UDKAST OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

Transkript

1 UDKAST OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 1

2 2 Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret indsats. Målet er at forbedre det fysiske, sociale og kulturelle miljø i et udsat kvarter. I København bliver et kvarter udvalgt til områdefornyelse efter socioøkonomiske og bygningsmæssige parametre. Der ses bl.a. på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og antallet af små lejligheder med basale mangler som toilet og bad i kvarteret. En områdefornyelse tager udgangspunkt i kvarterets ønsker og en række kommunale strategier, politikker og mål.

3 INDHOLD INTRODUKTION FORORD TEKNIK- OG MILØBORGMESTEREN FORORD FORMAND FOR STYREGRUPPEN OMRÅDEFORNYELSE I FUGLEKVARTERET FUGLEKVARTERET ST INDSATSOMRÅDE OMDANNELSE AF STÆREVOMRÅDET INDSATSOMRÅDE DET GRØNNE LØFT FUGLEKVARTERET ØST INDSATSOMRÅDE BYRUM INDSATSOMRÅDE SKOLEN SOM DYNAMO INDSATSOMRÅDE SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE FÆLLES INDSATSOMRÅDER I FUGLEKVARTERET ØST OG ST INDSATSOMRÅDE GRØNNE TAGE INDSATSOMRÅDE TRAFIKANALYSE INDSATSOMRÅDE FUGLEFRØ - EN BYLIVSPULE BYFORNYELSE - BEHOV OG MULIGHEDER SÅDAN ARBDER VI SÅDAN GORDE VI FREM MOD KVARTERPLAN DEN VIDERE PROCES EFTER KVARTERPLANEN ER GODKENDT OMRÅDEFORNYELSERNES ORGANISERING SAMARBDE OG PARTNERSKABER KOMMUNIKATION I FUGLEKVARTERET ØKONOMI FORANKRING - FRA INDSATS TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING EVALUERING

4 INTRODUKTION Kære Læser Du sidder med de endelige kvarterplaner for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest. Disse visionære og meget ambitiøse kvarterplaner er blevet til i samarbejde med lokale kræfter beboere, foreninger, skoler og erhvervsdrivende i Fuglekvarteret. Der er tale om kvarterplaner for to selvstændige områdefornyelser Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest. De to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have et fælles sekretariat, en fælles kommunal koordinationsgruppe og en fælles styregruppe. De to områdefornyelser omtales i dagligdagen med fællesbetegnelsen Områdefornyelse Fuglekvarteret, hvorfor dette navn også vil optræde her i kvarterplanerne. Fuglekvarteret Vest er afgrænset af Borups Allé, Hulgårdsvej, Frederikssundsvej og Mågevej. Indsatsområderne i Fuglekvarteret Vest er Omdannelse af Stærevejsområdet og Det grønne løft. Målet er at skabe bedre livskvalitet for områdets beboere og gøre det til et grønt og attraktivt kvarter at bo og opholde sig i. Fuglekvarteret Øst er afgrænset af Nordre Fasanvej og Hillerødgade mod syd, Borups Allé og Hulgårdsvej mod vest og Frederikssundsvej mod øst. Indsatsområderne i Øst er Byrum, Socialøkonomisk vækstzone og Skolen som dynamo. Områdefornyelsen vil med fl ere mødesteder skabe rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs, inddrage kvarterets skoler i arbejdet med at løfte kvarteret og tiltrække socialøkonomiske virksomheder. Samlet skal indsatserne dels vise nye veje for byudvikling og dels skabe alternative beskæftigelsesmuligheder for de udsatte grupper, der bor i og bruger kvarteret. Fælles indsatser grønne haver i himmelhøjde og bedre byliv De to områdefornyelser har tre fælles indsatsområder. Med en fokuseret satsning på Grønne tage er ambitionen at vise nye veje for, hvordan der kan skabes grønne tage i et eksisterende byområde og dermed bidrage til at nå Københavns Kommunens mål i klimaplanen fra En overordnet Trafi kanalyse skal føre til en trafi kal masterplan, der kan danne grundlag for bedre trafi kale forhold, og en fælles bylivspulje Fuglefrø skal inddrage borgerne og virke som katalysator for mere byliv i Fuglekvarteret. På de kommende sider beskriver vi indsatsområder og konkrete projekter i henholdsvis Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst. Det er under hvert projekt angivet, om det er fuldt eller delvist fi nansieret, dvs. om der skal arbejdes for at skaffe yderligere fi nansiering, om der allerede er fundet medfi nansiering eller om Områdefornyelse Fuglekvarteret selv afholder alle udgifter. Små fuglehuse markerer under hvert projekt, hvilke år det er aktivt. Herefter kan du læse, hvordan Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder, og hvordan beslutningerne bliver taget. Sammen med kvarterplanerne har Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejdet en investeringsredegørelse, der har som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udviklingspotentialerne i det nordvestlige København og inviterer bygningsejere, virksomheder m.fl. til et samarbejde om at udvikle Bispebjerg og Fuglekvarteret. Investeringsredegørelsen fi ndes som bilag til kvarterplanerne. Rigtig god læselyst! 4

5 FUGLEKVARTERET ST Nørrebro St. ØST 5

6 FORORD TEKNIK- OG MILØBORGMESTER Fuglekvarteret er en charmerende blanding mellem det rå industrikvarter, ny og gammel bebyggelse, små og store virksomheder. Der er hele syv skoler, Nordvestparken og ikke mindst en mangfoldighed af mennesker med drømme og ideer for deres kvarter. Fuglekvarteret er helt sit eget. Det skal vi holde fast i og bruge aktivt i de kommende års fornyelse. Områdefornyelse Fuglekvarteret er den første områdefornyelse, vi sætter i gang, efter at jeg sammen med de seks andre borgmestre i København har lavet én samlet politik for udsatte byområder. En styrke ved de områdebaserede indsatser er, at de har stor betydning for sammenhængskraften i byen. Politik for Udsatte Byområder prioriterer netop denne indsats, og lægger vægt på, at den kommunale drift i området er i top, så de udsatte områder kommer på niveau med resten af byen. For mig er det vigtigt, at alle københavnere, også i de udsatte områder, har de bedste muligheder for et godt storbyliv. Byrummet skal invitere til leg og bevægelse, og man skal have lyst til og føle sig tryg ved at færdes i byen. Et godt storbyliv kræver, at der er tidssvarende boliger med bad og toilet, indbydende mødesteder, muligheder for at deltage i fællesskaber og gode betingelser for en meningsfuld hverdag. Områdefornyelserne i Fuglekvarteret er en fantastisk mulighed for, at vi sammen kan give kvarteret et løft. Kvarteret har nogle sociale udfordringer, som Områdefornyelse Fuglekvarteret skal være med til at rette op på. Bl.a. er der en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet, og mennesker som har været på kant med loven. Nogle steder er kvarteret slidt, og der er områder, hvor kvarteret ikke hænger sammen. Ved at gøre byrummene mere indbydende, skabe nye mødesteder og muligheder for beskæftigelse skal vi gøre kvarteret mere attraktivt at bo og færdes i. Heldigvis er der mange ressourcer skoler, foreninger, erhvervsliv og lokale ildsjæle at trække på, som bliver helt uundværlige i fornyelsen af kvarteret. København er inde i en rivende udvikling. Vi byder velkommen til ca nye københavnere hver måned, og en række af byens kvarterer har allerede fået mærkbare løft. Fuglekvarteret skal være attraktivt for de mange nye københavnere, men også give dem der allerede bor i kvarteret en oplevelse af, at der bliver skabt fornyet liv i deres kvarter, samtidig med at de gode ting bliver bevaret eller styrket. Områdefornyelse Fuglekvarteret kommer til at styrke sammenhængskraften i kvarteret ved at skabe rammer for nye samarbejder og fællesskaber på tværs af beboere, foreninger, offentlige institutioner og private virksomheder. Det er mit håb, at der kommer til at ske mærkbare forbedringer, samtidig med at kvarteret bevarer sit særkende. Med en områdefornyelse, hvor vi lægger vægt på at høre og inddrage de nuværende beboere og brugere, er jeg sikker på, at det vil lykkes. eg håber og tror på, at Områdefornyelse Fuglekvarteret ved vejs ende har skabt nye frugtbare samarbejder, synlige fysiske resultater og nye stærke fællesskaber. Men også et pulserende byliv og nye tidssvarende boliger, der kan danne en solid ramme om Fuglekvarterets egenart og mangfoldighed. Rigtig god arbejdslyst! Ayfer Baykal Teknik- og Miljøborgmester 6

7 FORORD FORMAND FOR STYREGRUPPEN Så kom områdefornyelsen til Fuglekvarteret! eg er rigtig glad for, at vi nu har fået denne enestående mulighed for at give vores kvarter et løft. eg holder meget af kvarterets mangfoldighed og skæve og upolerede sider. Kvarteret rummer rigtig mange menneskelige ressourcer, ikke mindst syv skoler, nogle handlekraftige erhvervsdrivende og nogle få, men engagerede foreninger. eg glæder mig til, at vi nu får lejlighed til at skabe et endnu bedre kvarter med et stærkt fælles bånd. Kvarterplanerne er resultatet af en intens og inspirerende første fase i Områdefornyelsernes levetid. Kvarterets beboere og brugere har sammen lagt store kræfter i at udvikle ideer og formulere projekter, der kan løfte lige netop Fuglekvarteret. Gule post-its og løse ideer er blevet til reelle projekter, og snart kan vi se fremad mod arbejdet med at konkretisere og realisere projekterne. Mange har allerede givet deres mening til kende og vist deres interesse, så jeg er meget optimistisk med hensyn til det fremadrettede arbejde. Det bliver styregruppens opgave at sørge for, at projekterne kan være med til at skubbe en positiv udvikling i gang, og at projekterne afspejler kvarterets behov og ønsker bedst muligt. Vi vil arbejde for at skabe rammerne for holdbare fysiske forbedringer, og sammen med de lokale kræfter i kvarteret danne nye stærke fællesskaber. Styregruppen har en ambition om, at Områdefornyelserne skal realiseres med inddragelse af de lokale kræfter i området. Her er dialogen et vigtigt redskab, der skal sikre, at de berørte parter bliver involveret i forbindelse med udformningen af projekterne. At vi som eksperter på kvarteret bidrager, vil sikre at projekterne bliver udformet med respekt for kvarteret, og at der bliver skabt et reelt ejerskab. eg håber, at Områdefornyelserne kan være med til at styrke fællesskabet i kvarteret, men forhåbentlig også bidrage til at skabe arbejdspladser for lokale ledige. Processen og de positive resultater den kaster af sig, er med andre ord lige så vigtige som de færdige resultater. Det bliver en stor udfordring at få skabt forbedringer med positiv indfl ydelse på livet i Fuglekvarteret. Vi kommer til gå på kompromis og indimellem også lede efter nye veje. Men det skal også være sjovt, og jeg er sikker på, at de mange nye samarbejder og fællesskaber vil gøre det til en god oplevelse at være med i Områdefornyelse Fuglekvarteret lige meget om man ønsker at deltage i stor eller lille skala. Det er vigtigt, at vi husker på, at Områdefornyelserne ikke er isolerede indsatser. Kvarterplanens projekter lægger allerede nu op til en stor sammenhæng med målsætningerne i Udviklingsplanen for Bispebjerg/Nordvest og Bispebjerg Bydelsplan. Det bliver derfor styregruppens opgave at sørge for, at der også er sammenhæng med kommunens politikker og strategier, når kvarterplanens projekter skal realiseres. På styregruppens vegne vil jeg gerne takke alle, der har engageret sig i den første fase frem til, at vi nu har kvarterplanerne i hånden. eg synes, vi allerede er kommet et godt stykke vej. Det er mit håb, at endnu fl ere vil engagere sig i Områdefornyelserne i fremtiden, og at vi kan fastholde den samme gejst, som er blevet udvist indtil nu. Så er jeg sikker på, at vi kan skabe nogle fantastiske resultater i Fuglekvarteret. På vegne af styregruppen Finn Dyrby Hermansen Formand for styregruppen 7

8 OMRÅDEFORNYELSE I FUGLEKVARTERET Med Områdefornyelse Fuglekvarteret vil der blive skabt synlige fysiske aftryk i kvarteret og unikke samarbejder mellem de lokale kræfter. Men Områdefornyelse Fuglekvarteret er ikke en isoleret indsats. Fuglekvarteret er en del af København og af Bispebjerg bydel, og udviklingen af kvarteret er dermed også en del af både tidligere indsatser og nuværende politikker. Kvarterløft Nordvest igangsatte gode initiativer i perioden , som er værd at bygge videre på. Men det står klart, at områdefornyelserne i Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest er igangsat, fordi de to kvarterer har nye behov. Der bliver bygget metro ved Nørrebro Station, der kommer måske en letbane ud af Frederikssundsvej, og Bispebjerg Hospital er midt i en større omdannelse og udvidelse. BIBLIOTEKET på Rentemestervej er et kulturelt centrum og omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Ungdomshuset på Dortheavej og nye, kreative erhvervsvirksomheder skaber liv i bydelen, der også er præget af en række uddannelsesinstitutioner. Butikkerne på Frederikssundsvej har de seneste fem år ændret karakter og er i dag præget af en lang række butikker, der leder tankerne hen på varmere himmelstrøg. Der er fl ere indsatser i Bispebjerg bydel, der sigter mod at videreudvikle bydelens store potentialer. Desuden indskriver Områdefornyelse Fuglekvarteret sig i fl ere af kommunens nuværende politikker og initiativer. De vigtigste er: Metropol for mennesker Københavns Kommune vil være verdens bedste by at leve i. Byen skal være bæredygtig med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Denne overordnede vision for et bedre københavnerliv har tre hovedmål: Mere byliv for alle, 8 Flere går mere, Flere bliver længere. Med udgangspunkt i disse tre mål vil områdefornyelserne skabe et kvarter med et godt og rigt byliv, hvor kvarterets beboere deltager aktivt. Københavns Klimatilpasningsplan Københavns Kommune vedtog i 2012 en klimatilpasningsplan, der beskriver hvordan København kan blive verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025, og hvordan byen kan tilpasse sig de fremtidige klimaforandringer såsom større mængder nedbør, varmere vejr og deraf følgende øgede vandstande. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i alle fysiske tiltag bidrage til en bæredygtig udvikling ved at søge innovative løsninger, der gavner en generel begrønning af byen, og som ikke nødvendigvis skal være dyrere i drift. Specielt vil Områdefornyelse Fuglekvarteret søge løsninger for at fremme grønne tage i et eksisterende byområde. Politik for udsatte byområder Politik for udsatte byområder blev vedtaget af alle Københavns borgmestre i 2011 og defi nerer seks udsatte byområder i København. Fuglekvarteret er en del af det udsatte byområde i Bispebjerg. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil som del af denne politik arbejde med at løfte Fuglekvarteret, så det kommer op på Københavnerniveau. Med indsatsområderne Skolen som dynamo og Socialøkonomisk vækstzone vil Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejde frem mod målet om uddannelse og beskæftigelse til alle. Med indsatsområderne Byrum, Det grønne løft, Omdannelse af Stærevejsområdet og Grønne tage vil områdefornyelserne forbedre rammerne om et godt københavnerliv. Udviklingsplanen Udviklingsplanen for det udsatte byområde i Bispebjerg udspringer af Politik for Udsatte Byområder. Udviklingsplanen peger på en række konkrete handlingsforslag til, hvordan kommunens kernedrift i byområdet kan forbedres. Målet er at vende stigmatiseringen af det udsatte byområde og lade det udvikle sig på egne præmisser med den kulturelle, erhvervsmæssige og sociale mangfoldighed som udgangspunkt. Politik for udsatte byområder Klimaplan Metropol for mennesker m.fl. Bydelsplan Udviklingsplan for Bispebjerg Områdefornyelse Fuglekvarteret Boligsocial helhedsplan (Beboerprojekt Puls) Oversigt over Områdefornyelse Fuglekvarterets placering i forhold til politikker og planer.

9 Udviklingsplanen for Bispebjerg har fi re mål, som Områdefornyelse Fuglekvarteret spiller sine indsatsområder op imod: Fra barn til medborger Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst vil inddrage skolerne og give skolebørnene en central plads i udviklingen af kvarteret. Derudover vil Områdefornyelserne fremme børn og unges deltagelse i foreningslivet jobs på 100 måder Gennem et samarbejde med obcenteret på Musvågevej, Københavns Erhvervsservice (KES), Forebyggelsescenter Nørrebro, lokale iværksættere og den socialøkonomiske virksomhed Hans Knudsens Instituttet m.fl., vil Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder, muligheder for iværksætteri og skolepraktik på lokale virksomheder. Disse indsatser skal bidrage til at skabe 1000 jobs på 100 måder. Sund hverdag Med det særlige fokus på dannelse af grønne arealer med plads til udendørsaktiviteter og fælles dyrkning af grøntsager og sunde spiselige afgrøder, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest bidrage til målet om en sundere hverdag for Fuglekvarterets beboere. Desuden vil der være fokus på bevægelsesmuligheder i udviklingen af byrum og gader. Områdefornyelserne vil i samarbejde med Forebyggelsescenter Nørrebro og behandlingsinstitutionerne udvikle faciliteter, som kan styrke institutionernes aktiviteter. Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest I samarbejde med boligorganisationerne AAB, SAB og 3B vil Områdefornyelse Fuglekvarteret gennemføre en omdannelse af området omkring Stærevej. Omdannelsen vil skabe en bedre sammenhæng i kvarteret, så de grønne arealer omkring både AAB s område, Hulgårdshave og resten af Stærevej bliver et indbydende samlingssted for hele kvarteret.

10 Bydelsplanen Bydelsplanen for Bispebjerg har tre overordnede indsatsområder: Et godt hverdagsliv, Grøn vækst og Viden og erhverv. Områdefornyelse Fuglekvarteret har lagt sig tæt på Lokaludvalgets arbejde i tematiseringen af indsatserne i Fuglekvarteret, og indskriver sig på den måde i den samlede vision for Bispebjerg bydel. Boligsocial helhedsplan - Beboerprojekt Puls Den boligsociale helhedsplan Beboerprojekt Puls er et 4-årigt projekt, der løber fra 2010 til Helhedsplanen dækker over SAB, 3B s boligafdelinger Vestergårdsvej og Sangergården og ABB s afdelinger 8, 24 og 49 på Stærevej. Beboerprojekt Puls har et indgående kendskab til området omkring Stærevej, og en tæt kontakt til beboerne i kvarterets almene boligafdelinger. I arbejdet med at løfte kvarteret vil den boligsociale helhedsplan derfor fungere som indgang til de almene boligafdelinger. Områdefornyelserne og den boligsociale helhedsplan vil supplere hinanden og styrke den helhedsorienterede indsats i området. Områdefornyelse Fuglekvarteret undersøger mulighederne for at dele sekretariat med Beboerprojekt Puls med henblik på en tættere koordinering af indsatserne. Bispebjerg bydel Udsat byområde Fuglekvarteret Boligsocial helhedsplan 10

11 Udendørsarealer på Stærevej, ved AAB afdeling 49.

12 FUGLEKVARTERET ST STÆREV SKAL LØFTES OG VÆRE ET AKTIVT OG GRØNT STRØG I KVARTERET. FUGLEKVARTERET ST SKAL VÆRE ET GRØNT OG SAMMENHÆNGENDE KVARTER, HVOR BYRUM, FORHAR OG BYHAR INVITERER TIL LIV OG FÆLLESSKAB. 12

13 INDSATSOMRÅDER / PROEKTER INDSATSOMRÅDE: OMDANNELSE AF STÆREVSOMRÅDET INDSATSOMRÅDE: DET GRØNNE LØFT PROEKTER: FORENING FOR GRØNNE FÆLLESSKABER DET SPISELIGE KVARTER GRØNNE OASER

14 FUGLEKVARTERET ST Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Vest Fuglekvarteret Vest er hovedsageligt et boligkvarter som opdeles af Stærevej. På den sydlige side af Stærevej er der et ældre boligkvarter og på den nordlige side dominerer 60 ernes boligblokke samt det moderne byggeri Hulgårds Have. Fuglekvarteret Vest har fl ere grønne områder: Nordvestparken, legepladsen Pipperen, AAB s afdeling 49 på Stærevej, SAB s matrikel på Vestergårdsvej og fl ere halvåbne arealer. Mange af de grønne arealer ligger dog som isolerede øer i kvarteret og bliver sjældent brugt. Der er et stort potentiale i at forbinde områderne. Dermed brydes kvarterets slidte, grå udtryk og den grønne identitet styrkes. Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Vest Beboersammensætningen i Fuglekvarteret Vest er præget af mange marginaliserede borgere. Kvarteret ligger under gennemsnittet for København, bl.a. i forhold til indkomst, uddannelse og beskæftigelse (se søjlediagram). Hvad vil vi i Fuglekvarteret Vest? Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Vest vil sammenkoble offentlige og private arealer og skabe nye forbindelser. Der skal skabes nyt liv og ejerskab. Det helt centrale fokus er på en omdannelse af Stærevejsområdet, som skal gøre Stærevej til en gennemgående grøn forbindelse, der skaber sammenhæng i kvarteret. Samtidig vil Områdefornyelsen styrke og kvalifi cere kvarterets særlige charme som grøn haveby. Dette skal bl.a. ske i fælles byhaver, hvor områdets beboere kan udforme og dyrke haverne. De fælles aktiviteter vil bringe de forskellige beboergrupper i kvarteret tættere sammen og øge livskvaliteten. I Fuglekvarteret Vest arbejder Områdefornyelsen med to indsatsområder: Omdannelse af Stærevejsområdet og Det grønne løft. Kvarteret har en del almene boliger, især omkring Stærevej og Vestergårdsvej. Her ligger både AAB s afdeling 49, SAB s afdeling Fyns Huse og 3B s afdeling Vestergårdsvej. De almene boligafdelinger indgår i en boligsocial helhedsplan, Beboerprojekt Puls. Ifølge boligafdelingerne er der i de senere år sket en større koncentration af synlige problemer i kvarteret, f.eks. tilstedeværelsen af psykisk syge og misbrugere i gaderne og på legepladser, som især er tydelig i området omkring Stærevej. De sociale problemer i området har medvirket til, at tre boligområder på Stærevej i 2012 tilsammen blev udnævnt som ghetto af regeringen. 14 Lav eller ingen uddannelse. 29% 22% Fuglekvarteret Vest Københavns Kommune Andelen af borgere mellem 18 og 64 år på kontanthjælp eller dagpenge. 30% 18,5% I Københavns bylivsregnskab fra 2010 peger ca. 50 % på, at en renere og grønnere by kan få dem til at opholde sig mere i byrummet. Bispebjerg bydel ligger som den laveste af Københavns 10 bydele, hvad angår borgernes tilfredshed med bylivet. Der er specielt utilfredshed med afstanden til og manglen på byrum med opholdsmuligheder. Grønne bymiljøer er med til at skabe bedre byliv, gøre byen sundere og får herlighedsværdien af byrummene til at stige.

15 AAB AAB SAB SAB 3B 3B BREGNERØDGADE FY BYGMESTERV DRERV REBSLAGERV ALEXANDRAV. GØRTLER- V GLASV THEKLAV RENTEMESTERV FERV THORAV LYGTEN BROFOGEDV BLYTÆKKERV PROVSTEV THEKLAV PLADS FREDERIKSBORGV LYGTEN LYNGSIES GENFOREN V GENFORENINGSPLADSEN STERGÅRDSV STÆREV NATTERGALEV BOGFINKEV MÅGEV MUSVÅGEV RØRSANGERV UGLEV STÆREV SNEPPEV HULGÅRDS PLADS NV-PARKEN ØRNEV GRÅSPURV FREDERIKSSUNDSV HULGÅRDSV BORUPS ALLÉ PIPPEREN NATTERGALEV NATTERGALEV HREV VANEV FALKEV VIBEV TRANEV TRANEV LÆRKEV LÆRKEV MUSVÅGEV. HREV ØRNEV SVANEV KÆRSANGERV SANGFUGLESTIEN GRANSANGERV RØRSANGERV TORNSANGERV. DESTIEN RINGDUESTIEN SKOVDUESTIEN VIBEV FREDERIKSSUNDSV NORDRE FASANV GLENTEV ØRNEV MÅGEV BREGNERØDGADE FY BYGMESTERV BYGMESTERV GMESTERV DRERV DRER DRERV DRERV REBSLAGERV EBSLAGERV ALEXANDRAV. A RA DRA DR ND AND AN XA EXA LEX ALE AL V AV. AV A NDRAV GØRTLER- GØRTLER V V V GLASV THEKLAV RENTEMESTERV RENTEMESTERV FERV FERV THORAV THORAV LYGTEN BROFOGEDV EDV BLYTÆKKERV BLYTÆKKERV PROVSTEV PROV EV E EV PROV ROV THEKLAV AV PLADS LA FREDERIKSBORGV LYGTEN LYNGSIES I N GENFOREN V GENFORENINGSPLADSEN P GE GEN ENF NFO FOR ORE RENI NIN ING NGS GSP SPL PLA LAD ADS DSE SEN EN Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Vest

16 INDSATSOMRÅDE OMDANNELSE AF STÆREVSOMRÅDET (15,85 MIO. KR.) Baggrund Stærevej er den centrale vej i Fuglekvarteret Vest, hvor mange af kvarterets beboere dagligt færdes, dels fordi vejen er forbundet til Nordvestparken og dels på grund af Netto. Området bærer præg af beboernes manglende ejerskab, og fl ere fortæller om utryghed, dårlig belysning og upraktiske parkeringsforhold. I den nyere boligbebyggelse er fællesarealerne store åbne ikke-rum, som bruges til parkering eller leg og er indhegnede ud mod vejen og mod nabobebyggelserne. Det nye byggeri og det grønne areal omkring Hulgårds Have og Nordvestparken er ikke forbundet med de omkringliggende bebyggelser. På den anden side af Stærevej giver den ældre boligbebyggelse et lukket indtryk, og beboerne bruger sjældent kvarterets fællesarealer. Formål Områdefornyelsen vil gøre Stærevejsområdet til et nyt centrum i Fuglekvarteret Vest. Nye udendørs opholdsrum og grønne aktiviteter skal tiltrække både brugere fra andre kvarterer og beboere fra områdets små lejligheder. Der skal arbejdes for at skabe nye offentlig-private partnerskaber, som kan sikre en bæredygtig udvikling og en sammenhængende identitet i området. Hvad vil vi? Områdefornyelsen vil lave en samlet plan for hele området omkring Stærevej. Dette skal ske gennem en omfattende borgerinddragelsesproces og analyse af området, som skal føre til en konkurrence, der kommer med løsningsforslag til områdets fysiske udfordringer. Både Stærevej og de tilstødende veje skal opkvalifi ceres, og der skal f.eks. arbejdes med identitetsskabende belysning og sammenhæng mellem private og offentlige områder. Ejerskabet i området skal styrkes og den nordlige side af Stærevej skal have tilført noget af den værdi det resterende kvarter besidder, f.eks. ved at etablere små private uderum i forbindelse med boligblokkene. Arealerne mellem AAB s boligafdeling 49 og Hulgårds Have bliver begge brugt som parkeringspladser. De fremstår uinspirerende og er adskilte med niveauskift og hegn, der jævnligt klippes hul i. En åbning af arealerne vil skabe en bedre forbindelse for beboerne i området mellem Netto til Nordvestparken. Arealerne kan eventuelt forskønnes med små grønne opholdssteder og passager for fodgængere og cyklister. Mellem Nattergalevej og Rørsangervej ligger en offentlig legeplads, Pipperen, som blev nyistandsat i 2009 i forbindelse med Kvarterløft Nordvest. Pipperen ligger dog så godt gemt, at mange af kvarterets egne beboere ikke kender den. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil synliggøre legepladsens indgange mod Nattergalevej og Rørsangervej, og skabe sammenhæng med projektet omkring Stærevej. Indsatsen omkring Stærevej skal sammentænkes med projektet Grøn Ørnevej, som gennemføres af Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst, og derudover koordineres med en eventuel fysisk helhedsplan for AAB afdeling 49 s boligområde. Der afsættes samlet 15,85 mio. kr. til indsatsen, herunder forskønnelse, borgerinddragelse, udvikling, midlertidige aktiviteter, konkurrencer, fundraising m.m. Idet boligområdet i 2012 er blevet tilføjet regeringens såkaldte ghettoliste, har boligorganisationerne mulighed for at søge infrastrukturmidler i Landsbyggefonden, hvilket bør tænkes ind i den samlede plan. Succeskriterier 2014: Beboerne i Stærevejsområdet har organiseret sig i en arbejdsgruppe eller et vejlav. 2015: Der er formuleret nogle klare retningslinjer for udviklingen af området samt en borgerinddragelsesstrategi og en fundraisingstrategi. 2016: Der udskrives konkurrence for en samlet masterplan for området. 2017: Der opnås ekstern medfi nansiering til minimum to delprojekter med anlægsstart i : På baggrund af løbende vidensindsamling og afprøvning af forskellige inddragelsesstrategier er der udviklet metoder til inddragelse af udsatte grupper, som kan anvendes i andre lignende projekter. 2018: Andelen af beboere i Fuglekvarteret, der er tilfreds med at færdes på Stærevej skal være over 60 procent mod 48 procent ved områdefornyelsens start

17 I kvalifi ceringen af den samlede indsats skal det undersøges nærmere, hvordan området bruges og hvilke bevægelsesmønstre, der kan observeres, vejforløbet kan opkvalifi ceres og gøres indbydende til ophold, der kan skabes forbindelse og sammenhæng mellem AABs afd. 49, Nordvestparken, Hulgårds Have og Stærevej Pipperen kan synliggøres og tænkes ind i en samlet plan for området, en pladsdannelse på Stærevej ved Rørsangervej kan bidrage til at skabe et centrum for forbindelserne i kvarteret. (se kort på side 15)

18 INDSATSOMRÅDE DET GRØNNE LØFT (2,3 MIO. KR.) Formål De mange grønne arealer i Fuglekvarteret Vest udgør et stort potentiale for at etablere fælles byhaver, der kan samle de forskellige beboergrupper om et projekt og styrke kvarterets identitet som haveby. Rapporten Dyrk din by 1 viser, at fælles byhaver skaber værdi både for den enkelte, for lokalområdet og for samfundet som helhed. Fælles byhaver kan bruges som et strategisk redskab til udvikling af by- og boligområder, da de kan fungere som nye mødesteder, styrke fællesskab og naboskab, aktivere og udnytte restområder i byen og give beboere og borgere mere ejerskab til byens grønne områder. Byhaverne vil give beboerne mulighed for at dyrke egne grøntsager, opholde sig ude, møde andre beboere på tværs af alder, kultur og social baggrund, lære om afgrøder og sundhed og engagere sig i lokalområdet. Derudover kan byhaver være med til at forbedre bymiljøet, folkesundheden og skabe meningsfuld beskæftigelse for arbejdsløse og udsatte beboergrupper. 1/ Dyrk dit kvarter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012 Hvad vil vi? Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest vil etablere fælles byhaver i parker, i skolegårde, i daginstitutionerne ved Nordvestparken og ved Ansgar Kirkens have. Ambitionen er at skabe haver med forskelligt sigte, f.eks. køkkenhaver med spiselige afgrøder, krydderurter, hængehaver med lodrette blomsterbede, en sansehave med rum til refl eksion og stilhed, eller skolehaver som omdrejningspunkt for læring om fødevarer, planter og grøn vækst. Områdefornyelsen vil i samarbejde med kvarterets beboere skabe rammerne for etableringen af byhaverne. Haverne skal inddrage så mange grupper som muligt, både fra de almene boliger, fra andels- og ejerforeningerne og fra kvarterets børneinstitutioner og Frederikssundsvejens skole. Designet skal så vidt muligt være udviklet af Fuglekvarterets socialøkonomiske virksomheder. Driften skal varetages af kvarterets beboere, foreninger, institutioner, organisationer og virksomheder. Som en del af indsatsen vil Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejde for at etablere et samarbejde med projektet Green Teams, som er en del af det løft, Københavns Kommune i de kommende år giver til byens udsatte områder. Green Teams består af lokale driftssamarbejder mellem medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og de almene boligorganisationer, og yder en beskæftigelsesindsats, der inddrager arbejdsløse fra lokalområdet. Indsatsen Det grønne løft understøttes af Beboerprojekt PULS-projektet Den spiselige afdeling, der har et lignende fokus. Samtidig kan udviklingen af byhaver understøttes af projekt Udstyr til grønne tage og byhaver, der er en del af indsatsen Socialøkonomisk vækstzone i Fuglekvarteret Øst. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Det grønne løft. Succeskriterium 2017: Andelen af beboere, der ikke ser Fuglekvarteret som et grønt kvarter, er under 10 procent (mod de 31 procent ved Områdefornyelsens start)

19 PROEKT FORENING FOR GRØN UDVIKLING Områdefornyelse Fuglekvarteret vil støtte dannelsen af en forening af frivillige, som har lyst til at engagere sig i at gøre kvarteret grønnere. Foreningens overordnede formål vil være at støtte en grøn udvikling i Fuglekvarteret Vest med inddragelse af relevante lokale aktører og at stå for organisationen og driften af forskellige byhaver. Derudover kan foreningen også stå for midlertidige og sociale projekter, f.eks. folkekøkken, dagsseminarer, hvor en ekspert fortæller om afgrøder, beplantning af haver, osv. Succeskriterier 2013: Der er etableret en forening for grøn udvikling. 2014: Der er udarbejdet en strategi for de kommende års arbejde og for inddragelsen af relevante aktører og borgere. 2015: Der er afholdt mindst fem arrangementer med deltagelse af mindst 50 beboere i området. 2015: Der er etableret mindst tre anvendte byhaver. 2015: Det er afklaret, hvilke aktiviteter der kan fortsætte, og hvordan organisationen og driften af byhaverne kan forankres kr. Fuldt fi nansieret

20 PROEKT DET SPISELIGE KVARTER Med udgangspunkt i pilotprojektet Den spiselige afdeling, som Beboerprojekt Puls har gennemført i samarbejde med beboerne, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udvikle fælleshaver i selve gårdhavemiljøet. Projektet Det spiselige kvarter vil motivere både ejer- og andelsboligforeninger til at engagere sig i deres boligafdeling og danne fælles haver i deres for- eller gårdhave og gøre det muligt for bymennesker at sanse og opleve, hvordan jorden dyrkes, også uden at forlade byen. Samtidig bliver det den korteste vej fra jord til bord, når grøntsagerne benyttes i retterne i den daglige madlavning i kvarteret. Det giver de friskeste grøntsager og mindsker transportbehovet for råvarerne i hvert fald i sommerhalvåret, hvor taghaven kan levere ingredienser. FOTO En rådgiver skal sørge for, at boligafdelingernes beboere sammen omdanner deres udearealer til spiselige køkkenhaver og sikre, at også de mere udsatte beboere inddrages i projektet. Succeskriterier 2014: Andelsboligforeningerne og ejerforeningerne i kvarteret er kontaktet med information om projektet. 2015: Mindst tre boligforeninger har meldt sig som deltagere i projektet og dannet spiselige køkkenhaver i deres gårde. 2016: Det afklares i boligforeningerne, hvordan haverne kan forankres. 2017: Der udarbejdes på baggrund af løbende erfaringsopsamling en metode/vejledning til, hvordan man andre steder kan arbejde med fælleshaver i boligafdelinger kr. Delvist fi nansieret

21 PROEKT GRØNNE OASER Fuglekvarteret mangler indbydende opholds- og mødesteder, der kan skabe liv i gaderne. Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Vest er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Der skal skabes bevidsthed om, at beboerne selv kan være med til at gøre fællesarealerne i byrummet mere indbydende. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil etablere en tilskudspulje til fornyelse af de private arealer. Med udgangspunkt i idékataloget Mere liv i Pigekvarteret 2 og Håndbog for vejlav 3 vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejde et inspirationskatalog til mulige tiltag på de private fællesveje og et overslag på, hvad hver idé vil koste for den pågældende ejer. Succeskriterier 2014: Der udarbejdes i samarbejde med Foreningen for Grønne Fællesskaber et idékatalog til forskønnelse af forhaver og indgangspartier. 2014: Idékataloget og puljen præsenteres for samtlige boligforeninger i Fuglekvarteret Vest : Mindst tre boligforeninger har med støtte fra tilskudspuljen fået fornyet og indrettet deres forhave eller indgangsparti kr. Fuldt fi nansieret 2/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, / Udarbejdet i Kvarterløft Nordvest,

22 FUGLEKVARTERET ØST FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE. SKOLERNE SKAL VÆRE EN TÆTTERE INTEGRERET DEL AF KVARTERET. FUGLEKVARTERET ØST SKAL VÆRE KENDT FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE FOKUS. 22

23 INDSATSOMRÅDER / PROEKTER INDSATSOMRÅDE: BYRUM INDSATSOMRÅDE: SKOLEN SOM DYNAMO INDSATSOMRÅDE: SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE PROEKTER: PLADS 14 GLENTEPARKEN PRIVATE FÆLLES GLENTEV GRØN ØRNEV KUNSTRUTE PÅ NORDRE FASANV PROEKTER: GRØNDALSVÆNGETS SKOLE - KVARTERETS LANDSBYSKOLE OPHOLD OG LEG PÅ AL-HUDA SKOLENS UDEAREALER VIBEV - ET LEGE- OG AKTIVITETSSTRØG FORENINGSGUIDERNE I FUGLEKVARTERET OP PÅ CYKLEN SKOLEPRAKTIKORDNING PROEKTER: IVÆRKSTED INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI UDSTYR TIL GRØNNE TAGE OG BYHAR HONNING FRA FUGLEKVARTERET 23

24 FUGLEKVARTERET ØST Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Øst Fuglekvarteret Øst består af blandet byggeri med en stram orden i havebyen på den ene side og et kreativt kaos i det gamle industri- og boligbyggeri på den anden side. Det skaber en helt særlig stemning, som er med til at give hele Fuglekvarteret sin særegne identitet, og som de lokale værner om som noget specielt for netop Fuglekvarteret. Fuglekvarteret Øst har gennemgået store forandringer i de seneste år og fl ere er på vej. Flere kulturinstitutioner er rykket ud af kvarteret, detailhandlen på Frederikssundsvej og omkring Nørrebro Station har ændret karakter, og der er i 2012 påbegyndt byggeri af en moské på Vibevej Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Øst Kvarteret indeholder fl ere offentlige institutioner. Mange af dem er målrettet udsatte borgere, heriblandt Alkoholcentret på Ørnevej og Forebyggelsescenteret på Tranevej. Hertil kommer Kirkens Korshærs Herberg for hjemløse i Hillerødgade, som tæller mange misbrugere og psykisk syge blandt sine brugere, samt fl ere bo- og dagtilbud målrettet udviklingshæmmede m.v. Institutionerne tiltrækker dagligt mange udsatte borgere til kvarteret hvilket ses tydeligt i gadebilledet. En anden markant faktor i kvarteret er de mange offentlige og private uddannelsesinstitutioner. Der er en stor folkeskole, specialskoler, privatskoler, daginstitutioner, sprogskoler, Frisørskolen (CPH West), Hans Knudsen Instituttet en socialøkonomisk virksomhed med fokus på beskæftigelse, aktivering og uddannelse af personer med særlige udfordringer og Væveriet, som er et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Kvarteret huser desuden Bolsjefabrikken på Lærkevej, Rollespilsfabrikken på Glentevej, Nørrebro Karate på Ørnevej, Det Islamiske Trossamfund på Hejrevej, den kommende moské på Vibevej samt et par kirker og en rockerborg på Svanevej. Samlet set har Fuglekvarteret Øst en meget differentieret beboer- og brugergruppe, der i gennemsnit har en lavere indkomst end i resten af København. Potentialet for at skabe større engagement og medejerskab i kvarteret er derfor stort. Hvad vil vi i Fuglekvarteret Øst? Områdefornyelse Fuglekvarterets indsats vil skabe fælles mødesteder, som kan være udgangspunkt for mere interaktion og aktivitet, også på tværs af alder, kultur og social baggrund. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil sætte fokus på virksomheder, der arbejder med et socialt sigte. Eksisterende og nystartede virksomheder skal inspireres til at arbejde med social innovation og alternative beskæftigelsesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye løsninger inden for socialøkonomisk vækst. Områdefornyelsen vil samtidig arbejde for, at kvarterets mange skoler bliver en tættere integreret del af kvarteret, både i skabelsen af byliv, fællesskaber og i sammenhæng med det lokale erhvervsliv. Visionen er at styrke byrummet omkring skolerne og skabe rammer for aktiviteter, der kan gøre det mere attraktivt og trygt for skolens brugere og lokale beboere. Sidst, men ikke mindst, skal Fuglekvarteret Øst være kendt for sine mange grønne tage, der som demonstrationsprojekter skal vise nye måder at bidrage til Københavns Kommunes mål om m2 grønne tage. Der er stort potentiale i at sammentænke indsatsområderne, så de gensidigt styrker hinanden og der opnås synergieffekter. Ved at udvikle indsatserne omkring skolerne og erhvervslivet i sammenhæng, er der mulighed for at inddrage både børn, voksne, udsatte og ressourcestærke i det fælles løft af kvarteret. Konkret kan det ske ved, at skoleeleverne inddrages i udformningen af nye mødesteder, at udsatte ledige inddrages i socialøkonomisk produktion, at der etableres praktikordninger mellem kvarterets skoler og virksomheder eller at skoleelever inddrages i udformningen af de fysiske indsatser. På de følgende sider beskriver vi indsatserne og projekterne nærmere. I Fuglekvarteret Øst arbejder Områdefornyelsen med tre indsatsområder: Byrum, Skolen som dynamo og Socialøkonomisk vækstzone. 24

25 HOTHERS PLADS SAB 3B NV-PARKEN 3B AAB V SLPNER MIDGÅRDSGADE PIPPEREN VIBEV MIMERSG HREV NØRREBROGADE FREDENSBORGG. SVANEV ASMINDERØDGADE FARUMGADE TIKØBGADE ESROMGADE ØRHOLMGADE HOTHERS PLADS BORGMESTERVANGEN OLE ØRGENSENS G. HEIMDALSGADE HYLTEBRO ESROMGADE LUNDTOFTEG. HILLERØDGADE KROGERUPGADE RU E SANDBERGGA LUNDTOFTEGAD LYGTEN LYNGSIES PLADS I GHA HAN ANDIS IS PLÆ LÆN ÆNE NE BREGNERØDGADE V V ALEXANDRAV. AND AV. NORDRE FASANV DRERV FREDERIKSSUNDSV SVANEV ØRNEV FALKEV GLENTEV V HREV BLYTÆKKERV TRANEV BR SNEPPEV MÅGEV MUSVÅGEV LÆRKEV ØRNEV MUSVÅGEV. LÆRKEV TRANEV GLENTEV SKOVDUESTIEN VIBEV SANGFUGLESTIEN TORNSKADESTIEN NATTERGALEV NATTERGALEV MSEVÆNGET RØRSANGERV BLÅMSEV HILLERØDGADE BISPEENGBUEN VIBEV ST ØRNEV NATTERGALEV RINGDUESTIEN RØRSANGERV GRANSANGERV Nørrebro St. Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Øst 1. Plads Glenteparken 3. Glentevej 4. Grøn Ørnevej 5. Grøndalsvængets Skole 6. Al-Huda Skolen 7. Vibevej TORNSANGERV. KÆRSANGERV RØRSANGERV BOGFINKEV MÅGEV GHANDIS GHANDIS PLÆNE PLÆNE HVIDKILDEV

26 INDSATSOMRÅDE BYRUM (9 MIO. KR.) Formål Flere fælles mødesteder skal skabe rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs af områder, kulturer og aldre. Samtidig skal infrastrukturen internt i kvarteret forbedres for cyklister og fodgængere. Indsatsen vil både omfatte forskønnelse, begrønning og forbedring af trafi kale forhold, herunder parkering. Hvad vil vi? Områdefornyelse Fuglekvarteret vil identifi cere anvendelige mødesteder og udnytte og omdanne mindre områder og tomme gadehjørner til små grønne oaser, der binder kvarteret sammen og sikrer byrum for de mange forskellige målgrupper i kvarteret. Da over halvdelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er private fællesveje, som mange steder fremstår nedslidte og forsømte, vil Områdefornyelsen gennem inspiration, etablering af vejlav og hjælp til den kommunale sagsbehandling arbejde for, at de private grundejere bliver motiveret til at forbedre vejarealerne. Strategien for udvikling af de nye byrum baserer sig på stedsbestemt borgerinddragelse og midlertidige løsninger, indtil de blivende byrum etableres. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Byrum. Succeskriterier Der er etableret nye, blivende mødesteder i kvarteret. Der er sket forskønnelse af fl ere af kvarterets private fællesarealer. 20 % af kvarterets beboere bruger oftere kvarterets opholdssteder ved Områdefornyelsens afslutning % af kvarterets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med kvarterets opholdsteder % af kvartets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at færdes som fodgænger eller cyklist i kvarteret

27 Gode byrum er grobund for et godt byliv her er SAB s og 3B s fælles udearealer på Vestergårdsvej, markedsdag, august

28 PROEKT PLADS 14 ET NYT BYRUM I HERTET AF DET INDUSTRIELLE FUGLEKVARTER Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst har som ambition at skabe et centrum for aktivitet på tværs af beboergrupper, virksomheder, børn og studerende i hele Bispebjerg bydel. Pladsen skal samtidig være med til at trække investeringer til kvarteret. Grunden på Tranevej 14 med grønt udeareal på omkring 1000 m 2, som er til salg, er et oplagt sted at omdanne til et grønt åndehul midt i det industrielle og grå kvarter. Det nuværende autoværksted på ca. 80 m 2 kan forpagtes ud med klausul om etablering af en socialøkonomisk virksomhed, f.eks. café, bryggeri eller plantecentral. Det skal indgå i klausulen, at forpagteren skal stå for pladsens drift. Det store udeareal rummer mulighed for et væld af forskellige faciliteter og aktiviteter, f.eks. udendørs biograf, minikoncerter, byhaver, vandkunst i forbindelse med LAR og meget mere. Succeskriterier 2013: Grunden på Tranevej er omdannet til en kommunalt ejet offentlig og blivende plads. 2014: Bygningen på grunden er forpagtet af socialøkonomisk virksomhed. 2015: Forskellige målgrupper i kvarteret inddrages i udviklingen af faciliteter på grunden. 2016: Der er tiltrukket yderligere investeringer til aktiviteter og faciliteter på pladsen. 2017: Mindst 500 af kvarterets beboere og brugere har benyttet grunden som mødested eller opholdssted ved projektets afslutning kr. Fuldt fi nansieret

29 TEKST

30 PROEKT GLENTEPARKEN Mellem Glentevej, Nordre Fasanvej og højbanen ligger en af Fuglekvarterets få grønne pletter. I dag bliver grunden ikke brugt meget, men rummer et stort potentiale som markedsplads, serveringssted eller lignende i det lokale bymiljø. Der skal igangsættes midlertidige aktiviteter, som kan være med til at afklare parkens potentiale og muligheder for at tiltrække investeringer. Succeskriterier Der er i løbet af projektperioden igangsat mindst tre midlertidige aktiviteter i samarbejde med borgere/brugere/foreninger. 2015: I forbindelse med de midlertidige aktiviteter er der indsamlet erfaringer med anvendelsen af arealet. 2015: Det er afklaret, om parken og etableringen af en lommepark kan blive en del af renoveringen af området omkring Nørrebro Station kr. Fuldt fi nansieret

31

32 PROEKT OPKVALIFICERING AF PRIVATE FÆLLES Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Da Fuglekvarteret generelt mangler opholds- og mødesteder, er det vigtigt at skabe en bevidsthed hos beboerne om, at de selv kan opkvalifi cere de private fællesarealer i byrummet. Med udgangspunkt i idékataloget Mere liv i pigekvarteret 4 og Håndbog for vejlav 5 vil Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst udarbejde et katalog over mulige tiltag på de private fællesveje, indgangspartier og forhaver. Inspirationskataloget skal indeholde et prisoverslag på hvert tiltag herunder den mulige medfi nansiering fra Områdefornyelsen. I forbindelse med dette projekt vil der fokuseres specielt på Glentevej og på Ørnevej, som beskrives i de følgende afsnit. Succeskriterier 2014: Inspirationskataloget udarbejdes og omdeles i kvarteret. 2017: Mindst to boligforeninger har søgt og modtaget støtte til udvikling af de private fællesarealer kr. Fuldt fi nansieret 4/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, / Udarbejdet i Kvarterløft Nordvest,

33 PROEKT GLENTEV Glentevej er en af Fuglekvarterets mange private fællesveje. Vejen starter ved Nordre Fasanvej og er belastet af trafi k- ken. Den fremstår uoverskuelig, grå og slidt. På Glentevej kan du møde alt fra svært handicappede, store lastbiler med fl ere tons tunge stenplader, vuggestuebørn og arbejdssøgende i kø foran jobcentret. Vejen fører nemlig forbi fl ere skoler og institutioner. Især de bløde trafi kanter fortæller, at vejen virker utryg. Samtidig er der fl ere produktionsvirksomheder, der har brug for gode trafi kale forhold og mulighed for tung kørsel. Disse er frustrerede over dårlig fremkommelighed m.m. FOTO Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil mobilisere medejerne af vejen til at gå sammen om projektet og aktivt inddrage børn, lokale kunstnere og værksteder til sammen at arbejde om projektet. På denne måde skal projektet omkring fornyelsen af vejen også føre til en bedre sameksistens blandt kvarterets forskellige beboergrupper. Succeskriterier 2017: Der er oprettet et vejlav for vejen. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at de bløde trafi kanter, der færdes på Glentevej, oplever en forbedring af vejens forløb og tryghed. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at virksomhederne på Glentevej ikke oplever en forringelse af deres muligheder for at drive virksomheden kr. Delvist fi nansieret. Forventet medfi nansiering fra private grundejere

34 PROEKT GRØN ØRNEV Som en af de få veje der går gennem hele Fuglekvarteret, binder Ørnevej kvarteret sammen. På nuværende tidspunkt er det bilerne, både kørende og holdende, der dominerer. Det er derfor utrygt, at færdes på vejen for både fodgængere og cyklister. Ørnevej er en privat fællesvej, og områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil derfor mobilisere medejere af Ørnevej til at gå sammen om at forskønne vejen. Visionen er at skabe en grøn forbindelse og et mere indbydende gaderum, blandt andet ved at plante fl ere træer. En grønnere Ørnevej vil samtidig forbinde Fuglekvarteret Øst med løftet af Stærevejsområdet og med Nordvestparken. Træerne kan placeres på ledige hjørner, eller som en del af trafi kløsningen, hvor trafi kchikaner og plantebede kombineres. Succeskriterier 2016: En arbejdsgruppe bestående af borgere og fagpersoner har sammen afklaret, hvordan Ørnevej bedst kan begrønnes. 2017: Der bliver oprettet et vejlav for vejen. 2017: Otte nye vejtræer er blevet plantet på vejen kr. Fuldt fi nansieret

35 PROEKT KUNSTRUTE PÅ NORDRE FASANV - Fællesprojekt mellem Områdefornyelsen Nordre Fasanvej, Frederiksberg, og Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. Projektets formål er at forskønne og aktivere Nordre Fasanvej, som i dag er stærkt trafi keret og utryg at færdes på. Med samlingspunkt omkring byrummet under Bispeengbuen vil Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammen med Områdefornyelsen Nordre Fasanvej i Frederiksberg Kommune udsmykke Nordre Fasanvej, så den bliver kønnere, sjovere og mere indbydende at bevæge sig på. Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelsen Nordre Fasanvej vil aktivere byrummet med funktionel kunst, og danne en kunstrute, der går fra Nørrebro Station langs Nordre Fasanvej til Frederiksberg Kommune og videre på den anden side af kommunegrænsen. Projektet skal kvalifi ceres og kunsten udvælges sammen med en professionel kurator eller kunstinstitution. Succeskriterier 2014: Projektet har fundraiset minimum kr. 2014: Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune og indgået aftale med en kurator. 2015: Repræsentanter fra kvarteret inddrages i udvælgelsen af kunstværker. 2016: Der er afholdt fernisering på kunstruten kr. Delvist fi nansieret. Det samlede budget forventes at være 1,5 mio. kr., hvoraf Områdefornyelse Fuglekvarteret og Områdefornyelsen Nordre Fasanvej hver fi nansierer kr., mens de resterende midler forventes fundraiset

36 INDSATSOMRÅDE SKOLEN SOM DYNAMO (4 MIO. KR.) Formål Fuglekvarterets grundskoler rummer til sammen mere end 1000 børn og unge i alderen 5-15 år, som bor både i og uden for kvarteret. Skolerne er centrale aktører som dannelses- og læringsinstitutioner med god kontakt til mange af kvarterets beboere, ansatte og brugere. Det er derfor afgørende at inddrage skolerne som ressourcer i arbejdet med at løfte kvarteret. Visionen er, at børnene i kvarteret skal ses som medborgere og medskabere af byen. En gensidig integration både fysisk og socialt mellem skolerne og lokalområdet skal være med til at styrke trygheden og sammenhængskraften i kvarteret, og samtidig understøtte skolernes tilbud og skabe bedre trivsel for kvarterets børn og unge. Hvad vil vi? Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil styrke byrummet omkring skolerne (særligt Vibevej) og aktivere skolernes faciliteter udenfor skoletiden, så de også benyttes af kvarterets beboere og brugere. Grøndalsvængets Skole vil som den centrale kommunale folkeskole være i fokus, men indsatsen vil også omfatte privatskolerne, og på den måde bidrage til nytænkende løsninger, der kan få skolerne til at tage ansvar for lokalområdet. Desuden skal indsatsen understøtte kontaktfl ader og netværk mellem skolerne og kvarterets virksomheder. Skolen som dynamo skal koordineres med Lokaludvalgets fokus på Bispebjerg som studiebydel, så der er sammenhæng i den lokale indsats på de forskellige uddannelsesniveauer. Dette gælder f.eks. i etableringen af skolepraktikordninger i kvarteret, som vil være gode eksempler på etablering af praktikpladser for erhvervsuddannelserne. Samt i udviklingen og forankringen af lokale ForeningsGuider og aktiviteter, der skal styrke cykelkulturen blandt skoleelever. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Skolen som dynamo. Succeskriterier Mindst to skoler i kvarteret har givet permanent mulighed for anvendelse af lokaler og udendørs arealer uden for skoletiden, og har samtidig fået forbedret de udendørs faciliteter. Der er mindst to eksempler på, at skoleelever i kvarteret har deltaget i fælles aktiviteter med andre beboer eller brugergrupper i kvarteret enten på eller uden for skolens område. Ved indsatsens afslutning skal 40 procent af kvarterets beboere inden for det seneste år have brugt lokaler eller udendørsarealer på en eller fl ere af kvarterets, skoler til formål der ligger uden for de almindelige skoleaktiviteter, som undervisning og forældremøder. Ved Områdefornyelsens start var det 10 procent. Fuglekvarteret Øst rummer seks grundskoler: Den kommunale folkeskole Grøndalsvængets Skole og privatskolerne Al-Huda Skolen, Al-Hilal Skolen, Svanevej Privatskole, Iqbal International School og Sjællands Privatskole

37 V V BORG GENFORENINGSPLADSEN NIN NGS GSP SEN EN HULGÅRDS RDS DS S PLADS ADS DS FREDENSBORG ASMINDERØDGADE TIKØBGADE GHANDIS GHANDIS DIS IS PLÆNE PLÆNE ÆNE NE NV-PARKEN NV-PARKEN KEN EN BLÅBÆRV ØRHOLM 37 LYGTEN FYRBØDERV HYLTEBRO LUNDTOFTEG. LUNDTOFTEGADE LYGTEN LYNGSIES PLADS I BREGNERØDGADE FERV BYGMESTERV V RENTEMESTERV REBSLAGERV FREDERIKSBORGV GØRTLER- GØRTLER BLYTÆKKERV DRERV ALEXANDRAV. AND AV. FREDERIKSSUNDSV TRANEV VIBEV HREV SVANEV ØRNEV NORDRE FASANV HREV FALKEV SVANEV PROVSTEV THEKLAV THORAV ORAV GLASV THEKLAV FREDERIKSSUNDSV UGLEV BROFOGEDV STÆREV SNEPPEV MÅGEV ØRNEV MUSVÅGEV LÆRKEV NATTERGALEV ØRNEV MUSVÅGEV. LÆRKEV TRANEV GLENTEV RINGDUESTIEN SKOVDUESTIEN SANGFUGLESTIEN GRANSANGERV ERV NATTERGALEV EV NATTERGALEV RØRSANGERV VIBEV GRØNDALVÆNGETS SKOLE 474 ELER AL HUDA SKOLEN 207 ELER AL-HILAL SKOLEN 188 ELER SVANEV PRIVATSKOLE 75 ELER IQBAL INTERNATIONAL SCHOOL 132 ELER SÆLLANDS PRIVATSKOLE 188 ELER Nørrebro St. Skoledistrikt (Grøndalsvænge Skole) Fuglekvarteret Øst Skole Friareal i forbindelse med skole Lege- og aktivitetstrøg TORNSANGERV. KÆRSANGERV TORNSKADESTIEN NATTE LEV MSEVÆNGET RØRSANGERV BLÅMSEV VIBEV HILLERØDGADE BISPEENGBUEN BOGFINKEV RØRSANGERV MÅGEV HVIDKILDEV GRÅSPURV STÆREV STERGÅRDSV BORUPS ALLÉ MÅGEV SV HULGÅRDSV GENFORENINGSPLADSEN HVIDKILDEV TYTTEBÆRV BROMBÆRV BORUPS ALLÉ SLÅENV ÆBLEV YLDEBÆRV ÆRV.

38 PROEKT GRØNDALSVÆNGETS SKOLE KVARTERETS LANDSBYSKOLE Grøndalsvængets Skole skal som kvarterets landsbyskole være et centralt mødested i Fuglekvarteret Øst. Ved at åbne skolegården ud mod kvarteret og inddrage kvarterets beboere i aktiviteter på skolens område, vil skolen som lokalt kulturcenter styrkes. Der skal etableres en byhave i skolegården, som kan bruges i skolens undervisning og som en fælles byhave for kvarterets beboere og brugere. I samarbejde med Københavns gårdhaver vil områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammentænke åbningen af skolegården med en renovering af gårdhaver på Rørsangervej. Der skal foretages en bylivsmåling før og efter projektets udførelse. Succeskriterier 2015: En arkitektkonkurrence har klarlagt mulighederne for at åbne skolens areal ud mod det omkringliggende kvarter. 2015: Der er opnået en medfi nansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. 2016: En byhave er etableret i Grøndalsvængets skolegård, som bliver brugt i undervisningen om dagen og efter skoletid som fælles byhave for kvarterets beboere. 2016: Grøndalsvængets skolegård benyttes af mange forskellige beboergrupper uden for skoletiden. 2017: En bylivsmåling efter projektets udførsel skal vise, at skolegården benyttes 40 % mere af kvarterets brugere og beboere efter skoletid kr. Delvist fi nansieret. Områdefornyelsen vil søge medfi nansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården

39 PROEKT OPHOLD OG LEG PÅ AL-HUDA SKOLENS UDEAREALER Al-Huda Skolens skolegård på m2 på hjørnet af Vibevej og Ørnevej omdannes til et mødested og et aktivitetsrum for resten af kvarterets borgere udenfor skolens åbningstid. Der skal etableres bedre og mere varierede lege- og opholdsmuligheder, f.eks. en multibane eller trafi k- legeplads med vejbaner, cykelstier og andet byrumsinventar i børnestørrelse. Åbningen af skolens udearealer skal sammentænkes med Vibevejs omdannelse. Succeskriterier 2015: Der et opnået sponsorat af inventar, f.eks. multibane. 2015: Der opnås medfi nansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. 2016: Der er etableret offentlig adgang til skolegården og udviklet nye opholds- og legemuligheder kr. Delvist fi nansieret. Områdefornyelsen vil søge medfi nansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. Alternativ til Al-Huda Skolen kan være Svanevej Privatskoles udearealer

40 PROEKT VIBEV ET LEGE- OG AKTIVITETSSTRØG FOTO På og omkring Vibevej ligger en stor del af kvarterets skoler. Der er meget trafi k, og fl ere oplever det som utrygt at færdes på vejen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med Områdefornyelsen skabe bedre forhold for de mange skolebørn, der dagligt færdes på vejen. Sammen med områdefornyelsens projekter omkring Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen vil udviklingen af Vibevej være med til at løfte byrummet omkring skolerne. Projektet vil skabe nye rammer for uformelle aktiviteter og gøre Vibevej til et tryggere og mere anvendeligt sted. Konkret kan projektet indeholde skiltning, bump, cykelparkering, korttidsparkering, kampagner, undervisning mv. Der skal desuden arbejdes med eksperimenterende løsninger, f.eks. dynamisk anvendelse af gaderummet (skiftende anvendelser i løbet af dagen/ugen/året). Det kan f.eks. være i de tidsrum, hvor børnene møder og får fri, eller i forbindelse med fredagsbøn ved den nye moske. Succeskriterier 2014: I samarbejde med Sekretariat for Sikre Skoleveje og kvarterets skoler er der udarbejdet en plan, der gør det sikrere at færdes på Vibevej. 2015: Der udarbejdes skitseforslag til pladsdannelser ved henholdsvis Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen for at synliggøre mulighederne med henblik på at tiltrække yderligere fi nansiering. 2017: To pilotprojekter er igangsat på Vibevej 2018: Der kan ved byrumsmålinger over en fl erårig periode konstateres fl ere fodgængere og cyklister på Vibevej. 2018: Færre nævner Vibevej som et utrygt sted i kvarteret ved projektets afslutning kr. Delvist fi nansieret. Det forventes, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil bidrage med yderligere midler til projektet

41

42 PROEKT FORENINGSGUIDERNE I FUGLEKVARTERET I samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Dansk Flygtningehjælp og Frederiksberg Kommune vil Områdefornyelsen etablere en gruppe af ForeningsGuider i kvarteret. ForeningsGuiderne er frivillige guider, som guider børn og unge i at deltage i en fritidsaktivitet. I Fuglekvarteret er der et særligt behov for vejledning, da mange børn ikke deltager i en fritidsaktivitet. Det gælder særligt privatskolernes elever. Samtidig ligger mange fritidstilbud uden for kvarteret. FOTO Succeskriterier 2014: Foreningskoordinatoren har engageret mindst fem frivillige i projektet 2014: Der er udarbejdet en mindre rapport med vidensindsamling om brugerne af ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret, dvs. deres behov, bopæl, skole, fritidsinteresser mv. 2015: Projektet afsluttes som særskilt enhed i Fuglekvarteret og forankres i f.eks. ForeningsGuider i Bispebjerg. 2016: Der udarbejdes en rapport om metodeudvikling og nye arbejdsgange som bidrager til samarbejdet med privatskoler, som kan overføres til andre projekter. 2016: Mindst 200 børn har været i kontakt med foreningsguiderne i kvarteret og 50 har deltaget en fritidsaktivitet kr. Fuldt fi nansieret

43 PROEKT OP PÅ CYKLEN CYKELKULTUR FOR BØRN OG VOKSNE For de fl este københavnere er cykling en naturlig del af dagligdagen. En del københavnere med baggrund i lande uden en stærk cykelkultur er dog ikke vant til at cykle. Dette er tilfældet for mange børn og voksne i Fuglekvarteret Øst. I samarbejde med kvarterets private skoler vil projektet Op på Cyklen gennem cykelaktiviteter arbejde for at ændre børn og voksnes transportvaner i retning af mere cykling. Som del af Center for Trafi ks større projekt På to hjul til et aktivt liv oprettes en cykelstation et sted i kvarteret, som kan tilbyde cykelaktiviteter til børn og voksne. Projektet vil inddrage forældre og børn på privatskolerne, en målgruppe, der ikke nødvendigvis er involveret i lokalområdet. Projektet er afprøvet i boligområder i Områdeløftet i Haraldsgadekvarteret med gode resultater. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil med afsæt i disse erfaringer bidrage til metodeudvikling af Teknik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, med udgangspunkt i skolerne. Succeskriterier 2015: Mindst 100 personer (både børn og voksne) har deltaget i cykelaktiviteter, primært fra skolerne, men også fra andre steder i kvarteret. 2016: Projektet bidrager til metodeudvikling af Teknik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, idet det har særligt fokus på inddragelsen af skolerne kr. Fuldt fi nansieret. Det forventes at Teknik- og Miljøforvaltningen via. bl.a. fondsmidler medfi nansierer projektet med op til 3 mio. kr

44 PROEKT SKOLEPRAKTIKORDNING Flere skoler i Fuglekvarteret Øst oplever mangel på skolepraktikpladser. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil arbejde for at understøtte Ungdommens Uddannelsesvejlednings skolepraktikordning i samarbejde mellem kvarterets skoler og de mange lokale virksomheder. Det skal undersøges, hvor stort behovet for skolepraktik er hos skolerne, og i hvilken udstrækning det lokale erhvervsliv er interesseret i at bidrage. Succeskriterier 2017: Der udarbejdes en elektronisk interessentbank med kontaktoplysninger på interesserede virksomheder. 2017: Den lokale indsats forankres i Ungdommens Uddannelsesvejledning. 2018: Ungdommens Uddannelsesvejledning fi nder arbejdet i Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst så interessant, at projektet foldes ud andre steder i byen kr. Fuldt fi nansieret

45

46 INDSATSOMRÅDE SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE (4,5 MIO. KR.) Formål Københavns Kommune vedtog i 2010 en strategi for at lette de kommunale sagsgange for socialøkonomiske virksomheder. Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst vil i samarbejde Københavns Erhvervsservice (KES) i Teknik- og Miljøforvaltningen bidrage til at virkeliggøre strategien ved at udnævne Fuglekvarteret Øst til socialøkonomisk vækstzone i perioden Målet er overordnet at afprøve, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem en fokuseret socialøkonomisk erhvervsudviklingsindsats. Konkret skal indsatsen bidrage til at skabe arbejdspladser i Fuglekvarteret. Det er en central kommunal målsætning at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for udsatte ledige i kvarteret (se afsnit Politik for udsatte byområder og udviklingsplanen for Bispebjerg ), i eksempelvis gennemførelsen af fysiske projekter i kvarteret. Indsatsen skal tiltrække sociale virksomheder. Det gælder både produktionsvirksomheder med socialt sigte samt eksperimenterende virksomheder der retter sig mod at løse centrale sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i lokalområdet. Indsatsen skal skabe optimale rammer for socialøkonomisk aktivitet. Indsatsen er særligt relevant i Fuglekvarteret Øst, hvor der er stort sammenfald mellem det store antal uddannelsesinstitutioner, fl ere virksomheder der i forvejen arbejder socialøkonomisk, de mange sociale kommunale tilbud, jobcentret samt den kreative zone i området mellem Glentevej og Ørnevej. Dette udgør et stærkt fundament for sociale partnerskaber og social innovation. Samtidig gør kvarterets beliggenhed tæt på byens centrum, den nærliggende offentlige transport og de lidt billigere kvadratmeter kvarteret attraktivt for nye virksomheder. Hvad vil vi? Som en lokalt forankret indsats under Teknik- og Miljøforvaltningen udgør Områdefornyelsen et stort potentiale for at skabe strukturerne for vækstzonen og facilitere rammerne. Desuden har Områdefornyelsen en viden om lokalområdet, som naturligt kan danne rammen for et projektkontor, et socialøkonomisk mentornetværk, et virksomhedsnetværk med mulighed for lån af produktionsudstyr samt en investeringsfond. Områdefornyelsen vil støtte virksomheder i deres fokus på social innovation og alternative beskæftigelsesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye løsninger, som kan udvikle den kommunale kernedrift. Københavns Erhvervsservice (KES) er en central samarbejdspartner i kvalifi ceringen af indsatsen og vil bidrage med rådgivning om opstart til virksomheder. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Socialøkonomisk vækstzone. Succeskriterier 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er opstartet i kvarteret. 2017: Mindst én af disse er økonomisk selvbærende, dvs. uafhængig af kommunale midler. 2017: Mindst tre eksterne, ikke-kommunale partnere er knyttet til indsatsområdet. 2017: Der afholdes en konference om socialøkonomi som greb til byudvikling. 2018: Indsatsen har medført beskæftigelse til mindst fem udsatte ledige. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i videst muligt omfang benytte sig af lokale socialøkonomiske virksomheder i opgaveløsningen, hvor det er muligt

47 47

48 PROEKT IVÆRKSTED RESSOURCER MENNESKER? IDÉER PARTNERSKABER SOCIALE PROEKTER LOKALOMRÅDET IVÆRKSÆTTERI Som del af et øget fokus på socialøkonomiske virksomheder i Fuglekvarteret etableres et IVÆRKSTED, der kan fungere som både fysisk og organisatorisk platform for udvikling og gennemførelse af aktiviteter og investeringer i zonen. En sådan fysisk struktur vil styrke selve zonen betragteligt. IVÆRKSTEDET skal være en lokal inkubator og ramme for events, workshops, rådgivning, mentorforløb, kompetenceudviklingsforløb, kontorfaciliteter og værksteder, som kan stilles til rådighed for lokale iværksættere og arbejdsgrupper. Hermed skabes en lokal platform for samarbejde og coproduktion, der kan generere lokale og unikke løsninger på områdets udfordringer og behov. Hvis det er muligt, kan IVÆRKSTED etableres som del af Områdefornyelse Fuglekvarterets kontor. Succeskriterier 2015: IVÆRKSTED er etableret. 2016: Mindst 10 sociale iværksættere har benyttet sig af tilbuddet. 2016: Der er initieret mindst to mentorforløb mellem sociale iværksættere og eksisterende socialøkonomiske virksomheder. 2016: IVÆRKSTED har dannet grundlag for mindst tre workshops og events kr. Fuldt fi nansieret

49 PROEKT INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Områdefornyelsen vil med en etablering af en fondsstruktur indgå partnerskaber og tiltrække investeringer til vækstzonen. Fonden skal bidrage til at skabe optimale rammer for sociale iværksættere og socialøkonomisk innovation i Fuglekvarteret. En investeringsfond vil danne basis for, at socialøkonomiske virksomheder etablerer sig i Fuglekvarteret, og bidrager dermed til at løfte kvarteret både socialt, kulturelt og fysisk. FOTO Områdefornyelsen vil skabe rammerne omkring investeringsfonden. Partnerskaberne med relevante ministerier, fonde, andelskasser med en social profi l, andre socialøkonomiske virksomheder m.v. skal danne det økonomiske grundlag for investeringer i nye socialøkonomiske virksomheder. Fondsstrukturen kan også muliggøre crowdfunding til opstart af nye virksomheder etc. Ansøgninger til fonden skal bedømmes på virksomhedens fokus på inddragelse, social effekt, lokalt afsæt, økonomisk bæredygtighed, forankringsmuligheder mv. Succeskriterier 2015: Der er etableret en fond med dertilhørende retningslinjer og bestyrelse. 2016: Der er opnået eksterne midler til projektet på mindst 5 mio. kr. 2017: Der udarbejdes en evaluering af fonden som kommunalt redskab til udvikling af socialøkonomisk vækstzone. 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er opstartet i kvarteret som følge af støtte fra fonden. 2018: Der er skabt 10 nye arbejdspladser som følge af fondens virke kr. Delvist fi nansieret

50 PROEKT UDSTYR TIL GRØNNE TAGE OG BYHAR For at understøtte den socialøkonomiske aktivitet og vækst i kvarteret og skabe eksempler på socialt bæredygtig produktion, etableres en konkurrencestruktur for udarbejdelsen af udstyr til grønne tage og byhaver. Konkurrencerne skal generere forskellige bud på udstyr, efterspurgt af kvarteret. Det kan eksempelvis være plantekasser, løsninger til regnvandsopsamling, drivhuse og lignende. Der nedsættes en dommerkomite med relevante fagpersoner til bedømmelse af indkomne forslag. De bedste forslag premieres og bruges i forbindelse med grønne tage, byhaver m.m. Bedømmelseskriterierne vil f.eks. være kvalitet, æstetik, lokal jobskabelse, social bæredygtighed etc. Desuden vil Områdefornyelsen have mulighed for at etablere lokale praktik- og lærepladser i forbindelse med udviklingen og produktionen af udstyr til de grønne tage m.m. Succeskriterier 2014: Der er etableret retningslinjer for konkurrencestrukturen med inddragelse af relevante aktører. 2017: Der er som følge af konkurrencestrukturen udviklet brugbart inventar til brug i kvarteret, heraf mindst én prototype, som kan videresælges uden for kvarteret på selvbærende økonomiske vilkår kr. Fuldt fi nansieret

51 PROEKT DEMONSTRATIONSPROEKT: HONNING FRA FUGLEKVARTERET Bybi er en socialøkonomisk virksomhed, der producerer honning i København. Med Honning fra Fuglekvarteret vil Områdefornyelsen som et synligt eksempel på socialøkonomisk aktivitet lave en lokal produktion for skoler, brugere af områdets institutioner, beboere i helhedsplanen, hjemløse etc. Dette kan være med til at skabe nye møder på tværs af beboergrupper fra kvarteret. Mulige steder for placering af bistaderne kan være et af de fl ade tage i kvarteret, i et afskærmet sted f.eks. i en gård eller som del af en park. Bybi er interesseret i at tilbagekøbe den producerede honning samt f.eks. etiketter, voksrammer og andet udstyr til honningproduktionen, lavet af lokale socialøkonomiske producenter. Dermed understøttes en lokal socialøkonomisk vækstzone og en lokal fødevarekooperativ-tanke. Succeskriterier 2014: Forskellige beboer- og brugergrupper i kvarteret har været inddraget i honningproduktionen. 2015: Det er afklaret, i hvilken udstrækning honningproduktionen kan fortsætte på selvbærende vis og inddrages i et lokalt socialøkonomisk kooperativ kr. Fuldt fi nansieret

52 FÆLLES INDSATSOMRÅDER I FUGLEKVARTERET ØST OG ST DE TRE FÆLLES INDSATSOMRÅDER GRØNNE TAGE, TRAFIKANALYSE OG FUGLEFRØ EN BYLIVSPULE GÅR IGEN I BÅDE FUGLEKVARTERET ØST OG ST OG VIL VÆRE MED TIL AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DE TO OMRÅDEFORNYELSER. 52

53 INDSATSOMRÅDER / PROEKTER INDSATSOMRÅDE: GRØNNE TAGE INDSATSOMRÅDE: TRAFIKANALYSE INDSATSOMRÅDE: FUGLEFRØ - EN BYLIVSPULE PROEKTER: TILSKUDSPULE TIL ETABLERING AF GRØNNE TAGE PROEKTER: TRAFIKALE TILTAG I FUGLEKVARTERET ST 53

54 FÆLLES INDSATSOMRÅDE GRØNNE TAGE (5,5 MIO. KR.) Formål Mere livskvalitet, biologisk mangfoldighed, tilbageholdelse af regnvand, urbane haver, socialt ansvar, demonstrationsprojekter, erhvervsmuligheder for udsatte grupper, nye teknologier, nedkøling af byen og meget mere. Alt dette kan grønne tage bidrage med. Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2012 har et mål om at etablere m 2 grønne tage inden Områdefornyelserne vil gribe denne ambition og gøre Fuglekvarteret til et eksempel på, hvordan man kan lave grønne tage i et eksisterende boligområde. Derfor er indsatsområdet Grønne tage tænkt som katalysator for demonstrationsprojekter, som kan bruges til fremvisning og inspiration. I en eksisterende tæt by, giver husenes tage en mulighed for at etablere grønne og rekreative områder. Hvad vil vi? Både Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst er i højrisiko for oversvømmelser ved store regnskyl. Grønne tage og lokal afl edning eller opsamling af regnvand på tagene vil være med til at forhindre, at regnvandet ender i beboernes kældre. I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejde en strategi for grønne tage som LAR-løsninger, når der bliver lavet gårdsammenlægninger, byfornyelse og klimarenoveringer. Det vil markere Fuglekvarteret på Københavnerkortet, bidrage til den positive udvikling og give beboerne øget ejerskab til deres boligkvarter. Mange af kvarterets fl ade tage og udvalgte baggårde kan udnyttes til grønne løsninger. Idet Grønne tage er et fælles indsatsområde for Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst, kan det understøtte de øvrige indsatser i begge kvarterer. Det gælder både de fysiske projekter i byrummet og det store fokus på socialøkonomiske virksomheder og skoler i Fuglekvarteret Øst, hvor der er potentiale i at inddrage skoleelever, virksomheder og iværksættere. I Fuglekvarteret Vest kan et eller fl ere grønne tage eller andre LAR-løsninger indtænkes i Omdannelse af Stærevejsområdet. På den næste sider beskriver vi det konkrete projekt under Grønne tage. Succeskriterier Der etableres m 2 grønt tag i Fuglekvarteret

55 FÆLLES PROEKT TILSKUDSPULE TIL ETABLERING AF GRØNNE TAGE Der etableres en tilskudspulje til grønne tage og lokale løsninger omkring forsinkelse og nedsivning af regnvand. Tilskudspuljen skal bl.a. bidrage til anlæg af tre typer grønne tage, der skal fungere som demonstrationsprojekter: En tagfarm (Urban Farming) - etableret på socialøkonomiske vilkår. Det kan give f.eks. borgere med funktionsnedsættelse mulighed for at være med til at dyrke økologiske krydderurter, bær, blomster etc. Produktionen skal så vidt muligt sælges til andre socialøkonomiske virksomheder i kvarteret, f.eks. et lokalt fødevarekooperativ, en café eller et bryggeri. Et eventuelt overskud skal investeres i klimaindsatser eller aktiviteter til fordel for brugerne. Taget vil være et spektakulært eksempel på kombinationen af et klima- og miljørigtigt tag med egentlig grøn og social produktion, hvilket er nyt i Danmark. På den måde kan taget være med til at brande Fuglekvarteret som kvarteret med hhv. grønne tage og favorable forhold for socialøkonomiske virksomheder. En grøn taghave - f.eks. til gavn for en udsat gruppe i kvarteret, kan være et rekreativt område med smuk beplantning og forskellige sanseoplevelser. Taghaven kan som demonstrationsprojekt etableres i samarbejde mellem fl ere aktører, gerne både private og offentlige samarbejdspartnere. Et grønt tag et uventet sted - som normalt ikke forbindes med noget grønt. Det kan f.eks. være på taget af et autoværksted, en moské eller en produktionsvirksomhed. Formålet er at vise, at det kan lade sig gøre at lave grønne tage alle steder. Succeskriterier 2013: Der udvikles retningslinjer for tilskudspuljerne, og formidles materiale i Fuglekvarteret Øst og Vest. 2013: Der udarbejdes en fundraisingstrategi for den samlede projektperiode. 2016: Der er anlagt tre demonstrationsprojekter. 2016: Der er opnået medfi nansiering på mindst 50 procent. 2018: Der er udarbejdet en erfarings- og metodesamling for anlæg af grønne tage i et eksisterende byområde

56 FÆLLES INDSATSOMRÅDE TRAFIKANALYSE ( KR.) Formål I Fuglekvarteret er der generelt en oplevelse af, at bilerne fylder meget. Det skyldes dels, at bilerne kører med høj fart gennem kvarteret, og dels at de parkerede biler fylder meget og derfor ikke levner meget plads til fodgængere og cyklister. En række ændringer med betydning for trafi kken er på vej de kommende år. Det gælder bl.a. den fremtidige bussluse ved Nørrebro Station, bedre forhold for cyklister og busser og muligvis en letbane på Frederikssundsvej. Den kommende moské på Vibevej får også betydning for de trafi kale forhold i kvarteret. Områdefornyelserne i Fuglekvarteret vil udarbejde en grundig trafi kanalyse af området med konsekvensberegninger af de mulige ændringer. Formålet er at udrede de trafi kale forhold i kvarteret og tage hensyn til de fremtidige ændringer af trafi kken i hele bydelen. Hvad vil vi? Der er mange måder at opnå trafi kale forbedringer, nogle mere omfattende end andre. Det kan f.eks. være ensretning eller lukning af veje, skiltning, bump, chikaner mv. Som en del af Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Vest kommer en større byrumsændring i området omkring Stærevej. Dette vil naturligt medføre trafi kale ændringer for både Fuglekvarteret Øst og Vest. Udviklingen af Vibevej og fl ere af skolearealerne i Fuglekvarteret Øst vil skabe nye trafi kale behov, ligesom der er planlagt ændringer af Glentevej og Ørnevej. For at få mest muligt ud af ændringerne er det derfor afgørende at analysere området grundigt, inden projekterne igangsættes. Der er derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlagt konkrete indsatser, men afsat en overordnet ramme til analyser. Succeskriterier 2014: Der nedsættes en Trafi k- og Byrumsgruppe bestående af fagfolk, lokale og kommunale repræsentanter til at udarbejde trafi kanalysen. 2015: Trafi kanalysen er færdig

57 Dynamisk anvendelse af gaderum Vi arbejder med anvendelse af fl eksible udformninger og indretninger, der muliggør skiftende brug af trafi krummet; over døgnet, ugen og året. Det kan være en hel gade, der med et vist interval (uge/måned) afspærres og omdannes til markedsplads, mødested eller noget helt andet. 57

58 FÆLLES INDSATSOMRÅDE FUGLEFRØ EN BYLIVSPULE (3,65 MIO.KR.) Formål Både beboere og brugere af Fuglekvarteret giver udtryk for, at kvarteret mangler liv og aktiviteter. Kvarteret huser mange forskellige beboergrupper, men der er ikke mange kulturelle eller sociale arrangementer, der kan samle befolkningen og bringe liv til kvarteret. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil udvikle kvarterets byliv med udgangspunkt i kvarterets egenart og store mangfoldighed. Bylivet skal afspejle kvarterets mangfoldige sammensætning og give beboere og brugere en mulighed for at møde hinanden på kryds og tværs. Hvad vil vi? Der oprettes en Bylivspulje med navnet Fuglefrø, som skal aktivere borgerne og virke som katalysator for mere byliv i Fuglekvarteret. Bylivspuljen skal støtte kulturelle og sociale projekter lige fra enkeltstående events over tilbagevendende markedsdage til blivende kunstinstallationer m.m. Det vurderes, at der bliver et stort behov for tilskud til byliv i Fuglekvarteret Vest i forbindelse med indsatsområderne Omdannelse af Stærevejsområdet og Det grønne løft. Der er derfor afsat 2 mio. kr. til puljen i Fuglekvarteret Vest og 1,65 mio. kr. til puljen i Fuglekvarteret Øst. Projekter som vil blive prioriteret ved ansøgning til puljen: Hør dit kvarter - Fuglesang på vejene Hver gade skal have en lyd, der passer til gadens fuglenavn. Via en QR kode (se eksempel på en QR kode på modsatte side) skal man kunne høre fuglenes sang på mobilen. Fuglehuse Lokale kunstnere, skolebørn og andre interesserede beboere laver 1000 fuglekasser, som sættes op i hele kvarteret. Løberute i fuglekvarteret Der laves en løberute rundt i kvarteret med afstandsmærker. Rengøringsdag i kvarteret Der arrangeres en årlig event, hvor kvarterets beboere mødes om rengøring af deres eget kvarter. Børnekunst i Fuglekvarteret Kunstworkshop for børn fra skolerne, der udsmykker kvarteret (gadegalleri, gavlmaleri etc.)

59 59

60 BYFORNYELSE - BEHOV OG MULIGHEDER Bygningsfornyelse Trods tidligere omfattende indsatser giver en tur rundt i kvarteret især i Øst et indtryk af, at der fortsat er et massivt behov for renovering og fremtidssikring af mange af kvarterets boligejendomme. Dette indtryk bekræftes statistisk af, at der i Øst er 24 boliger uden wc og 490 udlejningsboliger uden bad et tal, der stiger til 749, hvis ejer- og andelsboliger tælles med. Endvidere er der i 14 boliger ikke centralvarme. Standarden i den gennemgående lidt nyere bebyggelse i Vest er højere, men her er der dog fortsat 41 udlejningsboliger og 342 ejer- og andelsboliger uden bad. Mulighederne for bygningsfornyelse rækker dog langt ud over traditionel afhjælpning af installationsmangler. I Øst er der f.eks. rigtig mange fri gavle, der indbyder til efterisolering og/eller begrønning En anden mulighed kunne være at udnytte rummet mellem gavlene til udvidelse af boligerne med nye, lyse og attraktive opholdsarealer, som det i øjeblikket sker på Ørnevej 13. Mange af boligejendommene har delvis fl ade tage, hvor der ifm. en tagrenovering kan etableres grønt tag. Dette vil sammen med begrønning af gavle supplere områdefornyelsens overordnede indsats vedr. begrønning af kvarteret som helhed samt indsatsen omkring lokal afl edning af regnvand. I Vest har de fl este beboelsesejendomme saddeltage, der ikke egner sig til begrønning, men som med den rigtige orientering kan være optimale til opsætning af solceller. Der skønnes generelt i området at være et stort potentiale for energirenovering og optimering. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor kortlægge energiforbruget i de enkelte ejendomme, for derigennem at kunne motivere ejere/beboere i de ejendomme, hvor potentialet er størst, til at søge om støtte til tiltag, der kan nedbringe energiforbruget. Der er renoveret ca. 600 gårde i Københavns Kommune. Der er ca. 500 gårde tilbage, der ikke er renoveret, hvoraf ca. 300 er potentielle gårdhaver. Gårdhaverne er lavet i brokvartererne samt Valby, Vanløse og Amager. Der er brugt ca. to mia. kr. på fornyelse af baggårde. De sidste ti år alene er der investeret ca. en halv mia. kr. i gårdanlæggene. Ca københavnere har fået en ny gård, heraf ca børn. Det er Københavns Kommunes mål, at alle gårde, der er potentielle gårdhaver, er renoveret i

61 RO VS IN G MØ LNE RPA RKE N HE IM DA LS GA D E HOTH ERS P LADS LD ER SG A BA HA M LE TS GA D E VU LK AN G. BR AG ES GA DE G RG BO DS O SK RÅ DM AN DS GA DE DE GA RS LE L A STE FAN SG AD E Mangler fjernvarme, E AD KG har toilet og Æ bad DB E AD SG RM GO UF FES G. HE IN ES GA DE E AD EG LT HO NS GA DE SANDBERGGADE LUNDTOFTEGADE Mangler bad og fjernvarme,. IG FR EN har toilet RG SO TH OR SG. TH OR SG AD E ÆG IRS GA DE FA RU MG AD E ESROMGADE KROGE OGERUPGA RUPGAD RU ADE DE Mangler bad, har toilet og fjernvarme. E AD G D Ø ER LL SØ ØRHOLMGADE BA Mangler toilet og bad, har fjernvarme E GAD RØD HILLE HILLERØDGADE LD ER SG AD E Potentielle gårdhaver E D GA M O R ES ASMINDERØDGADE TIKØBGADE DE GA RS GI Æ Kort over muligheder for byfornyelse i Fuglekvarteret FREDENSBORGG. V GLENTE SLPN ERSG. MIDGÅ RDSGA DE OL E Ø RG EN SEN SG. HE IMD AL SG AD E BORG MEST ERVA NGEN LYGTEN ALEEEX AL XAN ANDRA RAV AV. V. SVA NEV HR E SVA NEV HY LT EB RO VIB EV HR E NOR DRE FASA NV TR AN EV TR AN EV VIB EV ET NG Æ EV S ME BREGNERØDGADE BLY TÆ KK ER BR YN HI LD EG AD E GL AS BR OF OG ED LÆ RK EV MU SV ÅG EV MÅ GE MU SV ÅG EV. LÆ RK EV MÅ GE LYGTEN PR OV ST EV SN EP PE BE VI FALK EV NA NN AS GA DE MIMER SGAD E E AD SG AR GM DA MÅGEV Nørrebro St. O RS KÆ RI N GE N DE GA AS YR TH IEN ST DE KA S RN TO LYNGSIES N I PLADS LA GADE NORDBANE BLÅBÆRV FRED ERIKS SUN DS HOTH ERS P LADS FE N RI SG. DE GA RO EB RR Ø N N TIE ES GL FU G N SA LE GA ER TT NA TYTTEBÆRV DRE ERV EG. TOFT LUND RV GE AN S AN GR BISPEENGBU EN ÆR V ØR NEV RV GE AN RS RØ HVIDKILDEV ERGØRTLER N TIE ES DU V O SK EV S ÅM BL NEE ÆN LÆN LÆ PLÆ P DIISS PLÆNE NDIS A AN HA GHANDIS GH GH RV GE AN RS KÆ NFORENIN GSPLADSE N VIDKILD EV E RV GE AN RS RØ V. ER NG SA RN TO LÉ AL PS RU BO N EN DSSEN ADSE LAD PLA PLA SSP GSP NG NG IIN NIN REEN OR ORE FFO NFO N EENFORENINGSPLADSEN EN ØR NE TE EN GL LE GA ER TT NA SV RD GÅ ER ST IEN ST UE GD N I R KE IN GF O B BA PE TE R ST ÆR EV HULG ÅRDSV UG LE LE GA ER TT NA RV GE AN RS RØ EV ÆR ST TA GE N SV REBSLA EBSLAG GERV ERV ØR NE FYRBØDER D V RGV SBO ERIK FRED FR ED ER IKS SU ND SV E AD PG RU GE AN SL REN TEM EST ERV TH EK LA BA N EV IN G EN E AD IEG YR LK VA BYG ME STE R TH OR AV HULGÅRDS PLADS NV-PARKEN BISSID IDDE RV FERV KAFFER SSKAF TH EK LA GR ÅS PU RV EV V. V. V R RV EERV DER DD DD ISSID ISID BISIDDER B BIS BISID TH OR AV SV V. ERV

62 Gårdhaver Fuglekvarteret rummer såvel almene boligområder som private udlejningsejendomme samt ejer- og andelsboligkarréer. Et par karréer har fået etableret fælles gårdhaver fi nansieret af stat og kommune, men der er stadig en del gårde, der endnu ikke er lagt sammen eller som er præget af nedslidte belægninger og uden særlige rekreative værdier. Områdefornyelsen vil sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætte nye gårdhaveprojekter i området, som vil have fokus på at styrke det lokale fællesskab i dette mangfoldige kvarter. I Vest er der i øjeblikket syv potentielle gårdhaver, mens der i Øst er 22 potentielle gårdhaver, hvoraf en allerede er i gang og tre står på venteliste. De potentielle gårdhaver samler sig blandt andet om et langt bånd mellem Rørsangervej og Nattergalevej. Med udgangspunkt i Områdefornyelsen Fuglekvarterets indsatsområde Omdannelse af Stærevejsområdet vil det være oplagt, at etablere et langt bånd af åbne/halvoffentlige grønne gårdhaver i dette område, som kan være med til at danne den grønne ryg og forbindelse igennem hele kvarteret. Dette vil medvirke til at åbne bydelen op. Derudover samler de potentielle gårdhaver sig specielt i Øst omkring fi rkanten ved Nørrebro Station afgrænset ved Glentevej, Vibevej, Frederikssundsvej og banen samt videre ud langs Frederikssundsvej. Gårdhaverne (åbne som afl ukkede) vil være med til at danne rammerne om grønne, sociale mødesteder for både børn og voksne og fremme trygheden i kvarteret. Gårdhaverne vil også understøtte tanken om de grønne tage som kvarterets vartegn, og andre grønne tiltag som: urban farming bybier, fuglekasser mm. 62 Kvarteret er ikke bare beboermæssigt, men også i sin fysiske fremtræden meget mangfoldigt. Det har primært i Øst en meget sammensat bebyggelsesstruktur, og er desuden kendetegnet ved den udprægede blanding af boliger og erhverv. Blandt andet fi ndes mange eksempler på lave erhvervsbygninger beliggende i tilknytning til eller inde i boligkarreernes gårde. Det vil derfor være naturligt at undersøge mulighederne for at kombinere gårdhaveprojekter med begrønning af tagene på de lave bygninger. Såvel gårdhaver som grønne tage vil på denne måde kunne bidrage væsentligt til klimasikringen af området ved, at der arbejdes systematisk med LAR-løsninger. Det er nemlig i gårdhaverne, der er rig mulighed for at etablere store vandgennemtrængelige græs- og grusarealer, regnbede, åbne vandrender og forsinkelsesbassiner. Byfornyelsen som grønt laboratorium Fuglekvarteret rummer et stort potentiale for demonstrationsprojekter, der rækker ud over kvarteret, og for at bruge byfornyelsesstøtten som middel på vej mod den CO2-neutrale by. Formålet med projektet Byfornyelsen som grønt laboratorium er at sikre, at projekter der støttes med byfornyelsesmidler er ambitiøse på energirenoverings-, miljø- og klimaområdet, samt at de har demonstrationsværdi. Ved at motivere interesserede bygherrer og beboere til - i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen - at bidrage med gode og kreative ideer før og under ansøgningsforløbet, kan demonstrationsprojekter være med til at udvikle innovative og fremtidssikrede energirenoveringer og klimatilpasninger. Opsøgende indsats Sekretariatet i Områdefornyelse Fuglekvarteret vil sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen løbende orientere om støttemulighederne ved at udsende af pjecer, når der holdes arrangementer og ved direkte henvendelse til ejendommes ejere eller administratorer. Når boligejerne i Fuglekvarteret benytter sig af støttetilbuddet, er de med til at ruste byen til det fremtidige klima, markere Fuglekvarteret på Københavnerkortet og opleve øget ejerskab til deres kvarter.

63 Københavns Gårdhaver er et tilbud til ejere og beboere i etageboliger med utilfredsstillende udendørs opholdsarealer, typisk i hele karréer. Utilfredsstillende udendørsarealer betyder, at området ikke giver tilstrækkelige opholds- og aktivitetsmuligheder, og at der ikke er tilstrækkelige grønne arealer i gården. Der er af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation afsat penge til, at der hvert år kan laves 12 fælles gårdhaver. Anlæg af gårdhaven er fra start til slut fuldt fi nansieret af Staten og Københavns Kommune og eneste krav til beboerne i karréen, er at de betaler den efterfølgende drift. Alle, der bor i eller ejer en ejendom i en karré i Københavns Kommune, kan søge om støtte til forbedring af gårde, så længe der er bred opbakning i de involverede ejendomme.

64 SÅDAN ARBDER VI Som en indsats tæt på borgerne er det Områdefornyelsernes særlige opgave at understøtte samarbejder og partnerskaber, der kan sætte skub i en positiv udvikling. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i samarbejde med de lokale kræfter skabe projekter, der sætter synlige aftryk og skaber værdi for kvarteret. Det vil i høj grad ske gennem længerevarende, fysiske indsatser. Men det vi også være gennem enkeltstående eller tilbagevendende sociale og kulturelle aktiviteter, som er med til at binde kvarteret sammen på nye måder. Fælles for indsatserne er, at omdrejningspunktet er de mennesker, der bor i eller bruger kvarteret. Deres viden rummer svar på, hvordan Fuglekvarteret kan blive et endnu bedre sted at bo og leve. Områdefornyelse Fuglekvarteret ser det som en vigtig opgave at arbejde med metodeudvikling i borgerinddragelsen og organiseringen i områdefornyelserne. Det betyder blandt andet, at vi plukker gode erfaringer fra andre områdefornyelser og afprøver og videreudvikler dem i en ny kontekst. Vi vil samtidig forsøge at skabe skalerbare projekter, der kan videreføres til resten af København, i andre danske byer eller i andre lande. 64 Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder ud fra seks grundlænggende værdier: Lokale ressourcer Fuglekvarteret rummer en mangfoldighed af mennesker med drømme og ønsker for deres kvarter, samt virksomheder, foreninger og institutioner med viden og ressourcer. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil arbejde for løbende at lokalisere og aktivere de lokale aktører og fokusere på muligheder og potentialer frem for på problemerne i området. Områdefornyelsernes projekter skal udarbejdes og kvalifi ceres af forskellige arbejdsgrupper, som vil trække på engagement og kompetencer fra kvarterets institutioner, virksomheder, foreninger og ildsjæle. Dialog Dialogen er et vigtigt redskab i Områdefornyelse Fuglekvarteret. Dialog på tværs af kvarteret, aldersgrupper, køn, sociale forskelle og etnisk baggrund er afgørende for at kortlægge ønsker og udvikle ideer. I Områdefornyelsernes indledende fase har kvarterets beboere og brugere haft mulighed for at sætte ord på deres ideer for kvarteret og sammen udvikle projektideerne, som nu er blevet en del af kvarterplanen. Men dialogen skal fortsætte fremadrettet, når projekterne skal udvikles yderligere, så ejerskabet for projekterne sikres. Ejerskab For at Områdefornyelserne kan sætte sig vedvarende spor i form af projekter og samarbejder, der fortsætter efter projektperioden, er det vigtigt at tænke forankringen ind i alle projekter fra begyndelsen. Forankringen sker ved, at beboere og brugere oplever ejerskab og tager ansvar for projekterne. Men ejerskabet skal også sikres i kommunen. Når indsatserne udformes med inddragelse af kvarterets borgere og aktører, vil der være større vilje til at videreføre projekterne efter Områdefornyelsernes afslutning. Respekt for kvarterets egenart Fuglekvarteret er et sammensat kvarter. Der er fi ne boligbebyggelser, små private haver, industri, erhverv, skoler og offentlige institutioner. Alt dette skal udviklingen af kvarteret bygge på, fordi forskelligheden af bygninger, mennesker og eksisterende netværk rummer en masse ressourcer og muligheder. Det skal være med til at sikre, at udviklingen af Fuglekvarteret sker med respekt for kvarterets egenart. Netværksskabelse Områdefornyelse Fuglekvarteret skal skabe samarbejder og netværk på tværs af kvarteret. Det kan føre til forandringer og konkrete projekter, som er med til at styrke kvarterets sammenhængskraft og evne til at skabe resultater i fællesskab. Samtidig skal f.eks. det tidligere Kvarterløfts indsatser og Lokaludvalgets arbejde bruges som løftestang og vidensbank for udviklingen af indsatser. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil også indgå samarbejde med aktører uden for kvarteret, f.eks. private virksomheder eller offentlige institutioner, som kan bidrage med den nødvendige viden eller fi nansiering. Grønt og socialt Fuglekvarteret skal være et grønnere kvarter og et socialt rummeligt kvarter. For at realisere denne vision vil Områdefornyelse Fuglekvarteret så vidt muligt medtænke det grønne og det sociale i alle aktiviteter og projekter. Det betyder, at Områdefornyelserne f.eks. i forbindelse med anlæg af nye byrum vil prioritere miljørigtige løsninger og samarbejdspartnere, som bidrager til grøn omstilling, har et socialt fokus og/eller arbejder socialøkonomisk. Mange sådanne mindre bidrag kan være med til at inddrage nye, relevante aktører og dermed forankre et grønt og socialt fokus i kvarteret.

65 Områdefornyelse Fuglekvarteret har seks grundlæggende værdier, der er styrende for fornyelsen af kvarteret: Lokale ressourcer, dialog, ejerskab, respekt for kvarterets egenart, netværksskabelse og grønt og socialt. Vi står på skuldrene af andre og retter blikket nye steder hen. VI skaber synlige fysiske aftryk i kvarteret Vi råber op og gør opmærksom på vores kvarter! Områdefornyelse Fuglekvarterets første Åbent Hus var en fælles brainstorm, hvor de fremmødte kunne komme med idéer og forslag til forbedring af kvarteret. På tegningen herover ses nogle af de idéer, der kom frem i løbet af aftenen. Udarbejdet af Sketchy Banana.dk 65

66 Grønne sammenhænge, grønne fællesskaber Ansøgning om områdefornyelse i Bispebjerg Københavns Kommune 2011 FUGLEKVARTERET 1 Privat medejerskab og skolen som dynamo Ansøgning om områdefornyelse rnyelse i Bispebjerg Københavns Kommune 2011 BILAG 2b BILAG 1b FUGLEKVARTERET 1 FUGLEKVARTERET OMRÅDEFORNYELSE En områdefornyelse er: en ca. 5-årig indsats i et byområde. Indsatsen skal i samarbejde med lokale borgere og aktører sætte en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret hænger sammen med resten af byen og bliver mere attraktiv at leve, arbejde og opholde sig i. En områdefornyelse finansieres af Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. SÅDAN GORDE VI FREM MOD KVARTERPLANEN Kvarteravis Fokuseret borgerinddragelse Interview og samtaler med vigtige nøgleaktører, så som Lokaludvalget, skolerne, moskéer, institutter m.m Ansøgninger afleveret I januar 2012 blev to ansøgninger for henholdsvis Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest afleveret til Socialministeriet Markedsdag Mulighed for at komme med idéer til projekter og melde sig til temagrupper Dialogmøde om Stærevejsområdet Dialog med beboerne i området om temaer, indsatser og projekter Møder i de tre temagrupper Dialog om temaer, indsatser og projekter ST FUGLEKVARTERET ST FUGLEKVARTERET ØST Fuglekvarteret skal have et løft? BYLIV FOR ALLE GRØNNE FORBINDELSER UDDANNELSE OG ERHRV Ansøgninger godkendt af Socialministeriet Åbent hus Hvad skal vi arbejde med? De tre temaer blev præsenteret Møde med bestyrelsen i AAB Afd. 49 Idéudveksling med Afd. 49s bestyrelse om Stærevejsområdet Projektværksted Alle kunne komme med idéer og få sparring til udvikling. 66

67 Samlet temagruppemøde Projekter blev prioriteret og styregruppemedlemmer fra de tre temagrupper udpeget Teknik- og Miljøudvalget Første politiske behandling af kvarterplanen Interviewundersøgelse Undersøgelse foretaget af Megafon for Områdefornyelse Fuglekvarteret. Forår 2013 Kvarterplan sendes til Økonomiudvalget, Borgerrepræsentationen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Til afdelingsmøde med beboerne i AAB Afd. 49 MINDST VIGTIGT MINDRE VIGTIGT VIGTIGST MINDRE VIGTIGT?????? UDKAST 2013 MINDST VIGTIGT OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET Første styregruppemøde Valg af formandsskab og godkendelse af udkast til kvarterplanen og foreløbig fordeling af midlerne Kvartervandring med styregruppe og suppleanter Cykeltur Områdefornyelsens sekretariat cykler rundt i kvarteret med Teknik- og Miljøforvaltningen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Andet styregruppemøde Præsentation af kvarterplanen.

68 RESSOURCER MENNESKER IVÆRKSÆTTERI DEN VIDERE PROCES EFTER KVARTERPLANEN ER GODKENDT PLADS 14 et nyt byrum i hjertet af det industrielle Fuglekvarter Innovation og iværksætteri Tilskudspulje til etablering af grønne tage ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret Grønne oaser Omdannelse af Stærevejsområdet SOCIALE PROEKTER PARTNERSKABER? IDÉER LOKALOMRÅDET Forening for grøn udvikling Op på cyklen cykelkultur for børn og voksne Opkvalificering af private fællesveje Grøndalsvængets Skole kvarterets landsbyskole IVÆRKSTED

69 Ophold og leg på Al-Huda Skolens udearealer Vibevej et lege- og aktivitetsstrøg Glentevej 2017 Glenteparken Grøn Ørnevej Det spiselige kvarter Udstyr til grønne tage og byhaver Kunstrute på Nordre Fasanvej 2016 Skolepraktikordning Demonstrationsprojekt: Honning fra Fuglekvarteret 2014 Områdefornyelserne slutter og Fuglekvarteret tager over Forår 2018

70 OMRÅDEFORNYELSERNES ORGANISERING Styregruppen Styregruppen har 16 medlemmer fra temagrupper, erhvervs- og foreningsliv, kvarterets skoler, Områdefornyelsernes sekretariat, Lokaludvalget, Beboerprojekt Puls og den kommunale koordinationsgruppe. Styregruppen har prioriteret projekterne til kvarterplanerne og indstillet dem til godkendelse i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Styregruppen skal sikre en bred borger- og brugerinddragelse i gennemførelsen af kvarterplanerne. Det er styregruppens opgave at sikre, at projekter og aktiviteter afspejler områdets ønsker og behov bedst muligt, og at de samtidig stemmer overens med kommunens overordnede planer. Styregruppens medlemmer er ambassadører for Områdefornyelserne. De skal derfor være med til at sikre det lokale kendskab og bidrage til at trække nye aktiviteter og investeringer til området. Sekretariatet Områdefornyelsernes lokale sekretariat har til opgave at sikre fremdriften af projekterne inden for Københavns Kommunes rammer samt kontakten mellem de lokale kræfter og forvaltningerne i Københavns Kommune. Sekretariatet administrerer desuden Områdefornyelsernes puljer, og varetager ledelsen og økonomistyringen af projekterne. politikker, og at de samtidig koordineres med øvrige tværgående initiativer i bydelen. Det gælder f.eks. det boligsociale samarbejde. Den kommunale koordinationsgruppes medlemmer er ambassadører for Områdefornyelserne i deres respektive forvaltninger, ligesom de bidrager med viden og erfaringer fra deres fagområder. Koordinationsgruppen er samlet repræsenteret med én person i styregruppen. Temagrupper og arbejdsgrupper For hvert af Områdefornyelsernes temaer Grønne fællesskaber, Byliv for alle og Uddannelse og erhverv er der dannet en temagruppe. Temagrupperne skal være med til at sikre, at Områdefornyelsernes indsatsområder og projekter bliver udviklet inden for rammerne af de tre temaer. Temagrupperne er åbne grupper, der mødes efter behov. De kan nedsætte arbejdsgrupper efter relevans og interesse og på den måde sikre, at kvarterets borgere og brugere har mulighed for indfl ydelse, netop der hvor deres interesse ligger. Kommunal koordinationsgruppe Den kommunale koordinationsgruppe består af repræsentanter fra alle syv forvaltninger i Københavns Kommune. Så vidt muligt repræsenteres hver forvaltning af både en central og en lokal medarbejder. Gruppens opgave er at sikre, at Områdefornyelsernes aktiviteter og projekter er i tråd med kommunens ønsker og 70

71 Organisationsdiagram KØBENHAVNS KOMMUNE MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER STYREGRUPPEN KOMMUNAL KOORDINATIONSGRUPPE SEKRETARIAT TEMA TEMA TEMA PROEKT- OG ARBDSGRUPPER 71

72 SAMARBDE OG PARTNERSKABER I områdefornyelsernes indledende fase er der blevet gjort en ekstra indsats for at inddrage de centrale kommunale og private aktører i kvarteret, som kan få en særlig rolle i forbindelse med områdefornyelsernes projekter. Det gælder blandt andet kvarterets syv skoler og virksomhederne, som rummer en masse kulturelle, fysiske og sociale ressourcer. På grund af deres brede kontaktfl ade til lokalområdet har disse aktører et godt kendskab til beboere og grupper, som det ellers kan være svært at få i tale. Fokuseret borgerinddragelse og bred borgerinddragelse Områdefornyelse Fuglekvarteret vil veksle mellem såkaldt fokuseret borgerinddragelse og bred borgerinddragelse. Ved fokuseret inddragelse henvender vi os til de aktører, der har en særlig forudsætning for at gennemføre et projekt, f.eks. skoler, foreninger og private aktører. Med den brede borgerinddragelse inddrages brugere eller berørte af et konkret projekt. Områdefornyelsen vil knytte diverse uddannelsesinstitutioner (RUC, KU LIFE, Kunstakademiets Designskole) tæt til arbejdet med at inddrage de forskellige grupper. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil skabe samarbejde og netværk både med de lokale kræfter i Fuglekvarteret og med aktører uden for kvarteret. Der skal være fokus på at forankre samarbejder de steder, hvor det er muligt og relevant. Nedenfor ses de netværk, som Områdefornyelsen Fuglekvarteret allerede indgår i, samt de aktører, som har udtrykt interesse for at samarbejde. Lokaludvalget Bispebjerg: Områdefornyelse Fuglekvarteret har en tæt dialog med Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat, som arbejder for at styrke lokaldemokratiet og dialogen mellem Bispebjergs borgere og politikerne på rådhuset. Områdefornyelsen koordinerer sine aktiviteter med Lokaludvalgets. 72 Boligsocialt forum Bispebjerg: Dette forum koordinerer samarbejdet mellem kommunens forvaltninger og de almene boligorganisationer i Bispebjerg bydel. Samarbejdet har særligt fokus på udsatte grupper samt børn, unge og familier. Områdefornyelsen vil have et tæt samarbejde med dette forum og dermed sikre koordinering og sammenhæng i indsatserne. Studiebylivsnetværket Bispebjerg: Bispebjerg Lokaludvalg har i foråret 2012 taget initiativ til etableringen af et netværk mellem Bispebjergs mange uddannelsesinstitutioner. Områdefornyelsen deltager i dette netværk. ECOWEEK 2013 afvikles i København med afsæt i KTS (Københavns Tekniske Skoler) i Bispebjerg. ECOWEEK er et internationalt netværksforløb, hvor studerende fra hele verden i én uge kommer med bud på løsninger af konkrete opgaver i et specifi kt byområde, i 2013 i Bispebjerg. Områdefornyelse Fuglekvarteret deltager som opgavestiller og dommer, og har bl.a. ønsket bud på løsningsforslag omkring LAR, vandingssystemer mv. Sund Vækst: Sund Vækst er et nyt indsatsområde for Københavns Kommune (tovholder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen), hvor kommunale investeringer i velfærdsteknologi skal bruges til at fremme eksporten ( Tænk lokalt og sælg globalt ). Det er Lokaludvalgets vision, at Bispebjerg er ramme for et pilotprojekt som en sund vækst-bydel, hvor teknologien udvikles i dialog med borgerne for at fremme livskvalitet og selvstændighed. Dette gælder også beboerne i Fuglekvarteret, hvorfor Områdefornyelsen vil samarbejde med Lokaludvalget om at fremme projektet, herunder arbejde for at etablere en sundhedspavillon og -container i kvarteret. Pavillonen giver virksomheder mulighed for at teste produkter i dialog med borgere, mens containeren er en mobil udgave af pavillonen. Frederiksberg Kommune: Områdefornyelse Fuglekvarteret har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune, der har en områdefornyelse i kvarteret umiddelbart op til Fuglekvarteret (Områdefornyelse Nordre Fasanvej). Mulige samarbejdsaktiviteter er et kunststrøg langs Nordre Fasanvej, cykelforbindelser på tværs, midlertidige aktiviteter under Bispeengbuen, fælles samarbejde med Novozymes (fx inkubatormiljø på ubrugte kvadratmeter på Novozymes område) mm. KU Life: I forbindelse med etablering af grønne tage i Fuglekvarteret har KU Life udtrykt interesse for at indgå et samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret med inddragelse af landbrugs- og miljøstuderende, landskabsarkitektstuderende og byplanlæggere i den udstrækning, det kan være relevant for dem i deres studieforløb. RUC: Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i samarbejde med faget By, Plan og Proces udvikle metoder til at inddrage udsatte borgere i byudviklingen. Samtidig vil en forskergruppe bruge Fuglekvarteret som basis for at undersøge, hvordan social kapital udvikles i et område med områdefornyelse. Teoretisk vil udgangspunktet for arbejdet være begreberne linking social kapital og new public governance. Kunstakademiet Designskolen: Områdefornyelse Fuglekvarteret og Områdefornyelse Vesterbro har indgået et samarbejde med Kunstakademiets Designskole i forbindelse med et muligt projekt støttet af EU-fonden Urban Europe. Såfremt projektet modtager støtte, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret i samarbejde med Designskolen arbejde med nye former for borgerinddragelse samt erfaringsudveksle med andre europæiske byer.

73 MØ LNE RPA RKE N HE IM DA LS GA D E HOTH ERS P LADS LD ER BA HA M LE TS GA D E BR AG ES GA DE HY LT EB RO VU LK AN G. SLPN ERSG. Børneinstitution BA LD ER SG AD E Moské / islamisk center Kirke G. RG BO S D O SK E AD SG ER L AL TH OR SG. UF FES G.. IG FR EN G R SO E AD EG LT O H SGA DE SANDBERGGADE LUNDTOFTEGADE Bolsjefabrikken HE IN ES GA DE STE FAN SG AD E Værested for hjemløse E AD G D Ø ER LL SØ ØRHOLMGADE E AD KG Æ B D GADE NORDBANE KROGE OGERUPGA RUPGAD RU ADE DE Offentlige institutioner E AD SG RM O G TH OR SG AD E FA RU MG AD E E GAD RØD HILLE RÅ DM AN DS GA D ÆG IRS GA DE Skole ESROMGADE SVA NEV ASMINDERØDGADE HR E V GLENTE DE GA RS GI Æ Uddannelsessted E D GA M O R ES FREDENSBORGG. TIKØBGADE NA NN AS GA DE MIMER SGAD E Kort over funktioner i Fuglekvarteret HILLERØDGADE BISPEENGBU EN MIDGÅ RDSGA DE OL E Ø RG EN SEN SG. HE IMD AL SG AD E BORG MEST ERVA NGEN LYGTEN ALEEEX AL X XA AN ANDRA RAV AV. V. SVA NEV HR E TR AN EV VIB EV NOR DRE FASA NV VIB EV FALK EV BREGNERØDGADE BLY MU SV ÅG EV. TR AN EV LÆ RK EV MU SV ÅG EV MÅ GE TÆ KK ER BR YN HI LD EG AD E GL AS BR OF OG ED RO VS IN GS GA D LYGTEN PR OV ST EV SN EP PE ST ÆR EV LÆ RK EV Nørrebro St. O RS KÆ RI N GE N DE GA AS YR TH ET NG VÆ SE E M LYNGSIES N I PLADS LA E AD SG AR GM DA MÅ GE FRED ERIKS SUN DS HOTH ERS P LADS FE N RI SG. DE GA RO EB RR Ø N MÅGEV DRE ERV EG. TOFT LUND BLÅBÆRV BA NE VI PE TE R IP SEN UG LE HULG ÅRDSV E AD IEG YR LK VA E AD PG RU GE AN SL REBSLA EBSLAG GERV ERV LE GA ER TT NA N TIE ES GL FU G N SA RV GE AN RS RØ TYTTEBÆRV DERV. RV. V ØR NEV N TIE ES AD SK N R TO BE VI TA GE N SV ERGØRTLER N TIE ES DU OV SK EV S ÅM BL HVIDKILDEV BR OM BÆ RV ØR NE TE EN GL LE GA ER TT NA NEE ÆN LÆN LÆ P PLÆ DIISS PLÆNE NDIS AN A HA H GH GHANDIS G RV GE AN RS KÆ GENFOREN INGSPLAD SEN HV VIID DK KIL ILD DEEV RV GE AN RS RØ V. ER NG SA RN TO LÉ AL PS RU BO N EN DSSEN ADSE LAD PLA PLA SSP GSP NG NG IIN NIN REEN OR ORE NFFO NFO EEN GEN GENFORENINGSPLADSEN G GERV. LE GA ER TT NA RV GE AN RS RØ SV RD GÅ ER ST IEN ST UE GD N I R RV GE AN S AN GR BA N EV IN G EN FYRBØDER D V RGV SBO ERIK FRED FR ED ER IKS SU ND SV ØR NE KE IN GF O B DERV. REN TEM EST ERV TH EK LA EV ÆR ST RV. BYG ME STE R TH OR AV HULGÅRDS PLADS NV-PARKEN BISSID IDDE RV ERV KAFFER SSKAFF TH EK LA GR ÅS PU RV EV V. V R RV EERV DER DD DD ISSID ISID BISIDDER B BIS BISID TH OR AV KSSUN DSV RV. RV. RV. ØN TM EST ERV

74 KOMMUNIKATION I FUGLEKVARTERET Visionen Kommunikation er et centralt led i Områdefornyelse Fuglekvarteret. Områdefornyelserne skal løbende informere om aktiviteter og nyheder, men også motivere de lokale kræfter til at deltage i udviklingen af deres kvarter. Områdefornyelserne vil gøre brug af udvalgte kontaktpersoner til at nå relevante målgrupper med kommunikation om aktiviteter og projekter. Kommunikationen vil fremhæve de gode fortællinger og sætte fokus på de stærke lokale kræfter, bl.a. ved at bruge personlige fortællinger. Kommunikationen skal desuden være med til at brande kvarteret og Områdefornyelsernes projekter over for omverdenen. Målgrupper Fuglekvarteret er bredt sammensat i forhold til alder, etnicitet og uddannelsesniveau, erhvervsdrivende og institutioner. Forskellige målgrupper kræver forskellig kommunikation, og Områdefornyelserne vil derfor tilpasse kommunikation til kvarterets målgrupper, både hvad angår sprog og brug af kommunikationskanaler. Sociale og digitale medier Sociale medier som Facebook, YouTube, Instagram, Podio m.fl. benyttes af en stadig større del af befolkningen. Derfor vil Områdefornyelserne bruge sociale medier som en primær kommunikationskanal. Sociale medier gør det muligt hurtigt at informere om nyheder og aktiviteter, og de gode historier kan nemt spredes i brugernes netværk. Områdefornyelse Fuglekvarterets sekretariat vil derfor følge og opdatere de sociale medier løbende. Der er desuden gode muligheder for, at kommunikationen på de sociale medier kan fortsætte, når Områdefornyelserne har forladt Fuglekvarteret, og dermed være en del af forankringen af aktiviteter og indsatser. Gennem de sociale medier vil sekretariatet forsøge at motivere brugerne til at henvende sig ved brug af mails, der vil være en anden central kommunikationskanal i Områdefornyelserne. Hjemmeside Til forskel fra de sociale medier vil hjemmesiden i mindre grad være et dialogredskab. Hjemmesiden vil indeholde faktuelle informationer om Områdefornyelserne, kontaktinformationer, ansøgningsskemaer, publikationer m.m. og henvise til fl ere oplysninger og nyheder på Facebook, Instagram osv. Den direkte dialog Områdefornyelse Fuglekvarteret vil være synlig og tilgængelig i kvarteret og vægte den direkte dialog højt. Den direkte dialog vil give de personer, der ikke er trygge ved den digitale kommunikation eller som har svært ved at udtrykke sig på skrift, mulighed for at involvere sig i Områdefornyelserne. Derudover vil Områdefornyelserne gå i dialog med beboerne og skabe opmærksomhed omkring projekter og aktiviteter ved selv at arrangere events og ved at være til stede, når der er andre arrangementer i Fuglekvarteret. Egne papirmedier Fysiske medier som plakater og opslag kan være med til at skabe synlighed omkring Områdefornyelsernes arbejde i gadebilledet. Omdeling af fl yers i kvarteret i forbindelse med events, forud for informationsmøder og realisering af konkrete projekter er et godt udgangspunkt for at komme i dialog med beboere og brugere om projekter og indsatser. Presse og andre medier Avisen Nørrebro/Nordvest Bladet når ud til mange af kvarterets beboere og brugere. Avisen spiller en væsentlig rolle i den lokale offentlighed og er en vigtig kilde til information om nærområdet for særligt de lidt ældre målgrupper. Bladet er derfor en vigtig samarbejdspartner, som Områdefornyelsens sekretariat vil holde en tæt kontakt til. De større TV-stationer som TV2-Lorry eller landsdækkende aviser vil i visse tilfælde også være relevante samarbejdspartnere, der kan formidle nyheder fra Områdefornyelserne til en bredere skare. Succeskriterier Områdefornyelse Fuglekvarteret skal ved midtvejsevalueringen have minimum 300 synes godt om tilkendegivelser på Facebook. Områdefornyelse Fuglekvarteret skal ved projektets afslutning have minimum 600 synes godt om tilkendegivelser på Facebook. Minimum 500 personer skal modtage Områdefornyelse Fuglekvarterets digitale nyhedsbrev inden Områdefornyelsernes arbejde skal minimum opnå én omtale om måneden i de lokale medier og én gang om året i de landsdækkende medier gennem Områdefornyelse Fuglekvarterets levetid. Ved midtvejsevalueringen skal mindst 20% af beboerne i Fuglekvarter Øst og Vest kende til Områdefornyelse Fuglekvarteret. Ved Områdefornyelse Fuglekvarterets afslutning skal minimum 40% af beboerne i Fuglekvarteret Øst og Vest kende til Områdefornyelserne. Der skal skrives mindst én bog, hvor et eller fl ere af Områdefornyelse Fuglekvarters projekter er omtalt. 74

75 dinby bydkdk VÆR MED TIL AT UDVIKLE FUGLEKVARTERET 27. september: Prioritering af projekter og valg til styregruppe Debat. Intet kupmageri i Brorsons /18 Tema. agtvejens ikoner /22 Sport. KFUM tabte til Rønne /24 Kultur. Lyt til verdensmusikken /30 Sumpen. Øldrikkerne bliver fordrevet /2 De Gamles By. Processen blev udskudt /10 Vil du være med til at bestemme, hvilke projekter områdefornyelsen skal sætte penge af til? Har du lyst til at være med i styregruppen eller vælge, hvem der skal? Så kom og vær med til dette sidste temamøde. Her skal temagrupperne prioritere de projekter, områdefornyelsen skal arbejde med, og som skal vedtages endeligt af styregruppen. Nørrebro NordVest Bladet Desuden skal hver af de tre temagrupper Byliv for alle, Grønne fællesskaber og Uddannelse og erhverv vælge to repræsentanter til styregruppen. Vi mødes kl på Grøndalsvængets skole, Rørsangervej 29. ane nægter at lade sig afpresse /3 dinbydkk Uge / 29/8 /8-4/ FOTO: KLAUS SLETTING Til samtlige husstande 4. oktober: Valg af repræsentanter fra forenings- og erhvervsliv til styregruppen være med til at bestemme, hvilke projekter Områdefornyelsen skal bruge penge på? Så kom og vær med til at vælge to repræsentanter fra foreninger og erhverv til områdefornyelsens styregruppe. Du kan enten selv stille op eller pege på den, du mener bedst vil repræsentere forenings- og erhvervslivet i områdefornyelsens arbejde. Hvem bestemmer egentlig, om en kirke kan lukkes? PROCEDURE: Da 17 kirker blev indstillet til lukning, var det Københavns Stiftsråd, der tog den svære beskæring. Men når det kommer til at træffe den endelige beslutning om lukninger af kirkerne, er det ikke Stiftsrådet, der kan træffe den. Faktisk er der slet ikke nogen klare regler for, hvem der sidder med den beslutning. Eksperter udtaler, at menighedsrådets lod må veje tungere end Stiftsrådet, men lovgivningen giver ikke et klart svar. /4 Der skal mere farve på Nørrebros tilværelse mener amatørkunstneren Lange, der har fået lov et dekorere Vi mødes kl Nærmere info om sted følger. En ste n farvefulde b Hvis du kommer, så send en mail til områdefornyelsen på [email protected] d. 2. oktober. Du er også velkommen til at skrive, hvis du ikke kan komme, men gerne vil være med i styregruppen. RO/ ORD DEBAT ONSD Møder i styregruppen Deltag i debatten Hvis du forventer at blive en del af styregruppen, så sæt allerede nu Debat SKRIV: Har du lyst til at delta kryds i kalenderen til de første møder: [email protected]. Vi meninger på til red. nde i avisen. Husk også, at du selv kan lægge læserbr vn-n. Redaktionen sorteoktober: Inspirationsdag: Med bl.a. byvandring ihusk, kvarteret rer i de indkomne11. indlæg og at læserbreve skal belo/arkivfoto være forsynet med og 22.navn OKTOBER: Konstituering af styregruppen og valg af projekter til kvarterplanen STENET KUNST. an Petersen, eller bare Lange, har og det har nørrebroere glæde af, når de passe r AF BENEDICTE LORENZEN [email protected] Alle skal inddrages i udviklingen Hospita af det ny Bispebjerg Hospital...Debat NIKOLA DARRE nødvendige i bestræbelserne på at optimere rre det ny Bispebjerg hospital,, som skal rum- dinby bydkdk Antropolog, Guldbergsgade UDVIKLING: For at bedste og mest hensigtsmæs sige fremtidige Bispebjerg spital, er det vigtigt at ge holdninger og erfaringer alle patientgrupper. Også som har få ressource stigmatiserende sygdom, taler dansk eller måsk syv år gammel. I år 2025 kan vi glæde politisk godkendelse. Politikervi spørge eleverne om deres at der på Bispebjerg bakk drømme for legepladsen. opført Det et topmodern ne vil nemlig være helt sikre giver mere mening, når det eri bestræbelserne på, at de 54 millioner, de har dem, der skal bruge den,«siger til Fuglekvarterets be det mestøremærket hensigtsmæssige projektlederen, men der er dog hospital, skalområdefornyelse brugere som an nu også går også konkrete ting i tankerne, til nogeti ordentligt. satte og patienter Første godkendelse kommer når det kommer til den østlige høres. Som Region til at ske del af Fuglekvarteret: dens hjemmeside fo i Teknik- og Miljø»Mange af skolerne ligger et skriver, erudvalget bruger 17. december. Sidentæt på Vibevej, så styregruphen skal Økonomiudvalget efring en forudsætning pen har besluttet, at der skal terfulgt af Borgerrepræsentaces. Derfor har de op gøres noget ved den, så denmailadresse blitionen sige ja. Og til sidst, men og facebook ver mere sikker for skolebørbestemt som brugere kan koikke mindst skal Ministeriet for By, Bolig, og Landnene og borgerne i kvarteret. kommunikere gennem Vi ved endnu ikke, hvad der distrikter tidig afholdes borge godkende, hvad de konkret skal gøres, vi har kun 54 millioner bygherre og borger kroner skal gå til. sat rammerne for, at der bør for Styregruppen veksle meningformand og erfaringer gøres noget. Eksempelvis Alle vil tre initiativer Finn er Dyrby Hermansen tror vigtige styregruppen gerne undgå, at dog på, at det nok skal lykkes.»eg er meget optimistisk der kører store lastbiler forbi, når der er skolebørn i områomkring godkendelsen, for jeg det. Og hvis man kigger ned synes, at vores ønsker ligger ad gaden, så er der ikke memeget godt i tråd med, hvad get plads til alle de parkerede politikerne har sagt, de gerne vil have gjort herude. Vi venter biler, cykler og bilister, der kødog med at prioritere ønskerrer igennem,«forklarer Isaac ne, indtil vi har fået den endeabella Appelquist. Yderligere to ønsker knytter lige godkendelse,«siger han. sig til den østlige del af FugleDe 54 øremærkede millioner er dog slet ikke nok til at opkvarteret. Borgerne vil gerne fylde Fuglekvarterets otte ønsom styrker den fælles idensker. Derfor er Områdefornyeltitet i bydelen. Og så vil man sen lige nu i fuld gang med at gerne lave kvarteret til en sosøge sponsorater gennem pricialøkonomisk vækstzone i pevate fonde:»vi håber på, at vi rioden fra gennem private fonde og sponsormidler vil kunne rejse omingen ønsker uden politik kring 200 millioner kroner,«siinden nogen af ønskerne kan ger Finn Dyrby Hermansen. realiseres, skal de dog først igennem en større Hvad du ønsker, skal du måske få ØNSKELISTE. Hvis Styregruppen bag Fuglekvarterets Områdefornyelse selv må bestemme, hvad der skal ske i kvarteret, er der især fem indsatsområder, de gerne vil gennemføre. Indtil videre er det dog blot ønsker, for pengene mangler. AF BENEDICTE LORENZEN [email protected] FUGLEKVARTERET: Mens Nordvest s børn vel så småt er begyndt at tænke juleønsker, har styregruppen bag Fuglekvarterets områdeløft sammenfattet syv ønsker, som de håber deres kvarter bliver begavet med. Det er dog en større opgave at få alle ønsker til at gå op i en større enhed, siger Områdefornyelsens styregruppeformand, Finn Dyrby Hermansen:»Min opgave er at tale med de forskellige grupper i kvarteret og høre, hvad deres ønsker er. Alle i kvarteret har haft mulighed for bidrage, og udfra det har vi så sammensat de her otte indsatsområder. Det er en svær proces, for vi skal jo både tage hensyn til borgerne, økonomien og politikerne, som også har planer med området herude. Det er nu lykkedes ret godt.«stærevej skal åbnes op Et af de otte indsatsområder er kvarteret omkring Stæreget over utryghed, dårlig belysning og upraktiske parkeringsforhold. Og helt generelt vil Områdefornyelsen meget gerne have åbnet op for området og give det en vaskeægte makeover, fortæller projektchef Isaac Abella Appelquist:»Beboerne i området har længe ønsket at der skal gøres noget ved Stærevej, som har været plaget af problemer med folk, der sælger stoffer. En del af husene på Stærevej er desuden blevet udnævnt til ghetto, mens en anden del består af ejer- og andelsboliger. Men mellem de her forskellige boligområder er der et stort pigtrådshegn, som er med til at bure problemerne inde. Nogle af beboerne har alhegn, og det vil forhåbentligt betyde, at nye mennesker vil møde hinanden.«fakta DE OTTE ØNSKER Fuglekvarteret skal samles til et fælles øst og vest Der skal skabes grønne tage forskellige steder i kvarteret Grønne fællesskaber skal samle forskellige beboergrupper og styrke kvarterets identitet Nye sammenhænge og forskønnelse af området omkring Stærevej Skolen som Dynamo Områdets skoler bliver inddraget løbende i projekter og aktiviteter Flere opholdsområder og samlingspunkter skal også styrke den fælles identitet Fuglekvarteret Øst skal være socialøkonomisk Der skal kigges på infrastrukturen generelt i den østlige del Haver i himmelhøjde Et andet stort ønske i Fuglekvarteret er fokus på det grønne. Områdefornyelsen har en ambition om at skabe byhaver med forskelligt indhold. Nogle skal være køkkenhaver med forskellige spiselige afgrøder. Nogle skal være sansehaver med plads til ro og fordybelse. Nogle skal være skolehaver til fordel for kvarterets skolebørn. Og så er det ikke alle byhaver- ne, der skal ligge i jordhøjde:»det her er et gammelt industrikvarter, der består af tage. Samtidig har området et stort problem med regnvand, når der kommer skybrud. Fuglekvarteret ligger for enden af Bellahøj, så når vandet vælter ned, kommer det i den her retning. Med de grønne tage, kan man stoppe noget af regnvandet, før det løber ned i folks kældre. De grønne tage kan sørge for, at op til 60 procent af regnvandet bliver deroppe,«forklarer Isaac Abella Appelquist. Med sit tredje fokus vil Områdefornyelsen gerne inddrage Fuglekvarterets kommunale folkeskole og fem privatskoler i kvarterets makeover.»under punktet Skolen som dynamo, vil vi gerne samarbejde med skolerne, når vi eksempelvis skal omdanne et byrum. Hvis vi eksempelvis skal lave en legeplads, vil buiseret, hvorfor det kræver målrettet opsøgende arbejde hvis man vil have viden ud af denne specielle patientgruppe. Ingen har lyst til ex at foreslå en neutral/anonym indgang til der hvor de bliver testet for HIV eller klamydia, af frygt for stigmatisering. Endvidere er der brugere af Bispebjerg hospital som har en anden etnisk baggrund en dansk. Fremmed sprog og kultur kan være en barriere i forhold til at give sin mening tilkende Min pointe er, at mange patienters erfaringer kun nås ved at være ekstra opsøgende, eksempelvis gennem interview og målrettede spørgeskemaundersøgelse og at vigtig i bestræbelse opnå det bedste Man kan ikke til le behov, men man en indsats for at patienters holdninger, ger og ønsker, og på Som styregruppemedlem Fuglekvarteret og et stærkt fællesskab med de andre medlemmer, beboere og sekretariatet. Styregruppen prioriterer områdefornyelsens projekter, beslutter hvordan pengene skal bruges og godkender den overordnede plan for arbejdet i kvarteret. Styregruppen består af repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet, beboere og kommunale AYFER BAYK teknikog miljøborgmester repræsentanter. Styregruppen mødes 3-4 gange om året....deba NINNA THOMSEN En områdefornyelse er en 4-5-årig indsats i et byområde. Sammen med sundheds- og omsorg lokale beboere og aktører skal områdefornyelsen sætte en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret bliver mere attraktiv HELHEDSPLA turfredningsforening julikommune et åbent br og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. bro/nordvest den nye helhedsplan Læs mere på Facebook områdefornyelse fuglekvarteret. Gamles By. Danma fredningsfor om, at der bl ndlehedsplan, især iver ger for at gøre grønt åndehul for Det er positi Naturfredningsfor og denne måde rdområdefornyelse sikrefuglekvarteret grønne det FARR: På hjørnet af Nørrebro Vænge og Nærumgade ligger en sten. En rigtig stor sten. Der har den ligget længe i al sin grå hårdhed og vogtet over indgangen til Nørrebroparken, der indtil for en uge siden husede områdets øldrikkere og hashdealere i det hedengangne Sumpen. En farveelsker kom forbi Nu er Sumpen sunket i jorden, men stenen ligger der stadig. Den er bare ikke grå længere. For en dag kom en farveglad kunstner forbi. Den dag blev til mange dage, og så var an Petersen, blandt venner og loover vil en lokalplan stille krav i kvarteret kaldet Lange om miljø, grønne tage ogkale regnvandshåndtering m.m. nødt Som til at gøre noget.»det begyndte med, at jeg ofeksempel på byggeri, der kan te det kom forbi stenen og tænkte, passes ind på området, er at den kunne trænge til noget nye projekt for daginstitutionen ved Sjællandsgade.farve, Det så jeg spurgte viceværten i bygningen, om jeg måtintegrerer de to fuldkronede te male den, og det måtte jeg godt,«fortæller Lange. Navnet er vistnok opstået på grund af hans højde, men kunne også hentyde til de lange sølvgrå lokker, der vokser på hans hoved. Med tilladelsen i hånden gik Lange straks i gang med at pryde den store grå sten med alle regnbuens farver i stærke og varme nuancer:»eg elsker skrigende farver, og det kan man se tydeligt på stenen her. Siden jeg begyndte at male stenen, er jeg kun blevet rost til skyerne. Der var en på besøg fra bestyrelsen forleden, som sagde, at stenen var fantastisk. Folk bliver generelt meget glade for alle farverne, som lyser op i området,«siger Lange, der også har givet den lille sten ved siden af den store en omgang maling, så den ikke så alt for grå ud. som jeg fandt på gaden, og så malede jeg dem derhjemme. Bagefter lagde jeg dem tilbage på gaden, og så kunne folk samle dem op. Det hele er så gråt, så jeg ville sætte lidt farve på tilværelsen. For nylig malede jeg en lille sten og lagde den MARKEDSDAG: Der Den blevblev kæmpet med sværd og pruttet med priser, da fuglekvarteret holdt deres store markedsdag lørdag. Mest af alt handi Nørrebroparken. taledeget det festdreng, med naboerne, afom en lille som nor- men markedsdagen var også et billede på en styrket tryghed i området, som står over for en byfornyelse. /12 En gedelig affære. Børnene slog til i fuglekvarteret Nu DRONNING LOUISES BRO: En mand blev fredag ved halv fem-tiden Varm mad kan købes øb bess ning Louises Bro. De tvang at udlevere Pohverham dagtilog transport por okontanter. t litiet efterlyser i den forbindelse en udenlandsk mand på kan arrangeres. år og cm, der var iført en rød sportstrøje med lynlås. GerningsmændeneAlle forsvandt i kretning over efterfølgende 65 år err velko velkomne! mne! mn e!mod e! Nørrebro. Eventuelle oplysninger i sagen kan Station erettes hv vertil rda ag ge e. - Vi har åbent alle hverdage. Bellahøj på telefon 114. BALDERSGADE 3C KBH.N KB BH. HN TLF KØBENHAVN N. MEINUNGSGADE: Onsdag nat måtte politiet rykke ud til en lægeklinik i Meinungsgade, hvor en mand var brudt ind. På stedet fandt de en 41-årig kending, som i forvejen har en dom for berigelseskriminalitet. Manden var dog ude med prøvetid, da politiet fangede ham igen. Han skulle fremstillet i dommervagten, men blev han imidlertid løsladt inden fremstillingen. En opfriskende makeover Åbent h Områdefornyelsen har fokus på både sociale og fysiske forbedringer, der skal skabe fornyet liv og større sammenhængskraft i det mangfoldige kvarter, som generelt mangler gode mødesteder, og hvor mange bygninger og veje er nedslidte. Det kunne blandt andet ske ved at puste nyt liv i byggetomterne og ved at give vejene en opfriskende makover med træer, cykelstier og bedre parkeringsforhold. Udviklingen skal ske i samarbejde med områdets beboere, skoler og foreninger inden for fastlagte temaer, siger projektchef for områdefornyelsen Isaac Abella Appelquist:»Alle der har en interesse skal være meget velkomne med deres bud på, hvad der kan gøre Fuglekvarteret til et endnu bedre sted at være, og hvordan de måske kunne tænke sig at bidrage til det. Og vi vil meget gerne i dialog med kvarterets boligforeninger og virksomheder, der ejer de mange private fællesveje, om hvordan de kan forskønnes.«belo us fra kl. og igen 17 fra kl RANTZAUSGADE: Søndag morgen var en ung mand i fuld gang med at dekorere opgange på Rantzausgade. Det nye metroygmidt i sine malede tags, kom politiet forbi. Manden blev tilbageholdt på Rantzausgade, og han blev anholdt og er nu sigtet for hærværk. hør mere, kom med dine idéer eller meld dig til arbejdet for kvarteret. Se mere på facebook belo 2. juledag kl i Amager Bio SØNDAG DEN 26. AUGUST K L. FRA KL Åbent hus : Fuglekvarterets lekvar fremtid sat på kort Projektchefen: Glad for at være tilbage De ankommer til Hans Knudsens Instituttet (HKI) med Christiania-cyklen pakket med sammenrullede luftfotos, tuscher, gule postits, brochurer og kort til at skrive gode ideer Henover sommeren har de fra kontoret på Fuglekvarterets står mig megetmed nært.deeg har der Islands Brygge arbejdet ideer, boet er 12kommet år i Nordvest i lige række så langmøder tid er med ud af og en lang jeg kommet i fuglekvarteret. I to år arbejdede foreninger og erhvervsdrivende i området. jeg på Glentevej, og har tilbragt en masse godei dag stunder Glentekroen ogfor Under er detpåførste gang, at de alvor skal Hylden. eg de harborgere, spillet ensom del fodboldkampe møde de næste ca. 5 år med kommer vennerne på Grøndalsvængetil at opleve en fornyelse afogderes Frederikssundsvejensskoler og til atnydt kvarter, og som skal være med beslutte, solenhvad på plænen foran det gule palæ på der skal ske med området i Københavns Vestergårdsvej. gange jeg spektakulær forsøgt Nordvest Flere kvarter. Medhar en at spise migover igennem en sætter buggi-burger på udsigt kvarteret Hans Knudsens Frederikssundsvej, og på jeg Glentevej har adskillige Instituttets kantine i hvert fald gange i flere af åbent kvarterets en stået fin scene som hus fantastiske og det første fotoforretninger og drømt borgere om at købe noget møde med kvarterets og brugere. af det lækre fotoudstyr. BaNann BaNanna Park På Nø Nørrebro Det maritime hus ved Amager Strandpark er et tilbud til børn og unge i alderen år. Her kan man windsurfe, stå på vandski, dykke, fiske og meget mere. ved området omkring Mimersg Mimersgade finder man den grønne oase Banana Park. Forsynet med græsplæne med fodboldmål, basketkurve, bordtennisbord fodbold indbyder stedet til fysisk aktivitet. Parkens indbyde varetegn er store bananformede volde i ca. meters højde den ene lavet i græs og 1.5 met den and anden i gul gummibelægning. Ud mod Nannasgade er der rejst en stor klatreportal, Nannasg hvor b blandt andet Nørrebros Klatreklub holder ttil. Mens de med elefantsnot klistrer store kort - Så jeg er rigtigop glad for, der at jeg nu har af kvarteret bliver snakket lidtfået nervøst mulighed for atmange arbejdeder i ogmon meddukker kvarteret. om, hvor op. Når Indengæsterne jeg var så at kommer få dette til job, omheldig kort tid at har passere jeg bl.a. arbejdet i de kortene på vej med op til områdefornyelse husets kantine skal Mimersgadekvarteret, lige på den anden side ind. bl.a. plotte deres yndlingssted i kvarteret af Nørrebro Station. Og selvom jeg var rigtig glad Områdefornyelsens for det, så kan det slet ikke måle sig har med, fået sekretariat hvor kyndig glad jegassistance er for at afvære vendt hjemfra til flere medarbejdere Fuglekvarteret og Nordvest. af de andre områdefornyelser, der hjælper med at gøre klar, og lige som de sidste kort Det er forop mig, at mit sekretariat er vigtigt kommet at hænge, begynder er detilførste stedegæster i kvarteret og lærer alle kroge at kende. at drysse ind af døren. Vi vil desuden blive rigtig glade, hvis alle er der bor, arbejder ellerafbruger Står på skuldrene andre kvarteret vil komme forbidepå sidste et uanmeldt vi Mens gæsterbesøg, tagernårplads i har fundet de lokaler skal være i.isaac Vi ved ikke kantinen byder vi projektchef Appelquist endnu hvornår vi kan rykke ud, men vi har velkommen og præsenterer heltet kort par favoritsteder og når vitreflytter ud, skal det områdefornyelsens overordnede temaer nok blive markeret med manér! Grønne Fællesskaber, Byliv for alle og Uddannelse og erhverv, en tidsplan og rammerne for områdefornyelsen: Det er vigtigt at sige, at vi ikke starter fra nul. Vi står på sskuldrene af de indsatser, der tidligere har været væ i området, og vi vil gerne bygge videre på det sammen med de mange gode folk, der allerede ved en masse om området, fortæ fortæller projektchefen og slutter med at opfordre folk til at gå rundt til de tre temaer-øer og d dele deres ideer og viden med medarbejdere, der d står klar til at hjælpe og svare på spørgsm spørgsmål. For at undgå at der går for meget tradition traditionelt møde i den, er det meste af de to timers åbent å hus henlagt til dialog og udfoldelse ved de tre tema-øer, der kreativ udfolde er beklædt med store luftfotos af området, tuscher og gule post-its. Haver på tagen tagene Og at dømme efter den livlige summen og kreativitet ved ttema-øerne er den taktik ikke skudt helt ved siden af. I hvert fald er der ved Uddannels Uddannelse og erhverv stimlet mange interesserede sa sammen. Temaet retter sig bredt mod at støtte både studie- og erhvervsliv i kvarteret, og et af områdefornyelsens fokusområder er støtte til etablering af socialøkonomisk socialøkonomiske virksomheder i kvarteret. Den er flere af de d fremmødte med på, men de har også mange andre forslag: Hvad med at d dyrke økologiske krydderurter på et af de flade fla tage i kvarteret, måske i samarbejde med m en af erhvervsskolerne eller et gartner gartneri?, foreslår en yngre kvinde, og resten af bordet b nikker begejstret. En anden foreslår at samle virksomheder til åbne virksomhedsdage virksomh i samarbejde med uddannelsesinst uddannelsesinstitutionerne. Bag dem har en mand med et lill ma lille barn på skødet efterhånden fyldt dt et større antal små gule sedler med forskellig ellige forslag, forsla bl.a. andet med en ide om forskellige flere øvelok elokaler og spillesteder, som man kan øvelokaler samles om i kvarteret. kva k Hvorfor fornyelse af Fuglekvarteret? Så blev det Fuglekvarterets tur til at få områdefornyelse. Udover Fuglekvarteret er der i øjeblikket områdefornyelser i gang i bl.a. Husum, Gl. Valby og Sundholmskvarteret. Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder med tre temaer: Byliv for alle, Grønne fællesskaber og Uddannelse og erhverv. Vi skal bl.a. skabe flere mødesteder i det grønne, bedre forhold for bløde trafikanter, et rigere studieliv, nye arbejdsplader og meget andet. Men hvad der kommer til at ske i kvarteret er i høj grad op til dig og de andre beboere og brugere. Det er nemlig er, der er med til at bestemme hvad pengene skal bruges til. Med områdefornyelsen vil vi skabe nogle positive forandringer i dit kvarter af både fysisk, social, kulturel og miljømæssig karakter. Samtidig vil områdefornyelsen hjælpe dannelsen af netværk i lokalområdet på vej, som forhåbentlig bider sig fast og kan fortsætte arbejdet med udviklingen af kvarteret langt ud i fremtiden. Udpluk af ideer fra Åbent Åb hus Når der nu bliver sat gang i en områdefornyelse i Fuglekvarteret skyldes det, at der er behov Grønne fællesskaber for en række fysiske forbedringer i området, l Kronborg rgga Beboerhaver ligesom det i for denen lille park langs Kronborggade samtidigt med at kvarteret står over n ved at installer ere borde, bænke, motionst Renovere området bag installere række sociale udfordringer. Men detnørreport handler Station redskaber, og en behagelig elig belysning om e m aftenen lige så meget om, at blomsterkasser kvarteret indeholder t Løberuter medog vandposter og kilometerafmærkninger, pavillon og bakker aafmærkninger, ttrænings ræ en masse potentialer menneskelige man kan gåen ophjælpende af ressourcer, der fortjener hånd. t Grønne byrum som ramme for sociale og g kulturelle arrangementer arra rrang som koncerter og filmfremvisning. t Hjælp os til at undgå vand i kældrene Uddannelse og erhverv t Læsesal for studerende t Atelierer og studier t Inddragelse af skolerne og deres elever i f.eks. kunstworks kunstworkshop for børn kks. til studerende t Planen Fish Tank Caféi - samarbejde forbillede framed London f.eks. beskrevet. laves t Et lokalt microbryggeri, hvor e folk som måske ellers har det svært på temagrupperne og styregruppen. Her kandeduansatte er se tidplanen arbejdsmarkedet for arbejdet med kvarterplanen. Tidsplan for kvarterplanen En områdefornyelse bygger på en plan for kvarteret, hvor de projekter, som områdefornyelsen vil arbejde med, er OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 22. august Åbent hus 25. august Markedsdag September Sep ptem mber Møder Mød der i aalle lle e ttemagrupper emagru 27. september Sidste temagruppemøde 1. oktober Medio oktober Styregruppemøde Start November Hvad skal vi arbejde med? De tre temaer. Kom med idéer til projekter / meld dig til temagrupperne. Styregruppemedlemmer Styr regrup ppemedlem udpeges udp pege es aaff ttemagrupperne. emagru Projekter prioriteres. Proj jekte er p riioritteres. møde På ssidste idstte m øde udpeges udpe projekterne. proj jekterrne. Dialog om temaer og projekter Første udkast af kvarterplanen Valg til formandskab Godkendelse af kvarterplanen KVARTERPLANEN FÆRDIG Byliv for alle til maj t November Løbe- eller gåruter markeret på et kort - f.eks. af 5 og 10 km. f km - som havde stationer en. e med udendørs motionsredskaber på ruten. t Politisk Kvartervandring i området med besøg i n smukke (grønne) gårde nogle af de smuk proces t godkendelse Gadefestarrangementer af t kvarterplan. Cikane med vejtræer, der sænker farten p på bilerne og giver give mere grønt i gaderne t En park på plænen for enden af Glemtevej vej Det er ikke kun kvarterets borgere, der er mødt op. To repræsentanter fra et projekt, der med afsæt i rap, film og dans støtter unge i at finde ind til deres egne kompetencer, er kommet for at lufte deres planer om at lave aktiviteter for unge i Fuglekvarteret, ligesom de gør for unge nu i Husum. Ved tema-øen Byliv for alle er de besøgende generelt enige om, at der mangler mere liv i dagtimerne i kvarteret: Der er mange tomme lokaler, der bliver brugt som cykelkældre og sådan noget. Men hvis man kunne gøre det attraktivt for mindre butikker og kontorer at flytte ind, kunne det være med til at skabe noget liv i kvarteret, siger en kvinde med et barn på armen. Andre mener, at områder med aktiviteter som nyttehaver eller soppebassin kunne være med til at skabe mere liv i området. Plads til bløde trafikanter Noget af det, der går igen ved flere af bordene er bekymringen for bilerne, der ræser gennem kvarteret. Man burde gøre noget for skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere, mange steder kører bilerne rigtig hurtigt igennem og der er ikke særlig god plads til gående og cyklister, siger en midaldrende mand. Det med bedre forbindelser for cyklisterne er også noget, der er blevet talt op ved Grønne fællesskaber, tilføjer en kvinde: Vi snakkede om, at der er brug for en cykelsti, som skal forbinde området til Ørnevej, så man lettere kan komme fra Hulgårdsplads og til Nørrebro uden at skulle tage den trafikerede Frederikssundsvej. Områdefornyelsens medarbejder forsikrer, at et af fokuspunkterne netop bliver at få skabt bedre forhold for de bløde trafikanter, og det ser ud til at falde i god jord hos tilhørerne Her skal også v re trygt Selv om markedsdagen ifølge beboergruppen var t nkt som en festdag med stort F, har den også et andet formål. Arrangementet er nemlig et af resultaterne af et stormøde, som blev afholdt sidste år, om mere tryg- hed i området. Her var der stor enighed blandt beboerne om, at en markedsdag ville v re et godt initiativ a rkedsdagen handler om at forsøge at skabe en positiv f lles historie og identitet for os i fuglekvarteret. mrådet er karakteriseret af mange forskellige boligafdelinger og typer af mennesker, men vi kender ikke rigtig hinanden. Hvis vi l rer hinanden bedre at kende, kan vi forhåbentlig få et st rkere f llessk ab og noget mere tryghed i området, siger Rosberg Sn dal, formand for afdelingen på Vestergårsdsvej, der håber, at markedsdagen kan blive en tradition, som kan s tte skub i frivillighedskulturen i området. Hils på områdefornyelsen Ved markedsdagen var der også lejlighed til hilse på folkene bag den kommende områdefornyelse i fuglekvarteret Vi er her i fem år med 43 millioner kroner i hånden. En tredjedel er givet fra ministeriet for by, bolig og landdistrikter, og to tredjedele kommer fra Københavns Kommune. Vi er teknisk set ansat i Teknik- og miljøforvaltningen, men vi er mest af alt borgernes sekretariat. Vi er bindeleddet mellem kommune og borgere. Det her initiativ er et forsøg på at få borgerne i snak. Vi vil jo gerne høre lidt mere om, hvad borgerne i kvarteret har af forslag, fort ller projektchef Isaac Abella Appel uist. Beboerne har dog allerede haft mulighed for at stifte bekendtskab med områdefornyelsens folk. I onsdag holdt de nemlig deres første åbent hus arrangement, hvor der kom 60 beboere fra Fuglekvarteret Vi har allerede fået indsamlet en masse id er, og vi har fået indsn v ret nogle temaer, vi gerne vil arbejde med. Det ene hedder GrønneF llesska ber,så har vi Byliv For Alle, og det sidste hedder Uddannelse g Erhverv.Temaerne er ret brede, men under for eksempel GrønneF llessk aber vil vi gerne lave grønne tage, fordi Fuglekvarteret er pr vil vi give tilskud til at gøre tagene grønne med marker, parker eller køkkenhaver. Fuglekvarteret skal v re kendt for sine grønne tage, siger projektchefen. Da dagstimerne sluttede, var det tid for sommerfest med munketema. Den begyndte med, at en Illumni-artig orden indviede grillen og velsigner festen, og så kunne alle ellers stille pølsesulten til tonerne fra Nørrebrobandet Grangersplit. Kom ned og see llg i det store udvalg bbroo Kvickly Nørrebro Før pris 2695,- P-PLADSER 1 TIMES FRI PARKERING Biblioteket fra Rentemestervej udfordrede beboerne i, hvem der kunne b ygge det højeste bo gtårn. Foto Klaus Slettin g BYFORNYELSE I FUGLEKVARTERET område. Københavns kommune har søgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om støtte til gennemførelse af områdefornyelse Fuglekvarteret. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret sættes i gang med et Sæt haver på tagene Ikke alt vil kunne lade sig gøre, men Isaac Abella Appelquist opfordrer alle der har lyst til at sætte deres præg på kvartets fremtid til at møde op:»vi har f.eks. snakket med det kunne være sjovt at lave haver på nogle af kvarterets være med til at skabe lokale job og nye spændende mødesteder, samtidig med at det er godt for miljøet og kan afhjælpe de problemer, der kan opstå når det regner meget. Derfor 4, 6 og 12 ugers kursusforløb Landets største engelskinstitut med 38 undervisningssteder i hovedstadsområdet. at komme med input og ideer til fornyelsen af området. Man vil også kunne melde sig til konkrete projekter i områdefornyelsen. Følg med på Facebook, hvor kommentarer og ideer er velkomne. er det et godt eksempel på en idé, vi meget gerne vil arbejde videre med, for den opfylder mange af de krav, vi som kommune har til de projekter. Og det kan jo være, at nogen sidder med andre fantastiske idéer, som vi gerne vil møde,«fortæller projektchefen. Udover det indledende mø- de, får beboerne mulighed for at sætte deres præg på udviklingen i de arbejdsgrupper, der skal arbejde med projekter under områdefornyelsen. Man kan melde sig til på mødet, der Instituttet på Glentevej, hvor der også er valg til områdefornyelsens styregruppe. Arbejde Adlers Hus åbner genbrugsbutik e. e på Nørrebrogade. Frivillige søges! k Find dit dansehold og t To timers ideudveksling er ved at være overstået, og holdet bag områdefornyelsen er blevet nogle overtegnede luftfotos, idekort og gule post-its rigere. Der bliver noget at gå i krig med konstaterer Isaac Abella Appelquist optimistisk, idet en beboer fra afdeling 49 giver ham et par ord med på vej ud af døren: Tak for i dag. Det var sjovt at være med og den var en rigtig god måde i havde lavet det på med kortene, hvor man kunne få lov at tegne og skrive sine ideer, siger hun med et smil. Tak fordi du kom og husk at melde dig til en temagruppe. Vi holder møder i temagrupperne i løbet af september, siger Isaac inden han begynder at bære de sidste kort, tuscher og post-its ned til Christianiacyklen. Lyngbyvej København Tlf Områdefornyelsen efornye efo e rnye til markedsdag Du kan være med i en af de tre temagrupper, upper,, u blive valgt til styregruppen, deltage i ett projekt eller måske bare bruge en time på att plante nogle nye træer. I september afholder vi de første møder mø m øderr kaaberr i temagrupperne - Grønne fællesskaber le og g og grønne forbindelser, Byliv for alle Uddannelse og erhverv. Hvis du har lyst til at være med i en ellerr fl flere e temagrupper, så kom med til et af møderne. derne.. d Datoerne for de enkelte møder kan d du u se e nedenfor. Det er overordentlig svært at fortælle om de mange tiltag der foregik i perioden. eg kan f.eks. nævne Nordvestparken på den gamle HT grund Skaterpark X-hall Parken bag boligerne på Rentemestervej Den årlige Nord Vest Festival på Skodagrunden - Legepladsen Pipperen på Rørsangervej Ansættelse af en idrætskonsulent - En helt ny type rundkørsler på Ørnevej o.s.v. Det er klart, at der også vil være områder hvor nogle ikke lykkedes som vi ønskede. Men de Få inspiration til din næste rejse ejse med lidtm e lidtmere - alle for for rejser til alle dele af verden en ev e Tilmeld dig vores nyhedsbrev Trænger din lejlighed eller facade til en makeover? Temagruppen Erhverv og uddannelse Temagr kommer komme bl.a. til at arbejde med t Etablering af socialøkonomiske Eta virksomheder virk t Bedre Bed studieliv Møder Møder i temagruppen: 12. kl september se ept Det siger andre om at deltage i en områdefornyelse: Aihua Yan, aktiv beboer i områdefornyelse Husum: Vores lokalområdes kendskab og netværk er en styrke og berigelse i lokalsamfundets udvikling. Kun ved deltagelse kan man opnå indflydelse og rigtig ejerskab. Derfor gik jeg ind i arbejdet og styregruppen i Områdefornyelsen. Møder Møder i temagruppen: 12. september se ept 12. kl Møder Møder i temagruppen: 13. kl september se ept Projekter Projjekte og ideer ændrer sig løbende. Følg med på facebook områdefornyelse Følg g m Fuglekvarteret, hvor du også kan tilmelde dig Fugle ekv temagrupperne. temagru Mange beboere havde vvde meldt sig på banen d, hvor de solgte d solgt ud af med en loppestand, gemmerne, men flere re af områdets områdets for foreninger viste også flaget. Bl.a. aa. var var Rollespilsfa Rollespilsf Rollespilsfabrikken a på plads med en o ork, man kunne kunne kæmpe en havde e havde medbragt medb imod, Bolsjefabrikken et spilbord og hos Forebyggelsescentrets ebyggelsescentre ebyggel e sescentre stand kunne man få målt sit it blodtryk. blodtryk. Katrine Clausager Rich, med i kulturtemagruppen i områdefornyelse Gl. Valby : Det er sjovt at have indflydelse på udviklingen, der hvor man bor. I kulturtemagruppen har vi fået mulighed for at arbejde med en kulturstrategi og det har været rigtig spændende. Der er kort vej til indflydelse på det, man gerne vil være med til. Temagruppen er åben for alle og ens menig har reel værdi. Vi er ikke altid enige, men det gør heller ikke noget, det må man tage med. Tina, har boet i 13 år på Falkevej Thilde, har boet på Vestergaardsvej i 1,5 år - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? Legepladsen Pipperen. Det er sjovt at løbe op og ned ad bakkerne og det er godt, at det er godt lavet med asfalt og springvandet, man kan tænde for. kommune. Det gælder andelsboliger, ejerboliger og private udlejningsboliger som enten mangler fjernvarme og/eller toilet eller til bygninger opført før 1950 og som er betydeligt nedslidte. Du kan læse mere om muligheder for støtte på Københavns Kommunes hjemmeside Der er ansøgningsfrist hvert år 1. marts. Sekretariatet glæderr sig til at komme i gang og til at komme ud i kvarteret. Der er en lang række arbejdsopgaver forbindelse med vver i forbindels opstart af et så omfattende ffattende projekt som en områdefornyelse. Derfor erfor er det vigtigt e vigt med et sekretariat, der dels kender kvarteret k godt, og som også kender alle kom kommunens forvaltninger og centre. entre. Formålet med e m en områdefornyelse er at skabe nogle positive forandringer i lokalområdet, mrådet, men sekre m sekretariatet ssom på ikke at ændre er meget opmærksom områdets sjæl. Derr er en masse res ressourcer og gode kræfter i kvarteret, varteret, som vi glæder gl os til at arbejde sammen n med. - Hvad synes du mangler i kvarteret? Det kunne være dejligt med nogle flere af sådan nogle legepladser. Men det kunne også være godt med et medborgerhus, hvor man f.eks. kunne holde juletræsfester. eg kunne også godt tænke mig, at man ensrettede Vestergårdvej. Der er lidt farligt nu, fordi der ikke er plads til, at biler og cyklister passerer hinanden. Områdefornyelsens eforny e sekretariat Områdetfornyelsen er havnet midt i en række forandringer i kvarteret. Der kkommer metrostation ved N Nørrebro station og en ny moske på Vibevej. af evej. En ombygning e ombyg Frederikssundsvejenss skole er i fuld gang, og der er kommet fokus på de problemer pro e, efter sidste ssommers e regnvand kan skabe, skybrud. Alle disse ting og mange andre er det sekretariatets ts opgave at hu huske på, når vi sammen med og d kvarterets borgere borg brugere udformer kvarterplanen, som k so skal danne rammen for d de næste 5 års aarbejde i Fuglekvarteret. Temagruppen Grønne fællesskaber kommer Temagr bl.a. at arbejde med: bl.a a. til a t t Grønne tage Grø t t Projekt spis dit kvarter Pro Temagruppen Byliv for alle kommer bl.a. til Temagr at at a arbejde rbej med: t Bæredygtige Bæ løsninger på trafikale udfordringer udf t Arbejde med fysiske forbedringer i Arb området omkring Stærevej om Lørdag den 25. august ust bød de lokale beboere b her nævnte ting, og mange andre, har jeg en for til marked e markedsdag på personligt være stærkt involvereti i.fuglekvarteret Det var en inden på Vestergaardsvej. Vesterga meget interessant periode, og plænen det var ved meddet gulee Palæ på Markedsdagen levet stablet stablet på benene en vis vemod vi lukkede Kvarterløftet ved er blevet efter, at beboerne p på et stormøde stormøde sidste s år udgangen af det kunne kunne være en god blev enige om, at d måde at lære hinanden kende og nden bedre n bedre at ke Det er derfor med stor glæde at der nu startes samtidig skabe mere e tryghed tryghed i området. områd en ny områdefornyelse. Områdefornyelse Fuglekvarteret Fuglekvarteret var selvfølgelig også på plads til marked markedsdagen med information om m områdefornyels områdef områdefornyelsen, ornyels men vi fik også flere gode ideer med på vej vejen: Fuglekvarteret er et mangfoldigt kvarter og en charmerende blanding mellem industri, foreninger og boligområder pakket ind i både nye og gamle bygninger. Men mange af de både ældre og nyere bygninger er nedslidte, og nogle boliger mangler stadig toilet og bad. Hvis du kunne tænke dig nogle forbedringer i din bolig eller at eres facade blev shinet op, så er der mulighed for at få støtte fra Københavns Se flere billeder fra Åbent hus på næste side. Du kan være med til at sætte dit præg æg æ g påå nye n else e fornyelsen af fuglekvarteret. I områdefornyelse Fuglekvarteret er der plads til at deltage eltaage e e præcis lige så meget eller lidt, som du vil.ll. p Tomsgårdsvej, Tomsgårdsvej blandt andet Kulturhuset på iing hvor nu Ungdomshuset i den bygning beslut befinder sig. I stedet for besluttede vi at købe n, som ikke var blevet brugt i n Lygten station, er en renovering blev det vores e en del år. Efter nne vi holde vores n vor møder, lave base. Her kunne ellige aktiviteter, samtidig med e mange forskellige et boede der. D e at sekretariatet Det var en god et er også glædeligt, e glædeli at Stationen beslutning. Det del af det kulturelle kulture liv i bydelen er blevet en d or Kvarterløftet udløb. o efter 2007, hvor RSER - hver ver da v dag Områdefornyelsens Åbent hus blev afholdt den 22. august hos HKI, der var så venlige at låne deres kantine ud. Vær med til at fforny orny fuglekvarterett Hele vejen rundt om pl ne n var der opstillet boder med alt hvad et lo ppehjerte kan be g re. Foto Klaus Slettin g Fakta Vi står på skuldrene aff andre Alt i mens flere beboere ved øen Grønne fællesskaber, grønne forbindelser bliver enige om, at det vil være en god ide at lave et netværk mellem beboere, der ikke har egen have, men som gerne vil dyrke blomster og planter og de andelsboligforeninger, som gerne vil have deres forhaver dyrket, er tegneren Cecilie Otzen fra Sketchy Banana ved lægge sidste hånd på sin flere meter lange tegning af aftenen. Hun har aftenen igennem portrætteret det hun har set og hørt, og tilbage står nu referatet set gennem hendes kunstneriske briller. Skulle man blive tr t i løbet markedsdagen, var der rig mulighed for at ta ge en lille lur i en af h n gekøjerne. Foto Klaus Slettin g ere grønne rum og nye mødesteder. Pressefoto Derfor inviterer områdefornyelsens sekretariat kvarterets beboere og brugere til et møde i aften, hvor de fremmødte sammen skal komme med bud på, hvordan deres kvarter, der afgrænses af NordreFasanvej langs togbanen, Frederikssundsvej, Hulgårdsvej, Borups Allé og Hillerødgade, kan blive et bedre sted at bo og opholde sig. BLIV BEDRE TIL ENGELSK ÅBENT HUS Isaac Appelquist står som projektchef i spidsen for områdefornyelsen. Han glæder sig til at tage fat på arbejdet i kvarteret, som han var nabo til i 12 år. foreninger og institutioner. For eksempel Rollespilsfabrikken, der havde sendt en ork, som den gedelignende skikkelse vist nok skulle forestille at v re. Lørdagen bød også på lav dit eget sv rd, Bolsjefabrikkens spilbord, eller måling af blodtryk ved Forebyggelsescentrets stand. Ved samtidigt køb af lås & lygter monterer vi gratis. cmo Dømt brød ind i lægeklinik HKI, Kantinen 5. sal, Glentevej 69, 2400 NV Det maritime ungdomshus Før pris 1795,- FUGLEKVARTERET En stor gedelignende skikkelse i mandshøjde havde indtaget den midlertidige arena på pl nen foran det Gule al på Vestergårdsvej i Nordvest. Her k mped e den en brav sv rdkamp mod fuglekvarterets modige børn. Kampen blev slået midt i en krans af fest og f llessk ab, der var budskaberne, da en beboergruppe fra fuglekvarteret sammen med Beboerprojekt uls lørdag bød velkommen til markedsdag. for at møde en r k ke lokale FUGLEKVARTERET: Grønne byrum, nye mødesteder og udvikling af lokale socialøkonomiske virksomheder. Det er nogle af nøgleordene i Områdefornyelse Fuglekvarteret, der ligger i Nordvest. En områdefornyelse, der bliver skudt i gang med et borgermøde i aften 22. august. Under overskrifterne Byliv for alle, Grønne fællesskaber, og Uddannelse og erhverv skal Fuglekvarteret de kommende cirka fem år gennemgå et løft, der skal gøre bydelen KVICKLY NØRREBRO mere attraktiv at bo og være i. NØRREBROGADE ARKIVFOTO: KENN THOMSEN Gaderøveri ved Søerne FUGLEKVARTERET Projektchef Isaac Appelquist Før pris 899,- PRISE OMRÅDEFORNYELSE I område området omkring Rantzausgade på Nørrebro er der blevet lagt støjdæmpende asfalt ud strækninger på de støjende og på forskellige forsk meget trafikerede t veje agtvej og Åboulevard. Gadehjørnerne mod den nye park er fysisk Gadehjø udformet i samarbejde med Morten Stræde, udforme der har skabt skulpturerne specielt til disse steder [email protected] Kom den 22. august mellem kl og Landdistrikter. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Motionsprojekt I kvarteret omkring Øresundsvej er der blevet lavet tre bevægelseshjørner med redskaber, der giver mulighed for bevægelse såsom pakour, freerunning og treeking. dk dk Nu BEBOERMØDE. Fuglekvarteret står overfor en større makeover, du kan være PLER ved at deltage i beboermødet i aften. med til at sætte dit præg på området KSEM ARKIVFOTO: MARTIN BALLUND Den populære legeplads En områdefornyelse er: ved Rørsangervej/ Nattergalevej blev renoveret i 2006 i en ca. 5-årig indsats i et byområde. Indsatsen skal i samarbejde med lokale borgere og forbindelse med Kvarterløft aktører sætte en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret hænger Nordvest. Der er foropholde børn i alle sammen med resten af byen og bliver mere attraktiv at leve,aktiviteter arbejde og sigaldre i. og kun fantasien sætter grænser. En områdefornyelse finansieres af Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig Nu belo be rlingskemedia.dk AF BENEDICTE LORENZEN SPAR 298 kr. indmeldelse (norm. 299). r 199 kr. Min. 15 år. Spydspiden Spydspi AF BENEDI TE L REN EN Gælder ikke i forvejen nedsatte cykler NØRREBRO BYCENTER //// POLITIRAPPORTEN HAR MASSER AF WOW-TILBUD ge unge, der tog op, og dyret måtte k mpe for sit liv. Foto Klaus Sletting ARK EDSDAG. Der blev både spillet rollespil, festet og talt områdefornyelse ved fuglekvarterets første markedsdag. Torsdag 30/8 til lørdag 1/9 Små farvede sten på vejen Rollespilsfabrikken udfordrede fuglekvarterets børn og unge til en rask sv rdkamp mod den store ork. Den udfordring varderman ar kedsdagen står for fest og tryghed -30% RABAT PÅ ALLE dinby CYKLER! RR! by Men hvem er han så denne farvernes mester fra Lundtoftegade:»eg er amatørmaler. Normalt sidder jeg derhjemme og maler, men på et tidspunkt begyndte jeg at samle sten op, IG IG IND AMAGER, BRØ R CITY, NØRREB Fuglekvarteret skal have et løft HUNDELIV: Brugerne af Hundegården i Nørrebroparken er utilfredse med størrelsen på det midlertidige areal, de har fået. /6-7 malt bor i Spanien, og han har den med hjem til Mal- mulige løsninger given økonomisk STYRKE, KOND ITION OG HOLDT RÆNING En områdefornyelse mrådefornyelse er fysiske, sociale, kulturelle løft løf af et område, men afhænger af rdringerne det sted, der skal fornyes. På Nørrebro, A udfordringerne Amager og i Nordvest har kvarterløft og områdefornyelser mrådefornyelser ført mange spændende projekter med sig. Her er nogle eksempler: FOTO: MARTIN SØRENSEN Vuf. Vi har ingen plads at boltre os på Nu MEL FO Hvad er en områdef områdefornyelse? dinby bydkdk Følg med i dit lokalområde Når vi kommer lidt frem, flytter dt længere frem d sekretariatet ud i kvarteret. vvarteret. Indtil da kan du følge med på facebook book områdefornyelsen områdefor Fuglekvarteret. Ellerr skrive til os me med gode ideer på: [email protected] [email protected] OMRÅDEFORNYELSE E FUGLEKVARTERET T - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? eg bruger meget græsplænen ved Svanevej. Og så synes jeg generelt, at det er fedt, at det er et blandet kvarter med industri og forskellige former for bebyggelse. - Hvad synes du mangler i kvarteret? eg kunne godt tænke mig, at der var nogle flere grønne områder, hvor man kunne mødes. eg synes godt, man kunne blive inspireret af Nørrebro-parken, hvor man har lyst til at være, fordi det er spændende med et kuperet terræn osv. Derudover ville det være godt, hvis man lavede det nemmere eller mere lukrativt at åbne små cafeer eller isboder, det ville også skabe nogle flere mødesteder. Thomas, har boet 9 år på Rørsangervej - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? Legepladsen Pipperen. Den er rigtig fedt lavet med den bløde asfalt, så børnene ikke slår sig, og der er hyggeligt at være for både børn og voksne. - Hvad synes du mangler i kvarteret? eg kunne godt tænke mig, at man ensrettede vejene nogle steder. Det ville gøre nogle af de trafikerede veje sikrere at færdes på, samtidig med at de så måske også kunne bruges som opholdssteder. Og så kunne det være fedt med nogle flere aktiviteter i Nordvest-parken.

76 ØKONOMI Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har samlet afsat 26,5 mio. kr. til Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest og 27,5 mio. kr. til Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. Den samlede ramme skal bruges til de indsatser og projekter, der er beskrevet i kvarterplanerne, samt til at drive et lokalt sekretariat (se evt. Områdefornyelsens organisering side 68). Af budgettet fremgår det, hvor mange midler, der er afsat til de forskellige indsatser og projekter i Fuglekvarteret Øst og Vest. Herudover er der en ramme på 50 mio. kr. til bygningsfornyelse og fælles gårdhaver (se side 60), som også fi nansieres af staten og kommunen. Budgetterne peger seks år frem i tiden. Det kan blive nødvendigt at revidere budgetterne i forbindelse med midtvejsevaluering af Områdefornyelserne i Eventuelle større ændringer vil forudsætte behandling og vedtagelse i Borgerrepræsentationen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det er forventeligt at der i forbindelse med de enkelte projekters gennemførsel vil blive tilkøbt de nødvendige faglige kompetencer. Investeringsplan Sekretariatet og styregruppen skal i Områdefornyelsernes projektperiode arbejde for at supplere de 54 mio. kr. ved at skaffe fl ere midler til kvarteret og de prioriterede indsatser og projekter. Det skal ske gennem fundraising fra kommunale, statslige og private fonde og puljer og tiltrækning af investeringer til hele området. Som bilag til kvarterplanerne fi ndes en investeringsredegørelse, der skal være med til at sætte fokus på Fuglekvarterets potentiale og den udvikling, der er i gang i hele Bispebjerg bydel. 76

77

78 FORANKRING - FRA INDSATS TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING Områdefornyelsen er en tidsbegrænset indsats. Det er derfor vigtigt gennem hele projektforløbet at holde fokus på, at indsatser og projekter skal skabe en varig værdi for Fuglekvarteret. Områdefornyelse Fuglekvarteret koordinerer sine aktiviteter og projekter med den kommunale kernedrift for at sikre fokus på den fremtidige drift og projekternes holdbarhed. Samtidig tager Områdefornyelsen udgangspunkt i lokale ønsker og behov, når projekterne skal udvikles og gennemføres. Derfor er det også centralt at sikre, at projekterne bliver solidt forankret hos de lokale kræfter. Udover det daglige arbejde med forankring af og ejerskab til projekter, vil Områdefornyelsen i samarbejde med Roskilde Universitet og Kunstakademiets Designskole udvikle metoder til sikringen af borgerinddragelsen på projektniveau, samt løbende få feedback på borgerinddragelsesindsatsen fra disse aktører. Forankringsstrategi Der skal udarbejdes en forankringsstrategi for hvert projekt, der igangsættes i Områdefornyelsen. I den indledende projektfase skal det overvejes, hvordan projektet kan forankres og hvordan det kan bidrage til en bæredygtig udvikling i kvarteret. Områdefornyelsens sekretariat skal kortlægge områdets lokale ressourcer og udpege relevante samarbejdspartnere til forankringen af de enkelte projekter. Det skal allerede tidligt i projektforløbet afgøres, i hvilket omfang, samarbejdspartnere kan varetage styringen af projektet og efterfølgende overtage driften. De samarbejdspartnere og beboergrupper, der skal videreføre eller udvikle projekter og aktiviteter efter Områdefornyelsens afslutning skal være repræsenterede i de arbejdsgrupper, som skal planlægge projektet. Projektplanlægningen skal være dynamisk, så den løbende kan matche beboernes ønsker og behov. Det forventes ikke, at de arbejdsgrupper, der dannes i forbindelse med de fysiske indsatser, vil fortsætte efter projektperioden. Håbet er, at de har skabt blivende nye venskaber, bedre kendskab blandt beboerne og dermed mere tryghed i kvarteret, så beboere, brugere, private og offentlige institutioner kommer styrket ud af Områdefornyelsernes projektperiode og er i stand til at være selvbærende eller selv sikre permanent driftsstøtte. Forankringen af Områdefornyelsens aktiviteter kan overordnet ske på tre niveauer: i lokalområdet, i bydelen og i Københavns Kommunes forvaltninger. 78

79 EVALUERING Løbende evaluering Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter stiller krav om en midtvejsevaluering og en slutevaluering af Områdefornyelsens effekt i forhold til de kriterier, der ligger til grund for udvælgelse af Fuglekvarteret til områdefornyelse. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil supplere effektevalueringen med en løbende procesevaluering af alle de projekter, der er beskrevet i kvarterplanerne. Formålet med den løbende procesevaluering er at lære undervejs, tilrette og optimere projekters implementering og forankring, så vi ikke fortsætter aktiviteter og projekter, der ikke i praksis har den forventede effekt og bidrager til at styrke eller udvikle den kommunale kernedrift. Områdefornyelserne vil bruge de tællinger, evalueringer og metoder, der foretages løbende i København Kommune, blandt andet Bylivsundersøgelser og Tryghedsindekset. Slutevaluering Ved Områdefornyelsernes afslutning i 2018 udarbejdes en afsluttende evaluering. Områdefornyelsesekretariatet vil inddrage lokale organisationer i den endelige evaluering, så relevant viden fra årene med områdefornyelse kan få en plads i bydelens kulturarv. I udarbejdes en statusrapport for det forgangne år, der evaluerer indsatsområderne med udgangspunkt i de fastsatte succeskriterier samt en drøftelse i styregruppen. Dette omfatter såvel processen, effekten og økonomien. Inden de enkelte projekter igangsættes, vil der blive udarbejdet succeskriterier, eksekveringsstrategi, plan for inddragelse af borgere og interessenter og en plan for projektets fremdrift inklusiv milepæle og forankring. Succeskriterierne har som formål at sikre, at der gennem hele projektforløbet arbejdets med at sikre fremdrift. Start- og slutmålinger Ved opstarten af de fysiske indsatsområder fastlægger de enkelte arbejdsgrupper formålet med og visionerne for det konkrete projekt. På denne baggrund foretages der en startmåling, der blandt andet vil kunne fokusere på fodgængertællinger, opholdstid og bevægelsesmønstre. Den samme måling vil blive foretaget, når den fysiske indsats er afsluttet, og byrummet har været i brug i cirka et år. 79

80 Kolofon Udgivet af: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest 2012 Redaktion: Områdefornyelsens sekretariat Layout: Områdefornyelsens sekretariat v. Cecilie Damholt Løwenstein Fotos: Københavns Kommune, Isaac Abella Appelquist, Stine Gry onassen, FOTO2 v. Anders Bentzon Tegninger: PARK arkitekter - Grundkort / ortofotos: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Tryk: Oplag: Kontakt og information: [email protected]