Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

Transkript

1 Bilagshæfte Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Emil Larsen & Søren Laursen Bachelorprojekt

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 - Systemredegørelse... 6 Bilag 3 Data over pumpeenheder... 9 Før verificering... 9 Efter verificering... 9 Bilag 4 Verificering af vinter by pumpe Bilag 5 Verificering af WinPSP Bilag 6 Verificering af sommer by pumpen Bilag 7 Verificering af transit pumpen Bilag 8 - Logdata sommerventilindstillinger Bilag 9 Logdata vinterventilindstillinger Bilag 10 Forenklede diagrammer over ventilindstillinger Sommerventilindstillingen Vinterventilindstillingen Bilag 11 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 10Gj/h Bilag 12 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 15Gj/h Bilag 13 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 20Gj/h Bilag 14 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 25Gj/h Bilag 15 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 30Gj/h Bilag 16 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 35Gj/h Bilag 17 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 40Gj/h Bilag 18 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 45Gj/h Bilag 19 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 50Gj/h Bilag 20 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 55Gj/h Bilag 21 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 60Gj/h Bilag 22 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 65Gj/h Bilag 23 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 70Gj/h Bilag 24 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 75Gj/h Bilag 25 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 25Gj/h Bilag 26 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 30Gj/h Bilag 27 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 35Gj/h Bilag 28 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 40Gj/h Bilag 29 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 45Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 1 af 93

3 Bilag 30 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 50Gj/h Bilag 31 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 55Gj/h Bilag 32 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 60Gj/h Bilag 33 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 65Gj/h Bilag 34 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 70Gj/h Bilag 35 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 75Gj/h Bilag 36 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 80Gj/h Bilag 37 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 85Gj/h Bilag 38 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 90Gj/h Bilag 39 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 95Gj/h Bilag 40 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 100Gj/h Bilag 41 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 105Gj/h Bilag 42 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 110Gj/h Bilag 43 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 115Gj/h Bilag 44 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 120Gj/h Bilag 45 - Variation i varmefylde og densitet Varmefylde Densitet Bilag 46 Oversigt over data for 90 bøjninger Mailkontakt Oversigt Bilag 47 Undersøgelse af anlægskarakteristik Bilag 48 Virkningsgrader for BEVI motorer Datablad for transit motor Datablad for Gl. Havn motor Bilag 49 Virkningsgrader for Danfoss frekvensomformerer Datablad for transit frekvensomformer Datablad for Gl. Havn frekvensomformer Datablad for shunt frekvensomformer Datablad for sommer by frekvensomformer Datablad for vinter by frekvensomformeren Bilag 50 - Materialespecifikationer & kontrol af a.vand Transitledningens materialespecifikationer Kontrol af α.vand i transitledningen Emil Larsen & Søren Laursen Side 2 af 93

4 Bilag 51 - Varmetab Sommerventilindstillinger fra 10Gj/h til 40Gj/h Sommerventilindstillinger fra 40Gj/h til 75Gj/h Vinterventilindstillinger fra 25Gj/h til 70Gj/h Vinterventilindstillinger fra 75Gj/h til 120Gj/h Bilag 52 Oliekedelspecifikationer Bilag 53 Olieforbrug Bilag 54 Logbog Emil Larsen & Søren Laursen Side 3 af 93

5 Bilag 1 Projektskabelon Emne Fremadrettet driftsplan for Fredericia fjernvarme. Skribenter Emil Larsen E Emillarsen1988@gmail.com Søren Laursen E Soeren-laursen@live.dk Vejledere Problemstilling Problemformulering Hypotese Jakob Langkjær Jla@fms.dk Rikke Andreassen - Rian@fms.dk Allan Lindengren Pedersen - ap@fredericia-fjv.dk Fredericia Fjernvarme har fået tilkoblet for mange forbrugere i Danmarksgade distriktet, hvilket har resulteret i, at de har været nødsaget til at anvende dyr kedeldrift i kolde perioder pga. en for lille transitledning mellem forsyningscentralen på Danmarksgade og vekselcentralen Gl. Havn. For at imødekomme dette problem har Fredericia Fjernvarme etableret en ny pumpe ved Gl. Havn centralen, som skal fungere som et ekstra forsyningspunkt til Danmarksgade distriktet. Herved kan Danmarksgade centralens belastningsgrad nedsættes inden for det niveau, som pumpens kapacitetsområde kan dække, så transitledningen derfor ikke længere er belastet i samme grad. Den nye pumpeenhed giver mulighed for at reducere varmetabet i transitledningen og de samlede pumpedriftsomkostninger alt efter hvilke pumpedriftskonfigurationer, der anvendes i de enkelte belastningsområder. Der ønskes derfor en klarlægning af, hvor stor en indflydelse den nye pumpe ved Gl. Havns driftskonfigurationer kan have på de samlede driftsomkostninger ved alle belastningsområderne sammenholdt med driftsomkostningerne før anlægsændringen. Herved kan en fremtidig belastningstilpasset pumpedrift afklares, så den mest rentable driftsplan fremadrettet for Fredericia Fjernvarme kan opnås. Hvordan skal en fremtidig belastningstilpasset pumpedrift se ud, så den mest rentable driftsplan for Fredericia Fjernvarme kan opnås? Igennem analyser og driftsomkostningsberegninger kan det påvises hvordan en fremtidig belastningstilpasset pumpedrift skal se ud, så den mest rentable driftsplan for Fredericia Fjernvarme kan opnås. Metode Overblik over hvilke belastningsområder transitproblemerne opstår i, ved gennemgang af referenceårets belastningsområder i Fredericia Fjernvarmes SRO system. Emil Larsen & Søren Laursen Side 4 af 93

6 Fastsættelse af de driftskonfigurationer den nye pumpe ved Gl. Havn skal testes med igennem projektet ved at vurdere hvilke driftskonfigurationer, der har den største indflydelse på de samlede driftsomkostninger i de forskellige belastningsområder. Foretagelse af en systemredegørelse som er nødvendig for forståelsen af systemet, som gøres ved at analysere systemets funktion og virkemåde, gennem SRO systemet samt dialog med de ansatte, så de relevante systemopsætninger for projektet bliver afklaret. Fastlæggelse af pumpernes arbejdspunkter ved de forskellige pumpedriftskonfigurationer og belastningsområder, som gøres gennem indsamlet logdata fra referenceåret i SRO systemet, over herskende flow, tryk, temperature og omdrejningstal, pumpekarakterstikker samt effektberegninger Beregning af de forskellige pumpers afgivne hydrauliske effekt ud fra arbejdspunkterne. Herefter indsamles der virkningsgrader for pumper og elmotorer, så den aktuelle tilførte el-effekt kan beregnes ved forskellige pumpedriftskonfigurationer og belastningsområder. Beregning af varmetabet i transitledningen før og efter anvendelsen af de nye pumpedriftskonfigurationer, gennem varmetransmissionsberegninger med indsamlet materialespecifikationer og logdata fra SRO en. Beregning af det pågældende olieforbrug i alle spidsbelastningsområder, gennem viden om lastfordelingen mellem kedlerne, gældende virkningsgrader, indsamlet data om oliekedelspecifikationer og oliens nedre brandværdi. Fastlæggelse af de samlede driftsomkostninger ved de forskellige pumpedriftskonfigurationer og belastningsområder gennem indsamlet priser på el, fjernvarme og olie. Udarbejdelse af et søjlediagram over driftsomkostningsniveauet, ved alle driftskonfigurationer og belastningsområder, så det kan konkluderes, hvordan en fremtidig belastningstilpasset pumpedrift skal se ud, så den mest rentable driftsplan for Fredericia Fjernvarme kan opnås. Emil Larsen & Søren Laursen Side 5 af 93

7 Bilag 2 - Systemredegørelse Fredericia Fjernvarme er et andelsselskab, der forsyner 95% 1 af varmeforbruget i deres forsyningsområde til 8500 forbrugere sammenlagt fordelt ud på Venusvej distriktet, Danmarksgade distriktet, Indre Ringvej distriktet og Zartmannsvej distriktet som ses på figur 1. Som udgangspunkt får Fredericia Fjernvarme leveret deres varme fra TVIS 2, som er et varmetransmissionsselskab, der distribuerer overskudsvarme fra store lokale kraftværker og industrier såsom Skærbækværket, Shell raffinaderiet og affaldsforbrændingsanlægget Energnist. Denne overskudsvarme er et biprodukt fra deres produktion, som ellers ville gå til spilde. Derfor kan TVIS købe det billigt og videresælge det til fjernvarmeselskaber i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommune, så den almene fjernvarmeforbruger kan få glæde af det til en konkurrencedygtig pris. Figur 1 Distrikt oversigt 1 Firmaprofil 2 Om TVIS Emil Larsen & Søren Laursen Side 6 af 93

8 Fredericia Fjernvarmes forskellige distrikter bliver forsynet med denne overskudsvarme via en underjordisk hovedfjernvarmeledning, der går tværs igennem byen, som er tilkoblet de individuelle centraler via stikledninger. Her bliver varmen transmitteret via varmevekslere over til Fredericia Fjernvarmes eget fjernvarmesystem og videre ud til forbrugerne. I Danmarksgade distriktet hentes varmen fra TVIS via pladevarmevekslere, som er placeret i en central på Gl. Havn, som ses på figur 2. I denne vekslercentral er der installeret 4 pladevarmevekslere, hvor 2 af dem bliver brugt til at forsyne Danmarksgade centralen gennem en transitledning. Gl. Havn centralen fungerer også som et ekstra forsyningspunkt til Danmarksgade distriktet, hvor forbrugerne bliver forsynet med varme fra en nyetableret by pumpe, som er tilkoblet de to resterende pladevarmevekslere. Figur 2 SRO diagram over GL. Havn centralen Transitledningen, som forsyner Danmarksgadecentralen med fjernvarme fra Gl. Havn centralen, består af to parallelle rør, hvor den ene er til fremløb og den anden til returløb, som ligger i en dybde på 0,8m. Rørene består hver især af 20 stk. 90 bøjninger og 1181,7 meter lige rør med en inder diameter på 250mm, hvor godstykkelsen er 11,5mm, samt et isoleringslag på 58,5mm og en yderkappe på 5mm. I Danmarksgadecentralen (se figur 3), der fungerer som forsyningscentral til distriktet, er der installeret to parallelkoblede transitpumper, der pumper fjernvarmen fra Gl. Havn centralen op til Danmarksgade centralen. Her fungerer den ene af pumperne som backup i tilfælde af vedligehold eller hvis der opstår et havari. Til at pumpe fjernvarmen ud til forbrugerne er der monteret tre Emil Larsen & Søren Laursen Side 7 af 93

9 parallelkoblede pumper; to vinter bypumper, hvor den ene fungerer som backup for den anden, og en sommer bypumpe. Når flowet ud i byen stiger til et niveau over 340m 3 /h, er vinter bypumpen i drift, og når flowet falder til et niveau under 300m 3 /h tager sommer bypumpen over. Da fremløbstemperaturen fra transitledningen for det meste ligger på et højere niveau end den temperatur, som skal bruges ude i byen, er der installeret en shuntpumpe. Denne pumpes formål er at blande byens returløb med byens fremløb, for at regulere på fremløbstemperaturen ud i byen, så den ønskede temperatur opnås. Grundet de fysiske forhold for rørdimensionerne i Danmarksgade centralen (se figur 3), er det nødvendigt at anvende forskellige ventilindstillinger ved vinter- og sommerdrift. Ved vinterdrift ligger belastningen på et højere niveau, som bevirker et for højt flow for transitledningen, og det er derfor nødvendigt at cirkulere en del af fjernvarmen gennem oliekedlerne i Danmarksgade centralen. Ved sommerdrift, som er at fortrække, er ventilindstillingerne ændret, så systemet kører uden om oliekedlerne. Man vil derfor få et minimal varmetab i systemet. På centralen er der derudover installeret tre oliekedler af mærket Danstoker Global LUX med en max effekt på 10MW hver, der fungerer som backup i tilfælde af, at fjernvarmeforsyningen fra TVIS falder ud, eller i tilfælde af at transitledningen ikke kan levere nok fjernvarme i spidbelastningsperioder. Når der er mangel på fjernvarme, og flowet efter kedlerne stiger til et niveau over 260m 3 /h er to af oliekedlerne i drift, og når flowet falder til et niveau under 220m 3 /h, er en enkelt oliekedel i drift. Ydermere starter tre af oliekedlerne, når flowet stiger til et niveau over 520m 3 /h, og hvis dette falder til et niveau under 450m 3 /h, er to af oliekedler igen i drift. Når der er flere kedler i drift, bliver belastningen fordelt ligeligt mellem disse. For at undgå luft i fjernvarmesystemet og kavitation på diverse pumper, er der installeret en hydroforbeholder, som altid sikrer et overtryk i systemet. Figur 3 SRO diagram over Danmarksgade centralen Emil Larsen & Søren Laursen Side 8 af 93

10 Bilag 3 Data over pumpeenheder Før verificering Efter verificering Emil Larsen & Søren Laursen Side 9 af 93

11 Bilag 4 Verificering af vinter bypumpe Dato for Arbejdspunkt: kl.: p-diff: 1,5bar Flow: 384,5m 3 /h Omdr.: 60,97 % Dato for Arbejdspunkt: kl.: p-diff: 1,74bar Flow: 428,29m 3 /h Omdr: 65,94% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,63bar Flow: 532,58m 3 /h Omdr: 68,16% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 2,02bar Flow: 384,5m 3 /h Omdr: 78,74% Emil Larsen & Søren Laursen Side 10 af 93

12 Bilag 5 Verificering af WinPSP Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,35bar Flow: 62,53m 3 /h Omdr: 50,43% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,54bar Flow: 73,05m 3 /h Omdr: 54,42% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,83bar Flow: 102,09m 3 /h Omdr: 60,67% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,83bar Flow: 101,54m 3 /h Omdr: 60,67% Emil Larsen & Søren Laursen Side 11 af 93

13 Bilag 6 Verificering af sommer bypumpen Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 0,21bar Flow: 118,81m 3 /h Omdr: 20,44% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 0,44bar Flow: 169,89m 3 /h Omdr: 30,47% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,11bar Flow: 246,4m 3 /h Omdr: 48,76% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 0,93bar Flow: 187,06m 3 /h Omdr: 42,79% Emil Larsen & Søren Laursen Side 12 af 93

14 Bilag 7 Verificering af transit pumpen Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 0,89bar Flow: 230,91m 3 /h Omdr: 44,78% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,5bar Flow: 384,5m 3 /h Omdr: 60,97% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 3,04bar Flow: 381,19m 3 /h Omdr: 79,81% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 1,95bar Flow: 267,14m 3 /h Omdr: 61,69% Dato for Arbejdspunkt: kl: p-diff: 4,41bar Flow: 404,39m 3 /h Omdr: 93,51% Emil Larsen & Søren Laursen Side 13 af 93

15 Bilag 8 - Logdata sommerventilindstillinger Emil Larsen & Søren Laursen Side 14 af 93

16 Emil Larsen & Søren Laursen Side 15 af 93

22 Bilag 9 Logdata vinterventilindstillinger Emil Larsen & Søren Laursen Side 21 af 93

32 Bilag 10 Forenklede diagrammer over ventilindstillinger Sommerventilindstillingen Vinterventilindstillingen Emil Larsen & Søren Laursen Side 31 af 93

33 Bilag 11 - Pumpedriftsomkostninger - Sommer 10Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 32 af 93

47 Bilag 25 - Pumpedriftsomkostninger - Vinter 25Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 46 af 93

67 Bilag 45 - Variation i varmefylde og densitet Varmefylde Densitet Emil Larsen & Søren Laursen Side 66 af 93

68 Bilag 46 Oversigt over data for 90 bøjninger Mailkontakt Oversigt Emil Larsen & Søren Laursen Side 67 af 93

69 Bilag 47 Undersøgelse af anlægskarakteristik Emil Larsen & Søren Laursen Side 68 af 93

70 Bilag 48 Virkningsgrader for BEVI motorer Datablad for transit motor Emil Larsen & Søren Laursen Side 69 af 93

71 Datablad for Gl. Havn motor Emil Larsen & Søren Laursen Side 70 af 93

72 Bilag 49 Virkningsgrader for Danfoss frekvensomformere Datablad for transit frekvensomformer Datablad for Gl. Havn frekvensomformer Emil Larsen & Søren Laursen Side 71 af 93

73 Datablad for shunt frekvensomformer Datablad for sommer by frekvensomformer Emil Larsen & Søren Laursen Side 72 af 93

74 Datablad for vinter by frekvensomformeren Emil Larsen & Søren Laursen Side 73 af 93

75 Bilag 50 - Materialespecifikationer & kontrol af α.vand Transitledningens materialespecifikationer λ stål λ iso λ kappe Værdi: 60 W/m * C 0,032 W/m * C 0,43 W/m * C Kontrol af α.vand i transitledningen I dette eksempel efterprøves fjernvarmens varmeovergangstal ved et flow på 300m 3 /h = 1,697m/s, som sammenholdes med det fastlagte varmeovergangstal på 5800W/m 2 * C. α strømmende.vand = ( ,697) α strømmende.vand = ( ω) = 2845 W m 2 C k rør = π In dy stål In dy iso In dy kappe In 4 (dybde + 0,0685 λ jord) 1 di + stål di + iso di kappe dy kappe + + α vand di stål 2 λ stål 2 λ iso 2 λ kappe 2 λ jord π k rør = 0,273 0,39 0,4 1 In ,25 + 0,25 In ,273 In 2 0, ,39 In 2 0,43 + k rør = 0,49909 W m rør C 4 (0,8 + 0,0685 1,6) 0,4 2 1,6 k rør = π In dy stål In dy iso In dy kappe In 4 (dybde + 0,0685 λ jord) 1 di + stål di + iso di kappe dy kappe + + α vand di stål 2 λ stål 2 λ iso 2 λ kappe 2 λ jord π k rør = 0,273 0,39 0,4 1 In ,25 + 0,25 In ,273 In 2 0, ,39 In 2 0,43 + k rør = 0,49915 W m rør C 4 (0,8 + 0,0685 1,6) 0,4 2 1,6 Emil Larsen & Søren Laursen Side 74 af 93

76 Det ses ud fra de ovenstående beregninger at to varmeovergangstal med en forskel på 2875 W/m 2 * C, vil give en forskel i fjernvarmerørets varmetransmissionskoefficient ude på 4. Decimal på 1. Derfor vurderes den fastsatte værdi til at være reel. Emil Larsen & Søren Laursen Side 75 af 93

77 Bilag 51 - Varmetab Sommerventilindstillinger fra 10Gj/h til 40Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 76 af 93

78 Sommerventilindstillinger fra 40Gj/h til 75Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 77 af 93

79 Vinterventilindstillinger fra 25Gj/h til 70Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 78 af 93

80 Vinterventilindstillinger fra 75Gj/h til 120Gj/h Emil Larsen & Søren Laursen Side 79 af 93

81 Bilag 52 Oliekedelspecifikationer Emil Larsen & Søren Laursen Side 80 af 93

83 Bilag 53 Olieforbrug Emil Larsen & Søren Laursen Side 82 af 93

84 Bilag 54 Logbog LOG-/ARBEJDSBOG FOR PRAKTIK PÅ MASKINMESTERUDDANNELSEN NAVN: Emil Larsen & Søren Laursen PRAKTIKSTED: Fredericia Fjernvarme PRAKTIKVEJLEDER I VIRKSOMHEDEN: Allan Lindengren Pedersen PRRAKTIKVEJLEDER PÅ SKOLEN: Jakob Langkjær & Rikke Andreassen PRAKTIKPERIODE: 2. Februar Marts 2015 Emil Larsen & Søren Laursen Side 83 af 93

85 UGE NR: 5 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Anlægs analyse: Se virksomheden Gennemgå SRO en for kendskab til anlægget Sammenligning af SRO men virkelig anlæg Projekt: Bestemmelse af projekt grundlag Beregningsstrategi ud fra projekt grundlag Hvilke faglige discipliner har du brugt? 2-3 semester teori (pumpeteori, varmebalance og varmelære) Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 84 af 93

86 UGE NR: 6 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Anlægs analyse: Se virksomheden Gennemgå SRO en for kendskab til anlægget Sammenligning af SRO men virkelig anlæg Projekt: Ændring af projekt grundlag Ændring beregningsstrategi ud fra projekt grundlag Opstart af indsamling af data fra SRO Hvilke faglige discipliner har du brugt? 2-3 semester teori (pumpeteori, varmebalance og varmelære) Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 85 af 93

87 UGE NR: 7 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Indsamling af data fra SRO Opgraderet projekt skabelon Praktisk arbejde: Tilkobling af røgmeldere til PLC system Udførelse af El-dokumentation Indkørt og test af alarmsystem Hvilke faglige discipliner har du brugt? PA teori omkring PLC opbygning Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 86 af 93

88 UGE NR: 8 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Indsamling af data fra SRO Indsamlet data for virkningsgrader fra leverandør af VLT, motor og pumper Praktisk arbejde: Dimensionering af nyt rør til pumpe, for at undgå kavitation. Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 87 af 93

89 UGE NR: 9 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Indsamling af data fra SRO Indsamlet data for virkningsgrader fra pumper Udvikling af fremgangsmåde Praktisk arbejde: Dimensionering af nyt rør til pumpe, for at undgå kavitation. Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 88 af 93

90 UGE NR: 10 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Indsamling af data fra SRO Udvikling af fremgangsmåde Praktisk arbejde: Dimensionering af nyt rør til pumpe, for at undgå kavitation. Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 89 af 93

91 UGE NR: 11 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Indsamling af data fra SRO Udvikling af fremgangsmåde Praktisk arbejde: Indsamling af tilbud for nyt rør til pumpe for at undgå kavitation. Test af vandprøver, for at teste for hårdhed, ledningsevne og PH-værdi. Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Kemi Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 90 af 93

92 UGE NR: 12 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Påbegyndt projekt skrivning Udvikling af fremgangsmåde Praktisk arbejde: Indsamling af vandprøver på samtlige centraler Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Kemi Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 91 af 93

93 UGE NR: 13 Beskriv de arbejdsfunktioner du har varetaget i løbet af ugen Projekt: Projekt skrivning Udvikling af fremgangsmåde Praktisk arbejde: Analyse på vandprøver Hvilke faglige discipliner har du brugt? Pumpe teori Kemi Hvilke faglige discipliner har været utilstrækkelige eller manglet Andre ting af vigtighed Emil Larsen & Søren Laursen Side 92 af 93

94 Godkendelse af logbog Praktikkoordinator på virksomheden Vejleder Logbogen skal afleveres til jeres vejleder senest samtidig med jeres hovedopgave for at blive indstillet til eksamen. Emil Larsen & Søren Laursen Side 93 af 93