Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier"

Transkript

1 Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon Niels Døssing Overheu, Region Hovedstaden 1

2 Risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier muligheder! 1 Opstilling af målsætninger/kriterier for afværgeeffekt - hvor stor må påvirkningen være, og hvor meget må slippe forbi? I forhold til grundvandsressourcen I forhold til potentiel eller aktuel indvinding Inddragelse af forureningsmasse tidsaspekt Inddragelse af andre forureningskilder i området Usikkerheder 2 Fastsættelse af stopkriterier Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse mv. Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 2

3 Målkriterier baseret på koncentrationsbetragtninger Påvirkning af grundvandsressourcen eller indvinding VV 1) Koncentrationsbetragtning i forhold til grundvandsressourcen Risikovurdering med baggrund i MST JAGG eller Grundrisk (max koncentration i nedstrøms kontrolpunkt) Tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområde med og uden nedbrydning P1A Figur modificeret fra DTU 1 1) 1 år ell. 100 m. 2) Indvindingsboring? m. 2 2) Koncentrationsbetragtning i forhold til indvinding Risikovurdering med baggrund i kontrolpunkt i nærmeste indvindingsboring (evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureningskilder i området) Tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområdet med og uden nedbrydning evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureninger i området. 3

4 Målkriterier - Koncentrationsbetragtninger påvirkning af grundvandsressourcen/indvindingen Risikovurdering med baggrund i JAGG eller Grundrisk (max koncentration i nedstrøms kontrolpunkt) tilbageregning af max tilladelig koncentration i kildeområde. Risikovurdering med baggrund i kontrolpunkt i nærmeste indvindingsboring (evt. divideret med antal af andre tilsvarende forureningskilder i området. Eksempel (Forurening 15 kg PCE i kilde og flux på 750 g PCE/år): Konckategori Kriterie Kontrolpunkt Max tilladelige kildekonc. C(0) i g/l Omregnet til max tilladelige flux [g PCE/år] Ca. % oprenset masse før afværge kan afsluttes 1 MST JAGG uden nedbrydning 1 års strømning 23,7 m 2 0,5 99,93 nedstrøms 2 MST JAGG med nedbrydning 1 års strømning 23,7 m 3 0,8 99,89 nedstrøms 3 Konc i indvindingsboring uden 100 m nedstrøms ved 9 2,5 99,67 nedbrydning tætteste indvind. boring 4 Konc i indvindingsboring med 100 m nedstrøms ved 22 6,1 99,18 nedbrydning tætteste indvind. boring 5 Konc i indvindingsboring med 100 m nedstrøms ved 11 3,1 99,60 nedbrydning/ 2 kilder i området tætteste indvind. boring Er max konc. der skal være overholdt i kontrolpunkt 1 µg/l (TCE, PCE) 4

5 Målkriterier baseret på forureningsflux Inddragelse indvinding og flere forurenede lokaliteter (V1 og V2) i området Max acceptabel flux [g/år] = GVK stof * Vandmængde (fiktiv ell. aktuel indvinding)/ evt. antal af forurenede lokaliteter Eksempel: Max acceptabel flux [g/år] = 0,001 g TCE/m 3 * m 3 /år (fiktiv indvinding)/ 2 forurenede lokaliteter = 5 g/år Source P0 Unsaturated zone Control plane M oppumpning [ g år ] = C oppumpning m 3 vand/år VV J kilde = C kilde A kilde N P1A P1A GWT Aquifer Figur modificeret fra DTU J transekt P1B P2 n i 1 C i K i A i i Mass discharge 5

6 Målkriterier baseret på fluxbetragtninger Eksempel (Forurening 15 kg PCE i kilde og flux på 750 g PCE/år): Risikovurdering med baggrund i potentiel indvinding/påvirkning af grundvandsressourcen Flux-kategori Acceptabelt vandvolumen der påvirkes Tilhørende max. flux for overholdelse af Ca. % oprenset masse før op til gvk (m³/år) grundvandskriteriet (g/år) afværge kan afsluttes Ingen , , ,7 1 µg/l (TCE, PCE) Risikovurdering med baggrund i aktuel indvinding og forurenede lokaliteter i området Flux-kategori Kriterie Acceptabelt vandvolumen der påvirkes op til gvk (m³/år) Tilhørende max. flux for overholdelse af grundvandskriteriet (g/år) Ca. % oprenset masse før afværge kan afsluttes 1 Indvindingstilladelse vandværk (VV) Ingen 2 Aktuel indvinding på VV Ingen 3 Samlet indvinding VV/5 forurenede lok ,6 4 Indvinding i en indvindingsboring Indvindingsboring/2 forurenede lok Grundvandskriterier Grundvandskriterier 1 µg/l (TCE, PCE) 6

7 Oppumpet forurening [kg/år] Flux ud af kilde kg/år Målkriterier Vurderinger! Hvor meget skal fikseres og inddragelse af tidsaspektet Source Tid for spild! P0 Unsaturated zone Control plane M oppumpning [ g år ] = C oppumpning m 3 vand/år PB VV 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Kriterie: GVK opblandet i m 3 stopkriterie flux under 100 g/år M kilde J kilde = C kilde P1A A kilde N P1A GWT 0, år Masse/år kriterie J Aquifer transekt MP1B fane n i 1 C i K i A i P2 i Mass discharge Aktuel indvinding og potentiel indvinding i området! 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Sammenhold J kilde, evt. J transekt med M oppumpning Sammenhold M kilde med M fane og M oppumpning 0, pumpeydelse [m3/h] 7

8 Målkriterier Inddragelse af usikkerheder Usikkerheder ved opsætning af målsætninger: Ændring i indvindingsmængde Antal af forurenede lokaliteter Kan inddrages ved at målkriretie divideres med usikkerhedsfaktor (2, 5 eller?) Usikkerheder der ikke skal inddrages i målkriterierne, men skal inddrages ved vurdering af om de er opnået: Omfang og styrke af forurening Usikkerheder på koncentrationer, masse og flux Har vi helt styr på om det er den samlede forureningsflux vi reelt pumper op og hvordan forureningsbilledet ændres over tid -gennembrud af forurening etc.! 8

9 Flux ud af kilde kg/år Mål- /stopkriterier Hvad skal vi vælge? worst and best case scenario on and on! (Nephew) 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Masse/år år kriterie Kriterie: GVK opblandet i m 3 stopkriterie flux under 100 g/år

10 Skab overblik! Tidl. Renseri I drift fra Afværgepumpning Oppumpet masse PCE: 0,7 kg/år Aktuel samlet indvinding VV/antal forurenede lok Fiktiv indvinding m3/år PB 100m/1 års strømning VV VV Kildeområde jord Areal: 40 m Dybde: 10 m M kilde PCE: kg Acceptabel restforurening (masse) i kildeområde, kg PCE 0,011 0,2 4,1 Ler Flux PCE: 0,5-1 kg/år Acceptabel max årlig flux fra kildeområde til Primært grundvand, g PCE/år 0, Sand Boring(er) 76 g PCE/l Acceptabel koncentration i primært magasin i kildeområde C0, g PCE/l Flux, transekt PCE: 0,2-0,3 kg/år Boring(er) 153 g PCE/l Kildeområde jord brede: 50 m Dybde: 10 m Længde 250 m M fane PCE: 5-10 kg Max belastning 1,0 µg PCE/l 0,54 g PCE/år 2 Max belastning 1,0 µg PCE/l 10 g PCE/år Kalk Max belastning 0,2 µg PCE/l 205 g PCE/år Målsætning 1 (JAGG ell. GRUNDRISK) Max belastning svarende til grundvandskvalitetskriteriet 1 års strømning/100 m nedstrøms lokaliteten. (23,7 m) Målsætning 2 (Fiktiv indvinding m3/år) Max belastning svarende til grundvandskvalitetskriteriet Målsætning 3 (Aktuel indvinding VV/antal forurenede lok.) Max belastning svarende til 1/5 af grundvandskvalitetskriteriet i indvinding på Vandværk ( m 3 /år). Der er 5 kendte lokaliteter inden for indvindingsopland. 10

11 Fastsættelse af stopkriterier Først undersøges om vi stadig er i et prioriteret område (OSD, indvindingsopland etc.) Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse, nedbrydning mv. brug den konceptuelle model Hvor forureningsbelastet er området - Andre lokaliteter/forureninger Indvindingsmængder og evt. hensyn til forurening i indvindingsboringer Inddrag usikkerheder i vidensgrundlaget for forureningen/oppumpningen (andel af flux) Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 11

12 Fastsættelse af stopkriterier eksempel! Forslag til nye stopkriterier og vurdering af driftsperiode Det anbefales, at målsætning 2 danner baggrund for stopkriterierne for afværgen. Målsætning Beskrivelse 2 Den samlede forureningsflux fra lokaliteten blades op i en indvinding fra en af de 5 indvindingsboringer fra Vandværk, under forudsætning af at grundvandskriteriet i denne boringen ikke må være overskredet såfremt boringen belastes med ligelig mængde forurening fra 5 forurenede lokaliteter. Beregning af vandvolumen som en forureningsflux kan blandes op i: Samlet indvinding m 3 pr. år/5 indvindingsboringer /5 forurenede lokaliteter = m 3 /år. Afværgen kan således ikke stoppes, før kravet i denne målsætning er overholdt. Krav til enkelte forureningskomponenter (chlorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter heraf): For enkelt komponenter, hvor den maks. tilladelige værdi er 1 µg/l, er den max tilladelige forureningsflux = 41 g enkelt stof/år. Krav til sum af chlorerede opløsningsmidler samt nedbrydningsprodukter heraf: For summen af chlorerede opløsningsmidler, hvor kravet er 3 µg/l, er den max tilladelige forureningsflux = 123 g (sum chlorerede) /år. Kravene skal både være overholdt for enkelt komponenter og sum af chlorerede opløsningsmidler. Det anbefales endvidere, at kravet er overholdt i 2 år i træk, hvor der er stabil drift, således at der er sikkerhed for at kravet overholdes over længere tid. Det er en forudsætning, at der er fuld hydraulisk kontrol over afværgen, således den oppumpede forureningsflux afspejler den samlede forureningsflux ud af området, såfremt der ikke længere bliver afværgepumpet. Grundet den aktuelle forureningsbelastning af vandindvindingen i området, anbefales der fulgt op på den aktuelle forureningsbelastning af indvindingen, når stopkriterierne er opnået. Er forureningsbelastningen blevet forværret i forhold til det nuværende niveau, bør der før afværgen lukkes, foretages en samlet vurdering af hele området i forhold til forureningsbelastningen af indvindingen. Forureningsbelastningen fra lokaliteten, bør indgå i denne samlede risikovurdering, og med baggrund i den samlede risikovurdering vurderes om afværgen kan lukkes. Der vurderes minimum at gå år før afværgen kan stoppes, hvis målsætning 2 vælges som udgangspunkt for fastsættelse af nye stopkriterier. 12

13 Huskeliste revurdering af afværge! Definere afværgeområde og vurdering af effekt af den hydrauliske fiksering opstilling af formål Afværgeområde (volumen): Hvordan foretager vi en afgrænsning? Afgrænsning til hvilken koncentration (areal og dybdeinterval)? Afgrænsning til max acceptabel forureningsflux, som ikke fikseres? Problematik med dykkende forureningsfaner er hele fanen fikseret (øvre og dybe del)? Inddragelse af tidsaspekt ændringer i afværgeområde over tid Indsnævring af område grundet effekt af afværgepumpning (koncentrationer falder i randområder) Nuværende forureningsflux (målt i det magasin der afværges) og fremtidig potentiel forureningsflux (hvis der ikke er fuldt gennembrud kan fluxen beregnes som vertikal forureningsflux ud af kildeområdet) Afværge effekt: Hvordan måles og tolkes det? Sænkning i vandspejl med strømning mod boring Opadrettet gradient mellem magasiner Visualisering af strømningsretninger (med og uden afværgeboringer) i Surfer eller. Lignede program Visualisering i grundvandsmodeller hvordan kan det anvendes Tolkninger ved udførelse af test i felten variation i pumpeydelser samt prøvetagning vurdere optimal ydelse (størst fjernet forureningsmasse ved minimum pumpeydelse) udføres ved indkøring af anlæg og løbende ved revurdering/opfølgning på effekt Formål: Hvordan gøres det entydigt? Hydraulisk fiksering af et specifikt afværgevolumen med angivelse af hvorledes det dokumenteres! (ikke bare en fiksering af forureningen) Opstilling af målsætninger/kriterier for afværgeeffekt - hvor stor må påvirkningen være og hvor meget må slippe forbi? I forhold til grundvandsressourcen (koncentration eller forureningsflux) I forhold til potentiel eller aktuel indvinding (samlet indvinding eller del af indvinding (evt. enkelt boring)) Inddragelse af forureningsmasse tidsaspekt (hvor lang tid vil der være en påvirkning) Andre forureningskilder i området Inddragelse af usikkerheder (omfang og styrke af forurening (usikkerheder på koncentrationer, masse og flux)) Fastsættelse af stopkriterier Fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen hvor meget forurening må efterlades Inddragelse af forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning og forureningsmasse Fastsætte procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået 13

14 Emner/spørgsmål til diskussion Hvordan skal vi opstille målsætninger/kriterier for afværgeeffekt? Skal målsætningerne opstilles i forhold til grundvandsressourcen (skal vi anvende koncentrationer eller forureningsflux)? I forhold til potentiel eller aktuel indvinding (samlet indvinding eller del af indvinding (evt. enkelt boring))? Skal og hvordan Inddrages forureningsmasse? Skal andre forureningskilder i området inddrages i risikovurderingen og hvordan? Hvordan inddrager vi usikkerheder (omfang og styrke af forurening (usikkerheder på koncentrationer, masse og flux samt ændringer i forureningsbilledet over tid (gennembrud af forurening etc.))? Hvordan inddrages tidsaspekt (hvor lang tid vil der være en påvirkning, og hvor er vi i forløbet, samt den løbende tilpasning)? Hvordan fastsætter vi de rigtige/bedste stopkriterier? Hvordan skal de fastsættes i forhold målsætning/kriterier for afværgen? Hvad skal inddrages i kriterierne: forureningskoncentrationer, forureningsflux/massestrømning, forureningsmasse, vandindvinding mv. hvad er vigtigst? Hvordan fastsættes en procedure for dokumentation af at stopkriterierne er opnået? 14

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen

Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante

Læs mere

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus

Læs mere

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0

Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0 HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS

SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus

Læs mere

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe

Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration

Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier

Læs mere

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton

Læs mere

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS

ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS ERFARINGER FRA REVURDERING AF AFVÆRGEANLÆG -PROBLEMER, TIPS OG TRICKS DISPOSITION 1. Revurderingsrapport forslag til indhold 2. Hvilke data genereres i driften 3. Teknisk gennemgang af installationer 4.

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.

INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1

Region Hovedstaden. Region Hovedstadens erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 s erfaring med volumenpumpning på poreluft s erfaring med volumenpumpning på poreluft Minakshi Dhanda 1 Erfaringer i med volumenpumpning på poreluft Mange i regionen har erfaring med volumenpumpning på

Læs mere

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider

Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

NOTAT. Til: Regionsrådet den 17. maj 2016

NOTAT. Til: Regionsrådet den 17. maj 2016 Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Til: Regionsrådet den 17. maj 2016 Telefon Direkte Fax Mail Web 38665000 38665700 miljoe@regionh.dk www.regionh.dk Sagsnr.:

Læs mere

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER

OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg

Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse

Læs mere

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2.

Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. Notat Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. kvartal af 2015 7. juli 2015 Projekt nr. 220925 Udarbejdet af TBJ Kontrolleret

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?

HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,

Læs mere

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013 Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Enhedschef Carsten Bagge Jensen

Enhedschef Carsten Bagge Jensen Prioriteringsprincipper og parametre i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden ATV Vintermøde marts 2013 Enhedschef Carsten Bagge Jensen Disposition Indledning (rammen og omfanget af opgaven) Prioriteringsprincipper

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland

Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende forureninger i Region Sjælland Agenda 1. Vandindvindingen i Region Sjælland 2. Principper for prioritering 3. Hvad gør vi? 4. Hvor langt er vi? 5. Hvilke

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?

Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen

Læs mere

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Samspil mellem myndigheder Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Baggrund Jan Sep. Industrigrund Vandværket Lyngen forurening Sandet moræneler 7-8 m Forurenede boringer

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

GrundRisk, der erstatter JAGG

GrundRisk, der erstatter JAGG GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.

Læs mere

FORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1

FORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1 FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling

Læs mere

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ). Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ølstykke Vandværk

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ølstykke Vandværk Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Ølstykke Vandværk 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Egedal Forsyning A/S Drikkevandsboringer med DGU nr. 199.929(B6),

Læs mere

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin

Læs mere

VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG

VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft

Erfaringer med volumenpumpning i poreluft Erfaringer med volumenpumpning i poreluft, Udviklingsleder, Ph.D. Opblandet konc. (µg/l) Volumenpumpning vs. masseflowtest Jeg bruger betegnelsen masseflowtest (US: Mass Discharge). Vi ser både på koncentrationer

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt,

boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Hvis der opstår mistanke om, at indvindingen påvirker natur eller vandløb negativt, Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Steen Bak Tøttrup Buelundvej 37 Blåhøj 7330 Brande 28. maj 2015 Tilladelse til oppumpning af grundevand til markvanding fra DGU. Nr. 104.1402. Boringens

Læs mere

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Nyere afgørelser efter jordforureningsloven.

Nyere afgørelser efter jordforureningsloven. Nyere afgørelser efter jordforureningsloven https://naevneneshus.dk/ ORGANISATION Miljø- og fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn. Nævnenes Hus er en styrelse under erhvervsministeriet, som fungerer

Læs mere

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon:

By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: By- og Miljøforvaltningen Vand- og Afløbskontoret Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: 39 57 58 82 E-mail: mepije@gladsaxe.dk Miljøklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Att.: Erling Andersen

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?

Bente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?

Læs mere

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018 Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018

Læs mere

Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Afgørelse

Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød. Afgørelse Koncern Miljø Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Afgørelse Tilladelse til midlertidig udledning af renset grundvand til Stenløse Å. Region Hovedstaden har ansøgt Egedal Kommune om tilladelse

Læs mere

Kristian Møller Sørensen Christianshedesvej 23, 7441 Bording 2. februar 2016

Kristian Møller Sørensen Christianshedesvej 23, 7441 Bording 2. februar 2016 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Kristian Møller Sørensen Christianshedevej 21 7441 Bording 2. februar 2016 Tilladelse til oppumpning af grundvand til markvanding fra DGU.nr. 86.2204 Ikast-Brande

Læs mere