Friluftsstrategi for det sydfynske øhav

Transkript

1 Friluftsstrategi for det sydfynske øhav Naturturisme I/S - ejet af Svendborg, Faaborg Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune

2 riluftsstrat or det ydfynske

3 Indhold egi Et særligt potentiale 5 En strategi der ikke står alene 5 Hvordan er strategien lavet 6 Naturen i centrum 6 Overordnet zonering 7 Beskyttelse og benyttelse 7 Vision og indsatsområder 7 Indsatsområde 1: Havkajak 8 Indsatsområde 2: Lystfiskeri 12 Indsatsområde 3: Lystsejlads 16 Indsatsområde 4: Undervandsaktiviteter 20 Indsatsområde 5: Surfing 24 Indsatsområde 6: Ved kysten - naturnydere 28 Fokusområder 33 Information 34 Aktivitetssteder 34 Blå Støttepunkter 35 Adgang 35 De næste skridt handlinger Økonomi 38 Litteraturliste 38 Udgiver Naturturisme I/S Design Berens Bureau

4

5 Et særligt potentiale Øhavets natur og kulturarv er af international værdi. Store lavvandede områder, småøer og en varieret kystlinie skaber et landskab, som de fleste mennesker finder smukt og indbydende. Samlet giver det uden tvivl Danmarks bedste ramme for et varieret maritimt friluftsliv. Både for turisten og den lokale beboer er friluftsliv vigtigt. Det er veldokumenteret, at gode friluftsmuligheder flytter både turister og tilflyttere. Med denne strategi ønsker Naturturisme I/S at styrke friluftslivets muligheder i selve øhavet altså det friluftsliv som knytter sig til vandet. Vi vil fokusere på 6 forskellige former for friluftsliv, hvor området har særlige styrker. Vi ønsker med denne strategi også at fokusere på det moderne friluftsliv, som kan tiltrække unge, herunder yngre voksne. Vi griber nogle af tidens tendenser inden for friluftslivsaktiviteter, som er under vækst, selvom de endnu kun er for de få og mere hardcore udøvere. Akkurat som lokale ildsjæle for 10 år siden lavede planer for udvikling af havkajak i Øhavet. Dengang var sporten for de få. Gennem en målrettet indsats med udvikling af anløbspladser, overnatning, guidebog og kort, kajakhavne mv., blev Det Sydfynske Øhav first-movers i Danmark. Nu er aktiviteten for den brede befolkning og en del af Øhavets identitet, der tiltrækker både danskere og udlændinge. En tilsvarende historie kan fortælles om havørredfiskeri på Fyn og øerne. Tidens nye moderne former for friluftsliv, som eksempelvis undervandsjagt, kitesurfing og dykning, vil denne strategi gøre til nye fyrtårne i Øhavets friluftsliv. Strategien har fortsat et stærkt fokus på havkajak og lystfiskeri som centrale friluftsområder. Her har Øhavet en klar styrkeposition, som skal bevares og fremmes. udnyttes optimalt, kræver det attraktive undervandsmiljøer at dykke på, herunder klart vand. En udvikling af friluftslivet drejer sig således ikke kun om at sikre adgang, faciliteter mv.. Men også at sikre og udvikle områdets natur og dermed en fortsat investering i naturforbedringer og naturbeskyttelse. Dette er også tankegangen bag eksempelvis Havørred Fyn. Her laves en tosidet indsats. Der skabes bedre forhold for havørreden igennem vandløbsrestaureringer, samtidig med ørredfiskeriet markedsføres og der laves støttefaciliteter for fiskeren. Naturforbedringerne bruges også med stor fordel i selve markedsføringen. Tilsvarende har Naturturisme I/S arbejdet med havkajak, mens der samtidigt er lavet forbedringer for de ynglende kystfugle. Naturturisme I/S har lavet to undersøgelser af fuglelivet i Øhavet, og udpeget sårbare fugleområder. Naturturisme I/S tog i 2005 initiativ til oprettelse af ynglefuglereservater og henstillingsområder (skiltede områder hvor folk opfordres til ikke at færdes i yngletiden). En fortsat udvikling af Øhavets friluftsliv til gavn for turisme og bosætning kræver derfor, at der også investeres i at sikre og forbedre havmiljøet i Det Sydfynske Øhav. Det kan eksempelvis være gennem naturgenopretning, naturpleje, etablering af vådområder, der mindsker kvælstofudledning, genetablering af stenrev mv. Det er en stor udfordring at sikre, at de nye aktiviteter ikke sker på bekostning af Øhavets naturinteresser. Det skal ske gennem en stram planlægning, således at friluftslivet ikke belaster den særlige natur i Det Sydfynske Øhav. Strategien fokuserer på at udvikle den ikke-motoriserede brug af Øhavet. Naturturisme I/S ønsker ikke at fremme udviklingen af hurtiggående motoriseret færdsel i Øhavet. Det er ikke foreneligt med øhavets natur eller med øhavets øvrige brugere. Udviklingen af oplevelseserhverv baseret på hurtiggående motorbåde er en kortsigtet vej. Øhavets styrkeposition ligger i at tiltrække brugere, som kommer pga. områdets unikke natur. En strategi der ikke står alene Denne strategi fokuserer på at udvikle muligheder for at udøve friluftsliv, eksempelvis om de nødvendige fysiske faciliteter er til stede. Overordnet er det ikke nok kun at fokusere på muligheden for at udøve aktiviteten. Aktiviteten udøves oftest også med et formål om at få særlige naturoplevelser, hvad enten det er i kajakken eller under vandet. Herved adskiller friluftslivet sig fra eksempelvis baneaktiviteter. Det centrale for friluftslivet i Øhavet er derfor naturen. Uden en rig natur er der ikke en attraktiv ramme for friluftslivet. Skal eksempelvis områdets store potentiale for at tiltrække dykkere Denne strategi har ikke fokus på at sikre kvaliteten af naturen i øhavet. Dette skal løftes parallelt igennem andet arbejde. Flere kommuner arbejder på at lave en naturplan, og staten udarbejder Natura 2000-planer. Naturturisme I/S vil i overensstemmelse med de lokale planer arbejde på at igangsætte og understøtte initiativer, der kan fremme naturen i Øhavet, eksempelvis muligheden for at etablere stenrev. De kommende Natura2000-planer for Øhavet forventes at medføre en større undersøgelse af fuglelivet i øhavet. Det vil give ny viden om friluftslivets påvirkning. Denne viden skal indgå i strategiens videre arbejde og kan medføre at, der bør oprettes nye ynglefuglereservater, hvilket Naturturisme I/S betragter som nødvendigt for udvikling af et moderne friluftsliv. En anden vigtig del af friluftslivet er formidlingen af områdets natur og kulturarv. Det kan være igennem guidebøger ol.. Hvordan denne formidling foregår mest hensigtsmæssigt, er ikke behandlet i denne strategi. Det indgår i en særskilt formidlingsstrategi, som Naturturisme I/S er i gang med at lave for Det Sydfynske Øhav. En optimal udvikling af områdets friluftsliv kræver således fokus på muligheden for at udøve selve aktiviteten (denne friluftsstrategi), formidling af natur og kultur (kommende formidlingsstrategi) og en natur, der giver kvalitetsoplevelser (realisering af Natura2000-planer mv.). Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 5

6 Hvordan er strategien lavet Strategien er et arbejdsredskab for Naturturisme I/S til at udvikle friluftslivet i Øhavet. Realiseringen af strategien vil i de fleste tilfælde kræve en myndighedstilladelse og dermed særskilt behandling i den pågældende kommune. Strategien er blevet til i et krydsfelt imellem ny og eksisterende viden. Den nye viden er fremkommet på baggrund af samtaler og interviews med repræsentanter for øhavets friluftsforeninger, friluftsbrugere, friluftserhverv, centrale maritime idrætsforbund, samt embedsfolk fra kommuner og stat. Den eksisterende viden udgøres af intern friluftsfaglig viden, lokale strategiske tiltag, rapporter og forskningslitteratur - eksempelvis Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi, nationalparkplanen, Fyns Amts friluftspolitik, naturfaglige rapporter, samt forskningsresultater indenfor friluftstendenser, brugermønster og friluftslivets effekter på naturen. Denne strategi har ikke et strengt målgruppefokus på turister eller lokalbefolkningen. Begge målgrupper efterspørger mange af de samme faciliteter og muligheder. Største forskel er måden hvorpå mulighederne formidles. Strategien har heller ikke et særligt fokus på særlige befolkningsgrupper. Handicappede er eksempelvis en vigtig gruppe at give flere muligheder for friluftsliv. Gruppen efterspørger dog mange af de samme faciliteter, men kræver blot en særlig indretning. Dette arbejde ligger i realiseringen af strategiens handlinger, så der også etableres støttefaciliteter egnet for handicappede. Naturen i centrum Vi har i strategiarbejdet haft særligt fokus på at sikre en udvikling af friluftslivet, der i videst muligt omfang tilgodeser naturen. De mange Natura 2000 områder vidner om særlige kvaliteter, men også nogle udfordringer i forhold til udøvelse af friluftsliv i området. Lovgivningen er klar: Udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne må ikke påvirkes negativt. Forskningen i friluftslivets effekter på naturen viser, at friluftsliv kan være særligt problematisk overfor ynglende kystfugle og rastende vandfugle. Hurtigtgående og motoriseret færdsel forstyrrer, men det gør rolige aktiviteter som havkajak også, idet havkajakroerne, ligesom fuglene, søger de samme lavvandede og beskyttede områder. Disse områder har ellers været utilgængelige for almindelige både. (Tind & Agger 2003). Kitesurfing har i de seneste år været genstand for megen debat i forhold til dragernes (kiten) forstyrrende effekt på fuglene. Der er imidlertid ikke fundet studier, der entydigt viser, om kitesurfing forstyrrer de ynglende kystfugle. Vi antager det som meget sandsynligt, at kitens uforudsigelige flugt på himlen, der minder om en rovfugl, har en forstyrrende effekt på fuglene. Det kan eksempelvis få ynglende terner på vingerne, som dermed efterlader deres æg sårbare overfor kulde/varme og rovdyr. Ternerne er en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000-områderne i Øhavet. Da spørgsmålet er uafklaret, vælger vi forsigtighedsprincippet, og betragter dermed kitesurfing som en væsentlig forstyrrende aktivitet i forhold til ynglende og rastende fugle. Overordnet zonering For at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse, indfører denne strategi en opdeling af øhavet i forhold til naturens sårbarhed. Vi har udpeget Særlige følsomme friluftsområder, som fremgår af kortet på modstående side. Områderne dækker EF Fuglebeskyttelsesområde nr.71 og 72 samt habitatnaturtypen grå/grøn klit. Disse er medtaget fordi særligt fuglene kan være sårbare overfor friluftsaktiviteter, og fordi habitatnaturtypen grå/grøn klit er særligt sårbar overfor færdsel. Flere andre områder i Det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000 områder. De er ikke medtaget som særligt følsomme friluftsområder, da strategiens prioriterede friluftsaktiviteter ikke vil forringe udpegningsgrundlaget i disse områder. Særlige følsomme friluftsområder Yngleområder Områder med særlige udfordringer Områder med rastende vandfugle Side 6 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

7 Som hovedregel vil Naturturisme I/S ikke igangsætte handlinger i de særligt følsomme friluftsområder, der kan føre til en forøgelse af hurtiggående aktiviteter, så som kite- og windsurfing. Kortet på den følgende side viser dog to områder i det særligt følsomme friluftsområde, hvor der kan blive tale om at fravige fra hovedreglen. Det er området ved Hesselbjerg Strand og området lige nord for Bagenkop havn. Områder der er meget anvendte til bølgesejlads. Vi mener, det er sandsynligt, at der kan findes en løsning med en begrænset og reguleret tilladelse til bølgesurfing, der samtidig kan være til fordel for naturen idet færdslen i området herved kanaliseres og styres. Udviklingen af eksempelvis havkajaksejlads kan godt foregå i de følsomme områder under særlig hensyn til naturen, eksempelvis ved at udpege overnatningspladser, som kanaliserer færdslen hen til mindre sårbare områder. I de særligt følsomme friluftsområder vil Naturturisme I/S især være opmærksom på at modvirke eventuelle negative påvirkninger fra friluftslivet. Det kan også være gennem oprettelsen af nye ynglefuglereservater, såfremt nye undersøgelser viser behov herfor. Udenfor de særligt følsomme friluftsområder kan aktiviteter, som eksempelvis kitesurfing, udvikles. Men generelt må der ikke ske handlinger, herunder kitesurfing, etablering af overnatningspladser mv., i nærheden af de sårbare yngleområder. Området ved Helnæsdæmningen og Svelmø er markeret som områder med særlige udfordringer, idet de både indeholder ynglefugleområder og samtidig er nogle af landets bedste og mest anvendte kitesurfingområder. Det er områder, hvor der i dag er en konflikt mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse. Helnæsdæmningen ligger uden for de 4 kommuners areal, hvorfor Naturturisme I/S kontakter Assens Kommune med henblik på et samarbejde om at løse denne konflikt. Omkring Svelmø er Faaborg-Midtfyn Kommune i dialog med kitesurferne og lodsejer. Naturturisme I/S vil indgå i et samarbejde med kommunen og områdets interessenter om at finde en holdbar løsning på anvendelsen af området. Beskyttelse og benyttelse Denne strategi forholder sig aktivt til at minimere friluftslivets belastning af de væsentlige naturværdier i øhavet. Den indfører blandt andet en zonering af Øhavet, har et særligt fokus på anlæg og færdsel ved de følsomme ynglefuglelokaliteter, tager et forsigtighedsprincip i forhold til kitesurfing, og vil om nødvendigt støtte etableringen af ynglefuglereservater mv.. Hertil kommer strategiens målsætninger om at sikre en formidling af natur- og dyrevenlig færdsel tilpasset de enkelte friluftsaktiviteter. Friluftslivet fylder meget i Øhavet i dag og vil løbende udvikle sig med nye trends mv. Strategien sigter både mod nuværende og nye brugere af øhavet. Strategiens initiativer vil således også regulere det nuværende friluftsliv og herved kunne mindske dets negative indvirkning på naturen. Igennem oplysning og gode støttefaciliteter sikres en reguleret færdsel og brug af Øhavet. En vigtig del af realiseringen af strategiens handlinger er dog også, at der sker en nærmere vurdering af de enkelte anlæg og aktiviteter før de løbende igangsættes. Dette vil blive foretaget af Naturturisme I/S som et led i detailplanlægningen, men er desuden også en lovpligtig del af kommunernes efterfølgende myndighedsbehandling af de enkelte anlægsprojekter. Vision Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste maritime friluftsområde. Øhavet er kendt i hele Danmark, men også i vores vigtige nærmarkeder Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Vision og indsatsområder Det Sydfynske Øhav har potentialet til at blive Danmarks bedste område for maritimt friluftsliv. De geografiske forhold er optimale for et sikkert og varieret friluftsliv. Og øhavets natur og kulturhistoriske værdier kan gøre friluftsoplevelserne helt unikke. Øhavets særlige karakter, med mange beskyttede kyststrækninger, gør det velegnet til aktiviteter i de kolde måneder. Det er derfor muligt at gøre op med myten om, at maritimt friluftsliv kræver varmt og godt vejr. Friluftsstrategien har således også fokus på udvikling af friluftsliv i ydersæsonen. Naturturisme har særligt fokus på 6 forskellige typer af friluftsliv (indsatsområder). For hver type af friluftsliv opstilles en målsætning og en række handlinger, der samlet bidrager til virkeliggørelsen af visionen. Indsatsområderne er valgt ud fra en vurdering af områdets nuværende styrkepositioner sammenholdt med en vurdering af fremtidens trends indenfor friluftslivet. De 6 indsatsområder har forskellige potentialer og volumen. Kajaksejlads har eksempelvis en bred brugergruppe (køn, alder), mens surfing appellerer til en væsentligt smallere brugergrupper. Dette er nærmere beskrevet under hvert indsatsområde. I valget af indsatsområder indgår også en vurdering af, hvilke friluftsformer som strategien med fordel kan medvirke til at adfærdsregulere. Handlingerne omkring surfing og jetski skal ses i denne sammenhæng. De er blandt andet medtaget for at bidrage til en adfærdsregulering af disse nuværende aktiviteter i øhavet. Dette afspejler et ønske om at fremme eksempelvis surfaktiviteter i områder, der kan tåle det. INDSATSOMRÅDER 1. Havkajak 2. Lystfiskeri 3. Lystsejlads 4. Undervandsaktiviteter 5. Surfing 6. Ved kysten - naturnydere Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 7

8

9 Status og potentiale På landsplan oplever klubberne en årlig medlemstilgang på 4-5%. Havkajak har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være for de få hardcore hen imod en større bredde. Flere kajakvirksomheder er opstået omkring Øhavet. En del tysker og hollændere kommer til Øhavet med det formål at ro kajak. Indsatsområde 1 Havkajak Øhavet er utvivlsomt Danmarks bedste farvand for kajak. Med et fortsat voksende marked giver det et stort potentiale for at tiltrække endnu flere kajakroere. Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste område til havkajaksejlads. En målrettet indsats gennem de seneste 10 år har skabt bedre forhold for kajakroerne. Det har tiltrukket nationale såvel som internationale kajakroere. Vi skal fortsat være Danmarks foretrukne kajakområde, trods større konkurrence fra andre områder i Danmark. Vi skal udnytte vores konkurrencefordel og være first-movers på nye moderne støttefaciliteter til kajakroerne. Velplanlagte støttefaciliteter og information skal tiltrække kajakroere, men også være med til at mindske konflikterne mellem kajakroerne og lokalbefolkningen /naturen. Friluftsliv med havkajak er gennem 90 erne vokset fra at være en aktivitet på høj- og efterskoler, til at være en regulær friluftstrend. Det Sydfynske Øhav har været på forkant af udviklingen via udgivelsen af øhavskort, guidebog, etablering af primitive lejrpladser, kajakhavne og anløbspladser. Området har optimale naturgivne forhold for varieret havkajaksejlads, og denne strategi skal sikre at Det Sydfynske Øhav fortsat er Danmarks bedste havkajakområde. De fleste af øhavets havkajakroere er voksne. De få unge der ror, kommer fortrinsvis fra høj- og efterskolerne i området. Børn og børnefamilier er stort set fraværende. Der er 8 kajakklubber i området, der har havkajak som aktivitet, og kun ganske få professionelle kursusudbydere. Øhavets størrelse taget i betragtning er der kun meget få steder privatpersoner eller turister kan leje havkajakker. For skoler og institutioner står det endnu dårligere til. Der findes pt. ingen udlejning, som ikke er fuldt kommerciel. Det betyder uopnåelige priser for skoler og institutioner. Friluftsrådets grejbanker er eksempler på non-profit grejudlejning, der tilgodeser skoler og institutioner. Der er kun én reel grejbank på Fyn, og den ligger i Odense. Øhavsområdet har omkring 20 primitive kystnære overnatningspladser, hvoraf knap halvdelen er på øerne. Kystnært forstås i denne sammenhæng som under 250 meter fra kysten og med let adgang. Større afstand eller besværlig adgang, eksempelvis via skrænter, udelukker i første omgang havkajakroerne som brugergruppe. Ud af de primitive overnatningspladser har kun 3 shelterfaciliteter. De kystnære campingpladser udgør yderligere 20 potentielle overnatningssteder. Flere brugere har efterspurgt kystnære steder, hvor kajakker kan opbevares, for at undgå den besværlige transport af kajakken, som forudsætter brug af bil. Bedre vilkår for havkajakroerne kræver, at opbevarings-, opholds- og overnatningsfaciliteter kysten rundt udvikles i antal og komfortniveau. Flere steder er der langt imellem overnatningsfaciliteter, og det stiller krav til kryds imellem øerne, hvilket er for udfordrende for nogle brugere. Derfor bør der sikres en bedre dækning af pladser langs kysterne. Svaret er ikke kun at lave nye pladser, men også inklusion af pladser der for nuværende er for langt fra kysten, eller har besværlig adgang, eksempelvis pladserne Ulveholm og Voderup Klint på Ærø. Pladserne kan gøres attraktive ved at brugerne tilbydes lån af kajakvogne, eller der etableres opbevaringsmuligheder for kajakker ved kysten. Pladsernes indretning bør opgraderes. Mange steder findes ingen adgang til vand, ligesom manglen på shelterpladser i øhavet er en stor svaghed. En shelterplads muliggør, at kajakroeren kan tage på tur uden at skulle bruge kajakkens trange lastrum til telt. Flere steder i landet har man af samme årsag etableret et netværk af shelterpladser (Roskilde fjord, Limfjorden). Her står Det Sydfynske øhav svagt. Derfor bør der nu fokuseres på at udvikle et særligt Øhavsshelter. Frem for at importere en svensk sheltertype, som det sker alle andre steder i landet, skal et Øhavsshelter bygge på Øhavets særlige kystkultur. Det kan eksempelvis være udført med inspiration i de gamle garnhuse. Desuden skal shelteret tilføres en række nye funktioner. Det kan være et træfyret tørreanlæg, som muliggør sejlads i dårligt vejr, en solcelledrevet mobiltelefonoplader, udstyr til rensning af vand. Shelterpladsen skal udvikles som multifunktionelle pladser, der tilgodeser andre målgrupper end havkajakroere. Der forestår et udviklingsarbejde, som er klar til igangsætning med støtte fra blandt andet Lokale- og anlægsfonden. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 9

10 De kystnære campingpladser har ikke været særligt anvendte af havkajakroerne. Det skyldes sandsynligvis, at kajakroeren har svært ved at identificere sig med den moderne campist, der i modsætning til kajakroeren ikke nødvendigvis fokuserer på det simple og stille friluftsliv. Der kan givetvis findes en model der vil trække flere kajakroere til campingpladserne. Det kan være indretningen af særlige primitive områder på campingpladsens yderområder. En enkelt campingplads i området har på eget initiativ ytret ønske om dette. Naturturisme I/S vil inddrage de kystnære campingpladser i arbejdet med eksempelvis Øhavssheltret, så de opnår bedst mulig effekt af en øget tilslutning af havkajak i øhavet. Udviklingen af de primitive telt- og shelterpladser skal ikke ses som en konkurrent til de kystnære campingpladser. De er overnatningstilbud til en målgruppe, der i forvejen ikke søger campingpladserne. De primitive telt- og shelterpladser har her en væsentlig funktion, i at mindske potentielle konflikter, der kan opstå ved at nogle udøvere ellers vælger at overnatte på stranden. Disse overnatningsmuligheder tiltrækker traditionelt de hardcore brugere, som gerne vil have primitiv og ugeneret overnatning. Denne gruppe skal vi tilgodese, idet de tiltrækker de almindelige brugere som gerne vil overnatte med flere faciliteter, eksempelvis på campingpladserne. Besøget på de primitive teltog shelterpladser er ofte en aktivitet i sig selv, og pladserne er derfor vigtige som aktivitetspladser for havkajakroere m.fl. En større del af brugerne er 50+, og de efterspørger overnatning af en bedre kvalitet end telt. Det efterspørges også af en privat virksomhed, som på baggrund af deres kajakkurser oplever, at de fleste kunder søger gode overnatningsforhold i egen seng. Derfor bør muligheder som eksempelvis Bed & Breakfast synliggøres. Måske skal de enkelte Bed & Breakfast gøres opmærksom på, at dette marked kræver nogle basale faciliteter stillet til rådighed. Eksempelvis at kajakken kan transporteres let til og fra stranden på kajakvogn, at kajakken kan låses fast mv.. Øhavet egner sig godt til havkajaksejlads i ydersæsonen, men stort set alle faciliteter, såsom vand og toiletfaciliteter på de primitive pladser, og de fleste campingpladser, er lukket ned. Ved at synliggøre muligheder for overnatning udenfor den normale sæson, vil være et godt tilbud til de mere robuste roere, som ser sejlads i koldere vejr som en udfordring. Kajakbrugerne i Øhavet er mange, men er også meget fragmenterede. Flere virksomheder, som laver kurser og sælger udstyr, er under udvikling, blandt andet i Faaborg. I Svendborg findes områdets største veletablerede virksomhed som har forretning ved havnen (Ribers grund). En samling af de forskellige kajakinteresser i centrale kraftcentre vil kunne give en synlighed og dynamik, der vil kunne gavne alle parter. En samling af forskellige kajakklubber, udstyrsforretninger, kursusvirksomheder på havnen i købstæderne, vil sætte både den private virksomhed og den lokale klub i kontakt med flere potentielle kunder/medlemmer. Det vil samtidig kunne fungere som en port ind og ud af øhavet, hvor brugerne kan leje/købe udstyr, kurser eller blot få information om mulighederne for kajakture ud i Øhavet. Centrene skal ligeledes videreføre tanken omkring kajakhavnene, som Naturturisme I/S i flere år har arbejdet med. Altså et sted hvor kajakroeren på tur rundt i Øhavet kan få opbevaret sin kajak mens byen besøges (- og pengene bruges). Opbevaringen af kajakken er en begrænsning for mange, som løses ved kajakhotels -faciliteter i forbindelse med kraftcentrene. I kraftcentrene etableres grejbanker, for at give skoler og institutioner mulighed for at låne/leje en kajak, så maritime aktiviteter bliver en mere naturlig del af skolernes undervisning. Dette er et nationalt udbredt koncept, som dog kun findes et sted på Fyn (Odense). Grejbanken bør om mulig drives af private udlejningsvirksomheder. Udstyret til skoler og institutioner kan udlejes billigt, da dette er indkøbt via fondsmidler. Kystnære campingpladser Kystnære primitive teltpladser Kystnære shelterpladser Mangler overnatningsmulighed Ønske om kajakcentre Stier på de mindre øer Ønske om stier på de mindre øer Side 10 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

11 En oplagt og nyskabende mulighed i forbindelse med etablering af større steder, er etableringen af grejbanker, der også tilgodeser handicappedes særlige udstyrsbehov. Havkajak i øhavsområdet kan med fordel også tilbyde aktiviteter, som gør havkajak i Det Sydfynske Øhav til noget specielt. Eksempelvis geocaching, og gode muligheder for opdagelsesture på øerne. Geocaching kan være med til at formidle områdets særlige natur eller kulturhistoriske værdier, samt ikke mindst motivere og/ eller udfordre brugerne. Geocaching er meget uorganiseret og de forskellige caches etableres og drives af privatpersoner, hvilket også er styrken i konceptet. Naturturisme I/S kan muligvis motivere miljøet til at tænke denne tanke og udvise hensynsfuld adfærd overfor natur og lokalebefolkningens interesser. Det er ikke en indsats som prioriteres. De færreste kajakroere kan ro en hel dag, hvorfor der er en del opholdstid på eksempelvis småøerne. Gode muligheder for at opleve øen er væsentligt for kajakroerne. Der skal derfor være stier rundt på alle beboede øer. Erfaringerne er positive fra Skarø, Drejø, og Lyø som i dag allerede har stier. Målsætning Vi vil styrke vores position som Danmarks førende havkajakområde, ved at Støttefaciliteter > Der eksisterer 4 havkajakcentre omkring Øhavet der fungerer som porte ind og ud af Øhavet. > Der er overnatningsmulighed kysten rundt i hele øhavet, med maksimalt 8km afstand. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter, såsom tørrefaciliteter. > 50% af de primitive overnatningspladser har shelterlignende faciliteter. > Der er nye aktiviteter til havkajakroerne, såsom havkajakgeocaching og stiforløb på øerne. Information > Udvikle friluftsdatabase med oplysninger om udlejning, kurser, faciliteter, køb og natur- og dyrevenlig færdsel. > Bed & Breakfast og andre helårsåbne overnatningstilbud langs kysten er et synligt tilbud til kajakroeren. Handlinger Etablere 4 kraftcentre, et i hver kommune. 1. Centrene skal være det naturlige samlingspunkt for kajakroere, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber og kajakhotel skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller anden større havneby. Det skal motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i havkajakaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejde med kommuner og relevant erhvervsliv, initiativ til at afdække mulige placeringer. Kajakcentrene kan formentlig lægges i forbindelse med projekter, som kajakhavnen i Marstal, det nye søfartsmuseum i Svendborg / Fredriksøen, det kombinerede havnebad og blå støttepunkt på Faaborg havn / Gl. banegårdsbygning og/eller havneudvidelsen i Rudkøbing. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter kysten rundt for dags- og flerdagesture 1. Naturturisme I/S vil skabe nye overnatningspladser på kysten, som drives i privat regi. Dette er afhængigt af lodsejerinteresse. Vi vil primært fokusere på at etablere pladser i de områder, der er illustreret på kortet på modsatte side. I tillæg vil vi afsøge muligheder for at gøre pladser, der ligger længere fra kysten eller har besværlig adgang, attraktive som overnatningspladser for kajakroere. 2. Udvikle tørrefaciliteter, der efterfølgende etableres på alle overnatningspladser. 3. Tilskynde kystnære campingpladser til at skabe særlige områder til dem som ankommer fra havet, og ønsker en simpel, kystnær og uforstyrret overnatning. 4. Udvikle nye shelterfaciliteter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 5. Forbedre mulighederne for kystnær opbevaring af kajakker (kajakhoteller) Kortlægning og synliggørelse af nye overnatningstilbud > Kortlægning og synliggørelse af kystnære Bed & Breakfast steder luksusruten. > Kortlægning og synliggørelse af helårsåbne overnatningsmuligheder vinterruten. Udvikle og etablere nye aktiviteter 1. Etablere stiforløb på Strynø, Bjørnø og Avernakø. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, hensynsfuld færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 11

12

13 Status og potentiale Der indløses årligt ca fisketegn i Danmark. Med Havørred Fyn er der udviklet et stærkt brand som en af Europas bedste kystfiskedestinationer. Alene havørredfiskerne omsætter for mio. kr. årligt på Fyn svarende til arbejdspladser. Lystfiskerne kommer primært uden for sæsonen, og er dermed en attraktiv målgruppe for turismeerhvervet. Øhavet har et stort potentiale til at tiltrække flere internationale turister. Indsatsområde 2 Lystfiskeri Lystfiskeriet er en væsentlig del af den sydfynske turisme udenfor sommersæsonen. Vi har en ideel kyststrækning, og et målrettet arbejde gennem Havørred Fyn har givet området en styrkeposition. Vi skal fortsat være et af Europas bedste områder for havørredfiskeri fra kysten igennem fokus på naturforbedringer og nye støttefaciliteter. Fiskeriet i Det Sydfynske Øhav er en væsentlig del af den lokale kulturhistorie. Der er sket en udvikling fra erhvervsfiskeri til lystfiskeri, som er blevet en markant friluftsaktivitet i området. Projektet Havørred Fyn, har i løbet af 1990 erne og frem til nu tiltrukket mange lystfiskere fra både ind- og udland. Evalueringer har fastslået, at havørredprojektet har bidraget til en forøgelse af lystfiskernes døgnforbrug fra 221 til 381 kr, overnatninger om året på Fyn og øerne, samt en turismeomsætning på cirka mio. kr. årligt - svarende til cirka arbejdspladser. Havørredprojektets succes kan også tilskrives projektets fokus på både naturforbedringer og markedsføring. Naturforbedringen har skabt bedre livsbetingelser for havørreden, men har også givet en stor markedsføringsværdi. Det har adskilt projektet og markedsføringen fra andre lystfiskekampagner i landet. Havørred Fyn er et vigtigt projekt for den sydfynske turisme, som Naturturisme I/S skal understøtte. Havørredfiskeriet giver Øhavet en særlig konkurrencefordel. Der findes også andre typer af fiskeri i Øhavet, som er veludviklede. På Langeland og særligt omkring Spodsbjerg og Bagenkop har man haft en årelang tradition for udlejning af både til fiskeri, og har også et ret veludbygget erhverv mht. salg af fiskegrej. Naturturisme I/S vil med denne strategi fokusere på stangfiskeriet fra kysten. Vi vurderer, at Øhavet her har en særlig stærk profil og et fortsat stort potentiale. Men dette fokus skyldes også, at det er for denne målgruppe, at vi kan lave reelle initiativer, der fremmer denne type af fiskeri. Jollefiskeriet er i høj grad meget selvhjulpne og uafhængige af faciliteter. Eneste nødvendige facilitet er isætningsramper, som i dag ligger forholdsvis spredt og tilgængeligt omkring hele Øhavet. Lystfiskerne (stangfiskerne ved kysten) efterspørger kystnære overnatningspladser med shelterfaciliteter. De fisker ofte i skumringen, og kan have gavn af muligheden for at sove i mørketiden. I forhold til mobiliteten vil lystfiskerne som regel ikke medbringe telt. Udviklingen af lystfiskeriet for andre målgrupper, eksempelvis børnefamilier, forudsætter man kan leje udstyr flere steder, og eventuelt også få instruktion/vejledning. Denne mulighed eksisterer stort set ikke i dag. Der findes dog flere udstyrsforretninger. Naturturisme I/S bør i samarbejde med Havørred Fyn o.a. undersøge muligheden for at samle lystfiskeriet i nogle udvalgte kraftcentre på havnene, hvor der skabes et miljø for lystfiskere, primært i form af kurser, grej mv. Dette kunne eksempelvis være på Rudkøbing havn, Svendborg eller Faaborg Havn. På Ærø foregår ligeledes projekter omkring Ærøskøbing og Søby havn, som kunne understøtte dette arbejde. Fiskeri fra kajak er en ny trend, som øhavet er ret ideelt til. Derfor bør der også etableres udlejning af særlige fiskekajakker forskellige steder. Dette skal sammentænkes som en del af kraftcentrene. Lystfiskeri fra havnene er mange steder ved at forsvinde. Der bør etableres en bynær fiskeplads i tilknytning til havnens kraftcenter for lystfiskeri. Fiskepladsen laves med undervandskig ud til havet, og ovenover er en bro ud i havet. Man kan således se fisken bide på krogen!. Ideelt set etableres denne plads ved strømrenden ud til Svendborg Sund på Frederiksøen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 13

14 Målsætning Vi vil tilbyde Danmarks bedste forhold for fiskeri fra kysten, ved at: Støttefaciliteter > Der eksisterer et kraftcenter for lystfiskeri. Her mødes lystfiskere, og kraftcentret fungerer som indgangsport. > Der er overnatningsmulighed med shelterfacilitet kysten rundt i hele øhavet. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter til lystfiskeren - eksempelvis grillplads. > En bynær fiskeplads med undervandskig sætter fokus på fiskeriet. Om muligt etableres den i tilknytning til et kraftcenter. Information > En friluftsdatabase med oplysninger om spots, fredningsbælter, hensynsfuld færdsel, udlejning og køb. Handlinger Etablere 1 kraftcenter for lystfiskeri 1. Centeret skal være det naturlige samlingspunkt for lystfiskeren, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller støre havneby. Det skal også motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i lystfiskeaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejder med kommuner, relevant erhvervsliv initiativ til afdække mulige placeringer. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter for kystfiskeri i hele øhavet 1. Udvikle Øhavsshelter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 2. Etablere bynær fiskeplads i samarbejde med interesserede kommuner. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Havørredspots Nye mulige udlejningssteder af fiskekajakker Side 14 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

15

16

17 Status og potentiale Havnene i de fire sydfynske kommuner har hvert år cirka bådovernatninger, svarende til 20 % af det samlede antal i Danmark. Indsatsområde 3 Lystsejlads Trods faldende overnatningstal og interesse for sejlads er potentialet stort og vigtigt for Sydfyn. Dette skyldes primært et kraftigt voksende marked i Nordtyskland med nye store havneudvidelser. Øhavet er synonymt med lystsejlads. 20 % af alle landets havneovernatninger forgår i Øhavet. Nogle former for lystsejlads kan fremmes igennem særlige faciliteter, men langt de fleste er relativt selvhjulpne og kan ikke styrkes via en indsats fra det offentlige (udover havnefaciliteter). Lystsejlads er dog medtaget som indsatsområde på grund af dens vigtighed, men også fordi lystsejlads i visse tilfælde kan have en negativ virkning på naturen eller andre brugere, og på den baggrund kræve handling. Lystsejlads er sejlads for fornøjelsens skyld, og rummer således sejlads med forskellige typer af fartøjer, lige fra kølbåde til vandscootere. Der er en lang tradition for lystsejlads i Det Sydfynske Øhav, og området har høj status blandt både nationale og internationale lystsejlere. Nettet af havne er relativt veludbygget, og flere steder er der lagt officielle opankringsbøjer ud. Desuden skaber Øhavets krumodder (ex. v. Lyø) perfekte forhold for opankring, hvorfor man ved færdsel rundt i øhavet ser mange ligger for anker der. Visse steder opleves, at lystsejlere, der ligger for anker, benytter sårbare fugleområder på land som opholdsareal. For at afhjælpe denne konflikt er der brug for at etablere gode støttepunkter på land ved opankringspladserne. Gode grill- og siddemuligheder kan formentlig lokke nogle lystsejlere til at benytte disse pladser, da der normalt ikke kan grilles ombord på båden. Målet er at lystsejlerne bruger havnene. Støttepunkterne ved opankringspladserne er derfor ikke ment til at skulle trække gæster fra havnene og ud til opankringspladserne. De skal ses som et adfærdsregulerende initiativ i forhold til at beskytte de nærliggende sårbare fugleområder. Der er en ret begrænset udlejning af lystfartøjer i området, og det er fortrinsvis mindre motorjoller eller større sejlbåde der udlejes. Øhavet har et stort potentiale som familiesejladsområde, idet farvandet er beskyttet og afstanden i mellem havnene kort. Skal der tiltrækkes flere børnefamilier skal der udvikles et bredere maritimt aktivitetstilbud i forbindelse med havnene, så som snorkelbaner, udlejning af våddragter, sit-on-top kajakker m.m. Folk uden egen båd er begrænset af manglende muligheder for at leje fartøjer med tilhørende instruktion. Øhavets Smakkecenter er umiddelbart det eneste sted, hvor det er muligt, men kun i smakkejoller. Det samme gør sig gældende for områdets skoler og institutioner. Muligheden for at komme på havet for folk uden egen båd bør styrkes. Det skal ske i form af flere udlejningssteder af simple jolletyper og instruktion i øhavet, f.eks. ved de kystnære campingpladser, købstadshavnene mv.. Eventuelt kombineret med en maritim grejbank, hvor skoler og institutioner kan leje både. En brugergruppe som er voksende og rummer et stort konfliktpotentiale i forhold til både natur og andre brugere, er speedbåde, jetski- og vandscootersejlerne. Den 27. januar 2012 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der regulerer sejladsen med vandscooter og jetski. Bekendtgørelsen gør det generelt lettere at anvende vandscootere og jetski i de danske farvande, men samtidig indskærper den et forbud imod sejlads med disse fartøjer i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder. Ligeledes indskærpes det at anvendelsen af disse fartøjer skal foregå minimum 300 meter fra land. Sejlads til og fra land skal foregå vinkelret på kystlinjen eller i forbindelse med markerede sejlløb til og fra havne. Hastigheden må maksimalt være 5 knob indenfor denne 300 meter zone. Lokale politivedtægter kan fastsætte andre grænser for hastighed og færdsel. Forbuddet imod sejlads med vandscootere og jetski i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder betyder, at jetski og vandscootere forbydes i de mest sårbare områder i Det Sydfynske Øhav. I den anledning er det værd at bemærke at sejlads med vandscooter og jetski er forbudt i store dele af Svendborg Sund, grundet områdets status af vildtreservat. Området afgrænses imod vest af Skovsbo Strand, imod øst af Thurødæmningen og imod syd af Slotshage. For fartøjer der er markedsført og ibrugtaget 14. januar 2005 eller senere gælder det, at de skal være CE godkendte. Det udelukker en del af de nyere jetski, som ikke er CE godkendte, til gengæld kan fartøjer markedsført og ibrugtaget før 14. januar 2005 anvendes uden krav om CE godkendelse, og dermed krav om støj- og udstødningsemission. Disse fartøjer må imidlertid ikke overdrages eller videresælges uden at leve op til de nuværende krav om CE godkendelse. Den største udfordring i forhold til vandscooter- og jetskisejlads er, at få informeret om gældende regler, herunder sejladsforbuddet i naturbeskyttelsesområderne. Det kan være en udfordring, da brugerne ikke i samme grad som øvrige sejlende er afhængige af kortmateriale. Naturturisme I/S vil understøtte formidlingen af de nye regler til vandscooter- og jetskisejlere, ved at synliggøre dem i relevante materialer. I tillæg til regelsættet bør brugerne oplyses om god skik og opførsel i forbindelse med generel natur- og dyrevenlig færdsel, og i forhold til at minimere generne for andre udøvere. Tre steder i Danmark har man reserveret arealer til jetskisejlads, i Esbjerg, København og Grenaa. Den model kan være værd at kopiere til øhavsområdet, med henblik på at løse de konflikter der har været i området. Etablering af et jetskiområde med udlagte bøjer vil kunne tiltrække en del af de udøvere, der sejler andre steder i øhavet. Placering i selve øhavet er umiddelbart uforeneligt med øhavets forskellige interesser, og kræver mere robuste farvande. En mulighed er ved kysten ud til Storebælt. Eksempelvis ved Spodsbjerg, hvor der i forvejen er megen maritim aktivitet af både industriel og rekreativ karakter. Flere steder i Øhavet anvendes meget store gummibåde med meget store påhængsmotorer til teambuildingsaktiviteter. Aktiviteten går ud på at sejle rundt med endog meget høj fart, hvilket er problematisk i forhold til fuglelivet og øhavets øvrige brugere. Disse fartøjer samt traditionelle speedbåde er ikke underlagt samme restriktioner som vandscootere og jetski i forhold til færdsel i internationale naturbeskyttelsesområder. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 17

18 Målsætning Vi vil udvikle og forbedre forhold og mulighederne for lystsejlere og lystsejlads i øhavet, ved at: Støttefaciliteter > Der findes gode grill-opholdspladser i forbindelse med de attraktive opankringspladser. > Der er flere muligheder for at leje sejljoller, mindre kølbåde og vandsportsgrej. > En maritim grejbank låner både ud til skoler og institutioner. > Der i alle væsentlige havne er maritime aktiviteter til børn. > Der er en populær jetskibane til fordel for jetskisejlere og de andre interesser i Øhavet. Information > En friluftsdatabase har oplysninger om faciliteter, aktiviteter, natur- og dyrevenlig færdsel og udlejning. Handlinger Etablere støttefaciliteter ved kysten 1. Ved etableringen af kraftcentre i havnene undersøges muligheden for at inkludere jolleudlejning i forhold til relevante virksomheder. 2. Finde egnet sted til en maritimgrejbank. 3. Udvikle koncepter og efterfølgende motivere havnene til at etablere maritime aktiviteter til børn. Etablere støttefaciliteter i forbindelse med udvalgte opankringspladser 1. Etablere opholdspladser i nær tilknytning til opankringspladser. 2. Opsætte informationstavler med særlig fokus på info om natur- og dyrevenlig færdsel. Zonering af jetskisejlads 1. Tage kontakt til Langeland Kommune for at undersøge muligheder for etablering af en jetskibane ved Langelands østkyst. I den forbindelse inddrages også lokale brugere af jetski. 2. Om nødvendigt og hvis muligt at etablere en jetskibane med parkerings og isætningsfaciliteter. Etablere kontakt og dialog med vandscooterforhandlere 1. Udvikle informations- og kortmateriale vedrørende natur- og dyrevenlig vandscootersejlads i Det Sydfynske Øhav. Udvikling og etablering af friluftsdatabasen 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig sejlads. 2. Udvikling af mobilapplikation i samspil med friluftsdatabasen. Mulig placering af jetski bane Mulige nye udlejningssteder Etablering af opholdspladser ved opankringssteder Side 18 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

19

20