Nr årgang November Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang November 2015 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Medlemsportrættet: Medvind til og fra havvindmølleparker Afstemning om retsforbeholdet - stem ja den 3. december! Danish Maritime Days Kort Nyt Nyt fra Handelflådens Velfærdsråd: Film and news by demand - fra DVD til digital Virksomhedsforum: Væk med bøvlet!.14 Nyt fra Udligningskontoret: Pensionsordninger og kompensation..16 Nyt fra Seahealth: Arbejdsmiljø på tegninger Nyt fra Shipowners.dk Forsiden M/V Accomplisher på opgave i havvindmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland. Foto: Søren Kitaj Redaktionen er afsluttet 12. november inden indgåelse af aftale om Finansloven Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Redaktion: Jakob Ullegård Direktør for Politik og Analyse mail: jul@shipowners.dk Søren Kitaj Kommunikationsrådgiver mail: kitaj@shipowners.dk ISSN: Bestyrelsen for Rederiforeningen af 2010: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA A/S Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M.H. Simonsen ApS Managing Director Jens P. Buchhave Terntank Rederi A/S CEO David Kristensson Northern Offshore Services Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Med ved bordet Det handler om at sidde med ved bordet, når der bliver truffet beslutninger. Det kunne lyde som starten på en forklaring af, at vi i rederiforeningen anbefaler et JA ved afstemningen den 3. december. Det er det nu ikke, så de begrundelser må du finde andetsteds i bladet. Næ, indledningen handler i stedet om, hvordan vi som dansk rederierhverv efter min mening bør positionere os, når det kommer til en række af de store emner for vores erhverv. Her tænker jeg især på diskussioner om klima og miljø, som uafvendeligt påvirker os både på den korte og den lange bane. Og selv om det kan være besværligt, så skal vi være en del af løsningen også på dette område. For det giver muligheder. Et eksempel: Efter at indførelsen af stramme regler til brugen af svovlfattigt brændsstof i SECA-området blev vedtaget, så har vi arbejdet for en fornuftig implementering. Her er vi i brede kredse lykkedes med at skabe et øget fokus på håndhævelse. Håndhævelse er nemlig helt afgørende for, at danske rederier som overholder reglerne ikke stilles ringere i konkurrencen. COP21 med/uden søfart En af decembers store begivenheder bliver COP21 fra Paris. Pt. er der tekstbidder inde om skibsfart i den aftale, som gerne skal indgås. Det vil i fald betyde, at der sættes en proces i gang, som skal tage hånd om søfarten. Uanset om den del af teksten er med eller ikke, så er det væsentligt, at vi også på dette område er med til at møde udfordringerne. For der er nok af politiske aktører, som hellere end gerne vil sætte erhvervet på sidelinjen, så de i ro og mag kan lave regulering. Den tilgang vil næsten helt sikkert skade skibsfarten. Vi bør fra rederside fortsætte med at være i dialog for at tænke i løsninger. De skal nemlig både adressere udfordringerne og samtidig have en karakter, som giver mening og ikke gør det umuligt at drive forretning. Derfor skal vi være en aktiv del af debatten. Ikke kun for os selv, men også for det globale samfund. Sandheden er nemlig, at med et voksende behov for samhandel, så er skibsfart den klart mest klimarigtige vej til at møde efterspørgslen efter varer på tværs af globen. Vi ved, at de første skibe på ulovlig heavy fuel er fanget af kontrollen i Danmark, hvilket vil skærpe disciplinen blandt de øvrige. Der skal være styr på håndhævelsen inden for SECAområdet. For når reglerne for svovl-emission om nogle år strammes globalt, bliver ordentlig håndhævelse en kæmpe udfordring, og vi får brug for at trække på alle gode erfaringer. Igen er det væsentligt, at vi holder et konstruktivt spor, så vi kan være med til at påvirke udviklingen. Jakob Ullegård Direktør 3

4 Medvind til og fra havvindmølleparker Medlems portrættet Af Søren Kitaj Northern Offshore Services har på få år opnået stor succes med at sejle teknikere til og fra havvindmøller i Nordeuropa. Først J15, så K17 og til sidst M07. Kaptajn Mikael Jansson og hans makker på M/V Accomplisher Oskar Hermansson er på fornavn med de 90 havvindmøller i Rødsand 2, der ligger syd for Rødby. De to sejler her nemlig dagligt som en del af den kontrakt, Northern Offshore Services har indgået med den tyske energigigant E.ON om leasing af to bemandede crew boats. I dag er det disse tre havvindmøller, der skal gennemgå planlagt vedligeholdelse og mindre reparationer. E.ON driver havvindmølleparken, som er etableret i 2010 og forsyner hustande med elektricitet. På hver af de tre turbiner skal to vindmølleteknikere fra E.ON sættes af. Nogle af de seks teknikere arbejder på den samme turbine hele dagen og bliver først samlet op kl. 18. I løbet af dagen er Accomplisher til stede i vindmølleparken som en del af E.ON s sikkerheds- og beredskabsplan. En kølig fornøjelse Mikael Jansson og Oskar Hermansson arbejder to uger ad gangen og sover i Rødby Havn om bord på skibet. De arbejder morgen til aften. Når teknikerne er sat i land ved 19-tiden, skal Accomplisher rengøres, vedligeholdes og tankes op til næste dag, så den er klar til afgang kl. 7. De lange arbejdsdage i to uger giver til gengæld to efterfølgende friuger. Det fungerer godt. Én uge ville næste være for lidt og tre uger for meget at være væk fra venner og familie, siger 36-årige Mikael Jansson, mens han lader autopiloten sejle Accomplisher for en stund. Nede i skibet sidder seks teknikere, som i løbet af den næste times tid bliver fordelt på tre havvindmøller sammen med værktøj og udstyr. CEO David Kristensson. Det kan blive koldt, selv om man klæder sig fornuftigt på. En del af vedligeholdelsen foregår dog inde i selve turbinen, hvor man ikke mærker vinden. Og om sommeren kan man endda være heldig at kunne sidde og spise den medbragte madpakke i solskin i toppen af turbinen, fortæller en af teknikerne. 4

5 Under dansk flag Rødsand 2 er kun én af mange opgaver for Northern Offshore Service, som har kontor i Kastrup og i Göteborg. Det svenske rederi blev etableret i 2008 af brødrene David og Michael Kristensson samt Martin Landström. Alle tre kommer fra entreprenørfamilier inden for skibsfart og har tæt tilknytning til den svenske ø Donsö, som har stærke maritime traditioner. Siden 2010 har Northern Offshore Service været drevet ud ad Danmark. Rederiets 20 crew-både alle under dansk flag er beskæftiget omkring havvindmølleparker i blandt andet Holland, Belgien og Tyskland, og rederiet har ca. 150 ansatte, de fleste til søs. Det er intet tilfælde, at Northern Offshore Service har slået sig ned i Danmark, fortæller CEO David Kristensson. Oprindeligt opererede rederiets skibe under UK-flag. I Danmark er den maritime klynge kommet meget længere end i Sverige. Vi er vældig glade for at være kommet ind i det danske system, der passer godt med vores værdier. Regelværket er på plads, og myndighederne har gode kundskaber og kan forstå aktuelle problemstillinger. Samtidig er rammebetingelserne i Danmark jo helt anderledes. Vi kunne ikke drive denne type virksomhed i Sverige, siger David Kristensson. Hvad er grunden til jeres succes? Vi har alle tre ejere en maritim baggrund, og Martin og jeg er skibsofficerer og kan selv sejle. Så vi kan så at sige bedriften, hvilket er en vigtig ting. Desuden har vi gennem vores netværk kunne ansætte en række meget dygtige folk, hvilket var afgørende i specielt begyndelsen. De første 30 personer, vi ansatte, var personer, vi kendte i forvejen for eksempel Mikael fra Accomplisher. På den måde kunne vi i ledelsen fokusere på andre områder og få en fordel, siger han. Der er et kolossalt vækstpotentiale inden for offshore vind. Man spår en tredobling af havvind frem mod Hvad er jeres ambitioner for fremtiden? Vores målsætning er, at vi skal have den stør- 5

6 Kaptajn Mikael Jansson i styrehuset på M/V Accomplisher. relse, som vores opgaver kræver. Vi behøver ikke være blandt de allerstørste, men vi skal være blandt de bedste. I begyndelsen tænkte vi, at 10 skibe var den gode størrelse. Nu kan vi se, at 20 skibe er mere rigtigt. Siden 2008 er vi vokset med 25 % årligt. Måske skal vi udvide flåde med 3 fartøjer årligt de næste år. Det handler om at følge med og det kan gå hurtigt. Hvad optager dig ellers i øjeblikket? Den tekniske udvikling er vældig fascinerende. Hvordan skal fremtidens fartøjer se ud? De er blevet større og ser anderledes ud, end da vi begyndte. Men hvad er den næste trend det er noget, vi går og kigger på. Samtidig er jeg optaget af, at vi hele tiden leverer best value for money. Vores ansatte skal være dygtige og skabe god stemning, hvor de arbejder. Der tror jeg, at vi er godt med man kan stole på os, siger David Kristensson, som siden foråret 2015 har været en del af bestyrelsen i Rederiforeningen af Årets grundlægger i Sverige Northern Offshore Services succes er ikke gået ubemærket hen i hjemlandet. I september blev rederiet tildelt prisen som Årets Grundlægger Sverige 2015, som uddeles af entreprenørnetværket Founders Alliance. Disse entreprenører har vist stort mod ved at satse og tage risici inden for en kapitalintensiv branche. De fortsætter med at udvikle nye koncepter og idéer inden for deres niche og bidrager derigennem til innovation, samfundsnytte og bæredygtighed for fremtiden. Ejerne af dette familieforetagende drives af passion og fællesskabsfølelse, og i kombination med gode marginer har virksomheden stort potentiale for at fortsætte med at vokse og udvikle sig, lød det bl.a. fra juryen. 6

7 Afstemning om retsforbeholdet - stem ja den 3. december! Af Rasmus Bebe og Søren Kitaj Den 3. december skal danskerne tage stilling til det danske forbehold overfor EU s retlige samarbejde. Rederiforeningen er ikke i tvivl. Vi støtter et ja den 3. december. Det gør vi ikke mindst, fordi vi ønsker, at Danmark fortsat skal være med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet gennem vores medlemskab af Europol. For et internationalt erhverv som skibsfarten er det klart en fordel. Det gælder i særlig grad i forhold til bekæmpelsen af menneskesmugling over Middelhavet, som er en væsentlig udfordring for rederierhvervet. Danske rederier oplever nemlig stigende problemer med bådflygtninge i Middelhavet. Frem til medio 2015 har danske fragtskibe allerede i 13 tilfælde reddet bådflygtninge, heraf fem gange på blot én uge i april. Europol spiller en stadig større rolle i bekæmpelsen af de kriminelle bagmænd, der sender migranter ud i faldefærdige både på Middelhavet. Det gør Europol bl.a. ved at koordinere de nationale politimyndigheders indsats. Fx ved udarbejdelse af strategiske analyser og ved etableringen af fælles efterforskningshold. Foreningen mener, at det er vigtigt med fortsat dansk deltagelse i Europol, så Danmark aktivt kan bidrage til at fastholde indsatsen mod blandt andet menneskesmugling og international organiseret kriminalitet som et prioriteret indsatsområde for Europol. Annonce fra shipowners.dk 7

8 Danish Maritime Days 2015 Af Søren Kitaj Som en del af Danish Maritime Days, blev der den 7. og 8. oktober afholdt et maritimt topmøde for godt 200 topledere, ministre, myndighedspersoner og eksperter fra hele verden. Emnerne var for eksempel bæredygtig vækst, fremtidens arbejdskraft og nye markeder, og selv om forummet blev afholdt i de nye krydstogtsterminaler, der ikke tale om nogen krydstogtsferie. Det fortæller formand for Rederiforeningen af 2010, adm. dir. i Esvagt Søren Nørgaard Thomsen, som var blandt de udvalgte deltagere. Skibsfarten har spurgt til hans oplevelser. Hvordan oplevede du at deltage på Danish Maritime Forum? Jeg synes, at det er et genialt koncept. Formen gør det virkelig interessant at deltage i, fordi der hele tiden sker noget nyt. Man sidder ikke samme sted ret længe, men bliver i stedet kastet ud i forskellige arbejdsgrupper på kryds og tværs, hvor man mødes med en hel masse personer med hver deres forskellige indgangsvinkler. Konceptet gør, at man er langt mere opmærksom, og det bliver dermed mere givtigt for både den enkelte men også det samlede output. Er der noget specielt, du har taget med dig hjem? Ja, flere ting. For det første må jeg sige, at udsigterne for vækst i den maritime verden og verden i det hele taget ikke lige frem er lyse. Jeg havde heller ikke selv de store forventninger til 2016, men baseret på eksperterne, som holdt indlæg på forummet, bliver der næppe heller noget at glæde sig over i Udsigterne er lidt dystre. Rederiforeningens formand Søren Nørgaard Thomsen (bagest til venstre) var blandt deltagerne på Danish Maritime Forum Foto: Ty Stange/DMD 8

9 Jeg sad desuden i en arbejdsgruppe, der talte om skibsværfter og innovation, og uden at jeg skal konkludere for meget på den baggrund, så var det slående for mig, at en del større rederier tilsyneladende har et meget lille fokus på at videreudvikle skibstyper og udvikle helt nye skibstyper. De køber så at sige hyldevarer i stedet for at drive innovation frem sammen med værfterne. I min verden, altså blandt offshore-specialskibe, er vi i hvert fald meget opmærksomme på, at det også er rederierne, der skal skabe den nødvendige innovation, når det kommer til skibsbygning. Hvad er forummets relevans for medlemmerne af 2010? Der er ikke noget direkte relevans for samtlige medlemmer, og forummet kan måske virke lidt højtravende og fjernt fra de daglige udfordringer, man har ude i de enkelte rederier. Men heldigvis har der jo været 80 andre arrangementer under Danish Maritime Days, og en pæn del af dem har handlet om mere jordnære maritime emner og har haft en høj grad af relevans for medlemmerne. TØF Havnekonference med fokus på markedstendenser og grøn omstilling Af Peter Olsen Den årlige havnekonference i Transport Økonomisk Forening (TØF), der blev afholdt den 5. oktober i Lindø Industripark som en del af Danish Maritime Days, satte markedstendenser og grøn omstilling på dagsordenen. Under temaet: Hvad kan de danske havne gøre for jer gav nogle af de ledende mægler-, shipping- og logistikfirmaer deres forslag til, hvordan havne og virksomheder kan skabe vækst gennem samarbejde. De konkrete virksomheder (Blue Water Shipping, Shipping.dk, Fredericia Shipping og Unifeeder) var også blevet bedt om at løfte sløret for deres strategiske vurdering af markedsudviklingen. Det førte til nogle interessante diskussioner med publikum, hvor en god del af de større danske erhvervshavne var repræsenteret. Dagen blev rundet af med spørgsmål og politisk debat mellem Rød Blok socialdemokraternes nye havneordfører, MF Lea Wermelin, og Blå Blok transport- og trafikordfører Kim Christiansen. Den politiske debat førte ikke til nye politiske løfter, men der er fortsat en interesse i at sikre de nødvendige infrastrukturinvesteringer, der kan understøtte fortsatte vækstbetingelser for Det Blå Danmark som helhed. AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen 9

10 Danish Maritime Days 2015 Mod en Nordsø uden grænser Af Søren Kitaj og Søren Enemark Såvel danske som udenlandske rederier i offshore-industrien efterlyser en ensretning af en række regulatoriske rammebetingelser, så det bliver de samme regler, som skibene skal følge, når de arbejder på de forskellige landes kontinentalsokler i Nordsøen. Erhvervets betragtninger understøttes af en kommende rapport, som DNV/GL har udarbejdet for Søfartsstyrelsen omkring de divergerende regelsæt på tværs af Nordsøen. Rapporten udkommer senere på året, men seniorkonsulent Simon Mockler fra DNV/GL fremlagde en række af rapportens anbefalinger til myndighederne under konferencen A borderless North Sea, der blev afholdt den 8. oktober som en del af Danish Maritime Days: I lyset af rapportens resultater bør der nedsættes en maritim Nordsø-arbejdsgruppe, som kan behandle og udarbejde en fælles ramme for det maritime offshore vind erhverv, lød det. Og det er ikke kun kravet til skibenes konstruktion og indretning, der er udfordringen for når det kommer til besætningens uddannelse, samt kvalifikationskrav og sikkerhedsuddannelserne for de personer som eksempelvis transporteres til offshore-enhederne, så er udfordringerne mindst lige så store. Her stilles der nemlig også forskellige krav til kvalifikationer og kurser m.v. Realiteten er, at rederierne rundt om Nordsøen løbende bliver udfordret, når de skal arbejde på andre landes kontinentalsokler. Dette skaber en unødvendig økonomisk og administrativ byrde, når skibene opererer indenfor flere landes kontinentalsokler indenfor kort tid. Det er derfor vigtigt, at der sikres bedre og ensartede vilkår ikke mindst idet der er en forventning om, at man frem mod 2020 vil se en tredobling af den nordeuropæiske offshore vind-kapacitet, siger Søren Enemark, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening. A borderless North Sea blev afholdt hos Blue Water Shipping i Esbjerg og var arrangeret af Danmarks Rederiforening, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte samt Søfartsstyrelsen og havde deltagelse af ca. 40 aktører fra industri og myndigheder fra henholdsvis Tyskland, Danmark og Storbritannien. Det overordnede tema for arrangementet var behovet for en ensretning af de forskellige regelsæt, som offshore skibene skal følge, når de arbejder på de forskellige landes kontinentalsokler i Nordsøen. JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax agency@jmb.dk Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion 10

