Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen"

Transkript

1 Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen. Supplerende er der et afsnit, hvor mål og succeskriterier relateres til de forskellige aktivitetsområder som er defineret i projektbeskrivelsen. Intentionen med dette afsnit er at skabe en sammenhæng mellem de tiltag/udviklingsdimensioner som sættes i gang, og den fælles målsætning for tiltagene/udviklingsdimensionerne. Den aktive brug af mål og succeskriterier i udviklingsprojektet er med til at sikre sammenhængskraften i det samlede udviklingsprojekt. Formål At styrke den naturfaglige kultur på de medvirkende skoler. Delmål 1. At sikre progression i natur/teknik undervisningen på de medvirkende skoler. 2. At udvikle modeller for videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk om eksempler på naturfaglig kultur. Succeskriterier 1. At relationer mellem naturfaglige aktører på og omkring den enkelte skole forstærkes. 2. At aktørerne på og omkring skolen 1 oplever en samhørig ansvarsfølelse for skolens samlede udvikling på det naturfaglige område. 3. At aktørerne på skolen initierer tiltag, som kan styrke natur/teknik-undervisningen. Disse tiltag kan fx være adgang til nye ideer og faglig ekspertise, fokus på evaluerings- og dokumentationsformer, ressourcepersoner til vejledning af kolleger, fælles forberedelsestid, fysiske rammer og adgang til eksemplariske undervisningsplaner og -materialer. 4. At skolens samlede natur/teknik-undervisning er præget af større koordination og sammenhæng. 5. At der udvikles aktiviteter til og modeller for videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk af eksempler på lærersamarbejde og undervisningsaktiviteter. 6. At den positive udvikling projektet skaber er varig både på den enkelte skole, i skole-tilskole netværk samt kommunale netværk. 1 Aktører omkring skolen defineres som: skolens bestyrelse, den kommunale forvaltning, børnehaven, SFO, lokale erhvervsvirksomheder, science centre o.a.

2 Relationen mellem mål, succeskriterier og aktiviteter/udviklingsdimensioner Dette afsnit skaber en sammenhæng mellem igangsatte titlag/udviklingsdimensioner i praksis på skolerne og udviklingsprojektets mål og succeskriterier. Kategoriseringen af titlag/udviklingsdimensioner tager afsæt i den oprindelige projektbeskrivelse. Skolens naturfaglige team Initieringen af en naturfaglig teamtænkning er en grundpille i udviklingen af den enkelte skoles naturfaglige kultur. Det er i skolens naturfaglige team, at arbejdet med at beskrive og koordinere naturfaglige ressourcer og den grundlæggende pædagogiske diskussion om naturfaglig undervisning foregår. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team er et vigtigt forum for udvikling af såvel fælles målsætninger for skolens naturfagsundervisning som fælles planlægning og pædagogiske diskussioner. Succeskriterierne knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team kan ses som afsæt for styrkelse af relationerne mellem aktørerne, at skabe større koordination i og samhørighed om skolens samlede naturfaglige udvikling, udvikling af pædagogiske ideer om undervisningspraksis, arbejdsformer og emner i undervisningen. Skabelsen af et naturfagligt team vil også være med til at sikre en kontinuitet i udviklingen af fagområdet. Kontinuitet over flere år er med til at øge chancen for at udviklingen bliver bedre forankret i skolens kultur, og den kan dermed være med til at udvikle den enkelte lærers og skolens samlede praksis. Den naturfaglige vejleder Den naturfaglige vejleders opgave er at introducere kolleger til undervisningsmaterialer, bidrage til tilrettelæggelse af ekskursioner og emneuger, vejlede ved planlægning af undervisning, tage initiativ til pædagogisk diskussion af skolens naturfaglige undervisning i skolens naturfaglige team, samt deltage i opbygningen af netværk. Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. Skolens naturfaglige team og den naturfaglige vejleder spiller tæt sammen. En pædagogisk diskussion om progression i undervisningen bør involvere alle skolens naturfagslærere med den naturfaglige vejleder som en tovholder. Vejlederens opgave kan også være at bære den lokale naturfaglige kultur videre i et skole-til-skole netværk. Succeskriterierne knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Den naturfaglige vejleder vil være involveret i at udvikle relationer mellem skolens aktører, skabe ejerskab til nye tiltag, bidrage til og moderere en pædagogisk diskussion af skolens samlede naturfaglige praksis og være med til at sikre at en udvikling bliver kontinuer og holder i mange år. Lokale undervisningsplaner i naturfag Fælles mål er de retningslinjer som natur/teknik læreren står med, når han skal planlægge og gennemføre sin undervisning. For fagligt kompetente lærere er Fælles mål et godt redskab. Andre lærere kan have sværere ved at forstå betydningen af målene, og omsætte dem til konkrete planer. For disse lærere vil det måske være en støtte at have en undervisningsplan, der er formuleret i konkrete forløb og handletermer tilpasset skolens rammer. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Udvikling af lokale læseplaner i et naturfagsteam skaber et bedre grundlag for den samlede progression i faget.

