Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Transkript

1 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001

2 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal. Et af formålene med dette samarbejde er bl.a. at udarbejde nøgletal, der gør det muligt at foretage sammenligninger byerne imellem. Dette samarbejde kaldes 5-by samarbejdet. Der er gennem tiden blevet foretaget sammenligninger af mange fælles aktiviteter i kommunalt regi som undervisnings- og kulturområdet, social- og sundhedsvæsenet, administrationsområdet og miljøområdet. Spildevandsrensning har således også været omfattet af dette samarbejde. Samarbejdet har foruden udarbejdelse af nøgletal også omfattet erfaringsudveksling indenfor drift af renseanlæg, herunder erfaringer med forskellige slamhåndteringsmetoder. Igennem årene er datamængden vokset og behovet for at dokumentere driften teknisk, miljømæssigt og økonomisk er steget. Indenfor renseanlægsområdet er der i 5-by samarbejdet foretaget vurderinger og beregninger af driftsdata for at finde egnede nøgletal for renseanlæg. I diskussionerne omkring nøgletal for renseanlæg har Spildevandscenter Avedøre I/S bidraget med oplysninger på lige fod med de øvrige siden Senest har Lynetten og Damhusåen bidraget med tilsvarende oplysninger fra 1998 og Der er således data fra 20 anlæg i 1998 og 1999, men data fra 25 anlæg i Historisk set kan datagrundlaget ændre sig fra år til år, således at antallet af anlæg i en gruppe øges. Da der i denne rapport regnes med gennemsnit indenfor en gruppe opfattes det som en styrkelse af datagrundlaget, at antallet af anlæg indenfor en gruppe øges. Kontrolberegninger har vist, at en forøgelse i antal anlæg indenfor en gruppe ikke har signifikant betydning for det samlede resultat. Nærværende rapport sammenfatter datagrundlaget dels som en samlet rapportering over de seneste 3 år, hvor renseanlæggene er opdelt i 3 kategorier efter belastningens størrelse, og dels en særskilt præsentation af data for år 2000 fordelt på de enkelte renseanlæg. Rapporten er den 3. nøgletalsrapport, der udgives af DANAS. Den er udarbejdet af kommunerne bag 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg. Redaktionen har bestået af: Per Thamdrup, Esbjerg Kommune John Sørensen, Aarhus Kommune Helle Strandbæk, Aalborg Kommune.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 1. HVAD ER ET NØGLETAL? 3 2. PRÆSENTATION AF RENSEANLÆGGENE 4 3. DATAINDSAMLING 5 4. DRIFTSMÆSSIGE NØGLETAL Udvikling i belastning Procesnøgletal Forbrugsnøgletal 8 5. ØKONOMISKE NØGLETAL Samlede driftsomkostninger Enhedspriser SAMMENFATNING OG KONKLUSION 17 BILAG 1. UDDYBENDE DATA OM DE ENKELTE ANLÆG I BILAG 2. INDBERETNINGSSKEMA 19 BILAG 3. UDVIKLING I ENHEDSPRISER