11 Renoveringen af Hals Barre Fyr er nu afsluttet Hals Barre Fyr har gennem de sidste 2 år gennemgået en omfattende renovering både udvendig og indvendig. Renoveringsarbejdet har haft svære betingelser, men er nu afsluttet. Det historiske Hals Barre Fyr fra 1912, der ligger fem sømil øst for Hals, har længe trængt til en gennemgribende renovering, hvis ikke det skulle gå helt til grunde. Hals Barre er navnet på den lange sandbanke ud for Langeraks (den østlige del af Limfjorden) udløb til Kattegat. Fyret har i mange år advaret og dirigeret skibstrafikken, og det vil det nu kunne gøre i mange år frem. ECSA-seminar om offshore-skibsfart Torsdag den 12. november deltog Rederiforeningen af 2010 i et seminar i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Seminaret var arrangeret af den europæiske rederiforening ECSA og havde til formål at oplyse parlamentarikere og andre EU interessenter om den maritime off shore industri og dens økonomiske betydning for Europa. Der blev desuden stillet skarpt på de regulatoriske og markedsmæssige udfordringer, bl.a. Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk November 2015 Nr årgang Skibsfarten via indlæg ved foreningens næstformand Hans Schneider fra A2SEA. Seminaret var sponsoreret af den tidligere Konservative formand og nuværende medlem af Parlamentet, Bendt Bendtsen. Kort nyt Teknikere er ikke passagerer Kommissionen har tidligere meddelt, at man, såfremt et fartøj skulle anvendes til transport af mere end 12 serviceteknikere til eks. vindmøller, ville disse blive betragtet som passagerer. Skibet ville derfor skulle certificeres i henhold til passagerskibsdirektivet. Men nu har Kommissionen i forbindelse med gennemgangen af passagerskibsdirektivet anlagt en ny holdning til dette idet man nu mener, at sådanne serviceteknikere, ikke falder ind under definitionen som passagerer og at direktivet derfor ikke vil finde anvendelse for skibe som medfører sådanne personer. Med denne afgørelse kan der være udsigt til en mere smidig håndtering af de konstruktive regler for skibe, som medfører mere end 12 serviceteknikere. Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk Flere eksemplarer af Skibsfarten? Ønsker du fremover at modtage flere eksemplarer af Skibsfarten, fx til at distribuere til jeres ansatte til søs, så send en mail til: kc@shipowners.dk mærket Skibsfarten. Skriv gerne, hvor mange eksemplarer I modtager i dag, og hvor mange I fremover ønsker. 11

12 Film and news by demand - fra DVD til digital NYT FRA Handelflådens velfærdsråd Af Søren Sørensen, direktør Du kan ikke streame på åbent hav men det er tæt på Sømand du kommer næppe nogensinde til at kunne streame film, nyheder o.l. på åbent hav, med mindre du er tæt på land. Omkostningerne ved at etablere netværk, der er tilstrækkeligt rummelige, er for store i forhold til det begrænsede antal kunder, der er. Antallet af handelsskibe worldwide er ikke meget større end en mellemstor dansk provinsby. KVH mangeårig samarbejdspartner for Handelsflådens Velfærdsråd om leverancer af film kan nu tilbyde en løsning, der er næsten lig med streaming, så de søfarende kan få aktuelle nyheder dagligt, film og meget andet leveret via KVH s netværk og satellitter, som KVH lejer sig ind på. Kort fortalt og uden at gå i tekniske detaljer handler det om, at der monteres en antenne tilsluttet hardware og en server om bord på skibet. Til denne server leverer KVH nyhedskanaler på forskellige sprog, film, musik, sportskanaler, krimiserier og næsten alt, hvad hjertet kan begære af underholdning. Og det leveres faktisk med kun få timers forsinkelse, så det er tæt på streaming. Og det gøres vel og mærke, uden at det belaster skibets båndbredde og muligheder for at indhente informationer til operationel brug så som vejrtjeneste, søkort, kommunikation med rederiet o.a. KVH præsenterede løsningen, Mini VSAT Broadband 2.0, på et møde med repræsentanter fra Norden, DFDS, A2Sea, Nordic Tankers, Lauritzen Kosan, Erria/Teekay og Søfartens Ledere i Handelsflådens Velfærdsråd, som havde taget initiativ til mødet med rederierne og præsentationen. Fordi adgang til nyheder og underholdning er væsentlige emner for de søfarendes velfærd, som både direktør Søren Sørensen, Velfærdsrådet, og Mark Woodhead, KVH, understregede. Direktør Søren Sørensen orienterede om de seneste initiativer fra Velfærdsrådet. Bl.a. om flytteplanerne til Rødovre, hvor Velfærdsrådet og Seahealth rykker sammen i december. Kontrol med forbruget David Tropp Hag, KVH, præsenterede den nye løsning, som også åbner mulighed for individuelle løsninger. KVH kan styre udbuddet efter det enkelte skibs ønsker og behov. 12

13 Mark Woodhead (t.v.) og David Tropp Haag fra KVH demonstrerede de nye teknologiske muligheder for at holde sig opdateret med nyheder fra hjemlandet, selv om man befinder sig midt ude på det blå ocean. Skibets kaptajn eller rederiet kan herudover styre, hvem der skal have adgang til hvad, og hvor stort et forbrug det enkelte besætningsmedlem råder over. Systemet kan sættes, så det udsender advarsler, når man er ved at nærme sig grænsen for sit forbrug. Systemet kan også sættes op, så film, nyheder og underholdning kun leveres til fælles skærme. Som et eksempel: Et rederi eller skib køber et antal gigabytes pr. måned fordelt på nyheder, film, musik e.a. Det enkelte besætningsmedlem tildeles herefter et antal megabytes, som han/hun selv kan disponere over blandt de emner, der er hentet ned til serveren. Eller at der kan leveres et antal bytes til de fælles skærme, så man bruger mulighederne i fællesskab. Dermed får man samtidig overblik over økonomien. Muligheden løser også det moralske dilemma, nogle har stået i ved at vise DVD-film uden rettigheder til at vise dem offentligt. Alt, hvad der leveres fra KVH, har man lov til at vise offentligt om bord uden at komme i konflikt med rettighedshaverne. KVH har således købt rettigheder til at vise filmene i 12 måneder, hvorefter de fjernes fra skibets server. Økonomi Repræsentanterne fra rederierne ønskede naturligvis også at høre lidt om priser. De er afhængige af den løsning, man vælger både med hensyn til hardware og indhold. Mellem og $ for installation af antenne, hardware, server m.m. Herefter afhænger prisen af den pakke og den hastighed op til 4 Mbps, man vælger, men KVH er åben for dialog, som Mark Woodhead udtrykte det. 13

14 Virksomhedsforum: Væk med bøvlet! Af Søren Kitaj Oplever du unødvendigt og irriterende bøvl, som tager al for meget tid? Tid som du kunne bruge på at skabe mere vækst i din virksomhed. Rederiforeningen sidder med i Virksomhedsforum, som peger på områder, hvor danske virksomheder oplever administrative byrder. Underdirektør Jacob K. Clasen opfordrer alle medlemmer til at kontakte foreningen, hvis de har udfordringer, som forummet bør kigge på. Hvorfor er Virksomhedsforum en god idé? Det rigtig gode ved virksomhedsforum er, at hvis man som enkeltperson, virksomhed eller organisation kommer med et bare nogenlunde velgrundet forslag til fx en ændret procedure, så bliver myndighederne tvunget til at forholde sig til forslaget. Det foregår sådan, at vi i forummet som består af en række organisationer og virksomheder behandler listen over indkomne forslag til hvert møde. Hvis vi i fælleskab vurderer, at en idé til en ændring er god, bliver den sendt videre til de ansvarlige ministerier, som SKAL forholde sig til forslaget. Ministeriet kan enten gennemføre forslaget, gennemføre det delvist eller afvise det. Uanset hvad, skal de redegøre for deres valg. Så der er ikke tale om en syltekrukke eller et show off, men et meget konkret og anvendeligt forum til at gøre dagligdagen lettere for danske virksomheder. Regeringen har en ambition om at lempe byrderne for erhvervslivet og har sat sig som mål at spare danske virksomheder for 3 mia. kr. ved at luge ud i myndighedspålagte ting som dokumentation, meldeformaliteter, ansøgningsog kontrolprocedurer og så videre. Underdirektør Jacob K. Clasen repræsenterer skibsfarten i Virksomhedsforum. 14

15 Hvad er Rederiforeningens rolle? Jeg sidder med i forummet sammen med ca. 20 andre personer fra bl.a. organisationer og virksomheder. Så vi har gode muligheder for at bære forslag fra medlemmerne igennem, og vi kan på rederierhvervets vegne komme med idéer til forenklinger. Hvad skal man som medlem gøre, hvis man har en mulig sag for Virksomhedsforum? Så kan man ringe til mig eller sende en mail (tlf , mail: jc@shipowners.dk). Så kan vi tage en snak omkring, om det er noget, der vil passe ind i forummet, og vi kan hjælpe med at udforme forslaget. I mange tilfælde vil det også være foreningen, der sender forslaget ind, men det er ikke afgørende, hvem der er afsender. Det afgørende er, at få forslaget bragt i spil og behandlet. Hvilke problematikker kan man tage op? Intet er principielt for småt. Hvis noget kan lette en administrativ byrde eller på anden vis er goddag mand økseskaft, så skal man endelig spille ind. Forslag, der kun berører ganske få virksomheder, kan sagtens komme igennem. Lige nu kigger vi fx på kontrol af sandsugere. For at det givne rederi kan være i en refusionsordning, skal de føre et minutiøst og yderst tidskrævende tidsregnskab for, hvornår skibet udfører hvilke opgaver, lige som rederiets indberetninger bliver kontrollet meget grundigt. Måske kunne man ændre metoden ikke selve reglen så det ikke er så tidskrævende for virksomheden af leve op til lovgivningen, lige som kontrollen kunne være mere stikprøvebaseret. Det handler om at finde den rette balance med lovgivningen. Mange regler giver jo god mening, når man indfører dem. Men over tid finder man måske ud af, at man kan gøre det smartere, eller at udviklingen har gjort en regel overflødig. Det kan også være, at man giver den samme information til flere myndigheder, eller at forskellige regler modstrider hinanden. Hvad er forskellen på at komme med en forslag til Virksomhedsforum og på at komme med et forslag, der kan indgå i den kommende maritime vækstplan? Tommelfingerreglen er, vækstplanen handler om at ændre substansen i reglerne. Det kunne fx være regler for, hvor mange udgange der skal være i et maskinrum på et skib, en skattelettelse eller et ønske om flere danske ambassader i verden. Virksomhedsforum handler i højere grad om at ændre procedurer, som kan gøre det lettere at være virksomhed, uden at man nødvendigvis ændre selve lovgivningen. Hvis man er i tvivl, skal man endelig kontakte os. Fakta om virksomhedsforum: Forummet blev nedsat i 2012 og skal lette virksomheders administrative byrder og fjerne unødigt bureaukrati. Pr. 6. november 2015 havde forummet modtaget 488 forslag. 169 gennemføres, 172 gennemføres delvist, 69 behandles, og 78 gennemføres ikke. Medlemmerne i Virksomhedsforum for enklere regler kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder, eller er eksperter med viden om forenkling. Formand er Michael Ring, som til daglig er adm. direktør for Stelton A/S. Forslag fra Virksomhedsforum, er omfattet af et følg eller forklar -princip. Det betyder, at regeringen er forpligtet til enten at gennemføre de initiativer, der bliver foreslået, eller at forklare, hvorfor man ikke gennemfører initiativer. Læs mere på: 15

16 Pensionsordninger og kompensation Af Simon Wognsen, kontorchef Arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger: Pensionsordninger, der er oprettet som et led i dit ansættelsesforhold, er ikke kompensationsgivende! Disse pensionsordninger er enten aftalt mellem arbejdsmarkedets parter eller etableret af din arbejdsgiver, og indbetalingerne er indberettet til SKAT som arbejdsgiverordninger uden fradragsret. Dette vil du kunne se under dine Personlige skatteoplysninger på SKATs TastSelv. Privattegnede pensionsordninger: Indkomst-/skatteåret går fra d. 1. januar til d. 31. december, hvorfor mange DIS søfarende viser interesse for private pensionsordninger sidst på året, idet skatteværdien af indbetalingen altså kompensationen kan blive udbetalt over én eller to gange via lønnen som a conto kompensation. Hvis du beslutter dig for at oprette en pensionsordning eller allerede har gjort det, er der flere regler, som har indflydelse på selve kompensationsudbetalingen. NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Eksempler på kompensationsudbetalinger (2015): 1. Du indbetaler kr. på en privat ratepension, og du har kun DIS indkomst og er ansat hele indkomståret. DIS indkomsten udgør kr., og du vil være berettiget til en kompensationsudbetaling på kr. 2. Du indbetaler kr. på en privat ratepension, og du har kun DIS indkomst og er ansat hele indkomståret. DIS indkomsten udgør kr., og du vil være berettiget til en kompensationsudbetaling på kr. 3. Du indbetaler kr. på en livsvarig livrente med en indbetalingsaftale på 10 år eller mere, og du har kun DIS indkomst og er ansat hele indkomståret. DIS indkomsten udgør kr., og du vil være berettiget til en kompensationsudbetaling på kr. På vores hjemmeside kan du under Download finde et udmærket beregningsprogram, som kan hjælpe dig med flere beregninger, og du er altid velkommen til at kontakte kontoret. Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk 16

17 Ratepension eller Ophørende livrente Når du indbetaler i 2015 Hvis du selv opretter pensionskontoen, kan du indbetale og fradrage op til kr. Husk at en arbejdsgiverordning går forud, og der derfor samlet makimalt kan indbetales kr. Når du får pensionen udbetalt Du betaler indkomstskat, men ikke AM-bidrag af udbetalingerne. Din skattesats afhænger af din årlige indkomst, som kan indeholde meget andet end din pensionsopsparing fx efterløn. Livsvarig livrente Når du indbetaler i 2015 A/ Indbetalingsaftale mindre end 10 år: Hvis du selv opretter livrenten, kan du indbetale og fradrage op til kr. (opfyldningsfradraget). Hvis du selv opretter livrenten og indbetaler mere end kr. skal fradragene fordeles over 10 år. Hvert år kan du dog fradrage op til opfyldningsfradraget. Hvis du får din arbejdsgiver til at stå for indbetalingen til din livrente, er der fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales. B/ Indbetalingsaftale på 10 år eller mere Privat eller arbejdsgiver der er fuldt fradrag for beløbet, når det indbetales. Når du får livrenten udbetalt Du betaler indkomstskat, men ikke AM-bidrag af udbetalingerne. Din skattesats afhænger af din årlige indkomst, som kan indeholde meget andet end din pensionsopsparing fx efterløn. Aldersopsparing Når du indbetaler i 2015 Du kan indbetale kr. og får ikke fradrag for indbetaling til aldersopsparing og derfor ingen kompensation. Når du får pensionen udbetalt Du skal ikke betale skat eller afgift når ordningen udbetales 17

18 Arbejdsmiljø på tegninger NYT FRA SEAHealth Af Jonas Licht, kommunikationsmedarbejder En god måde at få synliggjort udfordringerne på, konkluderer Niels Heegaard, Royal Arctic Line, efter grønlandsk debut for arbejdsmiljøtegninger. Tegninger siger mere end mange ord, og de kan være årsag til mange ord! Niels Heegaard fra Royal Arctic Line er positivt overrasket over den effekt, en stribe tegninger om arbejdsmiljø havde, da han præsenterede dem på et seminar i Nuuk for de maritime medarbejdere i rederiets bygdeservice. Tegningerne er udarbejdet af SEAHEALTH for at anskueliggøre, hvad et dårligt arbejdsmiljø kan få af konsekvenser på længere sigt. Positiv modtagelse Mandskabet på skibene, der betjener de grønlandske bygder, skal opgraderes til rederiets nye skibe, der er større end de nuværende og dermed omfattet ISM. I januar inviterede rederiet derfor til seminar om de nye betingelser på Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Center). Et par af dagene på det ugelange MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk seminar var helliget arbejdsmiljø, og det var her, tegningerne fik en vigtig rolle selv om de endnu ikke var officielt udsendt. - Vi fik lov at tyvstarte tegningerne. Og det var godt, for de flyttede efter min mening på holdningerne blandt besætningsmedlemmerne. Tegningerne fortæller meget klart og uden brug af mange ord, hvad det handler om, fortæller Niels Heegaard. - Det er jo ikke første gang, vi holder et seminar med arbejdsmiljø på dagsordenen. Og ofte står man i en situation, hvor man skal vride sin hjerne for at få sat forståelige ord på udfordringerne, og hvorfor man bør beskytte sig. Det klarer tegningerne med få ord, så begreber som risikovurderinger (APV) og near miss bliver let forståelige, fortæller han. Debatlyst Omvendt gav tegningerne anledning til mange ord. De blev nemlig delt ud gruppevis med en opfordring til at snakke om, hvad illustrationerne viser. Og det fik mundlæderet i gang med fortællinger om egne oplevelser, som igen satte gang i debatten i plenum. Tegningerne skabte, ifølge Niels Heegaard, en debatlyst omkring arbejdsmiljø, som ikke er set på tidligere års seminarer. Derudover skaber tegningerne forståelse for, hvordan Risikovurderinger (APV) kan være med til at skabe et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, der er en af forudsætningerne for at få et godt og langt arbejdsliv, så man ikke er nedslidt ved pensionsalderen. 18

19 Danmarks Rederiforenings Lægekontor Vi er en privat lægeklinik, der tilbyder lægeservice, herunder rejsevaccinationer og helbredsundersøgelser, til såvel erhvervskunder som privatpersoner. Kontoret er åbent mandag-fredag kl Telefontid mandag-fredag kl Læs mere på medicaloffice.dk Lægekontoret Amaliegade 33 (nedgang D) 1256 København K Telefon: /67 Mail: medicaloffice@shipowners.dk 19

20 Nyheder fra shipowners.dk September: Stort afrikansk vækstpotentiale for danske rederier De centrale og sydlige afrikanske lande vil de kommende årtier udvikle sig fra marginale markeder til mere væsentlige dele af den globale værdikæde, og hundreder af millioner mennesker kan dermed blive løftet ud ad fattigdom. Dansk skibsfart står klar til understøtte udviklingen og udvide forretningerne i Afrika, der allerede i dag spænder fra traditionel skibsfart såsom container, tørlast og olie til offshore-segmenterne. Der er ingen tvivl om, at der er et stort vækstpotentiale i Afrika, Selvom danske rederier har været til stede i Afrika i 100 år og har meget omfattende aktiviteter i Afrika, så har vi slet ikke set omfanget af kontinentets potentiale, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening. IMF anslår, at den central- og sydafrikanske økonomi samlet set vil vokse med mere end 5 % om året frem mod 2020, mens handlen vil stige i samme tempo. Dermed er der udsigt til en fordobling af det central-og sydafrikanske transportbehov inden for de næste 14 år. Kontinentet står i forvejen for ca. 10 % af danske rederiers samlede aktivitet. September: Det skal ikke kunne betale sig at snyde med svovl Oktober: Rederierne udfører en kæmpe opgave i Middelhavet Den 1. januar 2015 har skibe, der sejler i bl.a. Nord- og Østersøen samt i Den Engelske Kanal, skulle nedsætte mængden af svovludledning med hele 90 %, sådan at den luft vi alle indånder, bliver renere og sundere. Men reglerne kræver international håndhævelse, så det ikke bliver økonomisk attraktivt at snyde. Medierne peger lige nu på en helt central problematik om håndhævelse af svovlregler. De danske rederier er enige i behovet for beskyttelse af miljø og sundhed, og har bakket op om indførelsen af de nye svovlkrav. Men der er mange penge at spare på at snyde, og derfor er effektiv international håndhævelse af reglerne helt afgørende. Ellers forsvinder gevinsten for miljø og sundhed samtidig med at lovlydige rederier stilles i en urimelig konkurrencesituation, hvor de taber til dem, der snyder, siger chefkonsulent Jesper Stubkjær, Danmarks Rederiforening. Handelsskibe har alene i 2015 reddet over flygtninge op af Middelhavet over af dem af danske skibe. Derfor vil en række medlemmer af Europa-Parlamentets transportudvalg nu udbetale kompensation til rederierne. Men det er den helt forkerte vej at gå, mener både Danmarks Rederiforening og den europæiske rederiforening ECSA: Søfolk redder mennesker, der er i nød på søen, uanset om det er i Middelhavet eller andre steder i verden. Vi hjælper gerne nødstedte på havet, men handelsskibe må ikke blive en del af selve løsningen på bådflygtninge-situationen. Det er en opgave for staterne, ikke for rederierne. Hvis man indfører en eller anden form for kompensation eller erstatning, gør man det arbejde kommercielt, og det hjælper hverken de nødstedte, eller rederierne siger underdirektør Maria Bruun Skipper, Danmarks Rederiforening. 20

21 Oktober: Folketinget udvider tonnageskatten, men rykker ikke på nettoløn Et nyt lovforslag om en udvidelse af tonnagebeskatningen blev bakket meget bredt op i Folketingssalen den 29. oktober. Udvidelsen blev suppleret af klart signal fra regeringen om, at man gerne ser en udvidelse, som også inkluderer DIS-beskatning for skibene, men mangler finansieringen. Intentionen blev bakket op af den øvrige blå blok, og Konservative nævnte specifikt, at netop den udvidelse er et absolut hovedkrav i de aktuelle forhandlinger om finansloven. Forslaget er en genfremsættelse af SR-regeringens forslag, som er udvidet med aktiviteter indenfor konstruktion og reparation udført af skibe på olie/gas offshore-installationer uden for dansk sokkel. Under debatten var der opbakning fra en bred skare af partier, som talte både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Liberal Alliance, Konservative og selvfølgelig regeringen selv ved Venstre. Oktober Afskedsreception for Michael Wengel-Nielsen Michael Wengel-Nielsen, der tidligere gennem en årrække har været sekretariatsleder for Rederforeningen af 2010, er gået på pension efter 31 års indsats for dansk skibsfart. Han sagde farvel ved en afskedsreception i Rederiforeningen fredag den 23. oktober. Oktober: Statsbesøg med markant maritimt spor To stolte søfartsnationer mødtes, da det danske kongehus var på officielt statsbesøg hos den indonesiske præsident Joko Widodo. Derfor rummede statsbesøget også et markant maritimt spor, med konferencer og møder mellem erhverv og myndigheder fra de to søfartsnationer. Indonesien er strategisk placeret i det Sydkinesiske Hav mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet, som er forbundet ved Malaccastrædet. Skibstrafikken gennem strædet er det travleste i verden med mere end daglige afgange. Den nye indonesiske regering har fremlagt en ambitiøs vision om at blive en global maritim stormagt. I dag er Indonesien verdens 22.-største søfartsnation målt på opereret tonnage, Danmark er nr. 8. læs flere nyheder på 21

22 Nyheder fra shipowners.dk November: Beskæftigelsen stiger i Det Blå Danmark Selvom hele det globale maritime marked er under hårdt pres i disse år, er det alligevel lykkedes de danske rederier at hæve det samlede beskæftigelsestal på danskflagede skibe og i danske rederikontorer marginalt med knap 1 % fra 2014 til i år. Samlet set beskæftiger rederierne personer. Tallet dækker over ca ansatte i rederikontorerne og ca ansatte til søs. Heraf er ca. 45 % danske, 20 % europæiske og 35 % fra 3. lande. Oktober: Søren Enemark ny i Danmarks Rederiforening Danmarks Rederiforening har styrket organisationen med Søren Enemark, som de seneste 12 år har været ansat i Søfartsstyrelsen. Søren Enemark er ansat i afdelingen Sikkerhed, Sundhed, Miljø og Innovation pr. 1. oktober og kommer blandt andet til at beskæftige sig med tekniske rammebetingelser, herunder arbejdsmiljøforhold om bord på skibe og bemandingsmæssige vilkår i forhold til særligt offshoreindustrien. Det der gør mig allermest glad er, at antallet af studerende stiger. I alt beskæftiger og lønner de danske rederier mere end studerende, som får den nødvendige sejltid, og vi ser markant flere trainees ude på rederikontorerne. Det er vigtigt, for at vi kan blive ved med at udvikle dansk skibsfart. Når vi så samtidig tager de benhårde markedsvilkår i betragtning, må vi konstatere, at dansk søfart står stærkt, siger direktør Anne W. Trolle, Danmarks Rederiforening. Antallet af danske studerende er steget med næsten 11 % til 853. Herudover beskæftiger rederikontorerne mere end 250 trainees en stigning på 30 % siden Samlet udgør beskæftigelsen i Det Blå Danmark nu personer. Opgørelsen Skibsfarten i tal fra Danmarks Rederiforening viser også, at den danske handelsflåde aldrig har været større. Sørens arbejdsområder kommer bl.a., til at være offshore, health and safety, samt at varetage danske rederes interesser i IMO og EU. 22

23 November: Vejen til vækst er også blå Det er ikke kun Det Blå Danmark, som kan bidrage til at løse Danmarks vækstudfordring. Derfor har Danmarks Rederiforening allieret sig med fire andre eksportorienterede erhverv for at sætte fokus på veje til at øge eksporten. Udenrigsminister Kristian Jensen kvitterede mandag den 9. november eftermiddag for initiativet, alt imens adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, fra scenen glædede sig over, at regeringen fortsat havde fokus på sektorspecifikke vækstplaner. Det var en fyldt sal på Christiansborg, hvor en bred vifte af erhvervsinteresser, NGO er og ikke mindst repræsentanter for myndighederne brugte eftermiddagen på at tænke i ny vækst. Scenen blev allerede sat fra morgenstunden, hvor Fem styrker for Danmark blev lagt frem af organisationerne Dansk Energi, HORESTA, Landbrug & Fødevarer, Lægemiddelforeningen samt Danmarks Rederiforening. De fem organisationer blev alle gået på klingen for at give konkrete svar på, hvordan man fra de respektive erhvervs side kunne bidrage til at løse Danmarks vækstudfordring. November: Konferencen om blå vækst på Christiansborg Konferencen den 26. november, som bliver åbnet af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, sætter fokus på, hvordan Det Blå Danmark klarer sig globalt i den maritime verden, og hvordan vækstpotentialet kan sikres gennem uddannelse og forskning. Politiske faktorer vil blive belyst, som har indflydelse på Det Blå Danmark i mange år fremover. Det er 5. gang, Danmarks Rederiforening, i samarbejde med CO-industri og Danske Maritime, afholder en maritim konference, hvor Det Blå Danmarks styrker bliver fremhævet og diskuteret, og som skal medvirke til at skabe de helt rigtige vækstbetingelser i erhvervet for hele lande. November: Øget kystvagtssamarbejde styrker sikkerheden i Arktis Det er historisk, når landene i Arktisk Råd, der udover Kongeriget Danmark består af USA, Canada, Rusland, Norge, Finland, Sverige og Island nu indleder et kystvagtsamarbejde i det enorme, og meget følsomme arktiske område. Kystvagtsamarbejdet, kaldet Arktisk Kystvagtsforum, omfatter søredning (SAR) og havmiljøberedskab. Landene forpligter sig til at udveksle oplysninger og efterretninger, og finde fælles løsninger på indsatsen i det arktiske område et arbejde der kun kan lade sig gøre, hvis man samarbejder på tværs af nationerne, mener chefkonsulent, Morten Glamsø, Danmarks Rederiforening. Se programmet og hvordan du tilmelder dig på shipowners.dk. læs flere nyheder på 23

24 Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Mærkaten kan fåes ved henvendelse til: Marstal Søfartsmuseum Pris kr. 5,00 pr. stk. info@marmus.dk Tlf Dansk Søforsikring G/S Folehavevej 3 DK-9000 Aalborg T: Claus H. Løkke Direktør M: mail: loekke@dsgs.dk mail: cloekke@ngsf.dk Svend Flyvbjerg Formand M: mail: hs.fl yvbjerg@stofanet.dk Kompetencer indenfor forsikring af tankskibe, tørlastskibe og supply skibe mv. Formidles ved direkte dialog med Lloyds syndikaterne som står bag vor reassurance program.