Øst. Salg af juletræer og klippegrønt i ØST 2007

Transkript

1 Øst Nr. 6 Marts 2007 Salg af juletræer og klippegrønt i ØST 2007 Forårsaktiviteterne i juletræs- og pyntegrøntkulturerne Dyrkningsaktuelt Tynding og sanering i pyntegrønt Skovpart Nordvest Temadag om naturog vildtpleje Skovdyrkertilbud Forrygende Frøblandinger Salg af juletræer og klippegrønt i ØST 2007 Sæson 2006 er for juletræernes vedkommende generelt afviklet på en tilfredsstillende måde. ØST oplevede for første gang i mange år en efterspørgsel fra grossisterne, der som forventet oversteg udbuddet af træer. Priserne steg ikke helt så meget som forventet, men dog, afhængig af størrelse og kvalitet, mellem 3,- og 7,- kr. pr. træ. Hertil kommer det ikke uvæsentlige, at kvalitetskravene sænkedes lidt på en del sorteringer, hvilket alt andet lige medførte en højere udnyttelsesprocent i kulturerne. De til ØST tilmeldte klippegrønt mængder kunne i lighed med tidligere år ikke alle afsættes. Markedet for klippegrønt er problematisk og præget af dårlige priser, salg til eksport som selvklip, udført af udenlandsk arbejdskraft, samt generel lav efterspørgsel. Sæson 2007: Mange medlemmer med juletræer og/eller klippegrønt er allerede besøgt med henblik på, at tilvejebringe et overblik over, hvad der ønskes afsat gennem ØST i år, samt for at få udarbejdet de nødvendige plejeplaner, herunder at få aftalt hvilke

2 opgaver ejer henholdsvis ØST skal forestå. Det anbefales medlemmer med juletræer og klippegrønt, der ikke allerede er besøgt eller har aftale herom, at kontakte den lokale skovfoged snarest. Vi forventer i år, at en større del af handelsaftalerne skal være på plads tidligere end sidste år, det vil sige senest i september måned, for at opnå de højeste priser for især de bedste kvaliteter af juletræer. Prisstigningerne på juletræer forventes i 2007 at blive større end sidste år, blandt andet på grund af en ventet stigning i efterspørgslen i hele Europa. Denne vil efter alt at dømme overstige udbuddet af juletræer med i alt ca. 3 mio. stk. For klippegrønt er forventningerne til både afsætningsmuligheder og prisudviklingen mere beskedne. Foreningen arbejder på, via en lidt ændret salgsstrategi, at kunne afsætte en større mængde klippegrønt end i Handelsformen mellem medlemmerne og foreningen er oftest køb/salg, hvor ejer får en forud aftalt fast pris pr. træ for hver sortering og størrelse. I denne pris er foreningens omkostning til mærkning og salgsprovisionen fratrukket. I mange tilfælde er der tale om en netto på rod pris, hvor tillige samtlige omkostninger til oparbejdning, palletering og læsning er fratrukket. Øst er naturligvis åben for andre handelsformer. Foreningens styrke ligger i, at vi har kendskab til og samarbejde med en bred vifte af afsætningskanaler, således, at den enkelte ejers træer kan placeres økonomisk mest optimalt. - Men det er nu arbejdet for den bedst mulige sæson 2007 skal påbegyndes, hvis det ikke allerede er sket. Henning Krag Jensen Forårsaktiviteterne i juletræs- og pyntegrøntkulturerne Som nævnt i artiklen om salg af juletræer og klippegrønt er det i virkeligheden i løbet af de næste par måneder kulturerne skal gøres salgsklare og der er meget at se til, men det betaler sig altid at kunne præsentere velpassede kulturer for køberne. Det hjælper på prisdannelsen. I flæng kan nævnes følgende opgaver, der skal tages stilling til afhængig af indsatsen de foregående år: Oprydning Fra 4. vækstsæson er det relevant at begynde at fjerne de skrottræer, der skæmmer kulturerne og skader de træer, der kan sælges. Dobbelte topskud Fra 2. vækstår og fremefter gås kulturerne igennem for dobbelte topskud, som bortklippes uden for vækstsæsonen. Det er altså nu, hvis man ikke har fået det gjort. Forebyggelse af fugleskader Opsætning af sangpladser, 3 m. høje pinde eller påbinding af tonkinstokke efter forårssprøjtning, hvis der bruges bomsprøjte. Nogle medlemmer har haft gode erfaringer med opsætning af roterende spejle. 2

3 Stabklipning Efter 4-5. vækstsæson. Alle grene på de nederste knap 20 cm. afklippes tæt ved stammen op til den første brugbare grenkrans. Topskudsregulering Når topskudene begynder at stikke af bør længden reguleres enten mekanisk eller kemisk. Check hegnene Dette bør man naturligvis gøre løbende. Det er forbløffende hvor hurtig råvildtet kan skamfere en juletræskultur. Adgangsforhold Rigtig mange af kulturerne bliver synet sammen med køber. I foreningen starter vi herpå allerede i april. Hvis det er nemt at komme til, sporene er ryddet og der i det hele taget ser ordentligt ud, sælges kulturerne nemmere og til bedre priser. Det gælder både for juletræerne og klippegrøntet. Planteværn Det er nu sprøjteplanen skal lægges sammen med skovfogeden. Det gælder både bekæmpelse af ukrudtet og beredskabet i forhold til eventuelle angreb af lus, viklere og andet utøj. Tynding Det er vigtigt at få tyndet klippegrøntbevoksningerne i tide, så der er lys nok til at udvikle skørtet. Gødskning Få en snak med skovfogeden om behovet. Det er vigtigt, at juletræerne når de skal sælges fremstår struttende og grønne. Gødskning øger også væksten ikke mindst topskudslængden, så en afvejning af begge hensyn er væsentlig. Dyrkningsaktuelt Karsten Raae På skovdyrkernes hjemmeside kan medlemmer benytte sig at vores elektroniske rådgivningstjeneste vedrørende dyrkningen af juletræer og klippegrønt. Man klikker sig blot ind på vælger 3

4 et password og så har man adgang. Medlemskabet af foreningen tjekkes med jævne mellemrum, og de som ikke er medlemmer får deres adgang til Dyrkningsaktuelt afbrudt. Har pasningen været mangelfuld, kan planteafgang have foregrebet en del af den første tynding eller der kan være behov for at fjerne en stor andel skadet grønt/træer. Nedenfor er så et eksempel på en af de mange informative artikler der kan læses på Dyrkningsaktuelt. Tynding og sanering i pyntegrønt Når sæsonens sidste bundt pyntegrønt er kørt, er det allerede tid for, at du overvejer, hvorledes du vil prioritere indsatsen frem til den kommende sæson. Hvilke træer skal der satses på, og hvad må opgives? Sidst-nævnte skal væk, så du ikke længere spilder tid, plads, gødning, renholdelse eller andre skønne kræfter på noget, der ikke bliver til noget, og som måske er med til at ødelægge det, der kan blive til noget. Det nytter ikke at være blødsøden - men hvordan vælger du, og findes der nogle retningslinier for udviklingen af en pyntegrøntkultur? Forhistorien Kulturanlæg, pasning og hugst hidtil er af afgørende betydning for den situation, du befinder dig i. Er der plantet tæt, vil behovet for tynding alt andet lige trænge sig på hurtigere, end ved større planteafstand. Af hensyn til de tilbageværende træer kan det endvidere være nødvendigt at tyndingen sker ad flere gange. Nobilisgrene med alger, der ofte er tegn på, at træerne står for tæt Hvad sker der, hvis ikke der tyndes i tide? Som sagt risikerer du at spilde krudt på noget, der ikke bliver til noget. Når træer står for tæt forringes kvaliteten af tilvæksten, idet nålsætningen fx bliver for tynd, træerne angribes af svampesygdomme, skæmmes af algevækst på grund af fugtig, stillestående luft og måske visner grenene slet og ret. Det er vanskeligt at gennemføre en tilstrækkelig renholdelse og skadedyrsbekæmpelse, hvis træerne står tæt. Endelig kan mistrivsel og usælgeligt pyntegrønt præge hovedindtrykket af kulturen, så den sælger sig dårligt i forbindelse med kundebesøg. 4

5 4. Første tynding udføres når træerne er 4-5 m. høje. Kulturen skal tyndes, så de blivende træer og dermed produktionen spredes jævnt over arealet. Anden opstamning af nobilis Tynding, sanering og opstamning i klippegrøntkulturen (nobilis) 1. Sanering i de første år: Ranglede og hurtigtvoksende træer med få grene vil producere for lidt klippegrønt, og bør bortsaneres som de første. Det gælder også træer der år efter år viser sygdomstegn i form af deformiteter, gule nålespidser, røde nåle og diverse klimaskader for at nævne eksempler. 2. Første opstamning udføres når træerne er ca. 2,5-3,0 m. høje. På dette tidspunkt er det nederste skørt enten klippet af som kranse-buketvarer, eller ødelagt pga. beskygning og slitage. Der stammes op til ca. 1 meters højde - afhængigt af den nederste anvendelige grenkrans. 3. Anden opstamning udføres når træerne er ca. 4-5 m. høje. På dette tidspunkt er træerne så høje, at man ikke længere kan nå til at klippe de anvendelige grenkranse med en håndsaks. For ordentligt at kunne komme til at arbejde med stangsaks skal der nu stammes ved fjernelse af skørtet fra 1 m. højde til 1,5-2,5 m. - afhængigt af den nederste anvendelige grenkrans. En nobilisbevoksning før tynding ( træer pr pr ha a - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra Samme nobilisbevoksning som ovenfor men efter tynding (1900 træer pr ha - i hjørnet ser du et billede af kronetaget, taget nedefra Generelt må træernes grene ikke nå sammen eller ind over hinanden allerede inden vækstsæsonen da står de for tæt! Nogle lovende træer må ofres for at andre kan udvikles til noget, der kan sælges. Kunsten er at satse på det mest lovende de sundeste træer med en moderat højdevækst, god farve, moderat skudlængde og 5

6 normalt til slutstamtal på stk/ha, hvorefter yderligere tynding vil afhænge af, om træerne pletvis viser sig at stå for tæt, så der opstår problemer med beskygning, alger og slitage. Foruden stamtalsreduktion og opstamning, vil det ofte også være nødvendigt med en tynding/sanering i den grøntproducerende grenmasse. Kurven skitserer et forløb for stamtalsafviklingen i forhold til træets højde - gældende for nobilis til produktion af klippegrønt I praksis er det afgørende, om grenene får tilstrækkeligt lys og luft - en tynding skal derfor altid baseres på en konkret vurdering af nobilisbevoksningens udvikling god nålefylde. Skov de træer der er højest - også for at holde klippehøjde lidt nede samt for at få et større træmasseudbytte af tyndingen. Der foretages en stamtalsreduktion til stk/ha. Stamtal pr. ha kan fx måles i cirkulære prøveflader. En cirkel med en radius på 4 m. har et areal på 50 m2. Det betyder, at antallet af træer i prøvefladen x 200 = stamtal pr. ha. 5. Anden tynding udføres når træerne er 6-7 m. høje. Der reduceres yderligere til et stamtal på stk/ha. 6. Tredje tynding udføres når træerne er i 8-12 m. højde. Der reduceres Saneringen kan gennemføres samtidig med høsten af salgbart pyntegrønt, men hvis det ikke er sket, er det en overvejelse værd, om der før den nye vækstsæson skal ske saneringsklip, så den produktive grenmasse reduceres til det, der kan blive til noget. En sådan tynding findes ikke beskrevet særskilt, men der vil være en del gode råd at hente i artiklen om klippemetoder, som også findes på www. dyrkningsaktuelt.dk Ung nobilis efter klipning - der skal kun lige efterlades så mange skud og grenstabbe, at der er plads til at nye grene kan udvikle sig til et produktivt skørt med henblik på klipning om 3-4 år Lars-Bo Lykke Christensen Forstassistent 6

7 Skovpart Nordvest Vi har i foreningen besluttet at styrke indsatsen på Skovpart Nordvest. Fra 1. juli vil denne være betjent af skovfogederne Per Bundgaard Larsen og Morten Brændholt i forening. Vi har tyvstartet lidt og Morten har virket i området siden nytår. Morten har været skovfogedelev hos os på sidste del af sin uddannelse, og han har også arbejdet som entreprenør for foreningen. Han er rigtig godt kendt med forholdene. Morten er lige nu ved at afslutte sine sidste eksaminer som skov- og landskabsingeniør, men det forhindrer ham heldigvis ikke i at fortsætte indsatsen for Skovdyrkerforeningen i de kommende måneder omend på lidt lavere blus. Morten vil fremover udover jobbet på Skovpart Nordvest være foreningens juletræsansvarlige sammen med skovfoged Henning Krag Jensen. Vi glæder os til at få Morten ombord med hud og hår. Temadag om naturog vildtpleje Den 8. marts afholdt LandboSjælland i samarbejde med Skovdyrkerforeningen en spændende og velbesøgt temadag om naturog vildtpleje. Skovfoged Claus Boel fortalte om indretningen af den ideelle helårs vildtremise. Den er bla. kendetegnet ved følgende: Remisen skal holde vinden ude og solen inde. Dvs. sikre læ mod nord og vest og lav beplantning mod syd og øst. Yderst i beplantningerne skabes en fodpose af buske for at sikre bundlæ. Inde i remisen etableres stedsegrønne holme for at skabe vinterlæ og -dækning. Remisen skal producere føde til vildtet. Brug bærbærende buske, sørg for at der er områder med græs og urter og anlæg evt. egentlige vildtagre. Remisen bør indeholde vand. Placer den nær et vandløb eller anlæg et vandhul. Der bør findes høje graner i remisen, som kan give et sikkert nattesæde og redesteder for duer og småfugle. Lave, gerne krybende, buske, gammel græs- og urtevegetation giver dækning og redeskjul. Tørremuligheder sikres på solbeskinnede kortslåede områder, der også giver føde i form af frisk vegetation. De kortslåede område er foretrukne balepladser. 7

8 Endelig er en optimering af randeffekten ved brug af bugtede linier i anlægget af stor betydning for mangfoldigheden og vildtets trivsel. Principskitse af en velfungerende remise: Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: kra@skovdyrkerne dk Skovfoged Per Bundgaard Larsen Nordvestsjælland Mobil: pbl@skovdyrkerne dk Skovfoged (deltid Henning Krag Jensen Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Mobil: hkj@skovdyrkerne dk Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen, Nord- og Østsjælland Mobil: chr@skovdyrkerne dk Tegning: Thomas Holst Christensen, Danmarks Jægerforbund Skovfoged Rasmus Larsen Sydsjælland og Møn Mobil: rla@skovdyrkerne dk Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel, Lolland-Falster Mobil: cbo@skovdyrkerne dk Administration (deltid Susanne Lykke Nielsen Tlf : sln@skovdyrkerne dk Bogholderi Lene Kjærgaard Tlf : lkj@skovdyrkerne dk Udgivet af: Skovdyrkerforeningen ØST Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf : Fax ost@skovdyrkerne dk www skovdyrkerne dk/ost