Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
|
|
- Max Groth
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon Niels Døssing Overheu, Region Hovedstaden 1
2 Risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier muligheder! 1 Opstilling af målsætninger/kriterier for afværgeeffekt - hvor stor må påvirkningen være, og hvor meget må slippe forbi? I forhold til grundvandsressourcen I forhold til potentiel eller aktuel indvinding Inddragelse af forureningsmasse tidsaspekt Inddragelse af andre forureningskilder i området Usikkerheder 2 Fastsættelse af stopkriterier Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse mv. Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 2
3 Målkriterier baseret på koncentrationsbetragtninger Påvirkning af grundvandsressourcen eller indvinding VV 1) Koncentrationsbetragtning i forhold til grundvandsressourcen Risikovurdering med baggrund i MST JAGG eller Grundrisk (max koncentration i nedstrøms kontrolpunkt) Tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområde med og uden nedbrydning P1A Figur modificeret fra DTU 1 1) 1 år ell. 100 m. 2) Indvindingsboring? m. 2 2) Koncentrationsbetragtning i forhold til indvinding Risikovurdering med baggrund i kontrolpunkt i nærmeste indvindingsboring (evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureningskilder i området) Tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområdet med og uden nedbrydning evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureninger i området. 3
4 Målkriterier - Koncentrationsbetragtninger påvirkning af grundvandsressourcen/indvindingen Risikovurdering med baggrund i JAGG eller Grundrisk (max koncentration i nedstrøms kontrolpunkt) tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområde. Risikovurdering med baggrund i kontrolpunkt i nærmeste indvindingsboring (evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureningskilder i området. Eksempel (Forurening 15 kg PCE i kilde og flux på 750 g PCE/år): Konckategori Kriterie Kontrolpunkt Max tilladelige kildekonc. C(0) i g/l Omregnet til max tilladelige flux [g PCE/år] Ca. % oprenset masse før afværge kan afsluttes 1 MST JAGG uden nedbrydning 1 års strømning 23,7 m 2 0,5 99,93 nedstrøms 2 MST JAGG med nedbrydning 1 års strømning 23,7 m 3 0,8 99,89 nedstrøms 3 Konc i indvindingsboring uden 100 m nedstrøms ved 9 2,5 99,67 nedbrydning tætteste indvind. boring 4 Konc i indvindingsboring med 100 m nedstrøms ved 22 6,1 99,18 nedbrydning tætteste indvind. boring 5 Konc i indvindingsboring med 100 m nedstrøms ved 11 3,1 99,60 nedbrydning/ 2 kilder i området tætteste indvind. boring Er max konc. der skal være overholdt i kontrolpunkt 1 µg/l (TCE, PCE) 4
5 Målkriterier baseret på forureningsflux Inddragelse indvinding og flere forurenede lokaliteter (V1 og V2) i området Max acceptabel flux [g/år] = GVK stof * Vandmængde (fiktiv ell. aktuel indvinding)/ evt. antal af forurenede lokaliteter Eksempel: Max acceptabel flux [g/år] = 0,001 g TCE/m 3 * m 3 /år (fiktiv indvinding)/ 2 forurenede lokaliteter = 5 g/år Source P0 Unsaturated zone Control plane M oppumpning [ g år ] = C oppumpning m 3 vand/år VV J kilde = C kilde A kilde N P1A P1A GWT Aquifer Figur modificeret fra DTU J transekt P1B P2 n i 1 C i K i A i i Mass discharge 5
6 Målkriterier baseret på fluxbetragtninger Eksempel (Forurening 15 kg PCE i kilde og flux på 750 g PCE/år): Risikovurdering med baggrund i potentiel indvinding/påvirkning af grundvandsressourcen Flux-kategori Acceptabelt vandvolumen der påvirkes Tilhørende max. flux for overholdelse af Ca. % oprenset masse før op til gvk (m³/år) grundvandskriteriet (g/år) afværge kan afsluttes Ingen , , ,7 1 µg/l (TCE, PCE) Risikovurdering med baggrund i aktuel indvinding og forurenede lokaliteter i området Flux-kategori Kriterie Acceptabelt vandvolumen der påvirkes op til gvk (m³/år) Tilhørende max. flux for overholdelse af grundvandskriteriet (g/år) Ca. % oprenset masse før afværge kan afsluttes 1 Indvindingstilladelse vandværk (VV) Ingen 2 Aktuel indvinding på VV Ingen 3 Samlet indvinding VV/5 forurenede lok ,6 4 Indvinding i en indvindingsboring Indvindingsboring/2 forurenede lok Grundvandskriterier Grundvandskriterier 1 µg/l (TCE, PCE) 6
7 Oppumpet forurening [kg/år] Flux ud af kilde kg/år Målkriterier Vurderinger! Hvor meget skal fikseres og inddragelse af tidsaspektet Source Tid for spild! P0 Unsaturated zone Control plane M oppumpning [ g år ] = C oppumpning m 3 vand/år PB VV 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Kriterie: GVK opblandet i m 3 stopkriterie flux under 100 g/år M kilde J kilde = C kilde P1A A kilde N P1A GWT 0, år Masse/år kriterie J Aquifer transekt MP1B fane n i 1 C i K i A i P2 i Mass discharge Aktuel indvinding og potentiel indvinding i området! 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Sammenhold J kilde, evt. J transekt med M oppumpning Sammenhold M kilde med M fane og M oppumpning 0, pumpeydelse [m3/h] 7
8 Målkriterier Inddragelse af usikkerheder Usikkerheder ved opsætning af målsætninger: Ændring i indvindingsmængde Antal af forurenede lokaliteter Kan inddrages ved at målkriretie divideres med usikkerhedsfaktor (2, 5 eller?) Usikkerheder der ikke skal inddrages i målkriterierne, men skal inddrages ved vurdering af om de er opnået: Omfang og styrke af forurening Usikkerheder på koncentrationer, masse og flux Har vi helt styr på om det er den samlede forureningsflux vi reelt pumper op og hvordan forureningsbilledet ændres over tid -gennembrud af forurening etc.! 8
9 Flux ud af kilde kg/år Mål- /stopkriterier Hvad skal vi vælge? worst and best case scenario on and on! (Nephew) 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Masse/år år kriterie Kriterie: GVK opblandet i m 3 stopkriterie flux under 100 g/år
10 Skab overblik! Tidl. Renseri I drift fra Afværgepumpning Oppumpet masse PCE: 0,7 kg/år Aktuel samlet indvinding VV/antal forurenede lok Fiktiv indvinding m3/år PB 100m/1 års strømning VV VV Kildeområde jord Areal: 40 m Dybde: 10 m M kilde PCE: kg Acceptabel restforurening (masse) i kildeområde, kg PCE 0,011 0,2 4,1 Ler Flux PCE: 0,5-1 kg/år Acceptabel max årlig flux fra kildeområde til Primært grundvand, g PCE/år 0, Sand Boring(er) 76 g PCE/l Acceptabel koncentration i primært magasin i kildeområde C0, g PCE/l Flux, transekt PCE: 0,2-0,3 kg/år Boring(er) 153 g PCE/l Kildeområde jord brede: 50 m Dybde: 10 m Længde 250 m M fane PCE: 5-10 kg Max belastning 1,0 µg PCE/l 0,54 g PCE/år 2 Max belastning 1,0 µg PCE/l 10 g PCE/år Kalk Max belastning 0,2 µg PCE/l 205 g PCE/år Målsætning 1 (JAGG ell. GRUNDRISK) Max belastning svarende til grundvandskvalitetskriteriet 1 års strømning/100 m nedstrøms lokaliteten. (23,7 m) Målsætning 2 (Fiktiv indvinding m3/år) Max belastning svarende til grundvandskvalitetskriteriet Målsætning 3 (Aktuel indvinding VV/antal forurenede lok.) Max belastning svarende til 1/5 af grundvandskvalitetskriteriet i indvinding på Vandværk ( m 3 /år). Der er 5 kendte lokaliteter inden for indvindingsopland. 10
11 Fastsættelse af stopkriterier Først undersøges om vi stadig er i et prioriteret område (OSD, indvindingsopland etc.) Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse, nedbrydning mv. brug den konceptuelle model Hvor forureningsbelastet er området - Andre lokaliteter/forureninger Indvindingsmængder og evt. hensyn til forurening i indvindingsboringer Inddrag usikkerheder i vidensgrundlaget for forureningen/oppumpningen (andel af flux) Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 11
12 Fastsættelse af stopkriterier eksempel! Forslag til nye stopkriterier og vurdering af driftsperiode Det anbefales, at målsætning 2 danner baggrund for stopkriterierne for afværgen. Målsætning Beskrivelse 2 Den samlede forureningsflux fra lokaliteten blades op i en indvinding fra en af de 5 indvindingsboringer fra Vandværk, under forudsætning af at grundvandskriteriet i denne boringen ikke må være overskredet såfremt boringen belastes med ligelig mængde forurening fra 5 forurenede lokaliteter. Beregning af vandvolumen som en forureningsflux kan blandes op i: Samlet indvinding m 3 pr. år/5 indvindingsboringer /5 forurenede lokaliteter = m 3 /år. Afværgen kan således ikke stoppes, før kravet i denne målsætning er overholdt. Krav til enkelte forureningskomponenter (chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter heraf): For enkelt komponenter, hvor den maks. tilladelige værdi er 1 µg/l, er den max tilladelige forureningsflux = 41 g enkelt stof/år. Krav til sum af chlorerede opløsningsmidler samt nedbrydningsprodukter heraf: For summen af chlorerede opløsningsmidler, hvor kravet er 3 µg/l, er den max tilladelige forureningsflux = 123 g (sum chlorerede) /år. Kravene skal både være overholdt for enkelt komponenter og sum af chlorerede opløsningsmidler. Det anbefales endvidere, at kravet er overholdt i 2 år i træk, hvor der er stabil drift, således at der er sikkerhed for at kravet overholdes over længere tid. Det er en forudsætning, at der er fuld hydraulisk kontrol over afværgen, således den oppumpede forureningsflux afspejler den samlede forureningsflux ud af området, såfremt der ikke længere bliver afværgepumpet. Grundet den aktuelle forureningsbelastning af vandindvindingen i området, anbefales der fulgt op på den aktuelle forureningsbelastning af indvindingen, når stopkriterierne er opnået. Er forureningsbelastningen blevet forværret i forhold til det nuværende niveau, bør der før afværgen lukkes, foretages en samlet vurdering af hele området i forhold til forureningsbelastningen af indvindingen. Forureningsbelastningen fra lokaliteten, bør indgå i denne samlede risikovurdering, og med baggrund i den samlede risikovurdering vurderes om afværgen kan lukkes. Der vurderes minimum at gå år før afværgen kan stoppes, hvis målsætning 2 vælges som udgangspunkt for fastsættelse af nye stopkriterier. 12
13 Huskeliste revurdering af afværge! Definere afværgeområde og vurdering af effekt af den hydrauliske fiksering opstilling af formål Afværgeområde (volumen): Hvordan foretager vi en afgrænsning? Afgrænsning til hvilken koncentration (areal og dybdeinterval)? Afgrænsning til max acceptabel forureningsflux, som ikke fikseres? Problematik med dykkende forureningsfaner er hele fanen fikseret (øvre og dybe del)? Inddragelse af tidsaspekt ændringer i afværgeområde over tid Indsnævring af område grundet effekt af afværgepumpning (koncentrationer falder i randområder) Nuværende forureningsflux (målt i det magasin der afværges) og fremtidig potentiel forureningsflux (hvis der ikke er fuldt gennembrud kan fluxen beregnes som vertikal forureningsflux ud af kildeområdet) Afværge effekt: Hvordan måles og tolkes det? Sænkning i vandspejl med strømning mod boring Opadrettet gradient mellem magasiner Visualisering af strømningsretninger (med og uden afværgeboringer) i Surfer eller. Lignede program Visualisering i grundvandsmodeller hvordan kan det anvendes Tolkninger ved udførelse af test i felten variation i pumpeydelser samt prøvetagning vurdere optimal ydelse (størst fjernet forureningsmasse ved minimum pumpeydelse) udføres ved indkøring af anlæg og løbende ved revurdering/opfølgning på effekt Formål: Hvordan gøres det entydigt? Hydraulisk fiksering af et specifikt afværgevolumen med angivelse af hvorledes det dokumenteres! (ikke bare en fiksering af forureningen) Opstilling af målsætninger/kriterier for afværgeeffekt - hvor stor må påvirkningen være og hvor meget må slippe forbi? I forhold til grundvandsressourcen (koncentration eller forureningsflux) I forhold til potentiel eller aktuel indvinding (samlet indvinding eller del af indvinding (evt. enkelt boring)) Inddragelse af forureningsmasse tidsaspekt (hvor lang tid vil der være en påvirkning) Andre forureningskilder i området Inddragelse af usikkerheder (omfang og styrke af forurening (usikkerheder på koncentrationer, masse og flux)) Fastsættelse af stopkriterier Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 13
14 Emner/spørgsmål til diskussion Hvordan skal vi opstille målsætninger/kriterier for afværgeeffekt? Skal målsætningerne opstilles i forhold til grundvandsressourcen (skal vi anvende koncentrationer eller forureningsflux)? I forhold til potentiel eller aktuel indvinding (samlet indvinding eller del af indvinding (evt. enkelt boring))? Skal og hvordan Inddrages forureningsmasse? Skal andre forureningskilder i området inddrages i risikovurderingen og hvordan? Hvordan inddrager vi usikkerheder (omfang og styrke af forurening (usikkerheder på koncentrationer, masse og flux samt ændringer i forureningsbilledet over tid (gennembrud af forurening etc.))? Hvordan inddrages tidsaspekt (hvor lang tid vil der være en påvirkning, og hvor er vi i forløbet, samt den løbende tilpasning)? Hvordan fastsætter vi de rigtige/bedste stopkriterier? Hvordan skal de fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen? Hvad skal inddrages i kriterierne: forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning, forureningsmasse, vandindvinding mv. hvad er vigtigst? Hvordan fastsættes en procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået? 14
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereOptimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter
Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereNaverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen
> Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereForurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS
Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereOprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Læs mereFORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER
FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS
ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS DISPOSITION 1. Revurderingsrapport forslag til indhold 2. Hvilke data genereres i driften 3. Teknisk gennemgang af installationer 4.
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereBynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder
Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer
Læs mereRISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning
RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1
s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereNOTAT. Til: Regionsrådet den 17. maj 2016
Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet den 17. maj 2016 Telefon Direkte Fax Mail Web 38665000 38665700 miljoe@regionh.dk www.regionh.dk Sagsnr.:
Læs mereOPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereHandlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereNaturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2.
Notat Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. kvartal af 2015 7. juli 2015 Projekt nr. 220925 Udarbejdet af TBJ Kontrolleret
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereKoncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013
Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereEnhedschef Carsten Bagge Jensen
Prioriteringsprincipper og parametre i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden ATV Vintermøde marts 2013 Enhedschef Carsten Bagge Jensen Disposition Indledning (rammen og omfanget af opgaven) Prioriteringsprincipper
Læs mereBilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Læs mereDNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen
DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og
Læs mereStøjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereRisikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland
Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland Agenda 1. Vandindvindingen i Region Sjælland 2. Principper for prioritering 3. Hvad gør vi? 4. Hvor langt er vi? 5. Hvilke
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereBILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024
BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.
Læs mereNaturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?
Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen
Læs mereSamspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune
Samspil mellem myndigheder Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Baggrund Jan Sep. Industrigrund Vandværket Lyngen forurening Sandet moræneler 7-8 m Forurenede boringer
Læs mereEr der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Læs mereGrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs merePrincip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereKOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Læs mereOPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS
OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereKlimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
Læs mereFORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1
FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling
Læs mereVandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
Læs mereATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ølstykke Vandværk
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ølstykke Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Egedal Forsyning A/S Drikkevandsboringer med DGU nr. 199.929(B6),
Læs mereKvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin
Læs mereVARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen
Læs mereErfaringer med volumenpumpning i poreluft
Erfaringer med volumenpumpning i poreluft, Udviklingsleder, Ph.D. Opblandet konc. (µg/l) Volumenpumpning vs. masseflowtest Jeg bruger betegnelsen masseflowtest (US: Mass Discharge). Vi ser både på koncentrationer
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereMiljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter
Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund
Læs mereboringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt,
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Steen Bak Tøttrup Buelundvej 37 Blåhøj 7330 Brande 28. maj 2015 Tilladelse til oppumpning af grundevand til markvanding fra DGU. Nr. 104.1402. Boringens
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereNotat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereNyere afgørelser efter jordforureningsloven.
Nyere afgørelser efter jordforureningsloven https://naevneneshus.dk/ ORGANISATION Miljø- og fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn. Nævnenes Hus er en styrelse under erhvervsministeriet, som fungerer
Læs mereBy- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon:
By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: 39 57 58 82 E-mail: mepije@gladsaxe.dk Miljøklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Att.: Erling Andersen
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereBente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?
Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereKoncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Afgørelse
Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Afgørelse Tilladelse til midlertidig udledning af renset grundvand til Stenløse Å. Region Hovedstaden har ansøgt Egedal Kommune om tilladelse
Læs mereKristian Møller Sørensen Christianshedesvej 23, 7441 Bording 2. februar 2016
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Kristian Møller Sørensen Christianshedevej 21 7441 Bording 2. februar 2016 Tilladelse til oppumpning af grundvand til markvanding fra DGU.nr. 86.2204 Ikast-Brande
Læs mere