Fastetiden er en tid, hvor man forbereder sig på at tage imod påskens glædelige budskab om kødets opstandelse og det evige liv.

Transkript

1 Fastelavn. Søndag den 2. marts er det fastelavns søndag. Har du prøvet at klæde dig ud, lave en raslebøsse g gå ud g synge Fastelavn, er mit navn hvis jeg ingen bller får, så laver jeg ballade? Og når man så har sunget, håber man, at de der br i huset giver fastelavnsbller, slik eller penge - ellers har man j sunget, at man vil lave ballade Og vidste du fr resten m fastelavnsris at: - i meget gamle dage blev ngle børn pryglet langfredag med ris, altså tynde grene, fr at de skulle mindes m Jesu lidelser. - Senere i 1800-tallet begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris med papirblmster, katte strke g andre ting bundet i. Ja, det har de fleste af jer sikkert prøvet. Vidste du at: - fastelavns søndag altid falder 40 dage inden påske g syv uger før påskedag? - fastelavns søndag indleder en fasteperide. - i gamle dage spiste man ikke luksusmad,i fasteperiden. Det er kød, æg, hvidt brød m.m. - før man begyndte at faste, spiste man gdt, bl.a. fastelavnsbller - fastelavnsris blev brugt til at rise unge piger med fr at sikre frugtbarhed på gården det kmmende år - karneval betyder farvel til kødet carne=kød g vale=farvel I middalalderen kaldte man fastelavnssøndag g fastelavnsmandag fr flæskesøndag g flæskemandag. De t dage skulle man spise gdt med kød, før fasten begyndte m nsdagen. Tirsdagen blev kaldt fr hvide tirsdag. Hvide tirsdag var sidste dag med hvidt brød inden fasten. Derfra kmmer traditinen med fastelavnsbllerne, sm er bagt af hvidt mel. I gamle dage gik det ud ver levende dyr, når man slg katten af tønden Derfr hedder det, sm det gør. I dag putter man heldigvis kun slik g den slags i tønden. I faste-tiden hører man i kirken m dengang, Jesus blev døbt. Senere fastede Jesus 40 i dage i ørkenen, hvr djævelen km g fristede ham. Djævelen ville have Jesus til at frvandle sten til brød, men Jesus sagde, at mennesket ikke kun lever af brød, men af hvert rd, der udgår fra Guds mund. Fastetiden får s til at huske på dengang, Jesus fastede g blev fristet g måtte bruge sin styrke på at md-stå fristelsen. Fastetiden er en tid, hvr man frbereder sig på at tage imd påskens glædelige budskab m kødets pstandelse g det evige liv. Fastelavns søndag, den 2. marts, er der børnehjørne i kirken. Gudstjenesten begynder kl Børn må meget gerne være udklædt i kirken Efter gudstjenesten er der kaffe, fastelavnsbller g varm kaka i kirkehuset. Alle er velkmne! Helle Just Jacbsen.

2 Den sidste aften inden den lange faste hldt man str fest. Ngle steder løb man fastelavn, dvs. flk festede g turede rundt i gaderne i en hel uge. Det kunne gdt larme g gå vildt fr sig, så myndighederne g kirken frsøgte at frbyde det. Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt frmme flk kunne endnu efter refrmatinen finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Frmålet var i bgstavelig frstand at minde børnene m Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, fr eksempel med papirblmster, katte g strke. Helle Bastrup Nye fastetraditiner på vej? Flkekirken pfrdrer ikke til faste. Mange steder ser man dg frsøg på at give de gamle fastetraditiner nyt liv. Fr det meste ved at den enkelte selv beslutter at give afkald på frbrugsvarer i fastens 40 dage. Det kan være alkhl, slik, kød eller TV-kiggeri. Genptagelsen af fastetraditinerne kan gså ses sm en reaktin md verfrbrug g md tendensen i tiden til at fkusere på det materielle g krpslige frem fr det åndelige. Faste Fastetiden er de fyrre dage før påske Fasten er periden mellem fastelavns søndag g påskeugen. Gennem tiden har der været frskellige frskrifter fr fasten. Faste i kirkens traditin handler dg aldrig m at sulte, men snarere m at undvære luksus. Fastetiden indledes med fastelavns søndag. I kirken hører man m Jesus dåb, sm i bibelen markerer begyndelsen på hans missin. Den missin, sm ender med hans krsfæstelse g død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvrdan Jesus efter sin dåb phldt sig i ørkenen i 40 dage, hvr han fastede, g blev fristet af djævelen, sm ville have ham til at skabe sten m til brød. Jesus afviser djævelens fristelse med rdene: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert rd, der udgår af Guds mund." Kirkeårets fastetid afspejler Jesus egen faste g fristelsestid, g symbliserer en åndelig styrkeprøve. Faste i kirken Frem til refrmatinen i det 15. århundrede var fasten en 40 dage lang bdstid, hvr man frberedte sig til påskens glædelige begivenhed ved at faste. Der har gennem tiden været frskellige frskrifter fr den kristne faste. De har fr det meste rettet sig md det, sm i periden var luksusvarer såsm kød, æg eller fint hvedemel. Frmålet med at faste har været en åndelig frberedelse til at tage imd påskens budskab. Faste Fastetiden er de fyrre dage før påske Fasten er periden mellem fastelavns søndag g påskeugen. Gennem tiden har der været frskellige frskrifter fr fasten. Faste i kirkens traditin handler dg aldrig m at sulte, men snarere m at undvære luksus.

3 Fastetiden indledes med fastelavns søndag. I kirken hører man m Jesus dåb, sm i bibelen markerer begyndelsen på hans missin. Den missin, sm ender med hans krsfæstelse g død. De efterfølgende fastesøndage tematiserer, hvrdan Jesus efter sin dåb phldt sig i ørkenen i 40 dage, hvr han fastede, g blev fristet af djævelen, sm ville have ham til at skabe sten m til brød. Jesus afviser djævelens fristelse med rdene: "Mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert rd, der udgår af Guds mund." Kirkeårets fastetid afspejler Jesus egen faste g fristelsestid, g symbliserer en åndelig styrkeprøve. Faste i kirken Frem til refrmatinen i det 15. århundrede var fasten en 40 dage lang bdstid, hvr man frberedte sig til påskens glædelige begivenhed ved at faste. Der har gennem tiden været frskellige frskrifter fr den kristne faste. De har fr det meste rettet sig md det, sm i periden var luksusvarer såsm kød, æg eller fint hvedemel. Frmålet med at faste har været en åndelig frberedelse til at tage imd påskens budskab. Fastelavn Fastelavn er festen før fasten. I dag frbinder vi fastelavn med udklædte børn g tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne gså fr vksne. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid sm frberedelse til påsken. Fastelavns søndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker hlder familiegudstjeneste g indbyder børnene til at kmme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsbller g slår katten af tønden. Flæskemandag g fastelavnsbller hvide tirsdag I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag g fastelavnsmandag fr flæskesøndag g flæskemandag. I de t dage skulle man frsyne sig gdt med kød, før fasten begyndte m nsdagen. Tirsdagen blev i Danmark kaldt fr hvide tirsdag. Det var den sidste dag med hvidt brød på brdet. Deraf kmmer traditinen med fastelavnsbller bagt af hvidt mel. Fastelavnsfesten er ptakt til den kirkelige faste g har rødder tilbage til tiden før refrmatinen i det 15. århundrede. På den sidste aften inden en 40 dages lang faste skulle der festes igennem. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne. Flere af skikkene stammer fra Amager, g blev sandsynligvis bragt til Danmark af hllandske familier, sm indvandrede mkring år Fastelavnen bredte sig til hele Nrden, g festen udviklede sig til at vare i flere dage. I by g på land "løb man fastelavn" en uge igennem. Myndigheder g kirker frsøgte at stppe de løsslupne løjer udført af støjende g fte berusede mennesker. Løsslupne løjer Vi slår stadig katten af tønden, selvm katten ikke længere er en levende kat. Dengang det var en levende kat, der måtte lægge krp til festlighederne, fik den dg lv at løbe, når bunden af tønden var slået ud. Anderledes var det fr gåsen, der gså blev slået på. Den måtte blive hængende, til hvedet var skilt fra krppen. At slå hvedet af gåsen var en af fastelavnsløjerne i gamle dage. Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke så uskyldige, sm vi kender dem i dag. Fastelavnsris g frugtbarhed En anden fastelavnsskik er piskning med riset. De ældste beretninger taler m, at det var karlene, der piskede pigerne med fastelavnsriset fr at sikre frugtbarhed den kmmende vækstsæsn. Dermed er frbindelsen knyttet til de gamle rmerske renselses- g frugtbarhedsfester, hvr kvinderne blev pisket fr at fremme frugtbarheden. Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt frmme flk kunne endnu efter refrmatinen finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Frmålet var i bgstavelig frstand at minde børnene m Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, fr eksempel med papirblmster, katte g strke. Helle Bastrup