4 1. Hvad er et nøgletal? I forbindelse med optimeringer af renseanlæg og i forbindelse med sammenligninger anlæggene imellem er det vigtigt at få defineret afgrænsningen af et nøgletal, så det kan benyttes til disse formål. En væsentlig forudsætning for, at nøgletal overhovedet kan være anvendeligt er, at data er opgjort ensartet. Det har været og er meget centralt i 5-by samarbejdet at få beskrevet hvilke elementer, der skal indgå i en opgørelse, samt hvilken måde beregninger skal foretages på. Det er bl.a. erfaret, at to forskellige beregningsmetoder kan ændre en værdi med op til 25 %. Når først datagrundlaget er i orden, kan der beregnes et stort antal nøgletal. Erfaringerne hidtil er imidlertid, at ikke alle nøgletal er lige relevante eller lige entydige. Følgende kriterier har været anvendt for at kunne udpege de mest relevante nøgletal: - grunddata skal opgøres ensartet på alle anlæg, - et nøgletal skal entydigt beskrive en operation eller handling på et renseanlæg, - et økonomisk nøgletal skal relateres til den samlede driftsøkonomi, - et forbrugsnøgletal skal relateres til den effekt, der er opnået, ved at forbruge et stof. Disse kriterier har bl.a. medført, at det ikke har været muligt at finde nøgletal som f.eks. kr/kg kvælstof fjernet. Entydigheden i et sådant nøgletal mangler, idet det ikke er muligt at opgøre den del af personaleressourcen, der entydigt vedrører kvælstoffjernelsen. Det samme gør sig gældende med f.eks. energiforbruget. Dette er vanskeligt at opdele i en del, der går til kvælstoffjernelsen og en del, der f.eks. går til fjernelse af organisk stof. På baggrund af datagrundlaget er det valgt at præsentere nøgletal for omkostningerne ved at rense 1 m 3 spildevand og omkostningerne ved at behandle 1 kg slam tørstof. Der vises forbrugsnøgletal for tilsætning af fældningskemikalier til fosforfjernelsen, og polymer til slamafvandingen samt nøgletal for det samlede energiforbrug. 3

5 2. Præsentation af renseanlæggene De undersøgte renseanlæg udgør tilsammen 1/3 af den danske renseanlægskapacitet på ca. 10 mill. personækvivalenter (PE). De enkelte renseanlæg er vidt forskellige hvad angår størrelse, teknik, proceskonfiguration, alder, organisation m.v. De mest udbredte proceskonfigurationer, der er anvendt i Danmark, er repræsenteret i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår anlæg med en belastning i størrelsesordenen fra 600 PE til PE. Den samlede belastning på renseanlæggene i 2000 var 2,6 mill. PE. Samtlige renseanlæg er med næringssaltfjernelse og opfylder vandmiljøplanens udlederkrav. Renseanlæggene er generelt velfungerende anlæg. Rensegraderne for BI 5, total-n og total-p ligger over hhv. 95%, 87% og 99%. Tabel 1. Renseanlæggenes proceskonfiguration, dimensioneringsgrundlag og belastning i 2000 oplistet i kategorierne store, mellem og små renseanlæg. Navn Anlægstype Kategori Dimensioneringsgrundlag Belastning i 2000, PE (BI 5 ) Lynetten Bio-Denipho Store Damhusåen Bio-Denipho Store Aalborg Vest Bio-Denipho Store Avedøre Bio-Denitro Store Esbjerg Vest Recirkulation Store Ejbymølle Bio-Denipho Store Marselisborg Bio-Denitro Store Randers Recirkulation Mellem Esbjerg Ø Recirkulation Mellem Viby Bio-Denipho Mellem Aalborg Øst Bio-Denipho Mellem Åby Bio-Denitro Mellem Egå Recirkulation Mellem Odense NV Bio-Denitro Mellem Odense NØ Bio-Denipho Mellem Tilst Recirkulation Små Trankær Recirkulation Små Mårslet Recirkulation Små Beder Recirkulation Små Malling Recirkulation Små Solbjerg Recirkulation Små Harlev Recirkulation Små Trige Triple kanal Små Spørring Recirkulation Små Hårup Recirkulation Små

6 Renseanlæggene er opdelt i 3 kategorier i henhold til deres belastning- små, mellem og store renseanlæg. Små renseanlæg omfatter anlæg med en belastning mindre end PE, mellem renseanlæg omfatter anlæg med en belastning fra til PE. De store renseanlæg er således anlæg med en belastning større end PE. (Se tabel 1.) Der er stor forskel i slambehandlingen på anlæggene. På Lynettten, Damhusåen og Avedøre forbrændes slammet på egne anlæg. Dette medfører relativt store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på disse anlæg. De øvrige anlæg i undersøgelsen har mindre omkostningskrævende slambehandlingsmetoder. I bilag 1 er vist et mere uddybende datamateriale om de enkelte renseanlæg i Dataindsamling De indsamlede data omfatter oplysninger om tilførte og udledte vand- og stofmængder, produktion, forbrug samt omkostninger fordelt på forskellige udgiftskategorier. Dette er data, der er umiddelbart tilgængelige på de fleste renseanlæg. Der er indsamlet data i 5-by samarbejdet siden Til indsamling af data er der udarbejdet et skema, der er vist i bilag 2. Der er endvidere udarbejdet en beskrivelse af den måde, data skal opgøres på i de enkelte felter på skemaet. Eksempelvis er det fastlagt, at de tilførte og afledte stofmængder beregnes efter samme metode som ved opgørelse af afledte stofmængder til beregning af spildevandsafgifter. Forbrugsstofferne opgøres per kg aktiv stof og som personale henregnes kun personale, der er direkte beskæftiget i renseanlæggets drift, altså ikke administrativt personale. I denne undersøgelse er det valgt kun at medtage de egentlige driftsomkostninger. Anlægsomkostninger, kapitalomkostninger, afskrivning mv. indgår ikke i undersøgelsen. Årsagen hertil er, at der kan være forskelle i investeringsformer, forskelle i afskrivningsprincipper m.v. 5

7 4. Driftsmæssige nøgletal 4.1 Udvikling i belastning Udviklingen i tilledte stofmængder samt udviklingen i slamproduktion er vist i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig belastningsudvikling samt slamproduktion, Data grundlaget omfatter i 1998 og anlæg og i anlæg. Vandføring BI5 Kvælstof Fosfor Slamprod m3/år ton/år ton/år ton/år ton TS/år 1998 Store Mellem Små Store Mellem Små Store Mellem Små Den hydrauliske belastning har gennemgående været faldende fra 1998 til Det samme gør sig gældende for BI 5 -, kvælstof - og fosforbelastningen. Slamproduktionen har varieret lidt i perioden , med en faldende tendens for mellem og små anlæg. 4.2 Procesnøgletal Slamproduktionen er nogenlunde proportional med BI 5 reduktionen. Der er dog en tendens til en reduceret slamproduktion i 1999 og 2000 i forhold til BI 5 reduktionen, jf. figur 1. Dette kan skyldes en forbedret udrådning/hydrolyse på flere af de undersøgte anlæg enten ved at processen er optimeret eller ved at en større mængde bioslam bliver udrådnet. 6

8 ton/år BI5 Slamprod Figur 1. Fjernet BI 5 mængde og slamproduktion, Sammenhængen mellem slamproduktion og stofbelastning kan udtrykkes ved slamudbyttet, der er slamproduktionen i forhold til den fjernede mængde BI 5. Udviklingen i slamudbytte er vist på figur 2. 1,2 Slamudbytte kg slam/kg BI5 1 0,8 0,6 0,4 0, Store Mellem Små Store Mellem Små Figur 2. Slamudbytte opdelt på store, mellem og små anlæg,

9 Det ses, at der generelt er et faldende slamudbytte for de mellemstore og små anlæg. Det mest markante fald er fundet på de små anlæg. På de store anlæg er slamudbyttet nogenlunde konstant. Slamudbyttet ligger i 2000 på ca. 0,8-1 kg tørstof pr. kg BI 5 fjernet for alle kategorier. Det faldende slamudbytte hænger tæt sammen med opnåede forbedringer af driften af rådnetankene. I de tilfælde, hvor et faldende slamudbytte ses på et anlæg uden rådnetank, kan reduktionen hænge sammen med en forbedret aerob omsætning af slammet i procestankene, eller etablering af slamhydrolyse processer, hvor slamudbyttet reduceres. 4.3 Forbrugsnøgletal Der er foretaget beregning af forbrugsnøgletal for kemikalieforbruget til fosforfjernelse, for polymerforbrug til slamafvandingen samt for strømforbruget til kvælstoffjernelsen. Kemikalieforbruget er sat i forhold til den fjernede fosformængde og udtrykt ved molforholdet. Nøgletallene fra 1998 til 2000 er afbildet i figur 3. 2,0 1,8 1,6 mol Fe/mol P 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Store Små Mellem Figur 3. Gennemsnitligt kemikalieforbrug (molforhold) I almindelighed ligger molforhold på store anlæg på 0,5-0,6. På mellemstore anlæg er molforholdet 0,7-0,8. På de små anlæg ligger molforholdet i intervallet 1,1-1,9. Det relativt høje molforhold på de små anlæg er dog faldende fra 1998 til Det reducerede kemikalieforbrug skyldes omlægning til biologisk fosforfjernelse på nogle af de små anlæg. På anlæg med biologisk fosforfjernelse kan der findes molforhold på 0,3-0,5, hvilket er gældende for hovedparten af de store anlæg. Den bakterielle fosforfjernelse fungerer så godt på disse anlæg, at der kun er behov for en mindre støttefældning med jern. 8

10 Data for år 2000 er vist i figur 4. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. Det ses, at alle anlæg kan drives med molforhold under 1,6 i Det ses, at de store og mellem store anlæg i almindelighed har lave molhold, hvilket indikerer en stor grad af biologisk fosforfjernelse. 1,8 1,6 1,4 mol Fe tilsat/mol P red. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 4. Molforhold på de enkelte anlæg i undersøgelsen i Polymerforbruget i forhold til den behandlede slammængde er vist i figur 5 og udtrykt som kg aktiv polymer/ton TS slam behandlet. 9

11 12,00 kg akt./ton TS 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Små Mellem Store Figur 5. Specifikt polymerforbrug Det ses af figur 5, at polymerforbruget på de store anlæg ligger mellem 6 og 7 kg aktiv polymer/tons tørstof behandlet. Et lidt større polymerforbrug kan findes på mellemstore anlæg, idet det her ligger i intervallet 8-9 kg aktiv polymer/ton TS slam. Forbruget på de små anlæg har varieret mellem 7 og 10 kg polymer/ton TS slam behandlet. Data for år 2000 er vist på figur 6. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlaget. De fleste anlæg har et polymerforbrug på under 8 kg/ton TS behandlet. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst kg aktiv/ton TS Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 6. Specifikt polymerforbrug i 2000 for de undersøgte anlæg. Det er vanskeligt at fordele strømforbruget på et renseanlæg efter renseproces. Noget strøm bruges til pumpning og omrøring, medens andet bruges til beluftning. I luftningstankene bruges ilten til at ilte ammoniak til nitrat, til at optage fosfor biologisk og til at nedbryde organisk stof til kuldioxid og vand. I denne undersøgelse relateres strømforbruget til den fjernede kvælstofmængde. Udviklingen i 10

12 strømforbrug er vist på figur 7. Det ses, at strømforbruget har været nogenlunde konstant på 9-10 kwh/kg N red. på de store anlæg og omkring på de mellemstore anlæg. Energiforbruget på de små anlæg er steget en smule. Det skyldes, at der på et par anlæg er etableret hydrolyse for at optimere den biologiske fosforfjernelse og reducere kemikalieforbruget. Den nye proces kræver mere omrøring. 35,0 30,0 kwh/kg N red. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Store Mellem Små Figur 7. Udviklingen i specifikt energiforbrug opdelt på store, mellem og små anlæg, Data for år 2000 er vist på figur 8. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlaget. 60,0 50,0 kwh/kg N red 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 8. Specifikt energiforbrug i 2000 for de undersøgte anlæg. 11

13 Det ses at store og mellemstore anlæg i almindelighed har et specifikt energiforbrug på omkring 15 kwh/kg N reduceret medens de små anlæg i almindelighed har et forbrug omkring 25 kwh/kg N reduceret. 12

14 5. Økonomiske nøgletal 5.1 Samlede driftsomkostninger Summen af de samlede driftsudgifter indeholder udgift til energiforbrug, kemikalieforbrug, bortskaffelse af restprodukt (slam, sand, ristestof m.v.), personale tilknyttet renseanlæggets drift og øvrig vedligeholdelse, udvikling, spildevandsafgift m.v. for samtlige renseanlæg. De samlede driftsomkostninger i lå i intervallet fra ca. 1 mill. kr. til ca. 123 mill. kr. på de enkelte renseanlæg. I figur 9 ses udviklingen i de samlede driftsudgifter kr/år Driftsomk.(20 anlæg) 1000 kr/år Driftsomk.(5 nye anlæg) 1000 kr/år Figur 9. Sum af driftsudgifter for renseanlæg I 1998 og 1999 indgår 20 anlæg, i 2000 indgår 25 anlæg. De samlede driftsomkostninger er øgede fra 1998 til 1999, formodentlig som følge af forøgede slamhåndteringsomkostninger. I 2000 indgår 5 nye anlæg i den samlede driftsomkostning. De samlede driftsomkostninger for de nye anlæg udgør 25,3 mill kr. Hvis der korrigeres for det i figur 9 betyder det, at de samlede driftsudgifter på de 20 gamle anlæg er faldet i år

15 5.2 Enhedspriser Det er valgt at præsentere enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand samt enhedsprisen for at behandle 1 kg TS slam. Spildevandsafgiften er indeholdt i enhedsprisen. Stor variation i enhedsprisen imellem de enkelte år hænger sammen med øgede driftsudgifter samtidig med variation i hhv. spildevandsmængde og slammængde. Enhedspriserne fremgår af figur 10 og 11 samt bilag 3, hvor de er opstillet indenfor hver af kategorierne små, mellem og store renseanlæg. Af figurene fremgår det, at både vandbehandling og slambehandling er billigst på de store renseanlæg. F.eks. i 2000 kostede det 1,45 kr/m 3 renset spildevand på de store anlæg mod 1,76 kr/m 3 på de mellem og 2,39 kr/m 3 på de små renseanlæg. Enhedsprisen for at behandle 1 m 3 vand har været nogenlunde konstant siden 1998 for de store og mellemstore anlæg. For de små anlæg har enhedsprisen været faldende. 3,50 3,00 2,50 kr/m3 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Store Mellem Små Figur 10. Nøgletal for enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand, Enhedsprisen for slambehandlingen har været nogenlunde konstant omkring 6 kr/kg slam TS behandlet for store anlæg. For små og mellem store anlæg har omkostningen været stigende til mellem 10 kr og 13 kr per ton TS behandlet.. 14

16 18,00 16,00 14,00 kr/kg slam 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Store Mellem Små Figur 11. Nøgletal for enhedsprisen for at behandle 1 kg slamtørstof, Data for 2000 er anført i figur 12 og 13. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. 3,50 3,00 2,50 kr/m3 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 12. Enhedspris for at behandle 1 m 3 spildevand på de undersøgte anlæg i

17 Det ses, at der er en del variation i enhedsprisen på de enkelte anlæg. Enhedsprisen på det dyreste anlæg er 2,88 kr medens den på det billigste er 0,70 kr/ m 3. 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest kr/kg slam beh Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 13. Enhedsprisen for at behandle 1 kg slam på de undersøgte anlæg i Det ses, at enhedsprisen for at behandle 1 kg slam varierer noget. Generelt set er enhedsprisen højest på de små anlæg, men selv blandt de store anlæg varierer prisen mellem 4,88 kr./kg TS slam og 8,43 kr./kg TS slam. 16

18 6. Sammenfatning og konklusion 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg har valgt at præsentere enkelte nøgletal for proces, forbrug og driftsomkostning i årene for 25 renseanlæg. Nøgletallene kan sammenlignes på tværs af årene - når det bemærkes, at flere parametre er bestemmende for ændringen imellem årene. Det er generelt blevet dyrere at drive anlæggene i løbet af perioden Væsentlige parametre er spildevandsafgiftens indførelse i 1997 med fordobling i 1998, øgede udgifter til vedligeholdelse og slamhåndtering samt ikke mindst ændringer i den rensede spildevandsmængde og stofmængde. Nøgletallene for de 25 renseanlæg fordelt på tre kategorier små, mellem og store renseanlæg for 1999 er sammenfattet i tabel 4. Renseanlæggene er af forskellig størrelse, med forskellig proceskonfiguration og forskellig belastning. Det har i mange år været en almindelig opfattelse, at det er billigere at drive store anlæg i forhold til små anlæg. Det ses, at de store renseanlæg har det mindste forbrug og er billigst i driftsomkostninger, når der relateres til den behandlede spildevandsmængde og slammængde. De mellemstore anlæg behandler typisk slam fra mindre anlæg, hvilket medvirker til forhøjelse af polymer- og energiforbruget. Nøgletal Enhed Små renseanlæg ( < PE) Mellem renseanlæg ( PE) Store renseanlæg ( > PE) Proces: Slamudbytte kg TS/kg BI5 red. 0,7 1,7 0,8 1,9 0,3 0,9 Forbrug: Molforhold Polymer Energi Pris: Spildevand TS slam mol Fe/mol P kg akt./ton TS slam kwh/kg N red. kr/m 3 renset spv. kr/kg TS slam beh. 0,5 1,5 6,7 7,8 19,9 53,8 1,49 2,88 8,16 23,05 0,1 1,1 5,5 17,7 13,5 26,4 1,33 2,56 7,18 17,43 Tabel 4. Sammenfatning af nøgletal for 25 renseanlæg i 5-by samarbejdet, ,3 0,9 6,7 17,4 7,2 15,7 1,11 2,00 4,88 8,43 Det er muligt at finde nøgletal, der kan sammenlignes mellem forskellige renseanlæg. Det er dog en forudsætning, at de data, der benyttes til beregning af nøgletallene, er opgjort ensartet på de enkelte anlæg. Endelig kan nøgletal ikke stå alene. De skal sammenholdes med rådata og baggrundsviden og kan så f.eks. være vejledende for, hvor langt det er muligt at nå med en optimering. 17

19 Bilag 1. Uddybende data om de enkelte anlæg i Data 2000 Tilførte mængder Udledte stofmængder El- Fældnings- Driftsudgifter Anlægsnavn Kapacitet Vand Bi5 N P Bi5 N P Slam forbrug Polymer kemikalier 1000 pe m3 ton ton ton ton ton ton tons tørstof 1000 kwt tons aktivt stof tons aktivt stof Lynetten ,0 290,0 35, ,0 234, Damhusåen ,0 140,0 25, ,0 115, Aalborg Vest ,6 106,6 10, ,0 130, Avedøre ,0 150,0 25, ,0 178, Esbjerg Vest ,0 69,9 2, ,4 141, Ejbymølle ,0 107,0 2, ,0 176, Marselisborg ,0 65,0 9, ,6 181, Randers ,0 58,0 4, ,5 79, Esbjerg Øst ,3 21,3 1, ,1 59, Aalborg Øst ,6 23,3 3, ,3 39, Viby ,0 36,0 1, ,3 31, Åby ,5 16,5 1, ,5 74, Egå ,0 24,0 2, ,6 15, Odense NV ,0 21,0 0, ,0 81, Odense NØ ,5 19,7 0, ,0 56, Trankær ,2 2,7 0, ,5 11, Tilst ,8 1,5 0, ,6 19, Solbjerg ,4 1,0 0, ,5 7,3 865 Mårslet ,5 0,7 0, ,6 10,9 894 Malling ,5 1,7 0, ,6 4,3 862 Harlev ,4 2,4 0, ,4 5, Beder ,7 2,1 0, ,8 10,8 999 Trige ,6 1,3 0, ,4 6,1 781 Spørring ,6 0,5 0, ,1 2,3 427 Hårup 1, ,9 1,1 0, ,2 1,8 484 Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. 18

20 Bilag 2. Indberetningsskema Kategori Specifikation Enhed År Generelt Anlægsnavn Kontaktperson Kommune Anlægsdata Anlægstype Kapacitet 1000 pe. Bundfældning m3 Volumener Aktiv-slam m3 Klaringstank m3 Rense- og Indløb m3/time Pumpekapaciteter Mekanisk del m3/time Biologisk del m3/time Oplandsdata Rentvandsmængde 1000m3 Vand 1000 m3 COD ton Belastning Bi5 ton N ton P ton SS ton Udledning Vand 1000 m3 af COD ton delvist renset Bi5 ton vand N ton ( overløb ) P ton SS ton COD ton Udledning Bi5 ton fra biologisk N ton rensning P ton SS ton Slam tons tørstof Restprodukt Tørstofprocent, slam % Sandfraktion ton Ristestof ton El 1000 kwt Gas m3 Rent vand m3 Varme 1000 kwt Polymer, vand tons aktivt stof Forbrug Polymer tons aktivt stof Jernclorid tons aktivt stof Jernsulfat tons aktivt stof Aluminiumsalt tons aktivt stof Kalk tons aktivt stof Kulstof tons aktivt stof Andre kemikalier tons aktivt stof El 1000 kwt Produktion Gas m3 Varme 1000 kwt Personale Antal ansatte på anlægget antal 19

21 Driftsudgifter Samlet driftsudgift Lønudgifter Samlet lønudgift Restprodukt- Slam udgifter Sandfraktion Ristestof El Energiudgifter Varme Gas Andet Fældningskemikalier Kemikalieudgifter Denitrifikationskemikalier Slambehandlingskemikalier Øvrige kemikalier Spildevandsafgift Afgifter Slam Sandfraktion Ristestof Energitilskud Indtægter Eksternt slam Bidrag fra anden kommune Bygninger Maskiner Vedligeholdelse Installationer SRO Rådgivning Serviceydelser Vedligeholdelse i alt Bygninger Maskiner Modernisering Installationer SRO Rådgivning Serviceydelser Modernisering i alt Analyser Rådgivning Øvrige udgifter Serviceydelser Andet Øvrige udgifter i alt 20

22 Bilag 3. Udvikling i enhedspriser Enhedspriser for at behandle 1 m 3 spildevand og for at behandle 1 kg slam tørstof. År Enhed Små renseanlæg Mellem renseanlæg Store renseanlæg 1995 kr/m 3 renset 5,02 1,21 0,77 spildevand kr/kg slam tørstof 10,13 5,47 3,13 fjernet 1996 kr/m 3 renset 5,29 1,95 1,16 spildevand kr/kg slam tørstof 10,97 6,03 4,12 fjernet 1997 kr/m 3 renset 4,33 1,92 1,38 spildevand kr/kg slam tørstof 13,29 7,08 5,17 fjernet 1998 kr/m 3 renset 3,11 1,71 1,26 spildevand kr/kg slam tørstof 10,14 8,34 5,80 fjernet 1999 kr/m 3 renset 3,23 1,68 1,41 spildevand kr/kg slam tørstof 16,57 9,42 7,33 fjernet 2000 kr/m 3 renset spildevand 2,39 1,76 1,45 kr/kg slam tørstof fjernet 13,35 16,57 10,21 Tabel 3. Enhedspriser fordelt på kategorierne små, mellem og store renseanlæg for hhv. rensning af 1 m 3 spildevand og behandling af 1 kg TS slam, Der henvises i øvrigt til figur 10 og 11 i tekstafsnittet. 21