FOSFORGENVINDING TIL STRUVIT hvorfor og processen set med konsulentens øjne
|
|
|
- Simone Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOSFORGENVINDING TIL STRUVIT hvorfor og processen set med konsulentens øjne Peter Balslev, November 2015
2 P-genvinding hvorfor? Forskelligt udgangspunkt Vandselskabets/bygherrens interesse/behov: - Løsning af driftsproblem med struvit - Ønske om større ressourcegenvinding - Branding af forsyning - Økonomisk gevinst Konsulentens interesse: - Opbygning af knowhow/forretningsområde - Indgang til andre opgaver i spildevandsselskabet - Opbygning af netværk inden for ressourcegenvinding - Branding af firma
3 Struvit på Åby Renseanlæg et driftsproblem
4 Eksempel på case Norconsult har dialog med Aarhus Vand om løsning af ustabil drift på RT og bio-p Præsentation af erfaringer fra udlandet (Japan, Holland, Canada) om mulig gødningsproduktion. Laboratorieforsøg med struvitudfældning og opstilling af massebalance Potentialet efterprøves i pilotforsøg med velvillig assistance fra Aarhus Vand 2011 nov Præsentation af resultater i Nordisk Vandkonference i Helsinki Pilotforsøg i Herning Aftale om oprettelse af netværk for afprøvning af P-genvinding i fuldskala i Herning, Horsens eller Aarhus.
5 Eksempel på case 2013 januar-juni Aarhus Vand beslutter at opbygge et fuldskala udviklingsanlæg på Åby renseanlæg for at opbygge knowhow sammen med rådgiver Norconsult og leverandør Grundfos. Screening og udbud af maskin-leverance resulterer i aftale med Stjernholm, der opfører anlægget efter projekt af Norconsult 2013 oktober Indkøring af anlæg starter og indvielse ved minister i november Miljøstyrelsen støtter projektet med ca til afprøvning af øget P- genvinding 2014 december Herning Vand beslutter at opføre struvitanlæg på basis af teknisk/økonomisk analyse. Anlægget købes ved Stjernholm med Norconsult som procesleverandør og Grundfos som komponentleverandør
6 Massebalance på Åby renseanlæg 45% genvinding -verificeret % af indkommende total-p Jernklorid indløb udløb R/A 4 4% SSH Magnesium Forafvander Rådnetank Slutafvander P-genvinding rejekt slam % %
7 Fra pilotforsøg til fuldskala 200 liter reaktor 0,1-0,8 m 3 /h 2-10 kg struvit/d % udfældning 2*5 m 3 reaktor m 3 /h kg struvit/d 80-90% udfældning
8 Åby udviklingsanlæg ca. 4,7 m højde 2 x 5 m 3 Glasfiber med diverse fittings Ledninger i PE/rustfri stål Lager for kemikalier 4 stk. tilløbspumper 3 stk. recirkulationspumper 6 stk. doseringspumper Sigte og pumpestation til seeds Transport- og tørreanlæg for produkt Figure 1 - Struvite reactors, Aaby WWTP
9 Udviklingsanlæg til færdigt design Nyt anlæg Herning Renseanlæg 2 x 13 m 3 op til 400 m 3 /d Indvielse 10. december ved minister for miljø og fødevarer
10 Åby og Herning renseanlæg Åby R Herning R Vandmængde, m3/d COD, PE Tot-N, kg/d Tot-P, kg/d Layout 1 trins anlæg 2 trins anlæg aktiv slam aktiv slam sandfilter sandfilter slambeh. RT RT forafvander tromle dekanter slutafvander dekanter dekanter forafvander rejekt 120 m3/d 200 m3/d 5 mg/l N 5 mg/l N 100 mg/l P mg/l P slutafvander rejekt 120 m3/d 200 m3/d 1300 mg/l N 1000 mg/l N 350 mg/l P 150 mg/l P P-mængde i rejekt, (100) kg/d Struvitprod
11 Lidt kemi om struvitudfældning Mg 2+ + NH HPO H 2 O MgNH 4 PO 4 :6H 2 O + H + magnesiumioner + ammoniumioner + fosfationer struvit og syre.
12 Bundfældningshastighed af partikler i væske til selektion af perler
13 Fældningskemi til brug i modelberegninger, pks-værdier:
14 Kemisk ligevægt: Mg 2+ + HPO NH + 4 MgNH 4 PO 4 :6H 2 O + H + K sp for struvit : ca Overmætningsgrad af struvit: ph og σ bestemmer om kimdannelsen er spontan eller ej => størrelsesfordeling Andre ioner som forstyrrer krystaldannelse: (Ca, Na, K, Cl) SS-indhold (slam) Stripning af CO 2 og NH 3
15 Hvordan gøres det? Interne strømme på renseanlæg har høje koncentrationer af både N og P. + lidt Mg => potentielle driftsproblemer Mangler kun magnesium for a kunne optimere P-udfældning baseret på struvit Fosfat + Ammonium + Magnesium Struvit (MgNH 4 PO 4 :6H 2 O)
16 Økonomiberegning Tilbagebetaling Anlægsbudget (bygning, maskin, installation) Projektering evt. turnkey Driftsbudget (indtægter/besparelser og udgifter) CO2-bidrag Kapacitets-gevinst
17 Driftsomkostninger Kemikalier - magnesium, 2050 kr/tons, (500 kr/d) lud 27% 2,54 kr/kg ~ 3300 kr/m3 (160 kr/d) havvand? Vedligehold/drift - ca. 5 timer/uge overvågning - Scada analyser mv. håndtering af bigbags med magnesiumsalt og struvit El - ca kwh/d, kwh/år tilløbspumper doseringer transportbånd
18 Besparelser/indtægter Jernklorid (afhænger af aktuel molforhold) - mindre intern belastning Mindre slam (mindre kemisk slam) Mindre polymer (mindre kemisk slam+ mindre P i slam) El til nitrifikation (mindre NH 4 ) Mere biogas (mindre DN =>mere COD til RT) Spildevandsafgift (mindre partikulært P i udløb - lavt på Åby?) Mindre vedligehold og udskiftninger pga. tilstopninger Salg af struvit kr./kgp Anlægskapacitet (Både P og N fjernes fra intern belastning) op til 10-15% ekstra kapacitet i procesvolumen
19 Omkostninger/besparelser - Åby anlæg Driftsomkostninger, kr/år genvinding Havvand Omkostninger 30 % 60 % 60 % Magnesiumklorid (2050 kr/t) Lud (3300 kr/1000 liter)** El (0,75 kr/kwh) Vedligehold Besparelser - Fældningskemikalier (1200 kr/t) Polymer (20 kr/kg) El (mindre nitrifikation, 5 kwh/kgn, 0,75 kr/kwh) Ekstra biogas pga. N-fjernelse Mindre spildevandsafgift til P Slam disponering (320 kr/t) Vedligehold og udskiftninger Indtægter - Salg af struvit Nettoindtægt Anlægsudgift Simpel tilbagetaling,år 6,3 4,9 3,5
20 Godkendelser, struvit som gødning Status Struvit flyttes fra slambekendtgørelsen til gødningsbekendtgørelsen Fra affald til gødningsressource PhosphorCare indføres i gødningsfortegnelsen Beskrivelse og ind i databasen Dyrkningsforsøg REACH Dokumentation på at det ikke er farligt tilsluttet Berliner Wasserbetriebe s registrering Anmeldelse ok
21 Hvorfor udvinde struvit, hvis slammet allerede udbringes på landbrugsjord? Man udvinder et rent gødningsprodukt, der kan bruges som startgødning til majs og vårbyg = høj værdi! Startgødning med struvit erstatter importeret superfosfat, da man ikke kan bruge slam eller gylle som startgødning Struvit kan placeres direkte ved frøet ved såningen uden fare for svidninger Struvit kan udnytte fosfor fra spildevand/slam hvor slammet skal afbrændes/deponeres og fosfor ville blive tabt Stuvit kan udvindes fra rejektvand på renseanlæg hvor slammet stadig udbringes på landbrugsjord. Det skaber større værdi for selskabet. Det resterende slam kan udbringes på et mindre areal => mere humus og mere kvælstof
22 Kemisk fældning og P-genvinding 1. Bio-P fjernelse er forudsætning for P-genvinding via struvit 2. Biogas-anlæg er forudsætning for P-genvinding via struvit 3. Simultanfældning kan reduceres (kemikaliebesparelse) 4. Primærfældning kan være et problem 5. Aluminium-fældning er et større problem Molforhold er altafgørende!
23 Slam efter struvitudfældning Fosforindholdet i slammet reduceres (4% -> 3 % af TS) Slammængden reduceres (ca. 10 %) Tungmetalmængden er uændret Tungmetal/P forholdet stiger - ikke kritisk på aktuelt anlæg I DK er det tungmetal/ts eller tungmetal/p der afgør om slam må udbringes på landbrugsjord Forbrænding af slam er "mindre kritisk" når P-indholdet er reduceret, men er det tilstrækkeligt?
24 Tak for opmærksomheden! P Spørgsmål?
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus. Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark
FOSFORGJENVINNING TIL STRUVITT Erfaringer fra Århus Norsk Vann 2014, Gardamoen Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition Driftsproblemer struvit i rør struvit i rådnetank Reaktordesign - udviklingsanlæg!
Genvinding af fosfor fra spildevand og slam
Genvinding af fosfor fra spildevand og slam Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S VandTek, Odense Congress Center, 20-23 November 2012 Genvinding af fosfor fra slam og spildevand Struvitproblemer i slamafvandingen
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?
Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi? IDA-møde Nyttiggørelse af værdistoffer i fremtidens renseanlæg. Aarhus 14. maj 2014 v. Morten Rebsdorf/Peter Balslev, Norconsult Danmark Disposition
GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning
GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning Peter Balslev, august 2018 Tilpasning, hvordan og hvorfor? Produktion Selektion i fluidbed (kornstørrelse, sortering) Kemikalieopblanding (dannelse
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark
Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark DANVA s konference den 20. november 2013 Hanne Løkkegaard E-mail: [email protected] Tlf.: 40 57 73 54 Dagsorden -
Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet
NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet
Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab
Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Fosforgenvinding ved struvitudfældning
Fosforgenvinding ved struvitudfældning Potentialet ved fosforgenvinding fra rejektvand på Åby renseanlæg og muligheder for at øge dette Program for Grøn Teknologi 2013 Titel: Fosforgenvinding ved struvitudfældningforøget
Fosforgenindvinding erfaringer med konkret projekt og partnerskab
Fosforgenindvinding erfaringer med konkret projekt og partnerskab Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB AALBORG UNIVERSITET, DANMARK www.cmc.aau.dk AALBORG
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Selektiv ionbytning af phosphat
Selektiv ionbytning af phosphat Ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S 1 Almindelig ionbytning: Her fjernes alle ioner i vandet 2 Ionbytningsprincip 3 Hvad er selektiv ionbytning? Ved selektiv ionbytning
Velkommen på Herning Renseanlæg
Velkommen på Herning Renseanlæg Vi er glade for, at du og din klasse har lyst til at besøge Herning Vand som et led i undervisningen. Vi arbejder for at sikre sundt vand. Både at du altid har sundt og
Effektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2006 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2006 1. Generelt...2 1.1 Renseresultater for anlæggene...2 1.2 Belastning af renseanlæggene...2
Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Grindsted Renseanlæg
Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune ([email protected]) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Undervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Herning Vand A/S / 2018 FORORD VELKOMMEN PÅ HERNING RENSEANLÆG Vi er glade for, at du og din klasse har lyst til at besøge Herning Vand som et led i undervisningen. Vi arbejder for
GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018
GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018 AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF AGROECOLOGY GITTE HOLTON RUBÆK 23 AUGUST 2018 ASSOCIATE PROFESSOR PROGRAM FOR EFTERMIDDAGEN 1. Generelt
Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014
Furesø Egedal Forsyning A/S Årsrapport 2014 Indhold: Årsrapport for 2014 1. Indledning... 2 2. Renseanlæggets kapacitet... 2 3. Belastning... 3 3.1 Forureningsmæssig belastning... 3 3.2 Hydraulisk belastning...
Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg
Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden [Vælg en dato] 1 Projekt 7219.2011: Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som
Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Anaerob membranfiltrering
Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet
Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Spildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 8 Renseanlæg Revideret 25. april 2018 Indhold Renseanlæg... 4 Grindsted Renseanlæg... 5 Opland og udledning... 5 Opbygning og funktion... 5 Belastning og kapacitetsforhold...
Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010
Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2010 Udgiver: Favrskov Forsyning A/S Udgivelsesår: Marts 2011 Titel: Tekst og layout: Tryk: Grønt regnskab for offentlige
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
VARGA. MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi. Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt
MUDP DET MILJØTEKNOLOGISKE UDVIKLINGS OG DEMONSTRATIONSPROGRAM VARGA MUDP Fyrtårnsprojekt State of Art indenfor Miljøteknologi Fokus Cirkulær økonomi Konceptudvikling Demonstrationsprojekt 1 Hovedformål
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport
Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3
Spildevand-Løsningsforslag
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand-Løsningsforslag Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000
Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS
EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Baggrund for Bonnerup Consult 2002 - Startet i kælderen i Strib 2004 Ændret til ApS, 1. medarbejder startet
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE
SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?
Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion
Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015
Furesø Egedal Forsyning A/S Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015 Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport for 2015 1. Indledning... 2 1.1 Anlægsopbygning... 2 1.2 Udledningstilladelse... 2 2. Renseanlæggets kapacitet...
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød
Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4
Formål med behandling af husdyrgødning
Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Dansk Vand Konference 2010
Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger
Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik
Sibåndspresse KD 12 KD Maskinfabrik Sibåndspresse KD 12 Sibåndspresserne type KD 12-800 / -1200 er en ny generation af pressere, udviklet og produceret af KD Maskinfabrik A/S, med henblik på at opfylde
Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014
Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted [email protected] Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference. Det overordnede mål. 8.
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference
Driftsresultater fra fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Dansk Vand konference 8. november 2016 Lise K. Hughes Aarhus Vand & Bjarne Hjorth Petersen, EnviDan as Det overordnede mål Aarhus Vand
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.
Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning
Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI
Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec. 2013 Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI Faktablade - arbejdsproces VandCamp 2012 første udgave af faktablad Idéer og input fra producenter
Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.
Renseanlæg Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune. Spildevandet i Rudersdal Kommune behandles på nedenstående 5 renseanlæg, hvoraf de 3 første er beliggende
Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba.
Vallensbæk Strands Vandforsyning Amba. Blødgøring af drikkevand Dato: Mandag d. 19. marts 2018 Baggrund Vandets hårdhed i Danmark 25 dh Vandets totale hårdhed er defineret ved vandets indhold af calcium