4 Starup Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus tg de tlv til side g sagde til dem:»se, vi går p til Jerusalem, g alt det, sm er skrevet ved prfeterne m Menneskesønnen, skal pfyldes: Han skal vergives til hedningerne, g de skal håne ham, mishandle ham g spytte på ham; de skal piske ham g slå ham ihjel, g på den tredje dag skal han pstå.«men de fattede ikke nget af dette; det var skjulte rd fr dem, g de frstd ikke det, sm blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jerik, sad der en blind mand ved vejen g tiggede. Han hørte, at en skare km frbi, g spurgte, hvad der var på færde. De frtalte ham:»det er Jesus fra Nazaret, sm kmmer frbi.«da råbte han:»jesus, Davids søn, frbarm dig ver mig!«de, sm gik fran, truede ad ham fr at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, frbarm dig ver mig! Og Jesus std stille g befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kmmet derhen, spurgte Jesus ham:»hvad vil du have, at jeg skal gøre fr dig?«han svarede:»herre, at jeg må kunne se. Og Jesus sagde til ham:»bliv seende, din tr har frelst dig.«straks kunne han se, g han fulgte ham g priste Gud. Og hele flket så det g lvpriste Gud. Luk 18,31-43 Flg. Prædiken er af Hlger Skvenbrg: NIPRÆDIKENEn blind tigger. Hvad kan næsten være mere ynkeligt? Og alligevel er det en blind tigger, sm er helten i denne søndags prædiketekst i kirkerne. Eller rettere: Det er Jesus, der er helten. Han hjælper den blinde tigger g giver ham et nyt liv. Jesus gør ham rask, sa han kan se, g giver ham tren pa Gud, sa han takker ham. Men den blinde er "helten" i den frstand, at han søger hjælpen det rigtige sted. Nemlig ved at kmme til Jesus g bede m hans tilgivelse. Han ra ber Den blinde tigger råber til Jesus m hjælp. Det er ikke pænt at ra be pa ffentlig vej, g flk truer da gsa ad ham, fr at fa ham til at tie stille. Men han ra ber bare endnu højere: Jesus, frbarm dig ver mig. Han ved, at Jesus kan hjælpe g er den eneste, der kan. Og Jesus kan hjælpe med meget mere end den ydre skavank, at han ikke kan se. Han kan gsa hjælpeham med hans dybere behv: At han er en synder, sm har brug fr Guds tilgivelse helt gratis. Han har intet, men kmmer til Jesus g fa r alt. Vi kan lære meget af den ynkelige blinde tigger. Han er en helt. Prædikenteksten Jesus tg de tlv til side g sagde til dem: "Se, vi går p til Jerusalem, g alt det, sm er skrevet ved prfeterne m Menneskesønnen, skal pfyldes: Han skal vergives til hedningerne, g de skal håne ham, mishandle ham g spytte på ham; de skal piske ham g slå ham ihjel, g på den tredje dag skal han pstå." Men de fattede ikke nget af dette; det var skjulte rd fr dem, g de frstd ikke det, sm blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jerik, sad der en blind mand ved vejen g tiggede. Han hørte, at en skare km frbi, g spurgte, hvad der var på færde. De frtalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, sm kmmer frbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, frbarm dig ver mig!" De, sm gik fran, truede ad ham fr at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, frbarm dig ver mig!

5 Og Jesus std stille g befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kmmet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre fr dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se. Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tr har frelst dig." Straks kunne han se, g han fulgte ham g priste Gud. Og hele flket så det g lvpriste Gud. Lukasevangeliet 18,31-4 Læs alle søndagens tekster her. Bibelteksten er fra den autriserede danske bibelversættelse fra 1992 Det Danske Bibelselskab Hlger Skvenbrg, 13/02/2012 Fastelavnssldater Fra Wikipedia, den frie encyklpædi Traditinen med at gå fastelavnssldat er speciel fr det østjyske mråde. Fastelavnssldater besøger ved fastelavn hver gård g hvert hus i f.eks. et pastrat. I Tdbjerg-Mejlbypastrat ved Århus har man vidnesbyrd m fastelavnssldaterne helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. Men man mener den kan spres helt tilbage til midten af 1800-tallet, hvr den måske pstd under inspiratin af krigen med Tyskland i 1848 (Treårskrigen), hvr General Olaf Rye g hans sldater hldt til netp her på egnen. Frmålet med at gå sldat er at samle penge ind til den fest, sm afhldes fastelavnsmandag, g sm alle sklebørn i de besøgte husstande inviteres til. Festen begynder med indmarch, hvr hærene synger hver deres sange. Derefter er der tøndeslagning fr alle børnene, g resten af aftenen er der fest. Et eventuelt verskud fra festen deles ligeligt mellem årets sldater. Det er typisk børn fra klasse, der går sldat. Ved hvert hus eller gård, der besøges, synger hæren en sang fr beberne, sm så naturligvis frventes at lægge en skærv eller t i hærens kasse. Derefter synger sldaterne en takkesang g indbyder samtidig til festen. Og så går turen videre til næste hus på ruten. Fastelavn (Læs her m sitentice) Fra Wikipedia, den frie encyklpædi Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande sm fremføres i artiklen.

6 Ft af Baf d Mund ved Københavns Karneval i 2005 Karneval de Santa Cruz de Tenerife Mardi Gras i New Orleans, USA Karneval i Dunkerque, Frankrig

7 Karneval i Venedig, Italien Fastelavn i Wlfach, Tyskland Elferrat i Fastelavn, Tyskland Sambaskler i Ri de Janeir Fastelavn eller karneval er en fest, der på jrdens nrdlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren g fråret. Antikkens rmere fejrede det sejrende frår, g de gamle egyptere, når Nilen gik ver sin bredder g livets g årets cyklus startede frfra. [Kilde mangler] At klæde sig ud g slå til søren har alle dage været en del af livet, g til fastelavn blev muligheden ekstra str, idet masker g udklædninger fr en tid slettede de sciale skel i samfundet. Bnden kunne sidde ved samme brd sm greven eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en str del af fastelavnstiden, der virkede sm en ventil i en hverdag præget af strenge regler g hårdt arbejde. Karnevaler var kun fr vksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

8 Indhldsfrtegnelse [skjul] 1 Kirkens fastlæggelse af fasten 2 Fastelavn i Danmark 2.1 Slå katten af tønden 2.2 Fastelavnsris 2.3 Fastelavn er mit navn 2.4 Fastelavn rundt mkring i Danmark Amager Brnhlm Tikøb Vanløse Veksø Ærø Østjylland 3 Karneval i Danmark 4 Fastelavn g karneval i udlandet 4.1 Italien 4.2 Spanien 4.3 Tyskland, Rhinlandet 4.4 Schweiz 4.5 Brasilien En Blc 5 Eksterne henvisninger Kirkens fastlæggelse af fasten[redigér redigér wikikde] Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelvend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Karneval, carne vale, betyder pålatin farvel til kødet. Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste sm praktiseret indenfr næsten alle kristne trsretninger (prtestanter er sm hvedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød g i ngle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askensdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfr 49 dage før påskesøndag. Ved det kirkelige kncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvrnår påsken ligger. Ved kncilet år 600 blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken, g i år 1091 at der ikke skulle fastes på de seks søndage. Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kan gså kaldes est mihi, da den latinske messe begynder med disse rd. Den prtestantiske kirke har været mdstander af fastelavn g karneval. Efter refrmatinen i Danmark frsøgte den lutherske kirke igen g med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Prtestanter anså det sm en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige g verdslige autritet. Tidligere var karnevallet en langt

9 større trussel, end den er i dag, g den har være frygtet sm anledning til prør især hvr der var sult g misvækst. Fastelavn i Danmark[redigér redigér wikikde] Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå vldsmt til. På Amager rev man halsen af en phængt gås g slg katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag med hvedebrød g mad med mælk g askensdag med syndsfrladelse ved at få et krs tegnet med aske i panden før indgangen i kirken. Fastelavnssøndag kaldes quinquagesima fra det latinske rd fr halvtreds, de 50 dage før påskedag. Slå katten af tønden[redigér redigér wikikde] Det har været en udbredt flketr, at en by kunne slippe fr pest, hvis en srt kat blev slået ihjel. Derfr har katte levet livet farligt i hele Eurpa ved fastelavn. Den skulle i tønden, frdi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle fres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller gså kastedes de ud fra et kirketårn. I Danmark km de i en tønde indtil den blev slået i stykker g børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe g kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: ptter blev knust, fr at den døde ikke skulle gå igen. Pastr Hlm? itved på Mls fik i 1830'erne standset skikken med katten i tønden. Fastelavnsris[redigér redigér wikikde] Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges m mrgenen fastelavnssøndag til at vække frældre ved at slå på sengen g giver frugtbarhed. Tidligere risede man gså husdyrene på gården fr at give dem frugtbarhed. Det er den samme tr med at berøre en skrstensfejer, fr han er lykkebringer med sin kst/ris. Traditinen lever i Tyskland. Fastelavn er mit navn[redigér redigér wikikde] Raslen, hvr udklædte børn går mkring g tigger g synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er gså en fastelavnstraditin. De går rundt i nablaget g synger ved døren fr at få penge, fastelavnsbller eller slik, med en trussel i baghånden: Fastelavn er mit navn, bller vil jeg have. Hvis jeg ingen bller får, så laver jeg ballade. Bller p, bller ned bller i min mave. Hvis jeg ingen bller får, så laver jeg ballade. Fastelavn rundt mkring i Danmark[redigér redigér wikikde] Amager[redigér redigér wikikde] På Amager findes en meget lang traditin med fastelavnsptg til hest. Det besøger gårde g handlende, der byder på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, g

10 i Ullerup m nsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby g Ullerup er det stadig udelukkende mænd der deltager. Brnhlm[redigér redigér wikikde] Fastelavnsridning med tøndeslagning g ringridning er udbredt på Brnhlm. De brnhlmske rideklubber, der blev stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne. Tikøb[redigér redigér wikikde] I Tikøb har man et fastelavnsptg hvert år, sm minder lidt m fastelavnsptgene i Tyskland, selv m der ikke er lige så mange mennesker invlveret. Vanløse[redigér redigér wikikde] De seneste par år har der været traditin fr et strt anlagt fastelavnsptg i Vanløse i weekenden p til fastelavnsmandag. Veksø[redigér redigér wikikde] Veksø har en fastelavnsklub, sm gså laver fastelavnsptg. Ærø[redigér redigér wikikde] På Ærø er der traditin fr, at en flk af byens børn vækker hele byen, mens de synger m dagens indtagelse af fastelavnsbller fra kl. fem m mrgenen. Derudver er der traditin fr, at øens vksne bærer maske hele dagen,(primært fra aften, de går rundt i byen g kun de huse hvr der er lys uden fr må de gå ind i. Når man er kmmet ind skal værten gætte hvem der gemmer sig bag masken, under besøget indtages der ftes punch, værten har tre gæt. Inden man frlader huset skal masken falde før man går videre, hvis man ikke er blevet gættet.) Indtil de mødes til maskefald kl hvr alle masker falder. Østjylland[redigér redigér wikikde] Fastelavnssldater