3 Succeskriterier knytter sig til denne udviklingsdimension. Udviklingen af en lokal undervisningsplan er en oplagt sag at tage op for en skoles naturfaglige team eventuelt i samarbejde med den naturfaglige vejleder. Den lokale undervisningsplan kan ses som et af de væsentlige tiltag til at skabe dialog mellem skolens naturfaglige lærere. En lokal undervisningsplan kan også ses som en referenceramme, der skaber bedre mulighed for koordination i naturfagsundervisningen på forskellige klassetrin, og som et dynamisk værktøj der fastholder naturfagsteamets ideer om undervisning over tid. Fælles planlægning fælles ansvar Fælles planlægning refererer til relationen mellem fagteam, årgangsteam og den enkelte lærers undervisningspraksis. Succeskriterier knytter sig alle til fælles planlægning som udviklingsdimension. Fælles planlægning er et oplagt ansvarsområde at tage op for en skoles naturfaglige team eventuelt i samarbejde med den naturfaglige vejleder. Fælles planlægning giver sammenhæng og koordination for de klasser der planlægges for. Kvaliteten af sammenhæng og koordination afhænger af lærernes samarbejde. Hvis fælles planlægning og ansvar skal give sammenhæng og koordination for hele skolens naturfagsundervisning, kræver det, at der planlægges ud fra en fælles forståelse af skolens undervisningsplaner og Fælles mål. Fælles planlægning er en naturlig del af et velfungerende teamsamarbejde, og vil ikke forekomme uden andre dele af teamsamarbejdet som f.eks. dialogen og udvikling af ideer. Fælles planlægning har ingen værdi i sig selv og skaber ikke udvikling. Overdragelsesforretninger Ved lærerskift er det naturligt at lærere taler sammen, men det er ikke altid formaliseret. Lærerskift i natur/teknik forekommer hyppigere end i andre fag, hvilket kan være årsag til lav faglig progression. Udviklingen af en formaliseret overdragelsesforretning kan formodentlig bidrage til øget progression i faget trods hyppige lærerskift. En oplagt opgave for skolens naturfaglige team. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. At tænke mål på langs vil have betydning for overdragelsesforretninger. Hvilken formel ramme har overdragelsesforretningen? Er man forpligtiget i forhold til en lokal læseplan, klasselogbog eller en anden form? Succeskriterium 3 knytter sig eksplicit til denne udviklingsdimension. Rum til naturfag Skolens rum til naturfagsundervisning, materialesamling og deres organisering og tilgængelighed har stor betydning for undervisningen. Ved rum forstås faglokaler og laboratorier, gangarealer, biblioteket, udstillingsområder, skolens udearealer og andre alternative læringsrum. I projektet kan den enkelte skoles fysiske rammer for natur/teknik undervisningen i form af rum og undervisningsmaterialer tages op til overvejelse. Udarbejdelse af status og udviklingsplaner er centralt i denne sammenhæng. Delmål 1 knytter sig til denne udviklingsdimension. Udviklingen af samlet progression skal kunne ses i skolens naturfaglige rum. F.eks. i den måde emnekasser er organiseret på. Succeskriterium 3 knytter sig til denne udviklingsdimension. Evaluering Evaluering af undervisningen kan dokumentere, at realisering af andre udviklingsdimensioner er med til at styrke den enkelte elevs læring og den samlede progression i natur/teknik.

