Studieordning Uddannelsesdel

Transkript

1 Find vejen frem VIA University College Studieordning Uddannelsesdel Produktionsteknolog AK Revideret 25. september 2018

2 Find vejen frem VIA University College INDHOLD 1 Uddannelsens mål for læringsudbytte 5 2 Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer 5 Produktudvikling 5 Konstruktion 6 Teknisk dokumentation 7 Materialer og fremstillingsprocesser 8 Produktionsteknik 9 Automatisering 9 Virksomhedsteknik 10 Antallet af prøver i de nationale fagelementer 11 3 Praktik 11 4 Krav til det afsluttende eksamensprojekt 12 5 Regler om merit 12 6 Ikrafttrædelse og overgangsordning 13 7 Studieordning for Produktionsteknologuddannelsen ved VIA University College 14 Indledning 14 Uddannelsesprofiler 14 Studieopbygning 14 Obligatoriske projekter 15 Prøveoversigt 15 Omprøver 15 8 Fagbeskrivelser (indhold) for Produktudvikling, PUV 16 Produktions- og procesoptimering, PPO 17 Engineering Innovation, INNO 18 9 Merit-bestemmelser 20 Studieophold i udlandet Krav til skriftlige opgaver og projekter Undervisnings- og arbejdsformer Deltagelsespligt og studieaktivitet Læsning af tekster på fremmedsprog Orlovsbestemmelser 21 2/27

3 Find vejen frem VIA University College 15 Eksamens- og prøveregler 21 Prøveformer 21 Eksamensbestemmelser 21 Eksterne og interne prøver 22 Bedømmelse og beståelseskrav 22 Særlige prøvevilkår 22 Sygdom 22 Genlæsning 22 Omprøvemuligheder 23 Tidsfrister 23 Studiestartsprøven Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Eksamensklager Dispensationsmuligheder Ikrafttrædelse og overgangsordninger Hjemmel 27 3/27

4 Find vejen frem VIA University College August 2018 Indledning Denne nationale del af studieordningen for Produktionsteknolog AK er udstedt i henhold til 18, stk. 1 i bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Denne studieordning suppleres af institutionsdelen af studieordningen, som er fastsat af den enkelte institution, der udbyder uddannelsen. Den er udarbejdet af uddannelsesnetværket for Produktionsteknolog AK og godkendt af alle udbydernes bestyrelser - eller rektor efter bemyndigelse - og efter høring af institutionernes uddannelsesudvalg og censorformandskabet for uddannelsen. 4/27

5 1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Viden Den uddannede skal have viden om: 1) virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb 2) tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb 3) globalisering og internationale udviklingstendenser Færdigheder Den uddannede kan i produktudviklingsprocessen: 1) anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb 2) vurdere praksisnære problemstillinger på tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder 3) anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede kan: 1) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb 2) deltage i projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt 3) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng 2 Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer Produktudvikling Indhold Fagelementet omhandler produktudviklingsprocessens tilrettelæggelse og gennemførelse i forbindelse med udvikling af produkter, processer og heraf afledte serviceydelser samt de dertil knyttede metoder. Læringsmål for Produktudvikling Viden Den studerende har viden om og kan forstå praksis og anvendelse af metode og teori inden for: systematisk udvikling af produkter, processer og services idegenerering behovsanalyse markeds- og forretningsforståelse, herunder metoder til videnindsamling og databehandling æstetik og design visualisering problemformulering og kravspecifikation Færdigheder Den uddannede kan i produktudviklingsprocessen: 5/27

6 skitsere produktet og processen udarbejde funktionsanalyse inddrage viden om marked og behov opstille og udvælge idéer udtrykt gennem konceptforslag formidle faglige resultater af eget arbejde inddrage interessent- og brugerperspektiv Kompetencer Den studerende kan: indgå i udviklingsarbejde og ideskabende processer i en systematisk produktudviklingsproces under hensyntagen til uddannelsens andre fagområder deltage og bidrage i tværfagligt teamsamarbejde tilegne sig og omsætte ny viden inden for fagelementer ECTS-omfang Fagelementet Produktudvikling har et omfang på 10 ECTS-point. Konstruktion Indhold Fagelementet omhandler dimensionering og konstruktion af et fysisk produkt på baggrund af de identificerede specifikationer og belastningsmæssige tilstande under skyldig hensyntagen til input og output fra de øvrige fagelementer. Læringsmål for Konstruktion Viden Den studerende har viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for: statik og styrkelære dimensionering af konstruktioner almindeligt anvendte maskinelementer og begreber 3D-modeller og grundlæggende FEM-analyse (finite element method) risikoanalyse Den studerende har forståelse for praksis og følgende teoretiske og metodiske emneområder: dimensionering af produkter, og dennes sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et udviklingsforløb tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produktets anvendelse Færdigheder Den studerende kan: foretage overslagberegninger på statisk bestemte konstruktioner demonstrere en praktisk fornemmelse af fysiske produkters udformning i relation til dets styrkemæssige formåen identificere de forskellige spændingsformer der opstår i en belastet konstruktion identificere kritiske punkter i konstruktionen og foretage en styrkeberegning og efterfølgende dimensionering af konstruktionen inddrage standardløsninger i udformningen af konstruktionen beregne og fastsætte relevante tolerancer for den givne konstruktion struktureret redegøre for sin dimensionering og sine konstruktionsløsninger anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation 6/27

7 Kompetencer Den studerende kan: indgå i et tværfagligt samarbejde omkring dimensionering af simple statisk bestemte konstruktioner og kan inddrage input fra og output til de øvrige fagområder i sit arbejde under særlig hensyntagen til: o materialevalg o producérbarhed o montage o funktion tilegne sig ny viden inden for fagelementet ECTS-omfang Fagelementet konstruktion har et omfang på 10 ECTS-point. Teknisk dokumentation Indhold Fagelementet omhandler teknisk dokumentation med korrekte godkendelseskriterier efter gældende normer og standarder. Læringsmål for Teknisk dokumentation Viden Den studerende har forståelse af praksis og de vigtigste anvendte teorier og metoder inden for: struktur og sammenhæng i opbygningen af en 3D-model tekniske tegningstyper og hierarki i forhold til deres efterfølgende anvendelse gældende standarder og direktiver o teknisk tegning, stregtykkelser, afbildningsmetoder og tegningslayout o CE-mærkning o gængse filstandarder til eksport for CAM (computer-aided manufacturing) det samlede tekniske dossier og dets opbygning, formål og omfang o betydningen af tekniske dokumentationsformer i en global og juridisk kontekst o den tekniske tegning som kommunikationsmiddel Færdigheder Den studerende kan: anvende 3D CAD (computer-aided design) software til opbygning af en 3D CAD-model på både partog assembly-niveau omsætte skitser, konceptbeskrivelser og konstruktionsberegninger til en 3D CAD-model anvende 3D CAD software til udarbejdelse af tekniske produktionstegninger i henhold til gældende normer og standarder og efterfølgende anvendelse udarbejde illustrationer på basis af 3D-modeller og prototyper anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation Kompetencer Den studerende kan: i et tværfagligt samarbejde, varetage og håndtere væsentlige dele af den tekniske dokumentation i et udviklingsforløb under hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder holde sig opdateret indenfor 3D-modellering og dokumentationsstandarder ECTS-omfang Fagelementet Teknisk dokumentation har et omfang på 6 ECTS-point. 7/27

8 Materialer og fremstillingsprocesser Indhold Fagelementet omhandler forudsætningerne for kvalificeret valg af materialer og fremstillingsprocesser ud fra faglige og tværfaglige parametre. Læringsmål for Materialer og fremstillingsprocesser Viden Den studerende har viden om: fysiske egenskaber og egnede fremstillingsprocesser for: o metaller, særligt stål og aluminium o plast, elastomerer og kompositter o træ o keramer o nye materialer, herunder databasesøgning overfladebehandling og varmebehandling af diverse materialer sammenføjningsteknologier bearbejdningsprocesser materialevalg i et bæredygtigt perspektiv materialeprøvning Den studerende har forståelse for praksis og forstår sammenhængen i: materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces fremstillingsprocesser og deres betydning for kvalitet og pris for det endelige produkt Færdigheder Den studerende kan: vælge materialer ud fra materialeegenskaber og designkrav anvise fremstillingsprocesser ud fra realiserbarhed inddrage økonomiske overvejelser i valg af materialer og processer vurdere både materiale og fremstillingsproces ud fra miljømæssige betragtninger Den studerende kan vurdere problemstillinger og bidrage til beslutninger inden for følgende: udpege, vurdere og anbefale egnede fremstillingsprocesser identificere relevante materialeegenskaber ift. et produkts funktion og derudfra vurdere og vælge egnede materialer vurdere sammenhængen mellem materialer, fremstillingsprocesser og bæredygtighed formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder inden for fagelementet Kompetencer Den studerende kan: indgå i et tværfagligt samarbejde omkring valg af materiale- og fremstillingsprocesser under hensyntagen til de rammer, der gives af de øvrige kerneområder tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet ny viden om materialeegenskaber og fremstillingsprocesser ECTS-omfang Fagelementet Materiale og fremstillingsprocesser har et omfang på 9 ECTS-point. 8/27

9 Produktionsteknik Indhold Fagelementet omhandler produktionsteknisk forberedelse samt planlægning og udnyttelse af en virksomheds produktionsaktiver. Læringsmål for Produktionsteknik Viden Den studerende har viden om og forståelse af: fremstillings- og produktionsprocesser produktionstekniske principper, herunder: o produktionslayout o proces- og vareflow produktionsgrundlag, herunder databehandling lageropbygning og lagerstyring produktionsteknisk tidsgrundlag disponering af ressourcer kostpriser fysisk arbejdsmiljø ift. produktionen metoder til kontrolmåling Færdigheder Den studerende kan: udarbejde et produktionslayout omsætte konstruktionsgrundlaget til produktionsgrundlag udregne kostpriser sammenholde løsningsalternativer ift. økonomi og ressourceforbrug formidle sine løsningsmuligheder og resultater i en praksisnær sammenhæng udarbejde produktionsplaner på baggrund af produktionsgrundlaget og metodiske planlægningsværktøjer Kompetencer Den studerende kan: indgå i en tværfaglig dialog med de øvrige kerneområder om produkt- og produktionsoptimering håndtere almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet ny viden om fagelementet ECTS-omfang Fagelementet Produktionsteknik har et omfang på 8 ECTS-point. Automatisering Indhold Fagelementet omhandler inddragelse af automation i egne løsninger inden for dels konstruktion af produkter, dels tilrettelæggelsen af produktionen i en given virksomhed. 9/27

10 Læringsmål for Automatisering Viden Den studerende har viden om og forståelse af: styringsbegreber, teorier og metoder, der anvendes indenfor automation projektering af pneumatik og hydraulik almindeligt anvendte elektroniske styringsløsninger mekaniske komponenter, der anvendes i forbindelse med pneumatik og hydraulik emners opbygning i relation til automatiseret produktion fremtidens produktionsformer, i lyset af digitalisering Færdigheder Den studerende kan: udarbejde et simpelt styringskredsløb udarbejde en specifikation til en automatiseringsløsning foreslå forbedringer af et produkt for at gøre det egnet til automatiseret produktion inddrage datamateriale fra virksomheden og dens interessenter til konfigurering af fremtidige produktionsløsninger formidle sine løsningsmuligheder og resultater i en praksisnær sammenhæng lave en simpel specifikation, til brug for udvikling af automatiske løsninger i en produktion i udformningen af konstruktioner inddrage hensynet til en senere automatisk produktion af et givent emne eller produkt anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation foretage et overslag af automatiseringsmuligheder ud fra en systembetragtning af produktionsanlæg Kompetencer Den studerende kan: tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet ny viden inden for fagelementet foretage en vurdering af automatiseringsmuligheder ud fra en systembetragtning af produktionsanlæg ECTS-omfang Fagelementet Automatisering har et omfang på 6 ECTS-point. Virksomhedsteknik Indhold Fagelementet omhandler forståelse for og arbejde med virksomhedens styringssystemer, herunder løn-, lager-, produktions-, økonomi- kvalitets- og miljøsystemer. Læringsmål for Virksomhedsteknik Viden Den studerende har viden om samt forståelse af praksis og teori inden for: projektstyring og -ledelse virksomhedsøkonomi produktionsstyringssystemer kvalitetsstyring virksomhedsorganisering miljø, arbejdsmiljø og gældende lovgivning teknisk salg og indkøb 10/27

11 internationalisering Færdigheder Den studerende kan: anvende økonomi som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for egne løsninger, herunder: o vurdere konsekvensen på resultatopgørelse og balance o bidrage til opstilling af kalkulationer o opstille og vurdere budgetter bearbejde og vurdere på statistisk datamateriale i forbindelse med kvalitetsmålinger udarbejde instruktioner og procedurer til kvalitetsstyringssystemer formidle problemstillinger og løsningsmuligheder gennem grafisk illustreret materiale og informationsflow i virksomheden anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning dokumentation og præsentation skabe et samlet overblik over virksomhedens produktion og styringssystemer Kompetencer Den studerende kan: indgå i et tværfagligt samarbejde om virksomhedens styring og planlægning med de øvrige fagområder bidrage til udarbejdelse af en virksomheds forretningsplan med udgangspunkt i egen faglighed deltage i teknisk salg og indkøb tilegne sig færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet ny viden om fagelementet ECTS-omfang Fagelementet Virksomhedsteknik har et omfang på 11 ECTS-point Antallet af prøver i de nationale fagelementer Nationale fagelementer på 1. studieår udgør 60 ECTS og afsluttes med en prøve. Der er yderligere én prøve i det afsluttende eksamensprojekt. For antallet af prøver i praktikken henvises til afsnit 3. For et samlet overblik over alle uddannelsens prøver henvises til institutionsdelen af studieordningen, idet de nationale fagelementer beskrevet i denne studieordning kan prøves sammen med fagelementer fastsat i institutionsdelen af studieordningen. 3 Praktik Læringsmål for praktikken på uddannelsen Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder og de valgfrie uddannelseselementer den studerende har fulgt. Viden Den studerende har viden om: den konkrete virksomheds overordnede økonomiske og organisatoriske forhold den overordnede virksomhedsbeskrivelse, herunder produkter og markeder den kontekst praktikken indgår i ift. virksomheden praktikantens egen rolle i relation til virksomheden 11/27

12 Færdigheder Den studerende kan under vejledning: planlægge og gennemføre egne arbejdsopgaver i virksomheden anvende udvalgte tilegnede tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder i virksomheden Kompetencer Den studerende kan under vejledning: håndtere og strukturere praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang ECTS-omfang Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point. Antal prøver Praktikken afsluttes med en prøve. 4 Krav til det afsluttende eksamensprojekt Læringsmålene for det afsluttende eksamensprojekt er identiske med uddannelsens læringsmål, der fremgår ovenfor under kapital 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte. Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Den studerende har i samråd med institutionen mulighed for at opprioritere specifikke fagelementer i sit prøvegrundlag. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Eksamensprojektet afslutter uddannelsen på sidste semester, når alle forudgående prøver er bestået. ECTS-omfang Det afsluttende eksamensprojekt har et omfang på 15 ECTS-point. Prøveform Prøven er en mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur, hvor der gives en samlet individuel karakter efter 7-trinsskalaen for det skriftlige projekt og den mundtlige præstation. 5 Regler om merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. 12/27

13 Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse efter ovenstående anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 6 Ikrafttrædelse og overgangsordning Ikrafttrædelse Denne nationale del af studieordningen træder i kraft den og har virkning for alle studerende fra samme dato. Overgangsordning Der henvises til den institutionelle del af studieordningen. 13/27

14 7 Studieordning for Produktionsteknologuddannelsen ved VIA University College Indledning Nærværende studieordning er gældende for Produktionsteknologuddannelsen på VIA University College Uddannelsesprofiler Produktionsteknologuddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse. På VIA University College udbydes følgende uddannelsesprofiler: Produktudvikling (PUV) Produktions- og procesoptimering (PPO) Studieopbygning Semester Fag Indhold ECTS 1. og 2. KPU Konstruktion og produktudvikling Se national studieordning: - Produktudvikling - Konstruktion - Teknisk dokumentation - Materialer og fremstillingsprocesser og 2. PVT Produktions- og virksomhedsteknik Se national studieordning: - Produktionsteknik - Virksomhedsteknik AUT Automatisering 3. PUV Produktudvikling 3. PPO Produktions- og procesoptimering 3. valgdel PUV-PRO / PPO-PRO PUV-projekt / PPO-projekt 3. INNO Innovation 4. PRAK Praktik 4. PROJ Projekt Se national studieordning - Automatisering Se separat fagbeskrivelse 10 Se separat fagbeskrivelse 10 I flg. respektive fagbeskrivelser Ultimo 3. semester søger den studerende praktikplads inden for den valgte studieretning. Den studerende finder selv og laver aftale med praktikstedet, dog vil institutionen være behjælpelig, hvis nødvendigt. Praktikken forløber i de første 10 uger af 4. semester. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 2 studenterårsværk fordelt på 4 semestre. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. 14/27

15 Obligatoriske projekter Semester 1. - Studiekompetenceprojekt (PVT) - Støbeprojekt (KPU) - Skruestiksprojekt (KPU) - Skruestiksprojekt (PVT) 2. - Kranprojekt (KPU) indgår i 1. årsprøven - Kranprojekt (PVT) indgår i 1. årsprøven - Automatikprojekt indgår i 1. årsprøven Projektform Enkeltmands Enkeltmands Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 3. - Valgfrit studieretningsprojekt PUV: Gruppe PPO: Enkeltmands 4. - Refleksionsrapport - Afsluttende projekt Enkeltmands Enkeltmands Uddybende projektoplæg med omfang, indhold og afleveringsform og -termin, for de enkelte projekter, forefindes på studienet inden opstartstidspunktet. Alle projekter på 1. semester skal være afleveret og godkendt inden opstart på 2. semester Prøveoversigt Prøve Form Indhold ECTS Bedømmelse Studiestartsprøve Skriftlig stedprøve Undervisning i studiets 3 første uger 1. årsprøve - tværfaglig Mundtlig gruppe-prøve (25 min. pr. studerende) Obligatoriske projekter og fagindhold Bestået/Ikke bestået 60 7-trins skala Innovation Deltagelsespligt 5 Bestået/Ikke bestået 3. semesterprøve - tværfaglig Praktikprøve Mundtlig prøve (25 min. pr. studerende) Ekstern censur Refleksionsrapport med logbøger Valgfrit projekt og fagindhold 25 7-trins skala 15 7-trins skala Afsluttende prøve Mundtlig (25 min. pr. studerende) Ekstern censur Afsluttende projekt 15 7-trins skala Karaktergivningen i de tværfaglige prøver afspejler omfanget af ECTS-point i fagområderne. Omprøver Studiestartsprøven giver mulighed for et ekstra prøveforsøg, der finder sted senest en uge efter den ordinære prøve. For de øvrige prøver gælder at: - 2. prøveforsøg finder sted ca. 14 dage efter den ordinære prøve prøveforsøg finder sted i forbindelse med opstart af følgende semester. 15/27

16 8 Fagbeskrivelser (indhold) for 3. Produktudvikling, PUV Hovedemner Maskinelementer eksempelvis: Elmotorer, gear, aksler, lejer, simple samlingsmetoder, remtræk, kædetræk, avancerede samlingsmetoder. Fremgangsmåde for CE-mærkning af maskiner. Tolerancesætning, målsætning, tegningsdokumentation. Opstilling af beregningsmodeller via FEA. Speciale-projekt (valgdel) med henblik på anvendelse af de nævnte punkter under viden, færdigheder og kompetencer. Formål Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at kunne udvælge dynamiske maskinelementer til en given applikation. Den studerende skal tilegne sig en grundlæggende viden og forståelse af principperne bag en CE-mærkning af et produkt. Den studerende skal tilegne sig kompetencer til at gennemføre konstruktions- og udviklingsopgaver herunder udarbejde den nødvendige tegnings-dokumentation med henblik på den endelige produktion. Viden Skal have viden om: simple dynamisk påvirkede konstruktioner dynamiske maskinelementer maskindirektivet, risikovurdering og CE-mærkning materialers egenskaber tolerancesætning normer og standarder og myndighedsgodkendelser konstruktions- og maskinelementer produktionsteknologier Færdigheder Skal kunne: anvende et brugerperspektiv på produktudviklingsprocessen identificere, analysere og løse problemer, der opstår omkring produkter vurdere forskellige produktionsteknologiers betydning for produktet vurdere et produkt med henblik på dimensionering udarbejde og vurdere de parametre der indgår i kravspecifikationerne til produktet vælge materialer ud fra kravspecifikationerne foretage en risikovurdering foretage valg af sikkerhedsløsninger gennemføre en overordnet CE-mærkning anvende skitseringsteknikker og modeller til formidling og idegenerering formidle tekniske løsninger på dansk og engelsk til samarbejdspartnere og brugere anvende 3D-programmer til modellering, 2D-tegninger og præsentation udarbejde teknisk dokumentation Kompetencer 16/27

17 Skal kunne håndtere og strukturere produktudviklingsprocessen i et forretningsmæssigt perspektiv anlægge et bæredygtighedsperspektiv i produktudviklingsprocessen håndtere udviklingen af produkter i samarbejde med andre fagområder tilegne sig viden, inden for erhvervsområdet, der knytter sig til tekniske problemstillinger, konstruktionsprincipper og til udviklingen af eller forbedringer til fysiske produkter ECTS-omfang Fagelementet Produktudvikling har et omfang på 10 ECTS-point (+ 5 ECTS i valgdel). Produktions- og procesoptimering, PPO Hovedelementer Organisation og arbejdsmiljø Strategisk salg Strategisk indkøb Ledelse LEAN Formål At sætte den studerende i stand til at Analysere, vurdere og fremkomme med forslag til optimale løsninger i virksomheden inden for fagområdet Organisation Forstå Strategisk Salg i en virksomhed på et overordnet niveau og tilsvarende forstå den overordnede marketingsproces Forstå Strategisk Indkøb i en virksomhed på et overordnet niveau og tilsvarende forstå den indkøb strategiske proces At sætte den studerende i stand til at analysere, vurdere og fremkommen med forslag til optimale løsninger i virksomheden inden for fagområderne Ledelse samt optimering via LEAN. Viden Efter kurset forventes den studerende at have viden om: Organisationsbegrebet og teorier herunder: miljøer i og omkring organisationen, virksomhedsformer, mission og vision, SWOT analyser, klassiker og nyere organisationsformer og modeller, koordinering og styring. Arbejdsmiljø i organisation lovgivning og arbejdsmiljøorganisering Lovgivning, indkøb strategi, køber leverandør relationer og samarbejdsformer, indkøbets kompleksitet og indkøbsfunktionens interne placering Lovgivning, internationalisering, udbud og efterspørgselsforhold, segmentering samt marketingsmix Ledelsesbegrebet og teorier herunder: Ledelsesopgaver, lederholdninger og menneskesyn samt ledelsesformer. LEAN filosofien generelt samt viden omkring optimering i proces og produktion via LEAN og herunder følgende værktøjer og deres sammenhænge VSM, 5S, Spild, OEE, SMED og Kaizen Færdigheder Efter kurset skal den studerende kunne Udpege elementer i nær- og fjern miljøer og interessegrupper i forskellige virksomheder Gøre rede for styrker og svagheder i forskellige virksomhedsformer Formulere og opstille eksempler på missions- og videns grundlag for forskellige typer virksomheder Diskutere fordele og ulemper ved de forskellige organisationsmodeller 17/27

18 Tegne organisationsplaner ud fra beskrivelser af en virksomhed og dennes indhold forslag til Give begrundet Give begrundet forslag til ændringer af organisationsplaner og diskutere fordele og ulemper ved de forskellige organisationsmodeller Analysere virksomheder ved SWOT analyse Forklare begreber som strategi, taktik og politik Opstille funktionsfordelingsplaner og give eksempler på arbejdsdeling Opstille forslag til strategisk indkøb Opstille forslag til hovedelementerne inden for afsætning Redegøre og forstå de 5 LEAN principper Tegne og beregne VSM - Current State Beregne kundetakttid, værdiskabende tid og gennemløbstid Beregne OEE og fremkomme med løsninger til at hæve OEE Se og udregne spild på spildområder Udføre analyse af opstillingstider via SMED metoden og fremkomme med løsninger til nedbringelse af opstillingstiden Forstå vigtigheden af løbende forbedringer (Kaizen) Kompetencer Efter at have afsluttet kurset forventes den studerende inden for kursets rammer at kunne anvende ovenstående viden og færdigheder på en selvstændig måde, i virksomhedspraktikken og ved udarbejdelse af det afsluttende projekt i virksomheden, herunder at kunne deltage i analyse-, kortlægnings- og udviklingsopgaver inder for kursets nævnte fagområder. Derudover skal den studerende være i stand til, på egen hånd at søge, vurdere og tilegne sig ydereligere viden inden for disse områder ECTS-omfang Fagelementet Produktions- og procesoptimering har et omfang på 10 ECTS-point (+ 5 ECTS i valgdel). Engineering Innovation, INNO Viden Efter at have afsluttet kurset, vil de studerende have opnået: En forståelse af egen faglig identitet og profession sammenlignet med andre fagområder En forståelse for innovation og dens anvendelse inden for teknikområdet Viden om innovative processer inden for teknikområdet Færdigheder Efter at have afsluttet kurset vil eleverne kunne: Engagere sig i innovative processer i en tværfaglig sammenhæng for at udtænke, planlægge og gennemføre deres ideer Arbejde metodisk med innovation Anvende relevante modeller til implementering af produkt- og konceptudvikling Færdigheder Efter at have afsluttet kurset, vil de studerende have opnået kompetencer i: Introduktion af innovative ideer til projektarbejde Vurdere, hvornår innovation er nødvendig, og hvad værdien af at indlede en innovativ proces vil være At bidrage med egne faglige færdigheder med det formål at løse problemer ved hjælp af innovative processer og modeller Emner Afklare tværfaglige gruppekompetencer Ingeniørens og ingeniørens historie 18/27

19 VIA engineering i et innovativt perspektiv Feltforskning Udflugter 4D-modellen: Discover, idiate, Design og Deliver Procesrefleksion Innovationskonkurrence Læringsmetoder og studieaktiviteter Engineering Innovation har et omfang på tre uger, hvor første uge foregår på studiet og de sidste to uger er tværfaglige i VIA Engineering. Som optakt til de to sidste uger får grupperne stillet en udfordring, fra de deltagende virksomheder, som skal løses med innovative værktøjer, der præsenteres undervejs. De eksterne partnere, fra de virksomheder, der stiller udfordringen, vurderer eleverne. Eleverne vurderes med hensyn til deres skriftlige afleveringer og deres mundtlige præsentation, med fokus på deres ide, procesbeskrivelsen og det endelige produkt og/eller løsning. Evaluering Gruppepræsentation af projektet. For at kunne kvalificere sig til godkendelse skal eleverne have en deltagelse på 100% i Engineering Innovation i løbet af tre uger. ECTS-omfang Fagelementet Engineering Innovation har et omfang på 5 ECTS-point. 19/27

20 9 Merit-bestemmelser Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. VIA godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med kurser, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Studieophold i udlandet Praktik og projekt kan gennemføres i udlandet efter ansøgning til og aftale med uddannelseslederen. Studerende, der efter aftale, har studeret ved et udenlandsk universitet eller en ingeniøruddannelsesinstitution, får meriteret beståede studieenheder efter individuel behandling. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at VIA efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ansøgning om gennemførelse af praktik i udlandet skal sendes til studievejlederen inden frist for ansøgning om udlandsophold. Ansøgningsfristen er 20. september for studieophold i forårssemestre og 20. marts for studieophold i efterårssemestre. Ansøgningen skal som minimum indeholde: Beskrivelse af opholdets varighed 10 Krav til skriftlige opgaver og projekter For skriftlige opgaver og projekter på uddannelsen angives formkrav i de respektive opgave- og projektoplæg. 11 Undervisnings- og arbejdsformer På uddannelsen arbejdes der med følgende undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning Gruppearbejde Selvstudie og individuel opgaveløsning Projektarbejde, individuelt og i grupper Laboratorieopgaver Virksomhedspraktik Virksomhedsbesøg 12 Deltagelsespligt og studieaktivitet Deltagelsespligt består i opfyldelse af de krav til fremmøde, aflevering af opgaver, projekter og lignende der er beskrevet i nærværende studieordning. Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for deltagelse i flere prøver på uddannelsen. En studerende anses kun for studieaktiv, så længe deltagelsespligten på uddannelsen (se umiddelbart ovenfor) er opfyldt. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på uddannelsen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af uddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. 20/27

21 13 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på uddannelsen foregår på dansk, men tekster på engelsk/tysk kan forekomme. 14 Orlovsbestemmelser Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i Adgangsbekendtgørelsen for erhvervsakademiuddannelser/professionsbacheloruddannelser. Ansøgning sendes til uddannelseslederen via studievejledningen, og vil blive behandlet individuelt. Følgende gælder: Orlov kan først bevilges, når alle fag på første studieår er bestået (60 ECTS) Orlov bevilges normalt for hele semestre (barsels- og sygdomsorlov kan dog være undtagelser), og det anbefales at søge et helt års orlov, hvis den finder sted inden for de første studieår Under orlov anses studerende for studie-inaktive i henhold til SU og beregning af studieperiode Orlov kan med begrundelse bevilges i op til 2 semestre. I særlige tilfælde kan orlov bevilges i op til 4 semestre. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. 15 Eksamens- og prøveregler Prøveformer Prøveformen skal sikre, at der foretages en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af følgende prøveformer 1) skriftlig eksamen 2) mundtlig eksamen 3) mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles mundtlig fremlæggelse som udgangspunkt for individuel eksamination og bedømmelse. 4) obligatoriske tests, opgaver, fremlæggelse eller lignende efter nærmere angivne kriterier for deltagelse i undervisningen 5) deltagelse i praktik med afrapportering 6) kombinationer af ovenstående prøveformer 1) til 4). Prøveformen og varigheden af eksamen for det enkelte kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Det fremgår også af kursusbeskrivelsen, om eksamen afholdes som individuel eller gruppeprøve. Såfremt der er betingelser for at gå til eksamen, fremgår det af kursusbeskrivelsen. Eksamensbestemmelser Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen for de enkelte kurser. Alle studerende er automatisk tilmeldt eksamen i de kurser, de har påbegyndt. Det er ikke muligt at framelde sig en eksamen. Hvis den studerende ikke går til eksamen, tæller det som et forsøg. Manglende aflevering af grundlag for mundtlig eksamen eller for bedømmelse af fag uden eksamen, som angivet i kursusbeskrivelse, medfører at den studerende ikke kan gå til eksamen. Det tæller dermed som et forsøg. Manglende aflevering af grundlag, som angivet i kursusbeskrivelse (obligatoriske tests, opgaver, fremlæggelse eller lignende), medfører at den studerende ikke kan gå til eksamen. Det tæller dermed som et forsøg. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal være bedømt, før de kan give merit. 21/27

22 Eksterne og interne prøver Prøver er enten med en eller flere interne eksaminatorer eller med en eller flere interne eksaminatorer og en ekstern censor. Ved prøver med interne eksaminatorer, udpeges den eller disse af institutionen (oftest blandt lærerne på VIA). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Et kursus bedømmes enten med eller uden ekstern censur. Som helhed skal mindst 1/3 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøver. Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter. 7-trins-skalaen anvendes. 2) Bestået/Ikke bestået. Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller bestået, kan ikke tages om. Særlige prøvevilkår Hvis den studerende har sprogvanskeligheder eller funktionsnedsættelser, kan der søges om særlige prøvevilkår eller forlænget prøvetid. Skyldes sprogvanskelighederne, at den studerende har et andet modersmål end dansk, berettiger dette, som en praksis, kun til forlænget prøvetid inden for de første 1½ studieår. Skyldes sprogvanskelighederne ordblindhed, skal den studerende være testet for dette. Studievejlederen kan evt. kontaktes herom. Ansøgning om særlige prøvevilkår eller forlænget prøvetid fremsendes senest 1. december ved vintereksamen og 1. maj ved sommereksamen pr. mail til studieadministrationen, der vurderer ansøgningen. Ansøgningen bevilges, hvis det vurderes at være nødvendigt for at ligestille den studerende med de øvrige eksaminander. Det er dog en forudsætning, at bevillingen ikke medvirker til at ændre prøvens niveau. Sygdom Bliver den studerende syg på eksamensdagen, skal den studerende omgående meddele dette til studieadministrationen. Hvis den studerende bliver syg under en mundtlig eksamen, skal den studerende meddele dette til underviseren. Ved sygdom under en skriftlig eksamen skal den studerende tilkalde eksamensvagten, der noterer, at eksamen er afbrudt på grund af sygdom. Den studerende skal søge læge på eksamensdagen og fremskaffe dokumentation for sygdommen, og denne skal fremsendes til studiesekretæren senest 4 hverdage efter eksamensdagen. Eventuelle omkostninger, der er forbundet med dokumentationen, betales af den studerende. Kan den studerende ikke dokumentere, at vedkommende var syg, vil det tælle som et forsøg. Hvis den studerende bliver udsat for en voldsom hændelse, der forhindrer deltagelse i en eksamen, skal den studerende hurtigst muligt meddele dette til studieadministrationen. Studiesekretæren vurderer evt. i samarbejde med underviser, studievejleder eller uddannelsesleder, hvorvidt hændelsen kan sidestilles med reglerne for sygdom. Kan den det, vil forsøget blive annulleret. Genlæsning, omprøvemuligheder og tidsfrister Genlæsning Kurser eller projekter, der ikke bestås ved eksamen eller anden prøveform, genlæses ved selvstudium. Den studerende kan ikke følge kurset igen, med mindre der opnås godkendelse fra uddannelseslederen grundet 22/27

23 særlige forhold. Ansøgning sendes via studievejledningen til uddannelseslederen senest en uge efter den ikke beståede eksamen. Omprøvemuligheder Reeksamen, sygeeksamen eller omprøvning afholdes ca. 2 uger efter den første prøve og igen ved opstart at det nye semester. Specielt gælder for studerende, der læser deres afsluttende semester: For studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, gennemføres reeksamen ca. 2-3 uger efter den følgende semesterstart. Hvis et kursus ikke er bestået, er den studerende automatisk tilmeldt reeksamen. En studerende kan højst gå til prøve i samme kursus eller projekt tre gange. Disse tre forsøg skal følge umiddelbart efter hinanden, det vil sige i tre på hinanden følgende udbudte prøver. Ved usædvanlige forhold kan VIA give tilladelse til et fjerde og evt. et femte forsøg. En reeksamen i et kursus, hvori der normalt afholdes skriftlig eksamen, kan afholdes som en mundtlig prøve. Ved kurser der bedømmes uden eksamen kan reeksamen tilrettelægges som en mundtlig eller skriftlig prøve. I dette tilfælde vil VIA udpege en intern eksaminator. Tidsfrister Selve uddannelsen skal være afsluttet inden for et antal år, der svarer til den normerede uddannelsestid plus to år. Hvis tidsfristen ikke overholdes, vil den studerende blive udmeldt fra uddannelsen. Uddannelseslederen kan dispensere fra ovenstående ved usædvanlige forhold. Studiestartsprøven Alle nye studerende optaget på 1. semester skal deltage i og bestå en skriftlig studiestartprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Prøven afholdes senest 4 uger efter semesterstart. Studiestartsprøven er en faglig test baseret på udvalgte emner fra den forudgående undervisningen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Såfremt studiestartsprøven ikke godkendes, afholdes mundtlig omprøve senest 14 dage efter prøvens gennemførelse. Der gives ikke yderligere forsøg. Denne studiestartsprøve er ikke omfattet af reglerne for klager over prøver. Der kan gives dispensation fra prøvens tidsfrister, såfremt dispensationen er begrundet i sygdom eller usædvanlige forhold. 16 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp, eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skriftligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at 23/27

24 vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1) omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 2) omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), 3) omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering) eller 4) genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1) og 3). 5) Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver VIA har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder VIAs ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Alle 1, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til direktøren for VIA Erhverv hvis, og kun hvis, forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer 1 Alle er i denne forbindelse studieadministrationen, herunder eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende 24/27

25 Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på VIA, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Bortvisning fra en prøve sker altid, såfremt der konstateres plagiering, medmindre forholdet ikke påvirker bedømmelsen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Bortvisning er det samme som annullering af opgaven. Bestemmelsen gælder også for opgaver, der danner grundlag for en bedømmelse af kurser uden eksamen. Midlertidig eller permanent bortvisning fra uddannelsen Hvis forholdet udgør en grov eller gentagende eksamenssnyd, bortvises den studerende fra uddannelsesinstitutionen. Bortvisningen kan være tidsbegrænset eller permanent. [1] Bortvisningen indebærer, at den studerende i bortvisningsperioden er udelukket fra alle aktiviteter i VIA University College, herunder al deltagelse i undervisning og eksaminer. Ved en tidsbegrænset bortvisning registreres den studerende som havende orlov i bortvisningsperioden. Efter bortvisningsperioden genoptages den studerende automatisk som studerende ved den pågældende uddannelse i VIA. Udover ovennævnte sanktioner kan det komme på tale at foretage politianmeldelse, hvis der er tale om civilretslige forhold. 17 Eksamensklager Der kan klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 1 uge efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. [1] Jf. eksamensbekendtgørelsens 18, stk. 4 25/27