Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Transkript

1 Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

2 Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2010 Udgiver: Favrskov Forsyning A/S Udgivelsesår: Marts 2011 Titel: Tekst og layout: Tryk: Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Favrskov Forsyning A/S Favrskov Kommune Sagsnr: Copyright: Favrskov Forsyning A/S Forside: Drøsbro Renseanlæg 2 Januar 2008

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING DRØSBRO RENSEANLÆG HADSTEN RENSEANLÆG HAMMEL RENSEANLÆG HINNERUP RENSEANLÆG EANLÆG SANDBY RENSEANLÆG HVALLØS RENSEANLÆG RIGTRUP RENSEANLÆG RØGEN RENSEANLÆG RØVED RENSEANLÆG ULSTRUP RENSEANLÆG VOLDUM RENSEANLÆG RENSEANLÆG SAMLET ELFORBRUG PUMPESTATIONER TEMA: SLAM SIGNATURFORKLARING

4 1 INDLEDNING Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse over indgående og udgående stoffer på renseanlæggene. De indgående stoffer omfatter forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer. De udgående stoffer omfatter art og mængder af stoffer der forlader renseanlæggene i form af produkter og affald. På renseanlægget håndteres spildevand fra de kloakerede oplande. Ved rensningen anvendes typisk vand, el og kemikalier. Rensningen har til formål at fjerne næringssalte og organisk stof i spildevandet. Ved udløbet skal det rensede spildevand overholde en række kvalitetskrav I forbindelse med rensningen udskilles en mængde affald og restprodukter i form af ristegods og sand der deponeres på kontrolleret losseplads samt slam, der indeholder næringsstoffer. Slammet skal overholde en række kvalitetskrav før det kan anvendes som gødningsmiddel på landbrugsjord eller køres til biogasanlæg. I denne rapport er der udarbejdet en opgørelse over indog udgående stoffer grønt regnskab suppleret med en vurdering af slamkvalitet, overholdelse af udlederkrav og beregning af nøgletal for de 6 største renseanlæg. På de mindre renseanlæg under 200 PE er der alene fokuseret på overholdelse udlederkravene. Derudover, er der i grønt regnskab 2010 i forhold til tidligere rapporter, tilføjet 2 afsnit. Det ene omhandler elforbruget på kloaksystemets pumpestationer. Det andet går lidt mere i dybden, med hensyn til den nuværende, samt fremtidige slambehandling. Ind- og udgående stoffer I nedenstående ses skitse af ind- og udgående mængder på et renseanlæg. Ressourcer El Kemikalier Vandværksvand Indløb Vandmængder Stofmængder Renseanlæg Affald Slam Ristegods Sandmængder Udløb Vandmængder Stofmængder Renseresultater Ressourcer på et renseanlæg omfatter typisk følgende: El: Til beluftning, pumpning og omrøring. Kemikalier: Til fosforfjernelse og slamafvanding. Vand: Til spuling af rist, opblanding af kemikalier Kemikalier kan opdeles i følgende: Jernsulfat (JSF) eller jernklorid (JKL): Kemikalie til at binde fosfor i spildevandet, så det bundfældes og indarbejdes i slammet. Polymer Kemikalie til at forbedre afvandingen af slammet. en omfatter en afgift til Told og Skat. På de større renseanlæg betales afgiften ud fra den årlige udledte mængde af kvælstof, fosfor og organisk stof. I 2010 betales følgende: Organisk stof: 11 kr./kg BI 5,mod Kvælstof: Fosfor: 20 kr./kg N 110 kr./kg P På de større renseanlæg ligger spildevandsafgiften typisk mellem 15 og 30 øre pr. m 3 udledt renset spildevand - svarende til en årlig afgift på kr. ved en udledt spildevandsmængde på 1 mio. m 3 pr. år. Forhøjelsen af spildevandsafgiften er blevet udsat og træder derfor ikke i kraft pr. 1. januar Forsyning og myndigheder Forsyning: Tilsynsmyndighed: Godkendelsesmyndighed: Favrskov Forsyning Miljøcenter Århus. Miljøstyrelsen Favrskov Kommune Natur og Miljø 4

5 2 DRØSBRO RENSEANLÆG Baggrund Drøsbro Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstofog fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på PE. Det rensede spildevand udledes til Borre Å. Overskudsslam køres til biogas anlæg i Drøsbro. Ind- og udgående stoffer Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning PE PE BI ton 150,5 ton Total-N 12,3 ton 12,9 ton Total-P 3,6 ton 4,3 ton Ressourcer El-forbrug kwh kwh Kemikaliedosering 11,7 ton JSF 26 ton JKL 40 ton JKL Vandværksvand 40 m 3 62 m 3 Polymer (slamafvanding) kg 701 kg Affald Slammængde 975 ton 1112 ton Slammængde (tørstof) 58,5 ton TS 81,2 ton TS Ristegods 4 ton 4 ton Sandmængder 25 m 3 25 m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 0,82 ton 1,04 ton Total-N 1,11 ton 1,79 ton Total-P 0,06 ton 0,11 ton Slamhåndtering Slammet køres på biogas anlæg og efterfølgende på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Disse grænseværdier overholdes med meget god margen, og har ikke ændret sig markant siden Max. krav 2010 LAS mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,7 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,6 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 5,1 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 16 mg/kg P Nikkel mg/kg P 760 mg/kg P Bly mg/kg P 660 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 12 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 27 mg/kg TS Zink mg/kg TS 490 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 81 mg/kg TS Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i 2010 på Drøsbro Renseanlæg. Der blev 4 gange analyseret værdier af fosfor over udlederkravet. Årsagen var for lav dosering af jernklorid. Da udlederkravet til fosfor er meget lavt, bliver der i 2011 sat ekstra fokus på dette område. Ingen af de enkeltvise forhøjede værdier bevirkede, at udlederkravet ikke kunne overholdes, idet udlederkravet vurderes ud fra gennemsnittet af det samlede antal analyser. Der har i 2010 fortsat været fokus på at sikre en øget kvælstoffjernelse gennem styring efter online ammonium måler. Dog har manglende kalibrering af måleren i april/maj måned resulteret i dårlig kvælstoffjernelse. Det er efterfølgende aftalt, at driftspersonalet regelmæssigt kontrollerer / kaliberer online målerne. Kvælstofkravet blev overskredet 2 gange, men da udløbskravet er et transportkrav (middelværdi), bevirker det at Drøsbro Renseanlæg samlet for 2010 overholder udlederkravet. Årsagerne til de 2 overskridelser, har både været de manglende kalibreringer, men også gentagne fejltilledninger af mælkevand fra Drøsbro Mejeri. Generelt har Drøsbro Mejeri ikke kunne overholde kravene i tilslutningstilladelsen. Favrskov Forsyning har orienteret Favrskov Kommune, Natur og Miljø herom, med henblik på håndtering heraf. 5

6 Type Vejl. Krav 2010 ph Til V 6,5-8,5 6,9-7,8 SS Til < 20 mg/l 8,4 mg/l BI 5,mod. Tra < 12 mg/l 2,3 mg/l Iltmætning Til > 60 % 107 % COD Tra < 75 mg/l 15,3 mg/l NH 4 -N Til < 3 mg/l 0,74 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 3,34 mg/l Total-P Tra < 0,3 mg/l 0,22 mg/l Temperatur Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Til V < 30 C 12,1 C Tra: Transportkrav V: Vejledende krav I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød Kvælstof Ammonium-N Total-N I nedenstående ses afgiftsniveauet de seneste år. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,5 mg/l 6,2 mg/l 0,24 mg/l 18 øre/m ,1 mg/l 3,6 mg/l 0,27 mg/l 12 øre/m ,2 mg/l 3,0 mg/l 0,16 mg/l 10 øre/m ,7 mg/l 4,6 mg/l 0,29 mg/l 15 øre/m 3 Afgiften er steget en del siden 2008/2009. Afgiften på 15 øre/m 3 viser der er plads til forbedringer. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Typetal 2010 Indløbsflow pr. PE l/pe 155 l/pe BI 5 /N forhold indløb > 4,5 11,7 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 8,6 kg/t TS Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 3,4 kwh/kg TS Jernklorid pr. kg P kg/kg P 9,6 kg/kg P Sand pr. PE 4-10 l/pe 3,6 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 0,6 kg/pe BI 5 /N forholdet er højt og giver god kvælstoffjernelse. Elforbruget er faldet siden 2009, på trods af den større belastning. Dette kan tilskrives etableringen af online måler. Forbruget af polymer er faldet markant siden 2009, men kan stadig reduceres yderligere. Jernklorid, ristegods- og sandmængderne er meget fine. Tiltag i 2010 I 2010 blev gennemført følgende større tiltag: 1,0 0,9 0,8 0,7 Fosfor Forafvander Montering af ny dug samt udskiftning af sliddele. Tiltaget har givet en bedre afvanding. Udskiftning af slamfødepumpe Nedslidt pumpe udskiftet 0,6 0,5 0,4 Beluftere i procestank 1. etape af udskiftning af bundbeluftere. Tiltag forventes at reducere elforbruget. 0,3 0,2 0,1 Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: 0, Rist Nyetablering/renovering af eksisterende rist på grund af stigende driftsproblemer. 6

7 3 HADSTEN RENSEANLÆG Baggrund Hadsten Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på PE. Det rensede spildevand udledes til Lilleåen. Overskudsslam udtages fra procestanken og pumpes til et slammineraliseringsanlæg. Ind- og udgående stoffer Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning PE PE BI ton 268 ton Vandmængde i m3 Indløb Udløb Total-N 49 ton 53,6 ton 0 Total-P 7,9 ton 9,9 ton Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Ressourcer El-forbrug kwh kwh Kemikaliedosering 108 ton JKL 126 ton ALK Vandværksvand m m 3 Polymer 425 kg 1980 kg Affald Slammængde ton ton Slammængde (tørstof) 325 ton TS 379 ton TS Ristegods 9,2 ton 12,4 ton Sandmængder 23 m 3 45 m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 3,26 ton 4,90 ton Total-N 2,44 ton 2,59 ton Total-P 0,30 ton 0,43 ton 1 Beregnet ud fra indløbsvandmængde og slammængde. Slamhåndtering Slammet pumpes til et slammineraliseringsanlæg, hvor slammet afdræner og formulder i 8-10 år før det køres på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller i slammet. Disse grænseværdier overholdes med meget god margen og har ikke ændret sig markant siden Max. Krav 2010 PCB 7 0,08 mg/kg TS < 0,005 mg/kg TS LAS mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 2,4 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 6,5 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 28 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 30 mg/kg P Nikkel mg/kg P 920 mg/kg TS Bly mg/kg P mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 43 mg/kg TS Chrom 100 mg/kg TS 27 mg/kg TS Zink mg/kg TS 930 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 200 mg/kg TS Renseresultater og udløbskrav Alle gældende udlederkrav er overholdt i 2010 på Hadsten Renseanlæg. I maj blev der målt en enkelt værdi af Total-P som lå over udlederkravet. Dette skyldtes, at kemikalieledningen ved et uheld blev revet over et par dage inden prøveudtagningen. Ledningen blev repareret, men den manglende jerndosering gav alligevel en forhøjet værdi. At udlederkravet på Total-P er overholdt, skyldes at det vurderes ud fra gennemsnittet af alle årets analyser. 7

8 Type Vejl. Krav 2010 ph Abs V 6,5-8,5 6,9-7,6 SS Til V < 20 mg/l 5 mg/l BI 5,mod. Til < 12 mg/l 3 mg/l BI 5,mod Abs V < 24 mg/l 6,1 mg/l COD Tra < 75 mg/l 20 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 1,40 mg/l NH 4 -N som. Til < 2 mg/l 1,00 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 0,88 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 1,00 mg/l Total-P Tra < 1,62 kg/d 1,00 kg/d Total-P Tra V < 0,5 mg/l 0,20 mg/l Iltmætning Abs V > 50 % 58 % Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. Der betales spildevandsafgift af den udledte vandmængde ud fra udløbskoncentrationen af kvælstof, fosfor og organisk stof. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,0 mg/l 4,1 mg/l 0,39 mg/l 15 øre/m ,2 mg/l 2,1 mg/l 0,25 mg/l 10 øre/m ,4 mg/l 1,8 mg/l 0,22 mg/l 9 øre/m ,5 mg/l 1,9 mg/l 0,31 mg/l 11 øre/m 3 Afgiften er steget lidt siden 2009, men stadig under niveauet for Afgiften på 11 øre/m 3 er et ok resultat. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Typetal 2010 Indløbsflow pr. PE l/pe 332 l/pe BI 5 /N forhold indløb > 4,5 5, Kvælstof Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 1,5 kwh/kg TS ALK pr. kg P kg/kg P 13,3 kg/kg P Sand pr. PE 1-5 l/pe 3,7 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 1,0 kg/pe Ammonium-N Total-N Der er stadig meget vand pr. PE. Det indikerer en del indsivning og regnvand fra fællessystemet. El- og aluminiumkloridforbruget samt ristegodsmængderne er fortsat i et flot niveau Sandmængderne er steget en del siden Forklaringen findes ved en udstykning i oplandet til renseanlægget, som udleder en del ekstra sand. Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende større tiltag: 0,8 0,7 0,6 0,5 Fosfor Indløbsrist Service af rist Spulesystem indløb Opsætning af nyt spulesystem grundet arbejdsmiljøkrav. 0,4 0,3 Forventede tiltag i I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: 0,2 0,1 0,0 Fejlkoblinger Kontrol af fejltilkoblede ejendomme for at minimere regnvand i spildevandsystemet. I første omgang gennemgås Lyngå

9 4 HAMMEL RENSEANLÆG Baggrund Hammel Renseanlæg har en kapacitet på PE. Der udledes til Rytterbro Bæk. Overskudsslam afvandes og køres på landbrugsjord. Ind- og udgående stoffer Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning PE PE BI ton 287 ton Total-N 43 ton 50,6 ton Total-P 8,9 ton 10,4 ton Ressourcer El-forbrug kwh kwh Kemikaliedosering 104 ton JKL 101,6 ton JKL Vandværksvand m m 3 Polymer kg kg Affald Slammængde ton ton Slammængde (tørstof) 198 ton TS 202 ton TS Ristegods 13,5 ton 16,2 ton Sandmængder 35 m 3 30 m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 1,32 ton 1,66 ton Total-N 1,46 ton 1,60 ton Total-P 0,11 ton 0,08 ton Slamhåndtering Slammet køres på landbrugsjord. Der er fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet, og disse overholdes med meget god margen. Der ses dog en stigende tendens på værdierne for tungmetallerne kviksølv og nikkel. Dette vil blive undersøgt nærmere i Max. Krav 2010 PCB 7 0,08 mg/kg TS < 0,005 mg/kg TS LAS mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 0,5 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,6 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 8,7 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 20 mg/kg P Nikkel mg/kg P 930 mg/kg P Bly mg/kg P mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 71 mg /kg P Chrom 100 mg/kg TS 27 mg/kg TS Zink mg/kg TS 600 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 320 mg/kg TS Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i 2010 på Hammel Renseanlæg. I marts blev målt en enkelt høj værdi af ammonium og Total-N, hvilket skyldtes øget belastning. Ingen af de enkeltvise forhøjede værdier bevirkede, at udlederkrav ikke kunne overholdes, idet udlederkravene vurderes ud fra det samlede antal analyser. Type Vejl. Krav Vandmængde i m3 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Indløb Udløb Aug Sep Okt Nov Dec SS Til < 30 mg/l 5,0 mg/l SS Til V < 20 mg/l 5,0 mg/l BI 5,mod. Til < 12 mg/l 2,0 mg/l BI 5,mod Abs V < 24 mg/l 5,0 mg/l COD Tra < 75 mg/l 16,0 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 4,1 mg/l NH 4 -N som. Til < 2 mg/l 0,4 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 1,67 mg/l Total-N Tra < 8 mg/l 2,0 mg/l Total-P Tra < 0,7 kg/d 0,2 kg/d Total-P Tra V < 0,4 mg/l 0,1 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav 9

10 I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. Typetal 2010 Indløbsflow pr. PE l/pe 169 l/pe 9 8 Kvælstof BI 5 /N forhold indløb > 4,5 5,7 Slamtørstof % 19 % 7 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 6,44 kg/t TS 6 Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 2,97 kwh/kg TS Total-N Jernklorid pr. kg P kg/kg P 9,8 kg/kg P Sand pr. PE 1-5 l/pe 2,3 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 1,2 kg/pe Ammonium-N Vandmængde pr. PE er steget væsentligt i 2010, og indikerer en vis indsivning og regnvand fra fællessystemet. BI 5 /N forholdet er fint og giver derved god kvælstoffjernelse. Tørstofindholdet i det afvandede slam er højt og polymerforbruget lavt. 0,8 0,7 0,6 0,5 Fosfor Elforbruget er stadig højt, og stor set uændret i forhold til Taget i betragtning af, at tilløbsvandmængden i samme periode er steget med m 3, er det et fint resultat. Jernkloridforbruget er faldet markant i 2010, grundet øget fokus på driftsoptimering, samt udskiftning af kemikaliepumpe. Ristegods- og sandmængder er ok. 0,4 0,3 0,2 Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Slampresse Renovering af slampresse har givet bedre afvanding. 0,1 0, Overløbsrist Renovering af rende samt etablering af overløbsrist, har givet en bedre rist. Forbehandling Bro ved sandfang etableret. Der betales spildevandsafgift af den udledte vandmængde ud fra udløbskoncentrationen af kvælstof, fosfor og organisk stof. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,3 mg/l 4,3 mg/l 0,33 mg/l 17 øre/m ,9 mg/l 3,3 mg/l 0,19 mg/l 11 øre/m ,0 mg/l 2,3 mg/l 0,17 mg/l 9 øre/m ,30 mg/l 2,26 mg/l 0,11 mg/l 8 øre/m 3 Afgiften er stadig faldende. Afgiften på 8 øre/m 3 er et meget flot resultat. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Ventilation i slambygning Ventilation etableret. Opvarmning værksted mm. Opsætning af solvarmeanlæg til opvarmning af værksted og lagerbygning vil reducere energiforbruget. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: SRO Der skiftes til nyt SRO system for at forbedre styringen af processerne. Børster Nye børster til rensning af efterklaringsrenden i efterklaringstanken. Slamcontainere Køb af nye slamcontainere, da de eksisterende trænger til udskiftning. 10

11 5 HINNERUP RENSEANLÆG Baggrund Hinnerup Renseanlæg er et anlæg på PE. Det rensede spildevand udledes til Lilleåen. Overskudsslam afvandes før det køres på landbrugsjord. Ind- og udgående stoffer Indløb Vandmængde i m3 Indløb Udløb Tilløbsvandmængde m m 3 60 Stofbelastning PE PE 40 BI ton 277 ton 20 Total-N 54 ton 52 ton 0 Total-P 8,4 ton 9,6 ton Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Ressourcer El-forbrug kwh kwh Kemikaliedosering 62 ton JSF 61,8 ton JSF Vandværksvand m m 3 Polymer kg kg Affald Slammængde ton ton Slammængde (tørstof) 226 ton TS 321 ton TS Ristegods 49 ton 22 ton Sandmængder 8,4 m 3 8,5 m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 2,51 ton 4,26 ton Total-N 4,58 ton 5,33 ton Total-P 0,19 ton 0,16 ton Slamhåndtering Slammet køres på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Disse grænseværdier overholdes med meget god margen og har ikke ændret sig markant siden Max. krav 2010 PCB 7 0,08 mg/kg TS <0,005 mg/kg TS LAS mg/kg TS 58 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 1,5 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 1,5 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 11 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 37 mg/kg P Nikkel mg/kg P 670 mg/kg P Bly mg/kg P 630 mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 24 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 14 mg/kg TS Zink mg/kg TS 650 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 180 mg/kg TS 11

12 Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i 2010 på Hinnerup Renseanlæg. 1,0 0,9 Fosfor Type Vejl. Krav 2010 ph Abs V 6,5-8,5 7,0-7,5 SS Til V < 30 mg/l 5,0 mg/l BI 5,mod. Til < 15 mg/l 4,0 mg/l BI 5,mod Abs V < 30 mg/l 7,9 mg/l COD Tra < 75 mg/l 18,0 mg/l 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 NH 4 -N Abs < 8 mg/l 2,4 mg/l 0,1 NH 4 -N Til < 2 mg/l 1,0 mg/l 0,0 Total-N Tra < 8 mg/l 4,0 mg/l Total-P Tra < 3,7 kg/d 0,3 kg/d Total-P Tra V < 1 mg/l 0,1 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød Kvælstof Total-N I nedenstående ses afgiftsniveauet de seneste år. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,1 mg/l 6,4 mg/l 0,17 mg/l 17 øre/m ,2 mg/l 6,2 mg/l 0,27 mg/l 19 øre/m ,8 mg/l 5,0 mg/l 0,20 mg/l 15 øre/m ,2 mg/l 5,2 mg/l 0,16 mg/l 17 øre/m Ammonium-N Afgiften på er steget siden 2009 og på samme niveau som i Der er fortsat mulighed for at optimere kvælstoffjernelsen. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. 0 Typetal Difference mellem ind- og udløbsflow < 10 % 11,4 % Indløbsflow pr. PE l/pe 250 l/pe BI 5 /N forhold indløb > 4,5 5,3 Slamtørstof % 16,5 % Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 15,6 kg/t TS Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 2,2 kwh/kg TS Jernsulfat pr. kg P 7-15 kg/kg P 6,6 kg/kg P Sand pr. PE 4-10 l/pe 0,7 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 1,7 kg/pe 12

13 6 SANDBY RENSEANLÆG Der er stadig meget vand pr. PE. Det indikerer en del indsivning og regnvand fra fællessystemet. BI 5 /N forholdet er ok til at sikre god kvælstoffjernelse. Tørstofindholdet i det afvandede slam er ok. Elforbruget er faldet hele 40 % i forhold til 2008, men stort set uændret i forhold til Taget i betragtning af, at tilløbsvandmængden siden 2009 er steget med m 3, er det et fint resultat. Polymerforbruget faldet i forhold til 2009, men er stadig højt. Det forventes reduceret i 2011 efter udskiftning af polymermaskinen. Ristegodsmængden er grundet ny rist, reduceret med 40 % i forhold til Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Dekanter Mindre renovering af dekanter Blæser Renovering af blæser til sandfang Endvidere er der foretaget forsøg med øget recirkulering af spildevandet på renseanlægget i november og december Dette bevirkede en markant forøgelse af kvælstoffjernelsen. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: Polymermaskine Ny doseringsmaskine. Forventes at reducere mængden af polymer. Slamanlæg Eksisterende slamafvander, er nedslidt og der kan ikke rekvireres reservedele til anlægget. På baggrund heraf er det valgt at foretage forsøg med forskellige slamafvandertyper i starten af Herudfra udliciteres for køb af ny slamafvander. Recirkulationspumpe Ud fra forsøg i 2010 er det valgt at montere ny og større recirkulationspumpe og dermed øge kvælstoffjernelsen. Baggrund Sandby Renseanlæg er et mekanisk og biologisk renseanlæg. Anlægget har en kapacitet på 100 PE. Det rensede spildevand udledes til Sandby Bæk. I Miljøstyrelsens Vandplan fra 2010 er renseanlægget udpeget til at skulle nedlægges grundet udledning til lille og sårbart vandløb. Ind- og udgående stoffer Der er ikke registreret vandmængde på anlægget og der doseres ikke kemikalier. Der er krav om 2 indløbsanalyser og 6 udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slammet opsamles og køres til Hinnerup Renseanlæg. Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i Type Vejl. Krav 2010 ph Abs V 6,5-8,5 7,1-7,6 SS Til V < 30 mg/l 4,0 mg/l BI 5,mod. Til < 15 mg/l 2,0 mg/l BI 5,mod Abs V < 30 mg/l 2,9 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 0,35 mg/l NH 4 -N Til < 2 mg/l 0,35 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Forventede tiltag i 2011 I 2011 pågår driften af anlægget som tidligere. Der er ikke planlagt yderligere tiltag på anlægget. I henhold til spildevandsplan påregnes renseanlægget nedlagt inden udgangen af

14 7 HVALLØS RENSEANLÆG 8 RIGTRUP RENSEANLÆG Baggrund Hvalløs Renseanlæg er et mekanisk anlæg med en kapacitet på 35 PE. Det rensede vand ledes til Alling Bæk. Ind- og udgående stoffer Der er ikke flowmåler på anlægget og der doseres ikke kemikalier. Der er krav om 2 indløbsanalyser og 4 udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slam fra bundfældningstanken køres til Hadsten Renseanlæg, hvor det doseres til indløbet. Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i Type Vejl. Krav 2010 ph Abs 6,5-8,5 7,3-7,7 Bundfald Til < 2 ml/l 0,07 ml/l Temperatur Abs: Absolut krav Abs < 35 C 15,8 C Til: Tilstandskrav er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Forventede tiltag i 2011 Der er ikke planlagt yderligere tiltag på anlægget. Baggrund Rigtrup Renseanlæg er et rodzoneanlæg med en kapacitet på 55 PE. Det rensede vand ledes til Skader Å. Ind- og udgående stoffer Der er ikke flowmåler på anlægget og der doseres ikke kemikalier. Der er krav om 3 indløbsanalyser og 6 udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slammet opsamles i rodzoneanlægget. Renseresultater og udløbskrav I 2010 blev udlederkrav for BI 5,modificeret ikke overholdt. Type Vejl. Krav 2010 SS Til V < 30 mg/l 12,0 mg/l BI 5,mod. Til < 20 mg/l 11,0 mg/l BI 5,mod. Abs V < 40 mg/l 150 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav I februar blev målt en enkelt høj værdi af BI 5, mod. Årsagen var, at rodzoneanlægget var frosset til is og spildevandet overfladeafstrømmede derfor forbi rodzonen og direkte til udløbet. De resterende værdier af BI 5,modificeret målt i 2010 ligger dog meget fint. er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Nedlæggelse af anlæg Processen med nedlæggelse af renseanlægget er blevet forsinket grundet en sag i naturklagenævnet. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: Nedlæggelse af anlæg Etablering af transportanlæg I forbindelse med nedlæggelse af Rigtrup Renseanlæg, gennemføres etablering af transportanlæg til Voldum Renseanlæg. 14

15 9 RØGEN RENSEANLÆG 10 RØVED RENSEANLÆG Baggrund Røgen Renseanlæg er et biologisk sandfilteranlæg. Anlægget har en kapacitet på 150 PE. Det rensede spildevand udledes til Dalby Bæk. Røgen Renseanlæg er et ældre sandfilteranlæg fra starten af 1980 erne. Grundet forringet renseeffekt og problemer med overholdelse af udlederkrav blev det i 2007 besluttet, at anlægget skulle nedlægges og spildevandet pumpes til Hammel Renseanlæg. I Miljøstyrelsens Vandplan fra 2010 er renseanlægget udpeget til at skulle nedlægges grundet udledning til lille og sårbart vandløb. Ind- og udgående stoffer Der er ikke flowmåler på anlægget og der doseres ikke kemikalier. Der er krav om 2 indløbsanalyser og 6 udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slammet opsamles i sandfilteranlægget. Slam fra bundfældningstankene køres til Hammel Renseanlæg. Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i Det er generelt meget fine udløbsresultater. Type Vejl. Krav 2010 SS Til V < 30 mg/l 4,0 mg/l BI 5,mod. Til < 20 mg/l 2,0 mg/l BI 5,mod. Abs V < 40 mg/l 3,9 mg/l Baggrund Røved Renseanlæg er et rodzoneanlæg. Anlægget har en kapacitet på 50 PE. Det rensede spildevand udledes til Spørring Å. Ind- og udgående stoffer Der er ikke flowmåler på anlægget og er doseres ikke kemikalier. Der er krav om 3 indløbsanalyser og 6 udløbsanalyser. På baggrund heraf er der ikke foretaget nogen videre registrering af ind- og udgående stoffer. Slamhåndtering Slammet opsamles i rodzoneanlægget. Renseresultater og udløbskrav Alle udlederkrav er overholdt i Type Vejl. Krav 2010 SS Til V < 30 mg/l 7,0 mg/l BI 5,mod. Til < 20 mg/l 2,0 mg/l BI 5,mod. Abs V < 40 mg/l 5,2 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Forventede tiltag i 2011 Der er ikke planlagt yderligere tiltag på anlægget. Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav er fastlagt som et fast beløb pr. m 3. Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Afslutning af separatkloakering i Røgen Alle berørte ejendomme har nu udført separatkloakering på egen grund. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: Separatkloakering i Røgen Nedlægge renseanlæg Det er hensigten at nedlægge renseanlægget i Etablering af regnvandsbassin Området ved renseanlægget skal bruges til etablering af regnvandsbassin. Dette forventes udført i

16 11 ULSTRUP RENSEANLÆG Baggrund Ulstrup Renseanlæg er et biologisk anlæg med kvælstof og fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på PE. Det rensede spildevand udledes til Gudenåen. Overskudsslam opkoncentreres før det køres til biogas anlæg i Drøsbro. Ind- og udgående stoffer Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning PE PE BI 5 27 ton 72 ton Total-N 8 ton 16 ton Total-P 1,0 ton 2,9 ton Ressourcer El-forbrug kwh kwh Vandmængde i m 3 Kemikaliedosering 21 ton JSF og 13 ton JKL - 30 ton JKL 80 Vandværksvand 242 m m3 Polymer 625 kg 700 kg Affald Slammængde 983 ton 718 ton Slammængde (tørstof) 49 ton TS 53 ton TS Ristegods 3 ton 4,5 ton Sandmængder 10 m 3 10,5 m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 1,18 ton 1,81 ton Jan Slamhåndtering Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Slammet køres på biogas anlæg og efterfølgende på landbrugsjord. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Disse grænseværdier overholdes med meget god margen og har ikke ændret sig markant siden Total-N 2,37 ton 3,06 ton Max. krav 2010 Total-P 0,10 ton 0,18 ton LAS mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 1,4 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,6 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 9,9 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 23 mg/kg P Nikkel mg/kg P 970 mg/kg P Bly mg/kg P mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 21 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 27 mg/kg TS Zink mg/kg TS 860 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 130 mg/kg TS 16

17 Renseresultater og udløbskrav I 2010 blev udlederkravet på iltmætning ikke overholdt på Ulstrup Renseanlæg. Normalt er indløbet til udløbsbrønden ca. 1 m. over vandspejlet, hvormed udløbsvandet plasker ind i udløbsbrønden, hvilket giver en naturlig iltning. I et enkelt tilfælde blev absolutkravet til iltning ikke overholdt, hvilket skyldtes, at Gudenåen stod højt, hvormed vandspejlet i udløbsbrønden stod højt og iltningen ikke kunne sikres. Det vejledende krav til iltmætning vil kunne overholdes ved etablering af blæser i udløbet. Denne ekstra iltning vurderes ikke at have nogen betydning for vandløbets tilstand og dermed heller ingen miljømæssig effekt. Sammenholdt med det ekstra elforbrug, er det derfor ikke hensigten at opsætte blæseren. Ved analysen i august er der registreret forhøjede værdier for suspenderede stoffer, og organisk materiale. Årsagen var sandsynligvis stort indløbsflow grundet megen nedbør. Der blev 3 gange analyseret værdier af fosfor over udlederkravet og 3 andre analyseværdier er tæt på udlederkravet. Årsagen var for lav dosering af jernklorid. Da udlederkravet til fosfor er meget lavt, bliver der i 2011 sat ekstra fokus på dette område. Ingen af de enkeltvise forhøjede værdier bevirkede, at udlederkrav ikke kunne overholdes, idet udlederkrav vurderes ud fra det samlede antal analyser. Type Vejl. Krav 2010 ph Til V 6,5-8,5 6,9-7,3 SS Til V < 30 mg/l 5,8 mg/l BI 5,mod. Tra < 15 mg/l 1,9 mg/l Iltmætning Abs V > 40 % 26 % COD Tra < 75 mg/l 14,6 mg/l I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød ,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Kvælstof Total-N Ammonium-N Fosfor Total-N Tra < 8 mg/l 2,99 mg/l 0,0 Total-P Tra < 0,3 mg/l 0,20 mg/l Temperatur Til V < 30 C 11,2 C Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,6 mg/l 7,2 mg/l 0,19 mg/l 20 øre/m ,4 mg/l 7,3 mg/l 0,28 mg/l 20 øre/m ,5 mg/l 5,1 mg/l 0,21 mg/l 15 øre/m ,6 mg/l 4,4 mg/l 0,26 mg/l 14 øre/m 3 Der var i 2010 fortsat fokus på at øge kvælstoffjernelsen, hvilket igen er lykkedes. en er hermed blevet reduceret til et niveau på 14 øre/m 3, hvilket er ok. 17

18 Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Typetal 2010 Indløbsflow pr. PE l/pe 587 l/pe BI 5 /N forhold indløb > 4,5 4,4 Polymer pr. kg slam 5-15 kg/t TS 13 kg/t TS Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 2,8 kwh/kg TS Jernklorid pr. kg P kg/kg P 28 kg/kg P Sand pr. PE 4-10 l/pe 3,2 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 1,4 kg/pe Der er fortsat meget vand pr. PE selvom mængden er reduceret med over 50 % siden Det indikerer en del indsivning og regnvand fra fællessystemet, hvilket der vil blive fulgt op på i BI 5 /N forholdet er på trods af en stigning siden 2009, fortsat lavt, og kan derfor bevirke en forringet kvælstoffjernelse. Elforbruget er på trods af en meget større tilløbsvandmængde, stadig faldende. Dette kan tilskrives online styringen opsat i Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Uvedkommende vand Undersøgelse af spildevandssystemet med henblik på at minimere mængden af uvedkommende vand. Teknisk vandanlæg Ny pumpe og nyt filter. Forventes at reducere forbruget af vandværksvand. Forafvander Ny dug samt udskiftning af sliddele har resulteret i bedre afvanding. Rist og ristegodspresse Renovering af rist og udskiftning af ristegodspresse har resulteret i færre driftstimer. Procestank Renovering af rotor, afløbskippe og tilløbsfordeler. Efterklaringstank Renovering og udskiftning af drejekrans ved bro på efterklaringstank. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: Børster Nye børster til rengøring af efterklaringsrenden i efterklaringstank Forbruget af jernklorid er højt, og skyldes højst sandsynligt indkøring af nyt fældningskemikalie, da der i 2010 blev skiftet fra jernsulfat til jernklorid. Ristegods og sandmængder er fine og begge reduceret siden

19 12 VOLDUM RENSEANLÆG Baggrund grund Voldum Renseanlæg er et biologisk anlæg med fosforfjernelse. Anlægget har en kapacitet på PE. Det rensede spildevand udledes til Revens Møllebæk. Overskudsslam opsamles i en koncentreringstank og køres til Hadsten Renseanlæg. Ind- og udgående stoffers Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning 550 PE 674 PE BI 5 12,1 ton 14,8 ton Total-N 2,8 ton 3,2 ton Total-P 0,39 ton 0,51 ton Ressourcer El-forbrug kwh kwh Max. krav 2010 LAS mg/kg TS <50 mg/kg TS PAH 3 mg/kg TS 1,6 mg/kg TS NPE 10 mg/kg TS 0,6 mg/kg TS DEHP 50 mg/kg TS 17 mg/kg TS Cadmium 100 mg/kg P 27 mg/kg P Nikkel mg/kg P 840 mg/kg P Bly mg/kg P mg/kg P Kviksølv 200 mg/kg P 16 mg/kg P Chrom 100 mg/kg TS 20 mg/kg TS Zink mg/kg TS 780 mg/kg TS Kobber mg/kg TS 120 mg/kg TS Kemikaliedosering 14 ton JKL - 11 ton ALK Vandværksvand 90 m 3 92 m 3 Polymer Anvendes ikke Anvendes ikke Affald Slammængde ton ton Slammængde (tørstof) 23 ton TS 25 ton TS Ristegods 2,6 ton 3,2 ton Sandmængder 9,5 m 3 9 m 3 Udløb Vandmængde i m3 Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 0,26 ton 0,40 ton Total-N 0,47 ton 0,52 ton 0 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total-P 0,03 ton 0,04 ton Slamhåndtering Slammet køres til slammineraliseringsanlægget ved Hadsten Renseanlæg. Miljøministeriet har fastsat grænseværdier for indholdet af tungmetaller i slammet. Disse grænseværdier overholdes med meget god margen og har ikke ændret sig markant siden Renseresultater og udløbskrav Absolutkravet til ammonium på 8 mg/l er ikke overholdt i Årsagen var et nedbrud af PLC-styringen som resulterede i, at der i en periode i døgnet op til prøveudtagningen ikke var beluftning i procestanken. Endvidere var SROsystemet brudt ned i perioden, så der ikke udgik alarm for nedbrud af PLC. PLC-styringen blev repareret, men episoden blev ikke viderekommunikeret, så analysefirmaet kunne udsætte prøveudtagningen. Det er efterfølgende fastlagt, at alle større driftsproblemer, der påvirker udledningen, skal indberettes hurtigst muligt til driftslederen, så Miljøcenter og analysefirma kan orienteres og eventuelle prøvetagninger udskydes. Det skal dog noteres, at udlederkrav for ammonium beregnet som årskrav (hvor udlederkravet i sommerperioden er 2 mg/l og i vinterperioden 4 mg/l som tilstandskrav) er overholdt. 19

20 Type Vejl. Krav 2010 ph Abs V 6,5-8,5 7,0-7,4 SS Til V < 20 mg/l 8,0 mg/l BI 5,mod. Til < 12 mg/l 4,0 mg/l BI 5,mod Abs V < 24 mg/l 12,0 mg/l COD Tra < 75 mg/l 12,3 mg/l NH 4 -N Abs < 8 mg/l 17,0 mg/l NH 4 -N som. Til < 2 mg/l < 2 mg/l NH 4 -N vinter Til < 4 mg/l 0,86 mg/l Total-P Tra < 0,25 kg/d 0,07 kg/d Total-P Tra V < 0,5 mg/l 0,20 mg/l Abs: Absolut krav Til: Tilstandskrav Tra: Transportkrav V: Vejledende krav I nedenstående ses målte udløbskoncentrationer for kvælstof og fosfor. Udlederkrav er markeret med rød. Det noteres, at der ikke er krav til Total-N på Voldum Renseanlæg, og der er derfor kun angivet udlederkrav for ammonium på nedenstående figur ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Kvælstof Total-N Fosfor Ammonium-N afgift Der betales spildevandsafgift til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og BI 5,modificeret. År BI 5,mod Total-N Total-P Afgift ,9 mg/l 15,3 mg/l 0,36 mg/l 37 øre/m ,2 mg/l 12,8 mg/l 0,49 mg/l 33 øre/m ,6 mg/l 4,6 mg/l 0,27 mg/l 15 øre/m ,3 mg/l 4,4 mg/l 0,31 mg/l 16 øre/m 3 en er i 2010 stort set på samme niveau som i 2009, hvilket er meget flot for et anlæg som Voldum Renseanlæg, der oprindeligt ikke er bygget til kvælstoffjernelse. Nøgletal Til sammenligning af renseanlæggene beregnes en række nøgletal. Endvidere er angivet typetal baseret på data fra en lang række renseanlæg i landet. Typetal 2010 Indløbsflow pr. PE l/pe 487 l/pe BI 5 /N forhold indløb > 4,5 4,6 Elforbrug pr. kg slam 1½-3 kwh/kg TS 4,8 kwh/kg TS ALK pr. kg P kg/kg P 23 kg/kg P Sand pr. PE 4-10 l/pe 13 l/pe Ristegods pr. PE 1-3 kg/pe 4,7 kg/pe Nøgletallene har generelt været faldende i forhold til Der er meget vand pr. PE, hvilket især skyldes markant indsivning fra tilsluttede dræn bl.a. fra markdræn og vandværk samt regnvand fra fællessystemet. BI 5 /N forholdet er lavt, hvilket kan reducere kvælstoffjernelsen. El- og aluminiumklorid er i et meget højt niveau. Ristegods- og sandmængder er tilsvarende høje. Tiltag i 2010 I 2010 er gennemført følgende tiltag: Iltmåler Ny iltmåler opsat, da den gamle var nedslidt Mandskabsbygning 3 nye døre isat Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: PLC tavle Udskifte PLC i tavle i forbindelse med etablering af et samlet SRO-system på renseanlæggene. 0,

21 13 RENSEANLÆG SAMLET Ind- og udgående stoffer I nedenstående er summeret status for ind- og udgående stoffer på de 6 største renseanlæg i kommunen Indløb Tilløbsvandmængde m m 3 Stofbelastning PE PE BI ton ton Total-N 170 ton 188 ton Total-P 30,2 ton 37,6 ton Ressourcer El-forbrug kwh kwh Kemikaliedosering 265 ton JKL og 95 ton JSF 172 ton JKL 61,8 ton JSF og 137 ton ALK Vandværksvand m m 3 Polymer kg kg Affald Slammængde ton ton Slam (tørstof) 881 ton TS ton TS Ristegods 81,3 ton 62,5 ton Sandmængder 111 m m 3 Udløb Udløbsvandmængde m m 3 BI 5 9,36 ton 14,03 ton Total-N 12,42 ton 14,89 ton Total-P 0,78 ton 1,01 ton Renseresultater og udløbskrav Drøsbro Hadsten Hammel Hinnerup Hvalløs Rigtrup Røgen Røved Sandby Ulstrup Alle krav overholdt Vejledende krav over- skredet Gældende krav over- skredet Voldum Overskridelse af vejledende udlederkrav på Rigtrup Renseanlæg skete på grund af tilfrosset rodzone, hvilket er svært at forebygge. Det er hensigten, at renseanlægget nedlægges i Det vejledende udlederkrav for iltmætning på Ulstrup Renseanlæg er i et enkelt tilfælde ikke overholdt i Det vurderes ikke at have nogen miljømæssig effekt at etablere blæser i udløbet. Sammenholdt med det ekstra elforbrug, er det derfor ikke hensigten at opsætte blæseren. Efter overskridelsen af gældende udlederkrav i Voldum er der fulgt op på informationsgangen i forbindelse med driftsnedbrud mv. Udløbsværdierne var generelt lidt dårligere i 2010 end i En af årsagerne til den dårligere rensning har bl.a. været den megen kulde i 2010, som har resulteret i lave spildevandstemperaturer. Sand Sandmængder har igen været stigende, således at den er gået fra hhv. 89 m 3 i 2008 og 111 m 3 i 2009 til 128m 3 i En stigning som kan tilskrives ekstra sandmængder på Hadsten Renseanlæg som følge af en ny boligudstykning. Ristegods I 2010 er ristegodsmængden igen reduceret med 19 ton, således at den på 2 år næsten er blevet halveret. Reduktionen i ristegodsmængden kan udelukkende tilskrives udskiftningen af rist og ristegodspresse på Hinnerup Renseanlæg. Udskiftningen har reduceret ristegodsmængderne fra hhv. 54 ton i 2008, 49 ton i 2009 og til 22 ton i På samtlige af de resterende anlæg, er ristegodsmængderne steget i forhold til Stigningerne kan samlet forklares med den ekstra belastning der har været på anlæggene i Kemikalieforbrug Kemikalie Reduktion Reduktion % Jernsulfat 95 ton 62 ton 33 ton 35 % Jernklorid 265 ton Kemikalieforbruget er meget varierende fra anlæg til anlæg. Aluminiumklorid 172 ton 35 % ton - - Samlet set, er der sket en forøgelse af jern- og aluminiumklorid forbruget fra 256 ton til 309 ton, svarende til en stigning på ca. 20 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at fosforbelastningen på renseanlæggene i samme periode er steget fra 30,2 ton til 37,6 ton (stigning på ca. 25 %). 21

22 Forbrug af vandværksvand Forbruget af vandværksvand er samlet reduceret væsentligt i forhold til forbruget i Tilløbsvandmængde Anlæg Stigning Stigning i % Stof Reduktion Redukti- on i % Vand m m m 3 62 % Der er dog stor forskel anlæggene imellem. Anlæg Difference Diffe- rence i % Hammel m m m 3-89 % Hinnerup m m m 3-41 % Hadsten m m m 3-29 % Voldum 90 m 3 92 m 3 +2 m % Ulstrup 242 m m m % Drøsbro 40 m 3 62 m m % Det ændrede forbrug af vandværksvand kan blandt andet relateres til følgende: Hammel Renseanlæg: Etablering af teknisk vandanlæg har reduceret vandforbruget. I 2010 med m 3. Hinnerup Renseanlæg: Etablering af spuledyser til rist, hvor der kun bruges teknisk vand, har i 2010 givet en reduktion i vandforbruget. Drøsbro og Ulstrup Renseanlæg: Problemer med slamafvanding bevirkede, at det i en længere periode, var nødvendigt at bruge vandværksvand i stedet for teknisk vand. Elforbrug Samlet set, har elforbruget på de 6 største renseanlæg i kommunen ikke ændret sig fra 2009 til Forventningerne om reduktion af elforbruget på flere af anlæggene som følge af ny online styring kan derfor ikke indfries. Den generelle årsag, har været en markant større tilløbsvandmængde grundet den megen nedbør i At det på trods af de store mængder ekstra vand, er lykkedes at holde elforbruget på 2009-niveau, må tilskrives de nye online målere. Der er dog ét anlæg der skiller sig ud: Ulstrup Renseanlæg: På trods af den meget større tilløbsvandmængde i 2010, er det lykkedes at reducere elforbruget med 14 %. Det er rigtig flot og kan også tilskrives den nye online ammonium måler opsat i Renovering og udskiftning af maskinelt udstyr pågår fortsat i Hadsten % Hammel % Hinnerup % Drøsbro % Ulstrup % Voldum % Tilløbsvandmængderne er angivet i m 3. Tilløbsvandmængderne er i 2010 steget markant. Den største stigning ses i Ulstrup, med en stigning på 51 %. Årsagen har blandt andet været indsivning fra tilsluttede dræn forårsaget af den megen ekstra nedbør. Stofbelastning Anlæg Stigning i PE Stigning i % Hadsten PE PE % Hammel PE PE % Hinnerup PE PE % Drøsbro PE PE % Ulstrup PE PE % Voldum 550 PE 674 PE % Stofbelastningen er beregnet på baggrund af 6 årlige analyser i indløbet på de største renseanlæg. Værdien er således alene retningsgivende og ikke eksakt. Stofbelastningen er i 2010 steget på de 6 største anlæg i kommunen. Den største stigning ses i Ulstrup og Drøsbro. I Drøsbro kommer størstedelen af den ekstra belastning fra det tilsluttede mejeri. I Ulstrup ses en stigning på 162 %. Denne vurderes ikke at være reel, hvilket begrundes med, at slammængden (indirekte mål for belastningen) på anlægget i 2010 kun var 8 % større end i Stof Stigning i PE Belastning Stigning i % PE PE PE 16 % Samlet set er stofbelastningen steget med PE, eller med 16 %, hvilket som udgangspunkt nok skal tillægges den øgede mængde nedbør i årets løb. 22

23 På de 6 største renseanlæg betales spildevandsafgiften til staten på baggrund af udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Anlæg Afgift 2009 Afgift 2010 Typetal øre/m øre/m 3 Drøsbro 10 øre/m 3 15 øre/m 3 Hadsten 9 øre/m 3 11 øre/m 3 Hammel 9 øre/m 3 8 øre/m 3 Hinnerup 15 øre/m 3 17 øre/m 3 Ulstrup 15 øre/m 3 14 øre/m 3 Voldum 15 øre/m 3 16 øre/m 3 14 ELFORBRUG PUMPESTATIONER Favrskov Forsyning har 166 pumpestationer på kloaksystemet. Pumpestationerne pumper primært spildevand. Der er dog enkelte, der udelukkende pumper regnvand. Af de 166 pumpestationer, er de ca. 49 pumpestationer for enkelthustande, hvor borger selv betaler strømmen, og Favrskov Forsyning er ansvarlig for vedligehold. De resterende 117 pumpestationer afholder Favrskov Forsyning el-udgifterne for. Det samlede el-forbrug ses herunder. Installation Antal stationer Forbrug i 2010 Pumpestationer kwh Det ses at spildevandsafgiften kun er faldet på 2 af anlæggene. Et koldt 2010 med meget nedbør har haft en negativ effekt på spildevandsrensningen og dermed også på spildevandsafgiften. Der vil i 2011 blive sat ekstra fokus på optimering af rensningen. Forventede tiltag i 2011 I 2011 er det hensigten at gennemføre følgende tiltag: Generelt - SRO-system på renseanlæggene (Styring, Regulering og Overvågning) - Bygningsforbedringer - Vedligehold af maskinelt udstyr - Mindre anlægsinvesteringer Drøsbro Renseanlæg - Etablere rist - Optimering af fosforfjernelse Hadsten Renseanlæg - Fejlkoblinger Hammel Renseanlæg - Børster til efterklaringstanken - Nye slamcontainere Hinnerup Renseanlæg - Ny polymermaskine - Montering af ny og større recirkulationspumpe - Udskiftning af slamafvander Pumpestationerne er herunder inddelt efter elforbrug. Størrelse Årligt for- brug kwh Antal stationer Forbrug 2010 i kwh Små Op til Mindre Store Meget store Over Det ses, at hele 69 % af det samlede elforbrug, ligger på pumpestationer med et årligt forbrug på over kwh. Samme gruppe udgør kun 12 % af pumpestationerne. Der arbejdes på flere overordnede områder for at reducere elforbruget på pumpestationerne. Det forventes, at skiftet til nyt SRO-system sammen med det forebyggende vedligehold af pumpestationerne, vil resultere i et mindre elforbrug. De største muligheder for reducering af elforbruget, ligger dog i at minimere mængderne af uvedkommende vand i kloaksystemet. Dette arbejde pågår. Da det først er i 2010 elforbruget er registreret på hver enkelt pumpestation, kan der først til grønt regnskab 2011 laves en egentlig historik på området. Rigtrup og Røgen - Nedlæggelse af anlæg samt etablering af transportanlæg i Rigtrup og regnvandsbassin i Røgen Ulstrup - Børster i efterklaringstank Voldum Udskifte PLC i tavle. Ny pumpestation på Teglværksvej, Ulstrup 23

24 15 TEMA: SLAM Slammængder Stof Stigning Slam Tørstof ton 881 ton TS ton ton TS Stigning i % ton 11 % 180 ton TS 20 % Der har samlet på kommunens 6 største renseanlæg i 2010 været en stigning i slammængden på ton eller 11 %. Samtidig er tørstofmængden til gengæld steget med 180 ton TS eller 20 %. Forskellen kan forklares med at slammet er blevet bedre afvandet. Den overordnede stigning i slammængderne stemmer fint overens med den øgede belastning der har været på anlæggene i Slambehandling Slambehandlingen er meget forskellig på de enkelte anlæg. I Hammel og Hinnerup afvendes slammet og kommer derefter direkte på landbrugsjord. I Drøsbro og Ulstrup, koncentreres slammet og indgår efterfølgende i biogasproduktionen på Thorsø Biogasanlæg. I Hadsten og Voldum, pumpes slammet ud på slammineraliseringsanlægget i Hadsten hvor det afvander. Slutbrugeren er dog den samme, da alt slam fra renseanlæggene i Favrskov Kommune pt. ender på landbrugsjord. GeoTube Der har på slamminieraliseringanlægget i Hadsten i en periode været problemer med plantevæksten. Vækstproblemerne har været forårsaget af en overbelastning af anlægget grundet underdimensionering. Som følge heraf, har det været nødvendigt at aflaste anlægget. En midlertidig løsning med store glasfiber-poser, kaldet GeoTubes er derfor blevet taget i brug. PCB Der har i 2010 fra mediernes side, været stor fokus på miljøfremmede stoffer i slammet og især PCB. Miljøstyrelsen kom derfor i oktober 2010 med en foreløbig vejledende værdi på PCB, mens behovet for en evt. bindende grænseværdi undersøges. Favrskov Forsyning har fået analyseret slam fra de 3 største anlæg, Hinnerup, Hadsten og Hammel, for PCB. Værdierne lå alle under detektionsgrænsen, så det er flot. Analyser Overordnet, ligger alle slamanalyser i Favrskov et godt stykke under grænseværdierne både for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Årsagen til de flotte værdier skal findes i oplandene til renseanlæggene, hvor der ikke findes nævneværdige miljømæssigt tunge virksomheder. Samtidig er Favrskov en landkommune så befolkningstætheden er heller ikke så stor. Der er dog i Hammel en stigende tendens for tungmetallerne kviksølv og nikkel. Værdierne er stadig langt under grænseværdierne, men årsagen til stigningen vil blive undersøgt. Slamstrategiplan I forlængelse af strategiplanen fra 2008 for renseanlæggene i Favrskov, har Favrskov Forsyning i 2010 i samarbejde med EnviDan udarbejdet en slamstrategiplan. Formålet har været at fastlægge den fremtidige slambehandling og videre håndtering af slammet i Favrskov. Derudover har det været hensigten at få alle afsætningsmuligheder belyst, så sårbarheden overfor evt. lovændringer mindskes. Her tænkes især på den omtale, der har været i medierne samt politiske strømninger, der har været hen imod helt at forbyde udspredningen af spildevandsslam på landbrugsjord. Den overordnede konklusion på slamstrategiplanen er, at der indtil videre fortsættes som hidtil. Det vil sige, at der styres mod, at al slam afsættes til brug på landbrugsjord og alternativt til gasproduktion på biogasanlæg. Derudover var der i planen flere optimeringsforslag til slambehandlingen på de enkelte anlæg. Generelt er optimeringsforslagene baseret på at øge tørstofindholdet i slammet og derved reducere omkostningerne i forbindelse med den videre håndtering af slammet herunder bl.a. transport. GeoTube ved Hadsten Slammineraliseringsanlæg