4 Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. En skoles samlede progression i natur/teknik undervisningen styrkes gennem målsætning og evaluering. Samtidig kan evaluering af undervisningen være med til at fremdrage de gode eksempler der kan komme andre skoler til gavn. Succeskriterier knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Evalueringen vil være et væsentligt aktiv i skolens naturfagsteam hvis man videndeler om hvordan evalueringsformer virker og bruges. Evaluering er, sammen med målsætning af undervisning, en forudsætning for at aktørerne på skolen oplever en styrkelse af læringsudbyttet fra år til år. Det er også en betingelse for at kunne styrke læringsudbyttet over tid. For lærerne er evaluering af undervisningen både et redskab og et medie for deres observationer. Samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer Eksterne naturfaglige ressourcer er fx science centre, alternative læringsmiljøer, kommunens tekniske afdeling og erhvervsvirksomheder. Forskning har påvist, at et samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer tilrettelagt på en fornuftig måde, kan bidrage positivt til elevernes samlede læringsudbytte. Delmål 1 og 2 knytter sig begge til denne udviklingsdimension. I forhold til inddragelse af science centre og erhvervsvirksomheders bidrag til den samlede progression i natur/teknik undervisningen, stilles der store krav til lærerens faglighed for at kunne integrere besøg på fornuftig vis. Inddragelse af eksterne naturfaglige ressourcer kræver en fælles bevidsthed om hvad virksomheden kan bruges til i undervisningsmæssig sammenhæng. En kommunal konsulent eller science center kan sagtens være omdrejningspunktet for udvikling af skole-til-skole netværk og kommunale netværk. Det vil så være konsulenten eller science centerets opgave at indsamle og fordele eksempler på god undervisningspraksis. Succeskriterier knytter sig alle til denne udviklingsdimension. Udbytterigt samarbejde med eksterne naturfaglige ressourcer kræver i mange tilfælde, at der er sammenhæng og koordination i undervisningen i forvejen. Men et ud-af-skolen besøg eller en gæstelærer kan inspirere både elever og lærere på uventede måder. Samarbejdet med eksterne naturfaglige ressourcer kan bidrage positivt til videndeling i skole-til-skole netværk og kommunale netværk, men det kræver at den eksterne naturfaglige ressource bidrager med erfaring og viden om udvikling af naturfaglig kultur. Overvejelser Alle tiltag om udvikling af undervisning der har dialogen mellem lærere, ledelse, elever, forældre og andre aktører på og omkring skolen som omdrejningspunkt er vigtige. Gennem dialogen skabes en fælles forståelse af hvilke pædagogiske og organisatoriske principper skolens praksis skal bygge på. En central problemstilling er hvordan den enkelte skole forholder sig til forandringsprocesser? Det kan f.eks. være at udvikle en evalueringskultur på skolen, implementering af ikt-baserede læringsformer, eller overdragelse af klasser til nyansatte lærere. Erfaringerne fra Science Team K viser at de skoler hvor forandrings- og udviklingsprocesser er en integreret del af skolekulturen, er de bedste til at forholde sig til og inkludere nye krav og udviklingsperspektiver. Begreber der skal defineres og præciseres: Hvad er en skoles aktører? Hvad er eksterne naturfaglige ressourcer? Hvad er progression?

5 Hvad er skolens naturfaglige kultur? Hvad vil det sige at en udvikling er varig? Aktørerne omkring skolen skal defineres. Aktørerne omkring skolen defineres som den kommunale forvaltning, SFO, erhvervsvirksomheder, science centre o.a.

Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur

Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur Dette evalueringsprojekt relaterer til et udviklingsprojekt initieret af Naturvidenskabernes Hus

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Evalueringsrapport Projektet har været en klar grobund for, at der overhovedet eksisterer et kvalitativt samarbejde på skolen. Det har været med til

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Evalueringsrapport Projektet har været en klar grobund for, at der overhovedet eksisterer et kvalitativt samarbejde på skolen. Det har været med til

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Temadag om læringsmål og evaluering

Temadag om læringsmål og evaluering Temadag om og evaluering Udfordring Læring er ikke synlig for den enkelte elev Udfordring Der er ikke en tydelig progression i elevernes læring inden for fagene Tiltag Oplæg om Bodil Nielsen Indsats Tydelige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk

Tårnby Kommune Pædagogisk Center. Information om kommunale netværk Tårnby Kommune Pædagogisk Center Information om kommunale netværk MØDERÆKKER 2010/ Forord Hermed udsendes information om møderækker for de kommunale udvalg og netværk i skoleåret 2010/. Formålet med møderækkerne

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Evaluering it i fagene 2012-2013

Evaluering it i fagene 2012-2013 Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Niels Ebbesen Skolen Kultur og særkende På Niels Ebbesen Skolen prioriterer vi et godt samarbejde med de studerende, hvor vi forsøger at skabe de optimale forhold,

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere