Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000"

Transkript

1 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001

2 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal. Et af formålene med dette samarbejde er bl.a. at udarbejde nøgletal, der gør det muligt at foretage sammenligninger byerne imellem. Dette samarbejde kaldes 5-by samarbejdet. Der er gennem tiden blevet foretaget sammenligninger af mange fælles aktiviteter i kommunalt regi som undervisnings- og kulturområdet, social- og sundhedsvæsenet, administrationsområdet og miljøområdet. Spildevandsrensning har således også været omfattet af dette samarbejde. Samarbejdet har foruden udarbejdelse af nøgletal også omfattet erfaringsudveksling indenfor drift af renseanlæg, herunder erfaringer med forskellige slamhåndteringsmetoder. Igennem årene er datamængden vokset og behovet for at dokumentere driften teknisk, miljømæssigt og økonomisk er steget. Indenfor renseanlægsområdet er der i 5-by samarbejdet foretaget vurderinger og beregninger af driftsdata for at finde egnede nøgletal for renseanlæg. I diskussionerne omkring nøgletal for renseanlæg har Spildevandscenter Avedøre I/S bidraget med oplysninger på lige fod med de øvrige siden Senest har Lynetten og Damhusåen bidraget med tilsvarende oplysninger fra 1998 og Der er således data fra 20 anlæg i 1998 og 1999, men data fra 25 anlæg i Historisk set kan datagrundlaget ændre sig fra år til år, således at antallet af anlæg i en gruppe øges. Da der i denne rapport regnes med gennemsnit indenfor en gruppe opfattes det som en styrkelse af datagrundlaget, at antallet af anlæg indenfor en gruppe øges. Kontrolberegninger har vist, at en forøgelse i antal anlæg indenfor en gruppe ikke har signifikant betydning for det samlede resultat. Nærværende rapport sammenfatter datagrundlaget dels som en samlet rapportering over de seneste 3 år, hvor renseanlæggene er opdelt i 3 kategorier efter belastningens størrelse, og dels en særskilt præsentation af data for år 2000 fordelt på de enkelte renseanlæg. Rapporten er den 3. nøgletalsrapport, der udgives af DANAS. Den er udarbejdet af kommunerne bag 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg. Redaktionen har bestået af: Per Thamdrup, Esbjerg Kommune John Sørensen, Aarhus Kommune Helle Strandbæk, Aalborg Kommune.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 1. HVAD ER ET NØGLETAL? 3 2. PRÆSENTATION AF RENSEANLÆGGENE 4 3. DATAINDSAMLING 5 4. DRIFTSMÆSSIGE NØGLETAL Udvikling i belastning Procesnøgletal Forbrugsnøgletal 8 5. ØKONOMISKE NØGLETAL Samlede driftsomkostninger Enhedspriser SAMMENFATNING OG KONKLUSION 17 BILAG 1. UDDYBENDE DATA OM DE ENKELTE ANLÆG I BILAG 2. INDBERETNINGSSKEMA 19 BILAG 3. UDVIKLING I ENHEDSPRISER

4 1. Hvad er et nøgletal? I forbindelse med optimeringer af renseanlæg og i forbindelse med sammenligninger anlæggene imellem er det vigtigt at få defineret afgrænsningen af et nøgletal, så det kan benyttes til disse formål. En væsentlig forudsætning for, at nøgletal overhovedet kan være anvendeligt er, at data er opgjort ensartet. Det har været og er meget centralt i 5-by samarbejdet at få beskrevet hvilke elementer, der skal indgå i en opgørelse, samt hvilken måde beregninger skal foretages på. Det er bl.a. erfaret, at to forskellige beregningsmetoder kan ændre en værdi med op til 25 %. Når først datagrundlaget er i orden, kan der beregnes et stort antal nøgletal. Erfaringerne hidtil er imidlertid, at ikke alle nøgletal er lige relevante eller lige entydige. Følgende kriterier har været anvendt for at kunne udpege de mest relevante nøgletal: - grunddata skal opgøres ensartet på alle anlæg, - et nøgletal skal entydigt beskrive en operation eller handling på et renseanlæg, - et økonomisk nøgletal skal relateres til den samlede driftsøkonomi, - et forbrugsnøgletal skal relateres til den effekt, der er opnået, ved at forbruge et stof. Disse kriterier har bl.a. medført, at det ikke har været muligt at finde nøgletal som f.eks. kr/kg kvælstof fjernet. Entydigheden i et sådant nøgletal mangler, idet det ikke er muligt at opgøre den del af personaleressourcen, der entydigt vedrører kvælstoffjernelsen. Det samme gør sig gældende med f.eks. energiforbruget. Dette er vanskeligt at opdele i en del, der går til kvælstoffjernelsen og en del, der f.eks. går til fjernelse af organisk stof. På baggrund af datagrundlaget er det valgt at præsentere nøgletal for omkostningerne ved at rense 1 m 3 spildevand og omkostningerne ved at behandle 1 kg slam tørstof. Der vises forbrugsnøgletal for tilsætning af fældningskemikalier til fosforfjernelsen, og polymer til slamafvandingen samt nøgletal for det samlede energiforbrug. 3

5 2. Præsentation af renseanlæggene De undersøgte renseanlæg udgør tilsammen 1/3 af den danske renseanlægskapacitet på ca. 10 mill. personækvivalenter (PE). De enkelte renseanlæg er vidt forskellige hvad angår størrelse, teknik, proceskonfiguration, alder, organisation m.v. De mest udbredte proceskonfigurationer, der er anvendt i Danmark, er repræsenteret i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår anlæg med en belastning i størrelsesordenen fra 600 PE til PE. Den samlede belastning på renseanlæggene i 2000 var 2,6 mill. PE. Samtlige renseanlæg er med næringssaltfjernelse og opfylder vandmiljøplanens udlederkrav. Renseanlæggene er generelt velfungerende anlæg. Rensegraderne for BI 5, total-n og total-p ligger over hhv. 95%, 87% og 99%. Tabel 1. Renseanlæggenes proceskonfiguration, dimensioneringsgrundlag og belastning i 2000 oplistet i kategorierne store, mellem og små renseanlæg. Navn Anlægstype Kategori Dimensioneringsgrundlag Belastning i 2000, PE (BI 5 ) Lynetten Bio-Denipho Store Damhusåen Bio-Denipho Store Aalborg Vest Bio-Denipho Store Avedøre Bio-Denitro Store Esbjerg Vest Recirkulation Store Ejbymølle Bio-Denipho Store Marselisborg Bio-Denitro Store Randers Recirkulation Mellem Esbjerg Ø Recirkulation Mellem Viby Bio-Denipho Mellem Aalborg Øst Bio-Denipho Mellem Åby Bio-Denitro Mellem Egå Recirkulation Mellem Odense NV Bio-Denitro Mellem Odense NØ Bio-Denipho Mellem Tilst Recirkulation Små Trankær Recirkulation Små Mårslet Recirkulation Små Beder Recirkulation Små Malling Recirkulation Små Solbjerg Recirkulation Små Harlev Recirkulation Små Trige Triple kanal Små Spørring Recirkulation Små Hårup Recirkulation Små

6 Renseanlæggene er opdelt i 3 kategorier i henhold til deres belastning- små, mellem og store renseanlæg. Små renseanlæg omfatter anlæg med en belastning mindre end PE, mellem renseanlæg omfatter anlæg med en belastning fra til PE. De store renseanlæg er således anlæg med en belastning større end PE. (Se tabel 1.) Der er stor forskel i slambehandlingen på anlæggene. På Lynettten, Damhusåen og Avedøre forbrændes slammet på egne anlæg. Dette medfører relativt store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på disse anlæg. De øvrige anlæg i undersøgelsen har mindre omkostningskrævende slambehandlingsmetoder. I bilag 1 er vist et mere uddybende datamateriale om de enkelte renseanlæg i Dataindsamling De indsamlede data omfatter oplysninger om tilførte og udledte vand- og stofmængder, produktion, forbrug samt omkostninger fordelt på forskellige udgiftskategorier. Dette er data, der er umiddelbart tilgængelige på de fleste renseanlæg. Der er indsamlet data i 5-by samarbejdet siden Til indsamling af data er der udarbejdet et skema, der er vist i bilag 2. Der er endvidere udarbejdet en beskrivelse af den måde, data skal opgøres på i de enkelte felter på skemaet. Eksempelvis er det fastlagt, at de tilførte og afledte stofmængder beregnes efter samme metode som ved opgørelse af afledte stofmængder til beregning af spildevandsafgifter. Forbrugsstofferne opgøres per kg aktiv stof og som personale henregnes kun personale, der er direkte beskæftiget i renseanlæggets drift, altså ikke administrativt personale. I denne undersøgelse er det valgt kun at medtage de egentlige driftsomkostninger. Anlægsomkostninger, kapitalomkostninger, afskrivning mv. indgår ikke i undersøgelsen. Årsagen hertil er, at der kan være forskelle i investeringsformer, forskelle i afskrivningsprincipper m.v. 5

7 4. Driftsmæssige nøgletal 4.1 Udvikling i belastning Udviklingen i tilledte stofmængder samt udviklingen i slamproduktion er vist i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig belastningsudvikling samt slamproduktion, Data grundlaget omfatter i 1998 og anlæg og i anlæg. Vandføring BI5 Kvælstof Fosfor Slamprod m3/år ton/år ton/år ton/år ton TS/år 1998 Store Mellem Små Store Mellem Små Store Mellem Små Den hydrauliske belastning har gennemgående været faldende fra 1998 til Det samme gør sig gældende for BI 5 -, kvælstof - og fosforbelastningen. Slamproduktionen har varieret lidt i perioden , med en faldende tendens for mellem og små anlæg. 4.2 Procesnøgletal Slamproduktionen er nogenlunde proportional med BI 5 reduktionen. Der er dog en tendens til en reduceret slamproduktion i 1999 og 2000 i forhold til BI 5 reduktionen, jf. figur 1. Dette kan skyldes en forbedret udrådning/hydrolyse på flere af de undersøgte anlæg enten ved at processen er optimeret eller ved at en større mængde bioslam bliver udrådnet. 6

8 ton/år BI5 Slamprod Figur 1. Fjernet BI 5 mængde og slamproduktion, Sammenhængen mellem slamproduktion og stofbelastning kan udtrykkes ved slamudbyttet, der er slamproduktionen i forhold til den fjernede mængde BI 5. Udviklingen i slamudbytte er vist på figur 2. 1,2 Slamudbytte kg slam/kg BI5 1 0,8 0,6 0,4 0, Store Mellem Små Store Mellem Små Figur 2. Slamudbytte opdelt på store, mellem og små anlæg,

9 Det ses, at der generelt er et faldende slamudbytte for de mellemstore og små anlæg. Det mest markante fald er fundet på de små anlæg. På de store anlæg er slamudbyttet nogenlunde konstant. Slamudbyttet ligger i 2000 på ca. 0,8-1 kg tørstof pr. kg BI 5 fjernet for alle kategorier. Det faldende slamudbytte hænger tæt sammen med opnåede forbedringer af driften af rådnetankene. I de tilfælde, hvor et faldende slamudbytte ses på et anlæg uden rådnetank, kan reduktionen hænge sammen med en forbedret aerob omsætning af slammet i procestankene, eller etablering af slamhydrolyse processer, hvor slamudbyttet reduceres. 4.3 Forbrugsnøgletal Der er foretaget beregning af forbrugsnøgletal for kemikalieforbruget til fosforfjernelse, for polymerforbrug til slamafvandingen samt for strømforbruget til kvælstoffjernelsen. Kemikalieforbruget er sat i forhold til den fjernede fosformængde og udtrykt ved molforholdet. Nøgletallene fra 1998 til 2000 er afbildet i figur 3. 2,0 1,8 1,6 mol Fe/mol P 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Store Små Mellem Figur 3. Gennemsnitligt kemikalieforbrug (molforhold) I almindelighed ligger molforhold på store anlæg på 0,5-0,6. På mellemstore anlæg er molforholdet 0,7-0,8. På de små anlæg ligger molforholdet i intervallet 1,1-1,9. Det relativt høje molforhold på de små anlæg er dog faldende fra 1998 til Det reducerede kemikalieforbrug skyldes omlægning til biologisk fosforfjernelse på nogle af de små anlæg. På anlæg med biologisk fosforfjernelse kan der findes molforhold på 0,3-0,5, hvilket er gældende for hovedparten af de store anlæg. Den bakterielle fosforfjernelse fungerer så godt på disse anlæg, at der kun er behov for en mindre støttefældning med jern. 8

