Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9 Friluftsstrategi for det sydfynske øhav Naturturisme I/S - ejet af Svendborg, Faaborg Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune

10 riluftsstrat or det ydfynske

11 Indhold egi Et særligt potentiale 5 En strategi der ikke står alene 5 Hvordan er strategien lavet 6 Naturen i centrum 6 Overordnet zonering 7 Beskyttelse og benyttelse 7 Vision og indsatsområder 7 Indsatsområde 1: Havkajak 8 Indsatsområde 2: Lystfiskeri 12 Indsatsområde 3: Lystsejlads 16 Indsatsområde 4: Undervandsaktiviteter 20 Indsatsområde 5: Surfing 24 Indsatsområde 6: Ved kysten - naturnydere 28 Fokusområder 33 Information 34 Aktivitetssteder 34 Blå Støttepunkter 35 Adgang 35 De næste skridt handlinger Økonomi 38 Litteraturliste 38 Udgiver Naturturisme I/S Design Berens Bureau

12

13 Et særligt potentiale Øhavets natur og kulturarv er af international værdi. Store lavvandede områder, småøer og en varieret kystlinie skaber et landskab, som de fleste mennesker finder smukt og indbydende. Samlet giver det uden tvivl Danmarks bedste ramme for et varieret maritimt friluftsliv. Både for turisten og den lokale beboer er friluftsliv vigtigt. Det er veldokumenteret, at gode friluftsmuligheder flytter både turister og tilflyttere. Med denne strategi ønsker Naturturisme I/S at styrke friluftslivets muligheder i selve øhavet altså det friluftsliv som knytter sig til vandet. Vi vil fokusere på 6 forskellige former for friluftsliv, hvor området har særlige styrker. Vi ønsker med denne strategi også at fokusere på det moderne friluftsliv, som kan tiltrække unge, herunder yngre voksne. Vi griber nogle af tidens tendenser inden for friluftslivsaktiviteter, som er under vækst, selvom de endnu kun er for de få og mere hardcore udøvere. Akkurat som lokale ildsjæle for 10 år siden lavede planer for udvikling af havkajak i Øhavet. Dengang var sporten for de få. Gennem en målrettet indsats med udvikling af anløbspladser, overnatning, guidebog og kort, kajakhavne mv., blev Det Sydfynske Øhav first-movers i Danmark. Nu er aktiviteten for den brede befolkning og en del af Øhavets identitet, der tiltrækker både danskere og udlændinge. En tilsvarende historie kan fortælles om havørredfiskeri på Fyn og øerne. Tidens nye moderne former for friluftsliv, som eksempelvis undervandsjagt, kitesurfing og dykning, vil denne strategi gøre til nye fyrtårne i Øhavets friluftsliv. Strategien har fortsat et stærkt fokus på havkajak og lystfiskeri som centrale friluftsområder. Her har Øhavet en klar styrkeposition, som skal bevares og fremmes. udnyttes optimalt, kræver det attraktive undervandsmiljøer at dykke på, herunder klart vand. En udvikling af friluftslivet drejer sig således ikke kun om at sikre adgang, faciliteter mv.. Men også at sikre og udvikle områdets natur og dermed en fortsat investering i naturforbedringer og naturbeskyttelse. Dette er også tankegangen bag eksempelvis Havørred Fyn. Her laves en tosidet indsats. Der skabes bedre forhold for havørreden igennem vandløbsrestaureringer, samtidig med ørredfiskeriet markedsføres og der laves støttefaciliteter for fiskeren. Naturforbedringerne bruges også med stor fordel i selve markedsføringen. Tilsvarende har Naturturisme I/S arbejdet med havkajak, mens der samtidigt er lavet forbedringer for de ynglende kystfugle. Naturturisme I/S har lavet to undersøgelser af fuglelivet i Øhavet, og udpeget sårbare fugleområder. Naturturisme I/S tog i 2005 initiativ til oprettelse af ynglefuglereservater og henstillingsområder (skiltede områder hvor folk opfordres til ikke at færdes i yngletiden). En fortsat udvikling af Øhavets friluftsliv til gavn for turisme og bosætning kræver derfor, at der også investeres i at sikre og forbedre havmiljøet i Det Sydfynske Øhav. Det kan eksempelvis være gennem naturgenopretning, naturpleje, etablering af vådområder, der mindsker kvælstofudledning, genetablering af stenrev mv. Det er en stor udfordring at sikre, at de nye aktiviteter ikke sker på bekostning af Øhavets naturinteresser. Det skal ske gennem en stram planlægning, således at friluftslivet ikke belaster den særlige natur i Det Sydfynske Øhav. Strategien fokuserer på at udvikle den ikke-motoriserede brug af Øhavet. Naturturisme I/S ønsker ikke at fremme udviklingen af hurtiggående motoriseret færdsel i Øhavet. Det er ikke foreneligt med øhavets natur eller med øhavets øvrige brugere. Udviklingen af oplevelseserhverv baseret på hurtiggående motorbåde er en kortsigtet vej. Øhavets styrkeposition ligger i at tiltrække brugere, som kommer pga. områdets unikke natur. En strategi der ikke står alene Denne strategi fokuserer på at udvikle muligheder for at udøve friluftsliv, eksempelvis om de nødvendige fysiske faciliteter er til stede. Overordnet er det ikke nok kun at fokusere på muligheden for at udøve aktiviteten. Aktiviteten udøves oftest også med et formål om at få særlige naturoplevelser, hvad enten det er i kajakken eller under vandet. Herved adskiller friluftslivet sig fra eksempelvis baneaktiviteter. Det centrale for friluftslivet i Øhavet er derfor naturen. Uden en rig natur er der ikke en attraktiv ramme for friluftslivet. Skal eksempelvis områdets store potentiale for at tiltrække dykkere Denne strategi har ikke fokus på at sikre kvaliteten af naturen i øhavet. Dette skal løftes parallelt igennem andet arbejde. Flere kommuner arbejder på at lave en naturplan, og staten udarbejder Natura 2000-planer. Naturturisme I/S vil i overensstemmelse med de lokale planer arbejde på at igangsætte og understøtte initiativer, der kan fremme naturen i Øhavet, eksempelvis muligheden for at etablere stenrev. De kommende Natura2000-planer for Øhavet forventes at medføre en større undersøgelse af fuglelivet i øhavet. Det vil give ny viden om friluftslivets påvirkning. Denne viden skal indgå i strategiens videre arbejde og kan medføre at, der bør oprettes nye ynglefuglereservater, hvilket Naturturisme I/S betragter som nødvendigt for udvikling af et moderne friluftsliv. En anden vigtig del af friluftslivet er formidlingen af områdets natur og kulturarv. Det kan være igennem guidebøger ol.. Hvordan denne formidling foregår mest hensigtsmæssigt, er ikke behandlet i denne strategi. Det indgår i en særskilt formidlingsstrategi, som Naturturisme I/S er i gang med at lave for Det Sydfynske Øhav. En optimal udvikling af områdets friluftsliv kræver således fokus på muligheden for at udøve selve aktiviteten (denne friluftsstrategi), formidling af natur og kultur (kommende formidlingsstrategi) og en natur, der giver kvalitetsoplevelser (realisering af Natura2000-planer mv.). Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 5

14 Hvordan er strategien lavet Strategien er et arbejdsredskab for Naturturisme I/S til at udvikle friluftslivet i Øhavet. Realiseringen af strategien vil i de fleste tilfælde kræve en myndighedstilladelse og dermed særskilt behandling i den pågældende kommune. Strategien er blevet til i et krydsfelt imellem ny og eksisterende viden. Den nye viden er fremkommet på baggrund af samtaler og interviews med repræsentanter for øhavets friluftsforeninger, friluftsbrugere, friluftserhverv, centrale maritime idrætsforbund, samt embedsfolk fra kommuner og stat. Den eksisterende viden udgøres af intern friluftsfaglig viden, lokale strategiske tiltag, rapporter og forskningslitteratur - eksempelvis Faaborg-Midtfyns friluftsstrategi, nationalparkplanen, Fyns Amts friluftspolitik, naturfaglige rapporter, samt forskningsresultater indenfor friluftstendenser, brugermønster og friluftslivets effekter på naturen. Denne strategi har ikke et strengt målgruppefokus på turister eller lokalbefolkningen. Begge målgrupper efterspørger mange af de samme faciliteter og muligheder. Største forskel er måden hvorpå mulighederne formidles. Strategien har heller ikke et særligt fokus på særlige befolkningsgrupper. Handicappede er eksempelvis en vigtig gruppe at give flere muligheder for friluftsliv. Gruppen efterspørger dog mange af de samme faciliteter, men kræver blot en særlig indretning. Dette arbejde ligger i realiseringen af strategiens handlinger, så der også etableres støttefaciliteter egnet for handicappede. Naturen i centrum Vi har i strategiarbejdet haft særligt fokus på at sikre en udvikling af friluftslivet, der i videst muligt omfang tilgodeser naturen. De mange Natura 2000 områder vidner om særlige kvaliteter, men også nogle udfordringer i forhold til udøvelse af friluftsliv i området. Lovgivningen er klar: Udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne må ikke påvirkes negativt. Forskningen i friluftslivets effekter på naturen viser, at friluftsliv kan være særligt problematisk overfor ynglende kystfugle og rastende vandfugle. Hurtigtgående og motoriseret færdsel forstyrrer, men det gør rolige aktiviteter som havkajak også, idet havkajakroerne, ligesom fuglene, søger de samme lavvandede og beskyttede områder. Disse områder har ellers været utilgængelige for almindelige både. (Tind & Agger 2003). Kitesurfing har i de seneste år været genstand for megen debat i forhold til dragernes (kiten) forstyrrende effekt på fuglene. Der er imidlertid ikke fundet studier, der entydigt viser, om kitesurfing forstyrrer de ynglende kystfugle. Vi antager det som meget sandsynligt, at kitens uforudsigelige flugt på himlen, der minder om en rovfugl, har en forstyrrende effekt på fuglene. Det kan eksempelvis få ynglende terner på vingerne, som dermed efterlader deres æg sårbare overfor kulde/varme og rovdyr. Ternerne er en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000-områderne i Øhavet. Da spørgsmålet er uafklaret, vælger vi forsigtighedsprincippet, og betragter dermed kitesurfing som en væsentlig forstyrrende aktivitet i forhold til ynglende og rastende fugle. Overordnet zonering For at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse, indfører denne strategi en opdeling af øhavet i forhold til naturens sårbarhed. Vi har udpeget Særlige følsomme friluftsområder, som fremgår af kortet på modstående side. Områderne dækker EF Fuglebeskyttelsesområde nr.71 og 72 samt habitatnaturtypen grå/grøn klit. Disse er medtaget fordi særligt fuglene kan være sårbare overfor friluftsaktiviteter, og fordi habitatnaturtypen grå/grøn klit er særligt sårbar overfor færdsel. Flere andre områder i Det Sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000 områder. De er ikke medtaget som særligt følsomme friluftsområder, da strategiens prioriterede friluftsaktiviteter ikke vil forringe udpegningsgrundlaget i disse områder. Særlige følsomme friluftsområder Yngleområder Områder med særlige udfordringer Områder med rastende vandfugle Side 6 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

15 Som hovedregel vil Naturturisme I/S ikke igangsætte handlinger i de særligt følsomme friluftsområder, der kan føre til en forøgelse af hurtiggående aktiviteter, så som kite- og windsurfing. Kortet på den følgende side viser dog to områder i det særligt følsomme friluftsområde, hvor der kan blive tale om at fravige fra hovedreglen. Det er området ved Hesselbjerg Strand og området lige nord for Bagenkop havn. Områder der er meget anvendte til bølgesejlads. Vi mener, det er sandsynligt, at der kan findes en løsning med en begrænset og reguleret tilladelse til bølgesurfing, der samtidig kan være til fordel for naturen idet færdslen i området herved kanaliseres og styres. Udviklingen af eksempelvis havkajaksejlads kan godt foregå i de følsomme områder under særlig hensyn til naturen, eksempelvis ved at udpege overnatningspladser, som kanaliserer færdslen hen til mindre sårbare områder. I de særligt følsomme friluftsområder vil Naturturisme I/S især være opmærksom på at modvirke eventuelle negative påvirkninger fra friluftslivet. Det kan også være gennem oprettelsen af nye ynglefuglereservater, såfremt nye undersøgelser viser behov herfor. Udenfor de særligt følsomme friluftsområder kan aktiviteter, som eksempelvis kitesurfing, udvikles. Men generelt må der ikke ske handlinger, herunder kitesurfing, etablering af overnatningspladser mv., i nærheden af de sårbare yngleområder. Området ved Helnæsdæmningen og Svelmø er markeret som områder med særlige udfordringer, idet de både indeholder ynglefugleområder og samtidig er nogle af landets bedste og mest anvendte kitesurfingområder. Det er områder, hvor der i dag er en konflikt mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse. Helnæsdæmningen ligger uden for de 4 kommuners areal, hvorfor Naturturisme I/S kontakter Assens Kommune med henblik på et samarbejde om at løse denne konflikt. Omkring Svelmø er Faaborg-Midtfyn Kommune i dialog med kitesurferne og lodsejer. Naturturisme I/S vil indgå i et samarbejde med kommunen og områdets interessenter om at finde en holdbar løsning på anvendelsen af området. Beskyttelse og benyttelse Denne strategi forholder sig aktivt til at minimere friluftslivets belastning af de væsentlige naturværdier i øhavet. Den indfører blandt andet en zonering af Øhavet, har et særligt fokus på anlæg og færdsel ved de følsomme ynglefuglelokaliteter, tager et forsigtighedsprincip i forhold til kitesurfing, og vil om nødvendigt støtte etableringen af ynglefuglereservater mv.. Hertil kommer strategiens målsætninger om at sikre en formidling af natur- og dyrevenlig færdsel tilpasset de enkelte friluftsaktiviteter. Friluftslivet fylder meget i Øhavet i dag og vil løbende udvikle sig med nye trends mv. Strategien sigter både mod nuværende og nye brugere af øhavet. Strategiens initiativer vil således også regulere det nuværende friluftsliv og herved kunne mindske dets negative indvirkning på naturen. Igennem oplysning og gode støttefaciliteter sikres en reguleret færdsel og brug af Øhavet. En vigtig del af realiseringen af strategiens handlinger er dog også, at der sker en nærmere vurdering af de enkelte anlæg og aktiviteter før de løbende igangsættes. Dette vil blive foretaget af Naturturisme I/S som et led i detailplanlægningen, men er desuden også en lovpligtig del af kommunernes efterfølgende myndighedsbehandling af de enkelte anlægsprojekter. Vision Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste maritime friluftsområde. Øhavet er kendt i hele Danmark, men også i vores vigtige nærmarkeder Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Vision og indsatsområder Det Sydfynske Øhav har potentialet til at blive Danmarks bedste område for maritimt friluftsliv. De geografiske forhold er optimale for et sikkert og varieret friluftsliv. Og øhavets natur og kulturhistoriske værdier kan gøre friluftsoplevelserne helt unikke. Øhavets særlige karakter, med mange beskyttede kyststrækninger, gør det velegnet til aktiviteter i de kolde måneder. Det er derfor muligt at gøre op med myten om, at maritimt friluftsliv kræver varmt og godt vejr. Friluftsstrategien har således også fokus på udvikling af friluftsliv i ydersæsonen. Naturturisme har særligt fokus på 6 forskellige typer af friluftsliv (indsatsområder). For hver type af friluftsliv opstilles en målsætning og en række handlinger, der samlet bidrager til virkeliggørelsen af visionen. Indsatsområderne er valgt ud fra en vurdering af områdets nuværende styrkepositioner sammenholdt med en vurdering af fremtidens trends indenfor friluftslivet. De 6 indsatsområder har forskellige potentialer og volumen. Kajaksejlads har eksempelvis en bred brugergruppe (køn, alder), mens surfing appellerer til en væsentligt smallere brugergrupper. Dette er nærmere beskrevet under hvert indsatsområde. I valget af indsatsområder indgår også en vurdering af, hvilke friluftsformer som strategien med fordel kan medvirke til at adfærdsregulere. Handlingerne omkring surfing og jetski skal ses i denne sammenhæng. De er blandt andet medtaget for at bidrage til en adfærdsregulering af disse nuværende aktiviteter i øhavet. Dette afspejler et ønske om at fremme eksempelvis surfaktiviteter i områder, der kan tåle det. INDSATSOMRÅDER 1. Havkajak 2. Lystfiskeri 3. Lystsejlads 4. Undervandsaktiviteter 5. Surfing 6. Ved kysten - naturnydere Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 7

16

17 Status og potentiale På landsplan oplever klubberne en årlig medlemstilgang på 4-5%. Havkajak har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være for de få hardcore hen imod en større bredde. Flere kajakvirksomheder er opstået omkring Øhavet. En del tysker og hollændere kommer til Øhavet med det formål at ro kajak. Indsatsområde 1 Havkajak Øhavet er utvivlsomt Danmarks bedste farvand for kajak. Med et fortsat voksende marked giver det et stort potentiale for at tiltrække endnu flere kajakroere. Det Sydfynske Øhav er Danmarks bedste område til havkajaksejlads. En målrettet indsats gennem de seneste 10 år har skabt bedre forhold for kajakroerne. Det har tiltrukket nationale såvel som internationale kajakroere. Vi skal fortsat være Danmarks foretrukne kajakområde, trods større konkurrence fra andre områder i Danmark. Vi skal udnytte vores konkurrencefordel og være first-movers på nye moderne støttefaciliteter til kajakroerne. Velplanlagte støttefaciliteter og information skal tiltrække kajakroere, men også være med til at mindske konflikterne mellem kajakroerne og lokalbefolkningen /naturen. Friluftsliv med havkajak er gennem 90 erne vokset fra at være en aktivitet på høj- og efterskoler, til at være en regulær friluftstrend. Det Sydfynske Øhav har været på forkant af udviklingen via udgivelsen af øhavskort, guidebog, etablering af primitive lejrpladser, kajakhavne og anløbspladser. Området har optimale naturgivne forhold for varieret havkajaksejlads, og denne strategi skal sikre at Det Sydfynske Øhav fortsat er Danmarks bedste havkajakområde. De fleste af øhavets havkajakroere er voksne. De få unge der ror, kommer fortrinsvis fra høj- og efterskolerne i området. Børn og børnefamilier er stort set fraværende. Der er 8 kajakklubber i området, der har havkajak som aktivitet, og kun ganske få professionelle kursusudbydere. Øhavets størrelse taget i betragtning er der kun meget få steder privatpersoner eller turister kan leje havkajakker. For skoler og institutioner står det endnu dårligere til. Der findes pt. ingen udlejning, som ikke er fuldt kommerciel. Det betyder uopnåelige priser for skoler og institutioner. Friluftsrådets grejbanker er eksempler på non-profit grejudlejning, der tilgodeser skoler og institutioner. Der er kun én reel grejbank på Fyn, og den ligger i Odense. Øhavsområdet har omkring 20 primitive kystnære overnatningspladser, hvoraf knap halvdelen er på øerne. Kystnært forstås i denne sammenhæng som under 250 meter fra kysten og med let adgang. Større afstand eller besværlig adgang, eksempelvis via skrænter, udelukker i første omgang havkajakroerne som brugergruppe. Ud af de primitive overnatningspladser har kun 3 shelterfaciliteter. De kystnære campingpladser udgør yderligere 20 potentielle overnatningssteder. Flere brugere har efterspurgt kystnære steder, hvor kajakker kan opbevares, for at undgå den besværlige transport af kajakken, som forudsætter brug af bil. Bedre vilkår for havkajakroerne kræver, at opbevarings-, opholds- og overnatningsfaciliteter kysten rundt udvikles i antal og komfortniveau. Flere steder er der langt imellem overnatningsfaciliteter, og det stiller krav til kryds imellem øerne, hvilket er for udfordrende for nogle brugere. Derfor bør der sikres en bedre dækning af pladser langs kysterne. Svaret er ikke kun at lave nye pladser, men også inklusion af pladser der for nuværende er for langt fra kysten, eller har besværlig adgang, eksempelvis pladserne Ulveholm og Voderup Klint på Ærø. Pladserne kan gøres attraktive ved at brugerne tilbydes lån af kajakvogne, eller der etableres opbevaringsmuligheder for kajakker ved kysten. Pladsernes indretning bør opgraderes. Mange steder findes ingen adgang til vand, ligesom manglen på shelterpladser i øhavet er en stor svaghed. En shelterplads muliggør, at kajakroeren kan tage på tur uden at skulle bruge kajakkens trange lastrum til telt. Flere steder i landet har man af samme årsag etableret et netværk af shelterpladser (Roskilde fjord, Limfjorden). Her står Det Sydfynske øhav svagt. Derfor bør der nu fokuseres på at udvikle et særligt Øhavsshelter. Frem for at importere en svensk sheltertype, som det sker alle andre steder i landet, skal et Øhavsshelter bygge på Øhavets særlige kystkultur. Det kan eksempelvis være udført med inspiration i de gamle garnhuse. Desuden skal shelteret tilføres en række nye funktioner. Det kan være et træfyret tørreanlæg, som muliggør sejlads i dårligt vejr, en solcelledrevet mobiltelefonoplader, udstyr til rensning af vand. Shelterpladsen skal udvikles som multifunktionelle pladser, der tilgodeser andre målgrupper end havkajakroere. Der forestår et udviklingsarbejde, som er klar til igangsætning med støtte fra blandt andet Lokale- og anlægsfonden. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 9

18 De kystnære campingpladser har ikke været særligt anvendte af havkajakroerne. Det skyldes sandsynligvis, at kajakroeren har svært ved at identificere sig med den moderne campist, der i modsætning til kajakroeren ikke nødvendigvis fokuserer på det simple og stille friluftsliv. Der kan givetvis findes en model der vil trække flere kajakroere til campingpladserne. Det kan være indretningen af særlige primitive områder på campingpladsens yderområder. En enkelt campingplads i området har på eget initiativ ytret ønske om dette. Naturturisme I/S vil inddrage de kystnære campingpladser i arbejdet med eksempelvis Øhavssheltret, så de opnår bedst mulig effekt af en øget tilslutning af havkajak i øhavet. Udviklingen af de primitive telt- og shelterpladser skal ikke ses som en konkurrent til de kystnære campingpladser. De er overnatningstilbud til en målgruppe, der i forvejen ikke søger campingpladserne. De primitive telt- og shelterpladser har her en væsentlig funktion, i at mindske potentielle konflikter, der kan opstå ved at nogle udøvere ellers vælger at overnatte på stranden. Disse overnatningsmuligheder tiltrækker traditionelt de hardcore brugere, som gerne vil have primitiv og ugeneret overnatning. Denne gruppe skal vi tilgodese, idet de tiltrækker de almindelige brugere som gerne vil overnatte med flere faciliteter, eksempelvis på campingpladserne. Besøget på de primitive teltog shelterpladser er ofte en aktivitet i sig selv, og pladserne er derfor vigtige som aktivitetspladser for havkajakroere m.fl. En større del af brugerne er 50+, og de efterspørger overnatning af en bedre kvalitet end telt. Det efterspørges også af en privat virksomhed, som på baggrund af deres kajakkurser oplever, at de fleste kunder søger gode overnatningsforhold i egen seng. Derfor bør muligheder som eksempelvis Bed & Breakfast synliggøres. Måske skal de enkelte Bed & Breakfast gøres opmærksom på, at dette marked kræver nogle basale faciliteter stillet til rådighed. Eksempelvis at kajakken kan transporteres let til og fra stranden på kajakvogn, at kajakken kan låses fast mv.. Øhavet egner sig godt til havkajaksejlads i ydersæsonen, men stort set alle faciliteter, såsom vand og toiletfaciliteter på de primitive pladser, og de fleste campingpladser, er lukket ned. Ved at synliggøre muligheder for overnatning udenfor den normale sæson, vil være et godt tilbud til de mere robuste roere, som ser sejlads i koldere vejr som en udfordring. Kajakbrugerne i Øhavet er mange, men er også meget fragmenterede. Flere virksomheder, som laver kurser og sælger udstyr, er under udvikling, blandt andet i Faaborg. I Svendborg findes områdets største veletablerede virksomhed som har forretning ved havnen (Ribers grund). En samling af de forskellige kajakinteresser i centrale kraftcentre vil kunne give en synlighed og dynamik, der vil kunne gavne alle parter. En samling af forskellige kajakklubber, udstyrsforretninger, kursusvirksomheder på havnen i købstæderne, vil sætte både den private virksomhed og den lokale klub i kontakt med flere potentielle kunder/medlemmer. Det vil samtidig kunne fungere som en port ind og ud af øhavet, hvor brugerne kan leje/købe udstyr, kurser eller blot få information om mulighederne for kajakture ud i Øhavet. Centrene skal ligeledes videreføre tanken omkring kajakhavnene, som Naturturisme I/S i flere år har arbejdet med. Altså et sted hvor kajakroeren på tur rundt i Øhavet kan få opbevaret sin kajak mens byen besøges (- og pengene bruges). Opbevaringen af kajakken er en begrænsning for mange, som løses ved kajakhotels -faciliteter i forbindelse med kraftcentrene. I kraftcentrene etableres grejbanker, for at give skoler og institutioner mulighed for at låne/leje en kajak, så maritime aktiviteter bliver en mere naturlig del af skolernes undervisning. Dette er et nationalt udbredt koncept, som dog kun findes et sted på Fyn (Odense). Grejbanken bør om mulig drives af private udlejningsvirksomheder. Udstyret til skoler og institutioner kan udlejes billigt, da dette er indkøbt via fondsmidler. Kystnære campingpladser Kystnære primitive teltpladser Kystnære shelterpladser Mangler overnatningsmulighed Ønske om kajakcentre Stier på de mindre øer Ønske om stier på de mindre øer Side 10 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

19 En oplagt og nyskabende mulighed i forbindelse med etablering af større steder, er etableringen af grejbanker, der også tilgodeser handicappedes særlige udstyrsbehov. Havkajak i øhavsområdet kan med fordel også tilbyde aktiviteter, som gør havkajak i Det Sydfynske Øhav til noget specielt. Eksempelvis geocaching, og gode muligheder for opdagelsesture på øerne. Geocaching kan være med til at formidle områdets særlige natur eller kulturhistoriske værdier, samt ikke mindst motivere og/ eller udfordre brugerne. Geocaching er meget uorganiseret og de forskellige caches etableres og drives af privatpersoner, hvilket også er styrken i konceptet. Naturturisme I/S kan muligvis motivere miljøet til at tænke denne tanke og udvise hensynsfuld adfærd overfor natur og lokalebefolkningens interesser. Det er ikke en indsats som prioriteres. De færreste kajakroere kan ro en hel dag, hvorfor der er en del opholdstid på eksempelvis småøerne. Gode muligheder for at opleve øen er væsentligt for kajakroerne. Der skal derfor være stier rundt på alle beboede øer. Erfaringerne er positive fra Skarø, Drejø, og Lyø som i dag allerede har stier. Målsætning Vi vil styrke vores position som Danmarks førende havkajakområde, ved at Støttefaciliteter > Der eksisterer 4 havkajakcentre omkring Øhavet der fungerer som porte ind og ud af Øhavet. > Der er overnatningsmulighed kysten rundt i hele øhavet, med maksimalt 8km afstand. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter, såsom tørrefaciliteter. > 50% af de primitive overnatningspladser har shelterlignende faciliteter. > Der er nye aktiviteter til havkajakroerne, såsom havkajakgeocaching og stiforløb på øerne. Information > Udvikle friluftsdatabase med oplysninger om udlejning, kurser, faciliteter, køb og natur- og dyrevenlig færdsel. > Bed & Breakfast og andre helårsåbne overnatningstilbud langs kysten er et synligt tilbud til kajakroeren. Handlinger Etablere 4 kraftcentre, et i hver kommune. 1. Centrene skal være det naturlige samlingspunkt for kajakroere, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber og kajakhotel skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller anden større havneby. Det skal motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i havkajakaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejde med kommuner og relevant erhvervsliv, initiativ til at afdække mulige placeringer. Kajakcentrene kan formentlig lægges i forbindelse med projekter, som kajakhavnen i Marstal, det nye søfartsmuseum i Svendborg / Fredriksøen, det kombinerede havnebad og blå støttepunkt på Faaborg havn / Gl. banegårdsbygning og/eller havneudvidelsen i Rudkøbing. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter kysten rundt for dags- og flerdagesture 1. Naturturisme I/S vil skabe nye overnatningspladser på kysten, som drives i privat regi. Dette er afhængigt af lodsejerinteresse. Vi vil primært fokusere på at etablere pladser i de områder, der er illustreret på kortet på modsatte side. I tillæg vil vi afsøge muligheder for at gøre pladser, der ligger længere fra kysten eller har besværlig adgang, attraktive som overnatningspladser for kajakroere. 2. Udvikle tørrefaciliteter, der efterfølgende etableres på alle overnatningspladser. 3. Tilskynde kystnære campingpladser til at skabe særlige områder til dem som ankommer fra havet, og ønsker en simpel, kystnær og uforstyrret overnatning. 4. Udvikle nye shelterfaciliteter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 5. Forbedre mulighederne for kystnær opbevaring af kajakker (kajakhoteller) Kortlægning og synliggørelse af nye overnatningstilbud > Kortlægning og synliggørelse af kystnære Bed & Breakfast steder luksusruten. > Kortlægning og synliggørelse af helårsåbne overnatningsmuligheder vinterruten. Udvikle og etablere nye aktiviteter 1. Etablere stiforløb på Strynø, Bjørnø og Avernakø. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, hensynsfuld færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 11

20

21 Status og potentiale Der indløses årligt ca fisketegn i Danmark. Med Havørred Fyn er der udviklet et stærkt brand som en af Europas bedste kystfiskedestinationer. Alene havørredfiskerne omsætter for mio. kr. årligt på Fyn svarende til arbejdspladser. Lystfiskerne kommer primært uden for sæsonen, og er dermed en attraktiv målgruppe for turismeerhvervet. Øhavet har et stort potentiale til at tiltrække flere internationale turister. Indsatsområde 2 Lystfiskeri Lystfiskeriet er en væsentlig del af den sydfynske turisme udenfor sommersæsonen. Vi har en ideel kyststrækning, og et målrettet arbejde gennem Havørred Fyn har givet området en styrkeposition. Vi skal fortsat være et af Europas bedste områder for havørredfiskeri fra kysten igennem fokus på naturforbedringer og nye støttefaciliteter. Fiskeriet i Det Sydfynske Øhav er en væsentlig del af den lokale kulturhistorie. Der er sket en udvikling fra erhvervsfiskeri til lystfiskeri, som er blevet en markant friluftsaktivitet i området. Projektet Havørred Fyn, har i løbet af 1990 erne og frem til nu tiltrukket mange lystfiskere fra både ind- og udland. Evalueringer har fastslået, at havørredprojektet har bidraget til en forøgelse af lystfiskernes døgnforbrug fra 221 til 381 kr, overnatninger om året på Fyn og øerne, samt en turismeomsætning på cirka mio. kr. årligt - svarende til cirka arbejdspladser. Havørredprojektets succes kan også tilskrives projektets fokus på både naturforbedringer og markedsføring. Naturforbedringen har skabt bedre livsbetingelser for havørreden, men har også givet en stor markedsføringsværdi. Det har adskilt projektet og markedsføringen fra andre lystfiskekampagner i landet. Havørred Fyn er et vigtigt projekt for den sydfynske turisme, som Naturturisme I/S skal understøtte. Havørredfiskeriet giver Øhavet en særlig konkurrencefordel. Der findes også andre typer af fiskeri i Øhavet, som er veludviklede. På Langeland og særligt omkring Spodsbjerg og Bagenkop har man haft en årelang tradition for udlejning af både til fiskeri, og har også et ret veludbygget erhverv mht. salg af fiskegrej. Naturturisme I/S vil med denne strategi fokusere på stangfiskeriet fra kysten. Vi vurderer, at Øhavet her har en særlig stærk profil og et fortsat stort potentiale. Men dette fokus skyldes også, at det er for denne målgruppe, at vi kan lave reelle initiativer, der fremmer denne type af fiskeri. Jollefiskeriet er i høj grad meget selvhjulpne og uafhængige af faciliteter. Eneste nødvendige facilitet er isætningsramper, som i dag ligger forholdsvis spredt og tilgængeligt omkring hele Øhavet. Lystfiskerne (stangfiskerne ved kysten) efterspørger kystnære overnatningspladser med shelterfaciliteter. De fisker ofte i skumringen, og kan have gavn af muligheden for at sove i mørketiden. I forhold til mobiliteten vil lystfiskerne som regel ikke medbringe telt. Udviklingen af lystfiskeriet for andre målgrupper, eksempelvis børnefamilier, forudsætter man kan leje udstyr flere steder, og eventuelt også få instruktion/vejledning. Denne mulighed eksisterer stort set ikke i dag. Der findes dog flere udstyrsforretninger. Naturturisme I/S bør i samarbejde med Havørred Fyn o.a. undersøge muligheden for at samle lystfiskeriet i nogle udvalgte kraftcentre på havnene, hvor der skabes et miljø for lystfiskere, primært i form af kurser, grej mv. Dette kunne eksempelvis være på Rudkøbing havn, Svendborg eller Faaborg Havn. På Ærø foregår ligeledes projekter omkring Ærøskøbing og Søby havn, som kunne understøtte dette arbejde. Fiskeri fra kajak er en ny trend, som øhavet er ret ideelt til. Derfor bør der også etableres udlejning af særlige fiskekajakker forskellige steder. Dette skal sammentænkes som en del af kraftcentrene. Lystfiskeri fra havnene er mange steder ved at forsvinde. Der bør etableres en bynær fiskeplads i tilknytning til havnens kraftcenter for lystfiskeri. Fiskepladsen laves med undervandskig ud til havet, og ovenover er en bro ud i havet. Man kan således se fisken bide på krogen!. Ideelt set etableres denne plads ved strømrenden ud til Svendborg Sund på Frederiksøen. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 13

22 Målsætning Vi vil tilbyde Danmarks bedste forhold for fiskeri fra kysten, ved at: Støttefaciliteter > Der eksisterer et kraftcenter for lystfiskeri. Her mødes lystfiskere, og kraftcentret fungerer som indgangsport. > Der er overnatningsmulighed med shelterfacilitet kysten rundt i hele øhavet. Overnatningspladserne er udviklet med støttefaciliteter til lystfiskeren - eksempelvis grillplads. > En bynær fiskeplads med undervandskig sætter fokus på fiskeriet. Om muligt etableres den i tilknytning til et kraftcenter. Information > En friluftsdatabase med oplysninger om spots, fredningsbælter, hensynsfuld færdsel, udlejning og køb. Handlinger Etablere 1 kraftcenter for lystfiskeri 1. Centeret skal være det naturlige samlingspunkt for lystfiskeren, og synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller støre havneby. Det skal også motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i lystfiskeaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejder med kommuner, relevant erhvervsliv initiativ til afdække mulige placeringer. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Forbedre og etablere støttefaciliteter for kystfiskeri i hele øhavet 1. Udvikle Øhavsshelter og etablere disse på 50% af de primitive overnatningspladser. 2. Etablere bynær fiskeplads i samarbejde med interesserede kommuner. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabasen. Havørredspots Nye mulige udlejningssteder af fiskekajakker Side 14 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

23

24

25 Status og potentiale Havnene i de fire sydfynske kommuner har hvert år cirka bådovernatninger, svarende til 20 % af det samlede antal i Danmark. Indsatsområde 3 Lystsejlads Trods faldende overnatningstal og interesse for sejlads er potentialet stort og vigtigt for Sydfyn. Dette skyldes primært et kraftigt voksende marked i Nordtyskland med nye store havneudvidelser. Øhavet er synonymt med lystsejlads. 20 % af alle landets havneovernatninger forgår i Øhavet. Nogle former for lystsejlads kan fremmes igennem særlige faciliteter, men langt de fleste er relativt selvhjulpne og kan ikke styrkes via en indsats fra det offentlige (udover havnefaciliteter). Lystsejlads er dog medtaget som indsatsområde på grund af dens vigtighed, men også fordi lystsejlads i visse tilfælde kan have en negativ virkning på naturen eller andre brugere, og på den baggrund kræve handling. Lystsejlads er sejlads for fornøjelsens skyld, og rummer således sejlads med forskellige typer af fartøjer, lige fra kølbåde til vandscootere. Der er en lang tradition for lystsejlads i Det Sydfynske Øhav, og området har høj status blandt både nationale og internationale lystsejlere. Nettet af havne er relativt veludbygget, og flere steder er der lagt officielle opankringsbøjer ud. Desuden skaber Øhavets krumodder (ex. v. Lyø) perfekte forhold for opankring, hvorfor man ved færdsel rundt i øhavet ser mange ligger for anker der. Visse steder opleves, at lystsejlere, der ligger for anker, benytter sårbare fugleområder på land som opholdsareal. For at afhjælpe denne konflikt er der brug for at etablere gode støttepunkter på land ved opankringspladserne. Gode grill- og siddemuligheder kan formentlig lokke nogle lystsejlere til at benytte disse pladser, da der normalt ikke kan grilles ombord på båden. Målet er at lystsejlerne bruger havnene. Støttepunkterne ved opankringspladserne er derfor ikke ment til at skulle trække gæster fra havnene og ud til opankringspladserne. De skal ses som et adfærdsregulerende initiativ i forhold til at beskytte de nærliggende sårbare fugleområder. Der er en ret begrænset udlejning af lystfartøjer i området, og det er fortrinsvis mindre motorjoller eller større sejlbåde der udlejes. Øhavet har et stort potentiale som familiesejladsområde, idet farvandet er beskyttet og afstanden i mellem havnene kort. Skal der tiltrækkes flere børnefamilier skal der udvikles et bredere maritimt aktivitetstilbud i forbindelse med havnene, så som snorkelbaner, udlejning af våddragter, sit-on-top kajakker m.m. Folk uden egen båd er begrænset af manglende muligheder for at leje fartøjer med tilhørende instruktion. Øhavets Smakkecenter er umiddelbart det eneste sted, hvor det er muligt, men kun i smakkejoller. Det samme gør sig gældende for områdets skoler og institutioner. Muligheden for at komme på havet for folk uden egen båd bør styrkes. Det skal ske i form af flere udlejningssteder af simple jolletyper og instruktion i øhavet, f.eks. ved de kystnære campingpladser, købstadshavnene mv.. Eventuelt kombineret med en maritim grejbank, hvor skoler og institutioner kan leje både. En brugergruppe som er voksende og rummer et stort konfliktpotentiale i forhold til både natur og andre brugere, er speedbåde, jetski- og vandscootersejlerne. Den 27. januar 2012 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der regulerer sejladsen med vandscooter og jetski. Bekendtgørelsen gør det generelt lettere at anvende vandscootere og jetski i de danske farvande, men samtidig indskærper den et forbud imod sejlads med disse fartøjer i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder. Ligeledes indskærpes det at anvendelsen af disse fartøjer skal foregå minimum 300 meter fra land. Sejlads til og fra land skal foregå vinkelret på kystlinjen eller i forbindelse med markerede sejlløb til og fra havne. Hastigheden må maksimalt være 5 knob indenfor denne 300 meter zone. Lokale politivedtægter kan fastsætte andre grænser for hastighed og færdsel. Forbuddet imod sejlads med vandscootere og jetski i vildtreservater og internationale naturbeskyttelsesområder betyder, at jetski og vandscootere forbydes i de mest sårbare områder i Det Sydfynske Øhav. I den anledning er det værd at bemærke at sejlads med vandscooter og jetski er forbudt i store dele af Svendborg Sund, grundet områdets status af vildtreservat. Området afgrænses imod vest af Skovsbo Strand, imod øst af Thurødæmningen og imod syd af Slotshage. For fartøjer der er markedsført og ibrugtaget 14. januar 2005 eller senere gælder det, at de skal være CE godkendte. Det udelukker en del af de nyere jetski, som ikke er CE godkendte, til gengæld kan fartøjer markedsført og ibrugtaget før 14. januar 2005 anvendes uden krav om CE godkendelse, og dermed krav om støj- og udstødningsemission. Disse fartøjer må imidlertid ikke overdrages eller videresælges uden at leve op til de nuværende krav om CE godkendelse. Den største udfordring i forhold til vandscooter- og jetskisejlads er, at få informeret om gældende regler, herunder sejladsforbuddet i naturbeskyttelsesområderne. Det kan være en udfordring, da brugerne ikke i samme grad som øvrige sejlende er afhængige af kortmateriale. Naturturisme I/S vil understøtte formidlingen af de nye regler til vandscooter- og jetskisejlere, ved at synliggøre dem i relevante materialer. I tillæg til regelsættet bør brugerne oplyses om god skik og opførsel i forbindelse med generel natur- og dyrevenlig færdsel, og i forhold til at minimere generne for andre udøvere. Tre steder i Danmark har man reserveret arealer til jetskisejlads, i Esbjerg, København og Grenaa. Den model kan være værd at kopiere til øhavsområdet, med henblik på at løse de konflikter der har været i området. Etablering af et jetskiområde med udlagte bøjer vil kunne tiltrække en del af de udøvere, der sejler andre steder i øhavet. Placering i selve øhavet er umiddelbart uforeneligt med øhavets forskellige interesser, og kræver mere robuste farvande. En mulighed er ved kysten ud til Storebælt. Eksempelvis ved Spodsbjerg, hvor der i forvejen er megen maritim aktivitet af både industriel og rekreativ karakter. Flere steder i Øhavet anvendes meget store gummibåde med meget store påhængsmotorer til teambuildingsaktiviteter. Aktiviteten går ud på at sejle rundt med endog meget høj fart, hvilket er problematisk i forhold til fuglelivet og øhavets øvrige brugere. Disse fartøjer samt traditionelle speedbåde er ikke underlagt samme restriktioner som vandscootere og jetski i forhold til færdsel i internationale naturbeskyttelsesområder. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 17

26 Målsætning Vi vil udvikle og forbedre forhold og mulighederne for lystsejlere og lystsejlads i øhavet, ved at: Støttefaciliteter > Der findes gode grill-opholdspladser i forbindelse med de attraktive opankringspladser. > Der er flere muligheder for at leje sejljoller, mindre kølbåde og vandsportsgrej. > En maritim grejbank låner både ud til skoler og institutioner. > Der i alle væsentlige havne er maritime aktiviteter til børn. > Der er en populær jetskibane til fordel for jetskisejlere og de andre interesser i Øhavet. Information > En friluftsdatabase har oplysninger om faciliteter, aktiviteter, natur- og dyrevenlig færdsel og udlejning. Handlinger Etablere støttefaciliteter ved kysten 1. Ved etableringen af kraftcentre i havnene undersøges muligheden for at inkludere jolleudlejning i forhold til relevante virksomheder. 2. Finde egnet sted til en maritimgrejbank. 3. Udvikle koncepter og efterfølgende motivere havnene til at etablere maritime aktiviteter til børn. Etablere støttefaciliteter i forbindelse med udvalgte opankringspladser 1. Etablere opholdspladser i nær tilknytning til opankringspladser. 2. Opsætte informationstavler med særlig fokus på info om natur- og dyrevenlig færdsel. Zonering af jetskisejlads 1. Tage kontakt til Langeland Kommune for at undersøge muligheder for etablering af en jetskibane ved Langelands østkyst. I den forbindelse inddrages også lokale brugere af jetski. 2. Om nødvendigt og hvis muligt at etablere en jetskibane med parkerings og isætningsfaciliteter. Etablere kontakt og dialog med vandscooterforhandlere 1. Udvikle informations- og kortmateriale vedrørende natur- og dyrevenlig vandscootersejlads i Det Sydfynske Øhav. Udvikling og etablering af friluftsdatabasen 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlig sejlads. 2. Udvikling af mobilapplikation i samspil med friluftsdatabasen. Mulig placering af jetski bane Mulige nye udlejningssteder Etablering af opholdspladser ved opankringssteder Side 18 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

27

28

29 Indsatsområde 4 Status og potentiale Flaskedykning, snorkling og undervandsjagt er alle i fremgang deltagermæssigt. På landsplan er der en 5 % årlig vækst i nye certificerede flaskedykkere. Private virksomheder laver kurser og dykkerture. Dykkere tager gerne på dykkerferie. Mange gange dykkes på vrag, stenrev el. Undervandsjagt er også i kraftig vækst. Udstyrsbutikker ekspanderer kraftigt omkring undervandsjagt. Snorkling er lettere tilgængelig og kræver langt mindre udstyr og uddannelse. Henvender sig også til familier. Kan forlænge badesæsonen væsentlig. Er i vækst i klubregi, men er ikke tilgængeligt for den almene befolkning (leje af udstyr, information mv. mangler). Undervandsaktiviteter Mulighederne for oplevelser under vandet i Øhavet er noget særligt. Flaskedykning, snorkling og undervandsjagt er aktiviteter i generel vækst og med et stort potentiale i Øhavet. Et stærkt fokus på undervandsjagt vil gøre Det Sydfynske Øhav til first-movers i Danmark på en aktivitet i kraftig vækst. Men generelt skal Det Sydfynske Øhav være et sted, der året rundt tiltrækker dykkere af forskellig karakter. Dykning Øhavet byder på flere dybe områder og strømfyldte render, der giver et attraktivt dykkermiljø. Flere steder kan områder nås med dyk fra kysten, ligesom der flere steder findes vrag at dykke på. Der er pt. ingen officiel information om dykkermulighederne i øhavet, men flere lokale dykkerklubber har udarbejdet dykkerguider til egne websites. Det er muligt at få et flaskedykkercertifikat på ganske kort tid og for relativt begrænsede midler, hvilket har medvirket en øget popularitet omkring dykning. Som de eneste i Øhavet tilbyder to firmaer på Langeland udlejning og kurser. Derudover er der 5 dykkerklubber, der laver kurser for medlemmer - 2 i Svendborg, 1 i Faaborg, 1 på Ærø og 1 på Langeland. Ingen af klubberne har faciliteter ud til vandet eller udlejning af udstyr til ikke-medlemmer. Flere af klubberne tilbyder udover flaskedykning også undervandsjagt. En campingplads på Langeland tilbyder påfyldning af luft fra eget kompressoranlæg, og formidler også dykkerguider og -instruktører til gæsterne. Øhavets flaskedykkere er primært voksne lokale og turister. Dykning kan dyrkes det meste af året, og de kolde perioder har den fordel, at vandet er klarere. Udvikling af information og faciliteter vil kunne tiltrække langt flere nye dykkere fra ind- og udland til Det Sydfynske Øhav. Etablering af et kraftcenter for dykkere i Øhavet, med klubfaciliteter, udlejning, salg, kursusfaciliteter med kompasdykkerbane og lignende, kan fungere som oplæringssted for nye dykkere og som portal til Øhavets dykkermuligheder for de erfarne. Der er flere større maritime anlægsprojekter på bedding, der kan være relevant for et kommende dykkercenter. Havnebadet/det blå støttepunkt på Faaborg havn, Øhavsmuseets skitserede museumsbyggeri i Faaborg med mulig kobling til den marine arkæologi, samt i tilknytning til udviklingen af Frederiksøen i Svendborg. Nedsænkes et større dykkervrag vil det tiltrække mange flaskedykkere. Det vil samtidig være en gevinst for det marine miljø. Muligheden for at erhverve et større gammelt udtjent skib, som har en tilknytning til området bør undersøges. Et dykkervrag af international klasse vil kombinere nytænkende kulturformidling med en forbedring af havmiljøet. Vrag uden tilknytning til Øhavet, tanks, betonelementer eller andet, som ikke samtidig formidler områdets maritime kulturhistorie, skal ikke nedsænkes. Reetablering af nogle af de stenrev, der er blevet ødelagt pga. tidligere tiders stenfiskeri, vil også være en gevinst for både miljø og dykkere. Øhavet som dykkerdestination kan med fordel formidles sammen med Lillebæltsområdet ved Middelfart, der tiltrækker mange dykkerturister. Snorkling Snorkling har optimale naturgivne forhold i Øhavet. Vandet er klart, flere steder findes en relativ lille vanddybde, og det er nemt at finde læ pga. de mange øer. Desuden er der muligheder for spændende dyk langs skrænterne på øerne. Pt. findes der i Øhavet ingen oversigt over egnede snorkelområder, ligesom der stort set ikke er mulighed for at leje udstyr udenfor klubregi. Det begrænser aktiviteten, da udstyret er dyrt at anskaffe, særligt for skoler og institutioner. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 21

30 Det eneste realiserede initiativ indenfor snorkling er dykkerstien i Lindelse Nor. Stien formidler Øhavets historie og dyreliv via fastmonterede plancher på bunden. Snorkling dyrkes primært som en strandaktivitet, enten af børnefamilier med maske og snorkel eller af voksne i forbindelse med undervandsjagt. Med det rette udstyr kan snorkling udføres stort set hele året. Det kan dyrkes af alle ung som gammel, på alle niveauer, og kræver ingen særlige forudsætninger. Snorkling er desuden en god måde at lave vandtilvænning for børn på. Snorkling kræver, at der er en god adgang til kysten. Bedre adgang vil således øge forøge mulighederne for aktivitet. Etablering af udstyrsudlejning og flere snorkelbaner/dykkerstier rundt om i Øhavet vil forbedre tilgængeligheden for både skoler, institutioner, turister og lokalbefolkning. De lokale naturskoler kan med fordel have mobile udstyrsenheder og snorkelbaner til at understøtte deres marine formidling. Geocaching (GPS skattejagt) har også fundet vej til havbunden. Udvikling og etablering af undervandsgeocaches i Det Sydfynske Øhav vil være et aktiv for området. Undervandsjagt Undervandsjagt er nært beslægtet med snorkling, og har ligeledes optimale forhold i Øhavet. De østlige kyster af Langeland er i undervandsjagt kredse kendt som et af de bedste områder i Danmark. Her har der flere gange været afholdt Danmarksmesterskaber. Som ved snorkling findes der ingen oversigt over egnede snorkelområder, og der ikke særligt gode muligheder for leje af udstyr. Undervandsjagt dyrkes primært af voksne, og som en aktivitet på få af områdets efterskoler. Det kan dyrkes næsten hele året med det rette udstyr, og der er gode muligheder for fangst. Jagten kan udføres med både harpun og håndspyd. Aktiviteten kan i princippet dyrkes af alle, men det kræver bedre muligheder for leje af grej. Endvidere bør der udarbejdes praksisanvisninger, og spotguides. Udstyr kan pt. kun lejes et sted på Langeland. Ellers foregår al udlejning fra Odense selvom en stor del af aktiviteten foregår i Øhavet. Mulig etablering af rev Mulig etablering af vrag Mulig placering af dykkercenter Jagt spots Side 22 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

31 Målsætning Vi vil gøre Øhavet til Danmarks mest attraktive undervandsaktivitetsområde, ved at: Støttefaciliteter > Der eksisterer 1 kraftcenter for undervandsaktiviteter, der fungerer som samlingssted og port ind til Øhavet > Der er gode adgangsforhold til kysten ved attraktive spots. > Der er et større nyt vrag at dykke på, som skal sætte nyt spot på dykningen i Øhavet. > Der er genetableret 2 stenrev. > Der er 4 permanente snorkelbaner, en i hver kommune, samt to mobile snorkelbaner. > Der er mulighed for undervandsgeocaching. Information > En friluftsdatabase har oplysninger om spots, natur- og dyrevenlig færdsel, udlejning, køb og kurser. Handlinger Etablere 1 kraftcenter for undervandsaktiviteter 1. Centeret skal være det naturlige samlingspunkt for dykkere og folk, der dyrker undervandsjagt. Det skal synliggøre aktiviteten overfor den brede befolkning. Udlejere, udstyrsbutikker, klubber skal samles på samme lokalitet i købstadens havn eller større havneby. Det skal også motivere iværksættere til at starte egen virksomhed med udgangspunkt i undervandsaktiviteter. Naturturisme I/S tager i samarbejde med kommuner og relevant erhvervsliv, initiativ til afdække mulige placeringer. 2. Samtidig udvikles model for organiseringen af centrene, der muliggør inklusion af foreninger/klubber, naturskoler, grejbanksfaciliteter(off. støttet grej) og erhverv (butik, kurser). Afdække adgangsforhold i forbindelse med attraktive dykker-, snorkel- og undervandsjagtspots. 1. Sikre adgang til kysten og opholdspladser på udvalgte steder, hvor adgangen er dårlig. Etablering af 4 grejudlejningssteder - en i hver kommune, for snorkling og undervandsjagt 1. Afklare egnede placeringer, f.eks. havne og kystnære campingpladser. 2. Udvikle forretningsmodel for udlejningsaktiviteter. Etablering af større dykkervrag og genetablering af 2 stenrev i samarbejde med lokale dykkere og miljøfolk 1. Afklare placering i samarbejde med kommuner, erhvervsfiskere m.fl. 2. Ansøge miljømyndigheder om godkendelse. Etablere minimum 3 snorkelbaner 1. Afklare placering - koordineret med placering af et dykkercenter og udlejningssteder for grej. 2. Udvikle koncepter for snorkelbanerne - forskellige sværhedsgrader og oplevelsesperspektiver. Etablere 2 mobile snorkelbaner 1. Udvikle 2 mobile snorkelbaner til naturskolerne, der kan fungere som udlånsmateriel til skoler og institutioner. Koordineret med muligheder for at låne udstyr. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af ruter, faciliteter, aktiviteter, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlige undervandsaktiviteter. 2. Udvikling af mobilapplikation i samspil med friluftsdatabase Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 23

32

33 Status og potentiale Kite- og windsurfing er begge nicheaktiviteter i Det Sydfynske Øhav, som kræver relativt store færdigheder og udstyr. Særligt kitesurfing appellerer i dag til en snæver målgruppe typisk unge. Det bliver formentlig aldrig en friluftsaktivitet for den brede befolkning. Indsatsområde 5 Surfing Må vurderes at have et lille turismepotentiale, men kan have en stor imageskabende værdi for området, da det netop tiltrækker unge mennesker. Vil desuden kunne være et godt fritidstilbud til lokale unge. Kitesurfing tiltrækker unge, og ses som afløseren for traditionel windsurfing. Det Sydfynske Øhav har flere lokaliteter, som regnes for blandt Danmarks bedste kitesurfing områder. I Det Sydfynske Øhav vil vi udvikle mulighederne for kitesurfing. En reguleret udvikling, der tager hensyn til naturinteresser. Et konstruktivt samarbejde med en velorganiseret brugergruppe skal sikre denne succesfulde udvikling. Folk har windsurfet i Øhavet i mange år, men de seneste år er der dukket en ny surfdisciplin op i form af kitesurfing. Antallet af kitesurfere har overhalet antallet af windsurfere i Det Sydfynske Øhav. Kitesurfing har den fordel frem for windsurfing, at der kan sejles i relativt svag vind, samtidig med at udstyret er meget lettere at transportere. Det fylder ikke mere, end det kan være på en cykel. Kitesurfing er blevet et stort hit særligt blandt unge, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Det Sydfynske øhav udmærker sig ved, at der ikke er langt i mellem steder, der tilgodeser næsten alle vindretninger, og ved de mange lavvandede områder. De lavvandede områder har stor betydning for kitesurfernes sikkerhed. Særligt for nybegynderne, der kan have svært ved at starte på dybt vand. Kiteboarded er meget lille sammenlignet med en windsurfers, og har ikke den opdrift, der sikrer, at surferen kan padle til land, hvis vind eller kite(dragen) svigter. Både kitesurfere og windsurfere har webfora med spotguides. Men der findes ikke nogen officiel (turistmæssig) formidling af egnede områder. Der er heller ikke nogen lokal skiltning af surfzoner, undtagen ved Ristinge på Langeland. Mulighederne for at leje kite- og windsurfingudstyr i Det Sydfynske Øhav er yderst begrænsede, og kursusaktiviteter foregår primært med udgangspunkt i Odense. Kitesurferne har ikke nogen klubfaciliteter i Øhavet, og windsurferne har kun en campingvogn og et simpelt grejskur i en nystartet klub på Thurø. Begge grupper benytter sig af webfora, men kitesurfernes er langt mere udbygget og benyttet. Det har medført, at kitesurferne organiserer sig bedre end windsurferne, og de tager ofte hen de samme steder. Der er derfor opstået et behov for adgangs-, parkerings-, og tilrigningsfaciliteter ved de mest populære spots. Noget som kitesurfere indtil videre har klaret med uofficielle aftaler med lokale lodsejere, f.eks. ved Helnæsdæmningen og Svelmø. Kitesurfernes behov for lavvandede områder betyder, at flere af de foretrukne kitespots er sammenfaldende med sårbare fugleområder. Kitesurferne arbejder internt på at minimere generne for fuglene. Men de eneste egentlige tiltag, der er foretaget for at tilgodese fuglene, er Vildtreservatet i Øhavet, hvor brætsejlads har været forbudt i en årrække, samt skiltningen ved Ristinge, der er færdselsanvisende. Surfaktiviteter i Det Sydfynske Øhav vil blive mere attraktivt, hvis der etableres bedre muligheder for udlejning og kursusaktiviteter, både for enkeltpersoner og grupper. Samtidigt bør de gode spots formidles officielt, og fugleinteresser sikres via information, skiltning og opmærkning (bøjer) på lokaliteterne. En fortsat udvikling af windsurfing kræver bedre muligheder for at få opbevaret udstyr ved surfspots, idet biltransport af udstyr er en begrænsning, særligt for de unge under 18 år. Der er 4 særlige attraktive spots i Øhavet, som samtidig er problematiske mht. til ynglende kystfugle og rastende vandfugle. Det er Svelmø, Helnæsdæmningen, Ristinge og Bagenkop. De to sidstnævnte er områdets bedste og mest foretrukne bølgespots, men de bruges kun i kraftig vind. Det skal yderligere afklares, om det kan være til fordel for naturen, at det etableres begrænsede og markerede områder for bølgesejlads i disse områder. Svelmø er Øhavets mest populære spot, og ifølge kitesurfere, et af landets absolut bedste. Men området rummer samtidig nogle ynglefugleinteresser. Der bør netop på dette sted gøres et forsøg på at løse den aktuelle konflikt. Altså undersøge muligheden for skabe plads til både surfere og fugle, ved zonering (skiltning, udlægning af bøjer m.m). Til det formål bør der nedsættes en brugergruppe, som kigger på denne mulighed. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 25

34 Målsætning Vi vil sikre at DSØ bliver et attraktivt kite- og windsurfing område, ved at: Støttefaciliteter > Udpege og skilte surfzoner, der tilgodeser forskellige vindretninger, og som skaber trygge rammer for kitesurferne. > Der er gode adgangs-, parkerings-, rigge-, og om muligt toiletfaciliteter ved surfzonerne. > Det er muligt at leje kite- og windsurfingudstyr, og købe instruktion. > Det er muligt at få opbevaret sit udstyr i nærheden af surfzonerne. Information > En friluftsdatabase giver oplysninger om spots, natur- og dyrevenlig færdsel, udlejning, køb og kurser. Handlinger Etablere 4 surfzoner 1. Nedsætte en brugergruppe med DOF, surfere og relevante myndigheder. 2. Udpegning af 4 egnede områder, der tilsammen tilgodeser alle vindretninger, og som tager hensyn til især kitesurfernes ønske om lavt vand. Mulige områder: Damsbo, Lehnskov, Skårupøre, Helnæs Made, området øst for Helnæs Dæmningen (spot X), Svelmø og Emmerbølle. 3. Etablering af zoner: Skiltning, evt. udlægning af bøjer, etablering af parkerings-, tilrignings- og toiletfaciliteter 4. Etablere grejopbevaringsfaciliteter ved udvalgte spots. Etablere udlejningsfaciliteter for både enkeltpersoner og grupper 1. Udpege egnede områder i forbindelse med spots. Udvikle og etablere forretningskoncept, eventuelt i sammenhæng med udvikling og etablering af klubfaciliteter. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af spots, faciliteter, kurser, udlejning, salg, sikkerhed, natur- og dyrevenlige surfing. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabase. Mulige surfzoner Gode surfspots i følsomme friluftsområder Side 26 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

35

36

37 Status og potentiale En overvejende del af danskernes friluftsliv handler om at gå ture (67%) og at opleve naturen (57%). Det er dokumenteret gennem mange undersøgelser, at naturen har afgørende betydning for valg at både bopæl og feriested. Herunder er adgangen til den kystnære natur væsentlig. Indsatsområde 6 Ved kysten - naturnydere At opholde sig ved kysten, nyde naturen, landskabet, udsigten og fuglene, er en væsentlig del af det maritime friluftsliv. Større naturområder ved kysten er populære, men fåtallige omkring Øhavet. Ristinge Klint er et af de få eksempler. Sydfyn skal have 1-2 større kystnære naturområder, som kan trække gæster fra hele Fyn, og særligt familier fra Odense, der vil ud til kysten. Adgangen til kysten er vigtigt for friluftsliv ved kysten. En lettilgængelig kyst skal være kendetegnende for Det Sydfynske Øhav. Dette indsatsområde dækker over det landbaserede friluftsliv ved kysten. Det rummer et meget varieret friluftsliv som eksempelvis gåturen ved kysten, ophold ved stranden, fuglekiggeren, badning mv.. I modsætning til strategiens øvrige indsatsområder, så er denne form for friluftsliv, hverken kompetence- eller udstyrskrævende, og rammer en meget stor og bred målgruppe. Naturnyderne udgør en væsentlig del af dem, der udøver friluftsliv ved kysten. Naturnyderne har naturoplevelsen som det primære formål, mens aktiviteten er sekundær. Der er mange, som nyder at tage på fugleture ved kysten, ligesom der er mange, der søger naturoplevelser som en modpol til en travl hverdag. Friluftsliv ved kysten kan inddeles i to kategorier. Det friluftsliv, der foregår til daglig tæt på bopælen - eksempelvis den daglige gåtur, og det mere udflugtsprægede friluftsliv - når familien tager på udflugt. Set i lyset af Øhavets status og betydning for hele området, mangler Det Sydfynske Øhav større naturområder på Sydfyn, der kan fungere som udflugtsmål for familier og naturnydere på hele Fyn. Der findes mange mindre badeområder, men ikke større kystnære naturområder, som indbyder til gåture mv.. På Ærø og Langeland findes eksempler som Ristinge, Nørreballe Nor, Lohals, Vitsø Nor, Voderup klint m.fl.. Andre steder på Fyn trækker i dag mange mennesker, eksempelvis Fyns Hoved, Flyvesandet og Røjle Klint. Skal dagsgæsten fra Odense trækkes mod Øhavet, er det vigtigt at etablere 1-2 større kystnære naturområder på Sydfyn. Det vil også være en stor gevinst for den lokale befolkning i området. Et større besøgsområde ved kysten vil formentlig kræve et tæt samarbejde med Staten omkring den fremtidige drift. Naturturisme I/S kan i samarbejde med de involverede kommuner sikre opkøb. Mulige områder kan være Knolden ved Dyreborg, Svelmø, o.l.. Friluftsliv ved kysten skal primært styrkes ved at sikre adgangen til kysten, og der skal fokuseres omkring de større bysamfund. Flere steder er adgangsmulighederne i dag ret begrænsede, eksempelvis omkring Faaborg. Udover adgangen til kysten skal der også arbejdes på at sikre adgangen langs kysten og opholdspladser på udvalgte steder. At gå langs kysten på gode trampestier er populært. Realiseringen kræver et tæt samarbejde med interesserede lodsejere, beboerforeninger mv.. Derfor udpeger denne strategi ikke konkrete områder. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 29

38 Målsætning Vi vil sikre, at lokalbefolkningen kan opleve Øhavet fra kysten, ved at: Støttefaciliteter > Der er mulighed for at opleve kysten, kystlandskabet og Øhavet fra 1 2 større naturområder ved kysten på Sydfyn. > Tilgængeligheden ned til kysten er god omkring hele Øhavet. > Det er muligt at gå længere ture på gode trampestier lang kysten på en væsentlig del af Øhavets kyststrækninger. Information > En friluftsdatabase giver oplysninger om udflugter, gåture mv. Handlinger Etablere større udflugtsmål langs kysten på Sydfyn 1. Afdække mulige områder og interessen for salg hos lodsejere. Etablere adgangsveje til kysten og eventuelt opholdspladser og parkeringsmuligheder. 1. Udpege konkrete områder, hvor der er et behov og afdække muligheden for aftaler med lodsejere. Etablere stier langs kysten, der tilgodeser længere ture. 1. Udpege konkrete områder hvor der er et behov. Udvikling og etablering af friluftsdatabase 1. Formidling af områder, natur- og dyreliv og natur- og dyrevenlige færdsel. 2. Udvikling af mobilapplikation - i samspil med friluftsdatabase.

39

40

41 Fokusområder Udviklingen af de 6 indsatsområder kan samles i to fokusområder: Støttefaciliteter og information. For at friluftslivet kan udvides og udvikles i Øhavet, er der brug for en række faciliteter, der understøtter udøvelsen af friluftsliv. Støttefaciliteterne skal hjælpe brugeren på vej, gøre det muligt, nemmere og mere sikkert at udøve friluftsliv i Øhavet. Heldigvis er der et stort sammenfald mellem de krævede støttefaciliteter, indenfor de forskellige indsatsområder. Det betyder at støttefaciliteterne kan være multifunktionelle og tilgodese forskellige brugergrupper. Optimal udnyttelse af Øhavets friluftsliv kræver en tydelig formidling af muligheder og tilbud. Det skal være let, overskueligt og ikke mindst motiverende at få information om mulighederne i Det Sydfynske Øhav. Også her er der et stort sammenfald mellem de forskellige indsatsområders behov. Samlet set kan det summeres i følgende figur. Havkajak / Lystfiskeri / Lystsejlads / Undervandsaktiviteter / Surfing / Ved kysten - naturnydere Støttefaciliteter Information Blå støttepunkt Adgang Aktivitetssteder Som det fremgår af ovenstående kan støttefaciliteterne kategoriseres i tre grupper: blå støttepunkter, adgang og aktivitetssteder. Det følgende beskriver nærmere indholdet omkring Information og Støttefaciliteternes kategorier, sat i forhold til friluftslivets udvikling i Øhavet. Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 33

42 Information Udvikling af Øhavets friluftsliv kræver en tydelig formidling af muligheder og tilbud. Løsningen er en friluftsdatabase, som gør det let, overskueligt og ikke mindst motiverende at få oplysninger om mulighederne i Det Sydfynske Øhav. Databasen laves, så den kan indarbejdes på den enkelte kommunes hjemmeside, private virksomhed mv. Naturstyrelsen driver i øjeblikket en database (udinaturen.dk). Der arbejdes centralt på at gøre denne database mere anvendelig. Inden der tages et selvstændigt initiativ skal dette arbejde og eventuelt samarbejde vurderes nærmere. Databasen skal have en applikationsfunktion til smartphones Friluftsdatabasen skal indeholde informationer til den øvede og uøvede friluftsbruger. Den øvede skal have faktuel viden om hvor aktiviteten kan udøves, støttefaciliteter mv.. Den uøvede skal have oplysninger om foreninger, klubarrangementer, kurser mv.. Således skal friluftsdatabasen også være et vindue til brugerne for de lokale foreninger, som har relevans for friluftslivet. Databasen skal udvikles så den også rummer landbaserede friluftsmuligheder, eksempelvis vandring, ridning, klatring, cykling mv. Aktivitetssteder Aktivitetssteder er aktivitetsspecifikke faciliteter, der bistår i udviklingen af Øhavets friluftsliv. Nogle fungerer som attraktioner for den pågældende aktivitet, eksempelvis dykkervrag. Andre fungerer som fødselshjælper for aktiviteterne, eksempelvis grejudlejningssteder For udvikling af lystfiskeri skal Øhavet have: > Udlejningssteder for fiskeudstyr og fiskekajakker. > Bynær fiskeplads. For udvikling af lystsejlads skal Øhavet have: > Et større udbud af udlejningsmuligheder for sejljoller, mindre kølbåde og vandsportsgrej > Et større udbud af maritime aktiviteter til børn i forbindelse med havnene. > En afmærket jetskibane. For udvikling af undervandsaktiviteter skal Øhavet have: > 4 udlånsmuligheder for snorkling og undervandsjagt, en i hver kommune. > Nedlægning af et større vrag og genetablering af 2 stenrev. > 4 permanente snorkelbaner, en i hver kommune, samt to mobile snorkelbaner. > Undervandsgeocaches. For udvikling af surfing skal Øhavet have: > 4 skiltede surfzoner, der tilgodeser forskellige vindretninger. > Udlejning af surfgrej til både enkeltpersoner og grupper. Side 34 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

43 Blå Støttepunkter Kategori 3 Ophold De mest basale blå støttepunkter er opholdspladserne langs kysten. Her kan brugeren tage ophold under ordnede forhold til glæde for bruger og lodsejerne i området. Faciliteterne på pladserne varierer fra ingen til en eller flere af følgende: toilet, bålplads/grillsted. Opholdspladserne sikrer adgang fra land til kysten og er der, hvor den medbragte mad indtages. Opholdspladserne tilgodeser primært det enkle friluftsliv, lystsejleren, kitesurferen (ved surfzonerne) og delvist havkajakroeren. Ved udvalgte opholdspladser bør der endvidere etableres grejopbevaringssteder (grejhoteller), der understøtter de enkelte aktiviteter. Det Sydfynske Øhav skal have opholdspladser der: > Ligger som perler på en snor langs kysten. > Ligger bynært. > Servicerer opankringspladserne. > Ligger ved surfzonerne. Kategori 2- Overnatning Overnatningsmulighederne i Øhavet er centrale for udøvelsen af turfriluftsliv, eksempelvis havkajak. Øhavet skal både tilbyde en bred geografisk dækning og en vis variation af overnatningsmuligheder. Det er ikke alle brugergrupper, der ønsker at anvende de primitive overnatningspladser, hvorfor området også skal tilbyde mere komfortable overnatningsmuligheder. Overnatningspladserne tilgodeser primært havkajak og lystfiskeri. Hertil kommer væsentlige målgrupper, som ligger udenfor denne strategi, eksempelvis vandrere, cyklister mv.. Øhavet skal have: > Overnatningsfaciliteter på kysten med maksimalt 8 km mellem overnatningsstederne. > Shelterlignende faciliteter på 50% af de primitive overnatningspladser. > En oversigt over Bed & Breakfast overnatninger langs kysten, samt overnatningsmuligheder i ydersæsonen. Som led i dette arbejde nedsættes en gruppe, der skal udvikle et Øhavsshelter. Gruppen består af relevante faggrupper og repræsentanter for centrale brugere. Kategori 1 Kraftcentre Maritime kraftcentre i Øhavet er ressourcesteder, der både tilgodeser eksperten, den almindelige bruger, og brugere med særlige behov - eksempelvis handicappede. Kraftcentrene er en trædesten til friluftsliv i Øhavet med tilbud om kurser, udlejning, salg af grej, grejhoteller (opbevaringsfaciliteter), opholds- og aktivitetsfaciliteter. Kraftcentrene rummer muligheder for både enkeltpersoner, skoler/institutioner, grupper med særlige behov og klubber/foreninger. Kraftcentrene fungerer som formidlingsstationer for friluftslivet i resten af Øhavet, og forener erhvervsliv og offentlige services, eksempelvis dykkerbutik og grejbank. Kraftcentrenes placering tilgodeser et stort brugergrundlag. Øhavet skal have: > 4 havkajakcentre, et i hver kommune. > 1 dykkercenter. > 1 lystfiskercenter Adgang Adgangen ned til og langs med kysten er primært for gående færdsel. Adgangen til kysten tilgodeser primært: naturnydere, lystfiskeren, undervandsaktiviteter og surfere. Øhavet skal have: > Gode adgangs- og parkeringsforhold til og langs kysten. > Stiforløb på øerne. > Adgangsforhold i forbindelse med attraktive dykker-, snorkel- og undervandsjagtspots. > Adgangsforhold til kysten ved attraktive undervandsspots. > Adgangs- og parkeringsfaciliteter ved surfzoner. > Større udflugtsmål langs kysten (der mangler i særliggrad en til to større områder på den sydfynske kyst). Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 35

44 De næste skridt - handlinger 2012 Strategien rummer en lang række af handlinger, der som brikker i et puslespil, skal medvirke til at realisere visionen om at gøre Det Sydfynske Øhav til Danmarks bedste område for maritimt friluftsliv. Det følgende afsnit beskriver de første brikker, som skal lægges i Hvilke handlinger der herefter skal igangsættes, afhænger i høj grad af samarbejdet med alle potentielle interessenter, herunder kommunerne. Erfaringsmæssigt ved vi, at projekter af denne karakter oftest gennemføres i takt med, at tilfældige muligheder opstår. Det kan være en lokal lodsejer, som udviser interesse eller en ny fondspulje. Styrken ved en samlet strategi er, at den muliggør at der kan handles hurtigt på pludseligt opståede muligheder. Denne strategis handlingsplan for 2013 og fremefter foretages derfor løbende. Forudsætningen for strategien får den ønskede effekt er, at der sideløbende arbejdes med at styrke eksempelvis natur og kulturformidlingen. Ligesom det er nødvendigt at sikre og udvikle områdets naturværdier. Denne strategis fokus på aktiviteter kan ikke stå alene. Friluftslivet afhænger af flere parallelle indsatser. Naturturisme I/S kan ikke løfte opgaven alene. Den vil kræve et godt samarbejde med en række parter fra den enkelte kommune til lokale lodsejere og foreninger. Med denne strategi synliggør vi vores ønsker og lægger dermed op til samarbejde. Blå Støttepunkter og Adgang Igangsættelse 2012 Handlinger Adgang til kysten og opholdspladser 1. Udpege konkrete områder 2. Afklare drift 3. Kontakte lodsejere Stier på øerne Bjørnø, Strynø eller Avernakø 1. Udbyde muligheden til småøerne 2. Etablere sti på én ø. Shelterpladser (50% dækning) 1. Udvikling af et Øhavsshelter 2. Finde lodsejere 3. Etablering Blå kraftcentre for maritime aktiviteter. 1. Afprøve og udvikle koncept med erhverv 2. Etablering af 1-2steder Side 36 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

45 Aktivitetssteder Igangsættelse 2012 Handlinger 1. Vrag 1. Afklare placering, myndighedsbehandling o.l. 2. Etablering 2. Stenrev 1. Afklare placering og udvikle etableringsmodel. 2. Myndighedsgodkendelse 3. Etablering 4. Snorkelbaner 1. Afklare placeringer. 2. Udvikle koncepter for snorkelbanerne. 3. Etablering. 2. Mobile snorkelbaner 1. Udvikle koncepter for snorkelbaner. 2. Etablering. 4. Surfzoner 1. Nedsætte brugergruppe. 2. Udpege 4 egnede områder, der tilgodeser alle vindretninger og behov for lavt vand. 3. Etablering af zoner Information Igangsættelse 2012 Handlinger Friluftsdatabase + Applikation 1. Udvikle database model og applikation. 2. Udvikle/tilpasse/indsamle indhold Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav Side 37

46 Økonomi Finansiering Realisering af strategiens foreslåede handlinger kræver samlet set en del anlægsinvesteringer. Det vil forudsætte en betydelig ekstern finansiering i tillæg til Naturturisme I/S egne midler. Naturturisme I/S er i forbindelse med strategiarbejdet allerede i kontakt med potentielle og interesserede fonde og puljer. Visse projekter kan også kræve en kommunal medfinansiering for at kunne realiseres. Det skal den enkelte kommune tage stilling til i de konkrete tilfælde. Drift Udgangspunktet for realisering af strategiens handlinger er overordnet set, at økonomien skal hvile i sig selv. Naturturisme I/S vil i samarbejde med andre parter stå for opstart og etablering, mens driften skal sikres af andre parter, eksempelvis private lodsejere, klubber, virksomheder o.l.. Ved eksempelvis etablering af offentlige opholdspladser, stier m.m., kan der blive tale om, at kommunerne skal afholde driftsudgifter, som en forudsætning for det kan realiseres i den pågældende kommune. Dette behandles af den enkelte kommune i de konkrete tilfælde. Litteraturliste Andkjær, S.: Friluftsliv i Danmarks vilde natur, In: Bevægende rammer omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed. Red. Jens troelsen, Syddansk Universitets forlag Andkjær, S.: Friluftsliv i Danmark: Unges deltagelse i organiseret friluftsliv set i kulturelt perspektiv.ph.d-afhandling, Syddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Bentsen, P. Ejbye-Ernst, N. & Andkjær, S. Friluftsliv: Natur, Samfund og Pædagogik, Munksgaard, Bekendtgørelse om regulering af ikke-erhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v. (udkast) Naturstyrelsen. www. naturstyrelsen.dk Bisschop-Larsen, R.: Kystfugle i Det Sydfynske Øhav, Rapport til Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav, Friluftsarbejdsgruppen. Blanner, P. & Purup, J.: Rapport fra hovedarbejdsgruppen friluftsliv under nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav, Faaborg-Midtfyn kommune: Friluftsstrategi 2008, Faaborg- Midtfyn Kommune, Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydfyn: Friluftsliv i Svendborg Kommune, Friluftsrådet, 2008 Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydfyn: Friluftsliv i Langeland Kommune, Friluftsrådet, 2008 Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydfyn: Friluftsliv i Ærø Kommune, Friluftsrådet, 2008 Fyns Amt: Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og Kortlægning, Hansen, J.M. & Bachmann Nielsen, S.: Natur i det sydfynske øhavsområde naturfaglig redegørelse, Rapport til Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav, Naturplan, Hasløv, D.B.: Steder på ruten friluftsliv en helhedsoplevelse, Lokale- & Anlægsfondens skriftrække 14, Højesterets dom vedrørende vandscooter bekendtgørelsen, Sag 288/2007. Afsagt fredag den 19. november Høringssvar jf. Ændring af bekendtgørelse om regulering af ikkeerhvervsmæssig sejlads med vandscootere m.v.. Høringsfrist Naturstyrelsen. Jensen, Frank Søndergaard.: Friluftsliv i det åbne land 1994/95, Forskningscentret for Skov & Landskab, (Forest & Landscape Research; 25). Laursen, K. & Holm, T.E.: Forstyrrelser af fugle ved menneskelig færdsel en oversigtsartikel. (Antaget 18.august 2010). In: Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105(2011): Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen: Forslag til Natura 2000-plan Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127, Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72, Niras for VisitDenmark: Udpegning af 23 destinationer Analyse af potentialet for sæsonforlængelse og helårskystturisme. 2006,(www. danskturisme.dk). Nyeland, J.: Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav en beskrivelse af eksisterende og potentielle muligheder for friluftslivet, Rapport til Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav, Styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav: Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, Tind, E.T. & Agger, P. (2003): Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. Roskilde Universitetscenter & Friluftsrådet. VisitDenmark: Syv Danmarksoplevelser der flytter turister, VisitDenmark, 2006, ( Side 38 Friluftsstrategi / Det Sydfynske Øhav

47

48 Naturturisme I/S Abildvej 5A 2. sal, DK-5700 Svendborg

49 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

50

51 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

52

53 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN... 35

54

55 SAMMENFATNING Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsjob. Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Danmark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storbyog erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storby- og erhvervsturismen og vende udviklingen i kyst- og naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hverken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service. Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den internationale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina markerer sig i stigende grad. På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storbyturisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske marked. En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kyst- og naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får value for money. Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefremmeindsatsen. 7

56 Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor opmærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turismeerhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse fremover at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen. At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøgning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en Red Carpet ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejsebureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark. Visionen for vækstplanen er: Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæftigelse i erhvervet. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job. 8

57 Indsatsområder og initiativer i vækstplanen Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring 9

58 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG 10

59 2011 skabte dansk turisme en samlet omsætning på 82,4 mia. kr. Heraf stod udenlandske turister for 34,1 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportind- I tægter. Inklusiv afledte effekter står turismeforbruget bag, hvad der svarer til knap fuldtidsstillinger i Danmark, hvilket svarer til 4,3 procent af den samlede beskæftigelse. Det er arbejdspladser, som er stedbundne og ikke kan udflyttes til andre lande. Danmark har et stærkt udgangspunkt med næsten ligeså mange udenlandske turister som Sverige og Norge tilsammen. Turismen skaber job til et højt antal ufaglærte, folk med en kortere uddannelse og nydanskere sammenlignet med det samlede danske erhvervsliv. I turismen er der i gennemsnit ansat 57 procent ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 procent. Dansk turisme dækker over en bred gruppe af erhverv. Det gælder bl.a. de traditionelle turismeerhverv som hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Turismen giver derudover omsætning til en række erhverv, fx transport og detailhandel, hvor virksomhedens primære drift ikke nødvendigvis er turismerelateret. Oplevelsesøkonomien betegner bredt en række oplevelseserhverv som fx kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder, hvor turismen står for en central del af omsætningen i disse erhverv, men hvor der også er dele af omsætningen, som ikke er direkte turismerelateret. Erhvervsområder der indgår i dansk turisme og oplevelsesøkonomi Overnatningssteder, herunder hoteller, konferencecentre, ferieboliger, campingpladser mv. Transportvirksomheder, herunder togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv. Rejseservice, herunder rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester mv. Restauranter og øvrige udskænkningssteder mv. Kultur og forlystelser, herunder museer, zoologiske haver, sportsbegivenheder, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter. Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel. 11

60 Figur 1: Turismens omsætning fordelt på brancher Lokal transport 18% 16% Anden detailhandel 2% 2% 2% 3% 6% 16% Føde og drikkevarer samt tobak Restaurant Andet Kultur og forlystelser* Boligbenyttelse og ejendomsmægler Finans og forsikring 8% 13% 14% Rejseservice Offentlige tjenester Overnatning Kilde: Turismens økonomiske betydning 2011, VisitDenmark. Udfordringer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Der har gennem de seneste år været vækst i den internationale turisme og oplevelsesøkonomi. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse på vækstmarkederne, fx Kina, Rusland og Brasilien, som i stigende grad får råd til at rejse efter oplevelser i udlandet. Ifølge FN s turismeorganisation UNWTO vokser den globale turisme væsentligt mere end forventet. Fra 2011 til 2012 var der 40 millioner flere overnatninger på verdensplan, svarende til en vækst på 4 procent i den globale turisme. For første gang var der dermed over 1 milliard internationale overnatninger i den internationale turisme. I samme periode var der ifølge Danmarks Statistik et fald på 1,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger i Danmark. Én årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. Turisterne kommer ikke af sig selv, og flere vælger Danmark fra, når de rejser. Sammenlignet med vores europæiske nabolande mister Danmark markedsandele, jf. figur 2. 12

61 Figur 2: Udenlandske overnatninger i udvalgte lande (1995=100) Tyskland Norge Sverige Danmark Finland Europa Kilde: Nationale statistikbureauer og Eurostat for de enkelte lande og Tourism Economics for Europa samlet. Note: Faldet i udenlandske overnatninger i Sverige i 2008 skyldes en ændring i måden at opgøre campingovernatninger. En anden årsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejseforbruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. Denne udvikling vurderes at være en medvirkende årsag til fx faldet i tyske overnatninger i de seneste år. En tredje årsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. Danmark er udfordret af et relativt højt løn- og omkostningsniveau i sammenligning med vores nabolande. Det afspejler sig i, at Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i. Danmark scorer derfor også lavt sammenlignet med andre destinationer, når internationale turister vurderer kvaliteten af det danske turismeprodukt. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 og Center for Kystturismes undersøgelse fra november 2013 viser, at internationale turister er mest utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Særligt de tyske turister mener ikke, at kvaliteten står mål med prisen. Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset. Udviklingen i dansk turisme tegner et todelt billede. Mens storbyturismen har skabt en vækst på 78 procent fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald på 27,5 procent i samme periode, jf. nedenstående figur. 13

62 Figur 3: Udenlandske overnatninger i hhv. kystturismen og storbyturismen i Danmark Mio. overnatninger Kystturismen Storbyturismen Kilde: Danmarks Statistik Note: Opgørelsen indeholder både ferie- og forretningsovernatninger. Det er især de traditionelle kernemålgrupper, der vælger Danmark fra. Det gælder primært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved de danske kyster. Potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Med væksten i den internationale turisme og Europas generelle fremgang, er der vækstpotentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Danmark skal benytte sine styrkepositioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Danmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internationale turister. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Service og kvalitet kan være med til at løfte og udvikle dansk turisme. Dansk turisme skal være kendt for dansk service af international klasse og høj kvalitet i turismeproduktet. Det gælder det personlige møde og servicen over for turisterne, overnatningsfaciliteterne, madoplevelserne, turistinformationen, vejvisningen, sproglige barrierer mm. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Storby- og erhvervsturismen, herunder særligt i København, har været i vækst de seneste år. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent 1. Denne vækst skal fortsætte gennem udvikling af 1 Kilde: European Cities Marketing Benchmarking report Note: I opgørelsen indgår udover København også Oslo, Stockholm, Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Wien, London og Barcelona. 14

63 Danmarks styrkepositioner, fastholdelse af eksisterende turister og tiltrækning af nye højtforbrugende turister. Der skal tiltrækkes flere turister til storby- og erhvervsturismen fra såvel vore nærmarkeder, som fra de nye vækstmarkeder, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design, gastronomi mv. Der ligger et særligt potentiale for Danmark i Kina og Rusland. Over 80 mio. kinesere rejste på ferie i udlandet i 2012 og det forventes, at 25 mio. kinesere vil foretage deres første rejse til udlandet hvert eneste år i de næste ti år. I 2012 var der kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er mere end en fordobling siden Ligeledes er et stort antal russere begyndt at rejse mere. Fra 2007 til 2012 er antallet af registrerede russiske overnatninger i Danmark steget med næsten 90 procent 3. Hvis væksten i turismen fra Kina og Rusland stiger med 12 procent årligt, svarende omtrent til de sidste års vækstrater, vil der i 2020 være ca kinesiske og russiske overnatninger i Danmark. Dermed kan både Kina og Rusland potentielt være blandt de 5-10 vigtigste markeder for dansk turisme og oplevelsesøkonomi i Hertil kommer, at kinesiske og russiske turister og forretningsrejsende har et højt døgnforbrug, når de rejser. Som det ses af figur 4 bruger den gennemsnitlige kinesiske og russiske turist i Danmark hhv. ca kr. og kr. pr. døgn. Figur 4: Anslået døgnforbrug i Danmark for udvalgte nationaliteter (kr. pr. døgn) Tyskland Sverige Norge Kina Rusland Japan Kilde: VisitDenmark Note: Figuren dækker alle typer af overnatninger, herunder familiebesøg og endagsturisme. Det gennemsnitlige døgnforbrug dækker både over turister på kyst- og naturferie og storbyferie. Døgnforbruget for turister på storbyferie er i gennemsnit højere end for turister på traditionel kyst- og naturferie. 2 VisitDenmark 3 VisitDenmark 15

64 Kyst- og naturturismen skal udvikles Kyst- og naturturismen står for den største del af omsætningen og beskæftigelsen i dansk turisme i dag og tiltrækker især turister fra vores nabolande, som Tyskland, Sverige og Norge, jf. figur 5. Figur 5: Udenlandske overnatninger i Danmark fra kernemarkederne, (mio) Øvrige markeder Storbritannien Holland Sverige Norge Tyskland Kilde: Danmarks Statistik Selvom udviklingen i kyst- og naturturismen har været faldende over de seneste år, er det stadig det vigtigste marked for dansk turisme. Vores nærmarkeder har en høj rejseintensitet og en konstant stor efterspørgsel efter rejse- og ferieprodukter af høj kvalitet 4. Hvis udviklingen i kyst- og naturturismen skal vendes, kræver det, at der tiltrækkes turister fra vores nærmarkeder ved at målrette vores turismeprodukt til nye turistsegmenter og kundegrupper fra primært Tyskland, Sverige og Norge. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 viser bl.a., at der er et stort potentiale i målgruppen, der kaldes det gode liv. Denne målgruppe består af unge og voksne par uden børn, der holder ferie for at nyde livet, opleve naturen, kulturelle tilbud, cykelture, gastronomiske middage mv. Målgruppen kommer primært fra Tyskland, Norge og Sverige og sekundært fra Holland og Storbritannien og er kendetegnet ved et højt forbrug. 4 VisitDenmark 16

65 DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME 17

66 Det er regeringens ambition, at den danske turismesektor skal være kendt for høj kvalitet og service. Hvis vi skal vinde i konkurrencen om de internationale turister, skal dansk turisme være kvalitetsturisme. Turister, der kommer til Danmark, skal mødes med god service og kvalitetsoplevelser fra de ankommer til Danmark, til de rejser igen. Det kræver, at Danmark har en stærk digital turistservice og turistinformation, så det bliver let og gennemskueligt for turister fra hele verden at finde rundt i det danske turismeprodukt. De danske kyst-, natur- og kulturoplevelser skal gøres synlige og være lette at booke for turisterne. Det gælder både, når de planlægger og bestiller rejsen til Danmark, og når de skal rundt og opleve Danmarks turistoplevelser. Vi skal have fokus på at styrke produktivitetsudviklingen i den danske turismesektor og skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet, som bidrager til at gøre dansk turisme til kvalitetsturisme. 1. DER UDVIKLES EN STANDARD FOR DANSK KVALITETS- TURISME Dansk turisme skal være internationalt kendt for høj kvalitet og service. Vi skal udvikle en standard for kvalitetsturisme, som kendetegner den danske turismesektor bredt, og som skal gøres internationalt kendt. Den skal være gældende for hele turismesektoren, men målrettes de forskellige udfordringer inden for kyst- og naturturismen og storby- og erhvervsturismen. I tilknytning til standarden udvikles en frivillig certificeringsordning, hvor virksomhederne kan tilkøbe målrettede uddannelsesforløb inden for fx god service og kundetilfredshed til deres medarbejdere. Med en standard for dansk kvalitetsturisme får turismeoperatørerne mulighed for at styrke servicen og kvaliteten i deres turismeprodukt, samt at profilere sig som garant for god service og høj kvalitet over for turisterne. Mål: Kvalitets- og serviceniveaet i dansk turisme skal være internationalt konkurrencedygtigt og bidrage til at tiltrække flere udenlandske turister til Danmark. Initiativer: Gennem Dansk Standard udvikles standarden Dansk kvalitetsturisme, som skal bidrage til at forbedre kvaliteten og servicen i dansk turisme. Som del af standarden udvikles en frivillig certificeringsordning inkl. uddannelsesforløb. Udviklingen af standarden ledes af Dansk Standard i tæt samarbejde med det kommende nationale turismeforum og relevante turismeaktører. Gennem VisitDenmark markedsføres standarden Dansk kvalitetsturisme internationalt. 18

67 2. PARTNERSKAB OM AT DRIVE OG UDVIKLE DEN DIGITALE TURISMEINFRASTRUKTUR De digitale medier og nye kommunikationsformer skal anvendes mere offensivt i turismeindsatsen og medvirke til at udvikle kvaliteten af den officielle danske turistinformation, der leveres af VisitDenmark, de regionale turismeselskaber og de lokale turistbureauer. Området digital turistinformation vurderes at være et af de felter, hvor Danmark og dansk turisme besidder en grundlæggende styrkeposition, som kan og bør udvikles yderligere for at skabe ny vækst i turismen til Danmark. Den teknologiske udvikling gør, at en meget stor del af markedsføring og turistinformation i dag leveres digitalt på PC, informationsstandere eller mobile teknologier som tablets og smartphones. Dette stiller nogle særlige krav til modtageforhold inden for hotspots og mobilt bredbånd samt til de formater, som informationerne kan læses i. For at gøre turistinformationen mere opdateret og aktuel, kan der desuden anvendes QRkoder på informationsstanderne rundt om i landet, som henviser turisterne til relevante hjemmesider. Turismen bliver samtidig stadig mere global. Det stiller krav til den officielle turistinformation, dels i form af nye sprogversioner, men også i form af informationsindhold rettet mod turister, der har et meget begrænset forhåndskendskab til Danmark. Hele det overordnede ejerskab og ansvar for den officielle danske digitale turistinformation er i dag placeret hos VisitDenmark, der driver databasen Guide Danmark på hjemmesiden Med en bred forankring, hvor kommunerne og turistbureauerne er samarbejdspartnere, bliver det muligt at sikre ejerskab til dansk turismes digitale infrastruktur. Mål: Udvikle kvaliteten af den officielle digitale danske turistinformation om Danmark som rejsemål. Initiativ: Via VisitDenmark etableres et partnerskab, der skal skabe en digital turistinformation i international topklasse. 3. UDVIKLING AF EN ONLINE BOOKINGPLATFORM DENMARK DIRECT Danmark har et stort udbud af oplevelser inden for natur-, kultur- og friluftsaktiviteter som i dag ikke er synlige og bookbare for udenlandske turister. Mange af disse oplevelser kan danne grobund for vækst og nye jobs på turismeområdet. Det skal være muligt at pakke disse oplevelser med fx overnatning og transport således at de samles til attraktive ferietilbud, og at disse ferietilbud bliver markedsført og gjort bookbare på internettet. Regeringen ønsker derfor at udvikle digital markedsføring, information og bookingmuligheder, som turisterne kan bruge i forbindelse med planlægning og gennemførelse af rejser og ferier i Danmark. Et forbillede på dette område er Schweiz, der i gennem flere år har haft stor succes med markedsføring og salg af bl.a. færdigpakkede cykel- og vandreferier på internetportalen SwitzerlandMobil. 19

68 Mål: Skabe bedre grundlag og rammer for online markedsføring og booking af danske ferietilbud med fokus på natur-, kyst-, kultur-, og friluftsaktiviteter. Initiativ: Gennem VisitDenmark udvikles internetplatformen Denmark Direct til booking af samlede kyst-, natur- og kulturbaserede aktiviteter i Danmark for internationale turister. 4. EVALUERING AF MULIGHEDERNE FOR AT UDBREDE KOMMUNALE HOTSPOTS TIL FLERE KOMMUNER Under frikommuneforsøgsordningen er et forsøgsprojekt godkendt, der giver frikommunerne mulighed for at etablere trådløse netværk på udvalgte steder i byen. Det vil sige, at kommunen kan tilbyde internetadgang på udvalgte steder i kommunen ved fx turistinformationen og i byparker. Trådløse netværk kan være en forudsætning for, at turister kan få adgang til den offentlige digitale turistinformation på de steder og de tidspunkter, der er relevante, da det i dag kan være dyrt for udenlandske turister at oprette internetforbindelse via roaming. Kommunale trådløse netværk kan således gøre byen mere turistvenlig, samtidig med at øvrige besøgende samt borgere også kan få glæde af tilbuddet. Forsøget løber fra sommeren 2013 frem til den 31. december 2015, hvorefter dets resultater evalueres. Det er Vejle kommune og Viborg kommune, der gennemfører forsøget. Mål: Turisterne i Danmark oplever god service og nem adgang til turistinformation. Initiativ: Der gennemføres en evaluering af frikommuneforsøgets resultater. På baggrund heraf vurderes mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner. 5. UDDANNELSES- OG KOMPETENCENIVEAUET I BL.A. TURISMEERHVERVET SKAL LØFTES Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Det indebærer også mulighed for kompetencegivende videregående uddannelse af faglærte. Udspillet indeholder samtidig en ny erhvervsuddannelse målrettet voksne. Regeringen ønsker, at flere ufaglærte skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse, og regeringen vil derfor blandt andet gøre det mere attraktivt for voksne ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse og blive faglærte. Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal bygge videre på de kompetencer, som den voksne allerede har opnået gennem sit arbejdsliv, for eksempel inden for turisme og oplevelsesøkonomi. 20

69 Med Vækstplan DK har regeringen sat en ambitiøs uddannelsesdagsorden. På voksenog efteruddannelsesområdet afsætter Vækstplan DK en pulje på en milliard kroner i perioden til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der blandt andet kan tilgodese turisme- og oplevelseserhvervet. Mål: Den danske arbejdsstyrke får et markant kompetenceløft. Flere ufaglærte voksne skal have mulighed for at få en kompetencegivende uddannelse. Og flere faglærte skal have mulighed for kompetenceløft i form af voksen- og efteruddannelse eller kompetencegivende videregående uddannelse. Initiativ: Sammen med arbejdsmarkedets parter igangsættes et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal munde ud i anbefalinger til et kompetenceløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Danmark. 6. UDVEKSLING AF VIDEN MELLEM TURISMEERHVERVET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREMMES Det er regeringens ambition, at de videregående uddannelser inden for turisme og oplevelsesøkonomi er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og relevans, så dimittenderne er i stand til at udvikle og tilføre innovation og ny vækst i virksomhederne inden for erhvervet. Det er derfor vigtigt, at der løbende samarbejdes og skabes videnudveksling mellem uddannelsesinstitutionerne og turismeerhvervet, så turismeerhvervet på denne måde kan udvikle sig og blive mere innovativt, hvilket vil styrke produktiviteten i erhvervet. Mål: Turismeerhvervet udvikler sig gennem kvalificeret viden og forskning samt bedre uddannede medarbejdere. Initiativ: Opfordre turismeerhvervet og de videregående uddannelsesinstitutioner til at indgå aktivt i samarbejde om udviklingsprojekter, praktikforløb og efteruddannelse inden for turismeerhvervet. 7. TURISMEERHVERVET BLIVER ET INDSATSOMRÅDE FOR GTS- OG ERHVERVSFREMMESYSTEMET Turismeerhvervet består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder ofte med kortuddannet personale. Erhvervet er generelt udfordret i forhold til innovation, nytænkning, brugen af it og udvikling. Der eksisterer i dag en række initiativer i GTS- og erhvervsfremmesystemet, som kan medvirke til at skabe innovation og udvikling i erhvervet. Der findes såkaldte innovationsagenter, der kommer ud til små og mellemstore virksomheder og gennemfører gratis innovationstjek og afdækker, hvordan virksomhedens innovative udvikling kan styrkes. 21

70 Derudover eksisterer der 22 innovationsnetværk, der hver især dækker ét eller flere faglige eller erhvervsmæssige områder, hvor Danmark har gode forudsætninger for at skabe vækst og innovation. Endeligt eksisterer der et IBIZ-innovationscenter, der bl.a. afholder kurser og arrangementer omkring små og mellemstore virksomheders brug af it, mobile løsninger, sociale medier mm. Det er regeringens ambition at styrke fokuseringen på turisme- og oplevelseserhvervets særlige udfordringer og derigennem bidrage til at skabe innovation og kompetenceløft i erhvervet. Mål: Skabe mere innovation og effektivitet i turisme- og oplevelseserhvervet gennem erhvervsfremmesystemet. Initiativ: Turismeerhvervet gøres til et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet. Dette vil bl.a. omfatte, at innovationsagenterne besøger og rådgiver flere virksomheder inden for turisme og oplevelseserhvervet, og at IBIZ-innovationscentret holder kurser målrettet virksomheder i turismeerhvervet. 8. TILTRÆKNING AF FLERE UDENLANDSKE TURISME- INVESTERINGER TIL DANMARK Tiltrækning af udenlandske investeringer kan spille en positiv rolle for turismesektoren. I tider med begrænset udbud af finansiering i Danmark kan udenlandske investorer bidrage til at realisere projekter, der på sigt kan komme til at fungere som drivere for øget tiltrækning af turister. Udenlandske investeringer inden for blandt andet hotel- og restaurationsbranchen og temaparker vil kunne bidrage til styrket markedsføring for det danske turismeerhverv. Udenlandske investorer viser i dag stigende interesse for turismesektoren samtidig med, at den danske turismesektor efterspørger investeringer. Mål: Der tiltrækkes flere udenlandske investeringer til turismesektoren, så dansk turisme står stærkt i den internationale konkurrence om turisterne og kan tilbyde et produkt af høj kvalitet, som imødekommer turisternes efterspørgsel. Initiativer: Der arbejdes for, at turisme- og oplevelsesøkonomien prioriteres i Invest in Denmarks indsats for at tiltrække investeringer til Danmark. Gennem det kommende nationale turismeforum i samarbejde med relevante aktører professionaliseres arbejdet med at tiltrække flere udenlandske investeringer i dansk turisme. 22

71 VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES 23

72 Der bliver flere og flere turister på verdensplan og efterspørgslen efter attraktive turistattraktioner er stigende. Denne positive udvikling drives ikke mindst af en voksende middelklasse i vækstlandene, som Kina og Rusland, hvor befolkningerne i stigende grad har fået råd til at rejse efter oplevelser. De nyere grupper af turister fra vækstmarkederne er kvalitetsbevidste og efterspørger produkter af høj kvalitet inden for hoteller, restauranter, kultur, shopping og ferieoplevelser. 9. UDVIKLING AF DET DANSKE KULTURTURISMEPRODUKT RETTET MOD ET INTERNATIONALT PUBLIKUM Kulturturisme og de tilknyttede oplevelseserhverv er en vækstskaber i den internationale turisme og udgør i dag et af de største og hurtigst voksende turismemarkeder på globalt plan. Kulturoplevelser favner bredt og kulturturisme skal derfor indtænkes bredt i udviklingen af dansk turisme. Der ligger et særligt potentiale i kulturturisme i byerne, men der er også et potentiale uden for de store byer i Danmark. Med en bred vifte af interessante kulturelle oplevelser inden for kunst, musik, museer, mode og livsstil, design og arkitektur, samt nordisk gastronomi skal Danmark udvikles yderligere som et oplevelsesrigt rejsemål for turister med interesse for kultur. Men hvis Danmark skal have del i den positive udvikling globalt set, kræver det en strategisk satsning på udvikling af det danske kulturturismeprodukt. Mål: Danmark skal have en større andel af den internationale vækst i kulturturismen. Initiativer: Styrke produktudvikling i kulturturismen i Danmark gennem øget samarbejde på lokalt, regionalt og nationalt plan og i tæt koordination med det nationale turismeforum. Gå aktivt ind i udviklingen af kulturturismen i Hovedstadsregionen i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune mhp. at indsatsen videreudvikles i landets øvrige regioner, bl.a. som del af vækst- og udviklingsplanen for turismen på Vestkysten og Østersøsamarbejdet. I samarbejde med museerne og andre kulturinstitutioner fastsætte konkrete mål om at tiltrække flere internationale turister, fx via fleksible åbningstider kombineret med arrangementer, sprog, skiltning mv. 10. STYRKET INDSATS FOR AT TILTRÆKKE FLERE KINESISKE OG RUSSISKE TURISTER Kinesiske og russiske turister rejser mere og mere, og det kan også mærkes i Danmark. Antallet af kinesiske overnatninger i Danmark er allerede mere end fordoblet fra ca overnatninger i 2008 til ca overnatninger i Fra 2007 til 2012 er antallet af russiske overnatninger i Danmark ligeledes steget med over 80 procent 5. 5 VisitDenmark 24

73 Russiske og kinesiske turister er desuden nogle af de mest højtforbrugende turister, hvilket gør dem til en attraktiv målgruppe for storbyturismen. Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt for turistgrupperne fra disse nye vækstmarkeder. Sproget er oftere en barriere for disse markeder end hos turister fra nærmarkederne. Det forudsætter en god og forståelig vejvisning og skiltning til de steder, attraktioner og seværdigheder, som turisterne gerne vil opleve. Det er derfor nødvendigt at udvikle den turistinformation, vi leverer til turisterne, bl.a. ved at udvikle sprogversioner og justere informationen, så det er relevant for nye gæster fra lande som Rusland og Kina. H.C. Andersens eventyr nyder stor international popularitet i bl.a. Kina, Korea og Japan. Det er derfor oplagt at se på, hvordan H.C. Andersen og hans eventyr kan anvendes for at tiltrække flere turister til landet. H.C. Andersen har en væsentlig betydning for turismen særligt i Odense og København. Mål: Det danske turismeprodukt skal gøres attraktivt over for ikke mindst kinesiske og russiske turister, så flere vælger at komme hertil og opholde sig længere tid i Danmark. Initiativer: Opfordre kommunerne til at styrke servicevejvisningen til udenlandske turister, herunder bl.a. turister fra Kina og Rusland, og hvis ikke, tage spørgsmålet op i de årlige kommunalforhandlinger. Indgå en Memorandum of Understanding (MOU) om turisme med Kina og arbejde for indgåelse af en MOU om turisme med Rusland. Fremme udviklingen af en kvalificeret og velorganiseret modtagelse af kinesiske turister i Danmark i samarbejde med centrale aktører. Der søges oprettet et H.C. Andersen besøgscenter målrettet internationale turister i nærheden af Den Lille Havfrue i København. Samtidig opføres der i de kommende år et internationalt profileret Eventyrhus i Odense, der skal byde velkommen til H.C. Andersens univers. Som led heri etableres et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og Odense Kommune mhp. at styrke samarbejdet om at tiltrække flere internationale turister til Danmark. Styrke bearbejdningen af det kinesiske og det russiske marked. I samarbejde med centrale aktører lave en analyse af de største barrierer og muligheder for russiske turister i Danmark. 11. FREMME OMTALEN AF DANMARK I UDLANDET Internationale mediers dækning af Danmark og danske styrkepositioner udgør en væsentlig dimension af en offensiv erhvervs- og vækstpolitik og er med til at øge turismen til Danmark, samt understøtte vækst i oplevelsesøkonomien. Erfaringer viser, at internationale journalistbesøg i Danmark og formidling af historier fra Danmark til internationale medier er med til at skabe øget positiv omtale af Danmark. Via få midler er det muligt at skabe et troværdigt og attraktivt billede af Danmark, bl.a. som rejsemål for udenlandske turister. 25

74 Det er regeringens ønske at fremme den internationale medieeksponering af Danmark og danske styrkepositioner på udvalgte markeder med væsentligt turisme- og vækstpotentiale for Danmark. Initiativet forankres i Udenrigsministeriet og iværksættes i tæt samarbejde med relevante aktører inden for turisme, erhverv og investeringsfremme samt kultur, herunder markedsføringskonsortierne. Mål: Øge eksponeringen af Danmark som rejsemål for at tiltrække flere internationale turister. Initiativ: Der arbejdes for at fremme omtalen af Danmark i udenlandske medier. 12. INTERNATIONALE EVENTS SKAL SÆTTE DANMARK PÅ VERDENSKORTET Internationale kongresser og events er et globalt udstillingsvindue for danske forskningsresultater og for danske virksomheders innovative produkter og services. Et dansk værtskab er en vigtig platform for at vise danske styrkepositioner frem, fx på vandområdet, hvor regeringen har afgivet bud på værtskabet for World Water Forum i Tendensen er, at Danmark i de seneste fem år har tiltrukket et stigende antal internationale kongresser og begivenheder. Markedsføringskonsortiet MeetDenmark har i perioden bidraget til at tiltrække 95 konferencer til Danmark. Internationale sportevents, som afholdes i Danmark, er ligeledes med til at skabe positiv international opmærksomhed og fungerer som en stærk markedsføringsplatform for Danmark, fx ved VM i landevejscykling i København i Samtidig er der et stort potentiale i at udnytte internationale sports- og kulturbegivenheder i udlandet, som en stærk markedsføringsplatform for Danmark både som et attraktivt land at rejse til, investere i og købe produkter fra mm. Erfaringerne fra bl.a. OL i London i 2012 har vist, at begivenheder som disse er en effektiv platform for markedsføring af dansk turisme, kultur- og eksportprodukter. Mål: Der tiltrækkes flere internationale turister samt flere internationale kongresser og værtskaber til Danmark. Initiativer: Gennem MeetDenmark understøttes indsatsen for at tiltrække værtskaber for flere internationale kongresser og events inden for forskning, politik, kultur og erhvervsliv til Danmark. Målet er, at der i pr. år tiltrækkes 10 procent flere internationale konferencer og begivenheder til Danmark sammenlignet med Fremme markedsføringen af Danmark ved internationale begivenheder i udlandet. Indsatsen for at tiltrække store internationale idrætsbegivenheder fortsættes i Prioritere det internationale Melodi Grand Prix i Danmark i 2014, som en platform til at markedsføre Danmark som turistland over for et stort internationalt publikum. 26

75 KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES 27

76 Naturen og landskabet danner ikke kun grundlag for udvikling inden for landbruget og fødevaresektoren, men også for turismeerhvervet. Mere end seks ud af ti udenlandske turistovernatninger findes under kystturismen, mens omsætningen samlet set udgør 40 procent. Kystturismen er derfor et centralt indkomst- og beskæftigelsesgrundlag for mange lokalsamfund i de danske landdistrikter og især langs den jyske vestkyst og på øerne. Turismen er en vigtig katalysator for byudvikling, kulturelle aktiviteter og friluftsliv. Tilbagegangen i antallet af udenlandske overnatninger har derfor ramt disse områder hårdt samtidig med, at de små lokalsamfund igennem en årrække har været udfordret i forhold til fraflytning. Særligt har tilbagegangen på 3,2 mio. tyske overnatninger siden 1990 erne sat fokus på behovet for en revitalisering af kystturismeproduktet. 13. UDVIKLING AF DANSK KYSTTURISME PÅ VESTKYSTEN OG OMKRING ØSTERSØEN Antallet af udenlandske turister ved de danske kyster har været i konstant tilbagegang de seneste 10 år. Det skyldes en kombination af flere forhold, bl.a. øget konkurrence fra den tyske Østersøkyst og det generelt høje danske prisniveau. Tilbagegangen i den udenlandske turisme skyldes imidlertid også en mangel på innovation og kvalitetsudvikling. I de sidste 25 år er der investeret begrænset i nye anlæg, faciliteter, attraktioner, aktiviteter og oplevelser, som kunne have medvirket til at skabe ny vækst i kystturismen. Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet regeringen at udvikle turismen på Vestkysten og derigennem at skabe et vækstlokomotiv, som styrker produktudviklingen så udviklingen inden for kystturismen kan vendes. Vækstteamet vurderede, at den danske vestkyst har det grundlæggende potentiale til at blive et sådan vækstlokomotiv, hvis vestkysten fra Skagen til Tønder bliver udviklet og markedsført som en fælles destination i partnerskab mellem alle relevante aktører med udgangspunkt i vestkystens lokale stedbundne potentialer. Det er regeringens ambition, at et sådant partnerskab på vestkysten skal kunne tiltrække kommercielle investeringer på markedsvilkår, der kan styrke konkurrencen, innovationen og produktudviklingen på Vestkysten til gavn for hele den danske kyst- og naturturisme. Som led i et partnerskabsprojekt på Vestkysten forankret i det kommende udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme er det regeringens ønske, at der via demonstrationsprojekter skabes nye muligheder for turismeudvikling inden for rammerne af planlovens og naturbeskyttel-seslovens bestemmelser. Der kan, når der tages hensyn til naturbeskyttelsen og udlejen foregår på markedsvilkår, stilles naturarealer til rådighed for turistaktiviteter, eksempelvis Miljøministe-riets arealer på Rømø eller i nærheden af badebyerne langs den jyske vestkyst. Dette kan være med til at skabe nye former for aktiviteter og oplevelsesmuligheder ved kystområderne, hvilket turisterne i stigende grad efterspørger. Visionen for et partnerskabsprojekt er, at vestkysten udvikles til en attraktiv europæisk turistdestination målt i form af oplevelseskvalitet, kvalitet i det byggede miljø og kvalitet i relation til kultur, natur og miljø. 28

77 Turisme er også økonomisk vigtig for Femern Bælt-regionen og er især centreret i de kystnære områder i Nordtyskland, hvor der i 2011 eksempelvis var ca. 30 millioner turistovernatninger ved den tyske Østersøkyst 6. Åbningen af Femern Bælt-forbindelsen i 2021 vil derfor være et centralt omdrejningspunkt for en kystturismeindsats med fokus på Østersøen. Femern Bælt-forbindelsen vil bidrage til at skabe en langt bedre trafikal tilgængelighed til Danmark ved Østersøen fra hele det europæiske kontinent. Det betyder styrkede muligheder for at tiltrække flere turister, da hovedmålgruppen for dansk turisme i Tyskland befinder sig inden for en transporttid på få timer fra Femernforbindelsen. Det vil give gode muligheder for tiltrækning af flere tyske turister baseret på ferie- og oplevelsestilbud på Sjælland, Lolland-Falster og i hovedstadsområdet. Forudsætningen for at udnytte de nye potentialer og muligheder er, at Danmark ved Østersøen opbygger en turismemæssig infrastruktur i form af kyst-, natur- og kulturoplevelser og ferieboliger, der gør det attraktivt for særligt tyskere, svenskere og nordmænd at besøge Danmark ved Østersøen. Samtidig kan lokalområdet mellem de to metropoler Hamburg og København synliggøres yderligere over for det meget store tyske marked, som om få år rykker tættere på. Området kan eksempelvis markedsføres på nye muligheder for herregårdsturisme, naturoplevelser og cykelturisme. Mål: Udviklingen i dansk kyst- og naturturisme vendes til fremgang. Initiativer: I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et partnerskab sammen med de 11 vestkystkommuner fra Tønder i syd til Frederikshavn i nord, de tre jyske regioner, relevante ministerier, fonde og VisitDenmark, der i samarbejde skal skabe en vækst- og udviklingsplan for turismen på vestkysten. I regi af Dansk Kyst- og Naturturisme etableres et Østersøsamarbejde bestående af relevante regioner, kommuner, fonde og VisitDenmark, der kan udnytte potentialet for øget turisme ved den danske Østersø. Regeringen bidrager frem mod sommeren 2014 til et arbejdsforløb mellem tre lokale kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører og fagbevægelsen om parternes konkrete muligheder for samarbejde om, hvordan turismeudviklingen på Lolland-Falster og Sydsjælland kan drives frem set i lyset af den kommende Femern-forbindelse. Der iværksættes en kortlægning af dansk kystturismeforskning. Kortlægningen færdiggøres således at partierne i forbindelse med finansloven for 2015 kan vende tilbage til spørgsmålet om opfølgning og finansiering, jf. Aftale om fordeling af forskningsreserven i Regionaldatenbank Deutschland 29

78 14. NATUREN SKAL UDNYTTES MERE AKTIVT SOM DEL AF TURISMEPRODUKTET, HERUNDER DE NYE NATIONAL- PARKER Omkring 70 procent af de turister, der året rundt holder ferie i Danmark, angiver naturen som et hovedmotiv for at holde ferie i Danmark 7. En stor del af turisterne bruger naturen som basis for mange forskellige aktiviteter, som eksempelvis cykel- og vandreture, lystfiskeri, svampeplukning, sejlads, surf, geocatching, fugle-kikkeri og udforskning af kulturlandskaber og -miljøer. Naturen og friluftslivet skaber allerede i dag masser af arbejdspladser i turismeerhvervet inden for overnatning, bespisning og transport. Et vigtigt grundlag er det danske badevands fortsat høje kvalitet, hvor det særligt for tyske turister er vigtigt, at en strand kan føre Blå Flag som et kvalitetsstempel. I Norge har den norske stat siden 1994 investeret mere end 3,5 mia. norske kroner i spektakulære udsigtspunkter, servicebygninger, parkeringspladser, møbler, stier og kunst på 18 udvalgte turistruter og veje rundt i hele Norge. Udkigsposter, bygninger, parkeringspladser mv. er alle designet af internationale arkitekter og er tilpasset og opført under hensyntagen til naturen. Formålet med investeringerne har været at gøre naturen tilgængelig for et bredere publikum. Anlæggene er blevet en succesfuld del af norsk turisme. Regeringen ser gerne et styrket samspil mellem friluftsliv, herunder nationalparker, og turismeerhverv. Et styrket samspil skal ske under hensyntagen til den omgivende natur. Danmark har på en række friluftsområder et udmærket produkt i form af friluftsaktiviteter, men i sammenligning med andre lande er vi ikke lige så gode til at pakke disse aktiviteter og oplevelser til attraktive ferietilbud, som udenlandske turister kan booke og købe på fx internettet. Videnscentret for Kystturismes tilfredshedsundersøgelse fra oktober 2013 viser endvidere, at smuk natur og brede strande ikke længere er nok for turisterne. Kystturisterne efterspørger bedre rammer til at nyde naturen og et bredere udbud af aktiviteter ved de danske kyster. Mål: Naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen. Initiativer: Udlejning af statsejede naturarealer til erhvervsmæssig brug på markedsvilkår, under forudsætning af, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr. Det skal være muligt, at der efter inspiration fra Norge kan opføres fx arkitektonisk tilpassede udkigsposter og servicebygninger i kyst- og naturturismen. Gennem det nationale turismeforum vil der blive etableret en dialog med relevante dele af turismerhvervet om, hvordan der kan skabes et udbud af aktiviteter og oplevelsesmuligheder i naturen, herunder i kystområderne. Det kan fx være indenfor mountainbiking, lystfiskeri og maritime oplevelser, bl.a. i de nye nationalparker. Aktiviteterne skal tilbydes og kunne reserveres direkte af udenlandske turister via den fælles online bookingportal Denmark Direct. 7 VisitDenmark, Turistundersøgelse

79 15. UDVIKLING AF CYKELTURISME AF INTERNATIONAL KLASSE Danmark har med sin veludviklede cykelkultur og hele km skiltede cykelruter de grundlæggende forudsætninger for at være en stærk cykelferiedestination. Kendsgerningen er imidlertid, at Danmark ikke har et produkt på højde med lande som Schweiz, Tyskland, Østrig og Frankrig, når det gælder tiltrækning af udenlandske cykelturister. Cykelturisme udvikles ikke kun ved at etablere skilte og cykelstier. Cykelturisme handler i ligeså høj grad om værktøjer til planlægning af cykelruter, fx i form af adgang til en fælles interaktiv cykelruteplanlægger på internettet, udvikling af feriepakker og tilbud om oplevelser, såsom overnatning, spisemuligheder på ruten og service i form af online information og booking af fx cykel- og bagagetransport. Mål: Danmark skal kunne hævde sig i den internationale konkurrence som attraktiv cykelturismedestination. Initiativer: Inden for rammerne af den kommende nationale turismestrategi udvikles den internationale cykelturisme i Danmark. Udarbejdelse af en ny cykelstrategi, der som et af temaerne sætter fokus på udvikling af cykelturismen. 16. TURISTERNES TILFREDSHED MED MADOPLEVELSER SKAL ØGES Danmark er i de senere år blevet internationalt anerkendt for sin gastronomi, der har rødder i det nye nordiske køkken. Ny Nordisk Mad har haft afgørende indflydelse på omverdenens opfattelse af Danmark som turistland, og har været med til at gøre København til en attraktiv destination. Dog viser undersøgelser, at en stor andel af de udenlandske turister har en lav vurdering af de madoplevelser, de bliver tilbudt i Danmark. Det gælder særligt i kyst- og naturturismen. Madoplevelser er ét af de områder, hvor turisterne i Danmark er utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Der skal derfor skabes mere udvikling og samarbejde på tværs af aktørerne på dette område for at styrke turisterne tilfredshed med Danmark. Mad skal tænkes som oplevelser for turister, eksempelvis gennem arrangementer som FOOD festivalen i Århus og mad som souvenirs ude på turistdestinationerne. Der findes gode eksempler rundt omkring i landet på initiativer, der forbedrer turisters oplevelser med den danske madkultur. Eksempelvis har FOOD og Madkulturen sammen med regionale og lokale aktører udviklet en række koncepter, som flytter smagsoplevelserne hen, hvor turisterne er. Af eksempler kan nævnes madkasser med lokale råvarer og opskrifter til sommerhuslejere, pop-up-restauranter og muslingekoncepter for børnefamilier i ferieparker. 31

80 Med udgangspunkt i den succes, der er etableret omkring nordiske råvarer og gastronomi, er det regeringens ønske, at udviklingen breder sig til kystområderne, ligesom det har bredt sig i København. Det bør overvejes, om indsatsen skal tage sit udspring i en fælles nordisk strategi og branding af det nordiske køkken i en nordisk kontekst, fx via Nordisk Ministerråd. Mål: Danmark skal være internationalt anerkendt for gode madoplevelser i hele landet. Initiativer: Sammen med de andre nordiske lande arbejdes for en markant fællesnordisk indsats for at markedsføre og brande Norden som en fødevareturismeregion i global topklasse. Der sættes fokus på potentialerne ved fødevareerhvervets samspil med turismen. 17. STYRKE SMÅSKALATURISME PÅ ØER OG I LAND- OMRÅDER Dansk kystturisme er kendetegnet ved mange små fragmenterede virksomheder, hvoraf to tredjedele af de ansatte er kortuddannede, og som oftest ansat i kortere perioder i forbindelse med turismens højsæsoner. Samtidig er der for mange lokale ildsjæle i kystog landdistriktsområder, gode muligheder for at bidrage til udvikling af de mindre dele i turisme og oplevelsesøkonomiens samlede værdikæde. Mål: Lokale iværksættere i landdistrikter og på øer bidrager til et samlet løft af delelementerne i turismens værdikæde. Initiativer: Der laves en værktøjskasse og vejledning om lokale aktørers muligheder for at udvikle produkter til turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter og på småøer. Inden for rammen af den kommende nationale turismestrategi forbedres muligheden for at igangsætte lokale initiativer til fremme af turismeaktiviteter i landdistrikterne og på småøerne både i og uden for højsæsonen. 18. STYRKELSE AF DEN GENERELLE DIGITALE INFRA- STRUKTUR, HERUNDER BEDRE BREDBÅNDS- OG MOBILDÆKNING I SOMMERHUSOMRÅDER Digital infrastruktur i verdensklasse kan skabe øget digitalisering og vækst i hele Danmark. Internationale turister stiller i stigende grad krav om adgang til bredbåndsforbindelser med højere hastigheder på både download og upload i dag. Regeringen har med udspillet Bedre bredbånds og mobildækning i hele Danmark taget en række initiativer til forbedringer af mobil- og bredbåndsdækningen, som blandt andet også vil komme den danske turisme- og oplevelsesindustri til gode. 32

81 Regeringen har stillet dækningskrav ved den seneste 800 MHz-auktion, som vil bidrage til, at 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i 207 postnumre senest i 2015 vil få adgang til mobilt bredbånd med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s. Regeringen har igangsat flere initiativer, som skal forbedre konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Bl.a. gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at forbedre konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet, og kommunerne får klare rammer for fremover at spille en mere aktiv rolle i at fremme bredbåndsinfrastruktur. Begge initiativer vil komme hoteller og sommerhusejere til gode. Regeringen har samtidig gennemført en ændring af planloven, som trådte i kraft i maj Lovændringen har bl.a. til formål at forbedre mobildækningen i landområderne og kysterne ved at gøre det nemmere for mobilselskaberne at opsætte antenner i det åbne landskab. Dette vil også bidrage til en bedre mobildækning i sommerhusområder. Endelig har regeringen forbedret rammerne for fortsatte investeringer i bredbånds- og mobiltaledækning gennem ændring af teleloven. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2013 og indebærer at kommuner kan udleje grunde til opsætning af master til 0 kr. Dette forventes også at give bedre mobildækning. Det er vigtigt, at der er god mobildækning og roaming i hele Danmark samt rimelige priser for turisterne, hvis Danmark skal være et attraktivt turistland, også for turister fra vækstmarkederne. Mål: Skabe digital infrastruktur i verdensklasse, som kan bidrage til vækst og øget digitalisering i hele Danmark. Initiativer: I samarbejde med erhvervet arbejdes for at indgå roamingaftaler med relevante vækstmarkeder, såsom Kina og Rusland, samt arbejde for rimelige priser på telefoni i EU. Ved de kommende auktioner i 2016 og 2018 over frekvenser i henholdsvis 1800 Mhz og 900 Mhz, er der fortsat fokus på at stille dækningskrav for at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark. 19. FORENKLING AF REGLER Turismeerhvervet har ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at planloven og administrationen af planloven udgør en barriere for investeringer i nye anlæg, der kan skabe grundlag for udvikling og vækst på turismeområdet. Problemerne knytter sig især til planlovens bestemmelser om planlægning i kystområderne og planlægning i sommerhusområderne. Miljøministeriet har nedsat et Dialogforum om turismeplanlægning med deltagelse af en række af turismeerhvervets organisationer samt KL og Danske Regioner. Dialogforum om turismeplanlægning har til opgave at tydeliggøre planprocessen og mulighederne for udvikling af turismen inden for planlovens rammer. 33

82 Planloven fastlægger bl.a. rammer for udbygning langs kysterne til turismeformål, men udgør ikke en generel forhindring for turismemæssig udvikling. Dialogforum har bl.a. konstateret, at fraværet af klare kommunale turismestrategier sammenholdt med forvaltningen af planloven gør, at planloven bliver opfattet som en barriere. Det er regeringens holdning, at administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægsprojekter og at bevare den natur og de landskaber, som mange turister kommer til Danmark for at opleve. I forlængelse heraf vil regeringen som led i opfølgningen på Produktivitetskommissionen udarbejde en analyse af planlovens effekter bl.a. på turismeområdet. Regeringens vedvarende fokus på at skabe mere enkle regler gavner det brede turismeerhverv, herunder bl.a. feriehusudlejningsbranchen. Feriehusudlejerne er en af turistens første indgange til information om oplevelser på de enkelte destinationer. Regeringen ønsker at understøtte, at feriehusudlejernes kan spille en aktiv rolle som formidler af oplysninger om de forskellige oplevelser og attraktioner på den pågældende destination. En ny lov om flexboliger trådte i kraft pr. 1. maj 2013 og udvider mulighederne for at anvende helårshuse som fritidsboliger og dermed bidrage til at skabe nyt liv på landet via salg, brug og udlejning af huse som fritids- og ferieboliger. Mål: At administration af lovgivningen ikke bør udgøre en barriere for udvikling af turismen i Danmark. Initiativer: SKAT præciserer de gældende regler, så det bliver lettere for feriehusudlejere at videreformidle andre services i kombination med formidling af indkvartering. Medlemskredsen for Dialogforum for turismeplanlægning udvides med DI og DE. I forlængelse af regeringens generelle analyse af planlovens effekter på produktivitetsudviklingen, vil Dialogforum undersøge, om der er yderligere problemer og barrierer i planlægningen på turismeområdet. I 2015 vil der som opfølgning på loven om flexboliger blive gennemført en evaluering af kommunernes anvendelse af ordningen samt indsamlet erfaringer til inspiration for øvrige kommuner i forbindelse med turismen. 34

83 BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN 35

84 Med vækstplanen vil regeringen iværksætte en række konkrete initiativer, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i dansk turisme. Hvis vi skal nå disse mål, er det nødvendigt, at organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats svarer til de udfordringer, der skal løses og den indsats, der skal gennemføres. Regeringen foreslår derfor, at der gennemføres en bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats. Det sker i forlængelse af at Vækstteamet for turisme og oplevelsesøkonomi har peget på, at turismeindsatsen i dag er spredt ud på flere aktører uden en egentlig fælles koordinering. Vækstteamet har derfor anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi for turismefremmeindsatsen. Målet er, at der kommer større skala på indsatsen, så der opnås en større effekt af de midler, der hvert år fra offentlig side investeres i at fremme dansk turisme. I figur 1 er den fremtidige organisering af den offentlige turismefremmeindsats illustreret. Turismefremmeindsatsen skal tilrettelægges efter en fælles national turismestrategi, som er baseret på udvalgte centrale pejlemærker. Alle aktører skal trække i samme retning. For bedre at kunne tiltrække købestærke og kvalitetsbevidste internationale turister til Danmark, skal VisitDenmark have bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring. Figur 1: Ny organisering af den offentlige turismefremmeindsats 8 Advisory Board EVM (formand) Erhvervsorganisationerne Øvrige ministerier Nationalt Turismeforum EVM (formand) Danske Regioner VisitDenmark KL Erhvervsrepræsentanter med turismeindsigt Forsker VisitDenmark International markedsføring Dansk Kyst- og Naturturisme Dansk Erhvervs- og Mødeturisme [MeetDenmark] Dansk Storbyturisme [Wonderful Copenhagen] Udviklingsaktivitet: Vestkystpartnerskab Udviklingsaktivitet: Turisme ved Østersøen Global Connected Tiltrækning af int. flyruter 8 Udover udviklingsenhederne er den øvrige regionale og kommunale turismeindsats. 36

85 20. ETABLERING AF ET NATIONALT TURISMEFORUM Regeringen ønsker at styrke samordningen af turismefremmeindsatsen i Danmark. Til at gennemføre dette vil der med hjemmel i en ny lov om turisme blive oprettet et nationalt turismeforum, som får en strategisk og koordinerende rolle. Loven vil fastlægge arbejdsdelingen og opgaverne for de forskellige dele af den offentlige turismefremmeindsats. Det nationale forum får til opgave at udarbejde en ny fælles strategi for turismefremmeindsatsen på tværs af landet. Strategien skal bygge på de eksisterende erfaringer og et stærkt analytisk grundlag. På basis af strategien skal det nationale forum samordne den statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for forummet. Forummet sammensættes derudover med to repræsentanter fra Danske Regioner, hvoraf en bliver næstformand, bestyrelsesformanden fra VisitDenmark, som også bliver næstformand, en repræsentant fra KL, to repræsentanter fra turismeerhvervet og en forsker. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af det nationale forum. I tilknytning til forummet etableres et rådgivende forum (Advisory Board) med Erhvervsog Vækstministeriet som formand, og hvor erhvervsorganisationerne og øvrige relevante ministerier er repræsenteret. Advisory Board sekretariatsbetjenes af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det nationale turismeforum vil i henhold til loven få til opgave at koordinere turismeindsatsen. Forummet skal udstikke de centrale prioriteter og pejlemærker for, hvordan man fra offentlig side understøtter turismen. Forummet vil ligeledes tilvejebringe den viden og det analytiske grundlag, som indsatsen skal baseres på. VisitDenmark vil fortsat stå for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål. 37

86 21. STYRKELSE AF UDVIKLINGSINDSATSEN FOR DANSK KYST- OG NATURTURISME, DANSK ERHVERVS- OG MØDETURISME OG DANSK STORBYTURISME Med vækstplanen styrkes indsatsen for at udvikle det danske turismeprodukt. Det er regeringens ambition, at der sker en bedre og langt stærkere samordning og skalering af den offentlige udviklingsindsats for dansk turisme. Udviklingsindsatsen samles derfor fremover i tre udviklingsenheder dækkende hhv. kystog naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen. Det er planen, at de involverede regioner i samarbejde med staten etablerer et fælles udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturisme med en selvstændig bestyrelse og direktion. Selskabet får ansvaret for udvikling af kyst- og naturturismen i hele Danmark, herunder partnerskaber om udvikling af turismen hhv. på vestkysten og omkring Østersøen. Den nuværende aftale om Videncenter for Kystturisme udløber med udgangen af Videncentret har til opgave at styrke innovation og viden om vækstmulighederne i dansk kystturisme. Fra og med 2015 vil denne funktion indgå som del af det nye udviklingsselskab for dansk kyst- og naturturisme. Ansvaret for udvikling af storbyturismen forankres i Wonderful Copenhagen, som skal udvikle storbyturismen til glæde for alle større danske byer. Det nuværende konsortium MeetDenmark for tiltrækning af internationale møder og kongresser til Danmark skal styrkes og organisatorisk tilpasses. MeetDenmark får ansvaret for udvikling af møde- og erhvervsturismen i Danmark. Med henblik på at sikre sammenhæng mellem indsatsen for at udvikle dansk turisme og den internationale markedsføring af dansk turisme, er det regeringens hensigt, at de tre udviklings-enheder får adgang til at indstille i alt to repræsentanter til VisitDenmarks bestyrelse. Regeringen vil indgå en politisk aftale med Danske Regioner om modellen og dens nærmere udformning. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der fastsættes mål for effekten af de tre udviklingsenheders aktiviteter. Efter en 4-årig periode gennemføres en evaluering af, om udviklingsindsatsen i de tre enheder fremmer den ønskede udvikling af dansk turisme. 38

87 22. FÆLLES NATIONAL TURISMESTRATEGI Danmark er et lille land og der skal være én fælles dansk turismestrategi for, hvordan vi udvikler vores turisme samt markedsfører os over for udenlandske turister. Vi kan opnå en større effekt af den betydelige indsats, som såvel private som offentlige aktører lægger i at fremme dansk turisme, hvis vi koordinerer indsatsen endnu bedre i fremtiden. Værdikæden, som den opleves af turisten, skal være det centrale pejlemærke for indsatsen. Vi skal med andre ord sætte turisten i centrum og tilbyde det produkt og de oplevelser, som bliver efterspurgt. Det er regeringens ønske, at det nationale turismeforum udarbejder en fælles national turismestrategi, som kan styrke kyst- og naturturismen, storbyturismen og erhvervs- og mødeturismen i Danmark. Det betyder, at konkrete strategier for at fremme markedsføring, kulturturisme, krydstogtturisme, tiltrækning af events, cykelturisme, udvikling af madoplevelser, styrkelse af serviceniveauet og digitalisering af erhvervet i Danmark skal behandles i det nationale turismeforum. Strategien vil bidrage til at koble markedsføring og udvikling, så der skabes nye turismeprodukter, som kan markedsføres på en effektiv måde over for turisterne. Mål: Skabe en effektiv offentlig turismefremmeindsats, der bidrager til vækst i dansk turisme. Initiativer: Der oprettes et nationalt turismeforum gennem en ny lov om turisme. Der etableres udviklingsselskaber/konsortier for hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme. Det nationale turismeforum får bl.a. til opgave at udarbejdes en fælles national turismestrategi. 39

88 23. BEDRE MULIGHEDER FOR LANGSIGTET STRATEGISK MARKEDSFØRING VisitDenmark skal som national turismeorganisation med ansvar for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål have mulighed for at investere i den markedsføring, som giver størst mulig værdi for dansk turisme samlet set. Det tager tid at opbygge et stærkt brand og kendskab til Danmark som rejsemål. Visit- Denmark skal derfor have mulighed for at gennemføre en langsigtet strategisk markedsføringsindsats på nye uopdyrkede markeder med et stort turismemæssigt potentiale, som fx Kina og Rusland, og at opdyrke nye områder af nærmarkederne fx Sydtyskland. Oftest vil turismens enkelte aktører ikke have incitament til at investere i markedsføring på disse markeder på kort sigt. Regeringen vil derfor gøre kravet til VisitDenmarks medfinansiering fra eksterne parter mere fleksibelt. Det vil fortsat være et krav, at VisitDenmark i gennemsnit på markedsføringsindsatserne har en medfinansieringsprocent på mindst 50 procent fra eksterne partnere. Mål: Fremme VisitDenmarks mulighed for at lave langsigtede og strategiske markedsføringsindsatser på både nær- og fjernmarkeder. Initiativ: Kravet om ekstern medfinansiering på markedsføringskampagner gøres mere fleksibelt. 40

89 41

90 42

91 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme 2013/14 : 10 Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Tlf. : [email protected] ISBN Elektronisk publikation Design af omslag e-types & e-types Daily Foto Forside: istock Indhold: Visit Denmark Tryk Rosendahl Schultz Grafisk A/S Web Publikationen kan hentes på TRYKSAG 457

92

93 Bilag 3 Fra Dråben til Naturturisme I/S Lidt info.: vedrørende Motortorpedobådene, Lunkebugten V. Søren Ørkild Andersen På søkortet er tegnet de fire positioner ind. MTB 1: Nordlig Bredde, Østlig Længde. Båden ligger med sin stævn mod nord. Båden var indtil fornyelig den flotteste af alle fire, alle ting og detaljer var på båden. Manglende kommunikation mellem Roskilde Vikingskibsmuseum og Langelandsmuseets Otto Uldum, førte til at Kevin Wheatcroft fik en desværre forkert hævningstilladelse. Vi har tre tv-indslag om Lungebugten-sagaen, der kan fremsendes. MTB 2: Nordlig Bredde, Østlig Længde. Båden ligger med sin stævn mod sydsydøst. MTB 3: Nordlig Bredde, Østlig Længde. Båden ligger med stævnen mod syd. Båden mangler det ene torpedorør og det andet er revet af og ligger på bunden. Båden er desværre begyndt at falde samme, pga. af de mange opankringer der har været fortaget i gennem tiden. Det er som regel den næsten alle vælger som dykkermål pga. dens placering. MTB 4: Nordlig Bredde, Østlig Længde. Båden ligger med stævnen mod vest. Båden er den sidst opdaget og er delvis nedsprængt/grabbet. Båden har en usædvanlig flot stævn og panserkalot, begge torpedorør er stadig på denne. MTB MERE: Vi er i dag bekendt med MTB 5 og nok også MTB 6 raster, men disse er sprængt i stykker eller grabbet næsten fuldstændig. Båden står med en meget flot stævn, og panserkalotten er næsten intakt. Hækken på båden er igennem de sidste år sunket længere ned i dønnet og ligger i dag i samme højde som bunden.

94 Fortøjningsbøjer ved vrag af torpedobåde ved Lunkebugten D D D D