Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde"

Transkript

1 Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato:

2 Indholdsfortegnelse K lima ændringer Årsager Karakteren af ændringerne af omfanget Konsekvenser af Klima ændringer Hidtidige løsninger Internationalt Politisk plan i Danmark Virksomhed og Borgere Politiske initiativer Partiers holdninger Interesseorganisationer Forslag vedtaget i Folketinget... 15

3 Indledning Da den globale opvarmning er blevet et stort problem for alle mennesker i verden på nuværende tidspunkt har man i flere år været rigtig hårde mod miljøet omkring os og gjort stort skade på vores omgivelser. Man er efterhånden begyndt at åbne øjnene for at bremse det menneskeskabte udslip af CO 2 og behandling af vores jord omkring os. Derfor er det blevet interessant for mange mennesker at gøre noget ved problemet. Når det er menneskeskabte så synes jeg det også er menneskets ansvar at bruge alle midler for at begrænse CO 2 udslippet. 1. Klimaændringer 1.1 Årsager Årsagerne til klimaændringerne er at der bliver udladet for meget CO 2. De vigtigste naturlige drivhusgasser er vandamp og kuldioxid, men også metan, lattergas og ozon har en betydning. Det er menneskelige aktiviteter der gør at der bliver udladet kuldioxid, lattergas og metan og udsender også andre stoffer, kvælstofoxider og kulbrinter, som påvirker dannelsen af ozon i den nederste del af atmosfæren. 1.1 Karakteren af ændringerne og af omfanget 1 De sidste 50 år efter industrialiseringen er udslippet af CO 2 steget og temperaturen er steget med en halv grad celsius. Temperaturen stiger hurtigere og hurtigere, eksperter fra FN s Klimapanel forudsiger at temperaturen de næste år vil stige yderligere 1-3,5 grader celsius. Hvis det sker, vil verden blive varmere, sneet vil smelte, vandet vil stige og landområder vil forsvinde. Op 1 Miljøministeriet, 2007

4 til de 95% af de nuværende gletscher i Europa vil, hvis man ikke gøre noget ved udviklingen, være smeltet i løbet af de næste 100 år. Vandstanden i havene vil stige en halv meter indenfor de næste år, som følger af afsmeltningen. Vandstigningen vil efterfølge store omfattende katastrofer som vil blive mest set i Stillehavsøerne og andre lavt liggende egne. Og længere hen i fremtiden vil vandet stige mere end en halv meter, og dernæst trues lavtliggende storbyer og landbrugsområder over alt på kloden. 2. Konsekvenser af klimaændringer 2 Først og fremmest vil jeg skrive om hvordan klima forandringer ville påvirke Danmark. Det forventes, at globale klimaændringer over de næste 100 år vil ændre levevilkårene for dyr og planter. Og dermed påvirker den biologiske sammensætning af økosystemer og i sidste ende biodiversiteten. Nogle arter vil få det svært og måske forsvinde under de nye klimaers vilkår, mens andre vil få nye muligheder for at trives og eventuelt sprede sig. Kortet viser, at vi i dag finder den største diversitet af planter i et område langs de sydlige skråninger af alperne, ved Pyrenæerne og Balkanområdet. 2 Miljøministeriet, et miniprojekt, 2007

5 Den væsentlige kolde i Danmark er, lige som i andre industrialiserede lande er udslippet af kuldioxid fra energisektoren (herunder transport). Udslip af drivhusgasser er knyttet til vigtige forbrugs- og produktionssektorer, og en reduktion af disse udslip vil medfører mærkbare samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Jo mere man reducere CO 2 jo mindre produktion vil være i fremtiden. Det vil så medføre mere fattigdom i verden og de lande som ligger i Afrika, da kolossalt lever af landbrug vil blive endnu mere fattig og ikke kunne klare sig. 3 Og her vil små ændringer, f.eks. hvis regntiden bliver forsinket, have alvorlige konsekvenser. Ekstreme vejrsituationer vil både medføre tørke og oversvømmelser. 4 Ændringer af nedbør og temperatur kan også medføre sygdomme. Generelt set som det er nu hvor vejrsituationen er normalt er der mindre risiko for bakterier, myg og andre parasitter kan være mere smittebære. Hvis klimaet ændrer sig vil det betyde mildere vintre og lange og tørre somre. Disse effekter kan medbringe nye sygdoms arter, som måske kan være uhelbredelige for mennesket. Det kan så give samfundsmæssige konsekvenser, som man ikke kan bære. Hvis disse nye sygdomme får lov til at udbrede sig i den fattigste del af verden, hvor man ikke kan hjælpe til, vil det gå ud over mange menneskers sult og død. 3. Hidtidige løsninger 3.1 Internationalt plan 3 Tema vejen ud af Drivhuset, artikel, side 14, November Tema vejen ud af Drivhuset, artikel, side 15, November 2006

