Dialog til Den danske familie

Transkript

1 Dialog til Den danske familie 00:01:10 familie (far, mor og to børn) på indkøb. Man kan møde en almindelig dansk familie i supermarkedet lørdag formiddag. Familien er en far og en mor, et, to eller tre børn. I supermarkedet køber de ind til weekenden og til den næste uge. De køber mad, tit køber de også lidt tøj og måske også legetøj eller slik til børnene. 00:02:10 to piger med bamser i favnen 00:02:35 Mor der ekspederer ved kassen på et apotek Weekenden er den tid, som forældre og børn har til være sammen i. Det mest almindelige er, at begge forældre arbejder uden for hjemmet. Om dagen er forældrene på arbejde. Børnene er i dag-institution eller skole, og de får fritidsundervisning eller dyrker sport. Forældre har ansvar for deres børn, mens børnene vokser op. Men forældrene er ikke alene om at passe og opdrage børnene. Mor på arbejde: "85 bliver det." Men de fleste børn bliver passet af andre mennesker om dagen, når deres forældre er på arbejde. De bliver passet i daginstitution eller i dagpleje i et privat hjem. Prisen er forskellig fra kommune til kommune. Som regel er det dyrt, men det er sjældent så dyrt, at det ikke kan betale sig, at begge forældre går på arbejde. I særlige tilfælde er det muligt at søge om hel eller delvis friplads i børneinstitutioner. 00:03:16 far på cykel med barn i vogn foran. De helt små bliver passet i et privat hjem af en dagplejemor eller i en vuggestue af pædagoger. Når børnene fylder tre år, kommer de i børnehave. Næsten alle børn kommer i børnehave. Børnehavepædagoger synger med børn: "Og Søren råbte højt KOM IND i læ for torden, regn og vind. Her er lidt snævert som du ser, men der er lunt og tørvejr her. Så sad de begge to og lo i Sørens lille sneglebo, og hvis jeg ikke tager fejl, blev Evigglad til Madam Snegl" 00:04:04 pige i gul frakke i klatrestativ 00:05:23 I børnehaven lærer børnene at være sammen med andre børn. Pædagogerne lærer dem praktiske ting, så de ikke hele tiden skal have hjælp til for eksempel at spise og tage tøj på. Børnene leger, laver håndarbejde og tager på udflugter.

2 pige med hånd for munden Pædagogerne skal samarbejde med forældrene, både om det enkelte barn og om hvordan institutionen skal arbejde. Som regel går samarbejdet stille og roligt. Der er enighed om de grundlæggende ting, for eksempel om at drenge og piger skal behandles ens. Når børnene fylder 7 år kommer de i 1. klasse. I Danmark er der 9 års undervisningspligt. Lærer: "Nu deler man så verden i nogle verdensdele. Er der nogen af jer, der ved, hvor mange verdensdele har vi? Hvad tror du, Clara?" Elev: "6." Lærer: "6, det var næsten rigtigt. Hvad siger du?" Elev: "4." Lærer: "Nej, det var mere det er mere end 6. Hvad siger du?" Elev: "7." Lærer: "7, det er nemlig rigtigt, der er 7 verdensdele." De fleste børn går i folkeskolen, hvor undervisning og bøger er gratis. Men man kan også opfylde undervisningspligten i en privat skole. Lærerne forventer, at forældrene er interesseret i deres egne børns undervisning og for eksempel deltager i fester, hvor børn, forældre og lærere er sammen på skolen. Der bliver lagt stor vægt på samarbejdet mellem hjem og skole. 00:06:18 dansende piger set gennem en døråbning Når børnene kommer i skole, kan de gå på fritidshjem eller deltage i skole-fritidsordningen om eftermiddagen. Store børn kan gå i ungdoms-klub, hvor forholdene er mere frie, og hvor børnene styrer mere selv. Det er ikke alle familier, som bruger disse fritidsordninger. Måske får de store børn lov at være alene hjemme nogle timer om eftermiddagen. Måske kommer den ene af forældrene tidligt hjem fra arbejde. Når børnene fylder 18 år, bliver de myndige, så har de ansvaret for sig selv. Børn har ingen forpligtelser over for deres forældre. I Danmark er det almindeligt, at de ældre bor for sig selv. Og når de ikke længere kan klare sig, flytter de til beskyttede boliger eller kommer på plejehjem. 00:07:45 far og datter går indenfor, set i fugle-perspektiv På plejehjemmet har de ældre hver deres værelse, og personalet sørger for mad og daglig pleje. 00:08:28 Gruppe af konfirmander med præst kommer gående langs kirke.

3 00:09:08 stearinlys bliver tændt Næsten alle de små danske familier har bedstemødre og bedstefædre, onkler og tanter, fætre og kusiner. Det sker, at de alle er sammen, for eksempel ved de danske fester, ved jul, nytår, påske eller til fødselsdage, barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. Men de lever ikke sammen til daglig og har ingen pligter i forhold til hinanden. Værtinde ved konfirmationsfest: "Skål og velkommen til, og vi håber, vi får en dejlig dag. Skål." Gæst: "Her sidder vi godt!" Andre danskere lever slet ikke i en familie med børn. Måske er børnene voksne og flyttet hjemmefra, og forældrene lever alene. Måske har en mand og en kvinde valgt at leve sammen uden at få børn, fordi de gerne vil bruge deres tid på andre ting. Nogle par vil gerne, men kan ikke få børn. 00:10:43 mand og kvinde med hund Det sker også, at to mænd beslutter at leve sammen. Eller to kvinder. I Danmark har homoseksuelle mennesker ret til at blive gift med hinanden. Det kaldes registreret partnerskab. Men det er ikke nødvendig at blive gift, for at leve sammen som et par. Når to mennesker lever sammen uden at være gift, bliver det kaldt for papirløst samliv. Mange foretrækker den form, fordi de synes det vigtigste er, at de holder af hinanden. 00:11:38 brudebuket Næsten halvdelen af alle danske børn bliver født, uden at deres forældre er gift. Man skal være fyldt 18 år for at blive gift i Danmark. Man må ikke gifte sig med slægtninge, og man må ikke være gift med flere på en gang. Den borgerlige vielse foregår på kommunens rådhus og den kan man nøjes med. Man kan også blive kirkelig viet, hvis det sker i et af de trossamfund, der har ret til foretage vielser. Ægtepar har gensidig forsørgelsespligt, og det vil sige, at enten mand eller kvinde er forpligtiget til at forsørge sin ægtefælle og sine børn under 18 år. 00:12:22 brudepar og to fra rådhuset Rådhusfunktionær: "De har henvendt Dem til Københavns magistrat for indgå ægteskab ved borgerlig vielse, og Deres ønske om ægteskab skal nu bekræftes for øvrigheden

4 under vielse på rådhuset ægteskab skal nu bekræftes for øvrigheden. Inden vielsen fortages, ønsker Magistraten at minde Dem om betydningen og vigtigheden af det løfte, De nu vil give hinanden. Ægteskabet giver Dem både rettigheder og forpligtelser, og det forudsætter et løfte om samliv i gensidig kærlighed, hjælpsomhed og tolerance i alle livets forhold. På denne baggrund ønsker Magistraten for Dem, at De ægteskabet igennem, under alle omskiftelser, må leve i et harmonisk og meningsfyldt fællesskab. Jeg spørger Dem, Jacob Kongshaug, om De vil have Janne Højfeld til ægtefælle?" Jacob Kongshaug: "Ja." Rådhusfunktionær: "På samme måde spørger jeg Dem, Janne Højfeld, om De vil have Jacob Kongshaug til ægtefælle?" Janne Højfeld: "Ja." Rådhusfunktionær: "Efter at I nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg Dem herved at være ægtefolk. Må jeg få jeres underskrift?" Gæst: "Thank you." 00:13:59 far med barn på cykel og et andet barn cyklende ved siden af Far: "Vi er en stor familie på 5, efterhånden. Altså en far og en mor, og vi har en dreng på 7 år og en lille pige på 4 år. Og en nyfødt dreng på 3 uger, som er 3 uger gammel." Mor: "Man kan se den omgangskreds vi har, at mange af vores venner er ved at kløjs i dobbelt-arbejde, med to fuldtidsarbejdende forældre plus 2, nogle af dem har 3 børn, men det mest almindelige er vel at have 2 børn, tror jeg. Og det er sejt, og det er hårdt for dem. Men de er altså desværre kommet til at sætte sig økonomisk, så det er nødvendigt med to fuldtids- arbejdende forældre. Der har vi så altså valgt at gøre det lidt anderledes her. Ja, vi har prioriteret på den måde, at det kun er én, der arbejder ude, og at jeg så går hjemme. Ja, økonomisk, der er det jo ikke særlig, der er det jo ikke særlig godt. Men vi klarer det med skindet på næsen, ikke. 00:15:04 hele familien på 5 Og rent familiemæssigt har vi det jo ti gange bedre, end hvis vi begge to var ude og arbejde." Dreng: "Det er min første skoledag."

5 sammen i sofaen Far: "Der kan man bare se. Og kan du huske, du kom nummer sidst?" Dreng: " og så fik vi et flag, når vi blev kaldt op. Christian og Jeanne. Jo, Jeppe var der." Mor: "Her i Danmark har vi i forbindelse med et barns fødsel har vi det, der hedder en barsels-orlov. Som går ud på, at når barnet er født, har man ret til et halvt års orlov hjemme Og det er normalt kvinden som tager den. Der findes nogle forskellige orlovs-ordninger. Udover den barselsorlov, er der så det, der hedder en børnepasningsorlov, som kan strække sig op til et år. Og der er det lige så ofte manden som kvinden, som tager børnepasningsorloven, eller man deler den. Eller man kan tage et halvt år i stedet for et helt år. Men man har altså ret til at tage et år. Og det har jeg så valgt at gøre, det er så anden gang, jeg gør det." Mor til sin dreng: "Og tænk, han blev født lige på den dag, hvor du skulle i skole første gang. Det var lidt surt, ikke?" Mor: "Det er det mest almindelige, at manden han går med til børnenes fødsel, og jeg tror i hvert fald for kvinden betyder det meget." Dreng: "Det er mig der sidder med babyen." Pige: "Og jeg står lige der." 00:16:37 mor der ammer barn Far: "Ja, jeg har været med til samtlige fødsler, 3 fødsler. Altså, når man har set sin kone, der føder et barn, så er man ligesom sammentømret, så holder man virkelig sammen, fordi det er en det er ikke en oplevelse man kan glemme overhovedet. Det er noget af det vigtigste her i livet, og det har vi været sammen om. Så det er lige før at jeg vil tro, at hvis folk husker det engang imellem, så vil der måske være færre skilsmisser og den slags ting." 00:17:20 far og to børn cyklende med sø i baggrunden Hvis man spørger danskerne, hvad de mener om de mange skilsmisser i Danmark, vil de fleste nok svare, at det er trist, og at der er for mange. Men man vil sikkert få svært ved at finde en eneste, som synes at skilsmisser skulle være forbudt. Enlig far: "Altså, jeg tror egentlig, der er mange grunde til, at der er så mange skilsmisser i Danmark. Sådan har det jo ikke været før. Men altså en ting, det er i hvert fald, at mand og kone har ikke brug for hinanden i et arbejdsfællesskab, sådan som det var, indtil for 100 eller 150 år siden. Der var man mere i et sådan statisk samfund der var

6 Der var man mere i et sådan statisk samfund, der var, tingene forandrede sig ikke så hurtigt. Og mand og kone de udgjorde et godt makkerpar - sammen. Og de kom så til at arbejde sammen på gården eller i fiskeriet, eller hvor det nu var, de kom til at bo. Så efterhånden, så forandrede det sig, og konen blev derhjemme og passede børnene. Manden, ud og arbejde. Men efter industrialismen, så er der kommet vidt forskellige arbejdsområder for mænd, for kvinder. Og kvinden er ikke længere økonomisk afhængig af manden. Hvad skulle så holde dem sammen? Ja, der var så kun følelser, forelskelsen, tilbage. Og den er jo mere sårbar end det at have et livsvigtigt fællesskab sammen, som det at arbejde sammen, er. Så derfor er det blevet, er ægteskabet blevet mere sårbart i denne her del af verden. Og Danmark er jo ikke enestående hvad angår skilsmisse-procent, der er mange, der er lige så slemme i vores del af verden, stadigvæk." 00:18:54 far og to børn på cykler med græs og træer i baggrunden. Ofte kommer børnene til at bo hos moderen efter skilsmissen, men det er ikke ualmindeligt, at de kommer til at bo hos faderen. Det bliver mere og mere almindeligt, at forældrene deles om ansvaret for børnene også efter skilsmissen. Det kaldes fælles forældre-myndighed. På den måde får det danske samfund mange små familier, hvor der kun er én voksen. Far i køkken: "200 grader, det er vist meget passende " Enlig far: "Sådan cirka en gang om måneden, så sætter jeg mig med min kalender. Og så ringer jeg op til min datters mor, og så sidder vi simpelthen og laver planer for, hvor min datter skal være henne. Og der har vi lavet en nogenlunde fast fordeling, og sådan har det været igennem mange år, hvor mange dage hun er hos mig og hos sin mor. 00:20:01 far og datter spiller ved bord 00:20:20 familie holder picnic i det grønne Når hun kommer fra skole, går hun enten til moderen eller til mig. Min datter, hun er allerede meget vant til at flytte sig fra det ene miljø til det andet." Der opstår en helt ny slags familier, når mennesker med børn gifter sig anden gang. Børnene får nye søskende, som alligevel ikke er deres søskende, og de får ekstra bedsteforældre, som alligevel ikke er deres bedsteforældre. Børnene kalder disse nye familier for deres plastic-familier eller pap-familier.

7 De kan sige det kærligt, eller de kan sige det vredt. Det kommer an på barnet og familien. 00:20:52 Sluttekst Sfinx Film/TV