Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Transkript

1 Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste forbrug af CO 2 per indbygger. Det er ganske enkelt nødvendigt, at USA mindsker sine udslip, hvis klimaforandringerne skal standses. USA er dog meget tilbageholdende med at forpligte sig til reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Faktisk er USA det eneste land i verden, udover Afghanistan, som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen. Det vil sige, at landets parlament ikke har godkendt aftalen, og dermed har USA ikke forpligtet sig juridisk til at nedsætte CO 2 -udslippet. En af grundende til, at USA ikke vil tilslutte sig aftalen er, at de amerikanske politikere mener, at begrænsninger på CO 2 -udslippet vil skade den amerikanske økonomi. En anden grund er, at USA vil se andre lande forpligte sig til reduktionsmål, før de selv forpligter sig til noget det gælder ikke mindst Kina. Stigende oliepriser og frygten for, at oliedepoterne med tiden løber tør, er dog medvirkende til at USA, ligesom lande i resten af den vestlige verden spekulerer i, hvordan man kan sikre fremtidens energiforsyning. Man må i fremtiden satse mere på vedvarende energikilder, hvis man vil undgå afhængigheden af de olieproducerende lande i Mellemøsten. Klimaforandringernes konsekvenser i landet USA vil i fremtiden komme til at mærke konsekvenserne af den globale opvarmning på en lang række områder. Den højere temperatur vil medføre en øget risiko for skovbrande, smeltende gletchere og mangel på vand. I de sydlige dele af USA vil ørkenen brede sig og ødelægge landbrugsjorden og flere andre steder vil søer, som forsyner store byer med strøm via dæmninger, være i fare for at udtørre. Der er desuden teorier om, at stigningen af antallet af cykloner, som har ramt USA siden 1970 erne, kan kædes sammen med Atlanterhavets stigende overfladetempatur. Eksempel på spejdernes klimaindsats I anledning af de amerikanske pigespejderes 100 års jubilæum har organisationen sat et stort miljø- og klimaprojekt i søen under navnet Forever Green. Med Forever Green gør pigespejderne en forskel for miljøet og klimaet gennem konkrete handlinger i deres lokalsamfund og får deres familie og skole med. Projektet handler blandt andet om at skifte så mange glødepærer som muligt ud med energisparepærer for eksempel i spejderhytterne og derhjemme og at reducere mængden af plastikaffald ved at bruge indkøbsnet i stedet for plastikposer og drikkedunke i stedet for engangsplastikflasker. Pigespejderne i USA fejrer desuden Earth Hour sammen med resten af verden sidste søndag i

2 marts. Her slukker millioner af mennesker verden over al elektrisk lys i en time, for at spare på strømmen og sætte fokus på vores forbrug af CO 2.

3 Danmark Udvikling: Nummer 19 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 9.8 ton pr. år Klimapolitik I Danmark har vi en høj levestandard og et deraf følgende højt CO 2 -udslip. Forbruget af CO 2 pr. dansker er dog kun det halve af forbruget for en gennemsnitlig amerikaner men næsten 50 gange så meget som en indbygger i Tanzania. Danmark har gennem flere år markeret sig som en grøn spiller i den internationale klimadebat. Det skyldes ikke mindst vores vindmølleproduktion, hvor Danmark har en international føreposition. Vindenergien er en af de vigtigste vedvarende energikilder, vi har og tegner sig for knap 20 % af den samlede danske energiforsyning. Danmark har desuden gjort sig bemærket ved at have haft en vækst i økonomien på cirka 70 % siden 1980 erne, samtidig med at energiforbruget har været stort set konstant. På en lang række områder er der dog stadig plads til forbedring i danskernes klimaindsats. Vi er for eksempel blandt verdens mest kødspisende nationer, og det store forbrug af kød belaster klimaet i høj grad. Ud af de virka 10 ton CO 2 en gennemsnitlig dansker udleder per år tegner kødproduktionen sig alene for cirka to ton. I de internationale klimaforhandlinger er Danmark repræsenteret sammen med resten af EU. Gruppen af europæiske lande forsøger at opnå ambitiøse reduktionsmål i forhandlingerne samt at skaffe midler til en effektiv kontrol, så man sikrer, at de mål, der besluttes, føres ud i livet. EU har vist vilje til at forpligte sig til en samlet reduktion af drivhusgasudledningen på 20 % under 1990-niveau inden Hvis der opnås en global klimaaftale, hvor de andre udviklede lande også forpligter sig til ambitiøste reduktionsmål, er landende i EU villige til at forhøje dette mål til 30 %. Danmark var i 2009 vært for FN s 15. klimatopmøde, kaldet COP 15. Forud for topmødet var der blandt politikere, medier og civilbefolkning opbygget en stor forventning om en bindende klimaaftale som resultat af topmødet. COP 15 var så at sige den konference, som skulle sikre verdens fremtid. Resultatet af forhandlingerne blev desværre en stor skuffelse, da landende ikke kunne blive enige. Det danske formandskab er siden blevet kritiseret for ikke at have udnyttet den historiske chance optimalt. Klimaforandringernes konsekvenser i landet I Danmark vil den stigende temperatur resultere i kraftigere storme, nye sygdomme, hedebølger og oversvømmelser. Flere byer har allerede oplevet kraftige skybrud. Antallet af døgn med frost vil blive mere end halveret, og vi vil formentlig kun opleve sne cirka hvert syvende år og hvid jul hvert 28. år.

4 Sygdomme, som før har været fremmede i det danske klima, vil gøre sit indtog. Det gælder for eksempel malaria. Derudover vil Danmarks farligste dyr skovflåten - blive bærer af den potentielt dødelige TBE, Tick-Borne Encephalitis. Danmark vil dog overordnet set slippe nådigt fra den globale opvarmning ikke mindst fordi vi er et rigt land og har råd til at tilpasse os og træffe de nødvendige foranstaltninger. Af de positive konsekvenser kan nævnes, at badesæsonen vil blive udvidet, og vi vil kunne side udenfor på fortovscaféer uden gasbrændere og tæpper. Eksempel på spejdernes klimaindsat Rundt omkring i landet har mange danske spejdere gennem årene forsøgt at gøre en positiv forskel for miljøet og klimaet, for eksempel ved at plante træer, som optager CO 2 fra atmosfæren. I vinteren 2009, da Danmark var vært for FN s 15. klimakonference, indtog danske spejdere i alle farver Højbro Plads i København og satte fokus på klimaforandringerne med en uges KlimaCamp. På pladsen blev der blandt andet quizzet om nedbrydning af affald i naturen, bygget vindmøller og lavet batterier af kartofler.

5 Tanzania Udvikling: Nummer 148 CO2-udledning pr. indbygger: 0.2 ton pr. år Klimapolitik Tanzania er et udviklingsland i det østlige Afrika med en lille økonomi og et meget lavt forbrug af olie og andre fossile brændstoffer. På trods af dette oplever Tanzania, ligesom mange af landende i Afrika syd for Sahara, allerede nu klimaforandringernes konsekvenser i form af hyppigere tørke. Tanzania mener, ligesom mange andre udviklingslande, at de rige lande skal erkende deres ansvar for klimaforandringerne og påtage sig større CO2- reduktioner. Det er paradoksalt, at det er fattige lande som Tanzania, klimaforandringerne rammer hårdest, når befolkningen stort set ikke har bidraget til den globale opvarmning mange tanzanianere lever et liv helt uden brug af strøm. Tanzania og de andre afrikanske lande syd for Sahara mener, at de rige lande i højere grad skal overføre penge og ny teknologi, som skal gøre dem i stand til dels at tilpasse sig det nye klima, dels at sikre en grøn udvikling. Skal disse lande igennem en industrialisering for at nå ud af fattgidommen, som det skete i eksempelvis Europa, må det ske ved hjælp af bæredygtig teknologi, hvis ikke CO 2 -udledningerne skal eksplodere. Klimaforandringernes konsekvenser i landet Et af de mest synlige beviser på klimaforandringerne i Tanzania er snekappen på toppen af Afrikas tag Mount Kilimanjaro, som forsvinder med foruroligende hast. Det betyder, at befolkningen i området vil komme til at mangle vand. Men den stigende temperatur rammer også på mange andre områder. Regntiderne i det østlige Afrika var tidligere blandt de mest forudsigelige sæsonfænomerne på planeten, men nu falder regnen uforudsigeligt, og det har katastrofale følger for befolkningen, som for manges vedkommende lever af landburg. Masaibefolkningen i det nordlige Tanzania er særligt sårbar overfor klimaforandringerne, da hele deres levevis er baseret på kvægopdræt samtidig med, at de lever i områder, som ofte rammes af tørke. Det uforudsigelige klima betyder, at deres kvæg bliver for svage til at producere mælk og kød. Desuden vil den stigende temperatur medføre, at malaria spreder sig til områder, hvor der ikke var malaria før. Eksempel på spejdernes klimaindsat I Tanzania har store dele af befolkningen ikke adgang til strøm og tilbereder derfor deres mad ved hjælp af træ eller trækul. Det er et problem, at store mængder træer fældes til dette formål, fordi det medfører erosion, og fordi CO2- indholdet i træet ledes ud i atmosfæren, når det brændes. Derfor har pigespejderne i Tanzania holdt et kursus, der handlede om madlavning over solkomfur. I et solkomfur opvarmes maden ved hjælp af varme fra solen. Ved at bruge denne form for komfur kan man nedsætte forbruget af brændsel til

6 madlavning og samtidig spare penge, da solens energi er frit tilgængelig. Til arrangørernes store overraskelse deltog mange mænd i kurset, selvom madlavning traditionelt er kvindernes job i Tanzania. Mændende var ungkarle, som ville lære, hvordan deres mad kunne tilberedes, mens de var på arbejde.

7 Indien Udvikling: Nummer 119 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 1,4 ton pr. år Klimapolitik Indien er verdens tredje-største udleder af CO 2, men med et indbyggertal på mere end en milliard svarer det blot til 1,4 ton pr. person pr. år. I klimasammenhænge kan Indien sammenlignes med lande som Kina og Brasilien. Det er store lande, som lige nu oplever en enorm økonomisk vækst, og som er på vej ud af fattigdommen efter mange år med lav levestandard. I Indien lever en stor del af befolkningen dog stadig i fattigdom. Den økonomiske vækst i Indien er baseret på et stigende forbrug af olie, gas og kul. Indien erkender sit medansvar til den øgede udledning af CO 2, men forsøger at undgå store forpligtelser i reduktion af CO 2 -udslippet, da det vil kunne bremse landets positive udvikling. Inderne kan ikke se, hvorfor de skal reducere udslippet, når halvdelen af dem stadig ikke har adgang til elektricitet. Set fra indernes synspunkt er det vigtigt, at de vestlige lande anerkender, at de økonomier, der nu er på vej frem, hidtil kun har bidraget ganske lidt til klimaforandringerne. Det er de rige landes forurening gennem 200 år, som bærer den største del af ansvaret. Derfor er det dem, som skal betale bøden for de truende klimaforandringer og ikke Indien, som vil have lov til at fortsætte den positive udvikling og vækst til gavn for den fattige befolkning. Klimaforandringernes konsekvenser i landet Man frygter, at en lang række stridigheder og krige vil opstå som følge af den tørke, vandmangel og risiko for oversvømmelse, som klimaforandringerne fører med sig i Indien. Med sin placering for foden af Himalaya er landet klemt inde mellem nabolande, som alle vil forsøge at sikre sig adgang til vand fra bjergkæden. Befolkningen, hvis antal er stærkt stigende, er afhængig af vandet fra gletcherne og floderne i området, men der bliver ikke ved med at være nok til alle. Vandmangel har været en medfølgende årsag til, at Indien tre gange har været i krig med Pakistan om delstaten Kashmir. Derudover vil Indien sandsynligvis blive oversvømmet af flygtninge fra det lavtliggende naboland Bangladesh, som er et af de lande, der er allerhårdest ramt af klimaforandringerne allerede nu. Befolkningen på 140 millioner kan blive tvunget til at flygte ind i Indien, da hovedparten af Bangladesh ligger mindre end seks meter over havets overflade og hyppigt rammes af oversvømmelser. Indien oplever allerede nu mere ekstremt vejr som følge af den globale opvarmning, og det gør det sværere at skaffe vand og mad til den store befolkning. Derfor afprøver man nye metoder inden for effektivisering af energiudnyttelsen og nedsættelse af vandforbruget.

8 Eksempel på spejdernes klimaindsats I 2010 arrangerede 24 spejdere fra Bharat Scouts and Guides, som det indiske spejderkorps hedder, en trekkingtur langs Indiens østkyst for at sætte fokus på den globale opvarmning og dens betydning for netop dette område. Undervejs på turen indsamlede de underskrifter og optrådte med teater og sang for at gøre de lokale fiskere, såvel som turister opmærksomme på problemerne. Gruppen delte desuden postkort med information om klimaforandringernes konsekvenser ud, med en opfordring til at sende dem videre, så informationen kunne brede sig.

9 Kilder Landenes position i udvikling (2010-tal): United Nations Development Programme ( ) CO2-udledning pr. indbygger (2007-tal): United Nations Statistics Division ( ) Klimapolitik og klimaforandringernes konsekvenser: Lars Dahlager og Michael Rothenborg: Turen Går Til De Varme Lande, Politikens Forlag A/S, 2009 Forskellige websites Eksempler på spejdernes klimaindsats: og andre websites