6 5 FN har lavet en fjerde hovedrapport som er blevet offentliggjort i Valencia 17. november til diskussion i Bali. Rapporten bygger på tre delrapporter, som udkom i løbet af foråret og som blandt andet slog fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte, at den globale temperatur og dermed klimaforandringerne udvikler sig langt hurtigere end hidtil forventet. Klimaministrene vil på klimatopmødet på Bali blive enige om en køreplan for arbejdet mod den globale klimaaftale, der kan træde i kraft efter Kyoto-protokollen er udløbet i Men det er vigtigt at for de store lande som Kina, Indien og USA med i aftalen. Man har forsøgt på internationalt plan at få alle lande til at lave en aftale om at reducere CO 2 - udslippet i hele verden i den japanske by Kyoto. Målsætningen i Kyoto-protokollen er, at de industrialiserede lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst 5 % i forhold til niveauet i Danmark underskrev Kyoto-protokollen sammen med de øvrige EU lande i 1998, men USA skrev ikke under fordi de ikke ville reducere deres CO 2 -udslip som betyder mindre produktion, mindre rigdom og magt, derfor gik USA ikke med til det. USA er det land i verden som udlader mest CO 2 -udslip og det beundrede alle lande at USA ikke skrev under Kyoto-protokollen. 7 Den tidligere præsident kandidat I USA Al gore, var så overbevidst om at klimaændringerne ville medføre til store konsekvenser for verden og at han kom til lave en film om det for at overbevise verdensbefolkningen om emnet. Filmen som Al gore lavede hedder En Ubekvem Sandhed. Han har været rundt i mange lande i verden og holdte taler om sit budskab og for det store projekt fik han også Nobels pris. Det var i hvert fald en positiv budskab fra USA s side. 5 Ministeriet November EU's hjemmeside, 21 maj En Ubekvem Sandhed, Al gores film

7 3.2 Politisk plan i Danmark 8 Den seneste plan for miljø i Danmark har været, at de vil arbejde på ar reducere CO 2. De vil minimere forbruget af taxaer og i stedet stille cykler til rådighed. De har, ville sikre et fortsat minimalt ressourceforbrug ved fortsat at anvende de ressourcer, der indgår i vores drift så effektivt som muligt. Så har de ville formidle Miljøstyrelsen intern og eksternt som en grøn virksomhed. Og til sidst har de et punkt som lyder på at de vil integrere miljø- og kvalitetsledelse i medarbejdernes dagligdag og i alle vores aktiviteter og projekter. 3.3 Virksomhed og Borgere Virksomhederne I Danmark skal også kunne tage hensyn til den globale opvarmning i verden. Der skal lægges stort ansvar fra regeringens side til virksomhederne som især er stor energiforbruger. Man har i mange lande set virksomhederne slippet deres kemiske affald direkte ud til havet. Virksomhederne skal efterhånden bruge mere og mere vedvarende energi når de skal producere. Vindmøller er en god miljøvenlig energikilde, som vi burde bruge mere af i Danmark. I øjeblikket har vi ikke nok vindmøller, og flere politikere mener at, vi skal øge produktionen af vindmøller, så 30 % af elforbruget kommer fra vedvarende energi. Det enkelte individ i Danmark og i verden burde kunne reducere sine energiforbrug ned. De enkelte individer burde tage initiativ til at bruge energisparpærer, hydrobiler eller miljøvenlige biler. I så veloplyste samfund som det danske, burde vi alle sammen være meget mere opmærksomme på problemet. 8 Miljøministeriet, Miljøplan for 2006

8 De private husholdnings udgifter til energi er næsten fordoblet siden 1990 som vi kan se på grafen. Stigningen skyldes primært højere energipriser, idet energiforbruget mægdemæssigt har ligget på samme niveau siden De stigende olie- og naturgaspriser var den væsentligste årsag til den samlede stigning fra 2004 til Udgiften til energi var sidste år 8 % af husholdningernes samlede privatforbrug. 4 Politiske initiativer 4.1 Partiers holdninger Jeg har valgt at finde ud af hvad de forskellige partiers holdninger er til energi og miljø, og her har jeg trukket tre partier frem. Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti og Venstre. Det har jeg gjort fordi Socialdemokratiet er det største parti på venstre fløjen, Venstre som er det største på højre fløjen og Det konservative folkeparti fordi Danmarks Miljøminister Connie Hedegaard kommer fra dette parti. 9 Venstre vil gør en ambitiøs indsats for at imødegå de menneskeskabte klimaforandringer, men noget som de ikke kan gøre alene. Og derfor er regeringen gået forrest i det internationale samarbejde. Og der mener de at de skal udnytte deres internationale førerposition til at blive mere uafhængige af fossile brændstoffer i fremtiden. Danmark er med 15 % af energiforbruget baseret på vedvarende energi, og Venstres vision er, at Danmark på langt sigt skal være 100 % uafhængig af forurenende fossile brændsler som for eksempel olie og naturgas. 9 Venstres hjemmeside, 2007

9 10 Efter Regeringens og Dansk Folkepartis massive nedskæringer og besparelser på miljøområdet har været for brutale, flere end 600 stillinger er nedlagt og derfor ønsker Socialdemokraterne at der er brug for en styrket miljøindsats. Socialdemokraterne vil gerne have mere vedvarende energi og derfor ønsker de at sætte et mål på at mindst 45 % af al energiforsyning i 2025 skal komme fra vedvarende energi. I dag er det godt 15 %. 11 Det Konservative Folkeparti vil have renere luft. Man vil fremme salget af dieseldrevne køretøjer med påmonteret partikelfilter så man kan forbedre sundhedstilstanden hos mange mennesker. De vil forebygge og bekæmpe forurening, mindste luft- og støjforurening. Styrke forskningen a på miljøområder, herunder forskning i bæredygtig energi. For at være lidt kritisk synes jeg, at det er for dårligt at regeringen og Dansk Folkeparti har lavet massive nedskæringer og besparelser på miljøområdet. For energi, miljø og klimaændringer er meget oppe for tiden, vi bliver nødt til at have mere vedvarende energi, og det hjælper ikke at flere end 600 stillinger er nedlagt. 12 Alt er jo stigende, CO 2- udledninger, der er stigende energiforbrug, stigende kulforbrug også har vi færre penge til miljøet og sådan er situationen i Danmark med den nuværende regering. 4.2 Interesseorganisationer 13 En interesseorganistation defineres almindelig som en organisation der behandler medlemmers interesser på et mere begrænset felt, end et politisk parti gør det. Der er flere forskellige interesseorganisationer i Danmark, der er f.eks. Greenpeace og Græsrodsbevægelsen. 14 Græsrodsbevægelsen er en interesseorganisation. De er ofte mindre hierarkiske i deres opbygning, og de har tit kun en enkelt sag på programmet. Græsrodsbevægelsen har påvirket befolkningen og politikerne i f.eks. miljøspørgsmål. De har gennem de sidste 20 år påvirket Danmarks miljøopfattelse gennem handlinger over hele verden. 10 Socialdemokratiets hjemmeside, Folketinget partiernes politik, Hård dom over regeringens klimapolitik information 01/11/ Samfundsfag en hjemmeside, 14 Think quest en hjemmeside,

10 4.3 Forslag vedtaget i Folketinget De forskellige organisationer kommer med konkrete forslag for energi og miljø problemer. Her vil jeg f.eks. nævne en organisation hvis navn er NOAH, som kommer med et forslag der lyder, at lagring af CO 2 i undergrunden, skov og jord holdes ude af Danmarks CO 2 handelssystem. Greenpeace kommer med et forslag der lyder, de industrialiserede lande, som er ansvarlige for hovedparten af CO2-udledningen, skal vise vejen i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Konklusion I rapporten er jeg kommet frem til hvilke årsager der er til klimaændringerne, hvilke omfang disse problemer har. Klima er noget der er meget oppe for tiden, der er ikke et sted i verden hvor man ikke taler om klima. Vi kan se der har været store katastrofer som flodbølgen i Sri Lanka, for en uge siden var der kolossale oversvømmelser i Bangladesh og det hele skyldes jo klimaændringerne. Så det påvirker mennesket rigtig meget, og tænkt på om måske 50 år, kan det være Danmark er blevet besat af vand, at der ingen jord er tilbage stor katastrofe. Jeg har også fundet ud af vi borgere bruger enormt meget energi, det må man virkelig gøre noget ved.

11 Oversigt over kildemateriale Websites - Miljøministeriet Miljøministeriet Europaparlamentet Miljøministeriet Think quest Partiet Venstres hjemmeside Partiet Socialdemokraternes hjemmeside Folketinget Statistiker Miljøministeriet 17. November 2007 Artikler Hård dom over regeringens klimapolitik, side 14 Information Hård dom over regeringens klimapolitik, side 15 Information

12 This document was created with Win2PDF available at The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0 Download og installation Dagligt brug Side 1 af 6 Trin 1: Denne vejledning beskriver, hvordan du Downloader og installerer VægtAgenten Vigtigt! Bruger du Windows 95 eller 98 så se her: Før du installerer

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde 1 Formål: Undersøgelse af forbrændingsreaktioner for nogle karbonhydrider. Materialer: 3 alkaner Pentan S16: Holdes væk fra antændelseskilder. Rygning forbudt Octan R 38: Irriterer huden R 50/53: "Meget

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLASSE 1.4 Vindmøller Erling Flyvholm Mathias Turac, Devran Kücükyildiz og Daniel Thyrring 29. november 2007 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse:... 3 Indledning:... 3 Problemobservation:...

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

23. april 2010. set fra en broadcasters synspunkt. Hanne Sønderby, TV 2 Jura

23. april 2010. set fra en broadcasters synspunkt. Hanne Sønderby, TV 2 Jura FEMR 23. april 2010 Den nye spillelov set fra en broadcasters synspunkt Hanne Sønderby, TV 2 Jura Lovens im plikationer for TV 2 Reklameområdet: Håndtering af af det det hidtidige hidtidige forbud forbud

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Samfundsfags rapport Energi og miljø

Samfundsfags rapport Energi og miljø Samfundsfags rapport Energi og miljø 17/11 2006, HTX i Roskilde Thomas Daugaard undervist af Jørn Bindsen Denne rapport går ind og ser på Emner omkring Energi og Miljø. Der vil være beskrevet forskellige

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

GREVE FODBOLDS vejledning til Webredaktører

GREVE FODBOLDS vejledning til Webredaktører GREVE FODBOLDS vejledning til Webredaktører Indhold 1. Indledning Side 2 2. Logon til administrationsmodulet Side 3 3. Redigering af holdsider Side 5 3.1 Administration / hold Side 5 3.2 Sideopbygning

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

- internetudbydernes rolle. Søren Sandfeld Jakobsen Lektor, ph.d., advokat April

- internetudbydernes rolle. Søren Sandfeld Jakobsen Lektor, ph.d., advokat April - internetudbydernes rolle Søren Sandfeld Jakobsen Lektor, ph.d., advokat April 2010 1 Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt formidler deltagelse i spil uden tilladelse, jf. stk. 1.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Løn og tillæg reguleres pr. 1.april 2008 med ca. 4,09 %. Lønstigningen er en del af de lønstigninger, der blev aftalt ved OK 08.

Løn og tillæg reguleres pr. 1.april 2008 med ca. 4,09 %. Lønstigningen er en del af de lønstigninger, der blev aftalt ved OK 08. Lønoversigt 1. april 2008 - Yngre læger ansat i regionerne Løn og tillæg reguleres pr. 1.april 2008 med ca. 4,09 %. Lønstigningen er en del af de lønstigninger, der blev aftalt ved OK 08. Reguleringsprocenten

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Beretning fra forløbne år herunder orientering om arrangementer tilknyttet Rolands gruppe

Beretning fra forløbne år herunder orientering om arrangementer tilknyttet Rolands gruppe Valg af dirigent og referent Dirigent Uffe Beck Referent Lene Beck Mødet konstateres lovligt varslet og indkaldt. Beretning fra forløbne år herunder orientering om arrangementer tilknyttet Rolands gruppe

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Nyborg Len Jordebog i RA Nyborg Slots regnskab Mandtal 1658 Nyborg lens regnskaber (RA)

Nyborg Len Jordebog i RA Nyborg Slots regnskab Mandtal 1658 Nyborg lens regnskaber (RA) Nyborg Len Jordebog i RA Nyborg Slots regnskab Mandtal 1658 Nyborg lens regnskaber (RA) Sunds herred Skårup 1651 1657-58 1658 Peder Mortensen Jep Knudtzen Laurids Bendtsen Peder Findtzen Niels Andersen

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udviklingsplan for Rolands Gruppe Periode: 01. Januar 2014-31. december 2014

Udviklingsplan for Rolands Gruppe Periode: 01. Januar 2014-31. december 2014 Udviklingsplan for Rolands Gruppe Periode: 01. Januar 2014-31. december 2014 Udarbejdet på baggrund af forslag til udviklingsplan, foreslået af ledergruppen Status pr. 06-01-2014, Version 7 Udviklingsplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vi glæder os meget til at se jer i uge 42

Vi glæder os meget til at se jer i uge 42 3 dage i efterårs ferien (uge 42) mandag - onsdag afholder vi Basanta sport, Basanta sport er 3 dage med sjov og lidt anderledes motion. Vi laver sund og lækker mad og vi vil have forskellige boder. De

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Koldt og varmt vand i havene

Koldt og varmt vand i havene Elevopgave 1 1 Koldt og varmt vand i havene Undersøg hvor koldt og varmt vand vil lægge sig i et akvarie med lunkent vand. I får brug for: Lille plastakvarie Iskoldt vand Håndvarmt vand Kogende vand 2

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting

Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting Kære venner Det er en stor fornøjelse at se, at så mange har taget sig tid til at være med i dag. Til en

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere