Toftevangskolen Skoleredegørelse

Transkript

1 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Fax Toftevangskolen Skoleredegørelse

2 Indhold Præsentation af skolen... 3 Perioden, der gik... 4 Redegørelse for skolens 1. årige indsatsområder... 6 Inklusion... 6 Undervisningsdifferentiering... 7 Det professionelle miljø... 8 Lærer til lærer Digitalisering SFO/SFK Nøgletal, analyse Samlet vurdering af skolens udvikling Bilag Proces for arbejdet med Skoleredegørelse Hvad opnåede vi?/ resultater, effekt, analyse af nøgletal Hvad vil vi fremadrettet?/opmærksomhedspunkter Side 2 af 15

3 Præsentation af skolen Toftevangskolen omfatter juni 2013 følgende fire enheder: Toftevangskolen (0. 9.klasse) Teglporten 5 7, 3460 Birkerød Tlf Skoleleder: Helle Christensen Souschef/administrativ leder: Bjarne Bremholm Afdelingsleder klasse: Karin Grüttner Afdelingsleder klasse samt 10. klasse: Bettina Brandt-Nilsson Skolesekretær: Susan Pernille Steengaard Serviceleder: Claus Jensen Elevtal: 549 Lærere: 50 2 sporet skole bestående af Indskoling (0.-2.kl.), Mellemtrin (3.-6.kl.), Udskoling (7.-9.kl.) Modtagelsesklasser ( Mo 1, Mo 2 og Mo 3) (pr. august 13 har vi 29 elever fra 18 lande) toftevangskolen@rudersdal.dk Klasseskolen, Mantziusgården 1905-fløjen Johan Mantziusvej 5.a 2.sal 3460 Birkerød Tlf Afdelingsleder: Bettina Brandt-Nilsson Elevtal: 53 samt 12 elever i Mo + Lærere: kl@rudersdal.dk Skolefritidsordning SFO Myretuen ( klasse) og SFO klub Den Gule Drage ( klasse) Myretuen Teglporten Birkerød Tlf Afdelingsleder: Nicolai Geslau Børn: 163 Personale SFO og SFK: 17 nige@rudersdal.dk Den Gule Drage Mantziusgården, 1905-fløjen, Johan Mantziusvej 5.a 1.sal 3460 Birkerød Tlf Afdelingsleder: Nicolai Geslau Børn: 210 Personale SFO og SFK: 17 personale@denguledrage.dk Side 3 af 15

4 Toftevangskolens skolebestyrelse består i skoleåret 2012/13 af: Skolebestyrelsesformand Nils Krøyer Næstformand Signe Johansen Forældrerepræsentant Malene Nissen Forældrerepræsentant Nana Rovsing Forældrerepræsentant Sanne Wiedemann Forældrerepræsentant Jacob Netteberg Forældrerepræsentant Thomas Frydenberg Medarbejderrepræsentant Anders Thuesen Medarbejderrepræsentant Gregers Nordentoft Elevrepræsentanter Joachim Schiødt og Matthias Neugebauer Knudsen Perioden, der gik Hvad opnåede vi? Toftevangskolen er en velfungerende skole med et godt ry. Der er en generel stor søgning til skolen både ved skoleindskrivning til bh. klasse og op gennem skoleforløbet. Det medfører at skolen i dag har en gennemsnitlig klassekvotient på 23,8 elever mod omkring 20 få år tilbage. Skolen vægter en høj og alsidig faglighed og god trivsel. Skolens resultater til såvel Folkeskolens afgangsprøve som i de nationale test har været generelt stigende gennem de senere år. Toftevangskolen har stor fokus på at være en skole i udvikling samtidig med at der er stor opmærksomhed på at fastholde skolens værdier og traditioner. I skoleåret var hele personalegruppen på studierejse til England(Bolton) med det formål at opleve en anden skolekultur samt få fælles inspiration til den videre udvikling af Toftevangskolen. I valget af de skoler, vi besøgte, havde vi lagt vægt på IT/Ipad i undervisningen Cooperative learning Inklusion Skolerejsen var en særdeles positiv oplevelse, hvor vi fik åbnet øjnene for andre skoleformer og vi fik rigtig meget inspiration med hjem, som vi er i gang med at implementere i vores dagligdag. Skolens fokusområder i det forgangne år har været Udvikling af skolens faglige miljø Praksislæring Teamsamarbejde IT/digitalisering herunder udviklingsprojekt med 7. årgang som Ipad-klasser Tidlig skolestart 1. maj Valgfagsordningen i kl. Elevplaner afprøvning af vokalplaner Faglig selvevaluering i naturfag Side 4 af 15

5 Oprettelse af Lego educationcenter Skolens gode økonomi har bidraget til, at vi i skoleåret har kunnet investere i Lego educationcenter Indkøb af Ipad til alle elever på 7. årgang samt et klassesæt til udlån Indkøbe nye møbler til 2. klasserne En total renovering af bh. Klasselokalerne, som også anvendes af SFO Indkøb af lockers til alle elever i udskoling Indkøb af nye stole til hele udskolingen Studierejse for den samlede personalegruppe Færdiggørelse af en gennemgang og opdatering af skolens samlede materialesamling Skolen har i dag undervisningsvejledere i dansk, naturfag, matematik, og musik samt en læsevejleder og en inklusionsvejleder. Yderligere er en lærer ved at tage uddannelse til at varetage opgaven som undervisningsvejleder for sprogfagene. Desværre er skolens idrætsvejleder flyttet til udlandet, hvorfor vi arbejder på at få en sat i spil. Skolens faglige miljøer er i stadig udvikling, hvilket har medført en markant opkvalificering af samarbejdet i de enkelte fagteam samt i tydelighed i det fysiske læringsmiljø. Der er stor fokus på faglig læsning/genrepædagogik i alle fag og på alle årgange, hvilket har bidraget til de særdeles flotte læseresultater i de nationale test og i FA. Forrige års resultater i de nationale test i matematik på mellemtrinnet gav anledning til at sætte særlig fokus på bl.a. faglig læsning i matematik. De nationale test på mellemtrinnet i skoleåret viste en pæn fremgang. Inklusion har altid været en vigtig del af Toftevangskolens værdigrundlag. Toftevangskolen er en inkluderende skole i ord og praksis. I skoleåret er der skabt rammer for skolens ressourceteam og der er blevet udarbejdet informationssider til forældre samt faste retningslinjer for arbejdet med inklusion i dagligdagen herunder hvilke initiativer, der skal tages, når der opleves elever med særlige udfordringer. Skolen var som alle skoler ramt af lockout i foråret Det har naturligvis efterladt en masse tanker i personalegruppen, men skolen fandt særdeles hurtig sin hverdag efter lockouten og alle var indstillet på at få afsluttet skoleåret på bedste vis hvilket skete og der opleves en generel positiv og fremadrettet holdning mod en ny Folkeskolereform. Side 5 af 15

6 Redegørelse for skolens 1. årige indsatsområder Inklusion Hvad opnåede vi? Fra skoleåret har den enkelte skole fået tildelt midler til at varetage opgaven omkring inklusion af elever, som tidligere enten har haft et andet skoletilbud eller hvor skolen har fået tilført midler til varetagelse af en elev med særlige behov. I skoleåret har en udviklingsgruppe haft til opgave at gennemgå skolens generelle praksis gennemgå den sagsorienterede praksis Udarbejde et dokument for skolens inklusionsforståelse. Dette arbejde er bl.a. afsluttet med udarbejdelse af to dokumenter 1. indsatsplan for teamets arbejde omkring elever med særlige udfordringer 2. Sådan arbejder vi med inklusion orientering på skolens hjemmeside. Begge dokumenter er vedhæftet som bilag. Hvad har vi fokus på fremadrettet? Der etableres en ressourcegruppe bestående af læsevejleder, en AKT-vejleder, en specialpædagog, inklusionsvejleder samt skoleleder. Denne gruppe har faste møder min. en gang pr. måned og derudover ved behov. Denne gruppe skal arbejde med - At implementere ovennævnte retningslinjer i hverdagen og sikre at det bliver et værktøj som danner grundlag for den gode dialog omkring elever med særlige udfordringer. - Kompetenceudvikling af personalegruppen Der afholdes kursus om inklusion for den samlede personalegruppe i august 2013 På pædagogisk rådsmøde i november deltager leder Jørgen Krebs og socialrådgiver Louise Bertelsen hvor temaet er særlig opmærksomhed i forbindelse med sager, der giver overvejelser omkring underretning Optimal og fleksibel udnyttelse af såvel økonomiske- som personaleressourcer afsat til elever med særlige udfordringer Side 6 af 15

7 Undervisningsdifferentiering Hvad opnåede vi? Der har været fokus på pædagogisk praksis vedr. undervisningsdifferentiering i de enkelte fagteam og i afdelingerne: indskoling mellemtrin og udskoling, 10.klasse i henhold til indsatser. Flere fælles metoder i spil vedr. CL, læringsstile, rød, gul og grøn metode. Sidstnævnte metode lagde udviklingsgruppen gruppen op til i efteråret. Det er en praktisk indføring til undervisningsdifferentiering, som er udviklet af Karin Svejgaard. Metoden gennemføres inden for holdets rammer. Det er en central pointe ved metoden, at alle elever arbejder med det samme faglige indhold og med samme mål, men relationen mellem lærer og elev og tilrettelæggelsen af elevernes arbejde har en differentieret karakter og tilgodeser dermed flere elevtypers behov. Metoden har i sær i dansk udskoling været integreret i de opgaver, eleverne arbejder med og i den struktur, læreren organiserer omkring eleverne. Denne metode fokuserer på elevernes faglige tilegnelse af stoffet. Undervisningsvejlederne har sat undervisningsdifferentiering på dagsordenen på fagteammøder Læremidler: Fagteamene i dansk, naturfag, matematik og sprogfag har haft fokus på anskaffelse af undervisningsmaterialer, der integrerer og understøtter undervisningsdifferentiering. Lærerne inddrager i udstrakt grad principperne for CL (Cooperative Learning) i undervisningen. Eleverne er generelt fortrolige med denne organiseringsform og kan indgå i organiseringen uden særlig instruktion. Fagteamene videndeler og udveksler undervisningsforløb og materialer, hvor undervisningsdifferentiering indgår som det bærende element i planlægningen af undervisningen. Læsning i fagene og genrepædagogik i forhold til undervisningsdifferentiering har været på dagsorden. (Bilag - strategi for genrepædagogik 2013). Hvad vil vi fremadrettet?/opmærksomhedspunkter Der skal fortsat være fokus på genrepædagogik i alle fag, og undervisningsvejlederne arbejder generelt med dette fokus i fagteamet i kommende skoleår 13/14. Dette arbejde sker som en integreret del af fagteamarbejdet i alle fag. Digitale muligheder for undervisningsdifferentiering videreudvikling af ipad-projektet. Løbende målfastsættelse af specifikke læringsmål og evaluering. Se retningslinjer for årsplan/elevplan. Læringsrummets indretning jf. indsatsområde 2013 vedr. det fysiske læringsmiljø. Side 7 af 15

8 Det professionelle miljø Hvad opnåede vi? Alle lærere er bevidste om, at læring skal være tydelig i det fysiske rum. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. Indretningen på Pædagogisk Center afspejler den pædagogiske tænkning og praksis Videndeling er et naturligt element af skolens daglige pædagogiske praksis. Fagteamene samarbejder om udviklingen og progressionen af de enkelte fag. Undervisningsvejlederne leder det faglige miljø på deres område gennem rådgivning, sparring, videndeling og praksislæring. Undervisningsvejlederne er i samarbejde med ledelsen tovholdere i udviklingen af det professionelle miljø. Undervisningsvejlederne giver fagkollegerne sparring på undervisningen og inspirerer til nye metoder, læremidler m.m. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. Undervisningsvejlederne har arbejdet som beskrevet i skoleaftalen og holder sig ajour med forskningen og udviklingen af faget via netværk. Herunder et eksempel på, hvorledes undervisningsvejlederne arbejder: Ønskede tilstande i forhold til handleplanen og Fælles Mål Hvad har jeg fokus på i år? Aktionslæring Kompetenceudvikling Undersøge, hvordan anvendelsen af test og differentierede lærermidler kan bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning. Implementering af dynamiske test Plan/ Tiltag /Processer Hvad skal der ske i året? Har aftalt med TL vedr. et forløb i kommende 5. klasse. Fokus vil være på opbakning af to elever (undervisningsdifferentiering og valg af læremidler). Søge andre forløb. Deltagelse i det kommunale netværk Legokursus med henblik på matematik og naturfagi udskolingen Sciencedag og Lærermiddelmesse Indsamle information ang. nationale test i 3. klasse Deltage i såvel nationale som kommunale dynamiske test i klasserne Kompetenceudvikling Implementering af test Evaluering Synlige tegn på det faglige læringsmiljø Hvordan ser her ud forår? Lærerne har opnået fortrolighed med mindst et aktionsforløb. Der er sket en yderligere kvalificering af vejlederrollen. Feedback Tilbagemelding af samlet information ang. nationale test i 3. klasse Jeg deltager i testens gennemførelse og varetager i samarbejde med den enkelte matematiklærer udredningen og opfølgning af testresultaterne. Side 8 af 15

9 Vejlederne har deltaget i videocoaching efteruddannelsesforløb med Ulla Nedergaard særligt med henblik på udvikling af en vejlederidentitet, hvilket har styrket gruppen. Musikfaget har også fået en vejleder på lige fod med de øvrige fag. Vejlederne afdækker fagets status på skolen i samarbejde med faggruppen. Vejlederen inddrager naturligt kommunens handleplaner i arbejdet og samarbejder med ledelsen om målfastsættelse for fagene. Vejlederne: igangsætter faggruppens arbejde med at udvikle undervisningen udvikler faggruppens arbejde med udvælgelse af læringsmaterialer coacher og videndeler med den enkelte lærer i forhold til dennes undervisning forestår aktionslæring: - planlægger en forbedring af undervisningen - afprøver forbedringen, eventuelt i et afgrænset område - lærer afprøvningen og korrigerer - Indfører forbedringen i praksis og danner ny praksis for forbedringen. Hvad vil vi fremadrettet? Der er fortsat fokus på professionskulturen og de faglige ressourcepersoners rolle og organisering på skolen i alle afdelinger med henblik på en praksisnær udvikling af undervisningen. I skoleåret 13/14 er der fokus på samarbejds- og mødeformer, der skaber struktur, udvikling og kvalitet. jf. teamets kalender i indsatsområder Handling Alle lærere er ansvarlige for det faglige visuelle læringsmiljø og har fokus på at skabe et visuelt læringsmiljø, hvor såvel elevproduceret materiale samt eget produceret materiale til undervisningen indgår. Dette gælder både for egen klasse, områderne omkring klassen samt i de faglige miljøer. Teamsamarbejde Lærerne er organiseret i årgangsteam og i fagteam. Alle lærere er tilknyttet et årgangsteam (primærteam) og kan i øvrigt være ressourcelærere på andre årgange. Handling Der sættes fokus på årgangsteamene ved to temadage i efteråret 2013, som afvikles af skolens to afdelingsledere. Skolens ledelse giver inspiration til aktuelle pædagogiske drøftelser. Skolens ledelse udarbejder skabelon for Teamets kalender, hvor der er overskrifter for teamets pædagogiske/didaktiske drøftelser. Lærerne i teamet aftaler i god tid pædagogernes deltagelse med SFO en Årsplan og Teamets kalender er en del af dagsordenen på TUS-møderne. Side 9 af 15

10 Lærer til lærer Status: I skoleåret fik vi afprøvet den formaliserede lærer til lærer tilgang i forbindelse med vores Ipadprojekt i 7. klasse. Det blev oplevet som en meget udbytterig måde at modtage kompetenceudvikling på. Fremadrettet: Da der i Rudersdal Kommune i skoleåret sættes markant fokus på digitalisering i Folkeskolen bl.a. gennem en stærk forøgelse af de digitale værkstøjer, der stilles til rådighed for såvel elever som personale, vil vi med lærer til lærer overordnet set sætte fokus på at øge lærernes Personlige kompetencer Digitale kompetencer I kommende skoleår er der fra skolestart afsat flg. timer Personale Betegnelse Årstimer KV Lærer til lærer IT/digitalisering 40 ME Lærer til lærer IT/digitalisering 40 MZ Lærer til lærer dans 20 IM Lærer til lærer IT/digitalisering 25 KP Lærer til lærer kl.lærer 10 KP+ IT Lærer til lærer IT/digitalisering 20 CG Lærer til lærer CL 20 Der iværksættes yderligere L til L-forløb i løbet af skoleåret. Aftaler lærerne imellem om lærer til lærer-forløb sker med ledelsens opmærksomhed. Opfølgning både i forhold til indgåelse af aftaler, men også efterfølgende er afgørende for at intentionerne bag lærer til lærer-træning bliver realiseret. Ethvert lærer til lærer-forløb rammesættes i samarbejde med ledelsen før det iværksættes. Timernes anvendelse registreres og udbyttet evalueres i samarbejde mellem de involverede lærere og ledelsen. Side 10 af 15

11 Digitalisering Hvad opnåede vi? IT er integreret del af skolens undervisning fra kl. og er rammen for videndeling, erfaringsopsamling, dokumentation, kommunikation (ekstern og intern) og evaluering. Der anvendes forskellige digitale værktøjer: Interaktive Whiteboard, mobiltelefoner, Ipad, bærbare- og stationære computere Der er øget fokus på særlige lære- og kommunikationsprogrammer for elever med særlige behov Skolens forsøg med Ipad til alle elever i 7. klasse har bidraget til helt nye dimensioner i undervisningen på den årgang. Fokus har ikke været på undervisning i IT/Ipad men tværtimod på at anvende de muligheder dette værktøj giver for at skabe nye læringsformer i undervisningen. Flere elever med særlige udfordringer har fået udleveret en Ipad, hvilket har bidraget til bedre at kunne bruge kræfter på at deltage i undervisningen sammen med de øvrige elever I SFO anvendes IT som et pædagogisk værkstøj med fokus på leg og læring. Hvad har vi fokus på fremadrettet? Der skal udarbejdes en overordnet strategiplan for Den gode digitale skole. Udgangspunktet for denne skal være at Skabe bedre læring hos eleverne -It skal integreres i alle fag, del af faget og fagdidaktikken. It skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. Udvikle it kompetencer og forståelse hos eleverne Skabe mulighed for overblik over progression Understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion Effektivisere arbejdsgange omkring læring. Side 11 af 15

12 SFO/SFK Forankring af skolens indholdsplan for SFO Hvad opnåede vi: Der er ikke udarbejdet ny indholdsbeskrivelse, da vi gerne vil vente til den nye skolereform træder i kraft. I stedet er udarbejdet en tavle med de seks indsatsområder, der fremgår af eksisterende beskrivelse, hvor personalet på ugebasis i deres aktiviteter tager aktivt del i at få implementeret disse i dagligdagen. Dette har givet et overblik over om vi på SFO, aktivitetsmæssigt kommer hele vejen rundt om barnet i løbet af en uge. Evaluering af dette tiltag har vist, at denne fremgangsmåde har været positivt og givende for både børn, personale og ledelse. Fokus fremover: Udvikle konceptet på både SFO og SFK så aktiviteterne også fremover altid har læring og pædagogisk høj standard. DGI certificering af SFO og SFK. Hvad opnåede vi: Vi har indgået et samarbejde med DGI om en idrætscertificering af SFO og SFK. Der har været et uddannelsesforløb for alt personale gennem ni måneder. De sidste 3 måneder har børnene været involveret i processen. Der bliver hver dag lavet organiseret idræt, leg og bevægelse i en time hvor alt personale og alle børn deltager uanset vejret. Dette har givet både børn og personale en hel time daglig, hvor der leges og dannes relationer på tværs af alder og køn. Det er tænkt som en SFO/SFK aktivitet, men er klargjort til at kunne indgå i undervisningsdelen når den nye skolereform træder i kraft. Fokus fremover: Implementere DGI så det er en helt naturlig del i børns SFO og SFK liv at have idræt, leg og bevægelse som en bestanddel af deres tid om eftermiddagen. Videreudvikle vores koncept så det også kan bruges i undervisningsdelen fremover. Side 12 af 15

13 Nøgletal, analyse Vi finder det meget relevant og brugbart at arbejde med skolens nøgletal og målbare resultater i form af afgangsprøvekarakterer, læsetest og de nationale test. Vi er yderligere af den klare overbevisning at netop disse har bidraget til at arbejde mere bevidst med læringsmål. Det er dog samtidig vigtig at være meget opmærksom på hvordan og hvornår i forhold til anvendelsen af de nationale test, så de ikke alene bliver styrende for den løbende målfastsættelse af læringsmål for den enkelte elev. Ad.1 Nøgletal Økonomi: Skolen har en sund økonomi, hvilket bidrager til at der kan sættes mange ressourcer af til bl.a. en højere personalenormering og dermed flere timer med dobbeltlærer, at skolen fremstår særdeles velholdt og at materialesamlingen er up-to-date jf. Perioden, der gik Elevtal: Skolens har i dag en gennemsnitlig klassestørrelse på 23,8 elever. Navnlig de mindre klasser er meget store med op til 27 elever pr. klasse. Dette skyldes et meget højt antal elever ved indskrivning til børnehaveklasse til skoleåret måtte skolen afvise 25 elever ved indskrivningen. Personale: Kompetenceudvikling: Der var i skoleåret afsat et særlig stort beløb til kompetenceudvikling af personalegruppen i SFO/SFK, der samlet blev DGI-certificeret. Som følge deraf er hele personalegruppen uddannet til at sætte særlig fokus på leg og motion i dagligdagen Elevfravær: Elevfraværet i udskolingen konstateres at ligge uacceptabelt højt. Dette skyldes bl.a. at en større elevgruppe har haft meget fravær bl.a. pga. langvarige sygeforløb. Dette alene forklarer dog ikke stigningen i fravær, hvorfor der vil være særlig fokus på det det kommende skoleår. Det opleves yderligere, at rigtig mange elever anmodes om fritagelse fra undervisningen i løbet af skoleåret pga. af ferierejse med familien. Vi har i skoleåret godkendt 725 fridage fordelt på 158 elever. Det undrer os at 10. klasse optræder med et gennemsnitstal i gennemsnit for Rudersdal Kommune og et andet for 10. klasse Toftevangskolen. Disse to tal burde være sammenfaldende. Uddannelsesønsker: Vi konstaterer, at Toftevangskolen har haft en markant stigning i søgning til gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Side 13 af 15

