Steen-Nielsen nyligt? Få gratis råd og Johnny Bertelsen vejledning! taekkepartner.dk 18

19 Læserne skriver Internet på Orø: Vi har fat i den tynde ende! Det gælder altid om at have fat i den tykke ende, men når det drejer sig om internet på den nordlige del af Orø, så er det lige hvad vi ikke har. Vi har fat i den meget tynde ende. I Enghaven har vi max. 2,5 Mb-forbindelse, og det er ikke meget. Alle de fine nye tiltag, som f.eks. tv over nettet, er vi afskåret fra. Vi sidder med en forbindelse, som svarer til den, man havde i år Og det ser ikke ud til, at den kan forbedres foreløbig. Lokalforum har sidste år skrevet til Skyline, som er selskabet, som skulle dække Danmark med trådløst internet, for at få dem til at etablere en sender, der kunne nå det nordlige Orø. Lokalforum har endnu ikke fået noget svar! På dialogmødet i februar tog vi problemet op med politikerne, og Kenny Jensby lovede at bringe det videre. Det har han gjort, og i marts måned har Holbæks borgmester så rettet henvendelse til Skyline, og så vidt jeg ved, har han heller ikke fået noget svar endnu! Da der er under 100 kunder til en bredbåndsforbindelse på det nordlige Orø, vil ingen selskaber etablere en bedre forbindelse. Derudover har jeg undersøgt statens aftale med Skyline fra I den forpligter Skyline sig til at dække de områder i Danmark, der har en internetforbindelse på mindre end 512 kb. Mindstekravet i 2008 er altså noget, der svarer til 4 gange hastigheden i et gammelt telefonmodem, som vi brugte i halvfemserne! Hvem kan dog være så tåbelige at formulere et sådant krav i Så forleden blev jeg glad. Staten var i gang med en ny udbudsrunde, som skulle give et hurtigt bredbånd til alle i Danmark. Det lød godt. Men denne gang havde man fundet ud af, at man skulle dele landet op i postnumre!!! Dvs. at hvis man et sted i postnummer 4300 havde en god forbindelse, var selskabet ikke forpligtet til at forbedre den, selv om der andre steder i samme postnummer (læs det nordlige Orø) ikke var en tålelig forbindelse. Så skrev jeg til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, som bl.a. svarede: Jeg kan dog orientere dig om, at regeringen allerede har iværksat initiativer, der har fokus på dette område. Bla. er der blevet identificeret over 200 postnumre med den dårligste bredbåndsdækning. Derfor vil der blive holdt en auktion, hvor teleudbydere kan byde ind på dækning af disse postnumre. Forventelig vil det hjælpe på dækningsgraden i landdistrikterne. Ministeriet sendte derudover min henvendelse videre til Erhvervsstyrelsen, som har rådet mig til følgende: Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der er områder i landet, som endnu ikke har en helt tilfredsstillende bredbåndsdækning. Den markedsbaserede tilgang har medført, at borgere løbende har fået bedre bredbåndsdækning. Der er gode eksempler på, at borgere er gået sammen om at kontakte mobilselskaberne og indlede en dialog om, hvordan der kan tilvejebringes dækning lokalt. Eksempelvis har et mobilselskab efter henvendelse fra en borgergruppe tilbudt borgerne i Ålum ved Randers at opstille en antenne i foråret 2011, og det forventes, at borgerne hermed vil få mobildækning i området. Tilsvarende har beboerne på Venø også gjort et stort og flot arbejde, hvor de har kontaktet teleselskaberne, kommunen og andre med henblik på at skabe bedre mobildækning på øen. Også dette initiativ kan meget vel resultere i, at der skabes mobildækning på øen. På samme måde kan du eventuelt slå dig sammen med andre på det nordlige Orø med samme ønske om bedre og hurtigere bredbåndsdækning, og kontakte de selskaber, der udbyder bredbånd på Orø som en samlet flok. På den måde kan I stå stærkere overfor selskaberne i forhold til efterspørgsel efter hurtigere bredbånd. Konklusionen må vel være, at udbredelsen af acceptable internetforbindelser er markedsbaseret, og da der er under 100 kunder til en bredbåndsforbindelse på det nordlige Orø, vil ingen selskaber etablere en bedre forbindelse. Derudover må man konkludere, at de involverede parter fra ministerier og erhvervsstyrelsen alle har en udmærket internetforbindelse, og at de kun tager de tiltag og stiller de betingelser, som lige kan forsvare, at de gør noget for udkantsdanmark/vandkantsdanmark, og som teleselskaberne synes er rimelige. Henrik Persson Enghaven 50, Orø Har du noget på hjerte, så skriv til OrøNyt. Læserbreve fra borgere på Orø og sommerhusgæster er velkomne. Mail til redaktionen: redaktionen@oroenyt.dk 19

20 20