VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING. Vingstedcentret marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING. Vingstedcentret 5. - 6. marts 2013"

Transkript

1 VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING Vingstedcentret marts

2 Indholdsfortegnelse Side Spor 1 (side 1 22) Fagsession 1: Eksport af dansk know-how inden for jord og grundvand eksempler, muligheder og udfordringer (modul 1 og 2) INTERNATIONAL BRANDING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER PÅ VANDOMRÅDET 3 Marketing Director Pia Klee, Rethink Water, Danish Water Forum DANSK-ASIATISK SAMARBEJDE PÅ FORVALTNING AF GRUNDVAND 4 Statsgeolog, ph.d. Heidi Christiansen Barlebo, GEUS KORTLÆGNING AF GRUNDVAND I THAILAND MED DANSK TEKNOLOGI KM2 SKYTEM KORTLÆGNING OG VERIFIKATION MED 2700 M BOREMETER Markedschef Jens Dyrberg Nielsen, EnviDan Water A/S LAVTEKNOLOGISKE LØSNINGER FOR JORDFORURENING MED POP S I MOLDOVA: 6 - UDFORDRINGER OG BEKRÆFTENDE OPLEVELSER Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg, NIRAS A/S KORTLÆGNING AF FORURENEDE GRUNDE I INDIEN 7 - KAN ERFARINGERNE FRA DANMARK BRUGES? Civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen, COWI A/S Søren Viegand, Jarl Dall-Jepsen, COWI A/S OMFATTENDE UNDERSØGELSER, RISIKOVURDERINGER SAMT FORSLAG TIL 8 KILDEOPRENSNING OG JORDHÅNDTERING PÅ ET 73 HA STORT JERNBANE- OMRÅDE I DEN CENTRALE DEL AF TBILISI BY I GEORGIEN Seniorfagspecialist Jarl Dall-Jepsen, COWI A/S Bæredygtig vandindvinding (modul 3) WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNING 9 I DANMARK Seniorhydrolog Oluf Zeilund Jessen, DHI BÆREDYGTIG INDVINDING ET EKSEMPEL FRA FREDERIKSSUND KOMMUNE 10 Civilingeniør Anders Korsgaard, NIRAS A/S KOMMUNER OG VANDFORSYNINGERS ANVENDELSE AF DATA FRA 12 GRUNDVANDSKORTLÆGNINGEN Geolog Charlotte Bamberg, Rambøll Fagsession 6: Pesticidpunktkilder (modul 5) OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND 14 Kemiingeniør Tove Svendsen, Region Syddanmark OPSPORING AF KILDER TIL KONSTATERET FORURENING 16 VED KILDEPLADS TILHØRENDE ESBJERG FORSYNING Faglig koordinator, geolog Peter Madsen, Esbjerg Forsyning A/S Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S Chefkonsulent Henrik Schmidt, NIRAS A/S

3 GRUNDVANDSFORURENING AF PESTICIDER PÅ MALLING MASKINSTATION 18 Geolog Frede Busk Sørensen, Region Midtjylland ERFARINGSOPSAMLING PÅ FUND VED PESTICIDPUNKTKILDER 20 Civilingeniør Sandra Roost, Orbicon A/S SAMMENDRAG AF ANBEFALINGERNE FRA SKELNEN MELLEM PESTICIDPUNKT- 21 KILDER OG FLADEKILDER, HERUNDER HVAD FORVENTER VI AT FINDE FRA DE TO KILDETYPER Professor Philip John Binning, DTU Miljø Civilingeniør Sandra Roost, Orbicon A/S Ph.d. Angelina Aisopou, DTU Miljø Ph.d. Julie Chambon, DTU Milhjø Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø Seniorrådgiver Lærke Thorling, GEUS Seniorrådgiver Walter Brüsh, GEUS Ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Side Spor 2 (side 23 42) Hvordan håndterer vi grundvandssænkning ved store byggeprojekter? (modul 1) GRUNDVANDSMODELLERING PÅ ANLÆGSPROJEKTER 25 Civilingeniør Jesper Damgaard, COWI A/S GRUNDVANDSHÅNDTERING VED BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER, 26 EKSEMPLIFICERET VED ETABLERING AF DNU (DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL, SKEJBY) Civilingeniør Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU RISIKOVURDERING AF KRITISK GRUNDVANDSSÆNKNING 27 Cand. scient. Morten Westergaard, NIRAS A/S Fagsession 3: Modelbaserert scenarieudvikling vandforvaltning (modul 2 og 3) SCENARIOS FOR LAND USE IN DENMARK UNDER CLIMATE CHANGE 29 Professor Jørgen E.Olesen, Department of Agroecology, Aarhus University USIKKERHED I HYDROLOGISKE MODELLER; GEOLOGI OG FREMTIDIGT KLIMA 30 Civilingeniør, ph.d. Dorte Seifert Teide, ALECTIA A/S KLIMABETINGEDE GRUNDVANDSSTIGNINGER I 32 ET OMRÅDE OMKRING KOLDING Projektleder Jørgen Fjeldsø Christensen, Region Syddanmark FORUDSIGELSE AF FREMTIDENS EKSTREME GRUNDVANDSSTIGNINGER OG 33 LOKAL USIKKERHEDS ANALYSE ET VEJPROJEKT VED SILKEBORG Projektforsker, ph.d Jacob Kidmose, GEUS

4 Anvendt geofysik (modul 4) Side DETALJERET KORTLÆGNING AF DEN OVERFLADENÆRE GEOLOGI VED 34 BRUG AF DEN NYESTE UDVIKLING INDENFOR LUFTBÅRNE GEOFYSISKE METODER MINI-SKYTEM SYSTEMET Lektor Anders Vest Christiansen, HydroGeofysik Gruppen, AU Professor Esben Auken, HydroGeofysik Gruppen, AU Videnskabelig assistent.jesper Bjergsted Pedersen, HydroGeofysik Gruppen, AU GEOFYSISKE METODER TIL DETALJERET KORTLÆGNING 35 AF LOSSEPLADSER OG PERKOLAT FANER Videnskabelig assistent Jesper Bjergsted Pedersen, HydroGeofysik Gruppen, AU Professor Esben Auken, HydroGeofysik Gruppen, AU Lektor Anders Vest Christiansen, HydroGeofysik Gruppen, AU FELTKORTLÆGNING AF MULIGHEDER FOR LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND 36 Geofysiker, ph.d. Peter Duch Møller, ALECTIA A/S Hydrogeolog, ph.d. Jan Jeppesen og ph.d. Frank Andreasen, ALECTIA A/S Klimatilpasning (modul 5) GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO Hydrogeolog, ph.d. Jan Jeppesen og geofysiker, ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA A/S 37 UDFORDRINGER SAMT GEVINSTER VED BYNÆRE NATURLIGE 38 KLIMATILPASNINGS LØSNINGER Landskabsforvalter Anna Tauby, NIRAS A/S Ingeniør Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning TVÆRFAGLIG KLIMATILPASNING I OVERSVØMMELSESTRUEDE AABENRAA 40 Ph.d., hydrogeolog, Ulla L. Ladekarl, ALECTIA A/S Biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune Spor 3 (side 41 61) Forureningsundersøgelser (modul 1) DYNAMISKE PORELUFTUNDERSØGELSER 43 - FRA SCREENING TIL OPTIMAL VIDENSUDNYTTELSE Udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR A/S Civilingeniør Ph.D. Andreas Houlberg Kristensen, DMR A/S Civilingeniør Claus Larsen, DMR A/S Geolog Annette Dohm, Region Nordjylland GEOLOGISK KARAKTERISERING VED HJÆLP AF SITEEVAL. 44 ANVENDELIGHED OG VISIONER Seniorforsker Knud Erik S. Klint, GEUS Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon A/S Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Systemudvikler Bjarni Pjetturson, GEUS FUND AF PCE FORURENINGSKILDE VED HJÆLP AF FYTOSCREENING 46 Miljøtekniker Susanne Rinette Pedersen, Region Sjælland

5 Fagsession 4: Punktkilders påvirkning af overfladevand (modul 2 og 3) Side NYE PRIORITERINGER - NYE UDFORDRINGER: PRIORITERING AF 47 PUNKTKILDER I FORHOLD TIL OVERFLADEVAND UDVIKLING AF PRIORITERINGSPRINCIP Civilingeniør Helle Larson, Region Midtjylland, Miljø RISIKOVURDERING AF KLIMAGENEREREDE GRUNDVANDSOVERSVØMMELSER 48 AF PUNKTKILDEFORURENINGER I KYSTZONEN Geolog Helle Jusjong Blæsbjerg, Region Midtjylland, Miljø RISIKOVURDERING AF PUNKTKILDER 49 KONCEPT, DATA OG BEREGNINGSMETODER Civilingeniør Sanne Skov Nielsen, Orbicon A/S FIELD METHODS FOR DETERMINING POINT SOURCE POLLUTIOMN IMPACTS 50 IN RIVERS: A CASE STUDY OF THE GRINDSTED STREAM Postdoc Ursula S. McKnight, DTU Miljø Ph.D.-studerende Anne T. Sonne, DTU Miljø Postdoc Annika S. Fjordbøge, DTU Miljø Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PUNKTKILDER I OVERFLADEVAND 51 POSTDOC Jes Rasmussen, AU Fagsession 5: Prøvetagningsstrategi (modul 4) UDTAGNING AF JORDPRØVER. EN RUSSISK ROULETTE? 52 Professor Kim Esbensen, GEUS og AAU Geolog Philip de Lasson, FBE Civilingeniør Loren Mark Ramsay, NIRAS A/S Risikovurdering (modul 5) METODE TIL VURDERING AF KONCEPTUEL FORSTÅELSE OG PARAMETER 54 USIKKERVED VED FORURENINGSFLUX FRA FORURENEDE LOKALITETER (V2 NIVEAU) Ph.d.-studerende Nanna Isbak Thomsen, DTU Miljø Postdoc Ursula McKnight, DTU Miljø Profeessor Philip J. Binning, DTU Miljø Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø Mads Troldborg, The James Hutton Institute, Aberdeen PRIORITERINGSPRINCIPPER OG PARAMETRE I FORHOLD TIL GRUNDVANDET 55 I REGION HOVEDSTADEN Enhedschef Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden, Koncern Miljø TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPRÆKKET KALK 57 Civilingeniør Merete Hørlück, NIRAS A/S Chlorerede opløsningsmidler (modul 6) KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE 59 ETHENER (PCE) I GRUNDVAND Projektleder Marianne Plenge Wamberg, NIRAS A/S Anders G. Christensen og Lotte Rasmussen, NIRAS A/S Joe Rossabi, Redoxtech, Mads Terkelsen, Region Hovedstaden

6 UDVIKLING AF KONCEPTUEL FORSTÅELSE AF DNAPL UDBREDELSE I 60 MORÆNELER OG KALK VED INTEGRERET ANVENDELSE AF DIREKTE OG NDIREKTEKARAKTERISERINGSMETODER Lektor Mette M. Broholm, DTU Miljø Postdoc Gry S. Janniche, DTU Miljø og COWI A/S Postdoc Annika S. Fjordbøge, DTU Miljø Civilingeniør Torben H. Jørgensen, COWI A/S Civilingeniør Jesper Damgaard, COWI A/S Geolog Kerim Martinez, COWI A/S Civilingeniør Bernt Grosen, COWI A/S Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS A/S Geolog, PhD Gary Wealthall, GeoSyntec Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden OPSTILLING AF 3D NUMERISK MULTIFASE MODEL MED HENBLIK PÅ 61 DESIGN OG PROJEKTERING AF IN-SITU OPRENSNING VED MOBILISERING AF OLIE MED SURFACTANTER Ekspertisechef, civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS A/S Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S Teamleder, civilingeniør Mette Marie Mygind, FBE Side Spor 4 (side 63 86) Fagsession 2: Utætte belægninger (modul 1) SLAGELSE KOMMUNES ERFARINGER MED FORURENINGSUNDERSØGELSER 65 VED OLIEUDSKILLERE OG EFTERFØLGENDE MEDDELELSE AF 40 PÅBUD Civilingeniør Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune SLAGELSE KOMMUNES ERFARINGER MED FORURENINGSUNDERSØGELSER 66 UNDER BELÆGNINGER OG EFTERFØLGENDE MEDDELELSE AF 40 PÅBUD Miljøtekniker Martin Pedersen, Slagelse Kommune ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED VURDERNG AF 67 PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION ITL JORDFORURENINGSLOVENS 40 OG MILJØBESKYTTELSESLOVENS 69 Advokat (H), partner Håkun Djurhuus, Bech-Bruun Advokatfirma PCB/PAH forureningskilder og kvalitetskriterier (modul 2) ER JORDFORURENING MED PCB ET PROBLEM PÅ LOKALITETER 68 MED PCB-HOLDIGE BYGNINGER Seniorprojektleder Rune Østergaard Haven, Grontmij A/S SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN 71 Kemiingeniør Lisbeth Odsbjerg, Rambøll A/S Chefkonsulent Kim Haagensen, tidligere Rambøll A/S, nu DGE A/S ER JORDKVALITETSKRITERIET FOR PAH ER GODT NOK? 72 Ph.d.-studerende Esther Boll, Plante- og miljøvidenskab, KU Science Lektor Jan H. Christensen, Plante- og miljøvidenskab, KU Science Områdechef Jens Nejrup, Kalvebod Miljø Center, Københavns Kommune Forstkandidat, ph.d. Julie Katrine Jensen, Rambøll Danmark A/S

7 Nye metoder til bestemmelse af grundvandsstrømning (modul 3) Side TEST AF COLLOIDAL BORESCOPE TIL MÅLING AF STRØMNINGSRETNING 73 OG HASTIGHED Civilingeniør, ph. d. Morten Birch Larsen, COWI A/S Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden UDVIKLING AF FLUXSAMPLER TIL BESTEMMELSE AF FORURENINGSFLUX 74 OG STRØMNINGSRETNING Hydrogeolog Jesper Albinus, Grontmij A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF 75 MAGASINEGENSKABER Team- og ekspertisechef Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S IE-Direktivet (modul 5) HVAD BETYDER IE-DIREKTIVET I PRAKSIS? 76 Civilingeniør Pernille Palstrøm, Orbicon A/S IE-DIREKTIVETS BETYDNING FOR VIRKSOMHEDERNE 77 Chefkonsulent,cand. jur. Vibeke Plambeck, DI Høfde 42 (modul 6) NORTHPESTCLEAN - FORMÅLET MED PROJEKTET OG PROCESSEN BAG BASISK HYDROLYSE 78 Biolog, ph.d. Morten Bondgaard, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Anja Melvej, Kaspar Rüegg, Lars Ernst, Hans Fredborg, Region Midtjylland Lars Bennedsen, Rambøll, Kirsten Rügge, Torben Højbjerg Jørgensen og Lars Nissen, COWI A/S Freddy S. Petersen, Kogsgaard Miljø, Jens Muff, AAUE Leah MacKinnon og Neal Durant, Geosyntec HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 79 Civilingeniør, ph.d. Lars Bennedsen, Rambøll Kirsten Rügge, Torben Højbjerg Jørgensen og Lars Nissen, COWI A/S Freddy S. Petersen, Kogsgaard Miljø, Leah MacKinnon og Neal Durant, Geosyntec Morten Bondgaard, Region Midtjylland HØFDE 42: RECIRKULATION, SURFACTANTS OG AKUSTISKE VIBRATIONER, 80 STRATEGI FOR CYKLUS 2 Civilingeniør, ph.d. Kirsten Rügge, COWI A/S Torben Højbjerg Jørgensen, Lars Nissen og Jacob Egede Andersen, COWI A/S, Lars Bennedsen, Rambøll, Jens Muff, AAUE, Freddy S. Petersen, Kogsgaard Miljø, Leah MacKinnon og Neal Durant, Geosyntec, Morten Bondgaard, Region Midtjylland Notater 83

8 Spor 1

9

10 INTERNATIONAL BRANDING AF DANSKE STYRKEPOSITIONER PÅ VANDOMRÅDET Marketing Director Pia Klee Rethink Water, Danish Water Forum Danske virksomheder har med initiativet Rethink Water taget det første skridt til, hvad der på sigt kan udvikle Danmark til en international water hub, hvor Danmark vil tiltrække internationale forskere og virksomheder i samme omfang, som man ser det på vindområdet. De globale investeringer inden for vand har et niveau, der er tre gange større end vindindustrien, og ambitionen er at brande dansk ekspertise internationalt som frontløber inden for bæredygtige vandløsninger, og gøre Danmark til et omdrejningspunkt for udvikling og fremme af intelligente løsninger. Og der er grundlag for ambitionen; ifølge FN vil verdens samlede vandforbrug stige med 30 pct. frem til år 2030, på grund af befolkningstilvækst og øget velfærd. Det betyder, at verdens vandressourcer er under pres, og at der skal findes nye løsninger. Som frontløber gennem årtier har danske virksomheder, forsyningsselskaber og myndigheder viden, erfaring og netværk, der kan være med til at sætte en ny global dagsorden om vand, livskvalitet og bæredygtige helhedsløsninger verden over. Det klorfrie drikkevand, havnebadene i København og vandeffektive industrier er vigtige eksempler på effektive danske løsninger med internationalt afsætningspotentiale. Danske vandvirksomheder står allerede i dag for en eksport på ca. 15 mia. kroner, hvilket er omkring en fjerdedel af eksporten på energiområdet. Derfor har Danmark et stærkt fundament for at udvikle vand til en global styrkeposition. Initiativet Rethink Water gennemføres i et tæt samarbejde mellem Danish Water Forum og State of Green Konsortiet. De konkrete løsninger omfatter en serie mini-rapporter med beskrivelser af danske styrkepositioner på vandområdet, præsentationsværktøjer samt film og events, der skal synliggøre den danske vandbranche internationalt. Bag Rethink Water-initiativet er nu mere end 50 virksomheder, forsyninger og organisationer med tilknytning til den danske vandsektor samt Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Initiativet lanceres som en del af State of Green, Danmarks officielle grønne brand. Projektet støttes med op til 6 mio. kr. af Fonden til Markedsføring af Danmark under Erhvervs- og Vækstministeriet.

11 DANSK-ASIATISK SAMARBEJDE PÅ FORVALTNING AF GRUNDVAND Statsgeolog, ph.d. Heidi Christiansen Barlebo De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Der er en lang tradition for dansk samarbejde med forskellige asiatiske lande især på kapacitetsopbygning på vandforvaltning, etablering af vandboringer, undersøgelser af grundvands- og drikkevands-kvalitet og lignende aktiviteter. Kapacitetsopbygningen på vandforvaltning har ofte bestået af udvikling og tilvejebringelse af viden og værktøjer, herunder koncepter for integreret vandressourceforvaltning, hvor grundvand har indgået som en delkomponent. Tidligere var disse aktiviteter primært finansieret af donorpenge, f.eks. fra Danida. Aktiviteterne var derfor koncentreret omkring lavindkomstlande; Vietnam, Bangladesh, m.fl., hvor aktiviteterne var finansieret som en del af et prioriteret sektor-program i det pågældende land. Aktiviteterne var for det meste bredere projekter og derfor ikke begrænset til grundvandsforvaltning og blev som hovedregel udført af danske rådgivningsvirksomheder. I en længere periode i 90erne var donormidlerne fra Danida suppleret med miljøstøttemidler fra Miljøstyrelsen det såkaldte MIKA-miljøprogram - og her var det især Thailand og Malaysia, som var i fokus. Projekterne var i mindre grad rettet mod forvaltningssiden og ikke så meget på vand. De var primært til opbygning af miljøinfrastruktur, f.eks. rensningsanlæg. Selvom der i perioden blev allokeret midler i størrelsesordenen 1 mia. kr. til de to lande, var der ingen egentlige grundvandsrelaterede projekter i porteføljen. I forhold til dansk-asiatisk samarbejde rettet specifikt mod problemstillinger på grundvand har der ikke været mange projekter til trods for, at grundvandskvalitet er en af de faktorer, som har størst betydning for folkesundheden i tredjeverdenslande. De senere år har der vist sig et stigende fokus på grundvand på grund af vækstøkonomiernes øgede behov for vand i de store byer, og dermed et øget behov for at udnytte grundvand til vandforsyning. Udover projekter på kapacitetsopbygning har der været en række forskningssamarbejder i Indien, Vietnam, Thailand og nu også i stigende grad Kina. Disse lande er kendetegnet ved en meget voldsom vækst, som har bragt dem ud af donorernes radius, og hvor samarbejdet nu udfoldes som et business to business samarbejde. I visse lande, f.eks. Vietnam, er det dog ikke altid, at donortankegangen er helt forladt i de partnerinstitutioner, som er i spil som modtagere af rådgivningen. Her er der stadig en udbredt forventning om, at danske virksomheder kommer med pengene i lommen. I nærværende oplæg vil der blive givet en række eksempler på dansk-asiatisk samarbejde, som det har udviklet sig over det seneste tiår. Fokus vil være dels på bilaterale forskningssamarbejder i Vietnam og Kina, dels på eksempler på kapacitetsopbygningsprojekter på vandressourceforvaltning og på eksport af systemløsninger f.eks. på grundvandskortlægning. Der vil for disse eksempler blive redegjort for, hvilke erfaringer der er for at få konkrete projekter i hus, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for, at partnerskabet kan fungere, og hvilke barrierer og forhindringer der kan optræde i sådanne projekter. Ikke mindst i den nuværende situation, hvor der er et stærkt politisk ønske om at gøre vand til det nye vind og i den sammen-hæng at øge samarbejdet mellem de asiatiske vækstøkonomier og danske leverandører af teknologi og løsninger på vand, er det overordentligt vigtigt, at der sker en videndeling af de erfaringer, der er gjort hidtil på samarbejde med disse lande.

12 KORTLÆGNING AF GRUNDVAND I THAILAND MED DANSK TEKNOLOGI KM 2 SKYTEM KORTLÆGNING OG VERIFIKATION MED 2700 M BOREMETER Markedschef Jens Dyrberg Nielsen EnviDan Water A/S Miljøministeriet i Thailand igangsatte i 2011 en kortlægning af et ca km 2 stort område (Kamphaeng Phet) 350 km nord for Bangkok. Opgaven omhandlede flg. aktiviteter: 5000 linje-km SkyTEM kortlægning, tolkning af SkyTEM data, detaljeret geofysisk tolkning i udvalgte områder, geologisk tolkning i forhold til eksisterende data (boringer og Schlumberger data), udpegning af egnede boresteder, borearbejde, logging og sammenligning mellem SkyTEM og de nye boringer. Desuden opsætning af en Thai GERDA database, installering af Workbench, GeoScene 3D, samt kompetenceoverførsel i Danmark og i Thailand. Alt i alt en række af aktiviteter der er sammenlignelig med en traditionel dansk grundvandskortlægning. Kortlægningen er udført i et tæt samarbejde mellem lokale og danske aktører med EnviDan i spidsen. Aktørerne omfatter: GEUS, SkyTEM, Aarhus Geophysics, I-GIS, GMT (lokalt borefirma) og Thai DanWater (EnviDan Water lokal partner). Projektet blev udført som et pilotprojekt og havde til formål at dokumentere, at SkyTEM er anvendelig som kortlægningsmetode i forbindelse med grundvand også under Thailandske geologiske forhold. Endvidere var et andet vigtigt element at få løftet kompetenceniveauet hos DGR mht. databehandling og viden om geofysisk tolkning. Dette er gjort ved, at de danske aktører af flere omgange har undervist i diverse relevante softwaresystemer og geofysik generelt i Thailand. 8 Thaier har desuden været på et længere ophold i Danmark bl.a. ved GEUS og Aarhus Geophysics. Kompetenceoverførslen har gjort, at Thaierne selv har været i stand til at udføre en del af tolkningsarbejdet. GEUS har sideløbende med kortlægningen og kompetenceopbygningen opbygget en pendant til en GERDA database i Thailand. Der blev udført 17 boringer i forbindelse med kortlægningen med boredybder fra 100 til 300 m. I alt blev der udført ca m boremeter. Generelt blev der fundet god overensstemmelse mellem boringerne og SkyTEM.

13 LAVE TEKNOLOGISKE LØSNINGER FOR JORDFORURENING MED POP S I MOLDOVA: UDFORDRINGER OG BEKRÆFTENDE OPLEVELSER Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S Projektet i Moldova er gennemført i perioden og har haft til formål at identificere, afprøve og udarbejde retningslinjer for de lokale kommunale myndigheder for cost-effektive afværgeteknologier for oprensning af landområder, hvor der tidligere er opbevaret og håndteret de forbudte POP-pesticider (Persistent Organic Pollutants, f.eks. DDT, Lindan og Heptachlor). Afværgeteknikkerne skulle tilpasses de lokale forhold i Moldova og være egnet til anvendelse på de mere end lokale pesticidlager på landbrugsarealer i Moldova. Da mange af de lokaliteter omfattede både forurenet jord og byggematerialer, har én teknik omfattet forsegling af forurenet jord og murbrokker i et kontrolleret deponi. Teknikken reducerer risici for direkte kontakt til forurenet jord og byggematerialer, da lokale beboere ofte vil genbruge disse materialer på trods af oplysninger om farer. Det andet demonstrationsprojekt var baseret på in-situ bioremediering på landfarming med tilsætning af DARAMEND granulat (Adventus) til stimulering af reduktiv deklorering af klorerede organiske materialer. 10 behandlingscykler med skiftevis stimulering af anaerob og aerob forhold blev foranstaltet af lokale landbrugsansatte efter træning. For at dokumentere behandlingen er et statistisk prøveudtagnings- og analyseprogram baseret på "Duplicate Method" anvendt til at kvantificere heterogenitet og dokumentere nedbrydning. Dansk know-how (erfaring) har især været til fordel ved følgende aspekter: Opstilling af kriterier til karakterisering og udvælgelse af kritiske lokaliteter Vurdering af risici ved tidligere pesticidlager og krav til afværgeteknologier Identifikation af egnede teknologier tilpasset de lokale forhold Forståelse for den konceptuelle model, risikovurdering og risikoforvaltning Pragmatiske løsninger Blandt udfordringer kan nævnes: Godkendelsesprocedurer og tilladelser skal ansøges hos flere instanser De fleste lokaliteter er langt ud på landet uden adgang til strøm eller vand Manglende udstyr Bekræftende oplevelser: Interesse, forslag og aktiv deltagelse af de lokale myndigheder Projektet var finansieret af Canadian International Development Agency (CIDA) og World Bank som en del af et større projekt administreret af Republikken Moldova (MENR) med titlen Remediation of POP Pesticide Polluted Areas and Clean-Up of PCB Contaminated Oil in Power Equipment.

14 KORTLÆGNING AF FORURENEDE GRUNDE I INDIEN - KAN ERFARINGERNE FRA DANMARK BRUGES? Civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S Søren Viegand, Jarl Dall-Jepsen, COWI A/S Dette indlæg beskriver et udfordrende projekt, som COWI udfører for Verdensbanken og den Indiske Miljøstyrelse omkring kortlægning og vurdering af forurenede grunde i Indien. I projektet udnytter vi den store viden vi har fået i Danmark gennem de sidste år gennem arbejdet med Jord- og grundvandsforurening. Projektet er vundet i en international konkurrence. Formålet med indlægget er at: Sætte vores arbejde i perspektiv i forhold til problemstillinger i den 3. verden Fortælle om, hvordan vi håndterer denne komplekse opgave, hvor vi arbejder med nogle af verdens største forureninger, herunder vurdering af deres påvirkninger på miljøet Fortælle om de udfordringer, der er med at håndtere forurenede grunde i et land hvor der p.t. ingen lovgivning er om området Fortælle om de muligheder, vi har for at eksportere vores viden omkring forurenede grunde Projektet omfatter bl.a.: 1. Forslag til definition af en forurenet grund i Indien 2. Kortlægning af forurenede lokaliteter i Indien, herunder indhentning af data i alle delstater 3. Levering af database med GIS applikation og prioriteringssystem 4. Udarbejdelse af vejledninger til kortlægning og undersøgelser af forurenede grunde, herunder udarbejdelse af forslag til kvalitetskriterier 5. Indledende undersøgelser af de mest forurenede lokaliteter 6. Opstilling et prioriteringssystem (scoringssystem) til at udvælge de mest kritiske grunde (baseret på "Source - Pathway - Receptor" princippet) 7. Undervisning af de Indiske miljømyndigheder Projektet viser, at den store erfaring, vi har fået i Danmark, kan anvendes i udlandet, selv i internationale konkurrencer. Problemstillinger i Indien er typisk de samme som i Danmark, men løsninger skal målrettes de specielle forhold i landet.

15 OMFATTENDE UNDERSØGELSER, RISIKOVURDERINGER SAMT FORSLAG TIL KIL- DEOPRENSNING OG JORDHÅNDTERING PÅ ET 73 HA STORT JERNBANEOMRÅDE I DEN CENTRALE DEL AF TBILISI BY I GEORGIEN Senior specialist Jarl Dall-Jepsen COWI A/S Baggrund og formål I den centrale del af Tbilisi by i Georgien ligger der et 73 ha stort jernbaneområde med hovedbanegård, værksteder, påfyldningssteder for brændstof, mange olietanke for opvarmning og brændstof, kemikalieoplag, rangerarealer og arealer med forskellige typer af skrot. Der var sågar også et vaskeri med kemisk rens. De georgiske jernbaner havde planer om at lede hovedjernbanelinien helt uden om Tbilisi og udvikle det gamle jernbaneområde til et nyt byområde med boliger, kontorer, hoteller, grønne områder og infrastruktur. I løbet af projektet blev der udarbejdet detaljerede planer med kort for arealanvendelse og forventede byggedybder og byggeprocenter. For at kunne tiltrække udenlandske investorer til denne byudvikling skulle området undersøges for jord og grundvands forurening, forureningerne skulle afgrænses, risikovurderes og der skulle udarbejdes en plan for afværge. Disse aktiviteter blev finansieret ved et lån hos EBRD (European Bank of Reconstruction and development) på 1 mio. Euro. Projektbeskrivelse Det store område blev inddelt i 6 delområder. Den foreliggende historik blev verificeret ved site inspection og interwiev af arbejdere. Herefter blev der udarbejdet detaljeret undersøgelsesplaner for hvert af delområderne. Der lå herefter et stort arbejde med at få aftaler med boreentreprenør, samarbejdspartnere og få logistik arrangeret for det store undersøgelsesomfang. Undersøgelserne blev udført med personel fra de georgiske miljøundersøgelser, som først skulle oplæres i at føre boretilsyn og håndtere jord og grundvandsprøver. Alle prøver, som skulle analyseres måtte desuden transporteres med fly til Danmark og blev analyseret at Eurofins, da der ikke fandtes akkrediterede laboratorier i Georgien, som kunne leve op til kravene. Til at undersøge og afgrænse 16 forskellige forureningskilder og til at karakterisere diffus forurening blev der udført næsten 350 boringer med analyse af mere end 640 jordprøver, 40 vandprøver og mere end analyseresultater. Resultater De 16 punktkilder blev karakteriseret, afgrænset og risikovurderinger for både arealanvendelse, grundvand og overfladevand udført. Jorden overalt på arealet blev forklasificeret og afværgeplaner i forhold til den fremtidige arealanvendelse i 300 forskellige parceller blev udarbejdet med kvantificering af forurenede jordmængder. De Georgiske Jernbaner kan nu byde de enkelte parceller ud til investorer, som nemt kan se, hvilken jordforurening der skal håndteres, og hvilke omkostninger der er forbundet hermed. Hvad har vi lært Relative simple undersøgelsesaktiviteter med prøvetagning og analyser blev udfordrende i stor målestok i et land hvor særligt sprog, toldsystemer og adgang til teknisk udstyr var barrierer. Tålmodig, respekt for andre mennesker, lidt opfindsomhed og god humor var vejen til succes i dette projekt.

16 WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Seniorhydrolog Oluf Zeilund Jessen DHI Miljøsagsbehandler Allan Køtter, Allerød Kommune De danske kommuner står overfor en række udfordringer i forbindelse med de kommende handleplaner, behandlingen indvindingstilladelser, og forvaltningen af vandressourcen generelt. I denne forbindelse kan brugen af hydrologiske værktøjer være nyttige, idet de giver mulighed for at samle og vurdere store mængder af information, samt mulighed for at vurdere påvirkningen fra forskellige tiltag. Da brugen af disse værktøjer kræver en indsigt og erfaring med hydrologiske modeller er de dog typisk ikke en direkte del af sagsbehandlingen. Præsentationen viser resultaterne fra et konkret projekt med Allerød kommune, hvor formålet har været at udvikle et beslutningsstøtteværktøj der kan benyttes til løsning af de udfordringer der ligger i handleplaner, indvindingstilladelser samt det daglige arbejde med grundvand og overfaldevandsressourcen i kommunen, hvor brugen af en hydrologisk model forsøges integreret i den daglige sagsbehandling. Løsningsforslaget bygger på opstilling af en integreret hydrologisk model, der kobles med en web-baseret brugerflade således at fagfolk fra Allerød kommune samt eksterne interessenter kan benytte systemet. Dette medfører at: Personer med adgang til systemet vil kunne etablere nye scenarier, eksekvere modelkørsler, og udtrække relevante resultater Systemet er rettighedsstyret og giver mulighed for at interessenter, borgere eller eksterne fagfolk vil kunne få adgang til systemet og se dele eller hele systemet Brugeren benytter en allerede opstillet model, og vil kunne afvikle scenarier uden detaljeret kendskab til modellen Brugeren vil kunne oprette scenarier, hvor der kan ændres på udvalgte parametre, f.eks. grødeskæring, nedbør mm. Afvikle scenarier, hvor modelkørslerne foretages automatisk hos DHI Se resultater fra forskellige modelberegninger gennem en hjemmeside, herunder: o Grundvands og vandløbspåvirkning o Vandbalance o Oplande (indvindings og grundvandsdannende områder) Løsningsforslaget er baseret på at den hydrologiske model opstilles på DHI, og at Allerød kommune har adgang til modellen gennem den leverede web-løsning. Der kræves derfor ingen installation af programmer lokalt hos brugeren, eller detaljeret kendskab til den bagvedliggende model. Overordnet set er formålet derfor at udvikle et værktøj hvormed hydrologiske modeller kan integreres i sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder, ved at tilgangen til modellen og vurderingen af resultater fra modellen tilpasses behovet i den specifikke sagsgang.

17 BÆREDYGTIG INDVINDING ET EKSEMPEL FRA FREDEIKSSUND KOMMUNE Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Der er i forbindelse med vandplanen beregnet rammer for indvindingen på Sjælland. Vandplanen giver dog ikke svar på alt, og resultaterne er præget af at være udformet på et regionalt niveau. For Frederikssund Kommune er restressourcen, der er til rådighed, meget begrænset - ifølge vandplanen. For Hornsherred er der ikke udført detaljerede beregninger af indvindingsrammerne, primært på grund af et meget sparsomt datagrundlag. Da Frederikssund kommune hverken kan eller vil vente på en klar udmelding fra Naturstyrelsen, har man valgt at arbejde videre med begrebet bæredygtig indvinding på et mere lokalt data-grundlag. Men hvordan defineres den bæredygtige indvinding egentlig? Tilbage i Amternes tid viste en ressourceundersøgelse en bæredygtig udnyttelig grundvandsressource på 10 mio. m 3 /år alene på Hornsherred. Beregningsmetoden tog imidlertid ikke hensyn til systemets afstrømning til overfladevande, så den bæredygtige ressource blev overestimeret. Som grundlag for at bestemme den maksimale bæredygtige indvinding i kommunen, er der foretaget iterative modelberegninger med kommunens lokale grundvandsmodel. For at kunne lave sådanne vurderinger skal der opstilles krav til, hvor meget påvirkning der kan accepteres på vandmiljøet. Frederikssund Kommune har opstillet to overordnede kravværdier til en bæredygtig indvinding: 1. Baseflow afstrømningen til vandløb må ikke reduceres med mere end 25 % 2. Sænkningen i kritiske vådområder på ikke overstige 0.25 meter Derudover må indvindingen ikke forringe grundvandskvaliteten eller introducere en risiko for saltvandsindtrængning. Kommunen har derudover valgt at tage udgangspunkt i den aktuelle indvindingssituation og ikke nul-situationen (uden indvinding). Modelberegningerne viste, at den bæredygtige indvinding på Hornsherred i Frederikssund Kommune er ca. 11 mio. m 3 /år, hvilket giver en uudnyttet ressource i dette område på ca. 5 mio. m 3 /år. Hvis de samme krav skal overholdes i forhold til nul-situationen vil den bæredygtige ressource kun være omkring 8.5 mio. m 3 /år, hvilket giver en restressource på ca. 2.5 mio. m 3 /år.

Sammendrag af anbefalingerne fra "Skelnen mellem pesticidpunktkilder og fladekilder", herunder hvad forventer vi at finde fra de to kildetyper

Sammendrag af anbefalingerne fra Skelnen mellem pesticidpunktkilder og fladekilder, herunder hvad forventer vi at finde fra de to kildetyper Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 17, 2016 Sammendrag af anbefalingerne fra "Skelnen mellem pesticidpunktkilder og fladekilder", herunder hvad forventer vi at finde fra de to kildetyper Binning, Philip

Læs mere

Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 5. 6. marts 2013 Program Tirsdag 5. marts 2013

Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 5. 6. marts 2013 Program Tirsdag 5. marts 2013 Program Tirsdag 5. marts 2013 09.00 09.45 09.45 09.55 Vingstedcentret, Bredsten v/vejle Ankomst, registrering, kaffe/the, morgenbrød I restauranten Velkomst Teknisk direktør Tom Heron, formand for ATV

Læs mere

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS 2 3 Projektet i MOLDOVA: Formål at identificere og afprøve afværgeteknologier

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand

Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4. Grundvandsforekomsterne i Vandplan 2.0 kvantitativ og kemisk tilstandsvurdering

Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4. Grundvandsforekomsterne i Vandplan 2.0 kvantitativ og kemisk tilstandsvurdering Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Program Tirsdag 10. marts 2015 09.00 09.50 09.50 10.00 Vingsted Hotel- og Konferencecenter, Bredsten v/vejle Ankomst, registrering, kaffe/the,

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

DANSK VANDKONFERENCE DEN NOV. NYE INDVINDINGSTILLADELSER HAR VI DE NØDVENDIGE DATA?

DANSK VANDKONFERENCE DEN NOV. NYE INDVINDINGSTILLADELSER HAR VI DE NØDVENDIGE DATA? DANSK VANDKONFERENCE DEN 8. - 9. NOV. NYE INDVINDINGSTILLADELSER HAR VI DE NØDVENDIGE DATA? INDLÆG V/ MORTEN ASP HANSEN - SWECO STEEN RASMUSSEN - NK-VAND ANDERS MARK JENSEN - NK-VAND 1 Virksomheden Sweco

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

The Rethink Water Project

The Rethink Water Project The Rethink Water Project International markedsføring og branding af dansk viden og vandteknologi rethinkwater One single point of entry to the Danish Water sector 12 mio. til branding af den danske vandsektor

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012

Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Miljøingeniørdag, Aalborg Universitet den 23. maj 2012 Region Nordjylland i tal Jordforurening og Råstoffer 10 % af befolkningen og 20 % af landets

Læs mere