10 Data for år 2000 er vist i figur 4. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. Det ses, at alle anlæg kan drives med molforhold under 1,6 i Det ses, at de store og mellem store anlæg i almindelighed har lave molhold, hvilket indikerer en stor grad af biologisk fosforfjernelse. 1,8 1,6 1,4 mol Fe tilsat/mol P red. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 4. Molforhold på de enkelte anlæg i undersøgelsen i Polymerforbruget i forhold til den behandlede slammængde er vist i figur 5 og udtrykt som kg aktiv polymer/ton TS slam behandlet. 9

11 12,00 kg akt./ton TS 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Små Mellem Store Figur 5. Specifikt polymerforbrug Det ses af figur 5, at polymerforbruget på de store anlæg ligger mellem 6 og 7 kg aktiv polymer/tons tørstof behandlet. Et lidt større polymerforbrug kan findes på mellemstore anlæg, idet det her ligger i intervallet 8-9 kg aktiv polymer/ton TS slam. Forbruget på de små anlæg har varieret mellem 7 og 10 kg polymer/ton TS slam behandlet. Data for år 2000 er vist på figur 6. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlaget. De fleste anlæg har et polymerforbrug på under 8 kg/ton TS behandlet. 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst kg aktiv/ton TS Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 6. Specifikt polymerforbrug i 2000 for de undersøgte anlæg. Det er vanskeligt at fordele strømforbruget på et renseanlæg efter renseproces. Noget strøm bruges til pumpning og omrøring, medens andet bruges til beluftning. I luftningstankene bruges ilten til at ilte ammoniak til nitrat, til at optage fosfor biologisk og til at nedbryde organisk stof til kuldioxid og vand. I denne undersøgelse relateres strømforbruget til den fjernede kvælstofmængde. Udviklingen i 10

12 strømforbrug er vist på figur 7. Det ses, at strømforbruget har været nogenlunde konstant på 9-10 kwh/kg N red. på de store anlæg og omkring på de mellemstore anlæg. Energiforbruget på de små anlæg er steget en smule. Det skyldes, at der på et par anlæg er etableret hydrolyse for at optimere den biologiske fosforfjernelse og reducere kemikalieforbruget. Den nye proces kræver mere omrøring. 35,0 30,0 kwh/kg N red. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Store Mellem Små Figur 7. Udviklingen i specifikt energiforbrug opdelt på store, mellem og små anlæg, Data for år 2000 er vist på figur 8. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlaget. 60,0 50,0 kwh/kg N red 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 8. Specifikt energiforbrug i 2000 for de undersøgte anlæg. 11

13 Det ses at store og mellemstore anlæg i almindelighed har et specifikt energiforbrug på omkring 15 kwh/kg N reduceret medens de små anlæg i almindelighed har et forbrug omkring 25 kwh/kg N reduceret. 12

14 5. Økonomiske nøgletal 5.1 Samlede driftsomkostninger Summen af de samlede driftsudgifter indeholder udgift til energiforbrug, kemikalieforbrug, bortskaffelse af restprodukt (slam, sand, ristestof m.v.), personale tilknyttet renseanlæggets drift og øvrig vedligeholdelse, udvikling, spildevandsafgift m.v. for samtlige renseanlæg. De samlede driftsomkostninger i lå i intervallet fra ca. 1 mill. kr. til ca. 123 mill. kr. på de enkelte renseanlæg. I figur 9 ses udviklingen i de samlede driftsudgifter kr/år Driftsomk.(20 anlæg) 1000 kr/år Driftsomk.(5 nye anlæg) 1000 kr/år Figur 9. Sum af driftsudgifter for renseanlæg I 1998 og 1999 indgår 20 anlæg, i 2000 indgår 25 anlæg. De samlede driftsomkostninger er øgede fra 1998 til 1999, formodentlig som følge af forøgede slamhåndteringsomkostninger. I 2000 indgår 5 nye anlæg i den samlede driftsomkostning. De samlede driftsomkostninger for de nye anlæg udgør 25,3 mill kr. Hvis der korrigeres for det i figur 9 betyder det, at de samlede driftsudgifter på de 20 gamle anlæg er faldet i år

15 5.2 Enhedspriser Det er valgt at præsentere enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand samt enhedsprisen for at behandle 1 kg TS slam. Spildevandsafgiften er indeholdt i enhedsprisen. Stor variation i enhedsprisen imellem de enkelte år hænger sammen med øgede driftsudgifter samtidig med variation i hhv. spildevandsmængde og slammængde. Enhedspriserne fremgår af figur 10 og 11 samt bilag 3, hvor de er opstillet indenfor hver af kategorierne små, mellem og store renseanlæg. Af figurene fremgår det, at både vandbehandling og slambehandling er billigst på de store renseanlæg. F.eks. i 2000 kostede det 1,45 kr/m 3 renset spildevand på de store anlæg mod 1,76 kr/m 3 på de mellem og 2,39 kr/m 3 på de små renseanlæg. Enhedsprisen for at behandle 1 m 3 vand har været nogenlunde konstant siden 1998 for de store og mellemstore anlæg. For de små anlæg har enhedsprisen været faldende. 3,50 3,00 2,50 kr/m3 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Store Mellem Små Figur 10. Nøgletal for enhedsprisen for at rense 1 m 3 spildevand, Enhedsprisen for slambehandlingen har været nogenlunde konstant omkring 6 kr/kg slam TS behandlet for store anlæg. For små og mellem store anlæg har omkostningen været stigende til mellem 10 kr og 13 kr per ton TS behandlet.. 14

16 18,00 16,00 14,00 kr/kg slam 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0, Store Mellem Små Figur 11. Nøgletal for enhedsprisen for at behandle 1 kg slamtørstof, Data for 2000 er anført i figur 12 og 13. Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. 3,50 3,00 2,50 kr/m3 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 12. Enhedspris for at behandle 1 m 3 spildevand på de undersøgte anlæg i

17 Det ses, at der er en del variation i enhedsprisen på de enkelte anlæg. Enhedsprisen på det dyreste anlæg er 2,88 kr medens den på det billigste er 0,70 kr/ m 3. 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Lynetten Damhusåen Aalborg Vest kr/kg slam beh Avedøre Esbjerg Vest Ejbymølle Marselisborg Randers Esbjerg Øst Aalborg Øst Viby Åby Egå Odense NV Odense NØ Trankær Tilst Solbjerg Mårslet Malling Harlev Beder Trige Spørring Hårup Figur 13. Enhedsprisen for at behandle 1 kg slam på de undersøgte anlæg i Det ses, at enhedsprisen for at behandle 1 kg slam varierer noget. Generelt set er enhedsprisen højest på de små anlæg, men selv blandt de store anlæg varierer prisen mellem 4,88 kr./kg TS slam og 8,43 kr./kg TS slam. 16

18 6. Sammenfatning og konklusion 5-by samarbejdet indenfor renseanlæg har valgt at præsentere enkelte nøgletal for proces, forbrug og driftsomkostning i årene for 25 renseanlæg. Nøgletallene kan sammenlignes på tværs af årene - når det bemærkes, at flere parametre er bestemmende for ændringen imellem årene. Det er generelt blevet dyrere at drive anlæggene i løbet af perioden Væsentlige parametre er spildevandsafgiftens indførelse i 1997 med fordobling i 1998, øgede udgifter til vedligeholdelse og slamhåndtering samt ikke mindst ændringer i den rensede spildevandsmængde og stofmængde. Nøgletallene for de 25 renseanlæg fordelt på tre kategorier små, mellem og store renseanlæg for 1999 er sammenfattet i tabel 4. Renseanlæggene er af forskellig størrelse, med forskellig proceskonfiguration og forskellig belastning. Det har i mange år været en almindelig opfattelse, at det er billigere at drive store anlæg i forhold til små anlæg. Det ses, at de store renseanlæg har det mindste forbrug og er billigst i driftsomkostninger, når der relateres til den behandlede spildevandsmængde og slammængde. De mellemstore anlæg behandler typisk slam fra mindre anlæg, hvilket medvirker til forhøjelse af polymer- og energiforbruget. Nøgletal Enhed Små renseanlæg ( < PE) Mellem renseanlæg ( PE) Store renseanlæg ( > PE) Proces: Slamudbytte kg TS/kg BI5 red. 0,7 1,7 0,8 1,9 0,3 0,9 Forbrug: Molforhold Polymer Energi Pris: Spildevand TS slam mol Fe/mol P kg akt./ton TS slam kwh/kg N red. kr/m 3 renset spv. kr/kg TS slam beh. 0,5 1,5 6,7 7,8 19,9 53,8 1,49 2,88 8,16 23,05 0,1 1,1 5,5 17,7 13,5 26,4 1,33 2,56 7,18 17,43 Tabel 4. Sammenfatning af nøgletal for 25 renseanlæg i 5-by samarbejdet, ,3 0,9 6,7 17,4 7,2 15,7 1,11 2,00 4,88 8,43 Det er muligt at finde nøgletal, der kan sammenlignes mellem forskellige renseanlæg. Det er dog en forudsætning, at de data, der benyttes til beregning af nøgletallene, er opgjort ensartet på de enkelte anlæg. Endelig kan nøgletal ikke stå alene. De skal sammenholdes med rådata og baggrundsviden og kan så f.eks. være vejledende for, hvor langt det er muligt at nå med en optimering. 17

19 Bilag 1. Uddybende data om de enkelte anlæg i Data 2000 Tilførte mængder Udledte stofmængder El- Fældnings- Driftsudgifter Anlægsnavn Kapacitet Vand Bi5 N P Bi5 N P Slam forbrug Polymer kemikalier 1000 pe m3 ton ton ton ton ton ton tons tørstof 1000 kwt tons aktivt stof tons aktivt stof Lynetten ,0 290,0 35, ,0 234, Damhusåen ,0 140,0 25, ,0 115, Aalborg Vest ,6 106,6 10, ,0 130, Avedøre ,0 150,0 25, ,0 178, Esbjerg Vest ,0 69,9 2, ,4 141, Ejbymølle ,0 107,0 2, ,0 176, Marselisborg ,0 65,0 9, ,6 181, Randers ,0 58,0 4, ,5 79, Esbjerg Øst ,3 21,3 1, ,1 59, Aalborg Øst ,6 23,3 3, ,3 39, Viby ,0 36,0 1, ,3 31, Åby ,5 16,5 1, ,5 74, Egå ,0 24,0 2, ,6 15, Odense NV ,0 21,0 0, ,0 81, Odense NØ ,5 19,7 0, ,0 56, Trankær ,2 2,7 0, ,5 11, Tilst ,8 1,5 0, ,6 19, Solbjerg ,4 1,0 0, ,5 7,3 865 Mårslet ,5 0,7 0, ,6 10,9 894 Malling ,5 1,7 0, ,6 4,3 862 Harlev ,4 2,4 0, ,4 5, Beder ,7 2,1 0, ,8 10,8 999 Trige ,6 1,3 0, ,4 6,1 781 Spørring ,6 0,5 0, ,1 2,3 427 Hårup 1, ,9 1,1 0, ,2 1,8 484 Anlæggene er sorteret efter dimensioneringsgrundlag. 18

20 Bilag 2. Indberetningsskema Kategori Specifikation Enhed År Generelt Anlægsnavn Kontaktperson Kommune Anlægsdata Anlægstype Kapacitet 1000 pe. Bundfældning m3 Volumener Aktiv-slam m3 Klaringstank m3 Rense- og Indløb m3/time Pumpekapaciteter Mekanisk del m3/time Biologisk del m3/time Oplandsdata Rentvandsmængde 1000m3 Vand 1000 m3 COD ton Belastning Bi5 ton N ton P ton SS ton Udledning Vand 1000 m3 af COD ton delvist renset Bi5 ton vand N ton ( overløb ) P ton SS ton COD ton Udledning Bi5 ton fra biologisk N ton rensning P ton SS ton Slam tons tørstof Restprodukt Tørstofprocent, slam % Sandfraktion ton Ristestof ton El 1000 kwt Gas m3 Rent vand m3 Varme 1000 kwt Polymer, vand tons aktivt stof Forbrug Polymer tons aktivt stof Jernclorid tons aktivt stof Jernsulfat tons aktivt stof Aluminiumsalt tons aktivt stof Kalk tons aktivt stof Kulstof tons aktivt stof Andre kemikalier tons aktivt stof El 1000 kwt Produktion Gas m3 Varme 1000 kwt Personale Antal ansatte på anlægget antal 19

21 Driftsudgifter Samlet driftsudgift Lønudgifter Samlet lønudgift Restprodukt- Slam udgifter Sandfraktion Ristestof El Energiudgifter Varme Gas Andet Fældningskemikalier Kemikalieudgifter Denitrifikationskemikalier Slambehandlingskemikalier Øvrige kemikalier Spildevandsafgift Afgifter Slam Sandfraktion Ristestof Energitilskud Indtægter Eksternt slam Bidrag fra anden kommune Bygninger Maskiner Vedligeholdelse Installationer SRO Rådgivning Serviceydelser Vedligeholdelse i alt Bygninger Maskiner Modernisering Installationer SRO Rådgivning Serviceydelser Modernisering i alt Analyser Rådgivning Øvrige udgifter Serviceydelser Andet Øvrige udgifter i alt 20

22 Bilag 3. Udvikling i enhedspriser Enhedspriser for at behandle 1 m 3 spildevand og for at behandle 1 kg slam tørstof. År Enhed Små renseanlæg Mellem renseanlæg Store renseanlæg 1995 kr/m 3 renset 5,02 1,21 0,77 spildevand kr/kg slam tørstof 10,13 5,47 3,13 fjernet 1996 kr/m 3 renset 5,29 1,95 1,16 spildevand kr/kg slam tørstof 10,97 6,03 4,12 fjernet 1997 kr/m 3 renset 4,33 1,92 1,38 spildevand kr/kg slam tørstof 13,29 7,08 5,17 fjernet 1998 kr/m 3 renset 3,11 1,71 1,26 spildevand kr/kg slam tørstof 10,14 8,34 5,80 fjernet 1999 kr/m 3 renset 3,23 1,68 1,41 spildevand kr/kg slam tørstof 16,57 9,42 7,33 fjernet 2000 kr/m 3 renset spildevand 2,39 1,76 1,45 kr/kg slam tørstof fjernet 13,35 16,57 10,21 Tabel 3. Enhedspriser fordelt på kategorierne små, mellem og store renseanlæg for hhv. rensning af 1 m 3 spildevand og behandling af 1 kg TS slam, Der henvises i øvrigt til figur 10 og 11 i tekstafsnittet. 21

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Særbidragsbetaling Eksisterende ordninger og mulige modeller for omkostningsfordeling. Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S

Særbidragsbetaling Eksisterende ordninger og mulige modeller for omkostningsfordeling. Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S Særbidragsbetaling Eksisterende ordninger og mulige modeller for omkostningsfordeling Peter Balslev, Norconsult Danmark A/S Danva Workshop, 24 marts 2014 Disposition Baggrund Krav/ønsker til særbidragsordninger

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse

6. november 2011. Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse 6. november 2011 Budget 2012 og takster for tømningsordningerne for samletanke og septiktanke til godkendelse Indstilling Denne indstilling er udarbejdet med udgangspunkt i byrådets beslutning i 2011 om

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

grænseværdier for organisk stof opgjort som COD, total-kvælstof og totalfosfor.

grænseværdier for organisk stof opgjort som COD, total-kvælstof og totalfosfor. Kontor/afdeling Forsyning Dato 1. juli 2016 J nr. 2016-5273 boj/mls Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber har siden 1. januar

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

G R Ø N T R E G N S K A B

G R Ø N T R E G N S K A B 2015 GRØNT REGNSKAB Indhold Hvad er et grønt regnskab?... 3 Drøsbro Renseanlæg... 4 Hadsten Renseanlæg... 7 Hammel Renseanlæg... 10 Hinnerup Renseanlæg... 14 Ulstrup Renseanlæg... 17 Voldum Renseanlæg...

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Centralisering er det en god ide og hvad med recipienten?? EVA-temadag 15. september En case fra Aarhus

Centralisering er det en god ide og hvad med recipienten?? EVA-temadag 15. september En case fra Aarhus Centralisering er det en god ide og hvad med recipienten?? EVA-temadag 15. september 2016. En case fra Aarhus v /Inge Halkjær Jensen Projekt- & fagchef Hovedstrukturene i vandsystemerne: Omfattet af 3

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS EnviNa møde 24-9-2015 Rensning af overløbsvand Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Baggrund for Bonnerup Consult 2002 - Startet i kælderen i Strib 2004 Ændret til ApS, 1. medarbejder startet

Læs mere

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2010 Udgiver: Favrskov Forsyning A/S Udgivelsesår: Marts 2011 Titel: Tekst og layout: Tryk: Grønt regnskab for offentlige

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014 Furesø Egedal Forsyning A/S Årsrapport 2014 Indhold: Årsrapport for 2014 1. Indledning... 2 2. Renseanlæggets kapacitet... 2 3. Belastning... 3 3.1 Forureningsmæssig belastning... 3 3.2 Hydraulisk belastning...

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg... 11 Vedbæk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Udkast. DANVAs bemærkninger er skrevet ind som kommentarer og forslag til rettelser. 27. juni 2014

Udkast. DANVAs bemærkninger er skrevet ind som kommentarer og forslag til rettelser. 27. juni 2014 27. juni 214 Udkast Vejledning om bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand (vedrørende bekendtgørelsens 2 4) DANVAs bemærkninger er skrevet ind som kommentarer og forslag

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Aalborg d. 28. november 2013 DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Arrangører: DANVA Helle Kayerød KRÜGER Vibeke Borregaard, Morten Bech, Svend Marker, Lars Dalum m.fl. COWI Charlotte Korgaard

Læs mere

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger

Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Muligheder for begrænsning af N og P udledning fra kommunale renseanlæg, industrielle udledninger og regnbetingede udledninger Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 25 2007 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej Viby ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Grøndalsvej 1. 8260 Viby INDSTILLING Til Århus Byråd 18. november 2004 via Magistraten J.nr. MIL/00/00011/047 Den Ref.: Tlf.nr. VWB/LTo/33 8940

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Gennemgang af renseanlæg

Gennemgang af renseanlæg Gennemgang af renseanlæg 1 Indhold 1. Bjerregrav Renseanlæg...3 2. Bjerringbro Renseanlæg...3 3. Borup Renseanlæg...3 4. Daugbjerg Renseanlæg...4 5. Fiskbæk Renseanlæg...4 6. Hammershøj Renseanlæg...5

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016 Dansk Vand Konference 19. november 2013 Helle Strandbæk Afdelingsingeniør, Aalborg

Læs mere

TILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan

TILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan TILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan 2006-2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Den 3. november 2008 Vandmiljø og Landbrug Valdemarsgade 18 8000 Århus C Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2006-2009.

Læs mere

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Århus Vand A/S. Notat om omkostningsberegning for vejafvanding. 10-n002 BHu LBA 008766 10011.docx

Århus Vand A/S. Notat om omkostningsberegning for vejafvanding. 10-n002 BHu LBA 008766 10011.docx KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Bruun's Galleri Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Notat om omkostningsberegning for vejafvanding

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2

Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Bilag 7a: Den nye omkostningsækvivalent for Slam FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Baggrund for genberegning 1.1 Valg af elementer... 1 Resultater 2.1 Slambehandling...

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Boligområders afledning af tungmetal -

Boligområders afledning af tungmetal - - en analyse af tungmetalindholdet i slammet fra 8 renseanlæg uden væsentlig industribelastning Opsporing af specifikke tungmetalkilder (typisk visse industrier) i et renseanlægs opland og fortløbende

Læs mere

Performance benchmarking

Performance benchmarking Formål I vandsektorloven er indført i krav om, som vil blive et krav fra foråret 2018 med data for 2017. Det er Naturstyrelsen, der har ansvaret for indhentning af data og præsentation af resultatet. Det

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Anaerob membranfiltrering

Anaerob membranfiltrering Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå. Indhold 1. Projektmål 2. Innovationsforløb 3. Vejen til 150% energiproduktion af el 4. Renseproces og energiudnyttelse 5. Anlæggets opbygning og indpasning

Læs mere