EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund"

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 11. september 2014 EU's nye politik for transportinfrastruktur baggrund Hvad er EU's infrastrukturpolitik? Transport er afgørende for den europæiske økonomi, for uden gode transportforbindelser kan Europa ikke udvikle sig og blomstre. EU's nye infrastrukturpolitik vil udvikle et stærkt europæisk transportnet i alle 28 medlemsstater for at fremme vækst og konkurrenceevne. Nettet forbinder øst med vest og erstatter det nuværende kludetæppe med et net, som er helt igennem europæisk. EU's nye infrastrukturpolitik indebærer en tredobling af EU's finansiering af transportinfrastrukturen til 26 mia. EUR for perioden Samtidig koncentreres transportfinansieringen om et snævert defineret nyt hovednet. Hovednettet vil danne rygraden i transportnettet i EU's indre marked. Det nye hovednet vil fjerne flaskehalse, højne infrastrukturen og strømline transport på tværs af grænserne til fordel for passagerer og virksomheder i hele Europa. Dets gennemførelse vil blive fremmet af etableringen af ni hovedtransportkorridorer i en indsats, der vil bringe medlemsstater og berørte parter sammen og gøre det muligt at koncentrere knappe ressourcer og opnå resultater. Det nye centrale TEN-T-net vil blive støttet af et samlet net af strækninger, der forbindes med hovednettet på regionalt og nationalt plan. Målet er at sikre, at størstedelen af Europas borgere og virksomheder gradvist og senest i 2050 højst vil være 30 minutters rejsetid fra dette samlede net. Set under ét opnås der med det nye transportnet: et sikrere og mindre overbelastet transportnet nemmere rejser og kortere rejsetid. Hvorfor er det nødvendigt med en ny infrastrukturpolitik for Europa? Transport er af fundamental betydning for en effektiv europæisk økonomi. Godstransporten forventes at øges med 80 % inden 2050 og passagertransporten med mere end 50 %. Forudsætningen for vækst er samhandel. Og forudsætningen for samhandel er transport. Områder uden gode transportforbindelser vil ikke blomstre. I praksis er der fem hovedproblemområder, som skal behandles på EU-plan: Manglende forbindelsesled, navnlig på tværs af grænserne, er en stor hindring for den frie bevægelighed for varer og personer i og mellem medlemsstaterne og i forhold til medlemsstaternes nabolande. MEMO/14/525

2 Der er en væsentlig forskel i kvaliteten af og adgangen til infrastruktur mellem og i medlemsstaterne (flaskehalse). Det er især nødvendigt at forbedre forbindelserne mellem øst og vest ved at skabe nye transportinfrastrukturer og/eller vedligeholde, genoprette eller opgradere eksisterende infrastruktur. Transportinfrastrukturen mellem de forskellige transportformer er ufuldstændig. For så vidt angår etableringen af forbindelser, der omfatter flere transportformer, er mange af Europas godsterminaler, banegårde, indlandshavne, søhavne, lufthavne og byknudepunkter ikke egnede til denne opgave. Da disse knudepunkter ikke gør det muligt at skifte mellem forskellige transportformer, bliver transportformernes mulighed for at udrydde infrastrukturelle flaskehalse og bygge bro mellem manglende forbindelsesled ikke udnyttet i tilstrækkelig grad. Investeringer i transportinfrastrukturer bør bidrage til at nå målet for reduktion af drivhusgasemissioner på transportområdet med 60 % inden Medlemsstaterne har fortsat forskellige operationelle regler og krav, særlig med hensyn til interoperabilitet, og dette forøger i høj grad hindringerne og flaskehalsene i transportinfrastrukturen. EU's nye infrastrukturpolitik i enkeltheder Det nye hovednet i tal Hovednettet vil forbinde: 94 store europæiske havne med jernbane- og vejnet 38 vigtige lufthavne med jernbaner til større byer km jernbane, der opgraderes til højhastighedslinjer 35 projekter på tværs af grænserne for at begrænse flaskehalse. Det vil blive den økonomiske livsnerve i det indre marked, der vil muliggøre en reel fri bevægelighed for varer og personer i hele EU. De ni nye korridorer En væsentlig nyskabelse i de nye TEN-T-retningslinjer er indførelsen af ni hovedkorridorer på hovednettet. De skal bidrage til at sikre hovednettets udbygning. Hver korridor skal omfatte tre transportformer, tre medlemsstater og to strækninger på tværs af grænser. Der vil blive oprettet "korridorplatforme" med det formål at samle alle relevante interesserede parter og medlemsstater. En korridorplatform er en styringsstruktur, som skal udarbejde og gennemføre "korridorudviklingsplaner", således at arbejdet langs korridoren i forskellige medlemsstater og i forskellige stadier af arbejdet kan koordineres effektivt. Europæiske koordinatorer vil styre korridorplatformene for de vigtigste korridorer på hovednettet. Hovednetkorridorer i korte træk Korridoren mellem Østersøen og Adriaterhavet er en af de vigtigste transeuropæiske vej- og jernbaneakser. Den forbinder Østersøen med Adriaterhavet gennem industrialiserede områder mellem det sydlige Polen (Øvre Schlesien), Wien og Bratislava, det østlige Alpeområde og Norditalien. Den omfatter store jernbaneprojekter såsom Semmering-tunnelen og Koralm-jernbanen i Østrig og strækninger på tværs af grænserne mellem PL, CZ og SK. Korridoren mellem Nordsøen og Østersøen forbinder havnene i den østlige ende af Østersøen med havnene i Nordsøen. Korridoren vil forbinde Finland med Estland via færge og omfatte tidssvarende vej- og jernbanetransportforbindelser mellem de tre Østersøstater på den ene side og Polen, Tyskland, Nederlandene og 2

3 Belgien på den anden side. Mellem Odra og tyske, nederlandske og flamske havne omfatter den også indre vandveje, som f.eks. "Mittelland-kanalen". Det vigtigste projekt er "Rail Baltica", en europæisk standardjernbane mellem Tallinn, Riga, Kaunas og det nordøstlige Polen. Middelhavskorridoren forbinder Den Iberiske Halvø med den ungarsk-ukrainske grænse. Den følger middelhavskysterne i Spanien og Frankrig, krydser Alperne mod øst igennem Norditalien og forlader Adriaterhavskysten i Slovenien og Kroatien mod Ungarn. Bortset fra floden Po og flere kanaler i Norditalien, består den af vej- og jernbanetrafik. Centrale jernbaneprojekter langs denne korridor er forbindelserne mellem Lyon og Torino og strækningen Venedig-Ljubljana. Korridoren mellem Mellemøsten og det østlige Middelhav forbinder de maritime grænseflader i Nordsøen, Østersøen, Sortehavet og Middelhavet, der gør det muligt at optimere brugen af de berørte havne og de tilhørende motorveje til søs. Med Elben som indre vandvej vil den forbedre forbindelserne, der består af flere transportformer, mellem Nordtyskland, Den Tjekkiske Republik, den pannoniske region og Sydøsteuropa. Den strækker sig videre over havet fra Grækenland til Cypern. Korridoren mellem Skandinavien og Middelhavet er en meget vigtig nordsyd-akse for den europæiske økonomi. Korridoren, der krydser Østersøen fra Finland til Sverige og går igennem Tyskland, Alperne og Italien, forbinder de store bykerner og havne i Skandinavien og Nordtyskland og fortsætter til de store industrialiserede produktionscentre i Sydtyskland, Østrig og Norditalien og videre til de italienske havne og Valletta. De vigtigste projekter i denne korridor er den faste Femern-forbindelse og Brenner-tunnelen, herunder adgangsvejene til dem. Den strækker sig videre over havet fra Syditalien og Sicilien til Malta. Korridoren fra Rhinen til Alperne er en af de travleste fragtruter i Europa og forbinder nordsøhavnene Rotterdam og Antwerpen med Middelhavsområdet ved Genova, via Schweiz og nogle af de vigtigste økonomiske centre i Rhin- og Ruhrområdet, Rhinen-Main-Neckar, og byområdet i Milano i Norditalien. Korridoren, der består af flere transportformer, omfatter Rhinen som indre vandvej. Vigtige projekter er tunnelerne i Schweiz, der til dels allerede står færdige, og adgangsvejene til dem i Tyskland og Italien. Atlanterhavskorridoren forbinder den vestlige del af Den Iberiske Halvø og havnene i Le Havre og Rouen med Paris og fortsætter til Mannheim og Strasbourg med højhastighedsjernbanelinjer og parallelle konventionelle jernbaner, herunder også Seinen som indre vandvej. Den maritime del spiller en afgørende rolle i denne korridor. Korridoren mellem Nordsøen og Middelhavet strækker sig fra Irland og den nordlige del af Det Forenede Kongerige gennem Nederlandene, Belgien og Luxembourg til Middelhavet i det sydlige Frankrig. Korridoren, der består af flere transportformer og omfatter de indre vandveje i Benelux og Frankrig, sigter ikke kun mod at tilbyde bedre transportmuligheder mellem Nordsøhavnene, vandløbsoplandene omkring Maas, Rhinen, Schelde, Seinen, Saone og Rhône og havnene i Fos-sur-Mer og Marseille, men også bedre sammenkobling af De Britiske Øer med det europæiske fastland. Korridoren mellem Rhinen og Donau med vandvejene Main og Donau som sin rygrad forbinder de centrale regioner rundt om Strasbourg og Frankfurt via Sydtyskland med Wien, Bratislava, Budapest og endelig Sortehavet, med en vigtig gren fra München til Prag, Zilina, Kosice og den ukrainske grænse. De ni korridorer er et stort gennembrud i transportinfrastrukturplanlægningen. Tidligere erfaringer viser, at det er meget vanskeligt at gennemføre transportprojekter på tværs af grænserne og andre projekter i forskellige medlemsstater på en koordineret måde. Og 3

4 uden koordinering udvikler der sig meget nemt forskellige systemer og forbindelser og flere flaskehalse. Desuden skal projekter også koordineres på tværs af grænserne for at øge fordelene ved alle investeringer. De nye korridorplaner og -styringsstrukturer vil i høj grad lette gennemførelsen af det nye hovednet. Det samlede net På regionalt og nationalt plan vil det såkaldte "samlede net" skabe forbindelse til hovednettet. Det samlede net er et integreret led i TEN-T-politikken. Det finansieres primært af medlemsstaterne selv, mens en mindre del af finansieringen ydes gennem transportpolitikken og selvfølgelig regionalpolitikken. Dette er et konkret udslag af nærhedsprincippet. Det er vores intention, at langt størstedelen af Europas borgere og virksomheder gradvis og senest i 2050 højst vil befinde sig en halv times rejsetid fra dette tilslutningsnet. De nye TEN-T-retningslinjer går meget videre end før og stiller også krav til resten af det samlede net, således at store dele af det samlede net med tiden, frem til 2050, vil følge trop i forhold til hovednettet i form af fuldt interoperable og effektive standarder for jernbaner, elbiler osv. EU-finansiering hvor mange penge er der til rådighed, og hvordan ansøger man om dem? Connecting Europe-faciliteten stiller 26 mia. EUR til rådighed til transportinfrastruktur i den næste finansieringsperiode for , hvilket er en tredobling af den nuværende finansiering % af dette beløb vil blive brugt til at støtte: prioriterede projekter langs de ni hovedkorridorer på hovednettet. Der vil også blive stillet midler til rådighed til et mindre antal andre projekter på strækninger med stor europæisk merværdi på hovednettet finansiering af tværgående eller "horisontale" projekter - for det meste itrelaterede - som f.eks. finansiering af SESAR (den teknologiske del af lufttrafikstyringen i det fælles europæiske luftrum) eller ERTMS (det europæiske jernbanetrafikstyringssystem), som skal benyttes i alle de større transportkorridorer. Dette er særligt højt prioriteret, da en anden nyskabelse ved det nye hovednet er, at der vil blive stillet skrappere krav til transportsystemerne om at "følge trop", dvs. investere i opfyldelsen af hovedsageligt allerede eksisterende EU-standarder, f.eks. hvad angår fælles jernbanesignalsystemer. Motorveje til søs som den maritime del af TEN-T vil også være omfattet af denne prioritering. Den resterende finansiering vil kunne stilles til rådighed til ad hoc-projekter, herunder projekter under det samlede net, der ikke indgår i hovednettet. Det anslås, at den nødvendige investering i hovednettet for vil beløbe sig til 250 mia. EUR. Kommissionen vil regelmæssigt offentliggøre indkaldelser af forslag for at sikre, at kun de bedste projekter med den største EU-merværdi modtager støtte fra Den Europæiske Union. Connecting Europe-faciliteten tredobler EU's finansiering af transportinfrastrukturen til 26 mia. EUR for perioden Samtidig koncentreres transportfinansieringen om et snævert defineret nyt hovednet. Generelt vil "Connecting Europe-faciliteten" finansiere EU's prioriterede infrastruktur inden for transport, energi og digitalt bredbånd. Faciliteten vil understøtte vigtig infrastruktur for at understøtte det indre marked. Faciliteten vil råde over engangsbeløb på 33,242 mia. EUR for perioden , heraf 26,250 mia. EUR til transport, hvoraf 11,305 mia. EUR øremærkes til investeringer i relaterede transportinfrastrukturer i medlemsstaterne, der er støtteberettigede inden for rammerne af Samhørighedsfonden. 4

5 Hvordan tildeles EU-midlerne til transportinfrastruktur? Ansøgerne vil hovedsagelig være medlemsstater. I forbindelse med den aktuelle forslagsindkaldelse kan der indsendes forslag indtil den 26. februar Connecting Europe-faciliteten forvaltes centralt af Europa-Kommissionen, som fastsætter de politiske prioriteter og er ansvarlig for udvælgelsen af projekter gennem indkaldelser af konkurrerende forslag. Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) bistår Kommissionen med den overordnede tekniske og finansielle overvågning af projektgennemførelsen. Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for selve gennemførelsen af projekterne. Midlerne fra Connecting Europe-faciliteten til transportinfrastruktur vil primært blive tildelt i form af tilskud. For at sikre den mest effektive udnyttelse af begrænsede EU-ressourcer vil disse tilskud være forbeholdt projekter, som er vanskelige at gennemføre på grund af deres grænseoverskridende art eller investeringsafkast, der først kommer meget senere. Desuden vil der blive anvendt finansielle instrumenter, der forvaltes i samarbejde med bemyndigede enheder, som et alternativ til den traditionelle tilskudsfinansiering og et middel til at lukke huller i finansieringen af strategiske investeringer for alle TEN-Tprojekter af almen interesse. Udvælgelsen af projekterne sker efter en udbudsprocedure. Projekterne udvælges på grundlag af en evaluering, der omfatter to faser: for det første en indledende udvælgelsesfase med eksterne, uafhængige eksperter, der bygger deres vurdering på et sæt standardkriterier, som skal sikre gennemsigtighed og ligebehandling af alle støtteberettigede forslag. Denne fase følges af en intern udvælgelse under ledelse af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE), som gennemfører en kvalitativ analyse af projekternes samlede værdi for udviklingen af EU's transportpolitik. Læs mere om de prioriterede emner for indkaldelsen og indkaldelsesprocessen her: roposals_2014.htm Hvordan virker samfinansieringen? Hvor mange penge kommer fra medlemsstaterne og hvor mange fra EU? Transportinfrastruktur kræver enorme investeringer, og hovedparten heraf vil altid komme fra medlemsstaterne. EU's rolle i forbindelse med investeringer og koordinering er at tilføre merværdi i form af fjernelse af vanskelige flaskehalse og etablering af manglende transportforbindelser, samt støtte af etableringen af et reelt europæisk transportnet. Den normale samfinansieringssats til TEN-T-projekter på hovednettet vil være: op til 50 % EU-samfinansiering til undersøgelser op til 20 % til bygge- og anlægsarbejder (f.eks. sonderende undersøgelser til større tunnelarbejder) der er visse muligheder for at forhøje samfinansieringen til projekter på tværs af grænserne vedrørende jernbaneforbindelser og forbindelser på de indre vandveje (op til 40 %) til visse ITS-projekter, som f.eks. ERTMS, kan der ydes en højere samfinansiering på op til 50 % i støtte til de medlemsstater, der indfører systemet. Tabellen nedenfor indeholder nærmere oplysninger om de maksimale finansieringssatser, der gælder for denne indkaldelse. 5

6 Maksimale samfinansieringssatser for transportdelen af Connecting Europe-faciliteten Forslagsindkaldelserne fastsætter ikke lofter for, hvor stort et beløb der kan ansøges om pr. projekt. Ansøgerne opfordres indtrængende til foreslå foranstaltninger, hvor der søges om et samlet EU-bidrag til de støtteberettigede omkostninger på mindst EUR, for så vidt angår undersøgelser, og EUR, for så vidt angår bygge- og anlægsarbejder. Hvor det er muligt, bør indbyrdes beslægtede foranstaltninger grupperes og forelægges som ét forslag. Der bliver dog ikke tale om en automatisk udelukkelse, men i stedet en vurdering sag for sag, af ansøgninger, der ligger under disse tærskler 6

7 Hvad betyder alt dette for forbindelserne mellem øst og vest? Der er gjort store fremskridt i de sidste 20 år med hensyn til at forbedre rejseforbindelserne mellem det vestlige og det østlige Europa. Manglende og mangelfulde forbindelser mellem øst og vest, og forbindelser, der var begrænset til visse transportformer, er nu blevet integreret i det nye TEN-T-net. Inden for EU er der imidlertid stadig en væsentlig forskel i kvaliteten af og adgangen til infrastruktur mellem og i medlemsstaterne (flaskehalse). Det er især nødvendigt at forbedre forbindelserne mellem øst og vest ved at skabe nye transportinfrastrukturer og/eller vedligeholde, genoprette eller opgradere eksisterende infrastruktur. Fokus er nu flyttet fra individuelle projekter til at skabe et hovednet af strategiske korridorer, der vil forbinde øst og vest og alle hjørner af et udstrakt geografisk område fra Portugal til Finland og fra Skotlands kyst til strandene ved Sortehavet. Forbindelser mellem øst og vest er en central prioritet for EU's nye infrastrukturpolitik. Hvad finansieringen angår, er mindst 11,3 mia. EUR blevet øremærket til samhørighedslandene. Det er sket for at give yderligere støtte til investering i større forbindelser mellem øst og vest. Ni korridorer vil blive brugt til at gennemføre hovednettet. Hovednetkorridorerne skal hver især omfatte tre transportformer, tre medlemsstater og to strækninger på tværs af grænserne. Ud af de ni hovednetkorridorer er syv reelt øst-vestorienteret: Østersøen-Adriaterhavet, Nordsøen-Østersøen, middelhavskorridoren, Mellemøsten - de østlige Middelhavslande, Atlanterhavet, Nordsøen-Middelhavet og Rhinen-Donau. I praksis kan vi nu se, at de fremtidige korridorer med multimodale forbindelser vil strække sig fra øst til vest og fra geografiske yderregioner til midten af EU. Et par eksempler til at illustrere dette: Der var intet prioriteret projekt angående forbindelser mellem Polen og Tyskland. Nu er der tre forbindelser i hovednettet (Szczecin-Berlin, Warszawa-Berlin og Dresden-Wroclaw). Warszawa-Berlin er også en del af korridoren mellem Nordsøen og Østersøen, der strækker sig mellem Rotterdam og Tallinn. Der var heller ikke noget prioriteret projekt angående forbindelser mellem tyske havne og de mellemeuropæiske lande (Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien). Nu er denne forbindelse en del af korridoren Mellemøsten/det østlige Middelhav. Slovakiet og Den Tjekkiske Republik stod ikke effektivt i forbindelse med det sydlige Tyskland. Nu indgår de to hovednetforbindelser (Prag-Nürnberg-Frankfurt og Prag-München-Stuttgart) i korridoren Rhinen-Donau. Donau var et prioriteret projekt for sig selv, men begrænset til de indre vandveje. Nu vil Rhinen-Donau-korridoren ikke kun omfatte Donau, men vil knytte den bedre til de øvrige indre vandveje (Rhinen) og omfatte jernbaner og veje til forbindelse af Mellemeuropa med Tyskland og Frankrig. Hvordan blev projekterne til hovednettet udvalgt? Grundprincippet er, at alle lande får fordel af adgang til et velfungerende europæisk hovednet, der muliggør fri bevægelighed for personer og varer. Alle lande i Europa vil blive forbundet til dette net. Listen over projekter, som er blevet udvalgt som prioriterede projekter til EU-finansiering i den næste finansieringsperiode ( ), kan ses i bilaget til Connecting Europeforordningen - se bilaget til dette MEMO. (link). 7

8 Disse projekter kan komme i betragtning til EU-transportfinansiering i perioden , fordi: de opfylder kriterierne for at indgå i hovednettet (se yderligere oplysninger nedenfor om kriterierne) de har stor EU-merværdi de er modne til gennemførelse i perioden Det vil være op til medlemsstaterne at indgive detaljerede forslag til Kommissionen, og på det grundlag vil der blive tildelt finansiering. Dette bør ske fra begyndelsen af EUfinansieringens nøjagtige størrelse afhænger også af de nærmere oplysninger i de nationale forslag. Generelt vil EU-bidraget til en større transportinfrastrukturudbygning normalt ligge på omkring 20 % af investeringsomkostningerne gennem en 7-årig budgetperiode. Støtten til enkeltundersøgelser kan være på op til 50 % og til undersøgelser og bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med projekter på tværs af grænserne på op til 40 %. Resten af finansieringen kommer fra medlemsstaterne, de regionale myndigheder og eventuelt private investorer. For de mindst 11,3 mia. EUR, der er øremærket til medlemsstater, der er berettigede til bidrag fra Samhørighedsfonden, kan medfinansiering maksimalt udgøre 85 %. Hvilke skrappere krav gælder der for hovednettet? Projekter, der finansieres som en del af hovednettet, skal opfylde strenge tekniske krav. Det giver god mening, især når der er tale om et hovednet, at de tekniske krav skal være indbyrdes kompatible over hele nettet. F.eks. indebærer det, at ERTMS (det europæiske jernbanetrafikstyringssystem) og de grundlæggende ITS-systemer, der styrer togene, skal benyttes overalt. Tilsvarende skal sikkerhedsstandarderne i form af tunnelsikkerhedskrav og vejsikkerhedskrav gælde over hele nettet, og teknologien til ITS (intelligente transportsystemer) skal udvikles sideløbende hermed. Hvis der desuden i fremtiden skal bygges ladestationer til elbiler på infrastrukturen, er det logisk, at de skal opfylde fælles standarder, så bilerne kan benytte dem over hele nettet. Hvordan skaffer vi de 250 mia. EUR, der er nødvendige til hovednettet? De 31,7 mia. EUR, der tildeles til transporten under Connecting Europe-faciliteten under den flerårige finansielle ramme, vil i realiteten fungere som startkapital med henblik på at stimulere yderligere investeringer fra medlemsstaternes side til færdiggørelse af de vanskelige forbindelser på tværs af grænserne, som ellers ikke ville være blevet bygget. Der er en meget kraftig løftestangseffekt fra TEN-T-finansieringen. Erfaringerne fra de senere år viser, at for hver 1 mio. EUR, der bruges på EU-plan, vil der blive udløst investeringer på 5 mio. EUR fra medlemsstaternes regeringer og 20 mio. EUR fra den private sektor. Som supplement til denne finansiering er der nu mulighed for at tilvejebringe ny finansiering fra den private sektor via innovative finansielle instrumenter som projektobligationer. Hvordan opfylder det nye TEN-T miljømålsætningerne? TEN-T er et vigtigt redskab i transportpolitikken med henblik på at opfylde de overordnede mål om at nedbringe emissionerne fra transporten med 60 % senest i 2050 (se hvidbogen om transport 2050, der blev udsendt i 2011). TEN-T-nettet er grundlæggende et transportnet, der omfatter flere transportformer, og som tager sigte på at flytte en væsentlig del af passager- og godstrafikken fra vej- til jernbanetransporten og andre 8

9 transportformer. Alle TEN-T-projekter skal gennemgå en streng miljøpåvirkningsvurdering, inden de kan komme i betragtning til EU-finansiering. For at opnå det skal de opfylde alle krav vedrørende planlægning og bæredygtighed, der er fastsat i EU's miljølovgivning. Baggrund for TEN-T-politikken Formålet med TEN-T-transportpolitikken er at etablere den transportinfrastruktur og de transportforbindelser, der understøtter det indre marked, at sikre varers og personers frie bevægelighed og at støtte væksten, beskæftigelsen og EU's konkurrenceevne. Tidligere blev transportsystemerne i Europa hovedsageligt udviklet ud fra en national tankegang. Det betød, at transportforbindelserne ved grænserne eller langs vigtige korridorer ofte var ringe eller ikke-eksisterende. Dårlig transportinfrastruktur hæmmer den økonomiske vækst. Siden 1990'erne har TEN-T-politikken kanaliseret EU-finansiering til støtte af udbygningen af vigtige europæiske infrastrukturprojekter. Og der har været mange succeshistorier. Imidlertid er der i den aktuelle vanskelige økonomiske situation behov for at omlægge EU's transportfinansiering, så den flyttes derhen, hvor den giver størst mulig merværdi - for at etablere et velfungerende europæisk hovednet. IP/14/988 Coordinators CVs Country fiches 9

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

TRANSEUROPÆISKE NET RETNINGSLINJER

TRANSEUROPÆISKE NET RETNINGSLINJER TRANSEUROPÆISKE NET RETNINGSLINJER Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bibeholder de transeuropæiske net (TEN) inden for transport, energi og telekommunikation, der først blev nævnt

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.3.2007 KOM(2007) 94 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6693/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 28. februar 2017 til: delegationerne TRANS 82 MAR 47 FIN

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en) 5908/17 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 1. februar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: CLIMA 22 ENV 97 ENER 37 IND 25 Jordi AYET PUIGARNAU,

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation BEK nr 161 af 05/03/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00006 Senere ændringer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331

ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget Udvalget om Industri, Forskning og Energi 10.10.2012 2011/0302(COD) ÆNDRINGSFORSLAG - Del 1 104-331 Udkast til betænkning Adina-Ioana Vălean,

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0810 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2004 KOM(2004) 810 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING Om følgerne af Den Tjekkiske Republiks

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

EU-programmer for fremme af godstransport med skib

EU-programmer for fremme af godstransport med skib EU-programmer for fremme af godstransport med skib Chefkonsulent Steen Jonssen, TØF Havnekonference den 10. september 2009 Europa-Kommissionens Hvidbog af 12.9.2001 (KOM(2001)370): Den Europæiske transportpolitik

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.

2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011. Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse

Læs mere

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande

Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar:

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Regionaludviklingsudvalget ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Regionaludviklingsudvalget ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Regionaludviklingsudvalget 2009 17.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden (KOM(2004)0494-2004/0166(AVC)) Regionaludviklingsudvalget

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. om det europæiske borgerinitiativ "One of Us"

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. om det europæiske borgerinitiativ One of Us EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2014 COM(2014) 355 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om det europæiske borgerinitiativ "One of Us" DA DA BILAG I: PROCEDUREMÆSSIGE ASPEKTER

Læs mere

BILAG. til forslag til. Rådets afgørelse

BILAG. til forslag til. Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.3.2016 COM(2016) 156 final ANNEX 1 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne, vedrørende udkastet til

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2009 K(2009) 5513 endelig Vedr.: Statsstøttesag N 157/2009 Danmark Finansiering af planlægningsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt Hr. udenrigsminister,

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en) 10546/17 ADD 1 COR 1 JUSTCIV 162 EJUSTICE 83 DELACT 108 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. juli 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT. AF/CE/CH/FRAUDE/da 1

1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT. AF/CE/CH/FRAUDE/da 1 1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT AF/CE/CH/FRAUDE/da 1 2 von 9 1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetkontroludvalget 15.10.2014 2014/...(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv

Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 13. juli 2012 Trafiksikkerhed: Trafiksikkerhedspakken - strengere kontrol med køretøjer skal redde liv Hvad indeholder den nye trafiksikkerhedspakke? Trafiksikkerhedspakken

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN,

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, AFTALE OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere