Grønne veje til vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne veje til vækst"

Transkript

1 Grønne veje til vækst Bud der skaber vækst og beskæftigelse Grønne veje til vækst Bud der skaber vækst og beskæftigelse

2 Indhold Indledning Bud der skaber vækst og beskæftigelse Indledning... 3 Bud der skaber vækst Beskæftigelseseffekt på udvalgte initiativer... 9 Amagerforbrænding Danfoss Solutions LORC Novozymes NRGi ProjectZero Wave Star A/S Dansk Byggeri Dansk Energi Dansk Fjernvarme Landbrug og Fødevarer Frederikshavn Kommune Lolland Kommune Industriens Pension PensionDanmark Mandag Morgen Concito Det Økologiske Råd Greenpeace Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade København V www. 3f.dk September 2011 Oplag stk. Udarbejdet af: Jesper Lund-Larsen 3F Anita Vium Jørgensen 3F Peter Strauss Jørgensen 3F Omslagsfoto: colourbox Layout: 3F s kommunikationsafdeling Tryk: P.J. Schmidt Varenr: 6072 Fotografer: Side 3: Michael Bo Rasmussen, side 10: BIG/Bjarke Ingels Group, side 14-15: Bard Offshore, side 26-27: Joachim Rode og side 43: Christian Stæhr. Øvrige er arkivfotos. løbet af ganske få år har Danmark mistet mere end private arbejdspladser. I Det er et helt konkret billede på de store udfordringer, vi står overfor herhjemme i forhold til vækst og beskæftigelse. De kommer ikke tilbage og vigtigere endnu, vil de ikke blive erstattet af nye hvis ikke vi gør noget aktivt for at skabe dem. Spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, er derfor et emne, vi tager meget alvorligt i 3F. Igennem de seneste år har vi løbende bidraget til debatten blandt andet med gennemarbejdede ideer til, hvordan vi kan udvikle nye arbejdsplads tænkt ind i en samfundsmæssig sammenhæng. Det grønne område er et helt afgørende område i debatten om, hvad Danmark i fremtiden skal leve af. Det handler om en stor vifte af forskellige områder, der tilsammen er med til at skabe beskæftigelse og sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling. Helt centralt for målsætningen om at skabe grønne veje til vækst er anerkendelsen af, at der er brug for et udvidet samarbejde på tværs af sektorer, offentlige myndigheder og organisationer for at udnytte det potentiale, vi har herhjemme. Derfor har vi med denne udgivelse givet plads til forskellige virksomheder, erhvervsorganisationer, kommuner, pensionsselskaber, tænketanke og miljøorganisationer. Hver især kommer de med deres indspil til tiltag, der kan skabe vækst og beskæftigelse. Vi har ganske enkelt stillet dem spørgsmålet: Hvad skal der til for at sætte gang i den grønne vækst? Hver bidragsyder har fået mulighed for at spille ind med deres syn på virkeligheden. 3F har ikke redigeret i de indkomne indlæg men stillet pladsen til rådighed for at kvalificere debatten. Det betyder også, at indlæggene ikke alle kan læses som 3F s egne bud. Men buketten af forslag er mangeartede og spændende der tilsammen giver en ambitiøs og realiserbar retning for udviklingen på området. Vi har på baggrund af disse indlæg udarbejdet nogle anbefalinger samt konsekvensberegninger på, hvilke omkostninger de forskellige tiltag vil have, samt hvilken beskæftigelseseffekt, det vil være muligt at opnå. Vi håber, at Grønne veje til vækst vil inspirere beslutningstagere bredt. Det være sig folkevalgte på Christiansborg eller i kommunerne, men samtidig også andre med interesse for, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, samt hvordan vi udfolder potentialet for grøn vækst. God læselyst Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand 3

3 Bud der skaber vækst TÆNK! 3F mener, at der er store muligheder Danmark bør droppe bogholdermentaliteten og investere for at sikre bedre vilkår for grøn vækst igennem initiativer, der ikke i viden og grønne arbejdspladser. Det er der fremtid i. nødvendigvis er videre udgiftskrævende. Meget kan opnås ved, at det Vi skal i langt højere grad lade det offentlige og private gå hånd i hånd, og satser vi helhjertet på en klima- og for bio-refining. Samtidig vil det danne grundlag for et nyt dansk eksporteventyr på op til 30 mia. kroner. Det svarer til den offentlige spiller bedre sammen med det private arbejdsmarked mv. Danmark skal være forrest og regeringen bør sætte klare og ambitiø- energivenlig politik, vil vi kunne skabe indtægt, vi har fra olien i dag. se mål for produktstandarder. Det er vækst og masser af nye job. Amagerforbrænding peger i deres afgørende, at danske standarder er Med politisk mod og vilje er det muligt bidrag på, hvilke muligheder nye anlæg mere ambitiøse en verden omkring for Danmark at komme i førertrøjen i opnår for brug af husholdningsaffald os. Derved vil danske virksomheder forhold til markedet for bioethanol. Det som bio-brændsel. Erfaringerne fra få incitament til at gå forrest. kræver, at markedet udvikles og dermed giver danske virksomheder et afgørende Amagerforbrænding er entydigt positive, der bør udvides til andre forbræn- Offentlige indkøb forspring i forhold til konkurrenter i ud- dingsanlæg. Under Partnerskab for offentlige landet. Det er en af de samstemmende I de danske kommuner er der grønne indkøb er der indgået afta- konklusioner fra Novozymes, DONG generelt gode muligheder for at opføre ler om indkøbspolitik på forskellige Energy samt Landbrug & Fødevarer. biogasanlæg, som supplement til eller områder, men de er ikke ambitiøse Bio-refining og 2.generations bioet- erstatning for naturgassen. Frederiks- nok, der skal satset meget mere på hanol er områder, hvor det danske po- havn kommune har besluttet i løbet af grønne fælles indkøb så kommu- tentiale er utroligt stort. Ved målrettede 2-3 år at opføre et stort biogas anlæg. nerne begynder at samarbejde om og massive investeringer er det muligt at Det vil både kunne skabe lokal beskæf- f.eks. opførelse af vindmølleparker, skabe nye arbejdspladser både på kort tigelse i forbindelse med opførelsen biogasanlæg,regnvandshåndtering, og lang sigt. Arbejdspladser det ikke er samtidig med, at det vil sikre lokale geotermianlæg og lign. muligt at flytte til udlandet og dermed beskæftigelse Danmark fremover kan fastholde. arbejdspladser fremover. Focus på bygninger Muligheder for grønne investeringer Biobrændsel og sidegevinster Energirenovering af offentlige og private bygninger er et særskilt område, der Offentlig-privat-partnerskab giver en bedre totaløkonomi i projekter, fordi Dyrkning af energiafgrøder på de rand- bør fokuseres på. Det er et område, design, konstruktion, drift og vedli- zoner, som i 2011 blev udvidet vil kunne der både kan skabe beskæftigelse og geholdelse samtænkes fra start. medvirke til at fremme muligheden for at spares meget store midler. Det offentlige: Får bedre kvalitet producere biobrændsel. Sidegevinsten Energirenovering vil give sparede færre omkostninger og større sikker- vil være nye og varige arbejdspladser energiudgifter i de offentlige bygninger. hed for, at projekterne gennemføres særligt i udkantsområderne. Penge, som kan betale udgifterne til reno- til tiden og til det aftalte budget. Ligeledes vil udvikling og forskning i veringen. I flere tilfælde er besparelserne Den private entreprenør: Designer, bio-refining medvirke til, at dansk indu- så store, at udgifterne kan betales tilbage opfører, vedligeholder og står for stri vil være på forkant med udviklingen over en periode på mindre end 5 år. driften. og dermed kunne være blandt de første, Men også inden for det private byg- sere grøn energi på bekostningen af kul kunne bruges af mange andre energi- fra forsknings- og videninstitutioner, Investoren som f.eks. pensionssel- der kan erstatte oliebaseret plastik og geri og på virksomheder skal der tænkes og olie. selskaber. Udskiftning af elmålere vil virksomheder og offentlige myndigheder skaberne: Leverer kapital, der kan lignende med biobaseret plastik og lign. i energibesparende foranstaltninger. Investeringer i et intelligent elnet vil medvirke til at skabe job. inddrages for hele tiden at forbedre om- bindes i en lang periode, tager en del Det vil betyde, at vi inden for de næste 30 Her peger Dansk Byggeri på, at der skal også medvirke til at nedsætte forbruget Det intelligente net er dog stadig i sin rådet. Dette peger Dansk Energi netop af risikoen, og får et fornuftigt afkast. år vil have arbejdspladser inden igangsættes politiske tiltag, der favori- af el, og her vil erfaringerne fra NRGi vorden. Derfor er det vigtigt, at viden også på. 4 5

4 Der er samtidig brug for, at der fra et danske gartnerier, og dermed forbedre fastholdes og skabes omkring politisk niveau igangsættes tiltag, der deres konkurrenceevne, og desuden arbejdspladser. gør at det er muligt at udnytte den energi skabe job til de, der skal udbygge fjern- Såfremt noget tilsvarende blev igang- som de danske energiselskaber kan pro- varmenettet samt fastholde beskæfti- sat af regeringen eller regeringen ducere primært i forhold til udbygning af gelsen i danske gartnerier. tillod kommunerne at foretage investe- fjernvarme nettet. Dansk Fjernvarme har fået udarbejdet Varmeplan Danmark Den Uddannelse er et skridt på vejen ringer, der går ud over budgetaftalen, vil det være muligt at fastholde og skabe endnu flere arbejdspladser i vindmøl- påviser, at der kan skabes job og Danfoss Solutions har gennem mange leindustrien. samtidig medvirke til en forøget eksport. år hjulpet både danske og udenland- Energistyrelsen har udarbejdet en Fjernvarmenet med muligheder ske virksomheder med at nedbringe energiforbruget med %, bl.a. ved oversigt over steder, hvor det er muligt at opsætte havvindmøller med en kapa- I både Odense og Århus området ligger at uddanne medarbejderne til at være citet svarende til MW. Havvind- mange væksthusgartnerier. De har igen- opmærksomme på, hvor man bruge møller i dette omfang ville kunne skabe nem flere år peget på, at en udbygning vand, el, varme m.m. arbejde til omkring medarbejder i af fjernvarmenettet vil være til gavn for Energi Danmark har for nylig offent- vindmølleindustrien. dansk gartneri, idet de vil kunne få gavn liggjort, at der over de næste to år skal Udbygningen vil give dansk vindmøl- af den overskudsvarme, der kommer fra opsætte 200 MW vindmøller i Danmark. leindustri et tiltrængt løft og en know områderne. Regeringen bør tage initiativ Bølgeenergiforeningen viser, at der kan har vi set, at når store mængder sne Fynsværket og Studstrupværket, som i Vindmøllerne skal sælges til danskerne, how, som vil være helt unik og give gode til, at de gamle oliefyr erstattes af var- skabes op til arbejdspladser. begynder at smelte, kan kloakkerne ikke dag udledes til henholdsvis Odensefjord som får mulighed for at blive andelsha- muligheder for eksport. mepumper, når oliefyret eller jordtanken Anlæggene kunne bygges på LORC klare mængden af smeltevand, hvilket og Århusbugten. En udbygning af fjernvarmenettet vil vere i vindmøller. Energi Danmark understreger, at Stadig mange oliefyr skal udskiftes, dog senest efter 8 år. Ved at udskifte oliefyr om året over en på Fyn, der er placeret centralt i forhold til arbejdskraft, udskibning og udvikling, har været til stor gene for trafikken og husejerne. både medvirke til at mindske CO 2 udled- vindmøllerne skal fremstilles af Vestas I Danmark er der ca ældre olie- periode på 8 år vil personer årligt og som er tilstrækkelig stor til at kunne Beregninger viser, at en investering ningen, nedsætte varmeudgifterne for og Siemens, hvilket betyder, at der kan fyr inden for fjernvarme- og naturgas- kunne finde beskæftigelse. huse produktionen mange år frem. på 400 mio. kr. om året i nye kloakker SATS! 3F anbefaler, at regeringen konkret sat- pladser, der ikke kan out-sources til Bølgeenergi Her kan man drage erfaringerne fra ProjectZero, som har fået støtte fra Fornyelsesfonden til et sådan projekt. Bølgeenergi er en sektor, hvor der Hvis LORC også får mulighed for at etablere en testbænk til testning af vindmøller og vindmøllehuse vil det skabe stor beskæftigelse og bidrage til nye skaber beskæftigelse til mindst 560 personer årligt. Skal problemet løses inden for en overskuelig tid, er en investering på 400 ser på 3 sektorer, der vil skabe vækst udlandet. Danmark har brug for et nyt stort grønt er store muligheder for at skabe et eksportmuligheder. mio. kr. årligt lavt sat. Øges beløbet vil og arbejdspladser i Danmark. Bio-ethanol & bio-refining Fjernvarme Der er et stort vækst-potentiale for projekt. Vi skal fortsætte udviklingen indenfor vindenergi, og samtidig satse meget mere på bølgeenergi. Bereg- nyt energieventyr. Ved at installere bølgeenergianlæg i tilknytning til de eksisterende og kommende vindmøl- Kloaknettet for ringe Det danske kloaknet er generelt i en mange flere inden for anlægsområdet, som er dem der for øjeblikket er hårdt ramt af arbejdsløshed, kunne komme Ved en ambitiøs og målrettet invester- fjernvarme i Danmark. Det drejer sig ninger viser, at bølgeenergi vil kunne leparker, som Wave Star foreslår, vil dårlig forfatning. De seneste somre viste i beskæftigelse. Og flere boligejere ing i bio-refining og 2. generations blandt andet om at udbygge fjernvar- skabe nye arbejdspladser i det være muligt at udnytte de elektriske med al tydelighed, at der er store proble- ville kunne se frem til en lavere risiko bioethanol, vil det være muligt at menettet. Varmeplan Danmark 2010, Danmark. installationer, der allerede eksistere og mer med kapaciteten i det kommunale for ødelagte bygninger og inventar ved skabe flere tusinde arbejdspladser udarbejdet af Dansk Fjernvarme, derved gøre kilowatt prisen billigere for kloaknet. Mange bygninger er blevet næste regnskyl. i Danmark. Der vil være tale om nye anviser hvordan det er muligt at skabe el, produceret fra vindmøller og bølge- beskadiget af de store regnmængder, Men det er vigtigt at lovgivningen arbejdspladser i forbindelse med an job i sektoren. energianlæg. som kloakkerne ikke kunnet bortlede ikke medvirker til at hindre kommunerne lægsopgaver samt blivende arbejds- Der bør derfor tages initiativ til at Store regnmængder er ikke alene i at investere i nye kloakker. Vandsek- udvikle bølgeenergi. Beregninger fra om at volde problemer. I denne vinter torloven betyder, at alle investeringer 6 7

5 og takster skal godkendes af et nyligt oprettet forsyningssekretariat. Det kan medføre, at investeringer i nye kloakker og drikkevandsledninger bliver forsinket således at den er færdigudbygget, når der kommer en betalingsring rundt om København. Og som også CONCITO påpeger skal samarbejde mellem de offentlige myndigheder, virksomhederne, forskningsinstitutterne og uddannelsesstederne. Kun derved kan vi sikre, at vi har den Beskæftigelseseffekt på udvalgte initiativer eller i værste fald bliver underkendt, hvorved kommunerne ikke få sikret, at man fremover undgår oversvømmelser eller forurening af drikkevandet. Offentlig transport der satses meget mere på den kollektive transport, idet disse er meget mere energieffektive, hvilket mange af verdens store metropoler også har konstateret. Og her kan vi også pege på, at etablering af flere busbaner - som korrekte, uddannet arbejdskraft, som er på forkant med udviklingen og som til en hver tid kan sikre, at vi ad den vej kan fastholde dansk viden til gavn for samfundsøkonomien. Det er vigtigt, at den vækst, der Effekterne af at gå grønne veje til vækst er mangfoldige og handler om investeringer, reducering af omkostninger, First mover fordele og meget andet. For nogle initiativer kan det kvantificeres, hvad beskæftigelseseffekten vil blive, mens andre er sværere umiddelbar at kvantificere. Initiativer med kvantificerbar beskæftigelseseffekt Udbygningen af den offentlige transport er endnu et oplagt emne til jobskabelse. Her vil en etablering af letbanen omkring også taxier kan benytte - vil medvirke til at mindske de trafikale problemer vi ser i København og andre af vores storbyer. igangsættes i Danmark ikke sker på bekostning af ødelæggelse af miljøet eller medfører øget fattigdom og sultproble- Initiativ Beskæftigelseseffekt (arbejdspladser) Kilde København særligt være en fornuftigt og fremadrettet investering. Den vil koste om- Bedre forhold for cyklister mer i andre lande, hvilket Greenpeace peger på kan blive risikoen ved den Nyt forbrændingsanlæg på Amager 600 i 5 år Amagerforbrænding Energirenovering i Frederikshavn 300 Frederikshavn Kommune kring 4 mia. kr. og skabe job om året i Ved at forbedre forholdene for cyklister- væksthastighed vi kender i dag. Bølgeenergi Frederikshavn Kommune de 3 år, det tager at etablere letbanen. ne og dermed få flere til at cykle peger Og Mandag Morgen påpeger, at der Større udbredelse af fjernvarme Dansk Fjernvarme Etablering af en letbane vil bl.a. Det Økologiske Råd på, at det både vil skal en systemændring ved f.eks. at Halm til bioethanol L&F, Novozymes & 3F kunne finansieres af nogle af de mange medvirke til at skabe job, forbedre den forbinde landene og regionerne med Opførelse af MW havvindmøller Op til Energistyrelsen & 3F pensionsmidler som PensionDanmark almene sundhed og samtidig også ned- smart grids, dvs. elnet, hvor elprodu- Opføre 15 biogasanlæg årligt Ca i 8 år Det Økologiske Råd & 3F og Industriens Pension har, og så vil bringe udledningen af CO 2. centen kommunikerer med den enkelte Private varmepumper Ca i 8 år Det Økologiske Råd & 3F de penge som danske arbejdstagere Vælger vi at investere i klima og elforbruger, hvilket vil kunne skabes Etablere letbane i København (Ring 3) i 3 år Det Økologiske Råd & 3F indsætter på deres pensionsopsparing energi, er der mange spændende mulig- vækst ikke kun i Danmark, men også i Krav til energibesparelser i nybyggeri i 5 år Det Økologiske Råd & 3F i disse selskaber kunne medvirke til heder for at skabe vækst med job, som vi andre lande til gavn for både mennesker Energirenovering af boliger Ca i 20 år Det Økologiske Råd & 3F at fastholde og skabe arbejdspladser kan leve af i fremtiden. og miljøet. Energibesparelse kommunale bygninger i 10 år Det Økologiske Råd & 3F i Danmark til gavn for dem selv. Men letbanen bør igangsættes allerede nu, Lolland Kommune peger på, at det er vigtigt, at vi hele tiden sikrer et tæt Initiativer med uoplyst eller svært kvantificerbar beskæftigelseseffekt Initiativ Kilde IGANGSÆT! At ønske offentlige investeringer kan Energirenovering Letbane Intelligent elnet Energibesparelser Solceller NRGi NRGi NRGi fremstå som en luftig udmelding. Derfor Energirenovering af offentlige og Trafiksituationen i Hovedstadsområdet Bølgekraftanlæg ved havvindmøller Wave Star A/S anviser 3F tre helt konkrete områder, private bygninger er et område, er i en rivende udvikling. Trængsel Modernisering af havvindmølleteknologi LORC hvor der bør ske offentlige investeringer hvor samfundet vil kunne opnå store på vejnettet i Storkøbenhavn koster Systemændring baseret på nye energikilder Mandag Morgen med en stor samfundsmæssig gevinst. besparelser på sigt og samtidig skabe samfundet syv milliarder om året. Der Øget energieffektivitet i virksomhederne Dansk Energi & Concito Klimarenovering beskæftigelse på den korte bane. Energirenovering af bygninger har i mange er derfor brug for infrastrukturelle investeringer og en styrkelse af den Grøn uddannelse og forskning Ambitiøse mål og standarder Concito Lolland Kommune Sommeren 2009 og 2010 viste med al tilfælde en tilbagebetalingsperiode på kollektive transport. Etablering af en Offentlig efterspørgsel efter grønne produkter Lolland Kommune tydelighed, hvilke store udfordringer 5 år, hvilket gør investeringen indly- letbane omkring København vil styrke Pensionsmidler i infrastrukturfonde Industriens Pension det nuværende kloaknet i Danmark. sende rigtig. mobiliteten i Storkøbenhavn, have en CO 2 deklarationer Dansk Byggeri Der er et stort behov for at det danske meget positiv effekt på udledning af Grøn afgiftspolitik Dansk Byggeri & Concito kloaknet bliver renoveret i løbet af de forurening samt skabe beskæftigelse Offentlig-privat partnerskab ProjectZero & PensionDanmark næste få år. både i etableringsfasen og i forbindelse Større fokus på ressourceforbrug Greenpeace med driften Fokus på energibesparelser i produktionen Danfoss Solutions 8 9

6 Shredder Sidste affaldsrest når biler, vaskemaskiner mv. skrottes. Fx sæder, rat mv. som har en høj brandværdi. Hvert år køres ton shredder til deponi. Medarbejderne er med hele vejen De senere år har Amagerforbrænding arbejdet hårdt på at optimere og udvikle driften især på miljøsiden. De systematiske forbedringer af miljø har givet en mere energieffektiv drift og de bedste miljøpræstationer i 40 år. De flotte resultater skyldes ikke kun teknologiske forbedringer. Det skyldes i lige så høj grad, at medarbejderne har været med til at løfte opgaven og sammen har arbejdet fokuseret med miljøaspektet. På den måde har kulturen i organisationen været afgørende for, at det overhovedet er lykkes. ding også prøvet at forbrænde affald med små mængder af miljøgiften PCB. I forsøgene har vi ikke set et forhøjet indhold af PCB i røgen, i forhold til når Ulla Röttger adm. direktør på Amagerforbrænding Amager Bakke understøtter grøn vækst vi brænder almindeligt affald. Indholdet Næste skridt for Amagerforbrænding bliver ligger under kravene til indemiljø i huse det helt nye anlæg, Amager Bakke. Det siger Bente Tange Kallesen, som gerne nye anlæg får en tårnhøj miljøprofil. Det vil teste mere: betyder mindre udledninger til miljøet, og at Det kunne være spændende at lave energien i affaldet vil blive udnyttet endnu et kontrolleret forsøg og undersøge om bedre. det er teknisk og miljømæssigt forsvar- Det passer lige ind i regeringens vision ligt at forbrænde affald med en større virksomheder, organisationer og offent- om Grøn Vækst. Den indebærer, at grønne mængde PCB. Så kan Amgerforbræn- lige instanser. Og så indgår vi i forskel- løsninger skal bidrage til at løse miljø- og ding blive en mulig aftager, der kan lige andre samarbejder, hvor målet er klimaudfordringer og samtidig skabe nye Affaldets grønne fremtid håndtere PCB på en forsvarlig måde. Samarbejder for styrket innovation videndeling, innovation og udvikling, siger Bente Tange Kallesen. Et eksempel er Gate 21. Her udvikler og afprøver parterne innovative, grønne jobs. Ved hjælp af ambitiøse teknologier vil det nye Amager Bakke: Minimere miljø- og klimabelastning Alle vil have det: grøn vækst. Både regering, kommuner og erhvervsliv har fokus på en økonomi, der er grøn og i vækst. På Amagerforbrænding målretter de indsatsen, så også skrald bliver en del af fremtidens grønne løsninger og basis for vækst. I testen af de nye brændsler står Amagerforbrænding ikke alene. Vi samarbejder i høj grad med andre løsninger inden for byggeri, transport, byudvikling og energiforsyning i Østdanmark. Fremover er det ikke kun affaldet, der skal fokuseres på. Øge produktionen af grøn energi Producere 20 % mere el og varme ud af hvert eneste ton affald sammenlignet med i dag Reducere udledningen af CO 2 med Amagerforbrænding er en offentlig virksomhed, der skal hvile i sig selv, men det betyder ikke, at der hviles Ressourcerne skal bruges bedst muligt Affald er ikke et problem. Det er en res- forsøg med at forbrænde shredderaffald. Shredder køres normalt til deponi, men meget af det har godt Amagerforbrænding Amagerforbrænding er en affalds- og energivirksomhed, som arbejder med at udnytte de ressourcer, der er i affald. Det Affald er en del af et større kredsløb. I fremtiden skal vi se på, hvad vi kan gøre, inden produkter og materialer bliver til affald. Hvad kan virksomheder ton årligt Supplere brændsel med biomasse Skabe ca. 600 nye arbejdspladser fra 2012 til 2016, mens anlægget etable- på laurbærrene. Virksomheden tænker source, vi kan udnytte, fortæller Ama- potentiale som brændsel. Derfor ser er Amagerforbrændings mål at være vores gøre for at genanvende mere i stedet res, samt give en positiv beskæftigelses- miljøet med i alle dele af forretningen gerforbrændings miljø- og udviklingschef Amagerforbrænding på om det er mil- kunders foretrukne på området - veldrevet, for smide ud? Kan produkterne udnyt- effekt på servicesektoren og industrien og udvikler på den måde mulighederne Bente Tange Kallesen. Derfor ser hun jømæssig forsvarligt at brænde det. miljøfokuseret og innovativ. tes bedre? Det er oplagt at samarbejde Alt sammen noget, der understøtter både inden for affald. ikke kun affald som de lastfulde Det ser lovende ud indtil videre, Amagerforbrændings opgaver er: på tværs af private producenter og det visionen for Grøn Vækst og Københavns affald fra private og virksomheder, for- siger Bente Tange Kallesen. Så måske Drive genbrugspladser og indsamlingsord- offentlige, fordi vi sidder inde med vær- Kommunes klimaplan og vision om at være Af Mette Løgeskov Lund Hvorfor brænde affaldet? Når affald forbrændes udnyttes energien til at lave el og varme i stedet for bare at gå tabt. Samtidig fortrænger det forbrænding af fossile brændsler som kul og er derfor bedre for miljøet. brændingen modtager hver eneste dag. Vi prøver hele tiden at kigge efter nye ressourcer, som vi kan bruge som brændsel. Vi kigger på de ressourcer, vi har i dag i samfundet, og ser om der er andre måder at anvende det på, siger hun. Netop nu kører Bentes afdeling fx kan omkring ton shredder i fremtiden blive lavet til energi i stedet for at fylde som deponeret affald. Det er et vigtigt skridt til at leve op til både EU og Danmarks krav om at mindske mængden af deponeret affald. Som de første har Amagerforbræn- ninger for specielt affald. Brænde affald og producere el og fjernvarme af energien. Sørge for miljørigtig deponering af restaffald. Planlægge og rådgive om affald. difuld viden på området, siger Bente Tange Kallesen. I sidste ende handler det for Amagerforbrænding om at leve op til EU s politik om, at vi alle skal udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. CO 2 -neutral i Derudover vil det nye forbrændingsanlæg både i anlægsfasen og når det er i drift være et udstillingsvindue for grøn teknologi og innovation. Amager Bakke forventes derfor at være med til at skabe vækst i branchen

7 spare 25% af energien alene af den grund at det økonomisk set er en god Fokus på energi-besparelser kan levere en ny Vind-Industri i Danmark! idé. 4 års tilbagebetalingstid svarer i runde tal til 12-15% afkast. Barrierer Så hvorfor sker det ikke? Barriererne er mange. Energi i industrien har i mange år været relativt billig, og har dermed ikke haft samme ledelsesmæssige attention, som f.eks. råvare-forbrug, løn, kvalitet Kapløbet om Grøn vækst er i fuld gang. Dette sker både på ikke temperaturstyres. Varmepumper osv., og mange virksomhedsledere kender ofte i dag ikke deres samlede omkost- grund af ønsket om at imødegå virkningerne af de forestående klima-forandringer, vores afhængighed af fossile brændstoffer, men også fordi det er en tro på at det er her det næste store kapløb skal stå i verdensøkonomien. har været tilgængelige længe, og er f.eks. vidt udbredt i Sverige, men ikke i Danmark, selv om energi-forbruget kan sænkes med 50%. Dermed udnytter vi ikke det enorme potentiale der ligger i at anvende den teknologi, der allerede ér opfundet. ninger til energi. Dette har dog ændret sig meget det seneste årti. Dernæst er der ofte en usikkerhed omkring, hvorvidt teknologien nu også holder det den lover. Derved får andre ting ofte højere prioritet, når investeringerne skal fordeles. Specielt efter finanskri- Som ESCO er langt den største udfor- energi-spare-specialister på lige fod Der kan spares 20 30% med 3-4 års sen er virksomhederne blevet meget dring at kunne fremvise referencer, og med at kunne levere vindenergi og Der investeres store summer i fremtidens teknologiske gennembrud, der som med ét slag skal gøre os alle mere Historierne er mange også hos Danfoss: Selv om Danfoss opfandt frekvensomformerne (elektroniske tilbagebetalingstid i industrien i vesten uden at opfinde noget nyt. Mulighed for besparelser forsigtige med investeringer også på energi-besparelser, men heri ligger også en mulighed! Måske er vi bare nødt til at udvikle selv om der efterhånden er skabt mange resultater, ér det nu engang bare lettere at fremvise en vindmølle eller en solcelle park. Der er fortsat et stort behov på den måde angribe CO 2 udslippet fra begge sider. energi-effektive. motorstyringer), som gør pumper og I praksis viser det sig, at vi i dag i nye forretningsmodeller, hvorved der er for at promovere og støtte reference- Dette indlæg forsøger at sætte fokus blæsere 30-50% mere energi-effektive industrien, og uden at opfinde noget nogle andre, der tager ansvaret for at projekter. på det dilemma der ligger i at vi på den ene side er meget interesserede i udviklingen af ny teknologi, men generelt er dårlige til, eller bare langsomme til at bruge disse energi-effektive produkter. for over 40 år siden, så er 80-90% af alle pumpe-installationer fortsat i dag uden omformere! Radiator-termostaten blev opfundet for endnu flere år siden, men der er fortsat millioner af radiatorer der Industriens energisparepotentiale vs. typisk realiseret afkast. nyt, kunne reducere energi-forbruget 20 30%, ved blot at anvende allerede eksisterende teknologi. Det oven i købet med en forrentning, som er væsentlig bedre end hvis vi brugte penge til mange andre investerings-formål. Dvs. vi kan nå vore Kyoto-forpligtelse, tjene penge besparelserne kommer og sikrer mellemfinansieringen for virksomhederne. Danfoss Solutions og ESCO Danfoss Solutions er et eksempel på en virksomhed som tilbyder en ny forretningsmodel, hvori den blander Danfoss Hvad kan der gøres for at udvikle industrien? Derudover er der et vist behov for at udvikle uddannelser, som inddrager og udvikler applikationsviden altså hvordan man rent faktisk får tingene til Johnnie R. Jensen, adm. direktør i Danfoss Solutions A/S Af Johnnie R. Jensen Energibesparelser vs. forrentning af investeret kapital Tilbagebetalingstid 1 år 2 år 3 år Forrentning (ROI) 120 % 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % Break-even case Kapitalforrentning (ROIC) 0 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % Energibesparelser/ CO 2 reduktionspotentiale Kilde: Baseret på mere end 100 fabriksanalyser af Danfoss Solutions Attraktiv business case Strategiske investeringer ind til virksomhederne, og samtidig skabe ny vækst i samfundet! Figuren tv. er baseret på resultaterne fra 100 studier og projekter genenmført i industrien, som viser hvad den gennemsnitlige potentielle besparelse og den forrentning, som den pågældende besparelse i snit kaster af sig. En sund og solid virksomhed kaster som udgangspunkt 15-20% forrentning (ROI) af sig. I figuren kan det aflæses at hvis energi-besparelser skal leve op til samme afkast (3-4 års tilbagebetalingstid), vil dette kunne give en umiddelbar energi-besparelse på op til 25%! Dvs. at det altså kan betale sig at og anden teknologi for at opnå store besparelser for virksomheder i Europa og Nordamerika. Som ESCO (Energy Service Com pany), lever vi ud fra en no cure no pay filosofi. Som andre ESCO s tilbyder vi at udvikle, gennemføre og finansiere energispareprojekter. Holder besparelserne ikke, så betaler Danfoss (som enhver ESCO) forskellen til det lovede. I USA har ESCO virksomheder været på banen i mange år, mens det i Europa er et forholdsvist nyt begreb. Danfoss har været i gang med denne model i 10 år i industrien, og erfaringerne er rigtig gode. at fungere. Et godt eksempel er at Danmark har været verdensmestre i anvendelse af køle-teknologi, men i takt med at produkterne er blevet presset prismæssigt, og produktionen flytter til udlandet, går værdifuld viden tabt. Store virksomheder som Sabroe, Gram, Atlas osv. er ikke de samme i dag eller er helt væk. Med en satsning på udviklingen af en egentlig ESCO industri og et målrettet uddannelsessystem kan vi skabe en industri, der er mere videnstung og dermed meget svær at kopiere. Der er intet til hinder for at vi i Danmark ikke skulle kunne gøre os til Danfoss Solutions A/S Danfoss Solutions har specialiseret sig i at yde utility omkostningsbesparende løsninger, primært indenfor drikke- og fødevareindustrien, mejerier samt forarbejdnings- og ingrediensindustrien Danfoss Solutions tilbyder et partnerskab der bibringer virksomheden flere fordele som: Danfoss know-how indenfor køling, opvarmning og Motion Controls Projektledelse og medarbejderne inddragelse Energioptimering Opfyldelsesgaranti ud fra no cure no pay filosofien

8 Claus Hviid Christensen, direktør i LORC Innovation skal sikre Danmark teknologisk førerskab er konkurrencen hård, og hvis vi skal bibeholde vores forspring kræver det opbakning til test- og demonstrationsfaciliteter uden dem kan vi ikke bringe tage konkurrencen på det globaliserede marked op. Vi innoverer og udvikler industrien op på næste niveau. Det er Det er netop, hvad vi forsøger på Lindoe Det, som skal skabe væksten i Danmark, er i første omgang en forståelse for, at viden alene ikke skaber væksten. Vi skal ikke være et vidensamfund men et innovationssamfund. Med andre ord så skal vores viden ud og arbejde. Det er vejen til vækst og arbejdspladser. Men det er ikke let, og det kræver ambition. igennem en teknologisk førerposition, at vi vinder det globale kapløb. Vores erfaringsgrundlag med produktion af vindmøller, installation og vedligeholdelse, såvel på land som på havet, giver os et betragteligt forspring. Derfor skal vi satse på hurtig demonstration og Offshore Renewables Center, LORC: Vi innoverer, udvikler og validerer teknologi til udvinding af grøn energi på havet. Vi skal blandt andet teste vindmøller, komponenter og hele naceller (vindmøllehuse). Havvindmøller skal i fremtiden stå længere væk fra kysten og på dybere test af vores nyudviklede produkter; de vand og det vil kræve, at møllerne pålidelige. Det er for dyrt at have den Cleantech-branchen har siden 2000 oplevet en vækst på 162 % og står i dag for 11 % af den danske eksport. skal fortsat være verdens bedste for at er bedre, større og ikke mindst mere kæmpe investering, som en møllepark er, til at stå stille uden at producere elektricitet, fordi en komponent er gået i stykker. Derfor skaber vi naturtro test af Ifølge Vindmølleindustrien er der pt. de store havvindmøller arbejdspladser alene i den Danmark skal vågne op af sin danske vindbranche inklusive relaterede tornerosesøvn. Vi skal ikke bare tage virksomheder. I England, hvor de er i for givet, at vi er de bedste men ruste gang med runde tre af installationer af os til globaliseringen ved at forberede havvindmølleparker, håbes det, at der landets industri til at konkurrere med totalt set bliver skabt nye arbejds- verden. pladser via de 25 GW vindmøller, der skal Den vedvarende industri i Danmark installeres inden Det er ambition! har haft alle børnesygdommene og har fejret 20 års fødselsdag for verdens Danmark skal konkurrere på kvalitet første havvindmøllepark. Den erfaring og viden er Danmarks stærke kort Danmark kan måske ikke producere et kort som skal spilles nu, hvis det ikke de billigste havvindmøller; men vi har skal miste værdi. mulighed for at tilbyde havvindmøller, som om 10 år har produceret den billigste energi; simpelthen fordi de er mere LORC energieffektive og holder og holder. Så- LORC danner bro fra universitets-spin- ledes sparer mølleejeren reparations- outs til den globale blue chip virksom- omkostninger, wait of weather (når man hed, fra forskning til egentlig produk- afventer roligt vejr for at kunne komme tion, fra prøvebænk til rent faktisk at om bord på møllen for reparation) og give forbrugerne grøn energi. Af Claus Hviid Christensen dyre forsikringssager. I dag er kvaliteten af danske vindmøller særdeles konkurrencedygtig; men den førerposition kan vi ikke tage for givet. En lang række lande har opdaget potentialet i grøn energi både som vækstfremmer og som et plus på klimaregnskabet. Derfor LORC - er en erhvervsdrivende fond der vil spille en afgørende rolle i at sikre, at Danmark fortsætter med at spille den ledende rolle i vedvarende offshore energi 14 15

9 Danmark kan vise verden grønne veje til vækst Anden generations bioethanol som en vej til grøn vækst I mine øjne er det oplagt, at et lille land som Danmark ikke kan mestre alt, men heldigvis har vi en række styrkepositioner, som vi kan bygge videre på. Det i udviklingen af teknologien: Dansk landbrug har været først i verden med at udnytte halm i energisektoren. DONG Energy har opført verdens førende Verden er under enorm forandring i disse år. I 2050 vil vi være tæt på ni mia. mennesker på planeten, som hver især vil have materielle behov at få dækket. Hvis vi lykkes med at kommercialisere teknologier som anden generations bioethanol, vil de derfor ikke kun Dansk industri bløder, men ved satse på det, vi er gode til, kan vi faktisk er sjældent man ser en verdensmester i badminton begynde på motorsport demonstrationsanlæg til produktion af anden generations bioethanol, der bl.a. gøre gavn i Danmark, men også for Danmark gennem eksport af teknologien. Lad os konkurrere med de nye vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien. Ved at investere i den danske fødevareklynge kan vi fastholde Danmark som produktionsland. Dansk styrkeposition indenfor anden generations bioethanol En af disse styrkepositioner er anden generations bioethanol, der er baseret anvender Novozymes enzymer som en hjørnesten. Og Statoil sælger som det første olieselskab i verden benzin iblandet dansk produceret bioethanol på tankstationer landet over. udnytte vores danske førerposition indenfor landbrug, bioteknologi og fødevareproduktion til at vise verden en grøn vej til vækst. der er med andre ord stort behov for at Dansk økonomi er i slæbegear. Konkurrencen fra de nye vækstøkonomier er nådesløs, og vi er hårdt Med et klart sigte på at øge produktiviteten, satse benhårdt på Danmarks etablerede styrkepositioner samt kniv- er jeg sikker på, at kunsten kan gøres efter i en lang række industrier, hvorved vi kan fastholde Danmark som produk- på restprodukter fra landbruget såsom halm. Her trækker vi på højt specialiseret viden fra den danske fødevareklynge, der er opbygget over gene- I dag ligger der en til to millioner tons ubrugt halm og rådner på markerne, og dette tal ventes at stige i fremtiden efterhånden som halmen fases ud af tænke nyt. Anden generations bioethanol udgør således en unik erhvervsmulighed for Danmark. ramt: Indenfor de seneste år er der forsvundet produktionsjobs i skarpt fokus på forskning og innovation, tionsland. rationer. Danmark er med helt fremme kraftvarmeproduktionen. Ved at udnytte denne ressource kan vi allerede i 2020 Steen Riisgaard, adm. direktør i Novozymes Danmark. Vores svar på udfordringerne erstatte 10% af benzinen med bioetha- har hidtil været»mere uddannelse«, men nol, og der kan skabes op til 4000 jobs dette har vist sig ikke at være nok. samt betydelig økonomisk aktivitet i På den baggrund vil det måske yderkantsområder, der jo har mistet komme som en overraskelse for mange, mange arbejdspladser de seneste år. at vi rent faktisk godt kan konkurrere Dansk produktion af anden genera- med de nye vækst økonomier. Det er ikke tions bioethanol vil skabe jobs til bl.a. nemt, og det er ikke noget, der kommer landbrugsmedhjælpere, transportfolk, af sig selv, men det kan faktisk lade sig bygnings- og fabriksmedarbejdere, gøre! teknikere og ingeniører. Det gode ved Lad mig tage Novozymes som eksem- disse jobs er, at de ikke umiddelbart pel. Vi har kun ca. 1 procent af vores kan udflyttes, fordi halmen skal dyrkes, salg i Danmark, men en meget stor del transporteres og behandles lokalt. af vores produktion foregår her, blandt Den britiske tænketank Bloomberg andet i Kalundborg. New Energy Finance har analyseret Vi kunne have valgt at udflage vores danske produktion til f.eks. Kina, men potentialet for europæisk produktion af anden generations bioethanol i Novozymes for nogle år siden valgte vi en anden vej: Resultat: Vi kan skabe op til 1 million jobs Novozymes er på verdensplan ledende på At arbejde målrettet på at effektivisere og massiv økonomisk vækst, samtidig bioinnovation. Novozymes producere bl.a. og optimere vores danske produk- med at vi reducerer CO 2 og øger vores enzymer og mikroorganismer. Af Steen Riisgaard tion gennem massive investeringer i automatiseringer og efteruddannelse af medarbejderne. Det har virket. I dag kan vore danske fabrikker producere til fuldt ud konkurrencedygtige priser på det europæiske marked, og vi har herved kunnet bevare adskillige hundrede produktionsjob i Kalundborg. energisikkerhed. Også det globale marked bliver enormt: I 2030 vil verden bruge 45 pct. mere energi end i dag, og transporten er den hurtigst voksende sektor. I 2050 vil der være 2,3 mia. flere biler end i dag. Olien spås at løbe ud om mindre end 40 år, hvis vi bruger olie på samme niveau som i dag. Samtidig er klimaet presset - Novozymes er med til at udvikle og producere 2. generations bioethanol og nye muligheder for anvendelser af spildevand. Novozymes vision er en fremtid hvor de biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretning, renere miljø og et bedre liv 16 17

10 Andelsejede energiselskaber er Danmarks grønne motor Den danske energisektor er en væsentlig aktør i realiseringen årtier har de danske energiselskaber, I der hovedsagligt er andelsejede,levet en stille tilværelse og sikret en meget stabil elforsyning i Danmark. Høj forsyningssikkerhed, stabil daglig drift af et sammenhængende grønt energisystem, Energiselskaberne kan klare store langsigtede investeringer og skal være med til at sikre omstilling til vedvarende energi, velfærd og økonomisk udvikling gennem bæredygtige handlinger. Fordeling af infrastrukturinvesteringer i vedvarende energi Henvisninger til hjemmesider: NRGI, Elektroniske elmåler, Solceller, Vindmøllelaug Århus Bugt; og store fælles investeringer i energiforsyningen fra kulkraftværker prægede ude på havet. Den tredje mulighed er at kig på verdenskortet over kystnære byer giver ligeså meget lys i Danmark som i elforsyningen frem til år opføre kystnære havvindmølleparker; og den goodwill, der f.eks. er omkring det sydlige Tyskland, så vi har forudsæt- De seneste 10 år har de samme sel- er og indsatser, som er gennemgående i ved alle forbrugere vil også give nye det har et kæmpe potentiale. Der er havvindmøllerne ved Middelgrunden ningerne for at satse på solenergi og få skaber, ejet og styret af elforbrugerne, både produkter og ydelser fra NRGi. eksportmulighed. stigende elforbrug ved de større byer, ved København, gør det oplagt at vælge hovedparten af elforsyningen dækket været med i en omstilling, hvor fiberinvesteringer, udskiftning af elmålere, Et intelligent elnet Energibesparelser og det er oplagt at sikre en stor del af elforbruget lokalt ved at opføre kystnære denne type synlige havvindmøller til opførelse overalt i verden. I Danmark med vedvarende energi fra vindkraft, solenergi, bølgekraft m.m. Den udvikling fokus på energibesparelser og ikke NRGi udskifer på tre år el- Den strøm vi ikke bruger er den grøn- havvindmøller. NRGI har været med til mangler vi økonomiske rammer som kan kommer ikke af sig selv, men skal frem- mindst deltagelse i planlægningen af målere ved alle vores andelshavere. neste. Uanset hvilken energiforsyning vi at stifte udviklingsselskabet Havvind fremme de planlagte projekter. Århus vil mes af en ny energipolitisk aftale, som fremtidens vedvarende energiløsninger Udskiftningen giver besparelser på vælger og udvikler er det aller vigtigste Århus Bugt A/S (HÅB), som kan være være verdens vindmøllehovedstad og vil bidrage til at løse klimaproblemerne er kommet på dagsordenen administrationen, lavere nettab og fortsat at reducere energiforbruget. Po- med til at sikre CO 2 neutral el til realiseringen af 20 kæmpevindmøller i og skabe et bæredygtigt samfund med Danmark skal være CO 2 neutral senest i 2050 giver muligheder for andelshaverne. Udskiftningen til elektroniske målere er en forudsætning for at kunne udvikle tentialet for energibesparelser til varme og el, ved at renovere den eksisterende bygningsmasse, er enorm. Den teknolo- husstande i Århusområdet. Tendensen er, fra flere steder i landet, at de lokale energiselskaber er drivende i at reali- Århus Bugt bliver et eksempel for andre lokalsamfund, der har CO 2 reduktioner og bæredygtighed som mål. en energiforsyning med 100 % vedvarende energi. Realisering af visionen om et CO 2 neutralt Danmark kræver fokus på uaf- et elforbrug som tilpasses den øgede mængde vedvarende energi og det for- giske udvikling skal bruges til at udvikle produkter med lavere elforbrug. LED sere kystnære havvindmølleparker. Et Solceller NRGi NRGi vil være kundernes foretrukne energi- hængighed af fossile brændsler og en ventede højere elforbrug til transport. belysning er i rivende udvikling og bør Solcelleudbygningen har stået i stampe partner og vil gå forrest i kampen for at sikre fortsat høj forsynings- og leveringssik- Et elsystem, hvor elbiler lades op om i løbet af få år anvendes i al belysning i i Danmark i mange år. Med de nuvæ- energibesparelser og CO 2 -reduktioner. kerhed i et elsystem, hvor elforbruget natten og hvor elapperater kan styres det offentlige rum. En målrettet ind- rende regler giver opsætning af solcel- stiger og vindkraften udbygges. Denne med tænd-sluk funktioner så f.eks. sats bør kunne halvere elforbruget og ler på private boliger og boligforeninger NRGi er ikke blot et elselskab, der distribu- vision forudsætter, at der tænkes i hel- temperaturen i alle kummefrysere kan dermed gøre det lettere at dække med en rimelig forrentning. Interessen for ere el til godt kunder, men en stor heder, og at der både ses på energief- sænkes ved stor produktion af vedva- vedvarende energi. Samtidig må det for- anlæg er stigende, men der mangler po- energivirksomhed. Blandt selskabets mange fektivisering, modellering af elforbruget rende energi. ventes at der på transportsiden bliver litisk visionære rammer, der kan fremme aktiviteter er rådgivning om el, elrelaterede og på produktion af el med lav klima- De nye målere kan opsamle data et stigende elforbrug til elcykler, elbiler, at solcellelaug kan opføre større anlæg. produkter og energibesparelser til både belastning. NRGi spiller som energi- om andelshaverens elforbrug og gøre letbaner og anden kollektiv trafik drevet Det er oplagt at udnytte eksisterende erhverv og private, fiberbredbånd, alarm- Af Søren Egge Rasmussen selskab en væsentlig rolle i løsningen af samfundets behov for en sikker og bæredygtig energiforsyning. Klimaudfordringen og de behov for omstillinger, som denne afføder for både NRGi s kunder og andelshavere, er den overordnede sigtelinje i de strategi- forbruget synligt for forbrugerne, hvilket kan medvirke til at nedsætte elforbrug. Allerede nu er viden om dimensionering af elanlæg, og styring af et elnet med store mængder decentral energi en eksportartikel. En videreudvikling af elsystemet med elektroniske målere af elektricitet. Det kan samlet set give løsninger med mindre klimabelastning fra transportsektoren. HÅB Vindmølleudbygningen har hidtil hovedsageligt foregået på land og langt sydvendte tagflader i landbrug og på industribygninger. Gode designløsninger skal udvikles så udbredelsen af solpaneler ikke skæmmer bygninger. Solens Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand for NRGi amba og Havvind Århus Bugt A/S systemer, byrumsinventar og software. NRGi leverer også biomassebaseret (CO 2 -neutral) lokalvarme til en række mindre bysamfund. Selskabet har hovedsæde i Århus og beskæftiger omtrent 1100 medarbejdere

11 Grøn vækst i Sønderborg Sønderborgerne tager sagen i egen hånd, når Der har i alt for lang tid været fokus på alt det, der ikke virker på klimaområdet. I Sønderborg handler man i tænkes klimaklogt. I daginstitutioner og skoler får børnene inspiration og viden, så de kan påvirke forældrene med den 1200 husejere får besøg Sønderborg-området vil være rollemodel for resten af verden. Ikke ved at løfte det gælder. Også i forhold til klimaet. Hele området stedet for at tale. Et offentligt-privat partnerskab ProjectZero er drivkraften, der vil løse klimaudfordringen og skabe nyeste viden. Sønderborg Kommune har med stor succes haft kommunens servicemed- pegefingre, men slet og ret med en helt grundlæggende tro på, at vi kan udnytte vores energi langt klogere end i dag. Det er involveret i visionen om at skabe et CO 2 -neu- nye grønne jobs ved at forene alle områdets kræfter om et klart mål: CO 2 -neutral vækst og bæredygtig byudvikling. arbejdere på energivejlederkursus, hvorefter kommunens energiforbrug er faldet markant. Samtidig er der sat gælder uanset, om man er butiksejer, landmand eller virksomhedsleder. Og det gælder også for områdets tralt vækstområde inden Det skaber nye ZERO+ huset, der producerer mere energi, end husets beboere bruger, og et underjordisk energilager er eksem- massivt ind for at uddanne områdets håndværkere og ufaglærte i energirenoveringer husejere, som nu får inspiration og viden om energirenoveringer, som fremtidssikrer boligernes værdi og re- løsninger, målbare CO 2 -reduktioner, nye jobs pler på de nye løsninger, området har udviklet. Landsbyboere samles om nye grønne investeringer, mens landmænd Peter Rathje, adm. direktør i ProjectZero ducerer energiforbruget husejere får tilbudt gratis energivejledning. Det og en helt ny talentfuld generation af unge. opstiller egne vindmøller. Det vidner om den brede opbakning til ProjectZerovisionen. 25% mindre C0 2 i 2015 har allerede nu igangsat øget efterspørgsel efter håndværkere, der kan gennemføre energirenoveringer. De grønne jobs spirer frem - skabt af lokal efterspørgsel, og fordi ProjectZero Allerede om fire år skal områdets CO 2 udslip være 25% lavere end for to år styrker eksporten og interessen for området virksomheder i blandt andet Kina. siden. Det mål skal nås ved at effek- Det handler om at skabe bæredygtige tivisere brugen af energi markant og byer i hele verden ikke kun i Sønder- omlægge energiforbruget til områdets borg. Det gør os uafhængige af fossile egne vedvarende energikilder. brændsler og skaber samtidig med tu- Under jorden på Als bobler det varme sinder af nye grønne jobs i både industri, vand, som kan udnyttes til CO 2 -neutral håndværk og service. fjernvarme. Derfor er en massiv investering i at udvide fjernvarmenettet under- ProjectZero vejs. Landmændenes gylle og halm skal ProjectZero er visionen om at skabe et CO 2 - omsættes til grøn energi og miljørigtig neutralt Sønderborg senest i 2029, baseret gødning i store biogasanlæg. Sønderborg søger samarbejde på bæredygtig vækst, og med mange nye grønne job som resultat. Områdets virksom- Uddannelse er afgørende ProjectZero vil med partnerskaber og deling af løsninger skabe en dansk førerposition heder sætter egne høje klimastandarder som Der skal tænkes nyt, klogt og kreativt, med CO 2 -neutral vækst og bæredygtige byer. Af Peter Rathje ZEROcompanies, mens butikkerne sparer energi som ZERObutikker. hvis klimaudfordringen skal løses. Derfor er det helt centralt for ProjectZero at sætte ind med uddannelse på alle niveauer. Fra vuggestue til ph.d. skal der Derfor søger vi samarbejde om nye teknologier, havvindmøller og klimakloge projekter. Se mere på

12 Et nyt vindmølleeventyr? Havets bølger indeholder utrolige kræfter, som oftest kun er kendt af de mennesker, der bor tættest ved. Mennesker, der via kystsikring, moler, diger og andre foranstaltninger forsøger at beskytte sig mod de voldsomme kræfter, havet udgyder. Vi, Wave Star A/S, udnytter disse kræfter til produktion af energi! Vi arbejder med en forretningsidé i energiparkerne. Det betyder, at forbrugerne vil få billigere KWH priser end i dag fra havvindmøllerne. hvis der installeres 180 bølgekraftanlæg i mellem de 91 havvindmøller, der er opstillet i havvindmølleparken i dag, vil om, at opstille bølgekraftanlæg i alle Vi arbejder også på, at installere parken få yderligere 108 MW installeret nye havvindmølleparker ud for kysten 200 kvm solceller på dækket af hver effekt og dermed vil den samlede effekt i lande som vender mod Nordsøen og bølgekraftmaskine. Derved får vi også komme op på i alt 317 MW. Atlanterhavet fra Norge til Portugal. glæde af solen som energikilde, spe- Der er i dag mange arbejdspladser Det er oplagt, at de havarealer, der i cielt i lande som Frankrig, Spanien og på større og mindre virksomheder, der forvejen udlægges til havvindmøller, Portugal. leverer udstyr til vindmølleindustrien. også udlægges til bølgekraftanlæg. For ca. 10 år siden var havvindmøller Ligesom vindmølleindustrien selv, i Vores beregninger viser, at vi kan tilføre endnu ikke en kendt og anvendt tekno- egenskab af Vestas og Siemens, er mere end 50 % energi fra sådanne logi. Der var dengang installeret 10 MW nogle af Danmarks store arbejds- parker afhængig af placeringen. Hvis ved bl.a. Vindeby og Tunø Knob. I 2010 pladser. Den viden og kompetence bølgekraften tages med fra start ved var der, i Danmark, installeret 661 MW. som medarbejderne i de forskellige nye havvindmølleparker, kan der også Erfaringerne fra de første parker, og virksomheder her har opbygget, kan vi drages fordele i anlægs- og driftsfasen, skiftende regeringers velvillige støtte, umiddelbart benytte til bygning også af f.eks. i forbindelse med nedgravning af har været medvirkende til, at vi som bølgekraftanlæg. Teknologisk er bøl- fundamenter, udlægning af det kabelnet nation i dag er førende internationalt gekraft ikke alene højteknologi. På de der skal forbinde de enkelte anlæg med med en markedsandel på 95% indenfor tidligere værftsarealer ved Lindø, er der forbrugeren på land og den fremtidige havvindmøller. muligheder for at samle vores anlæg, Selskabet startede i 2003 og indhø- omtales vores anlæg med ordene vedligeholdelse. Den offshore kompetence, som her som i materialevalg og konstruktion kan stede de første erfaringer med bølge- Bølgekraft med resultater i verdens- Bøgekraftens kvaliteter er indhøstet, kan umiddelbart bruges til bølgeenergianlæg. Vi mener derfor, sammenlignes med skibsbyggeri. Bølgkraftanlæggene kan slæbes til kraft fra forsøgsanlæg forsøgs anlæg på Ålborg Universitet i Siden gik vi i klasse! Vi er ikke bange for at udtrykke vores Bølgekraft har tillige den egenskab, at at hvis bølgeenergi får den samme op- deres slutdestination med en slæbe- vandet med vores pilotanlæg i Nissum forretnings idé således, - vi kan få endnu Wave Star A/S anlægget kan udnytte bølgernes energi mærksomhed i befolkningen og dermed båd, på samme måde som vi i dag kan Bredning i Fuldskalaanlægget et vindmølleeventyr ved også at satse I 2000 kom brødrene Niels og Keld Hansen i længere tid efter vindmøllerne må også politiske interesse, vil bølgekraft opleve når boreplatforme, og andre ved Hanstholm, har nu i to år klaret på produktion af på ideen om at udnytte de stærke kræfter sikkerhedsstoppes på grund af for høj om 10 år være en teknologi, der seriøst store maritime anlæg, flyttes rundt på udfordringerne i al slags vejr med op til bølgekraft! fra bølgeenergi. I 2003 købte Per Resen vindstyrke, og at der, i modsætning til i kan indregnes med en stor andel i vores verdenshavene. 10 meter høje bølger, og har løbende le- Steenstrup rettighederne til bølgeenergima- Af Bent Kristensen dag, fortsat produceres elektricitet. De elektriske installationer, kabler m.v., kan udnyttes derved bedre idet havenergiparken producere flere KWH. Dermed reduceres de samlede omkostningerne samlede grønne og CO 2 fri produktion. Et regneeksempel Vores regneeksempel for den danske havvindmøllepark Horns Rev2 viser, at Wave Star A/S er et selskab der producere bølgeenergianlæg. Vi er ejet af familien Clausen, kendt som ejerkredsen bag et af Danmarks største industrilokomotiver, Danfoss. veret energidata til det danske systemansvar, Energinet.dk. Energidata, som Energinet.dk er positiv overrasket over, idet anlæggets energioptag fra bølgerne overgår forventningerne. I Energinet.dk Bent Kristensen, adm. direktør i Wave Star A/S skinen, efter at have set det store kommercielle potentiale i bølgeenergi. Wave Star A/S største aktionær er i dag brødrene Clausen, som også er familien bag Danfoss

13 Jeg er ikke i tvivl om, at der vil skulle udbudssiden og efterspørgselssiden Grønne væksttiltag på byggeområdet tages nye og langt mere effektive og raffinerede virkemidler i brug for at følge op på den nye målsætning. De hidtidige virkemidler har været udtryk for den usikkerhed, der i den indledende fase har hersket over for en så radikal dags- gensidigt stimulerer og driver hinanden til bedre og billigere ydelser. Blandt de grundlæggende virkemidler, som efter Dansk Byggeris opfattelse skal tages i brug og som bør sættes på den politiske dagsorden inden længe Dansk Byggeri mener, at den kommende omstilling til et CO 2 -neutralt samfund giver Danmark en unik chance for at udvikle et af morgendagens eksporteventyr samtidig med at det vil løse en af de største udfordringer, vi står over for, at skabe holdbar og bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse. orden, som klimatruslen har sat og for hvor komplekst det er at vælge de rigtige og fremadrettede løsninger og veje vel at mærke uden at det skal medføre offentlige udgifter i et omfang, som der hverken politisk eller økonomisk er basis for. Lige så let det hidtil har været kan nævnes en konsekvent CO 2 -deklaration af slutbrugernes energiforbrug, prismekanismer på energimarkedet, der favoriserer grøn energi på bekostning af sort energi samt opsparings- eller hensættelsesmekanismer, der kan fremme investeringer i energieffektivisering at finde på forslag til øgede offentlige af bygninger samt udvikling af værktøjer, Som mange andre har også Dansk Byggeri måtte erkende, at det har været svært at løbe udviklingen i gang vedvarende energi og for det andet ske en gennemgribende effektivisering og omstilling af den enorme mængde af brugsgoder, som vores velfærd er baseret på. På begge områder har bygge- og anlægssektoren en helt central rolle at investeringer lige så vanskeligt vil det fremover blive at samle et politisk flertal for, hvor pengene skal hentes. Grundlæggende vil omstillingen der kvalificerer beslutningsgrundlaget for bygningsejere og -brugere. Udvikle kompetance Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri herunder at modne markedet for en energiforbrugende teknologi og andre spille. skulle ske på markedsvilkår, dvs ved at I byggeerhvervet vil vi også skulle systematisk energieffektivisering af tilpasse os de nye tider. Fremtidens bygninger og at opgaven ikke er blevet marked for energieffektiviseringer af mindre af de seneste års finanskrise og bygninger er ikke blot en videreførelse markedsøkonomiske vilkår. I den sam- udviklingen på ejendomsmarkedet. af det hidtidige marked for bygningsre- menhæng ser vi det også som en vigtig Alligevel er jeg optimist og me- noveringer. Vi vil både skulle udvikle nye opgave at foreslå veje til, hvorledes ner også, at der er grund til at være kompetencer hos ansatte og ledere og samfundet får mest muligt ud af de of- det. Det skyldes først og fremmest, at vi skal kunne tilbyde nye leverance- fentlige men begrænsede subsidier, som Folketinget i dette efterår forhandler former og ydelser til vores kunder. Det også fremover vil være nødvendige. om et udspil med titlen Energistra- skal være lettere for bygningsejere og tegi 2050 fra kul, olie og gas til grøn brugere at få oplyst, hvor de kan få mest energi. Det indeholder et mål om, at for pengene, når de ønsker at reducere Dansk Byggeri Danmark om 39 år skal være uafhængig deres energiudgifter og det skal være Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiveror- af fossile brændsler og et bredt flertal lettere at entrere med virksomheder, der ganisation for virksomheder inden for i Folketinget har tilsluttet sig denne kan påtage sig det samlede ansvar for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlems- målsætning. Derfor forventer jeg, at vi en energirenoveringsindsats, selvom virksomhederne beskæftiger ca om kort tid og uanset hvilken farve en den omfatter en flerhed af faglige kom- medarbejdere. kommende regering har vil være det petencer. Dansk Byggeris vigtigste opgaver er: første (og foreløbigt eneste) land i ver- I udviklingen og realiseringen af At sikre overenskomster den, der har knæsat denne ambitiøse disse og mange andre virkemidler og At yde service målsætning. tiltag, har vi naturligvis brug for en bred At øve politisk indflydelse Et fast loft over udledning og konstruktiv debat, hvor både politikere, teknikere og offentligheden bidrager At deltage i den politiske debat Dansk Byggeris mål er: Målsætningen betyder, at der nu er med hver deres ressourcer. At fremme branchens erhvervspolitiske Af Lars Storr-Hansen sat et fast loft over, hvor stor en CO 2 - udledning, Danmark har tilbage og for hvornår den senest skal være brugt. For at realisere målet skal der for det første udrulles et helt nyt produktionsapparat til indvinding og distribution af Dansk Byggeri vil som følge af den nye ambitiøse målsætning om et CO 2 -neutralt Danmark bidrage aktivt med forslag, der kan bane vejen for, at den omstilling, som vi endnu kun har set begyndelsen af, kan løbes i gang på interesser At fremme medlemmernes arbejdsgiverpolitiske interesser At opfylde behovet for service og information til medlemmerne 24 25

14 Af Anders Stouge Klima- og Energiområdet fremtidens vækstmotor Danmark har udsigt til lav økonomisk vækst i lang tid fremover. Hvis det skal lykkes at vende udviklingen - og fastholde det nuværende velfærdsniveau - er det nødvendigt at fokusere på de områder, hvor vækstperspektiverne er størst. Klima- og Energiområdet er et oplagt højvækst-område. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogen miralkelkur på Danmarks vækstproblemer. Hvis en sådan fandtes havde vi og mange vestlige lande med økonomiske problemer gjort brug af den. Men en lang række uafhængi ge undersøgelser peger alligevel på klima- og energiområdet som et vigtigt vækstområde. Det gælder blandt andet OECD, der fremhæver nødvendigheden af at udvikle strategier, der kan skabe grøn vækst, og som vil have markante økonomiske gevinster i form af øget ressourceeffektivitet1. Det internationale Energiagentur har estimeret de økonomiske gevinster ved de nødvendige investeringer i kulstof-reducerende energisystemer til at være 112 billioner USD frem til 2050 (IEA, 2010). De danske energiselskaber er centrale vækstaktører De danske energiselskaber er centrale vækstaktører på klima- og energiområdet. Energiselskaberne bidrager via deres unikke viden om energisystemet direkte til innovation, vækst, værdiskabelse og beskæftigelse i det danske samfund. Dertil kommer en række indirekte vækstbidrag. De stammer fra energiselskabernes aktiviteter, produkter og investeringer, som er forudsætningen for vækst og værdiskabelse i en lang række andre sektorer og brancher. Dels gennem disse sektorers efterspørgsel og brug af energisektorens produkter og ydelser, og dels fordi energisektoren ofte er en forudsætning for - eller årsag til - aktivitet i en lang række virksomheder, som udvikler energiteknologi og sælger energiløsninger. Energiselskabernes bidrag til den økonomiske vækst i Danmark kan illustreres med selskabernes arbejde med at øge energieffektiviteten. Energiselskabernes energispareindsats har siden 2006 generet besparelser for danske virksomheder på 6,8 mia. kroner, heraf har virksomhederne selv investeret 3,7 mia. kroner for at realisere besparelserne, altså en nettogevinst på ca. 3.1 mia. kroner. Disse midler har virksomhederne kunnet bruge i konkurrencen med andre aktører, blandt andet i forhold til produktudvikling, markedsføring m.v. Med til billedet hører, at energiselskabernes egne investeringer er med til at generere vækst og skaber en lang række arbejdspladser i andre erhverv, inden for eksempelvis udstyrsleverandører og samtidig er medvirkende til innovation og fornyelse. Derudover har energiselskaberne opbygget værdifuld viden om virksomheders energiforbrug en viden som i stadig stigende omfang eksporteres til andre lande. Det gælder blandt andet lande i Central- og Østeuropa. Ingen aktører kan drive væksten alene Det er en vigtig pointe, at ingen aktører kan drive den grønne vækst alene. Der er brug for et intelligent samspil mellem alle vækstaktører, hvis vi skal sikre maksimal effekt af den danske indsats. Udviklingen af det intelligente net det såkaldte smart grid er et område, hvor det er afgørende med et intelligent samspil mellem vækstaktørerne. Udviklingen af tekniske grønne - løsninger til hele energisystemet kræver inddragelse af viden fra forsknings- og videninstitutioner, virksomheder samt offentlige myndigheder. Den ideelle arbejdsdeling er klar. Fra politisk side skal de politiske rammer fremme incitamenter for markedsaktørerne til at udvikle de omkostningseffektive teknologier. Det drejer sig blandt andet om at sikre langsigtede rammer for den fremtidige forsknings- og udviklingsindsats samt sikre endnu større fokus på forskningens erhvervsmæssige perspektiver. Det gælder også i forhold til eksporten, hvor det er centralt, at energiselskaberne overtager rollen med at implementere de intelligente løsninger tidligt i processen. Det skaber en konkurrencesituation og giver markedsaktørerne mulighed for at høste værdifulde erfaringer nationalt, som kan bruges, når der efterfølgende skal eksporteres. Det offentliges rolle skal med andre ord så vidt muligt begrænses til udviklingsog modningsfaserne. Så alt i alt er det økonomiske vækstpotentiale på klima- og energiområdet stort. Energiselskaberne bidrager allerede markant til væksten, men skal det enorme potentiale udnyttes så kræver det: Langsigtede rammer for forskningsog udviklingsindsatsen frem til 2020 Markant større fokus på forskningens erhvervs- og vækstmæssige potentiale. Større fokus på innovationspartnerskaber mellem videninstitutioner, markedsaktører og det politiske system. En moderne økonomisk regulering af energiselskaberne Et nyt afgifts- og tilskudssystem. Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi Dansk Energi Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Dansk Energi styres og finansieres af medlemsvirksomhederne, primært elselskaber, og vi arbejder på at sikre energiselskaberne de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig på for at sikre udvikling, vækst og velfærd i Danmark. 1) OCED (2011), Towards green growth

15 Grønne veje til vækst kræver helhedstænkning Der er ingen vej udenom; vi skal omstille vores samfund til en grøn fremtid. Der er heller ingen smutveje, for det kan ikke gøres med et snuptag. Det kræver helhedstænkning at skære ned på udledningen af CO 2 samtidig med, at vi skaber vækst. Det kræver helt kan gemme energi en tid. Fjernvarme er det eneste energisystem, som er så fleksibelt, at det kan integrere alle grundlæggende omtanke med helheds- teknologier og tilmed gemme energi fra syn. eksempelvis solskinsdage til gråvejrs- Der er ikke nogen enkelt teknologi, dage. Derfor er fjernvarme en forudsæt- som kan redde os igennem, hverken den ning for at omstille og gøre det samlede finansielle krise eller den klimamæssige energisystem fossilfrit. krise. Dansk Fjernvarme har fået udarbej- Det hele hænger sammen: Forsy- det Varmeplan Danmark 2010 af eksper- ningssikkerhed, effektivitet, miljø og økonomi, når det gælder samfundets ter fra Aalborg Universitet og Rambøll. Rapporten har analyseret, hvordan Naturligvis kan dette ikke lade sig milliarder kroner og i 2020 til 10,3 til opvarmning af boliger i stedet for at Af Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme energistruktur. Danmarks opvarmning kan gøres CO 2 - gøre, uden der skal investeres. Det milliarder kroner. varme havene op til fiskene. Til gengæld er der muligheder, og de neutral, og den viser, at man kan opnå kræver investeringer på 70 mia. kr. over Øget eksport af dansk fjernvarme- EU har fulgt denne opfordring op og Dansk Fjernvarme er tilmed store. Muligheder, som rum- kæmpe resultater på forholdsvis få år. 10 år, men med en positiv afledt effekt teknologi og know-how trækker antallet anbefalet medlemslandene at omstille Dansk Fjernvarme er brancheorganisation mer både vækst og en CO 2 -fri fremtid. Den danske opvarmning kan være på statskassen. Faktisk vil statskassen af job op, og den samlede omsætning til kraftvarme og at udbygge fjernvarme- for 405 fjernvarmeværker fordelt over hele Mulighederne kræver, at vi sammen- stort set CO 2 -fri i 2030, og allerede i 2020 have to mia. kr. i plus allerede efter det følger med opad. nettene. Tilmed peger man på, at kraft- landet. Heraf er ca. 40 kommunale forsy- tænker alle energiformer og energi- vil der være sparet mere end to mio. første år. Dette understøttes af såvel Det Inter- værkerne skal flyttes ind i nærheden af ninger med ca. 50 % af fjernvarmeleveran- systemer. Gør vi det, så skal vi ikke gå på kompromis med hverken komforten tons CO 2 ved at udbrede fjernvarmen til i alt to tredjedele af varmemarkedet. Skaber vækt og arbejdspladser nationale Energiagentur (IEA) som EU. IEA kom i maj med en direkte opfordring byområderne, så man netop kan udnytte spildvarmen til fjernvarme. cen. Og ca. 350 andelsselskaber med knap 50 % af varmeleveringen. Og 10 private eller forsyningssikkerheden, og dermed Tilmed vil det være en samfundsøkono- Danish Board of District Heating, der er til lande verden over om at omstille til Danmark er internationalt førende, selskaber heller ikke med vækstmulighederne. misk super investering med overskud i fjernvarmens eksportorganisation, har kraftvarme i stedet for de eksisterende når det gælder fjernvarme. Vi har et stort Dansk Fjernvarmes forsyner ca. 1,6 mio. Fjernvarme er optimalt statskassen og nye jobs til følge, viser Varmeplan Danmark undersøgt, hvad fjernvarmebranchen i dag bidrager med, når det gælder osende og ineffektive kulkraftværker. Udnyttede man spildvarmen fra denne hjemmemarked, hvor vi har udviklet teknologierne gennem mere end 100 år. Vi boliger med fjernvarme Dansk Fjernvarme varetager fjernvarmevær- Af Kim Mortensen Fjernvarme er et af de absolut væsentligste redskaber i den forbindelse, fordi fjernvarme er det fleksible energidistributionssystem, som kan binde tingene sammen og tilmed sikre, at vi Slut med oliefyr. Slut med individuelle naturgasfyr og de gammeldags elradiatorer. Goddag til mere vedvarende energi i form af sol, vind, biomasse og geotermi. arbejdspladser og eksport. På kun et års tid er fjernvarme gået fra en eksport på fire milliarder kroner til næsten seks milliarder kroner i I 2015 ventes det at være vokset til 7,6 termiske elproduktion, så ville udledningen af CO 2 med et snuptag være halveret. Og det kan sagtens lade sig gøre. Det kræver bare, at man udbygger fjernvarmen, så spildvarmen kan bruges har allerede i stor stil tænkt energiteknologierne sammen. Men vi har stadig en lang vej at gå, før vi er CO 2 -fri. Til gengæld er det en grøn vej til vækst. kernes interesser og organiserer samarbejdet imellem værkerne, og varetager forhold til myndighederne og samarbejder med andre organisationer inden for energibranchen

16 miljø i landbruget er en gammeldags op- vandmiljøet. Det er en langt bedre idé og biogas er der behov for at sikre, at Fremtidens vækst er grøn fattelse, der kun har historisk interesse. Politikerne skal hjælpe til Hvis vi skal nå længere i arbejdet med at skabe vækst og beskæftigelse i gennem med samme miljøeffekt end at fortælle landmanden, at han ikke må dyrke marken. Landmanden skal opmuntres teknologierne bliver bæredygtige ikke blot miljø- og klimamæssigt, men også økonomisk. Ellers må vi desværre nok sande, at Danmark vil forpasse sin chance. Vi skal udnytte de kompetencer, udvikling og anvendelse af grøn tekno- Et andet eksempel er de love, der som fødevareerhvervet, agroindustrien Dansk økonomi er pt. på standby. Vi er ikke kommet op i gear igen efter finanskrisen og de efterfølgende års afmatning logi, kræver det, at politikerne har fokus netop på det, når de indretter lovgivningen. Lad mig give tre gode eksempler. bestemmer, hvor meget husdyrbrug må påvirke miljøet. Den måde, loven er strikket sammen på, betyder, at land- og biotekbranchen har opbygget, til at etablere Danmark som modelland for den grønne omstilling. De danske vandløb, søer og fjorde er manden ikke har noget incitament til at Danmark har gode forudsætninger højt på den miljøpolitiske dagsorden for forbedre sin miljøindsats. Det skyldes, for at klare sig i den globale konkurren- tiden. Det skyldes, at et sæt nye vand- at man i dag kun ser på, hvor mange dyr ce om at skabe og tiltrække de grønne planer skal indføres, der har til formål landmanden har og ikke i stedet hvor vækstvirksomheder, der kan skabe at forbedre tilstanden i vandmiljøet og meget, han belaster miljøet. Det betyder, fremtidens jobs. Vi har den nødvendige mindske belastningen med kvælstof. Det at landmanden ikke har nogen økono- viden, medarbejdere og ressourcer. Vi er en god ting. Problemet er, at de frem- misk grund til at gøre sin bedrift mere skal nok levere. Det, vi mangler, er, at lagte planer i vid udstrækning baserer miljøeffektiv, fordi han alligevel ikke må politikernes gode intentioner, udmøntes sig på en begrænsning i landbrugspro- få flere dyr. Det er helt på hovedet, fordi i konkret handling, så virksomhederne duktionen og ikke på, hvordan vi kunne det bremser i stedet for at opmuntre i erhvervsklyngen ved, hvad de har at investere i nye arbejdspladser og opnå til den nødvendige udvikling af ny mil- holde sig til i dag, om 10 år og i Så samme positive miljøeffekt. Landbrug & jøteknologi og landmandens muligheder vi kan skabe fremtidens grønne vækst. Fødevarer har mange konkrete forslag, for at skabe vækst og beskæftigelse på som vi håber, politikerne vil gå videre bedriften. med. F.eks. ved vi, at muslinger har en positiv effekt på vandkvaliteten. Hvis Vi skal tænke anderledes man i stedet for at begrænse landman- Mit tredje eksempel på fødevaresekto- dens produktion etablerede sådan rens store potentiale for grøn vækst og produktion af muslinger i f.eks. fjordene, ville det skabe nye jobs i muslingeindustrien. Vi ved også, at f.eks. Limfjorden engang havde store, naturlige stenrev. beskæftigelse handler om klima. Både regeringen og oppositionen har ambitiøse mål om, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændstof- Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer De er siden blevet fjernet, hvilket har fer. Det bakker Landbrug & Fødevarer betydet, at vandet i fjorden står meget op om. Det betyder, at vi skal vænne os Landbrug & Fødevarer stille. Det gør fjorden sårbar overfor til at tænke på f.eks. husdyrgylle som Landbrug & Fødevarer er en privat erhvervsor- Siden krisen indtraf i 2008 har vi mistet i nærheden af arbejdspladser hvoraf knap er gået tabt i betyde, at det bliver sværere at udvikle dansk økonomi og fastholde og skabe nye arbejdspladser. betydet, at udledningen af drivhusgasser fra dansk landbrug siden 1990 er faldet med ca. en fjerdedel. I løbet af de kvælstof fra f.eks. landbrugets marker. En ambitiøs, men realistisk idé er at genetablere fjordens stenrev. Det giver mening for vandmiljøet i fjorden, for en energiressource, der kan udnyttes til biogas, i stedet for som hidtil som et miljøproblem. Overskudshalm kan anvendes til bio-ethanol en klima- ganisation, hvis formål er at varetage fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. Landbrug & Fødevarer repræsenterer det den danske fremstillingsindustri. Det Heldigvis har vi gode muligheder sidste 25 år er miljøbelastningen af am- landbruget og for de virksomheder, der venligt alternativt til benzin som 3F samlede danske landbrugs- og fødevareer- er nedslående, og når man kigger til for at skabe fornyet vækst, fordi vi i moniak fra erhvervet næsten halveret, kunne indgå i denne genetablering. Et har vurderet i 2020 kan skabe 4000 nye hverv, der er Danmarks største kompeten- vores nærmeste naboer i Sverige og Danmark er gode til det, som verden vil og belastningen af bekæmpelsesmidler tredje forslag til at hjælpe vandmiljøet danske arbejdspladser. Teknologien kan ceklynge med beskæftigede og en Tyskland bør de danske tal undre. I efterspørge fremover: Grøn teknologi, (f.eks. pesticider) er faldet med 60 pct. og væksten på vej er såkaldte mini- virksomheder som Novozymes, Danisco, samlet eksport på mere end 100 milliarder Sverige oplevede man i 2010 vækstrater, der gør det muligt at forene hensyn til I samme periode er den værdi, land- vådområder. Det er en slags mose, der og DONG Energy/Inbicon levere. Men kroner årligt. Af Carl Aage Dahl der var dobbelt så høje som de danske, mens man i Tyskland har set den største realvækst siden genforeningen i At dansk økonomi vokser langsommere end andre landes, vil på længere sigt kunne klima og miljø med vækst og beskæftigelse. Det har vi bl.a. set i fødevareerhvervet. Samspillet om at udvikle ny miljøteknologi mellem virksomheder i agroindustrien og landbruget har bruget producerer, steget med 25 pct. Det konstante fokus på udvikling og anvendelse af grøn teknologi har været afgørende for, at vi i dag kan sige, at modsætningen mellem produktion og etableres for enden af en mark ned mod en å for eksempel. I minivådområdet sker der - via helt naturlige processer - en omdannelse af kvælstof fra marken til atmosfærisk kvælstof, som ikke påvirker der er behov for, at man politisk støtter etableringen af verdens første fuldskalaproduktion af bio-ethanol baseret på affald og rester (et såkaldt 2. generationsanlæg). For både bio-ethanol Landbrug & Fødevarer skal styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevarevirksomheder og sikre medlemmerne god og effektiv service

17 Energibyen Frederikshavns grønne veje til vækst I Frederikshavn Kommune har byrådet valgt at fokusere på at udvikle 4 vækstspor: Maritime, energi, fødevarer og turisme. Disse 4 spor favner meget af den eksisterende Poul Rask Nielsen, projektchef i Energibyen Frederikshavn. erhvervsstruktur i kommunen. Følgende er en casebeskrivelse af vækstsporet energi. Energibyen Frederikshavn (www.energibyen.dk) er et sekretariat, som faciliterer, koordinerer og initierer de forskellige initiativer omlægning til et fossilfrit samfund samt CO 2 -reduktion. En potentiel vifte af nye jobmuligheder er blevet væsentligt kortere 8 12 år, hvilket skyldes, at anlæggene er faldet markant i pris, samt fradragsmuligheder i forbindelse med etablering, og fordi den enkelte forbruger må producere idet en række kommunale bygninger, lejeboliger og private boliger skal energirenoveres. En indikation på potentialet i Frederikshavn Kommune, illustreres ved at energirenovering private boliger Andre vækstområder To af de projekter, som Energibyen er involveret i, har store vækstpotentialer på sigt: Transport, hvor overgangen til el-biler og med tilhørende infrastruktur 19% jf. en lokal Fremkom undersøgelse fra Vores erfaring viser, at nye jobs relateret til grøn teknologi kan skabes i flere brancher fx landbrug, service- og frem- og projekter indenfor vedvarende energi Det følgende angiver en fremstilling af op til 6000 kwh uden afgiftsbelægning. alene kan skabe 300 arbejdspladser vil skabe en række nye arbejdspladser stillingsindustri, transportsektoren samt med henblik på at skabe grøn vækst og et scenarie for at skabe nye lokale jobs De lokale arbejdspladser er relateret til under forudsætning af, at 5 % af den ved etablering og efterfølgende drift. blandt håndværkere. Det forudsætter, fremtidige nye lokale jobs. inden for de næste 1-5 år. import, salg og montage af anlæggene energirenoveringsmodne bygnings- Den nye infrastruktur er i sin vorden, og at brancherne er omstillingsparate, og Rammen for Energibyen er Vision Der skal i løbet af 2 3 år opføres et (typisk udført af elektrikere). masse renoveres om året. Tyngden af det forventes, at der i kommunens tre medarbejderne har de fornødne kompe- 2015, omhandlende skabelsen af et stort biogasanlæg i kommunen. Biogas- I Frederikshavn Kommune opføres disse nye arbejdspladser er hos hånd- største byer i opstilles lade- tencer. Vidensniveauet forudsættes demonstratorium i skala 1:1, hvor et ge- sen skal opgraderes og lukkes ind på 6 7 vindmølleparker (en til havs resten værkere. For at fremskønne processen standere, samt etableres en omladesta- højere idag, idet grøn teknologi har langt ografisk afgrænset område bestående naturgasnettet som grøn gas. Anven- på land) i løbet af de næste 3 4 år. Der har Energibyen ansat en energirådgiver, tion ved et trafikcenter. mere komplicerede tekniske løsninger et bysamfund og to landsbyer overgår delsen bliver meget fleksibel i forhold skabes lokale arbejdspladser i forbin- som vederlagsfrit vejleder de enkelte Energibyen har gennem flere år sam- end tidligere. til 100 % vedvarende energi i slutningen til behov indenfor el-, varmeproduktion delse med opførelse af fundamenter og boligejere om rational og effektiv ener- arbejdet med en opfinder omkring udvik- af I praksis skal der produceres en samt transport. Arbejdspladserne vindmøllerne, samt den efterfølgende gianvendelse. Ligeledes har Energibyen lingen af et bølgeenergiproduktionsan- vedvarende energimængde svarende skabes i forbindelse med opførelse af servicering. Lokalt eksisterer adskille- medvirket til etablering af et energireno- læg. Status for anlægget er efter at være til forbruget hos indbyggere og det lokale erhvervsliv. Herefter skal hele kommunen overgå til vedvarende anlægget og senere i den daglige drift af biogasproduktionen og opgraderingen samt transport af landbrugets lige virksomheder, som leverer væsentlige dele til vindmølleindustrien: Fremstilling, opsætning og servicering fx veringsnetværk af lokale håndværkere og kompetenceudvikling af netværket (www.energiproffer.dk). Der sker en testet i meget lille scala på DTU og DHI, for at sikre optimal produktion forventes demonstreret i scala 1:5 i havet uden- Fonden Energibyen Frederikshavn energi. og fødevareindustriens spildprodukter arbejder en virksomhed med renovering række af oplysningsaktiviteter om for Frederikshavn Havn i Der er har til hensigt at udvikle: Hensigten med visionen er at skabe til og fra biogasanlægget. Projektet af vindmøllegear og betjener kunder på energirenovering i landsbyer, udvalgte etableret et konsortium, bestående af et sammenhængende system af et erhvervsfremmeprojekt, som frem- forventes at styrke landbrugssektoren det europæiske marked, den forventer bykvarterer og foreninger ansigt til an- lokale virksomheder, og næste skridt vedvarende energi i hele Energibyen mer udviklingen af den lokale beskæf- og øge dens overlevelsesevne, idet de en markant stigning i omsætningen i de sigt. For at få fælles fokus samarbejdes er realisering af et pilotprojekt med en Frederikshavn tigelse indenfor vedvarende energi, at bliver energiproducenter. Opførelsen kommende år. Omkring nedtagning og med pengeinstitutterne om udvikling af prototype i scala 1:1. Såfremt anlægget anlæg og teknologi til drift af systemet gøre kommunens borgere uafhængige kan fremskønnes gennem større tilskud nedbrydning af gamle udtjente vindmøl- finansieringsmodeller, fx flytningen af viser sin duelighed, kan der forventes et regional og lokal erhvervsstruktur med Af Poul Rask Nielsen af fossile brændsler for hermed at blive mindre sårbare overfor internationale kriser, hvad forsyningssikkerhed angår, og endelig at medvirke til skabe et demonstratorium og inspirationsvindue, som viser omverdenen vejen for i forbindelse med etablering, samt tilskud til den grønne energiproduktion i fx 5-10 år. Solceller forventes i den kommende årrække, at få en langt større efterspørgsel. Tilbagebetalingstiden i dag ler eksisterer et potentiale med jobmuligheder. Største vækstområde Største umiddelbare vækstområde i de nærmeste år er energirenovering, udgifterne fra boligejerens energiforbrug til energirenoveringslån, som ikke ændrer i boligejerens totalbudget, idet energibesparelsen finansierer renoveringen. nyt vindmølleeventyr, konsortiet indikerer nye arbejdspladser. Generelt har lokale virksomheder med relation til vækstsporet energi i 2011 høje forventninger til fremgang og vækst, en stigning i omsætningen på nye virksomheder inden for vedvarende energiteknologi kommunikation om systemet, som øger forståelsen for vedvarende energi i Frederikshavn, Danmark og udlandet

18 Det skal kunne betale sig Vi drømmer alle om et nyt vindmølleeventyr: Det, der startede som excentriske eksperimenter i 1970 erne, udviklede sig i 1980 erne og 1990 erne til en førende position på verdensmarkedet og en massiv dansk eksportsucces. Og det var oven i købet en succes, der skabte nye industriarbejdspladser i de dele af landet, der har hårdest brug for dem. hvor ny teknologi kan afprøves i fuld skala og i almindelig drift. Det har gjort Lolland til et vigtigt test- og demonstrationsområde for grøn teknologi, og vi er samtidig overbevist om, at det er i mødet med virkeligheden, at ny viden bliver til stabile produkter, der kan klare sig på fra landbaserede vindmøller end i nogen anden kommune i hele landet, og vi har lige vedtaget en ny vindmølleplan, der peger på yderligere placeringsmuligheder. Vi har også vedtaget, at der kan placeres et testcenter ved Kappel, så nye typegodkendte møller kan blive meget ofte ind i lokal modstand og naboklager. Vi vil gerne have løst klimaproblemerne men behøver det at ske lige her? synes logikken at være. Den modstand har vi sandelig også mødt. Jeg er overbevist om, at det ville blive meget nemmere at finde egnede place- På Lolland har vi også nydt godt af denne udvikling. Vestas har gennem et årti produceret vindmøllevinger i Nak- MERE ambitiøs end omgivelserne, så danske virksomheder får et incitament til at gå forrest med at udvikle de skal også sikre, at de bliver implementeret og kommer i stabil drift. Derfor skal håndværkere, faglærte og de erhvervs- markedsvilkår. Politisk mod skal belønnes Endelig skal det også politisk kunne afprøvet i praksis. Andre kommuner har valgt anderledes. Her er der opstillet færre eller næsten ingen vindmøller. ringer og at få naboernes accept, hvis kommunerne fik en gulerod til at gøre det. Man kunne forestille sig, at de kommuner, der producerer mere grøn energi skov, og fabrikken var en af kommunens produkter, som alle vil efterspørge i skoler, der uddanner dem, inddrages så betale sig at fremme grøn teknologi og Jeg tror ikke på, at alle disse kom- end de bruger, fik lavere energiafgifter, vigtigste og mest moderne virksomheder. fremtiden. Det er også vejen frem, hvis tidligt som muligt. grøn produktion. muner i den grad mangler plads. Men så de kunne tiltrække nye virksomheder. Det er desværre slut nu, men jeg er vi vil undgå fejlinvesteringer i teknologi, På Lolland har vi etableret Lolland Lad mig give et eksempel: I Lolland de har ikke været villige til at betale den Det ville gøre det tydeligt for alle, at overbevist om, at omlægningen af vores der snart skal udfases. CTF (Community Testing Facilities) Kommune produceres der mere energi politiske pris, for nye vindmøller støder både borgere og det lokale erhvervsliv samfund til vedvarende energi stadig Det er netop i det lys, den tyske faktisk fik noget ud af at lægge jord til rummer mulighed for at skabe ny vækst beslutning om at opgive atomkraft er vi- f.eks. vindmøller. og beskæftigelse. sionær. Den gør det klart, at der vil være På det generelle plan er jeg heller et stort og attraktivt marked for vind- og ikke i tvivl om, hvad der skal til: Det skal solenergi i fremtiden og at investering kunne betale sig. Der skal investeres, i vedvarende energi er sikker. og dem der investerer skal have udsigt til at få deres investering igen uanset Et attraktivt marked om det er penge eller politisk kapital de For det andet skal vi sikre et marked for har lagt på bordet. de nye produkter. Offentlige myndighe- I Lolland Kommune plejer vi at sige, der står for en stor del af samfundets at vores klimastrategi både er en erhvervsstrategi og en miljøindsats. Begge dele er vigtige, og det ene forud- forbrug, og vi skal selvfølgelig være med til at styrke markedet for grøn teknologi. Både fordi vi kan spare penge på Gert Mortensen, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune sætter det andet. længere sigt og for at støtte udviklingen Hvordan sikrer vi så, at det kan betale af nye produkter. Her er det vigtigt, at vi Lolland Kommune sig? ikke på forhånd lægger os fast på be- Lolland Kommune arbejder med klima- og Ambitiøse mål og standarder stemte løsninger. Vi skal først og fremmest pege på de problemer, vi skal have energispørgsmål, som tager udgangspunkt i, at kommunen skal skabe energi og vækst For det første skal vi som samfund have løst, og så overlade det til markedet og med udgangspunkt i vores naturlige res- klare mål og ambitiøse produktstan- virksomhederne at udvikle de bedste og sourcer. darder. Når industrien og forbrugerne mest økonomiske produkter. Kommunen er godt i gang: Brint, biomasse kender fremtidens standarder, vil de For det tredje er der behov for et tæt vindmøller, solenergi indgår i kommunens Af Gert Mortensen allerede nu begynde at indrette sig på dem. Det kunne f.eks. dreje sig om krav til varmetab fra bygninger eller elapparaters energiforbrug. Det afgørende er netop at være samarbejde og udvikling af uformelle netværk mellem virksomheder, uddannelser, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Vi skal ikke bare skabe ny viden og nye produkter, vi energiproduktion. Nogle anlæg er stadig på forsøgsstadiet, mens andre er fuldt udviklede

19 er det endnu for tidligt at gøre op, hvor lige så attraktive som mulighederne i vigtigt er det, at der bliver opstillet klare, Flere pensionspenge i grøn teknologi og vedvarende energi stort afkastet bliver, men ser man på investeringerne, som har en historik på mindst 2 år, har disse investeringer givet et afkast på over 10% i gennemsnit om året. Udover de børsnoterede investeringer i f.eks. Vestas på 200 mio. kr. er det kun en lille del af de samlede aktieinvesteringer, der er foretaget i grøn udlandet. Ser gerne et bedre klima Industriens Pension vil gerne øge investeringerne i grøn teknologi og vedvarende energi i Danmark og dermed via investeringerne bidrage til vækst og nye arbejdspladser, men kun hvis det kan forenes med målet om at opnå gode langsigtede politiske mål og indgået langsigtede rammeaftaler for forsyning. Uden klare politiske retningslinjer er risiciene ved disse typer af investeringer så høje, at kravene til afkastet bliver tilsvarene høje og dermed hæmmer investeringer på området. Dette er ikke alene en dansk problemstilling, men også en udfordring i andre Industriens Pension har gennem de senere år øget investeringerne inden for grøn teknologi og vedvarede energi ganske markant. I dag har selskabet således investeret ca.1 mia. kr. i området og har afgivet tilsagn på investering af yderligere 300 mio. kr. teknologi og i danske virksomheder. Dette hænger til dels sammen med, at børsnoterede green aktier massivt har underperformet andre indeks de sidste 2 år, men ligeledes at investeringsmu- risikoafvejede afkast. Selskabet ser derfor frem til, at investeringsklimaet for disse investeringer bliver forbedret, herunder et mere dedikeret og koordineret samspil mellem EU-lande. Manglende politisk afklaring er en medvirkende årsag til, at ni ud af ti europæiske institutionelle investorer holder igen på klimaområdet. Det viser en analyse foretaget for Institutional Væksten i de grønne investeringer er sket i takt med, at området er vokset globalt, og der er opstået nye muligheder lighederne i Danmark ikke har været den offentlige og private sektor. Særlig Investors Group on Climate Change, IIGCC. Verdensbanken har anslået, at 85% af klimainvesteringerne skal komme fra for at foretage investeringer, der kan private investorer heriblandt institu- give attraktive risikojusterede afkast og tionelle investorer. Alligevel er hovedre- dermed bidrage til at sikre medlemmerne sultatet bag IIGCCs undersøgelse klart: af pensionsordningen de størst mulige Investorerne mangler klare, langsigtede pensioner og samtidig gavne miljøet. og politisk funderede mål for at kunne Specielt inden for vedvarende energi gøre sig gældende på området. er Industriens Pensions langt fremme. Investeringer på dette område udgør 1/3 af de samlede investeringer i infrastruktur. Investeringerne er foretaget via dedikerede infrastrukturfonde og bl.a. placeret i vandkraftværker, jordvarme- og biomasseanlæg samt vind- og solparker. Markeder med langsigtede aftaler Industriens Pension har valgt at gå ind Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension i fonde, der i investerer i markeder med stor volumen og langsigtede aftaler Industriens Pension om forsyning. For investeringerne i Industriens Pension er stiftet i 1992 af DI og Indien, Afrika og Kina har det haft særlig CO-industris medlemsforbund og admini- betydning, at strømforsyningen er sat strerer pensions ordninger, for ca under pres som følge af, at over 2,7 mia. lønmodtagere og industrivirksomhe- mennesker i stigende grad efterspørger der i Danmark. el som resultat af den økonomiske vækst Industriens Pension tilbyder enkle, relevante Af Laila Mortensen i disse lande. Der er således brug for stabile, alternative og grønne energikilder. En stor del af investeringerne er foretaget inden for de seneste år. Derfor og fleksible pensionsløsninger, der dækker medlemmernes behov fra første arbejdsdag og gennem hele livet

20 mindst til niveauet for og sikkerheden Investeringscasen er således på plads. Som pensionsselskab er vi altid for afregningsprisen på elektricitet, der Samlet vil de to parker fra 2014 i alt forpligtet til at se på de muligheder, der er Pensionskapital i infrastruktur og vedvarende energi er en væsentlig faktor i vurderingen af projekternes rentabilitet. og de første store danske projekter har vist vejen PensionDanmark har sammen med levere fossilfri strøm svarende til danske husstandes årlige el-forbrug. Og bygningen af møllerne og opførelsen af Anholt Havmøllepark skønnes i den periode, hvor arbejdet står på, at skabe i alt godt arbejdspladser. Når i markedet og vælge dem, som ud fra en afkast- og risikobetragtning forventes at give medlemmerne de bedste pensioner. Det er uanset om mulighederne viser sig i Danmark eller i udlandet. PensionDanmark har også investeringer i bl.a. spanske Trods eftervirkningerne af finanskrisen og den nuværende situation med store offentlige budgetunderskud er omstillingen mod en lavemissionsøkonomi højt på såvel den hjemlige som europæiske dagsorden. Dong Energy udviklet og implementeret en model for, hvordan pensionskapital kan aktiveres i forhold til investeringer i vedvarende energi. Først med investeringen i den allerede eksisterende Nysted Havmøllepark (50 pct. parken er i drift, vil der permanent være beskæftigelse til ca. 60 personer. Potentialet i vedvarende energi og energiinfrastruktur er stort rammerne afgørende solcelleparker og gennem kapitalfonde tillige i forskellige former for alternativ energi samt amerikanske energifremføringsanlæg og disse er i alle tilfælde foretaget med udgangspunkt i, at det var gode og relevante investeringscases. ejerandel) i 2010 og senest med investe- PensionDanmarks målsætning er at øge Det er afgørende, at de modeller og De ambitiøse planer, der rækker frem mod 2050, sætter klare målsætninger for nedbringelsen af emissionerne børsnoterede aktier, og i reglen indeholder en inflationsbeskyttelse, fordi den løbende afregningspris i altover- økonomi afkast- og risikomæssigt kunne matche tilsvarende investeringer. Derfor har staten som i reglen ringen i den kommende Anholt Havmøllepark (30 pct. ejerandel), er der skabt et partnerskab mellem en institutionel investor og en industriel partner. investeringerne i infrastruktur herunder energiinfrastruktur og vedvarende energi med 5-10 mia. kr. over de næste fem år. metoder, der udvikles for investeringer i bl.a. infrastruktur, kan genbruges på lignende eller tilsvarende aktivklasser, da due dilligence mv. ellers bliver fra fossile brændsler. En forudsætning vejende grad reguleres med udviklingen udbyder denne type af vedvarende Samlet er der for PensionDanmark Vores erfaringer viser, at det har for bekostelig. Det er derfor positivt, at for indfrielsen heraf er, at der foretages i inflationen. energiprojekter afgørende indflydelse tale om investeringer på i alt godt 4,5 kunnet lade sig gøre at udvikle en model, regeringen med Konkurrencepakken massive investeringer i vedvarende For at investeringer i vedvarende på, om det er attraktivt for pensionssel- mia. kr., og det forventes, at investerin- der gør denne type investeringer at- har åbnet for en dialog med investo- energi og energiinfrastruktur, der dog energi og energiinfrastruktur skal være skaberne at investere deri. Det gælder gerne vil give et afkast væsentligt over, traktive for et pensionsselskab og at rerne om at skabe bedre muligheder for alene kan realiseres, såfremt hovedpar- attraktive for pensionsselskaber, skal de særligt i forhold til de rammer, der stilles hvad man kan forvente på obligations- det dermed har været muligt at aktivere OPP-projekter i Danmark. Sker det, er ten løftes af forbrugerne og den private dog uden skelen til deres øvrige evt. op for projekterne i form af løbetid og markedet og tæt på, hvad vi forventer pensionskapital i omstillingen til en der udsigt til, at vi kan arbejde videre på sektor i øvrigt. positive effekter på klima og samfunds- krav til projekterne i øvrigt samt ikke af afkast på de børsnoterede aktier. lavemissionsøkonomi. de modeller, der allerede er udviklet og med de erfaringer, vi allerede har høstet Investeringer i infrastruktur passer som udgangspunkt godt til pensionsselskaber i forbindelse med investeringerne i Nysted og Anholt Havmølleparker. Pensionsselskaber er af natur langsigtede investorer, da medlemmernes pensionsbidrag skal forrentes og udbetales over en lang årrække. Derfor har pensionsselskaberne som udgangspunkt mulighed for at binde en del af midlerne Torben Möger Pedersen, adm. direktør PensionDanmark i illikvide aktiver som f.eks. infrastruktur og vedvarende energikilder, og dermed PensionDanmark A/S høste den præmie, der gives for at stille PensionDanmark A/S administrerer overens- kapital til rådighed over en meget lang komst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkeds- tidshorisont. pensioner, sundhedsordninger og uddannel- Desuden er denne type af investerin- sesfonde for medlemmer beskæftiget Af Torben Möger Pedersen ger som udgangspunkt et godt supplement til pensionsselskabernes øvrige investeringer i bl.a. børsnoterede aktier og obligationer. Det skyldes, at de rette investeringer i f.eks. infrastruktur typisk giver et stabilt afkast, der er mindre konjunkturfølsomt end f.eks. investeringer i i private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde i ,4 mia. kr., og medlemmernes samlede opsparing har rundet 100 mia. kr

Grønne veje til vækst. Bud der skaber vækst og beskæftigelse

Grønne veje til vækst. Bud der skaber vækst og beskæftigelse Grønne veje til vækst Bud der skaber vækst og beskæftigelse Indhold Indledning Bud der skaber vækst og beskæftigelse Indledning... 3 Bud der skaber vækst.... 4 Beskæftigelseseffekt på udvalgte initiativer...

Læs mere

Grønne veje til vækst. Bud der skaber vækst og beskæftigelse

Grønne veje til vækst. Bud der skaber vækst og beskæftigelse Grønne veje til vækst Bud der skaber vækst og beskæftigelse Indhold Indledning Bud der skaber vækst og beskæftigelse Indledning... 3 Bud der skaber vækst.... 4 Beskæftigelseseffekt på udvalgte initiativer...

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Møde med Klimaforum Assens Kommune Møde med Klimaforum Assens Kommune Sønderborg s kystnære vindmølleprojekt Per Munk Jensen & Peter Rathje 2011.11.15 ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sonderborg inden

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere