Ophævelse i forbrugerkøb for faktiske mangler

Transkript

1 Ophævelse i forbrugerkøb for faktiske mangler Bachelorprojekt Christian Brøndum, studienummer Studieretning: Jura Maj 2014 Vejleder: Søren Sandfeld Jakobsen 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Emne Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Kapitel 2 Grundlæggende begreber Faktiske mangler i forbrugerkøb Sælgers afhjælpningsret og omleveringsret Forbrugerkøb Ophævelse. 14 Kapitel 3 Væsentlighedsbegrebet Overordnet om afsnittet Sælger tilbyder ikke afhjælpning/omlevering Sælger tilbyder afhjælpning/omlevering Kapitel 4 Tilbagelevering af salgsgenstanden efter købelovens Overordnet om afsnittet

3 4.2 Begrebet væsentligt samme stand efter 57, stk. 1 i købeloven Undtagelserne efter 58 i købeloven.. 29 Kapitel 5 Konklusion Kapitel 6 Abstract Kapitel 7 Litteraturliste Litteratur Forarbejder Lovgivning Retspraksis Forbrugerklagenævnspraksis

4 1. Indledning. 1.1 Emne. Ved køb af en genstand vil det forekomme, at genstanden ikke svarer til, hvad køber har forventet, eksempelvis fordi sælger har tilsikret køber visse egenskaber ved genstanden eller fordi genstanden ikke er i stand til at opfylde centrale formål, som man almindeligvis må forvente af en sådan genstand. I sådanne tilfælde bruges den juridiske betegnelse, at genstanden er mangelfuld. Ydelsen er dermed ikke kontraktmæssig og sælger er i misligholdelse som følge heraf. Køberen opnår som udgangspunkt efterfølgende misligholdelsesbeføjelser, herunder ret til ophævelse af købsaftalen. At ophæve aftalen indebærer, at begge parters pligt til at præstere naturalopfyldelse i overensstemmelse med aftalen, ophører 1. Ophævelse er imidlertidig den mest indgribende misligholdelsesbeføjelse og der knytter sig derfor ekstraordinære betingelser hertil før denne beføjelse kan tages i brug. Bl.a. skal en mangel være væsentlig før der kan ske ophævelse. Vælger køber at reklamere over manglen og påstå ophævelse, så bærer køber også standpunktsrisikoen herfor. Det er således køber, der indestår for, at ophævelsen er berettiget og vælger køber i forlængelse heraf ikke at erlægge sin ydelse, vil det bringe køber i misligholdelse i form af uberettiget annullation, såfremt manglen eksempelvis måtte vise sig ikke at være væsentlig 2. Det kan derfor overvejes, om de resterende misligholdelsesbeføjelser ikke tjener købers interesser så godt, at det næppe er værd at løbe en standpunktsrisiko og ophæve, hvis nu manglen senere viser sig ikke at være væsentlig. 1 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 22 og Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, side Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, side 189 4

5 Hertil må tilføjes, at idet en mangel til tider kan være så alvorlig og købers tillid til sælger eventuelt måtte lide et brud, vil køber være interesseret og i visse tilfælde sågar tvunget til at ophæve, hvis dennes interesser skal tilgodeses optimalt. Udover kravet om, at manglen skal være væsentlig, så opstår der også en særskilt problemstilling, når ydelserne allerede er helt eller delvist udvekslet, men manglen først viser sig efterfølgende (hvilket vel er det typiske i forbrugerkøb). Såfremt der ophæves i en sådan situation, skal ydelserne tilbageleveres 3. Idet køber får købesummen retur, synes det også kun rimeligt, at sælger modtager den købte genstand i samme stand som ved levering. Spørgsmålet er imidlertidig om der stadig kan ske ophævelse, hvis dette ikke kan lade sig gøre. Eksempelvis fordi tredjemand har stjålet genstanden. Derfor samler interessen sig først og fremmest om, hvornår en mangel kan siges at være så alvorlig, at køber kan skride til ophævelse og ikke må lade sig nøje med andre misligholdelsesbeføjelser. Men idet ydelserne oftest i forbrugerkøb allerede er udvekslet, opstår spørgsmålet også i hvilken stand genstanden må være før der kan skrides til ophævelse. Disse spørgsmål vil projektet søge at besvare i det følgende. 1.2 Problemformulering. Projektets problemformulering er derfor følgende: Hvilke momenter indgår i væsentlighedsbedømmelsen for faktiske mangler i forbrugerkøb? Og i hvilken stand skal salgsgenstanden tilbageleveres ved ophævelse? 3 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 24 5

6 1.3 Afgrænsning. Først og fremmest er projektet afgrænset til at angå køb af løsøre. Projektet kunne principielt lige så vel have angået ophævelse i forbrugerforhold i den almindelige obligationsret. Begrundelsen for dette fravalg er mangfoldigheden i realydelser i den almindelige obligationsret. En fyldestgørende beskrivelse af ophævelse på dette område ville indenfor rammerne af dette projekt enten medføre en for upræcis konklusion eller være nødsaget til at sprænge de fastsatte rammer for omfanget af projektet. Projektet kunne også have berørt ophævelse ved køb af andet end løsøre, herunder fast ejendom, men idet der er tale om et bachelorprojekt, der afslutter bacheloruddannelsen, var dette ikke muligt. Endvidere er projektet afgrænset til at vedrøre forbrugerkøb. Pragmatiske hensyn medfører også her, at der foretages et valg mellem de forskellige slags køb (handelskøb, civilkøb, forbrugerkøb), da en dækkende beskrivelse af alle tre slags ville være for stor en mundfuld for projektet. Forbrugerkøb er da valgt pga. sælgers udvidet afhjælpningsret og omleveringsret, jf. 78, stk. 3 og stk. 4 i købeloven, hvilket i praksis ofte medfører, at ophævelse sjældent kommer til anvendelse i forbrugerkøb, men stadig vil være relevant, såfremt afhjælpningen mislykkes eller ikke tilbydes af sælger. Kun ophævelse i indenlandske forbrugerkøb behandles. Det er således kun ophævelsesbetingelser i den danske købelov, der behandles og ikke den internationale købelov, CISG. Slutteligt koncentrerer projektet sig om faktiske mangler i modsætning til retlige mangler. Begrundelsen herfor, er den almindeligt antagne opfattelse, at både hel og delvis vanhjemmel altid anses for værende en væsentlig mangel 4, og samtidig er andre slags retlige mangler end vanhjemmel ved løsøre sjældent forekomne. Afgrænsningen af væsentlighedsbegrebet har således ikke samme centrale betydning for retlige mangler ved løsøre, som faktiske mangler har. 4 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 211 6

7 1.4 Metode. Projektet har til formål at afdække gældende ret angående forbrugerkøberens adgang til ophævelse pga. mangelfuld ydelse. Derfor anvendes den retsdogmatiske metode. Den retsdogmatiske metodes opgave er at beskrive, fortolke, analysere og systematisere gældende ret 5. Den retsdogmatiske metode anvendes således til at fremstille gældende ret. I dette projekt vil den retsdogmatiske metode blive anvendt til at analysere og systematisere relevante retskilder til at vurdere, hhv. hvornår manglen anses for væsentlig og i hvilken stand den købte genstand skal tilbageleveres i. Lovgivningen indeholder ikke nogen angivelse af, hvornår en mangel i forbrugerkøb må anses for værende væsentlig, hvorefter denne retskilde som udgangspunkt vil være til liden hjælp i besvarelsen af denne del af problemformuleringen. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven udstikker dog visse betingelser før sælgers afhjælpnings og omleveringsret efter 78, stk. 3 i købeloven kan anvendes og disse betingelser får indirekte betydning for købers mulighed for ophævelse. Til andet led af problemformuleringen indeholder lovgivningen hovedreglen i 57, stk. 1 i købeloven, der også gælder i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 3 i købeloven modsætningsvist og endda er beskyttelsespræceptiv i forbrugerkøb, jf. 1, stk. 2 i købeloven. Herefter skal den købte ydelse tilbageleveres i væsentligt samme stand som ved levering. Loven angiver ikke nogle nærmere momenter i vurderingen af, hvornår standen pludselig er væsentligt anderledes, men 58 i købeloven indeholder væsentlige undtagelser til kravet. Både væsentlighedsbetingelsen for mangler og betingelsen om væsentligt samme stand efter 57, stk. 1 i købeloven er nærmere afgrænset i retspraksis og for forbrugerkøb især også igennem Forbrugerklagenævnets afgørelser. Domstolenes afgørelser udgør en retskilde og tilmed en betydningsfuld én af slagsen 6. Imidlertidig vil sagsgenstanden i forbrugerkøb sjældent beløbe sig så højt, at sagen indbringes for domstolene. I stedet klager køber til Forbrugerklagenævnet. Forbrugerklagenævnets praksis er 5 Carsten Munk-Hansen, Rettens grund, side 95 6 Carsten Munk-Hansen, Rettens grund, side 156 7

8 dog som anden administrativ praksis ikke bindende for en domstol i dens afgørelse af en tvist, jf. forudsætningsvis Grundlovens 63. I praksis vil en administrativ myndigheds afgørelser imidlertidig påvirke en domstols afgørelser, såfremt den administrative praksis ikke anses for retsstridig 7. Omvendt vil en domstols afgørelser dog være bindende for den administrative myndighed, der som retsanvendende myndighed må indrette sig herefter. Administrativ praksis er derfor ikke en reel retskilde, men nærmere en indikation af, hvordan retstilstanden på et givent område formentlig er. Forbrugerklagenævnets praksis kan således tilsidesættes af domstolene og dette bør tages in mente i vurderingen af, hvor sikker retstilstanden er. Endvidere kan der indenfor særlige brancheområder tænkes at have udviklet sig retssædvaner, der eksempelvis fastsætter, hvornår en særlig type mangel er væsentlig. Såfremt sædvanen er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra en opfattelse af at være retligt forpligtende, så skabes der en retsregel 8. Konstateres der sådanne branchesædvaner, må de således tillægges virkning som retskilder, såfremt de nævnte betingelser er opfyldte. 1.5 Disposition. Først vil projektet forholdsvis kortvarigt definere mangelsbegrebet i forbrugerkøb. Mangelsbegrebet defineres grundlæggende, så det er klart for læser, hvad der i projektet forstås ved en faktisk mangel og så der ikke opstår misforståelser, når der i analysen tages hul på væsentlighedsbedømmelsen af de faktiske mangler. Dette er centralt at undgå, da mangelsvurderingen og væsentlighedsvurderingen af manglen ikke må forveksles. Herefter beskrives sælgers afhjælpnings og omleveringsret. Omfanget af afhjælpnings og omleveringsretten behandles i analysen bl.a. i forbindelse med, hvilken virkning en fejlslagen afhjælpning har på væsentlighedsbedømmelsen af manglen. Det er derfor væsentligt at få fastslået, hvad der forstås ved afhjælpnings og omleveringsretten. 7 Carsten Munk-Hansen, Rettens grund, side Carsten Munk-Hansen, Rettens grund, side 171 8

9 Efterfølgende er et kort afsnit, der definerer forbrugerkøbet og dets baggrund. Formålet hermed er at sikre den fælles forståelse af, hvad der forstås ved et forbrugerkøb, idet projektet netop kun omhandler ophævelse i forbrugerkøb. Som afslutning på den redegørende del i projektet beskrives misligholdelsesbeføjelsen ophævelse i generelle vendinger. Projektets omdrejningspunkt er netop forbrugerkøberens adgang til ophævelse. Derfor defineres begrebet ophævelse og betingelserne for ophævelse oplistes, idet det er betingelserne om væsentlighed af manglen og betingelsen om salgsgenstandens tilstand ved tilbagelevering, der tages til nærmere behandling i analyseafsnittet. I analyseafsnittet vil retspraksis og Forbrugerklagenævnets praksis vedrørende disse betingelser blive analyseret for at besvare problemformuleringen. Slutteligt vil der blive konkluderet på projektet, hvor resultaterne fra analysen vil blive præsenteret. 2. Grundlæggende begreber. 2.1 Faktiske mangler i forbrugerkøb Forhistorie. Mangelsbegrebet betegner udelukkende, hvornår ydelsen er mangelfuld. Mangelfuld ydelse er misligholdelse og køber opnår som udgangspunkt misligholdelsesbeføjelser som følge heraf, men det er ikke ensbetydende med, at betingelserne for ophævelse, herunder væsentlighedsbetingelsen, er opfyldt. Det er imidlertidig en forudsætning for at foretage væsentlighedsbedømmelsen, at der foreligger en mangel og derfor defineres begrebet i det følgende. Den første købelov af 1906 indeholdt ingen mangelsdefinition overhovedet og det var i stedet overladt til domstolene at udvikle et mangelsbegreb 9. 9 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side

10 Ved ændringen af købeloven i 1979 blev der dog tilføjet en særlig mangelsdefinition i 76, der kun finder anvendelse i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 2 i købeloven. Definitionen i 76, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4 i købeloven betragtes imidlertidig som en kodifikation af allerede gældende ret, mens 76, stk. 1, nr. 2 betragtes som en tilføjelse til det almindelige mangelsbegreb og altså en udvidelse i forbrugerkøb 10. De retspraksisudviklede principper for hvornår en ydelse er mangelfuld anvendes således stadig i handelskøb og civilkøb, men ofte henvises der til princippet i 76, stk. 1 i købeloven, da der netop er tale om en kodifikation af de udviklede principper. En lovmæssig definition af mangler i forbrugerkøb blev tilføjet, fordi Forbrugerkommissionen mente, at selv en så almindelig holdt regel vil kunne være af en vis betydning for forbrugeren. Dens psykologiske effekt vil først og fremmest være, at der igennem den peges på de centrale faktorer, som skal tages i betragtning ved bedømmelsen af varens egenskaber 11. Udover 76 i købeloven, angår 75a i købeloven også mangler og betragtes som en uddybelse af principperne i 76 i købeloven a blev indsat ved lov nr. 213 af 22. april 2002 som en implementering af forbrugerkøbsdirektivet, direktiv 99/44/EF af 25. maj Reglerne i 76 og 75a i købeloven er i et vist omfang overlappende 13 og vil i det følgende blive præsenteret sammen til at give et forholdsvis kort overblik over mangelsbegrebet i forbrugerkøb. Traditionelt opdeles mangelsbegrebet i en konkret del og en abstrakt del 14. Den konkrete del betegner det aftalte og de oplysninger, sælger har afgivet inden indgåelse af aftalen. Den abstrakte del betegner de oplysninger, sælger burde have givet og de krav som køber i almindelighed kan stille til en almindelig salgsgenstand under omstændighederne Overensstemmelse med aftalen. 76, stk. 1, nr. 1, 1. led i købeloven angiver, at salgsgenstanden skal svare til aftalens betegnelse. 10 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 153 og Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, side Betænkning nr. 738/1975, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 152 og Sonny Kristoffersen, Forbrugerkøb, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, side

11 75a, stk. 1, 1. led i købeloven eksemplificerer dette med salgsgenstanden kvalitet, kvantitet, art mv Sælgers forkerte eller vildledende oplysninger. 76, stk. 1, nr. 1, 2. led i købeloven angiver, at salgsgenstanden er mangelfuld, såfremt sælger ved købets afslutning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har haft betydning for købers bedømmelse af genstanden. 76, stk. 1, nr. 2 i købeloven angiver, at salgsgenstanden ligeledes er mangelfuld, hvis sælger eller tidligere salgsled har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger på varens indpakning, annoncer eller andre meddelelser, der er beregnet til at komme almenheden eller køber til kundskab Sælgers manglende oplysninger. 76, stk. 1, nr. 3 i købeloven angiver med en generel bestemmelse, at sælger skal afgive oplysninger, der har betydning for købers bedømmelse af salgsgenstanden og som sælger kendte eller burde kende. 75a, stk. 1, 2. led i købeloven eksemplificerer, at sælger skal giver køber de fornødne oplysninger om montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden Salgsgenstanden i øvrigt. 76, stk. 1, nr. 4 i købeloven angiver det almindelige princip, at såfremt andet ikke er aftalt, så har køber ret til en almindelig god ydelse. Salgsgenstanden skal altså have den beskaffenhed og brugbarhed man må forvente af en gennemsnitlig ydelse af den type. 75a, stk. 2 i købeloven eksemplificerer dette med bl.a. holdbarhed, egnethed til almindeligt formål mv. 11

12 2.2 Sælgers afhjælpningsret og omleveringsret. For at kunne analysere omfanget af sælgers afhjælpnings og omleveringsret og dennes indflydelse på væsentlighedsbedømmelsen, må den beskrives nærmere. Dette gøres i det følgende. En afhjælpningsret betegner en rettighed for sælger til at afhjælpe en mangel, hvorved køber afskæres fra at kræve forholdsmæssigt afslag eller ophævelse 15. En omleveringsret betegner en rettighed for sælger til at omlevere en mangelfuld genstand med en kontraktmæssig genstand, hvorved køber ligeledes afskæres for at kræve forholdsmæssigt afslag eller ophævelse 16. Omleveringsretten er således kun relevant ved genuskøb. Der skal sondres mellem retten til afhjælpning/omlevering og pligten til afhjælpning/omlevering. Sidstnævnte betegner en misligholdelsesbeføjelse for køber til at kræve en mangel afhjulpet eller en genstand omleveret. Ifølge den alm. obligationsret gælder der ikke en almindelig deklaratorisk regel om afhjælpningsret/omleveringsret 17. I handelskøb og civilkøb gælder dog en deklaratorisk afhjælpningsret/omleveringsret for sælger efter 49 i købeloven, som udtrykkeligt ikke gælder i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 3 i købeloven. Afhjælpningsretten/omleveringsretten i 49 i købeloven er dog betinget af, at det sker inden der foreligger væsentlig forsinkelse, jf. 21 i købeloven, og det åbenbart ikke kan medføre omkostninger eller ulempe for køber. Idet enhver forsinkelse i handelskøb som udgangspunkt er væsentlig, jf. 21, stk. 3 i købeloven, så har afhjælpningsretten/omleveringsretten efter 49 i købeloven et begrænset anvendelsesområde i forhold til den afhjælpningsret efter 78, stk. 3 i købeloven, der gælder i forbrugerkøb Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side

13 I forbrugerkøb er der i 78, stk. 3 i købeloven lovhjemlet en udvidet afhjælpningsret/omleveringsret for sælger. Afhjælpningsretten/omleveringsretten i 78, stk. 3 i købeloven er beskyttelsespræceptiv overfor forbrugeren, jf. 1, stk. 3 i købeloven (i modsætning til 49 i købeloven, der er deklaratorisk). Dermed kan der ikke aftales en mere udvidet afhjælpningsret/omleveringsret i forbrugerkøb, da forbrugerkøberens interesser i afhjælpning og omlevering allerede er tilgodeset med afhjælpningspligten/omleveringspligten i 78, stk. 1, nr. 1-2 i købeloven. En sælger i forbrugerkøb blev ved lovændringen i 1979 tildelt en udvidet afhjælpningsret/omleveringsret i forbrugerkøb til trods for modstand fra forbrugerkommissionen, der kun foreslog en udvidelse af afhjælpningsretten i bestillingskøb pga. bevismæssige vanskeligheder for forbrugeren 19. Købelovsudvalget var også skeptisk overfor en udvidet afhjælpningsret. Ligesom forbrugerkommissionen foreslog de en udvidet afhjælpningsret i bestillingskøb, men dog også en generelt udvidet omleveringsret 20. Og ligesom forbrugerkommissionen, begrundede købelovsudvalget dette synspunkt med bevismæssige problemer for forbrugeren, når et afhjælpningsforsøg var slået fejl 21. Sælger fik dog alligevel tildelt både en udvidet omleveringsret og afhjælpningsret for alle slags forbrugerkøb, jf. lov nr. 147 af 4. april I forbrugerkøb kan sælger altså møde købers krav om ophævelse og forholdsmæssigt afslag med ret til at afhjælpe manglen eller helt omlevere genstanden. Hertil knytter sig dog visse betingelser, der er angivet i 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven og uddybet i 79, stk. 1 i købeloven. Disse betingelser er nærmere behandlet i analyseafsnittet. 19 Betænkning nr. 738/1975, side 53 og Betænkning nr. 845/1978, side 37 og side 52, der angiver købelovsudvalgets udkast af lov til ændring af købeloven. Se dettes Betænkning nr. 845/1978, side

14 2.3 Forbrugerkøb. Dette projekt koncentrerer sig udelukkende om forbrugerkøberens adgang til ophævelse. Det er derfor relevant kort at få defineret, hvad der forstås ved et forbrugerkøb. Projektet anvender det almindelige forbrugerkøbsbegreb, som angivet i købelovens 4a i købeloven. Forbrugerkøbet defineres her således: Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Denne forbrugerdefinition stemmer overens med det almindelige forbrugerbegreb i dansk ret, der kan genfindes flere steder i den danske lovgivning, bl.a. aftalelovens 38a, stk. 2, forbrugeraftalelovens 2, stk. 1 mv. De særlige regler for forbrugeren er indført, fordi det generelt antages, at forbrugeren er den svage part i forhold til den erhvervsdrivende aftalepart 22. Definitionen af forbrugerkøb i 4a i købeloven fik sin nuværende form ved lov nr af 21. december 1994, der gennemførte Rådets direktiv 93/13/EØF. 2.4 Ophævelse. Forbrugerkøberens adgang til ophævelse er omdrejningspunktet for projektet. Derfor defineres begrebet og adgangen til ophævelse beskrives ligeledes i følgende afsnit. Ophævelse er en misligholdelsesbeføjelse, hvorved begge parters pligt til naturalopfyldelse ophører 23. Ophævelsen har retsvirkning fra tidspunktet, hvor meddelelse om ophævelse kommer frem. Har parterne helt eller delvist præsteret deres ydelser, skal de som udgangspunkt leveres tilbage. Der skal sondres imellem ophævelse og opsigelse. Ophævelse betegner som ovenfor anført en misligholdelsesbeføjelse, mens opsigelse betegner en adgang for en part til at bringe et 22 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 22 og Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, side

15 retsforhold til ophør med et vist varsel, men har ikke nødvendigvis nogen forbindelse til en eventuel misligholdelse fra modparten. Ophævelsesbeføjelsen kan som udgangspunkt af parterne i et aftaleforhold være indskrænket eller udvidet ved aftale herom. Derudover kan der også være lovhjemmel, der udtømmende angiver, hvornår der kan ske ophævelse i det pågældende retsforhold 24. I forbrugerkøb er adgangen til ophævelse ved mangler dog lovhjemlet i 78, stk. 1, nr. 4 i købeloven, der også er beskyttelsespræceptiv overfor forbrugeren, jf. 1, stk. 3 i købeloven, hvorefter det ikke gyldigt kan aftales, at køber er afskåret fra at ophæve aftalen. For at anvende en så indgribende beføjelse som ophævelse, skal visse betingelser dog være opfyldte. Den centrale betingelse er misligholdelsens væsentlighed og bl.a. denne betingelse behandles nærmere for faktiske mangler i forbrugerkøbs vedkommende i analyseafsnittet. Såfremt ydelserne helt eller delvist er udvekslet, er det endvidere en betingelse for at kræve ophævelse, at køber som udgangspunkt tilbageleverer salgsgenstanden i væsentligt samme stand og mængde som ved leveringen, jf. 57, stk. 1 i købeloven, der også gælder i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 3 i købeloven modsætningsvist. 58 i købeloven bidrager endvidere til forståelsen af denne betingelse ved at angive undtagelser til hovedreglen om væsentligt samme stand. Denne betingelse behandles også i analyseafsnittet. I forbindelse med tilbageleveringen opstår der typisk diverse restitutionskrav imellem parterne. Disse beløb behandles ikke nærmere i dette projekt. Slutteligt er det som ved andre misligholdelsesbeføjelser en betingelse for påberåbelse, at der sker rettidig reklamation. I forbrugerkøb indeholder i købeloven de relevante regler herom. Reklamationsreglerne i forbrugerkøb behandles ikke i projektet. 24 Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, side

16 3. Væsentlighedsbegrebet. 3.1 Overordnet om afsnittet. Som nærmere beskrevet ovenfor, er der i 78, stk. 3 i købeloven tillagt sælger i forbrugerkøb en afhjælpnings og omleveringsret. Det er nødvendigt at pointere, at der er tale om en ret til at afhjælpe/omlevere og sælger kan dermed også vælge at undlade at tilbyde afhjælpning eller omlevering, når køber påstår ophævelse, men stadig påstå, at ophævelsen er uberettiget pga. manglens uvæsentlighed. Det er denne situation, der behandles i afsnit 3.2. Når sælger imidlertidig tilbyder afhjælpning eller omlevering, så afskæres forbrugeren fra at hæve købet eller kræve forholdsmæssigt afslag, jf. 78, stk. 3 i købeloven. Det er dog en forudsætning herfor, at visse betingelser opfyldes som nærmere angivet i 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Opfyldes disse betingelser, kan køber ikke ophæve aftalen, jf. 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven modsætningsvist. Anses betingelserne i mellemtiden ikke for opfyldt, så kan køber generhverve sin beføjelse til ophævelse, jf. 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven. Udover spørgsmålet om, hvornår betingelserne kan anses for opfyldte, så opstår spørgsmålet også om, hvilken effekt den manglende overholdelse af betingelserne i 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven har på væsentlighedsbedømmelsen og adgangen til ophævelse for køber. Situationen hvor sælger tilbyder afhjælpning eller omlevering behandles i afsnit Sælger tilbyder ikke afhjælpning/omlevering. I dette delafsnit behandles den situation, at køber påstår ophævelse, mens sælger ikke tilbyder afhjælpning/omlevering. 16

17 For at ophæve købsaftalen pga. mangelfuld ydelse, skal manglen være væsentlig, jf. 78, stk. 1, nr. 4 i købeloven. Det er den samme betingelse om væsentlighed, der kan genfindes i handelskøb og civilkøb, jf. 42, stk. 1 og 43, stk. 1 i købeloven. Væsentlighedsvurderingen er en konkret vurdering for hvert aftaleforhold, hvor der først og fremmest tages udgangspunkt i den konkrete aftalesituation. Her lægges der vægt på aftalens ordlyd, parternes tilkendegivelser inden aftaleindgåelsen og de øvrige omstændigheder ved købet 25, hvorefter det vurderes om informationerne herved har medvirket til, at manglen må anses for væsentlig. Kan den konkrete aftalesituation ikke bidrage med momenter til væsentlighedsbedømmelsen, faldes der tilbage på, hvorvidt en sådan mangel generelt må anses for væsentlig for den gennemsnitlige køber under de foreliggende omstændigheder 26. Væsentlighedsvurderingen er desuden en toleddet vurdering. Udover at manglen skal have væsentlig betydning for køber, så skal sælger også være eller bør være vidende om denne væsentlig for køber 27. Et eksempel på ophævelse i forbrugerkøb, hvor aftalens ordlyd fik betydning, er Forbrugerklagenævnets sag 12/03246, der omhandlede køb af en vinterjakke. Vinterjakken var ikke vandafvisende. Sælger påstod, at der var tale om en vinterjakke og ikke en regnjakke, hvorefter vandafvisning ikke kunne forventes. Forbrugerklagenævnet fastslog, at en vinterjakke nødvendigvis ud fra dens betegnelse må kunne tåle sne og dermed skal være vandafvisende. Jakken ansås for mangelfuld og tilmed væsentlig mangelfuld, da der netop var tale om køb af en vinterjakke, hvor det må være af væsentlig betydning for en køber, at jakken er vandafvisende og dette må sælger kunne indse. 25 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 22 og Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side 23 og Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, side Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side

18 En særlig form for tilkendegivelse fra sælger før indgåelse af købsaftalen, foreligger ved afgivelse af garantier. I Lærebog i dansk og international køberet af Lars Hedegaard Kristensen m.fl. anføres det, at mangler som følge af garantisvigt oftest også er væsentlige 28. Dette har for forbrugerkøbs vedkommende også støtte fra Forbrugerklagenævnets praksis i deres sagsnummer /7-156, der omhandlede køb af en dyne. Sælger garanterede for, at dynen kunne holde i 10 år. Imidlertidig blev dynen utæt inden udløbet af garantien. Forbrugerklagenævnet anså manglen for væsentlig. Det er et tungtvejende moment i væsentlighedsvurderingen, hvorvidt manglen angår en forholdsvis central funktion ved genstanden i modsætning til en mangel af mere kosmetisk betydning. Se eksempelvis Forbrugerklagenævnets sag 620/7-414, der vedrørte køb af et par støvler. Der var hvide aftegninger på støvlen og den var dermed mangelfuld. Imidlertidig var manglen ifølge Forbrugerklagenævnet af mindre kosmetisk betydning, hvorefter den ikke ansås for væsentlig. Se også Forbrugerklagenævnets sag 12/03007, der omhandlede køb af en skindvest, der havde en medfødt lomme. Lommen gik nemt i stykker ved anvendelse af den. Sælger gjorde gældende, at der var tale om en pyntelomme, hvorefter det ikke var intentionen, at lommen skulle anvendes, men kun være til pynt. Forbrugerklagenævnet konstaterede imidlertidig, at der var tale om en væsentlig mangel og lagde ifølge eget udsagn afgørende vægt på, at lommen efter deres mening ikke kun var ment til pynt. Prisen for varen er også et moment i væsentlighedsvurderingen, jf. Forbrugerklagenævnets sag 09/05022, der omhandlede køb af et ur til kr. Uret vandt sekunder pr. døgn. Sælger anførte, at det var normalt for et mekanisk ur at vinde tid. Forbrugerklagenævnet fandt, at der forelå en mangel og denne var væsentlig uden nærmere begrundelse for væsentligheden. I 28 Lars Hedegaard Kristensen m.fl., Lærebog i dansk og international køberet, side

19 Købsretten af Anders Ørgaard m.fl. anføres det, at prisen formentlig var udslagsgivende for væsentlighedsvurderingen 29. I Forbrugerklagenævnets sag 09/08265 blev der dog direkte lagt vægt på prisen for den købte genstand. Sagen omhandlede køb af et fjernsyn, der ikke kunne modtage kanaler i en særlig standard. Forbrugerklagenævnet lagde afgørende vægt på prisen, hvorved manglen ansås for væsentlig. Manglens omfang, herunder især prisen for at få manglen udbedret, er også et moment i væsentlighedsvurderingen, jf. Forbrugerklagenævnets sag 08/05891, der omhandlede køb af en bil. Selvom bilen var købt brugt, var den fejlbehæftet i en sådan grad, at Forbrugerklagenævnet anså bilen for væsentligt mangelfuld. Og samme principper i Forbrugerklagenævnets sag /7-433, der omhandlede køb af et par herrestøvler. Den venstre støvles hæl gik i stykker, men kunne nemt og hurtigt afhjælpes, hvorefter manglen ikke fandtes at være væsentlig. Selvom sælger ikke udnytter sin afhjælpningsret, så har det stadig betydning for væsentlighedsvurderingen om manglen overhovedet kan afhjælpes, jf. Forbrugerklagenævnets sag 12/02482, der omhandlede en ring med en fabrikationsfejl. Fejlen kunne ikke afhjælpes fagmæssigt korrekt, hvorefter Forbrugerklagenævnet fandt, at der forelå en væsentlig mangel. At manglende afhjælpelighed har indflydelse på væsentlighedsbedømmelsen genfindes også i retspraksis, jf. U V, der omhandlede forbrugerkøb af en bil. Bilen var ikke omfattet af en 6-årig rustgaranti som følge af en genopbygning fra en tidligere skade. Dette havde været forudsat af både sælger og køber og da dette ikke kunne afhjælpes, var manglen væsentlig. 29 Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side

20 Den brug som køber har foretaget sig med genstanden inden manglen opdages er også et moment i væsentlighedsvurderingen. Jo mere brugt genstanden er i forhold til dens forventede brugsperiode, desto højere krav stilles der til manglen før den kan anses for væsentlig (selvom den kan tilbageleveres i væsentligt samme stand, jf. 57, stk. 1 i købeloven), jf. Forbrugerklagenævnets sag /7-1229, der omhandlede køb af en computer. Computeren led af revnedannelse i backcoveret og Forbrugerklagenævnet anså computeren for mangelfuld. Under hensyntagen til, at computeren havde været anvendt i næsten hele dens forventede brugsperiode, kunne Forbrugerklagenævnet ikke anse manglen for væsentlig. Samme begrundelse anvendte Forbrugerklagenævnet også i sag /7-47, der omhandlede køb af børnestøvler. Børnestøvlerne blev anset for mangelfulde pga. en defekt lynlås. Forbrugerklagenævnet anså imidlertidig ikke støvlerne for væsentligt mangelfulde, idet de efterhånden havde tjent i hele den forventede brugsperiode og snart ville være for små til barnet. Slutteligt kan det nævnes som moment i væsentlighedsvurderingen, at en mangel altid anses for væsentlig, når sælger handler svigagtigt eller for genusvarers vedkommende kendte manglen på et sådan tidspunkt, at sælger uden urimelig opofrelse kunne have skaffet mangelfri ydelse inden leveringstidspunktet. Disse momenter står nævnt i 42, stk. 2 og 43, stk. 2 i købeloven, der dog ikke gælder i forbrugerkøb, jf. 1a, stk. 3 i købeloven og 78, stk. 1 i købeloven indeholder ikke tilsvarende angivelser. Det anføres imidlertidig i betænkning 2001/1403, at det efter arbejdsgruppens opfattelse altid er tale om væsentlig misligholdelse, når sælger handler på denne illoyale måde og det er derfor bevidst, at samme momenter ikke er angivet i 78, stk. 1 i købeloven, idet de stadig gælder sideløbende på uskrevet grundlag Betænkning 2001/1403, side

21 3.3 Sælger tilbyder afhjælpning/omlevering. I dette delafsnit behandles det tilfælde, hvor sælger tilbyder at afhjælpe eller omlevere den mangelfulde genstand, når køber påstår ophævelse, jf. 78, stk. 3 i købeloven. Et sådan tilbud om afhjælpning/omlevering skal ifølge 78, stk. 4 i købeloven opfylde visse betingelser før det bremser købers ophævelsesadgang: Tilbuddet skal opfyldes inden for rimelig tid, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Tilbuddet skal opfyldes uden udgift for køber, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Tilbuddet skal opfyldes uden væsentlig ulempe for køber, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Disse betingelser uddybes nærmere i de følgende delafsnit, mens retsvirkningerne af manglende opfyldelse af betingelserne i relation til købers ophævelsesbeføjelse behandles i det efterfølgende delafsnit Opfyldelse indenfor rimelig tid. Opfyldelse af sælgers tilbud om afhjælpning/omlevering skal ske indenfor rimelig tid, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Hvad der forstås herved er nærmere uddybet i 79, stk. 1 i købeloven, som angiver de toneangivende momenter i vurderingen. Om opfyldelse er sket indenfor rimelig tid, skal således hovedsageligt vurderes ud fra genstandens art, manglens beskaffenhed, køberens behov for genstanden og hvorvidt sælger har stillet en erstatningsgenstand til rådighed for køber, jf. 79, stk. 1 i købeloven. Der er tale om en konkret vurdering, hvor en af momenterne godt kan være klart til stede, mens andre momenter ikke er, jf. Forbrugerklagenævnets sag /7-1493, der omhandlede strømforsyningen til en computer. Strømforsyningen var defekt og sælger stillede en erstatningscomputer til rådighed, men efter at sælger havde anvendt 2½ måned på at afhjælpe 21

22 manglen ved strømforsyningen og heraf også 2½ uge med den relevante computer uden opfyldelse af afhjælpningstilbuddet, kunne køber ophæve købet. Den rimelige tid regnes både i en reel tidsangivelse og i afhjælpnings og omleveringsforsøg 31. Sælger har således en vis tidsramme til at afhjælpe/omlevere i, men samtidig så har sælger som hovedregel også kun et forsøg til at afhjælpe/omlevere indenfor denne tidsramme 32. Se hertil Forbrugerklagenævnets sag /7-260, der omhandlede køb af en mobiltelefon., der ikke kunne indlæse SIM-kort. Sælger reparerede telefonen, men manglen viste sig igen dagen efter. Sælger påstod endnu et afhjælpningsforsøg, men idet sælger ikke havde godtgjort, at manglen ikke kunne være afhjulpet i første forsøg, fastslog Forbrugerklagenævnet, at køber kunne ophæve købet. Se også Forbrugerklagenævnets sag /7-1295, der omhandlede køb af en elektronisk kalender. Kalenderen viste adskillige streger henover skærmen, hvorved det var umuligt at læse kalenderen. Sælger tilbød afhjælpning og anslog, at det ville tage 1 uge. Da der var gået lidt over 1 måned ophævede køber aftalen. Forbrugerklagenævnet gav medhold i ophævelsen og lagde vægt på, at manglen ikke fandtes at være så kompleks, at det burde tage over 1 måned at afhjælpe den. Tidsrammen og antallet af forsøg forøges dog jo mere kompleks manglen er, jf. momentet om manglens beskaffenhed i 79, stk. 1 i købeloven og eksempelvis Forbrugerklagenævnets sag /7-1451, der omhandlede køb af en computer. Computeren frøs i visse tilfælde og sælger forsøgte først selv at afhjælpe manglen, hvilket tog 6 dage. Herefter reklamerede køber igen og denne gang blev computeren sendt til ekstern reparatør, der forsøgte at afhjælpe manglen, hvilket varede 19 dage. Da dette heller ikke lykkedes påstod køber ophævelse, men idet en skønsmand udtalte, at manglen var periodisk og vanskelig at finde, fandt Forbrugerklagenævnet, at der kunne tillægges sælger et tredje afhjælpningsforsøg. 31 Sonny Kristoffersen, Forbrugerkøb, side 129 og Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side Sonny Kristoffersen, Forbrugerkøb, side 129 og Anders Ørgaard m.fl., Købsretten, side

23 Retspraksis viser dog også, at der trods manglens kompleksitet, er en øvre grænse for afhjælpningsforsøg, jf. U V, der omhandlede købet af en mangelfuld bil. Selvom der var tale om en periodisk mangel, hvor bilen ikke kunne starte i frostvejr, fandt retten, at der efter 7 afhjælpningsforsøg på 3 måneder ikke længere var tale om rimelig tid efter 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven og samtidig var afhjælpningen til væsentlig ulempe for køber. Køber kunne således ophæve aftalen. Et moment i vurderingen er som angivet i 79, stk. 1 i købeloven også købers behov for genstanden. Dette moment sammenholdt med manglende tilbud om erstatningsgenstand er typisk udslagsgivende i sager, hvor køber netop har behov for genstanden på et særligt tidspunkt. Se Forbrugerklagenævnets sag /7-958, der omhandlede køb af et kamera. Kameraet var købt for at filme købers nyfødte datter, men var mangelfuldt og kunne ikke filme. Det tog 7 uger at afhjælpe manglen og sælger afviste at låne køber et erstatningskamera i mellemtiden, hvorefter Forbrugerklagenævnet fandt ophævelse berettiget. Samme blanding af købers behov for genstanden og manglende erstatningsgenstand fandt sted i Forbrugerklagenævnets sag /7-1999, der omhandlede køb af et navigationssystem. Navigationssystemet var netop indkøbt med henblik på købers ferie, men var defekt. Køber returnerede navigationssystemet straks ved opdagelse af defekten. Efter 10 dage udbad køber sig en status på afhjælpningen og oplyste, at han netop skulle bruge det i forbindelse med en ferie. Navigationssystemet blev først sendt tilbage ca. 21 dage senere efter køber havde været på ferie. Idet der heller ikke havde været stillet en erstatningsgenstand til rådighed, fandt Forbrugerklagenævnet, at køber kunne ophæve aftalen. Det har også betydning i vurderingen, hvorvidt der er tale om en genus eller speciesydelse, jf. momentet om genstandens art i 79, stk. 1 i købeloven og Forbrugerklagenævnets sag , der omhandler købet af en perserkat. Idet perserkatten netop var (blevet) et specieskøb fandt Forbrugerklagenævnet, at sælger havde en udvidet afhjælpningsret og derfor flere afhjælpningsforsøg. 23

24 3.3.2 Opfyldelse uden udgift for køber. Selvom der afhjælpes/omleveres indenfor rimelig tid, så skal tilbuddet dog opfyldes uden udgift for køber, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Denne betingelse medfører således, at det principielt ikke må komme til at koste køber noget, at sælger udnytter sin afhjælpnings og omleveringsret. Et eksempel på bestemmelsens anvendelse er U Ø, hvor køber havde købt en computer i Danmark, men efterfølgende tog til USA. Computeren viste sig mangelfuld og sælger fik tilsendt computeren til afhjælpning fra USA til Danmark. Omkostningerne ved forsendelsen nægtede sælger at betale, men Østre Landsret fastslog, at omkostningerne ved forsendelsen skulle afholdes af sælger. Men omkostningerne for sælger skulle dog maksimalt omfatte den sædvanlige pris for almindelig forsendelse Opfyldelse uden væsentlig ulempe for køber. Slutteligt skal sælgers tilbud om afhjælpning/omlevering opfyldes uden væsentlig ulempe for køber, jf. 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven. Modsætningsvist må køber derimod affinde sig med en vis ulempe. Denne ulempe kommer bl.a. til udtryk ved, at køber i et vist omfang skal medvirke ved eksempelvis at sende genstanden til sælger (og få refunderet sine nødvendige omkostninger i forbindelse hermed). Køber må eksempelvis også tåle den ulempe ikke at have genstanden i sin besiddelse, mens den er til reparation. Fra retspraksis kan nævnes den ovenfor refererede U V med bilen, der ikke kunne starte i frostvejr, hvor sælger foretog 7 afhjælpningsforsøg. Vestre Landsret begrundede både sit resultat i, at der var gået længere end rimelig tid, men samtidig var afhjælpningen ikke længere kun til almindelig ulempe for køber, men også væsentlig ulempe, idet denne ikke kunne anvende bilen i forbindelse med skiftende arbejdstider. 24

25 Fra Forbrugerklagenævnets praksis kan nævnes sag /7-927, der omhandlede køb af et spisebord med en tillægsplade, der var skæv. Sælger leverede en ny tillægsplade, men køber var ikke hjemme, hvorefter sælger krævede, at køber, såfremt denne ville have den nye tillægsplade, måtte afhente tillægspladen hos sælger 75 km fra købers bopæl. Forbrugerklagenævnet fandt, at dette var til væsentlig ulempe for køber, som derfor kunne ophæve aftalen Retsvirkningerne af manglende overholdelse af 78, stk. 4 i købeloven. Som det fremgår ovenfor, skal sælger opfylde betingelserne i 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven, når der tilbydes afhjælpning/omlevering efter 78, stk. 3 i købeloven. Konsekvenserne af manglende overholdelse er bl.a., at købers ophævelsesbeføjelse generhverves, jf. 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven. Når ophævelsesbeføjelsen generhverves efter 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven, skal manglen imidlertidig ikke nødvendigvis være væsentlig før der kan ske ophævelse (eller manglen kan siges at blive væsentlig pr. automatik, når sælger ikke overholder betingelserne i 78, stk. 4, 1. pkt. i købeloven). Udover ordlyden af 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven, fremgår dette også af betænkning 2001/1403, der indeholder den af Justitsministeriets nedsatte arbejdsgruppes forslag til gennemførelse af direktiv 99/44/EF. På side 206 heri anføres det således, at ophævelse efter 78, stk. 4, 2. pkt. i købeloven i overensstemmelse med den dagældende retstilstand ikke kræver en væsentlig mangel 33. Se også Forbrugerklagenævnets sag /7-1030, der omhandlede køb af mangelfulde havemøbler. Køber havde først krævet afhjælpning, hvilket sælger ikke afgav tilbud om. Sagkyndige fastslog, at manglen forholdsvis nemt kunne afhjælpes for ca kr., men idet sælger ikke opfyldt sin afhjælpningspligt, fandt den dagældende 78, stk. 3 i købeloven (svarende til 78, stk. 4 i den nuværende købelov) anvendelse, hvorefter køber kunne ophæve købet. 33 Betænkning 2001/1403 side

26 4. Tilbagelevering af salgsgenstanden efter købelovens Overordnet om afsnittet. Selvom der foreligger en væsentlig mangel ved salgsgenstanden, er det imidlertidig stadig en betingelse for ophævelse, at genstanden kan tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde, såfremt den/de købte genstande er udvekslet, jf. 57, stk. 1 i købeloven. Kan genstanden ikke tilbageleveres i væsentligt samme stand, kan køber som udgangspunkt ikke kræve ophævelse, jf. 57, stk. 1 i købeloven. Imidlertidig findes der dog undtagelser hertil oplistet i 58 i købeloven. De restitutionskrav, der opstår i forbindelse med tilbagelevering, herunder principperne for udregningen, behandles ikke nærmere i dette projekt. Først og fremmest undersøges det, hvad der forstås ved begrebet væsentligt samme stand som angivet i 57, stk. 1 i købeloven. Dette gøres i afsnit 4.2. Derefter undersøges det hvilke tilfælde, der er omfattet af 58 i købeloven. Dette gøres i afsnit Begrebet væsentligt samme stand efter 57, stk. 1 i købeloven. 57, stk. 1 i købeloven angiver, at salgsgenstanden skal tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde, såfremt der skal kunne ske ophævelse. Spørgsmålet er derefter, hvor meget genstandens tilstand må være anderledes end fra leveringstidspunktet. Der er tale om en konkret vurdering, hvor salgsgenstandens tilstand på tidspunktet for ophævelse må sammenholdes med salgsgenstandens tilstand på tidspunktet for levering, jf. 57, stk. 1 i købeloven. Det må indledende konstateres, at hvor salgsgenstanden kan tilbageleveres i præcis samme stand som ved levering, må betingelsen i 57, stk. 1 i købeloven anses for opfyldt. Interessen samler sig således om de tilfælde, hvor salgsgenstandens tilstand er forandret. 26

27 I det følgende angives nogle tilfældegrupper, hvor Forbrugerklagenævnet eller retspraksis har taget stilling til betingelsen. Praksis er dog forholdsvis sparsom om netop 57, stk. 1 i købeloven i forbrugerkøb og det er derfor svært at sige noget alt for detaljeret om den præcise vurdering. Vedrørende skader på salgsgenstanden, har Forbrugerklagenævnet behandlet en håndfuld sager om skader på biler. I Forbrugerklagenævnets sag 12/03100 var der sket skader på en mangelfuld bil, der forringede værdien med ca kr. Bilen var købt brugt for kr. Dette anså Forbrugerklagenævnet for så væsentlig skade, at bilen ikke længere var i væsentligt samme stand efter 57, stk. 1 i købeloven. I en anden sag, 12/02673, var der sket en skade på en bils venstre forlygte. Bilen var købt for kr. Forbrugerklagenævnet vurderede skaden til ca kr., men anså bilen for værende i væsentligt samme stand, jf. 57, stk. 1 i købeloven, hvorefter ophævelse kunne ske. Vestre Landsret kommer også til samme resultat i dommen U V, hvor en bil var købt for ca kr. Bilen havde pådraget sig en skade, der forringede værdien med ca kr. og Vestre Landsret fastslog, at bilen var i væsentligt samme stand som ved levering. I en tredje sag, 12/03417, var bilen påført skader på både lakken, bremserne, bremserør og interiør. Bilen var købt for kr. Det er i sagen ikke opgjort, hvad skaderne beløber sig til, men Forbrugerklagenævnet fastslog, at bilen ikke var i væsentligt samme stand og ophævelse kunne derfor ikke ske. Selvom sagen ikke angår bilkøb, kan Forbrugerklagenævnets sag /7-6 om køb af en hund, der led af en arvelig sygdom dog også nævnes i denne sammenhæng. Forbrugerklagenævnet fandt, at hunden var behæftet med en væsentlig mangel, men idet køber havde ladet hunden aflive, var hunden dermed værdiløs og ikke længere i væsentligt samme stand efter 57, stk. 1 i købeloven. Også vedrørende skader kan 2 meget ens afgørelser fra Forbrugerklagenævnet fremhæves, /7-116 og / Begge sager omhandlede køb af fodtøj, der var mangelfulde. Imidlertidig fandt Forbrugerklagenævnet i begge sager, at der ikke kunne ske ophævelse, fordi de var slidt op og dermed ikke i væsentlig samme stand som ved levering, jf. 57, stk. 1 i købeloven. 27

28 Også i disse sager må det anføres, at skoene har mistet en væsentlig del af deres værdi ved slitagen forårsaget af køber. Vedrørende ændringer foretaget på salgsgenstanden kan der henvises til Forbrugerklagenævnets sag 12/01426, der omhandlede køb af en mobiltelefon, der var behæftet med en mangel. Forbrugerklagenævnet fandt ikke, at der kunne ske ophævelse, fordi køber i mellemtiden havde ændret telefonen ved at ombytte den originale skærm med en ny uoriginal skærm. Forbrugerklagenævnet anså det således ikke for muligt, at telefonen kunne tilbageleveres i væsentligt samme stand, jf. 57, stk. 1 i købeloven. Udover den nævnte afgørelse, kan også dommen, U Ø, nævnes i sammenhæng hermed. Dommen angik køb af en bil. Køber havde ophævet købet, men retten udtalte, at det i overensstemmelse med 57, stk. 1 i købeloven var en forudsætning herfor, at ulovligt monterede dæk og fælge blev fjernet først og erstattet af de originale. Med andre ord medførte de ulovligt monterede dæk og fælge en ændring af bilen, hvorved den ikke længere var i væsentligt samme stand som ved levering. I samme dom anså Østre Landsret også et af køber installeret låse og alarmsystem for stridende mod 57, stk. 1 i købeloven, hvorefter dette også måtte fjernes. Som en sidste tilfældegruppe kan nævnes en særlig problemstilling angående værdifald ved slet ikke at bruge salgsgenstanden. Eksempelvis forelå sådanne omstændigheder i U V (også angivet ovenfor), hvor sælger gjorde gældende, at den solgte bil var faldet så meget i værdi ved bare at stå hen i tiden fra byrettens afgørelse til landsrettens afgørelse på ca. 20 måneder, at den ikke længere kunne tilbageleveres i væsentligt samme stand. Vestre Landsret afviste dette argument. Som opsamling på 57, stk. 1 i købeloven i forbrugerkøb, må det konstateres, at retstilstanden ikke er fuldstændigt firkantet afklaret. Det kan kun med nogen sikkerhed siges, at det ved skader 28

29 på salgsgenstanden formentlig tillægges vægt, hvad skadens størrelse i forhold til salgsprisen er. Væsentlige skader, der overgår 75 % af den erlagte købesum, medfører ifølge praksis således en væsentligt anden stand, mens forholdsvis underordnede skader på 5 % af købesummen og under accepteres. For ændringer af salgsgenstanden, synes det forholdsvis sikkert, at ulovlige ændringer ikke accepteres. For lovlige ændringer er det ikke muligt ud fra den sparsomme praksis at angive reelle retningslinjer mellem væsentlige og uvæsentlige ændringer. Det må nøjsomt konstateres, at forholdsvis væsentlige ændringer på genstanden medfører en væsentlig anden stand, eksempelvis ved ændring af en skærm på en mobiltelefon. Hvor grænsen præcist går mellem en uvæsentlig og væsentlig skade/ændring kan således ikke fastsættes præcist ud fra praksis og afgørelsen må bero på en konkret vurdering. Som argument for en streng fortolkning, hvor kun underordnede forringelser/forandringer accepteres, kan det anføres, at købers ydelse typisk er et pengebeløb, som sælger nemt kan tilbagegive i samme mængde. Derfor bør sælger ikke også skulle affinde sig med at modtage en salgsgenstand, der er forringet/forandret i en sådan grad, at det vil kræve adskillige udgifter til afhjælpning før genstanden kan sælges på ny, hvorved profit ved salget fortabes. Som argument for en mere lempelig fortolkning, hvor lidt væsentligere forringelser/forandringer accepteres, kan det anføres, at der netop er tale om en væsentlig mangelfuld ydelse og når ydelsen er mangelfuld i en sådan grad, så må sælger acceptere visse udgifter til efterfølgende afhjælpning før der kan ske salg på ny. Den mere lempelige fortolkning kunne således tjene som incitament for sælger til netop at være mere omhyggelig med at præstere kontraktmæssig ydelse. 4.3 Undtagelserne efter 58 i købeloven. Kan salgsgenstanden ikke anses for værende i væsentligt samme stand eller mængde som ved levering, kan der som hovedregel ikke ske ophævelse, selvom manglen måtte være væsentlig, jf. 57, stk. 1 i købeloven. 58 i købeloven angiver imidlertidig situationer, hvor der stadig kan ske ophævelse, selvom der ikke kan ske tilbagelevering i væsentligt samme stand og mængde. I dette delafsnit vil der blive præsenteret afgørelser vedrørende forbrugerkøb, hvor 58 i købeloven har fundet anvendelse. 29