Friluftsstrategi for det sydfynske øhav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friluftsstrategi for det sydfynske øhav"

Transkript

1 Friluftsstrategi for det sydfynske øhav Naturturisme I/S - ejet af Svendborg, Faaborg Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune

2 riluftsstrat or det ydfynske

3 Indhold egi Et særligt potentiale 5 En strategi der ikke står alene 5 Hvordan er strategien lavet 6 Naturen i centrum 6 Overordnet zonering 7 Beskyttelse og benyttelse 7 Vision og indsatsområder 7 Indsatsområde 1: Havkajak 8 Indsatsområde 2: Lystfiskeri 12 Indsatsområde 3: Lystsejlads 16 Indsatsområde 4: Undervandsaktiviteter 20 Indsatsområde 5: Surfing 24 Indsatsområde 6: Ved kysten - naturnydere 28 Fokusområder 33 Information 34 Aktivitetssteder 34 Blå Støttepunkter 35 Adgang 35 De næste skridt handlinger Økonomi 38 Litteraturliste 38 Udgiver Naturturisme I/S Design Berens Bureau

4

5 Et særligt potentiale Øhavets natur og kulturarv er af international værdi. Store lavvandede områder, småøer og en varieret kystlinie skaber et landskab, som de fleste mennesker finder smukt og indbydende. Samlet giver det uden tvivl Danmarks bedste ramme for et varieret maritimt friluftsliv. Både for turisten og den lokale beboer er friluftsliv vigtigt. Det er veldokumenteret, at gode friluftsmuligheder flytter både turister og tilflyttere. Med denne strategi ønsker Naturturisme I/S at styrke friluftslivets muligheder i selve øhavet altså det friluftsliv som knytter sig til vandet. Vi vil fokusere på 6 forskellige former for friluftsliv, hvor området har særlige styrker. Vi ønsker med denne strategi også at fokusere på det moderne friluftsliv, som kan tiltrække unge, herunder yngre voksne. Vi griber nogle af tidens tendenser inden for friluftslivsaktiviteter, som er under vækst, selvom de endnu kun er for de få og mere hardcore udøvere. Akkurat som lokale ildsjæle for 10 år siden lavede planer for udvikling af havkajak i Øhavet. Dengang var sporten for de få. Gennem en målrettet indsats med udvikling af anløbspladser, overnatning, guidebog og kort, kajakhavne mv., blev Det Sydfynske Øhav first-movers i Danmark. Nu er aktiviteten for den brede befolkning og en del af Øhavets identitet, der tiltrækker både danskere og udlændinge. En tilsvarende historie kan fortælles om havørredfiskeri på Fyn og øerne. Tidens nye moderne former for friluftsliv, som eksempelvis undervandsjagt, kitesurfing og dykning, vil denne strategi gøre til nye fyrtårne i Øhavets friluftsliv. Strategien har fortsat et stærkt fokus på havkajak og lystfiskeri som centrale friluftsområder. Her har Øhavet en klar styrkeposition, som skal bevares og fremmes. udnyttes optimalt, kræver det attraktive undervandsmiljøer at dykke på, herunder klart vand. En udvikling af friluftslivet drejer sig således ikke kun om at sikre adgang, faciliteter mv.. Men også at sikre og udvikle områdets natur og dermed en fortsat investering i naturforbedringer og naturbeskyttelse. Dette er også tankegangen bag eksempelvis Havørred Fyn. Her laves en tosidet indsats. Der skabes bedre forhold for havørreden igennem vandløbsrestaureringer, samtidig med ørredfiskeriet markedsføres og der laves støttefaciliteter for fiskeren. Naturforbedringerne bruges også med stor fordel i selve markedsføringen. Tilsvarende har Naturturisme I/S arbejdet med havkajak, mens der samtidigt er lavet forbedringer for de ynglende kystfugle. Naturturisme I/S har lavet to undersøgelser af fuglelivet i Øhavet, og udpeget sårbare fugleområder. Naturturisme I/S tog i 2005 initiativ til oprettelse af ynglefuglereservater og henstillingsområder (skiltede områder hvor folk opfordres til ikke at færdes i yngletiden). En fortsat udvikling af Øhavets friluftsliv til gavn for turisme og bosætning kræver derfor, at der også investeres i at sikre og forbedre havmiljøet i Det Sydfynske Øhav. Det kan eksempelvis være gennem naturgenopretning, naturpleje, etablering af vådområder, der mindsker kvælstofudledning, genetablering af stenrev mv. Det er en stor udfordring at sikre, at de nye aktiviteter ikke sker på bekostning af Øhavets naturinteresser. Det skal ske gennem en stram planlægning, således at friluftslivet ikke belaster den særlige natur i Det Sydfynske Øhav. Strategien fokuserer på at udvikle den ikke-motoriserede brug af Øhavet. Naturturisme I/S ønsker ikke at fremme udviklingen af hurtiggående motoriseret færdsel i Øhavet. Det er ikke foreneligt med øhavets natur eller med øhavets øvrige brugere. Udviklingen af oplevelseserhverv baseret på hurtiggående motorbåde er en kortsigtet vej. Øhavets styrkeposition ligger i at tiltrække brugere, som kommer pga. områdets unikke natur. En strategi der ikke står alene Denne strategi fokuserer på at udvikle muligheder for at udøve friluftsliv, eksempelvis om de nødvendige fysiske faciliteter er til stede. Overordnet er det ikke nok kun at fokusere på muligheden for at udøve aktiviteten. Aktiviteten udøves oftest også med et formål om at få særlige naturoplevelser, hvad enten det er i kajakken eller under vandet. Herved adskiller friluftslivet sig fra eksempelvis baneaktiviteter. Det centrale for friluftslivet i Øhavet er derfor naturen. Uden en rig natur er der ikke en attraktiv ramme for friluftslivet. Skal eksempelvis områdets store potentiale for at tiltrække dykkere Denne strategi har ikke fokus på at sikre kvaliteten af naturen i øhavet. Dette skal løftes parallelt igennem andet arbejde. Flere kommuner arbejder på at lave en naturplan, og staten udarbejder Natura 2000-planer. Naturturisme I/S vil i overensstemmelse med de lokale planer arbejde på at igangsætte og understøtte initiativer, der kan fremme naturen i Øhavet, eksempelvis muligheden for at etablere stenrev. De kommende Natura2000-planer for Øhavet forventes at medføre en større undersøgelse af fuglelivet i øhavet. Det vil give ny viden om friluftslivets påvirkning. Denne viden skal indgå i strategiens videre arbejde og kan medføre at, der bør oprettes nye ynglefuglereservater, hvilket Naturturisme I/S betragter som nødvendigt for udvikling af et moderne friluftsliv. En anden vigtig del af friluftslivet er formidlingen af områdets natur og kulturarv. Det kan være igennem guidebøger ol.. Hvordan denne formidling foregår mest hensigtsmæssigt, er ikke behandlet i denne strategi. Det indgår i en særskilt formidlingsstrategi, som Naturturisme I/S er i gang med at lave for Det Sydfynske Øhav. En optimal udvikling af områdets friluftsliv kræver således fokus på muligheden for at udøve selve aktiviteten (denne friluftsstrategi), formidling af natur og kultur (kommende formidlingsstrategi) og en natur, der giver kvalitetsoplevelser (realisering af Natura2000-planer mv.). Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 5

6 Hvordan er strategien lavet Strategien er et arbejdsredskab for Naturturisme I/S til at udvikle friluftslivet i Øhavet. Realiseringen af strategien vil i de fleste tilfælde kræve en myndighedstilladelse og dermed særskilt behandling i den pågældende kommune. Strategien er blevet til i et krydsfelt imellem ny og eksisterende viden. Den nye viden er fremkommet på baggrund af samtaler og interviews med repræsentanter for øhavets friluftsforeninger, friluftsbrugere, friluftserhverv, centrale maritime idrætsforbund, samt embedsfolk fra kommuner og stat. Den eksisterende viden udgøres af intern friluftsfaglig viden, lokale strategiske tiltag, rapporter og forskningslitteratur - eksempelvis Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi, nationalparkplanen, Fyns Amts friluftspolitik, naturfaglige rapporter, samt forskningsresultater indenfor friluftstendenser, brugermønster og friluftslivets effekter på naturen. Denne strategi har ikke et strengt målgruppefokus på turister eller lokalbefolkningen. Begge målgrupper efterspørger mange af de samme faciliteter og muligheder. Største forskel er måden hvorpå mulighederne formidles. Strategien har heller ikke et særligt fokus på særlige befolkningsgrupper. Handicappede er eksempelvis en vigtig gruppe at give flere muligheder for friluftsliv. Gruppen efterspørger dog mange af de samme faciliteter, men kræver blot en særlig indretning. Dette arbejde ligger i realiseringen af strategiens handlinger, så der også etableres støttefaciliteter egnet for handicappede. Naturen i centrum Vi har i strategiarbejdet haft særligt fokus på at sikre en udvikling af friluftslivet, der i videst muligt omfang tilgodeser naturen. De mange Natura 2000 områder vidner om særlige kvaliteter, men også nogle udfordringer i forhold til udøvelse af friluftsliv i området. Lovgivningen er klar: Udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne må ikke påvirkes negativt. Forskningen i friluftslivets effekter på naturen viser, at friluftsliv kan være særligt problematisk overfor ynglende kystfugle og rastende vandfugle. Hurtigtgående og motoriseret færdsel forstyrrer, men det gør rolige aktiviteter som havkajak også, idet havkajakroerne, ligesom fuglene, søger de samme lavvandede og beskyttede områder. Disse områder har ellers været utilgængelige for almindelige både. (Tind & Agger 2003). Kitesurfing har i de seneste år været genstand for megen debat i forhold til dragernes (kiten) forstyrrende effekt på fuglene. Der er imidlertid ikke fundet studier, der entydigt viser, om kitesurfing forstyrrer de ynglende kystfugle. Vi antager det som meget sandsynligt, at kitens uforudsigelige flugt på himlen, der minder om en rovfugl, har en forstyrrende effekt på fuglene. Det kan eksempelvis få ynglende terner på vingerne, som dermed efterlader deres æg sårbare overfor kulde/varme og rovdyr. Ternerne er en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000-områderne i Øhavet. Da spørgsmålet er uafklaret, vælger vi forsigtighedsprincippet, og betragter dermed kitesurfing som en væsentlig forstyrrende aktivitet i forhold til ynglende og rastende fugle. Overordnet zonering For at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse, indfører denne strategi en opdeling af øhavet i forhold til naturens sårbarhed. Vi har udpeget Særlige følsomme friluftsområder, som fremgår af kortet på modstående side. Områderne dækker EF Fuglebeskyttelsesområde nr.71 og 72 samt habitatnaturtypen grå/grøn klit. Disse er medtaget fordi særligt fuglene kan være sårbare overfor friluftsaktiviteter, og fordi habitatnaturtypen grå/grøn klit er særligt sårbar overfor færdsel. Flere andre områder i Det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000 områder. De er ikke medtaget som særligt følsomme friluftsområder, da strategiens prioriterede friluftsaktiviteter ikke vil forringe udpegningsgrundlaget i disse områder. Særlige følsomme friluftsområder Yngleområder Områder med særlige udfordringer Områder med rastende vandfugle Side 6 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

7 Som hovedregel vil Naturturisme I/S ikke igangsætte handlinger i de særligt følsomme friluftsområder, der kan føre til en forøgelse af hurtiggående aktiviteter, så som kite- og windsurfing. Kortet på den følgende side viser dog to områder i det særligt følsomme friluftsområde, hvor der kan blive tale om at fravige fra hovedreglen. Det er området ved Hesselbjerg Strand og området lige nord for Bagenkop havn. Områder der er meget anvendte til bølgesejlads. Vi mener, det er sandsynligt, at der kan findes en løsning med en begrænset og reguleret tilladelse til bølgesurfing, der samtidig kan være til fordel for naturen idet færdslen i området herved kanaliseres og styres. Udviklingen af eksempelvis havkajaksejlads kan godt foregå i de følsomme områder under særlig hensyn til naturen, eksempelvis ved at udpege overnatningspladser, som kanaliserer færdslen hen til mindre sårbare områder. I de særligt følsomme friluftsområder vil Naturturisme I/S især være opmærksom på at modvirke eventuelle negative påvirkninger fra friluftslivet. Det kan også være gennem oprettelsen af nye ynglefuglereservater, såfremt nye undersøgelser viser behov herfor. Udenfor de særligt følsomme friluftsområder kan aktiviteter, som eksempelvis kitesurfing, udvikles. Men generelt må der ikke ske handlinger, herunder kitesurfing, etablering af overnatningspladser mv., i nærheden af de sårbare yngleområder. Området ved Helnæsdæmningen og Svelmø er markeret som områder med særlige udfordringer, idet de både indeholder ynglefugleområder og samtidig er nogle af landets bedste og mest anvendte kitesurfingområder. Det er områder, hvor der i dag er en konflikt mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse. Helnæsdæmningen ligger uden for de 4 kommuners areal, hvorfor Naturturisme I/S kontakter Assens Kommune med henblik på et samarbejde om at løse denne konflikt. Omkring Svelmø er Faaborg-Midtfyn Kommune i dialog med kitesurferne og lodsejer. Naturturisme I/S vil indgå i et samarbejde med kommunen og områdets interessenter om at finde en holdbar løsning på anvendelsen af området. Beskyttelse og benyttelse Denne strategi forholder sig aktivt til at minimere friluftslivets belastning af de væsentlige naturværdier i øhavet. Den indfører blandt andet en zonering af Øhavet, har et særligt fokus på anlæg og færdsel ved de følsomme ynglefuglelokaliteter, tager et forsigtighedsprincip i forhold til kitesurfing, og vil om nødvendigt støtte etableringen af ynglefuglereservater mv.. Hertil kommer strategiens målsætninger om at sikre en formidling af natur- og dyrevenlig færdsel tilpasset de enkelte friluftsaktiviteter. Friluftslivet fylder meget i Øhavet i dag og vil løbende udvikle sig med nye trends mv. Strategien sigter både mod nuværende og nye brugere af øhavet. Strategiens initiativer vil således også regulere det nuværende friluftsliv og herved kunne mindske dets negative indvirkning på naturen. Igennem oplysning og gode støttefaciliteter sikres en reguleret færdsel og brug af Øhavet. En vigtig del af realiseringen af strategiens handlinger er dog også, at der sker en nærmere vurdering af de enkelte anlæg og aktiviteter før de løbende igangsættes. Dette vil blive foretaget af Naturturisme I/S som et led i detailplanlægningen, men er desuden også en lovpligtig del af kommunernes efterfølgende myndighedsbehandling af de enkelte anlægsprojekter. Vision Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste maritime friluftsområde. Øhavet er kendt i hele Danmark, men også i vores vigtige nærmarkeder Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Vision og indsatsområder Det Sydfynske Øhav har potentialet til at blive Danmarks bedste område for maritimt friluftsliv. De geografiske forhold er optimale for et sikkert og varieret friluftsliv. Og øhavets natur og kulturhistoriske værdier kan gøre friluftsoplevelserne helt unikke. Øhavets særlige karakter, med mange beskyttede kyststrækninger, gør det velegnet til aktiviteter i de kolde måneder. Det er derfor muligt at gøre op med myten om, at maritimt friluftsliv kræver varmt og godt vejr. Friluftsstrategien har således også fokus på udvikling af friluftsliv i ydersæsonen. Naturturisme har særligt fokus på 6 forskellige typer af friluftsliv (indsatsområder). For hver type af friluftsliv opstilles en målsætning og en række handlinger, der samlet bidrager til virkeliggørelsen af visionen. Indsatsområderne er valgt ud fra en vurdering af områdets nuværende styrkepositioner sammenholdt med en vurdering af fremtidens trends indenfor friluftslivet. De 6 indsatsområder har forskellige potentialer og volumen. Kajaksejlads har eksempelvis en bred brugergruppe (køn, alder), mens surfing appellerer til en væsentligt smallere brugergrupper. Dette er nærmere beskrevet under hvert indsatsområde. I valget af indsatsområder indgår også en vurdering af, hvilke friluftsformer som strategien med fordel kan medvirke til at adfærdsregulere. Handlingerne omkring surfing og jetski skal ses i denne sammenhæng. De er blandt andet medtaget for at bidrage til en adfærdsregulering af disse nuværende aktiviteter i øhavet. Dette afspejler et ønske om at fremme eksempelvis surfaktiviteter i områder, der kan tåle det. INDSATSOMRÅDER 1. Havkajak 2. Lystfiskeri 3. Lystsejlads 4. Undervandsaktiviteter 5. Surfing 6. Ved kysten - naturnydere Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 7

8

9 Status og potentiale På landsplan oplever klubberne en årlig medlemstilgang på 4-5%. Havkajak har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være for de få hardcore hen imod en større bredde. Flere kajakvirksomheder er opstået omkring Øhavet. En del tysker og hollændere kommer til Øhavet med det formål at ro kajak. Indsatsområde 1 Havkajak Øhavet er utvivlsomt Danmarks bedste farvand for kajak. Med et fortsat voksende marked giver det et stort potentiale for at tiltrække endnu flere kajakroere. Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste område til havkajaksejlads. En målrettet indsats gennem de seneste 10 år har skabt bedre forhold for kajakroerne. Det har tiltrukket nationale såvel som internationale kajakroere. Vi skal fortsat være Danmarks foretrukne kajakområde, trods større konkurrence fra andre områder i Danmark. Vi skal udnytte vores konkurrencefordel og være first-movers på nye moderne støttefaciliteter til kajakroerne. Velplanlagte støttefaciliteter og information skal tiltrække kajakroere, men også være med til at mindske konflikterne mellem kajakroerne og lokalbefolkningen /naturen. Friluftsliv med havkajak er gennem 90 erne vokset fra at være en aktivitet på høj- og efterskoler, til at være en regulær friluftstrend. Det Sydfynske Øhav har været på forkant af udviklingen via udgivelsen af øhavskort, guidebog, etablering af primitive lejrpladser, kajakhavne og anløbspladser. Området har optimale naturgivne forhold for varieret havkajaksejlads, og denne strategi skal sikre at Det Sydfynske Øhav fortsat er Danmarks bedste havkajakområde. De fleste af øhavets havkajakroere er voksne. De få unge der ror, kommer fortrinsvis fra høj- og efterskolerne i området. Børn og børnefamilier er stort set fraværende. Der er 8 kajakklubber i området, der har havkajak som aktivitet, og kun ganske få professionelle kursusudbydere. Øhavets størrelse taget i betragtning er der kun meget få steder privatpersoner eller turister kan leje havkajakker. For skoler og institutioner står det endnu dårligere til. Der findes pt. ingen udlejning, som ikke er fuldt kommerciel. Det betyder uopnåelige priser for skoler og institutioner. Friluftsrådets grejbanker er eksempler på non-profit grejudlejning, der tilgodeser skoler og institutioner. Der er kun én reel grejbank på Fyn, og den ligger i Odense. Øhavsområdet har omkring 20 primitive kystnære overnatningspladser, hvoraf knap halvdelen er på øerne. Kystnært forstås i denne sammenhæng som under 250 meter fra kysten og med let adgang. Større afstand eller besværlig adgang, eksempelvis via skrænter, udelukker i første omgang havkajakroerne som brugergruppe. Ud af de primitive overnatningspladser har kun 3 shelterfaciliteter. De kystnære campingpladser udgør yderligere 20 potentielle overnatningssteder. Flere brugere har efterspurgt kystnære steder, hvor kajakker kan opbevares, for at undgå den besværlige transport af kajakken, som forudsætter brug af bil. Bedre vilkår for havkajakroerne kræver, at opbevarings-, opholds- og overnatningsfaciliteter kysten rundt udvikles i antal og komfortniveau. Flere steder er der langt imellem overnatningsfaciliteter, og det stiller krav til kryds imellem øerne, hvilket er for udfordrende for nogle brugere. Derfor bør der sikres en bedre dækning af pladser langs kysterne. Svaret er ikke kun at lave nye pladser, men også inklusion af pladser der for nuværende er for langt fra kysten, eller har besværlig adgang, eksempelvis pladserne Ulveholm og Voderup Klint på Ærø. Pladserne kan gøres attraktive ved at brugerne tilbydes lån af kajakvogne, eller der etableres opbevaringsmuligheder for kajakker ved kysten. Pladsernes indretning bør opgraderes. Mange steder findes ingen adgang til vand, ligesom manglen på shelterpladser i øhavet er en stor svaghed. En shelterplads muliggør, at kajakroeren kan tage på tur uden at skulle bruge kajakkens trange lastrum til telt. Flere steder i landet har man af samme årsag etableret et netværk af shelterpladser (Roskilde fjord, Limfjorden). Her står Det Sydfynske øhav svagt. Derfor bør der nu fokuseres på at udvikle et særligt Øhavsshelter. Frem for at importere en svensk sheltertype, som det sker alle andre steder i landet, skal et Øhavsshelter bygge på Øhavets særlige kystkultur. Det kan eksempelvis være udført med inspiration i de gamle garnhuse. Desuden skal shelteret tilføres en række nye funktioner. Det kan være et træfyret tørreanlæg, som muliggør sejlads i dårligt vejr, en solcelledrevet mobiltelefonoplader, udstyr til rensning af vand. Shelterpladsen skal udvikles som multifunktionelle pladser, der tilgodeser andre målgrupper end havkajakroere. Der forestår et udviklingsarbejde, som er klar til igangsætning med støtte fra blandt andet Lokale- og anlægsfonden. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 9

10 De kystnære campingpladser har ikke været særligt anvendte af havkajakroerne. Det skyldes sandsynligvis, at kajakroeren har svært ved at identificere sig med den moderne campist, der i modsætning til kajakroeren ikke nødvendigvis fokuserer på det simple og stille friluftsliv. Der kan givetvis findes en model der vil trække flere kajakroere til campingpladserne. Det kan være indretningen af særlige primitive områder på campingpladsens yderområder. En enkelt campingplads i området har på eget initiativ ytret ønske om dette. Naturturisme I/S vil inddrage de kystnære campingpladser i arbejdet med eksempelvis Øhavssheltret, så de opnår bedst mulig effekt af en øget tilslutning af havkajak i øhavet. Udviklingen af de primitive telt- og shelterpladser skal ikke ses som en konkurrent til de kystnære campingpladser. De er overnatningstilbud til en målgruppe, der i forvejen ikke søger campingpladserne. De primitive telt- og shelterpladser har her en væsentlig funktion, i at mindske potentielle konflikter, der kan opstå ved at nogle udøvere ellers vælger at overnatte på stranden. Disse overnatningsmuligheder tiltrækker traditionelt de hardcore brugere, som gerne vil have primitiv og ugeneret overnatning. Denne gruppe skal vi tilgodese, idet de tiltrækker de almindelige brugere som gerne vil overnatte med flere faciliteter, eksempelvis på campingpladserne. Besøget på de primitive teltog shelterpladser er ofte en aktivitet i sig selv, og pladserne er derfor vigtige som aktivitetspladser for havkajakroere m.fl. En større del af brugerne er 50+, og de efterspørger overnatning af en bedre kvalitet end telt. Det efterspørges også af en privat virksomhed, som på baggrund af deres kajakkurser oplever, at de fleste kunder søger gode overnatningsforhold i egen seng. Derfor bør muligheder som eksempelvis Bed & Breakfast synliggøres. Måske skal de enkelte Bed & Breakfast gøres opmærksom på, at dette marked kræver nogle basale faciliteter stillet til rådighed. Eksempelvis at kajakken kan transporteres let til og fra stranden på kajakvogn, at kajakken kan låses fast mv.. Øhavet egner sig godt til havkajaksejlads i ydersæsonen, men stort set alle faciliteter, såsom vand og toiletfaciliteter på de primitive pladser, og de fleste campingpladser, er lukket ned. Ved at synliggøre muligheder for overnatning udenfor den normale sæson, vil være et godt tilbud til de mere robuste roere, som ser sejlads i koldere vejr som en udfordring. Kajakbrugerne i Øhavet er mange, men er også meget fragmenterede. Flere virksomheder, som laver kurser og sælger udstyr, er under udvikling, blandt andet i Faaborg. I Svendborg findes områdets største veletablerede virksomhed som har forretning ved havnen (Ribers grund). En samling af de forskellige kajakinteresser i centrale kraftcentre vil kunne give en synlighed og dynamik, der vil kunne gavne alle parter. En samling af forskellige kajakklubber, udstyrsforretninger, kursusvirksomheder på havnen i købstæderne, vil sætte både den private virksomhed og den lokale klub i kontakt med flere potentielle kunder/medlemmer. Det vil samtidig kunne fungere som en port ind og ud af øhavet, hvor brugerne kan leje/købe udstyr, kurser eller blot få information om mulighederne for kajakture ud i Øhavet. Centrene skal ligeledes videreføre tanken omkring kajakhavnene, som Naturturisme I/S i flere år har arbejdet med. Altså et sted hvor kajakroeren på tur rundt i Øhavet kan få opbevaret sin kajak mens byen besøges (- og pengene bruges). Opbevaringen af kajakken er en begrænsning for mange, som løses ved kajakhotels -faciliteter i forbindelse med kraftcentrene. I kraftcentrene etableres grejbanker, for at give skoler og institutioner mulighed for at låne/leje en kajak, så maritime aktiviteter bliver en mere naturlig del af skolernes undervisning. Dette er et nationalt udbredt koncept, som dog kun findes et sted på Fyn (Odense). Grejbanken bør om mulig drives af private udlejningsvirksomheder. Udstyret til skoler og institutioner kan udlejes billigt, da dette er indkøbt via fondsmidler. Kystnære campingpladser Kystnære primitive teltpladser Kystnære shelterpladser Mangler overnatningsmulighed Ønske om kajakcentre Stier på de mindre øer Ønske om stier på de mindre øer Side 10 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

11 En oplagt og nyskabende mulighed i forbindelse med etablering af større steder, er etableringen af grejbanker, der også tilgodeser handicappedes særlige udstyrsbehov. Havkajak i øhavsområdet kan med fordel også tilbyde aktiviteter, som gør havkajak i Det Sydfynske Øhav til noget specielt. Eksempelvis geocaching, og gode muligheder for opdagelsesture på øerne. Geocaching kan være med til at formidle områdets særlige natur eller kulturhistoriske værdier, samt ikke mindst motivere og/ eller udfordre brugerne. Geocaching er meget uorganiseret og de forskellige caches etableres og drives af privatpersoner, hvilket også er styrken i konceptet. Naturturisme I/S kan muligvis motivere miljøet til at tænke denne tanke og udvise hensynsfuld adfærd overfor natur og lokalebefolkningens interesser. Det er ikke en indsats som prioriteres. De færreste kajakroere kan ro en hel dag, hvorfor der er en del opholdstid på eksempelvis småøerne. Gode muligheder for at opleve øen er væsentligt for kajakroerne. Der skal derfor være stier rundt på alle beboede øer. Erfaringerne er positive fra Skarø, Drejø, og Lyø som i dag allerede har stier. Målsætning Vi vil styrke vores position som Danmarks førende havkajakområde, ved at Støttefaciliteter > Der eksisterer 4 havkajakcentre omkring Øhavet der fungerer som porte ind og ud af Øhavet. > Der er overnatningsmulighed kysten rundt i hele øhavet, med maksimalt 8km afstand. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter, såsom tørrefaciliteter. > 50% af de primitive overnatningspladser har shelterlignende faciliteter. > Der er nye aktiviteter til havkajakroerne, såsom havkajakgeocaching og stiforløb på øerne. Information > Udvikle friluftsdatabase med oplysninger om udlejning, kurser, faciliteter, køb og natur- og dyrevenlig færdsel. > Bed & Breakfast og andre helårsåbne overnatningstilbud langs kysten er et synligt tilbud til kajakroeren. Handlinger Etablere 4 kraftcentre, et i hver kommune. 1. Centrene skal være det naturlige samlingspunkt for kajakroere, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber og kajakhotel skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller anden større havneby. Det skal motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i havkajakaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejde med kommuner og relevant erhvervsliv, initiativ til at afdække mulige placeringer. Kajakcentrene kan formentlig lægges i forbindelse med projekter, som kajakhavnen i Marstal, det nye søfartsmuseum i Svendborg / Fredriksøen, det kombinerede havnebad og blå støttepunkt på Faaborg havn / Gl. banegårdsbygning og/eller havneudvidelsen i Rudkøbing. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter kysten rundt for dags- og flerdagesture 1. Naturturisme I/S vil skabe nye overnatningspladser på kysten, som drives i privat regi. Dette er afhængigt af lodsejerinteresse. Vi vil primært fokusere på at etablere pladser i de områder, der er illustreret på kortet på modsatte side. I tillæg vil vi afsøge muligheder for at gøre pladser, der ligger længere fra kysten eller har besværlig adgang, attraktive som overnatningspladser for kajakroere. 2. Udvikle tørrefaciliteter, der efterfølgende etableres på alle overnatningspladser. 3. Tilskynde kystnære campingpladser til at skabe særlige områder til dem som ankommer fra havet, og ønsker en simpel, kystnær og uforstyrret overnatning. 4. Udvikle nye shelterfaciliteter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 5. Forbedre mulighederne for kystnær opbevaring af kajakker (kajakhoteller) Kortlægning og synliggørelse af nye overnatningstilbud > Kortlægning og synliggørelse af kystnære Bed & Breakfast steder luksusruten. > Kortlægning og synliggørelse af helårsåbne overnatningsmuligheder vinterruten. Udvikle og etablere nye aktiviteter 1. Etablere stiforløb på Strynø, Bjørnø og Avernakø. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, hensynsfuld færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 11

12

13 Status og potentiale Der indløses årligt ca fisketegn i Danmark. Med Havørred Fyn er der udviklet et stærkt brand som en af Europas bedste kystfiskedestinationer. Alene havørredfiskerne omsætter for mio. kr. årligt på Fyn svarende til arbejdspladser. Lystfiskerne kommer primært uden for sæsonen, og er dermed en attraktiv målgruppe for turismeerhvervet. Øhavet har et stort potentiale til at tiltrække flere internationale turister. Indsatsområde 2 Lystfiskeri Lystfiskeriet er en væsentlig del af den sydfynske turisme udenfor sommersæsonen. Vi har en ideel kyststrækning, og et målrettet arbejde gennem Havørred Fyn har givet området en styrkeposition. Vi skal fortsat være et af Europas bedste områder for havørredfiskeri fra kysten igennem fokus på naturforbedringer og nye støttefaciliteter. Fiskeriet i Det Sydfynske Øhav er en væsentlig del af den lokale kulturhistorie. Der er sket en udvikling fra erhvervsfiskeri til lystfiskeri, som er blevet en markant friluftsaktivitet i området. Projektet Havørred Fyn, har i løbet af 1990 erne og frem til nu tiltrukket mange lystfiskere fra både ind- og udland. Evalueringer har fastslået, at havørredprojektet har bidraget til en forøgelse af lystfiskernes døgnforbrug fra 221 til 381 kr, overnatninger om året på Fyn og øerne, samt en turismeomsætning på cirka mio. kr. årligt - svarende til cirka arbejdspladser. Havørredprojektets succes kan også tilskrives projektets fokus på både naturforbedringer og markedsføring. Naturforbedringen har skabt bedre livsbetingelser for havørreden, men har også givet en stor markedsføringsværdi. Det har adskilt projektet og markedsføringen fra andre lystfiskekampagner i landet. Havørred Fyn er et vigtigt projekt for den sydfynske turisme, som Naturturisme I/S skal understøtte. Havørredfiskeriet giver Øhavet en særlig konkurrencefordel. Der findes også andre typer af fiskeri i Øhavet, som er veludviklede. På Langeland og særligt omkring Spodsbjerg og Bagenkop har man haft en årelang tradition for udlejning af både til fiskeri, og har også et ret veludbygget erhverv mht. salg af fiskegrej. Naturturisme I/S vil med denne strategi fokusere på stangfiskeriet fra kysten. Vi vurderer, at Øhavet her har en særlig stærk profil og et fortsat stort potentiale. Men dette fokus skyldes også, at det er for denne målgruppe, at vi kan lave reelle initiativer, der fremmer denne type af fiskeri. Jollefiskeriet er i høj grad meget selvhjulpne og uafhængige af faciliteter. Eneste nødvendige facilitet er isætningsramper, som i dag ligger forholdsvis spredt og tilgængeligt omkring hele Øhavet. Lystfiskerne (stangfiskerne ved kysten) efterspørger kystnære overnatningspladser med shelterfaciliteter. De fisker ofte i skumringen, og kan have gavn af muligheden for at sove i mørketiden. I forhold til mobiliteten vil lystfiskerne som regel ikke medbringe telt. Udviklingen af lystfiskeriet for andre målgrupper, eksempelvis børnefamilier, forudsætter man kan leje udstyr flere steder, og eventuelt også få instruktion/vejledning. Denne mulighed eksisterer stort set ikke i dag. Der findes dog flere udstyrsforretninger. Naturturisme I/S bør i samarbejde med Havørred Fyn o.a. undersøge muligheden for at samle lystfiskeriet i nogle udvalgte kraftcentre på havnene, hvor der skabes et miljø for lystfiskere, primært i form af kurser, grej mv. Dette kunne eksempelvis være på Rudkøbing havn, Svendborg eller Faaborg Havn. På Ærø foregår ligeledes projekter omkring Ærøskøbing og Søby havn, som kunne understøtte dette arbejde. Fiskeri fra kajak er en ny trend, som øhavet er ret ideelt til. Derfor bør der også etableres udlejning af særlige fiskekajakker forskellige steder. Dette skal sammentænkes som en del af kraftcentrene. Lystfiskeri fra havnene er mange steder ved at forsvinde. Der bør etableres en bynær fiskeplads i tilknytning til havnens kraftcenter for lystfiskeri. Fiskepladsen laves med undervandskig ud til havet, og ovenover er en bro ud i havet. Man kan således se fisken bide på krogen!. Ideelt set etableres denne plads ved strømrenden ud til Svendborg Sund på Frederiksøen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 13

14 Målsætning Vi vil tilbyde Danmarks bedste forhold for fiskeri fra kysten, ved at: Støttefaciliteter > Der eksisterer et kraftcenter for lystfiskeri. Her mødes lystfiskere, og kraftcentret fungerer som indgangsport. > Der er overnatningsmulighed med shelterfacilitet kysten rundt i hele øhavet. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter til lystfiskeren - eksempelvis grillplads. > En bynær fiskeplads med undervandskig sætter fokus på fiskeriet. Om muligt etableres den i tilknytning til et kraftcenter. Information > En friluftsdatabase med oplysninger om spots, fredningsbælter, hensynsfuld færdsel, udlejning og køb. Handlinger Etablere 1 kraftcenter for lystfiskeri 1. Centeret skal være det naturlige samlingspunkt for lystfiskeren, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller støre havneby. Det skal også motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i lystfiskeaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejder med kommuner, relevant erhvervsliv initiativ til afdække mulige placeringer. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter for kystfiskeri i hele øhavet 1. Udvikle Øhavsshelter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 2. Etablere bynær fiskeplads i samarbejde med interesserede kommuner. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Havørredspots Nye mulige udlejningssteder af fiskekajakker Side 14 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

15

16

17 Status og potentiale Havnene i de fire sydfynske kommuner har hvert år cirka bådovernatninger, svarende til 20 % af det samlede antal i Danmark. Indsatsområde 3 Lystsejlads Trods faldende overnatningstal og interesse for sejlads er potentialet stort og vigtigt for Sydfyn. Dette skyldes primært et kraftigt voksende marked i Nordtyskland med nye store havneudvidelser. Øhavet er synonymt med lystsejlads. 20 % af alle landets havneovernatninger forgår i Øhavet. Nogle former for lystsejlads kan fremmes igennem særlige faciliteter, men langt de fleste er relativt selvhjulpne og kan ikke styrkes via en indsats fra det offentlige (udover havnefaciliteter). Lystsejlads er dog medtaget som indsatsområde på grund af dens vigtighed, men også fordi lystsejlads i visse tilfælde kan have en negativ virkning på naturen eller andre brugere, og på den baggrund kræve handling. Lystsejlads er sejlads for fornøjelsens skyld, og rummer således sejlads med forskellige typer af fartøjer, lige fra kølbåde til vandscootere. Der er en lang tradition for lystsejlads i Det Sydfynske Øhav, og området har høj status blandt både nationale og internationale lystsejlere. Nettet af havne er relativt veludbygget, og flere steder er der lagt officielle opankringsbøjer ud. Desuden skaber Øhavets krumodder (ex. v. Lyø) perfekte forhold for opankring, hvorfor man ved færdsel rundt i øhavet ser mange ligger for anker der. Visse steder opleves, at lystsejlere, der ligger for anker, benytter sårbare fugleområder på land som opholdsareal. For at afhjælpe denne konflikt er der brug for at etablere gode støttepunkter på land ved opankringspladserne. Gode grill- og siddemuligheder kan formentlig lokke nogle lystsejlere til at benytte disse pladser, da der normalt ikke kan grilles ombord på båden. Målet er at lystsejlerne bruger havnene. Støttepunkterne ved opankringspladserne er derfor ikke ment til at skulle trække gæster fra havnene og ud til opankringspladserne. De skal ses som et adfærdsregulerende initiativ i forhold til at beskytte de nærliggende sårbare fugleområder. Der er en ret begrænset udlejning af lystfartøjer i området, og det er fortrinsvis mindre motorjoller eller større sejlbåde der udlejes. Øhavet har et stort potentiale som familiesejladsområde, idet farvandet er beskyttet og afstanden i mellem havnene kort. Skal der tiltrækkes flere børnefamilier skal der udvikles et bredere maritimt aktivitetstilbud i forbindelse med havnene, så som snorkelbaner, udlejning af våddragter, sit-on-top kajakker m.m. Folk uden egen båd er begrænset af manglende muligheder for at leje fartøjer med tilhørende instruktion. Øhavets Smakkecenter er umiddelbart det eneste sted, hvor det er muligt, men kun i smakkejoller. Det samme gør sig gældende for områdets skoler og institutioner. Muligheden for at komme på havet for folk uden egen båd bør styrkes. Det skal ske i form af flere udlejningssteder af simple jolletyper og instruktion i øhavet, f.eks. ved de kystnære campingpladser, købstadshavnene mv.. Eventuelt kombineret med en maritim grejbank, hvor skoler og institutioner kan leje både. En brugergruppe som er voksende og rummer et stort konfliktpotentiale i forhold til både natur og andre brugere, er speedbåde, jetski- og vandscootersejlerne. Den 27. januar 2012 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der regulerer sejladsen med vandscooter og jetski. Bekendtgørelsen gør det generelt lettere at anvende vandscootere og jetski i de danske farvande, men samtidig indskærper den et forbud imod sejlads med disse fartøjer i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder. Ligeledes indskærpes det at anvendelsen af disse fartøjer skal foregå minimum 300 meter fra land. Sejlads til og fra land skal foregå vinkelret på kystlinjen eller i forbindelse med markerede sejlløb til og fra havne. Hastigheden må maksimalt være 5 knob indenfor denne 300 meter zone. Lokale politivedtægter kan fastsætte andre grænser for hastighed og færdsel. Forbuddet imod sejlads med vandscootere og jetski i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder betyder, at jetski og vandscootere forbydes i de mest sårbare områder i Det Sydfynske Øhav. I den anledning er det værd at bemærke at sejlads med vandscooter og jetski er forbudt i store dele af Svendborg Sund, grundet områdets status af vildtreservat. Området afgrænses imod vest af Skovsbo Strand, imod øst af Thurødæmningen og imod syd af Slotshage. For fartøjer der er markedsført og ibrugtaget 14. januar 2005 eller senere gælder det, at de skal være CE godkendte. Det udelukker en del af de nyere jetski, som ikke er CE godkendte, til gengæld kan fartøjer markedsført og ibrugtaget før 14. januar 2005 anvendes uden krav om CE godkendelse, og dermed krav om støj- og udstødningsemission. Disse fartøjer må imidlertid ikke overdrages eller videresælges uden at leve op til de nuværende krav om CE godkendelse. Den største udfordring i forhold til vandscooter- og jetskisejlads er, at få informeret om gældende regler, herunder sejladsforbuddet i naturbeskyttelsesområderne. Det kan være en udfordring, da brugerne ikke i samme grad som øvrige sejlende er afhængige af kortmateriale. Naturturisme I/S vil understøtte formidlingen af de nye regler til vandscooter- og jetskisejlere, ved at synliggøre dem i relevante materialer. I tillæg til regelsættet bør brugerne oplyses om god skik og opførsel i forbindelse med generel natur- og dyrevenlig færdsel, og i forhold til at minimere generne for andre udøvere. Tre steder i Danmark har man reserveret arealer til jetskisejlads, i Esbjerg, København og Grenaa. Den model kan være værd at kopiere til øhavsområdet, med henblik på at løse de konflikter der har været i området. Etablering af et jetskiområde med udlagte bøjer vil kunne tiltrække en del af de udøvere, der sejler andre steder i øhavet. Placering i selve øhavet er umiddelbart uforeneligt med øhavets forskellige interesser, og kræver mere robuste farvande. En mulighed er ved kysten ud til Storebælt. Eksempelvis ved Spodsbjerg, hvor der i forvejen er megen maritim aktivitet af både industriel og rekreativ karakter. Flere steder i Øhavet anvendes meget store gummibåde med meget store påhængsmotorer til teambuildingsaktiviteter. Aktiviteten går ud på at sejle rundt med endog meget høj fart, hvilket er problematisk i forhold til fuglelivet og øhavets øvrige brugere. Disse fartøjer samt traditionelle speedbåde er ikke underlagt samme restriktioner som vandscootere og jetski i forhold til færdsel i internationale naturbeskyttelsesområder. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 17

18 Målsætning Vi vil udvikle og forbedre forhold og mulighederne for lystsejlere og lystsejlads i øhavet, ved at: Støttefaciliteter > Der findes gode grill-opholdspladser i forbindelse med de attraktive opankringspladser. > Der er flere muligheder for at leje sejljoller, mindre kølbåde og vandsportsgrej. > En maritim grejbank låner både ud til skoler og institutioner. > Der i alle væsentlige havne er maritime aktiviteter til børn. > Der er en populær jetskibane til fordel for jetskisejlere og de andre interesser i Øhavet. Information > En friluftsdatabase har oplysninger om faciliteter, aktiviteter, natur- og dyrevenlig færdsel og udlejning. Handlinger Etablere støttefaciliteter ved kysten 1. Ved etableringen af kraftcentre i havnene undersøges muligheden for at inkludere jolleudlejning i forhold til relevante virksomheder. 2. Finde egnet sted til en maritimgrejbank. 3. Udvikle koncepter og efterfølgende motivere havnene til at etablere maritime aktiviteter til børn. Etablere støttefaciliteter i forbindelse med udvalgte opankringspladser 1. Etablere opholdspladser i nær tilknytning til opankringspladser. 2. Opsætte informationstavler med særlig fokus på info om natur- og dyrevenlig færdsel. Zonering af jetskisejlads 1. Tage kontakt til Langeland Kommune for at undersøge muligheder for etablering af en jetskibane ved Langelands østkyst. I den forbindelse inddrages også lokale brugere af jetski. 2. Om nødvendigt og hvis muligt at etablere en jetskibane med parkerings og isætningsfaciliteter. Etablere kontakt og dialog med vandscooterforhandlere 1. Udvikle informations- og kortmateriale vedrørende natur- og dyrevenlig vandscootersejlads i Det Sydfynske Øhav. Udvikling og etablering af friluftsdatabasen 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig sejlads. 2. Udvikling af mobilapplikation i samspil med friluftsdatabasen. Mulig placering af jetski bane Mulige nye udlejningssteder Etablering af opholdspladser ved opankringssteder Side 18 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

19

20

Friluftsstrategi for det sydfynske øhav 2012-2016 Naturturisme I/S - ejet af Svendborg, Faaborg Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune riluftsstrat or det ydfynske Indhold egi Et særligt potentiale 5 En strategi

Læs mere

Ansøgning om støtte til det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter i Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg kommuner 2016 og 2017

Ansøgning om støtte til det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter i Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg kommuner 2016 og 2017 Miljø- og Energiudvalget Middelfart Kommune Dato 26.5.2015 Ansøgning om støtte til det fælleskommunale projekt Blå Støttepunkter i Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde og Nyborg kommuner 2016 og 2017

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme Havcamping Lev tæt på havet Havcamping gør op med den traditionelle forståelse af campinglivet i Danmark. På Sydfyn vil vi gerne udvikle og tilbyde

Læs mere

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D. Lidt baggrund 03/12/14 Peter Kvistgaard 2 Program Introduktion til værksted Præsentation

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Fyld dit balkort: Aktørerne ved bordene!

Fyld dit balkort: Aktørerne ved bordene! Aftenens program: 16:30-16:45: Nina fra Naturturisme I/S: intro samt inspiration om pakker, koncepter og former for samarbejder 16:45-17:00: Introduktion af deltagerne 1 min. hver: sted/produkter/forventninger

Læs mere

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres?

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV.

DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV. DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV. Skitse til projekt om oprettelse af en natur- og kultursti på bunden af Det Sydfynske Øhav. 1: Baggrund 2: Hvorfor Øhavet? 3: Formål 4: Indhold 5: Etablering 6: Drift 7: Omkostninger

Læs mere

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor

Læs mere

Friluftstrategi 2008 - Status 2015

Friluftstrategi 2008 - Status 2015 Friluftstrategi 2008 - Status 2015 Vision 2008 Friluftslivet er udviklet på et bæredygtigt grundlag Kommunen er kendt for friluftsliv, hvor både muligheder og kvalitet er i særklasse Kommunen er kendt

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

Notat. Naturskolen på Bågø. Forslag 1: Nyt naturcenter som barmarksprojekt. Til: KFU. Fra: Karen Mann

Notat. Naturskolen på Bågø. Forslag 1: Nyt naturcenter som barmarksprojekt. Til: KFU. Fra: Karen Mann Notat Til: KFU Fra: Karen Mann Naturskolen på Bågø På KFU mødet d. 8. august blev der præsenteret fire modeller for den fremtidige naturskole på Bågø. I dette notat redegøres kort for to af modellerne

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde nr. 19 i Naturturisme I/S

Referat Bestyrelsesmøde nr. 19 i Naturturisme I/S Referat Bestyrelsesmøde nr. 19 i Naturturisme I/S Dato: Mandag den 11. juni 2012 Tidspunkt: kl. 10.30 12.30 Sted: Abildvej 5A, Svendborg Bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune Rasmus Lohse

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

IDEER- friluftsliv. Flere stier Brug nationalparken til at få lavet stien rundt på Ærø helt færdig!

IDEER- friluftsliv. Flere stier Brug nationalparken til at få lavet stien rundt på Ærø helt færdig! IDEER- friluftsliv Ideerne er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder eller på hjemmesiden www.nationalparksydfyn.dk, og her ligger materialet fortsat. Denne udgave omfatter kategorierne

Læs mere

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Det maritime Ø samfundene Geologien Ø havet som raste og fouragerings område for vandfuglene.

Det maritime Ø samfundene Geologien Ø havet som raste og fouragerings område for vandfuglene. Formidling i Nationalpark Fyn Vi har valgt, at fokusere på de områder der er helt unikke for Nationalpark Fyn, og som besøgende i Nationalparken efterfølgende vil kunne huske netop denne Nationalpark for.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand

Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand Middelfart Kommune Båring d. 2/4-2013 Att.: Jacob Kloch Østergade 21 5580 Nr. Åby Ansøgning om tilladelse til etablering af aktivitetshus ved Båring Strand På vegne af foreningen Båring Vig Kystaktiviteter

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Indhentning af tilbud for udvikling af friluftslivs-mobilapplikation for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030)

Indhentning af tilbud for udvikling af friluftslivs-mobilapplikation for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030) Indhentning af tilbud for udvikling af friluftslivs-mobilapplikation for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030) Naturturimse I/S anmoder om indhentning af tilbud for udarbejdelse

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen

IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011 Referencenummer: 19180 Navn naturvejleder: (formidlingskoordinator) Søren Balle Christiansen Navn arbejdsgiver: Naturturisme I/S Arbejdssted: Det Sydfynske Øhav

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme Ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme Havcamping Lev tæt på havet Havcamping gør op med den traditionelle forståelse af campinglivet i Danmark. På Sydfyn vil vi gerne udvikle og tilbyde

Læs mere

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v.

KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Miljøministeriet Naturstyrelsen KL s høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af ikke -erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. Overordnet set er der to stærkt problematiske

Læs mere

Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub

Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub Om Klubben Målsætning for Kajakaktiviteter i Korsør Roklub Korsør Roklub er en forening beliggende i Korsør. Roklubbens historie strækker sig mere end 100 år tilbage. Aktiviteterne er baseret på to grupper,

Læs mere

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart

Rådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder

Læs mere

Et Øhav i verdensklasse

Et Øhav i verdensklasse Et Øhav i verdensklasse Som en del af i projektet Udvikling af Destination Fyn, er der afsat midler til at udvikle Øhavet igennem indsatsområdet Et Øhav i Verdensklasse, som har fokus på at udvikle den

Læs mere

Roskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund,

Roskilde Kommune. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Roskilde Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 11/11437 Dokumentnr.: 37607/13 Sagsbehandler: Paul Debois Dir. 55 36 24 12 E-mail: pde@vordingborg.dk

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø Den 8. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet kan via vandløbsloven fastsætte nærmere bestemmelser om sejlads på

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

IDEER- friluftsliv (tematiseret)

IDEER- friluftsliv (tematiseret) IDEER- friluftsliv (tematiseret) Ideerne er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder, på hjemmesiden www.nationalparksydfyn.dk eller af medlemmer af friluftsgruppen ved dennes første

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen 1 af 6 02-08-2011 13:39 BEK nr 1205 af 20/11/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2006 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Særlige sejladsbestemmelser Bilag 2 Bilag 3 Fiskeri

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden

Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Naturpark Åmosen Potentialer og inspiration Lokale og Anlægsfonden Programmet Lidt om Lokale og Anlægsfonden Steder på ruten Støttepunkter (eksempler) Overnatning Strategisk overblik Naturrumsprojekter

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse

Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse Naturlandet Lolland-Falster Kort projektbeskrivelse 1. Projektets mål 2. Projektets delmålsætninger 3. Målgruppen 4. Projektets langsigtede mål 5. Geografiske fokusområder 6. Aktiviteter 7. Organisering

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark, der år

Læs mere

Dansk Jet Ski Union Peter Skov Møllergade 57B 5700 Svendborg peterbrink88@hotmail.com. 8. maj 2013

Dansk Jet Ski Union Peter Skov Møllergade 57B 5700 Svendborg peterbrink88@hotmail.com. 8. maj 2013 Dansk Jet Ski Union Peter Skov Møllergade 57B 5700 Svendborg peterbrink88@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Forslag til etablering af en undervands "forundringssti"

Forslag til etablering af en undervands forundringssti Dykkerklubben Vandhundene vinter 2008/2009 Forslag til etablering af en undervands "forundringssti" Side 1 af 9 I. PROJEKTIDÉ 3 II. INTRODUKTION 4 III. FORHINDRINGER/LØSNINGER 4 IV. MÅL 5 V. MÅLGRUPPER

Læs mere

Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn

Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn Kort/billede eller tegning Kort vises på separat billede. Rutenet: Som et oplæg foreslår vi et rutenet, hvor det centrale mødested er Drejø Havn. Det foreslås

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Camping 2005. En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Camping 2005 En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning Campingrådet juni 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning side 3 2. Overnatninger side 3

Læs mere

Indhentning af tilbud for udarbejdelse af en turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030)

Indhentning af tilbud for udarbejdelse af en turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030) Indhentning af tilbud for udarbejdelse af en turisme- og potentialeplan for Det Sydfynske Øhav projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (ERDFK-12-0030) Videncenter for Kystturisme (CKT) anmoder om indhentning

Læs mere

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 Udkast marts 2016 Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 I medfør af 33, 49, stk. 1 og 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Rideskov i Hodsager Plantage

Rideskov i Hodsager Plantage Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/9-14 Version: 1 Projektejer Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf: 9628

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Ansøgning til Friluftsrådet

Ansøgning til Friluftsrådet t Ansøgning til Friluftsrådet 1. Historisk tilbageblik Thissinghus havn er en 150 år gammel havn som frem til 1974 blev brugt til industri havn i forbindelse med den lokale korn- og foderstofforretning

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN!

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN! AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN! Ifølge de nye regler i Campingreglementet, som trådte i kraft sidste år, er der nu åbnet op for muligheden for at etablere campingpladser med færre end 100 enheder

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY

HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Udviklingsselskabet Vest D/S 2011 ApS HVIDE SANDE PROJEKT SURF N STAY Et bæredygtigt overnatningssted for surf-turister Michael Neumann 03-02-2015 Projektbeskrivelse Hytteby SURF N STAY Hvide Sande Disposition:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 v/ Trine Bergholtz Friis Disposition 1. Hvad er friluftsliv 2. Hvorfor tænke

Læs mere

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S

4.1 Friluftsliv. Amtsrådets mål. Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv.qxd 19-12-2005 18:26 Side 1 Foto: Naturturisme I/S 4.1 Friluftsliv Amtsrådets mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder i regionen for såvel det uorganiserede

Læs mere

Fælles høringssvar til Regional UdviklingsPlan 29. februar 2008

Fælles høringssvar til Regional UdviklingsPlan 29. februar 2008 Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Kultur og planlægning Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 Fax: 62 21 18 05 svendborg@svendborg.dk www.svendborg.dk Fælles høringssvar til Regional

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv. Sara Wæver, Friluftsrådet

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv. Sara Wæver, Friluftsrådet Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Sara Wæver, Friluftsrådet Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde 2. Juni 2015 STATENS FORSØGSORDNING FOR KYST-OG NATURTURISME Vækstplan for dansk turisme: Styrke dansk kyst- og naturturisme

Læs mere

Projekt - Sundby Mors Havn

Projekt - Sundby Mors Havn Onsdag den 9. Marts Projekt - Sundby Mors Havn Profileringsmøde med Morsø kommune Jesperhus Blomsterpark. Hvad kan vi profilere os på i vores område, og på den måde skabe flere arbejdspladser, og tiltrække

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar september 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder fortsat frem på udenlandske overnatninger Størst vækst i udenlandske turister Fyn er den landsdel i Danmark,

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 1. Samarbejde på tværs af forvaltninger 1. Kombinationen af friluftsliv

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere