Et Øhav i verdensklasse

Transkript

1 Et Øhav i verdensklasse Som en del af i projektet Udvikling af Destination Fyn, er der afsat midler til at udvikle Øhavet igennem indsatsområdet Et Øhav i Verdensklasse, som har fokus på at udvikle den maritime og vandbaserede turisme omkring hele Fyn. Naturturisme I/S gennemfører denne del af Destination Fyn projektet, herunder som ansvarlig for økonomi og proces. Dette notat beskriver den forestående proces omkring Et Øhav i Verdensklasse. Oplæg til det konkrete arbejde I ansøgningen til vækstforum er der fastlagt nogle overordnede rammer og fokus for det kommende arbejde. Denne prioritering er fastlagt af den forhenværende bestyrelse i SUS, som bl.a. talte de 4 borgmestre. Projektet er kun beskrevet overordnet i ansøgningen og skal detailplanlægges og konkretiseres i den kommende tid. Dette notat skal ses som et oplæg til de kommende drøftelser med projektets primære interessenter. Notatet skal endvidere ses som et dynamisk procespapir, baseret på den nuværende viden, der løbende vil blive justeret. Baggrunden for projektet Potentialet for at tiltrække flere gæster og vende den negative turismeudvikling er til stede. Det er veldokumenteret, at naturen og aktivitetsmuligheder er reason to go for en stor gruppe turister 1. Samtidig er denne målgruppe i vækst på vores vigtige nærmarkeder 2, og vil blive af endnu større betydning for fremtidens turister, der søger individuelle oplevelser vægtes højt på ferien. Dette understøttes også af, at den nationale turismestrategi har temaoplevelser som en prioriteret målgruppe 2. Øhavets natur og kulturhistorie er af uomtvistelig værdi. Men mulighederne for at opleve og bruge Øhavet er i dag meget begrænset med mindre man er selvkørende. Kun få aktiviteter og kommercielle oplevelsesprodukter er udviklet med henblik på salg. Der skal udvikles flere/nye produkter, der spænder fra den specifikke og snævre målgruppe som lystfiskeren på weekendtur, til den brede og større målgruppe, som eksempelvis familien der ønsker at prøve kajak. Der er fokus på at udvikle produkter, der har udgangspunkt i Øhavet, dvs. vandaktiviteter. Dette projekt har også fokus på lystsejlerne, som generelt har et meget lavt døgnforbrug, blandt andet fordi de i begrænset grad søger attraktioner og oplevelser uden for havnene 1. Det skal formentlig ses som en kombination af målgruppens adfærdsmønstrer, og at mange aktiviteter ikke er målrettet og tilgængeliggjort denne store målgruppe og eksempelvis deres behov for transport. Dette projekt skal udvikle nye produkter, som kan målrettes lystsejlerne. Det kan være produkter til vands og på land, som også vil appellere til andre målgrupper end blot lystsejlere. Private virksomheder i vækst Projektets primære arbejde er at understøtte områdets private virksomheder i at skabe vækst igennem produktudvikling og markedsføring. Turisterhvervet i Det Sydfynske Øhav er kendetegnet ved mange små sæsonbetonede virksomheder. Og nye virksomheder skyder op i takt med turisternes og lokalbefolkningens interesse for maritime aktiviteter. 1 Syv Danmarksoplevelser der flytter turister, Motivanalyse fra VisitDenmark på TØBBE-data Vores rejse den fælles strategi for dansk turisme mod VisitDenmark

2 De har svært ved på egen hånd at finde de nødvendige ressourcer til at videreudvikle og markedsføre deres virksomhed. Gennem dette projekt vil vi gennem et netværkssamarbejde skabe rammerne for et forløb, der giver både store og små private virksomheder mulighed for at produktudvikle og sælge deres virksomhed bedre. Projektet understøtter også museer, naturskoler o. lign., hvor der er mulighed for at skabe lokale kommercielle arbejdspladser. Destination Fyn projektet arbejder sideløbende på at etablere en Destination Management Organisation (DMO), som skal resultere i en ny turismeorganisation. En DMO som skal fortætte dette udviklingsarbejde i samarbejde med turisterhvervet på Fyn og øerne. Forløb I projektforløbet vi vil inddrage turistforeninger og turistbureauer, kommuner, projektets partnere og øvrige relevante virksomheder. Vi har præsenteret og drøftet det overordnede projektforløb med et udsnit af projektets interessenter, som har resulteret i nedenstående handlingsplan. Handlingsplanen beskriver det overordnede forløb af de enkelte projekter hvad der skal ske og hvornår. Der er gengangere blandt de deltagende virksomheder i de forskellige projekter. Men vi vil efter bedste evne forsøge at koordinere projektarbejdet, så deltagernes tid i projektet anvendes optimalt. Overordnede mål Projektet Et Øhav i verdensklasse har følgende overordnede mål: - At skabe flere kommercielle og salgbare aktivitetsmuligheder i Øhavet - At øge lystsejlernes døgnforbrug Dette skal bidrage til det samlede destinationsprojekts kvantitative mål om flere turister og højere døgnforbrug. Konkret gennemføres Udviklingen drives frem ved at fokusere på to indsatsområder: produktudvikling samt formidling og markedsføring. Under disse indsatsområder er en række aktiviteter: Produktudviklingsaktiviteter: - Et Øhav med aktiviteter - Nye oplevelsesmuligheder til lystsejlerne - Bedre service i havnene - Oplev Det Sydfynske Øhav med guide. - Oplevelser på havnen og i byen Formidling og markedsføring - Formidling og markedsføring af Øhavets aktiviteter og oplevelsesprodukter - Profilering 2

3 Produktudvikling Et Øhav med aktiviteter Øhavet rummer i dag en lang række aktivitetsmuligheder, som er svært tilgængelige for den almene turist. Erfaringerne fra Vadehavet, udenlandske nationalparker mv. viser, at den moderne turist gerne betaler for særlige aktivitetsmuligheder og oplevelser, f.eks. en bookbar dykkertur, havkajaktur, fisketur med guide eller leje af udstyr til undervandsjagt, kitesurfing mv. Private virksomheder skal opbygge nye/udvide eksisterende forretningsområder der gør det muligt for den almene turist at leje udstyr til at kitesurfe, snorkle, undervandsjagt eller ro i havkajak. Det skal desuden være lettere at få særlig instruktion i f.eks. dykning, kitesurfing, undervandsjagt, ro havkajak. Alle aktiviteter som er i fokus i Øhavet, er i fremgang på landsplan, og her har Øhavet en naturgiven styrkeposition. Projektet skal desuden kun udvikle aktiviteter, som er foreneligt med naturgrundlaget i Øhavet. Aktiviteterne giver mulighed for salg/leje af udstyr og/eller instruktion, og kan derfor øge det generelle døgnforbrug. For at få udviklet disse nye aktivitetsmuligheder i Øhavet skal følgende handlinger gennemføres: Handling Tidsplan Handlinger Møde med turist- og erhvervsforeninger Oktober 2012 Screening af potentielle virksomheder foretages Eksempler fra andre destinationer i ind- og udland indhentes. Der arrangeres evt. en studietur for relevante virksomheder Netværksgrupper af udvalgte virksomheder nedsættes. Antallet af virksomheder, deres forretningsområde og geografiske spredning afgør antallet af grupper Tilbud til virksomheder til udvikling af nye produkter. Igennem idéudvikling og samarbejde i netværket udvikler de enkelte virksomheder nye salgbare produkter (aktiviteter) primært maritime oplevelser. Der arbejdes også med salg og markedsføring af den enkelte virksomhed. Hvordan kan dette styrkes - alene og i netværk. Oktober december 2012 November og december 2012 (Studietur i april ) December 2012 maj Februar - juni Personligt møde På baggrund af den indledende kontakt nedsættes netværksgrupper. Får faglige input på fællesmøder. Laver virksomhedsbesøg. Kører dels via netværket og med personlig vejledning til den enkelte virksomhed. Tilbydes et vejledningsforløb som supplerer den eksisterende erhvervsrådgivning. Der tilbydes en pakke med besøg af konsulenter. Muligheden for mentor-ordning undersøges. 3

4 Blå kraftcentre omkring Øhavet Erhvervsstrukturen i området er en barriere for udviklingen af kommercielle oplevelsesprodukter. De mange små aktører kan mangle kræfter til at udvikle forretningen og skabe den nødvendige synlighed og gennemslagskraft. For at opnå kritisk masse, synlighed og nødvendigt samspil, skal der etableres maritime kraftcentre i 1-2 hovedhavne i Øhavet. Centrene samler udstyrsbutikker, instruktørvirksomheder mv. på centrale placeringer i havneområdet med en stor eksponering og strøgeffekt. Kraftcentrene skal således betragtes som et slags iværksætterhuse for mindre virksomheder. Dette projekt skal samle de relevante parter på tværs af sektorer, finde egnede placeringer, udvikle samarbejdsmodel mv. Det kan skitseres som følgende: Handling Tidsplan Handlinger Møde med kommunale planfolk i Svendborg Oktober 2012 Drøfte videre forløb og mulige og Faaborg-Midtfyn placeringer på havnen. Møder med turist- og erhvervsforeninger Oktober 2012 Drøfte videre forløb og roller i projektet. Screening af potentielle virksomheder foretages Oktober - december 2012 Afdække mulige placeringer (1. udvælgelse) December januar 2012 Kontakte relevante investorer Udvælge mulige virksomheder og afdække deres behov for lokaler Afdække mulige forretningsmodeller og samarbejdsmodel Januar februar Januar april april juni Personligt møde Mulige placeringer drøftes nærmere med relevante parter Personligt møde Arkitekt afklarer behov. Konsulentbistand herunder juridisk Udvælge mulige placeringer (2. udvælgelse) April -maj På baggrund af ovenstående udvælges mulige placeringer Lave investeringsplan, samt endelig samarbejdsmodel for kraftcentre i de havne, hvor der er en reel interesse og mulighed Kraftcentrene etableres (ikke finansieret). Der skabes et netværk imellem center/centrene og øvrige virksomheder med fælles interesse. Det kan være virksomheder i områder, hvor der ikke etableres et center men med fordel kan drage nytte af et samarbejde Maj september September april 2014 Som udgangspunkt arbejdes mod at etablere et center i Svendborg og/eller Faaborg, da der her vurderes at være det bedste grundlag for egnede virksomheder og kundegrundlag. Dette udelukker ikke, at der skabes lignende men formentlig mindre centre på Langeland og/eller Ærø. I screeningen af mulige virksomheder vil interessen og mulighederne på Ærø og Langeland også blive belyst. Det kan medføre en omprioritering. Under alle omstændigheder vil alle virksomheder have lige muligheder for at deltage i projektets øvrige aktiviteter. 4

5 Arbejdet og herunder hele kontakten med erhvervet vil koordineres med indsatsen under Et Øhav med aktiviteter. Kraftcentrenes målgruppe er nye og eksisterende virksomheder med et forretningsgrundlag, der bygger helt eller delvist på maritime oplevelser. Det er lige fra udstyrsbutikker til rejsearrangører af lokale rejser/aktiviteter. Nye oplevelsesmuligheder til lystsejlerne Lystsejleren skal trækkes væk fra båden og gives nye oplevelsesmuligheder. Dette giver et bedre ferieprodukt til lystsejleren, og tiltrækker sejlere med et højere døgnforbrug. Der skal udvikles oplevelsespakker, der trækker gæsten fra havnen ind til eksempelvis attraktioner som Egeskov Slot, Odense Zoo, Langelandsfortet, Søbygaard mv.. Dette kan ske med en bustur som undervejs inkluderer særlige stop, besøg hos lokale fødevareproducenter og lign.. Andre produkter kan være ridning (Faaborg & Broholm Gods) eller klatrebaner. Virksomhederne motiveres til at udvikle nye produkter, og får bedre mulighed for formidling og synlighed af deres nye produkter. Aktiviteten gennemføres via idéudvikling og netværk. Følgende handlinger skal gennemføres: Handling Tidsplan Handlinger Møde med turist- og erhvervsforeninger 18. september 2012 Screening af potentielle virksomheder foretages Eksempler fra andre destinationer i ind- og udland indhentes. Der arrangeres evt. en studietur for relevante virksomheder Netværksgrupper af udvalgte virksomheder nedsættes. Antallet af virksomheder, deres forretningsområde og geografiske spredning afgør antallet af grupper Tilbud til virksomheder til udvikling af nye produkter. Igennem idéudvikling og samarbejde i netværket udvikler de enkelte virksomheder nye salgbare produkter (aktiviteter) primært maritime oplevelser. Der arbejdes også med salg og markedsføring af den enkelte virksomhed. Herunder hvordan virksomheden kan være synlig på havnen. Oktober december 2012 November og december 2012 (Studietur i april ) December 2012 maj Februar - juni Personligt møde På baggrund af den indledende kontakt nedsættes netværksgrupper. Får faglige input på fællesmøder. Laver virksomhedsbesøg. Kører dels via netværket og med personlig vejledning til den enkelte virksomhed. Tilbydes et vejledningsforløb som supplerer den eksisterende erhvervsrådgivning. Der tilbydes en pakke med besøg af konsulenter. 5

6 Bedre service i havnen Både den interne service leveret af havnen selv, men i endnu højere grad også den service som eksterne virksomheder omkring havnene leverer, skal øges, som et af midlerne til at opnå et højere døgnforbrug hos lystsejlerne. Der er eksempler på havne i Danmark, hvor dette er lykkedes. Det kan være bageren der leverer morgenbrød til lystbåden eller fødevareproducenten som sælger kvalitetsfødevarer direkte til sejleren. Samarbejdet private virksomheder og havnene imellem skal derfor udvikles og formaliseres. Tilsvarende skal der kigges på den interne service, som havnen leverer. Igennem netværk, inspiration fra andre havne og brugerinddragelse. Er det muligt at levere en yderligere service og dermed øge indtjeningen. Møde med de større havne i Øhavet Januar februar Screening af lignende eksempler fra andre havne i Danmark. Screening af potentielle lokale virksomheder med interesse for salg på havnen. Februar april Februar april Der arrangeres studietur for havnene Maj/juni Havnene afdækker muligheden for en fælles manual for virksomheder der ønsker salg på havnen. Der udarbejdes på baggrund af eksempler fra andre havne og studieturen et idékatalog til mulige servicetiltag. Idekataloget drøftes og havnene beslutter eventuelle nye tiltag. September oktober September oktober November Udføres af/i samarbejde med havnene Udføres af havnene (En havn lønnes som tovholder) Udføres af havnene (En havn lønnes som tovholder) Oplev Det Sydfynske Øhavs natur og kulturhistorie med guide. Erfaringerne fra ind- og udland viser, at mange gerne betaler for særlige oplevelsesprodukter omkring natur- og kulturhistorien. Det klassiske eksempel er den guidede tur, men der ses også andre succesfulde eksempler som Østerssafari eller aktiviteter målrettet børnefamilier. Alene i nationalparken Wattenmeer, umiddelbart syd for den danske grænse, er der omkring betalende gæster på guidede ture, heraf i bådrundfart. Denne type højværdiprodukt er meget dårligt udviklet i Det Sydfynske øhav. Der findes mange mindre museer og naturvejledere, som har de faglige ressourcer, men mangler inspiration, netværk og samarbejde på tværs af kommune- og faggrænser til at udvikle kommercielle produkter. Oftest mangler de også motivation og tro på, at produkterne efterfølgende formidles effektivt til kunderne. Nogle af områdets forskellige aktører har udviklet projektet Oplev Det sydfynske Øhav som adresserer ovenstående igennem konkrete samarbejder og initiativer. Målet er at udvikle et forpligtigende samarbejde omkring personbårne formidlingsprodukter, der sikrer den enkelte aktør bedre og flere produkter, så der samlet nås kritisk masse der kan skabe synlighed og omsætning. Der er tale om oplevelsesprodukter med fokus på Øhavet, havnene og de større havnebyer. Det skal sikre en række salgbare produkter lige fra 6

7 havnerundfarten til den guidede tur ud i Øhavet, samt aktiviteter målrettet børnefamilier. Handling Tidsplan Handlinger Mindre screening af relevante aktiviteter i September ind- og udland til inspiration Møde med de lokale turist- og erhvervsforeninger, museer, naturskoler og naturvejledere m.fl. September Udvælgelse af eksempelprojekter November Udvikling og afprøvning af eksempelprojekt Forår sommer 2014 Støtte til museum, naturskole e.l. Projektets primære formål er at få udarbejdet et eller to eksempelprojekter, som kan inspirere og vise en kommerciel drift af guidede ture/børneaktiviteter o.l. Oplevelser på havnen og i købstaden Museet i købstaden Der er forholdsvis få lystsejlere der reelt besøger områdets museer, selvom disse ligger i gåafstand fra havnen. Kulturhistorien på museerne skal trækkes ned på havnen. Historien og museerne skal synliggøres, og formidles på en ny innovativ måde. Inddragelse af ny teknologi er et af virkemidlerne. Derfor igangsættes et pilotprojekt i Faaborg i samarbejde med Øhavsmuseet. Her udvikles et spil til mobiltelefonen, som leder turisten rundt i købstaden. Spillet baseres på Storm Nielsen, en historisk person, som er unik, fordi han skrev sin egen biografi. Blandt andet om sine forbrydelser i Faaborg. Ved at følge ham får brugeren et indblik i både kriminalitet og by omkring år Applikationen bliver ikke alene et antal punkter rundt i byen, men et sammenhængende narrativt univers. Turen slutter i retssalen i Straf- og Retsmuseet, hvor Storm Nielsens retssag oprulles. Indledende møde med Øhavsmuseet Faaborg om opstart og rammer for udvikling af spilkoncept Oktober 2012 Formelle rammer aftales Udvikling af spilkoncept Vinteren 2012 Varetages af Øhavsmuseet Havnen som trækplaster med sejlskibe og oplevelser Områdets mange bevaringsværdige skibe er en væsentlig attraktion. Dette er særligt udbredt i Marstal og Svendborg. Samtidig har vi meget velbevarede og unikke havne, som skaber et attraktivt rum for den besøgende. Nedenstående projekt omkring Eriksens Plads skal udvikle dette potentiale i Marstal og er nærmere beskrevet under Den levende havn. Her fokuseres på Svendborg, som i kraft af havnens størrelse og styrkeposition for gamle skibe, har et potentiale til at udvikle havnens attraktivitet for lystsejlere ved at opbygge et nyt oplevelsesprodukt omkring et bevarings- og formidlingscenter for kulturhistorisk værdifulde mindre fartøjer. I maritime kredse har længe været talt om, at Danmark burde have et par gode bevaringscentre, som man f.eks. kender det fra Norge. Bl.a. har Skibsbevaringsfonden i sin strategi skrevet, at man vil 7

8 arbejde for at vurdere mulighederne for etablering af fx to kompetencecentre for fartøjsbevaring i Danmark. Svendborg Museum ønsker at udvikle et sådan center, og har efter al sandsynlighed en mulig central placering i Svendborg havn. På centeret kan bådelaug og private vedligeholde og restaurere bevaringsværdige fartøjer. Arbejdet med fartøjerne bliver en attraktion i sig selv, mens restaureringen står på. Publikum kan bevæge sig rundt på pladsen på gangbroer i dækshøjde. Lokale guider kan mod betaling formidle om arbejdet, og dermed sikre en øget omsætning. Enkelte skibsbygnings- eller restaureringsprojekter kan henlægges til Jacobsens Plads i Troense, Danmarks sidste strandskibsværft. Det vil samtidig give en ny og interessant destination for kulturhistoriske sejladser fra det nye center. Igennem dette projekt udvikles konceptet idémæssigt og potentielle samarbejdspartnere afdækkes. Projektet udvikles, så det er klar til realisering med støtte fra anden side. Tilsvarende rummer Faaborg havn store kulturhistoriske værdier, og man arbejder på at lave et oplevelsescenter, til formidling af Øhavets natur og kulturhistorie. Med havnen som drivkraft er der brug for at samle de relevante parter og udvikle forretningsmodellen for dette center. Havneprojekt Svendborg Oktober 2012 Afklaring af rammer for projektet med Svendborg Museum Planlægning og konceptudvikling, plan for realisering Vinteren 2012 Varetages af Svendborg Museum Havneprojekt Faaborg Oktober 2012 Afklaring af indhold og rammer med Faaborg Havn Planlægning og konceptudvikling, plan for realisering Vinteren 2012 Varetages af Faaborg Havn Formidling Dette indsatsområde skal styrke formidlingen af Øhavets aktiviteter og oplevelsesmuligheder. Formidling af Øhavets aktiviteter og oplevelsesprodukter Der skal ske en intensiveret formidling af områdets oplevelsesprodukter målrettet havnens gæster og primært lystsejlerne. Lystsejleren skal eksempelvis via en innovativ løsning præsenteres for de mange aktiviteter og oplevelsestilbud, så havnen bliver mere attraktiv for sejleren. Informationen skal motivere dem til at søge flere oplevelser på land. Produkterne tilpasses så der eksempelvis er taget højde for, hvordan transporten til attraktionen, oplevelsen/aktiviteten kan ske. Resultatet er flere sejlere og et højere døgnforbrug. Velkomst i havnene I den oprindelige ansøgning arbejdes med fysiske velkomstcentre i havnen. Dette kan være en opgradering af eksisterende centre. Men et sted hvor lystsejleren informeres. 8

9 En vis genkendelighed centrene imellem er ønskelig, så lystsejleren oplever at ankomme til en by i Det Sydfynske Øhav, og se mulighederne i hele området. I godkendelsen af ansøgningen i Erhvervs- og byggestyrelsen er de konkrete anlæg udgået. Projektet kan derfor ikke umiddelbart anlægge centrene. Der ønskes dog en drøftelse med havnene om mulighederne, herunder muligheden for mindre anlæg. Møde med de lokale havne Januar februar Beskrivelse af konkret muligheder idekatalog. Marts maj Studietur for havnene. Maj Juni Idekataloget drøftes og handlinger beskrives, herunder plan for realisering. September Aktivitetskalender Der er brug for en målrettet formidling til lystsejleren omkring aktiviteter bag havnen dvs. i byen og på hele destinationen. Kalenderen skal være en let overskuelig formidling af aktivitetsmulighederne med fokus på områdets styrkepositioner. Flere havne mindre aktivitetskalendere på hjemmeside/app. Her formidles primært aktiviteter på havnen. Projektet mål er at inkludere flere landaktiviteter. Muligheden undersøges for at udvikle en IT-platform, som kan rumme informationer fra mange forskellige aktører, og også henvende sig til hotelgæsten i byen. Indrapportering i aktivitetskalenderen skal være lettilgængelig for både udbyder og havn / overnatningsvirksomhed. Udbyderen indrapporterer på hjemmeside, men overnatningsvirksomheden, attraktionen mv. udprinter. Som udgangspunkt tager kalenderne afsæt i eksisterende system som eksempelvis Kultunaut.dk, der i samarbejde med udbyderen tilrettes Destination Fyns behov. Kalenderen skal sikres via et samarbejde på tvær af sektorer eksempelvis mellem udbydere af aktiviteter og turismevirksomheder, som eksempelvis havnene, udstyrsbutikker mv.. Således er både indhold og distribution sikret inden igangsættelse. Møde med de lokale turist- og erhvervsforeninger, museer, naturskoler og havne. Marts Screening af teknologisk løsning April-maj Møde med overnatningsvirksomheder og andre interessenter Forretningsplan for aktivitetskalender ansvarsfordeling, kriterier for aktiviteter, indgåelse af aftaler, inddatering mv. Indgåelse af samarbejdsaftaler om drift og distribution af aktivitetskalender med April maj August oktober Vinteren Overnatningsvirksomheder bl.a. forpligtiget sig til at distribuere 9

10 havne, overnatningsvirksomheder mv. Udvikling og implementering af aktivitetskalender Forår 2014 kalenderen. Såfremt der er sikret en økonomisk bæredygtig drift af kalenderen. De nuværende primære udbydere og formidlere af oplevelser og aktiviteter museer, turistbureauer og naturskoler vil være de bærende kræfter i projektets gennemførelse, samt i den efterfølgende drift og opdatering af aktivitetskalenderen. Selve udviklingen og implementering af aktivitetskalenderen løses af eksterne fagfolk / virksomheder. Profilering Øhavets profil, som et af Danmarks bedste farvande for mange vandaktiviteter og herunder lystsejlads, bygger i høj grad på områdets natur og kulturhistorie (store dele af Øhavet er udpeget som Natura2000- område). Skal denne profil styrkes yderligere, er det nødvendigt at områdets identitet og værdier formidles til lystsejlerne. Gennem udviklingen af en innovativ teknologisk platform vil vi profilere områdets natur- og kulturhistoriske værdier. Profileringen målrettes lystsejlere, dykkere, havkajakroere mv., for at give dem et endnu større tilhørsforhold til Øhavet. Den teknologiske platform skal sikre, at formidlingen gøres tilgængelig via mobiltelefoner, Ipads / tablets o. lign., primært målrettet lystsejlerne, men også andre brugere af Øhavet. Denne formidling bliver en del af destinationens online servicering og vil således indgå i destinationens portal og andre relevante platforme. Afklaring af hvordan der sikres samspil med Januar februar Drøftelse internt i Destination Fyn Destinationens øvrige IT-platforme. projektgruppen. Præsentation og drøftelse af indhold med interessenter. Eksempelvis museer, Naturstyrelsen Fyn, kommuner, havne samt turist- og erhvervsforeninger. Indsamling af relevant faglig viden og forfatning af tekster Afklaring af markedsføring af formidlingen. Hvem gør hvad. Realisering på den valgte teknologiske platform. Marts April oktober Marts april Vinteren Udføres af konsulent. Drøftelse og afklaring med relevante interessenter. I dialog med relevante parter og virksomheder fastlægges det overordnede formål, indhold og koncept af formidlingsplatformen. Inden projektet igangsættes afklares formidlingsplatformens fremtidige drift og opdatering. I arbejdet indgår konsulentarbejde til indsamling af viden og forfatning af tekster, samt sparring på valg af det endelige koncept. 10