14 Afgangsprøver: Vi glæder os over de særdeles flotte resultater for Folkeskolens afgangsprøver i maj-juni 2013, som giver et gennemsnitlig resultat over 8 og placerer skolen på en 3. plads i kommunen. Vi er os dog samtidig meget bevidste om de mange faktorer, der til enhver tid spiller ind på det samlede resultat ved afgangsprøverne og at det til enhver tid er det overordnede mål, at den enkelte elev opnår det bedst mulige resultat ud fra sine kompetencer. Vi har en fortsat opmærksomhed på fysik/kemi, som gennemgående ligger lavt. Faget opleves svært for mange elever og fokus skal derfor også lægges på den forberedende undervisning i faget n/t. De nationale test: Resultaterne fra de nationale test fremgår ikke i bilagene i overensstemmelse med retningslinjerne for offentliggørelse, men vi konstaterer at skolen gennem årene har haft en særdeles positiv fremgang i de nationale test. Særlig glæder vi os over den markante fremgang i matematik på mellemtrinnet, hvor vi har haft særlig fokus på undervisningen. Yderligere tillægger arbejdet med TIM i indskolingen. Skolens læseresultater har gennem alle året ligget særdeles fint og også der med en konstant stigning i resultaterne. Testene i naturfagene viser også pæne resultater, men giver dog anledning til, at vi fortsat har særlig fokus på dette område. 10.klasse: 10. klasse modtager nye elever hvert år og elevgrundlaget er derfor variabelt, hvilket også afspejles i afgangsprøverne for 10. klasse. Dog konstaterer vi en tendens til et nedadgående gennemsnit og særligt matematikfaget giver anledning til opmærksomhed. Samlet vurdering af skolens udvikling Toftevangskolen er en velfungerende og ambitiøs skole, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau og en høj trivsel blandt såvel elever som personale. Skolen har igennem de sidste par år været igennem en udvikling, hvor der med udgangspunkt i Den gode Skole har været sat fokus på det professionelle miljø, de pædagogiske aktiviteter, undervisningsdifferentiering, inklusion og på kompetenceudvikling for såvel ledelse som medarbejdere. Skolen har, som det fremgår af redegørelsen, haft en positiv fremgang i såvel afgangsprøver som i de nationale test. Samtidig vægter skolen fortsat at være en skole, der vægter den musisk/kreative dimension, hvilket kommer til udtryk i den daglig undervisningen samt i de mange arrangementer og projekter der arbejdes med i løbet af skoleåret Det målrettede fokus på disse områder har været med til at sikre, at skolen i dag fremstår som en skole, der er klar til at imødekomme og arbejde med de spændende udfordringer, der vil komme i forbindelse med implementering af en ny Folkeskolelov. Side 14 af 15

15 Toftevangskolen, august 2013 Helle Christensen, Skoleleder Bjarne Bremholm, Administrativ leder/souschef Karin Grüttner, afdelingsleder klasse Bettina Brandt-Nilsson, afdelingsleder klasse samt 10. klasse Nicolai Geslau, Leder af SFO/SFK Bilag Bilag 1. Nøgletal Bilag 2. Sådan arbejder vi med inklusion information til hjemmet Bilag 3. Sådan arbejder vi med inklusion personale Bilag 4. Strategi for genrepædagogik Side 15 af 15