HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring"

Transkript

1 HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

2 Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene Egmont Fonden har fået gennemført en undersøgelse af lærelysten til børn i grundskolen. I en ny strategi for støtte på læringsområdet fokuserer Egmont Fonden på netop skolebarnets lyst til læring. Forud for denne strategi har Egmont Fonden gennemført en omfattende analyse af læringsområdet, bla. ved at afholde en serie workshops med elever, lærere, skoleledere, ledere i kommuner og ministerier, kunstnere, konsulenter, forskere og andre med indsigt i grundskolen. Processen har identificeret udfordringer og muligheder på læringsområdet og en lang række gode bud på, hvad der skaber lærelyst hos skolebørn. Nærværende analyse er gennemført for at kvalificere sidstnævnte. Vi vil ikke kun lytte til eksperterne, vi vil gerne give ordet til skolebørnene selv. Således er det læringseksperterne, der har bidraget med de 55 parametre, som skolebørnene i undersøgelsen nu tager stilling til. Det er blevet understreget over for skolebørnene, at de skal fokusere på deres egen oplevelse ikke hvad de tror, er det rigtige svar. Indskolingen er i denne sammenhæng fravalgt, da lærelyst er et begreb, det er svært at forstå før 10-års-alderen. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af MEGAFON 1 i januar-februar 2013 som en kombineret internet- og telefonundersøgelse. Denne metode sikrer en stor spredning inden for målgruppen og en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkende baseret på internetinterview, da befolkningsgrupper med en lavere internetpenetration end den generelle befolkning, får mulighed for at deltage i undersøgelsen via telefoninterview. Datamaterialet er stratificeret efter køn, alder og område, således at respondentmassen udgør et repræsentativt udsnit af målgruppen. Inden undersøgelsens igangsættelse er foretaget en foranalyse med 5 interviews til brug for kontrol af spørgeskema og metode.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 MEGAFON er medlem af ESOMAR og er certificeret efter ISO-20252:2006 standarderne. ISO er de internationale branche-specifikke standarder for markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser. Standarderne sikrer, at der udføres fast og dokumenteret kvalitetskontrol af alle led i procedurerne fra den første kontakt med kunden helt frem til den endelige rapport. Derudover supplerer ISO-standarderne ESOMAR s regler vedrørende etiske retningslinjer og korrekt adfærd overfor kunder og respondenter.!

3 2. UNDERSØGELSENS RESULTATER ALLE SKOLEBØRN Sociale relationer betyder mest for lysten til at lære Overordnet viser undersøgelsen, at danske skolebørn ikke har en snæver oplevelse af, hvad der giver dem lyst til at lære. Tvært imod er der en lang række faktorer, som de mener, alle giver dem lyst til læring. Det er dog et klart mønster i besvarelserne, at de sociale relationer har størst betydning for skolebørns lærelyst uanset alder, køn og fagligt niveau. De parametre, der drejer sig om relationerne til klassen, kammeraterne og læreren, vurderes højt af tæt ved 100 pct. af skolebørnene. Det eneste parameter på top 10, som afviger fra dette, er Når jeg har en følelse af at være god til det, jeg arbejder med, som 97 pct. mener giver større/meget større lyst til at følge med i undervisningen. (A) Top 10 parametre, som flest elever har vurderet, giver dem større eller meget større lyst til at følge med i undervisningen 1. Når der er en god stemning i klassen 97 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 2. Når jeg har en følelse af at være god til det, jeg arbejder med: 97 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 3. Når min lærer er sjov og underholdende: 96 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 4. Når min lærer respekterer børn og unge: 95 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 5. Når min lærer kan lide børn og unge: 94 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 6. Når jeg har gode venner i klassen 94 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 7. Når min lærer forstår, at alle børn og unge har forskellige behov: 93 pct. får større/meget større lyst (0 pct. får mindre/meget mindre lyst) 8. Når min lærer roser mig: 93 pct. får større/meget større lyst (1 pct. får mindre/meget mindre lyst) 9. Når jeg føler mig tryg: 92 pct. får større/meget større lyst (1 pct. får mindre/meget mindre lyst) 10. Når min lærer tror på, at jeg kan: 91 pct. får større/meget større lyst (1 pct. får mindre/meget mindre lyst) En del af de sociale relationer drejer sig også om det psykiske miljø, som betyder meget for skolebørnene. Eksempelvis at være i en klasse, hvor man føler sig tryg (92 pct. større/meget større lyst), eller hvor man ikke er bange for at fejle (89 pct. større/meget større lyst). Ro i klassen er det vigtigste, når man skal prioritere Men når skolebørnene bliver bedt om at prioritere mellem de mange parametre, som de siger, giver dem en større/meget større lyst til at lære, bliver billedet mere nuanceret. Mest markant er det, at skolebørnene ønsker ro i klassen. Også eksperimenter/forsøg og fysisk bevægelse kommer nu med på listen over det vigtigste for lærelysten.

4 (B) Top 5 parametre, som flest børn har prioriteret som det allervigtigste 1. Ro i klassen 2. Gode venner i klassen 3. Når min lærer er sjov og underholdende 4. Når vi skal eksperimentere og lave forsøg 5. Når fysisk bevægelse er en del af undervisningen Blandt de skolebørn, der gerne vil have ro i klassen, er der en overvægt af: De yngre elever i analysen (mellemtrinnet klasse) Piger Børn, der ikke har faglige problemer (matematik) Ikke alle børn oplever dog disse fem ønsker opfyldt hver dag. Mest markant angiver lidt mere end hver 10., at de ikke har oplevet ro i klassen i en måned. De børn, der har prioriteret de fem parametre højest for deres læringslyst, angiver: Ro i klassen: 11 pct. har ikke oplevet dette inden for den seneste måned Gode venner i klassen: 4 pct. har ikke oplevet dette inden for den seneste måned Når min lærer er sjov og underholdende: 12 pct. har ikke oplevet dette inden for den seneste måned Når vi skal eksperimentere og lave forsøg: 21 pct. har ikke oplevet dette inden for den seneste måned Når fysisk bevægelse er en del af undervisningen: 16 pct. har ikke oplevet dette inden for den seneste måned Delte meninger om klasseopdeling mange er negative Det er sjældent, at skolebørnene vurderer, at parametrene ligefrem har en negativ indflydelse på deres lyst til at lære. Enkelte parametre træder dog frem. Her er der stadig en del skolebørn, der mener, at de får større lyst til at lære men samtidig er der op imod en femtedel af børnene, hvor det har en negativ indflydelse på deres lærelyst. Det er måske ikke overraskende, at en tredjedel af skolebørnene får mindre lærelyst, når deres forældre presser dem. Ej heller, at ikke alle børn elsker lektier - men at en tredjedel mener, at lektier har en negativ indflydelse på deres lærelyst er værd at bemærke. Selv lektiehjælpen mindsker lærelysten hos én ud af seks børn. I en tid, hvor nye klasseformer er til debat, er det mest bemærkelsesværdige dog, at omkring en fjerdedel af skolebørnene mener, at opdelt undervisning har en negativ indflydelse på deres lærelyst. Hverken opdeling efter køn eller fagligt niveau eller undervisning på tværs af årgange opfattes positivt af denne gruppe.

5 (C) Top 10 parametre, som flest elever har vurderet, giver dem mindre/meget mindre lyst til at følge med i undervisningen 1. Lektier: 34 pct. får mindre/meget mindre større lyst (31 pct. får større/meget større lyst) 2. Når mine forældre presser mig til at præstere bedre: 32 pct. får mindre/meget mindre større lyst (24 pct. får større/meget større lyst) 3. Når vi undervises sammen med elever fra andre årgange/klassetrin: 27 pct. får mindre/meget mindre større lyst (34 pct. får større/meget større lyst) 4. Når drenge og piger undervises hver for sig: 23 pct. får mindre/meget mindre større lyst (28 pct. får større/meget større lyst) 5. Når vi har stillesiddende undervisning: 21 pct. får mindre/meget mindre større lyst (46 pct. får større/meget større lyst) 6. Når undervisningen er opdelt efter, hvor dygtige børnene er: 21 pct. får mindre/meget mindre større lyst (45 pct. får større/meget større lyst) 7. Når sang og musik er en del af undervisningen: 20 pct. får mindre/meget mindre større lyst (53 pct. får større/meget større lyst) 8. Lektiehjælp/lektiecafé: 16 pct. får mindre/meget mindre større lyst (38 pct. får større/meget større lyst) 9. Når vi følger faste rutiner: 15 pct. får mindre/meget mindre større lyst (46 pct. får større/meget større lyst) 10. Når jeg skal arbejde hårdt: 15 pct. får mindre/meget mindre større lyst (51 pct. får større/meget større lyst) Lektier, klasseopdeling og forældrenes pres er værst for lærelysten Når skolebørnene bliver bedt om at prioritere mellem de parametre, som har en negativ indflydelse på deres lærelyst, bliver bekræftes pointerne ovenfor: (D) Top 5 parametre, som flest børn har prioriteret som det, der har den mest negative indvirkning på deres lærelyst 1. Lektier 2. Når drenge og piger undervises hver for sig 3. Når vi undervises sammen med elever fra andre årgange/klassetrin 4. Når mine forældre presser mig til at præstere bedre 5. Når undervisningen er opdelt efter, hvor dygtige børnene er Blandt de skolebørn, der ikke kan lide lektier, er der en overvægt af: De ældre elever i analysen (udskolingen klasse) Drenge Den fjerdedel, der har sværest ved matematik (egen vurdering) Andre faktorer med betydning: inddragelse/selvbestemmelse og sammenhæng med verden udenfor Af væsentlige parametre, som ikke har topplaceringer, men dog vurderes højt af et stort flertal af skolebørnene, skal desuden fremhæves: Inddragelse/selvbestemmelse, fx: Når jeg selv kan vælge, om jeg vil arbejde alene, i par eller i grupper: 88 pct. større/meget større lyst. Eller: Når jeg er med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde med opgaverne: 77 pct. større/meget større lyst. Sammenhæng med verden udenfor, fx: Når vi tager på udflugter, fx besøg på virksomheder, institutioner eller museer: 86 pct. større/meget større lyst.

6 3. UNDERSØGELSENS RESULTATER UNDERGRUPPER Sammenhæng mellem fagligt niveau og lyst til at gå i skole Dobbelt så mange af de børn, som klarer sig dårligt i matematik, er ikke glade for at gå i skole sammenlignet med den øvrige gruppe. Og næsten tre gange så mange har det kun ind imellem/sjældent/aldrig godt med de andre børn på skolen. Dette er tankevækkende set i lyset af, at gode venner i klassen og god stemning i klassen er topscorere, når det gælder lyst til at lære. Kan du lide at gå i skole? Den fjerdedel, der har sværest ved matematik (egen vurdering): 25 pct. kan ind imellem/sjældent/aldrig lide at gå i skole Øvrige: 12 pct. kan ind imellem/sjældent/aldrig lide at gå i skole Har du det godt med de andre børn på skolen? Den fjerdedel, der har sværest ved matematik (egen vurdering): 22 pct. har det ind imellem/sjældent/aldrig godt med de andre børn på skolen Øvrige: 8 pct. har det ind imellem/sjældent/aldrig godt med de andre børn på skolen De fagligt svageste elever efterspørger i mindre grad end andre fysisk bevægelse, udeundervisning, eksperimenter og sang/musik Blandt den fjerdedel af skolebørnene, der klarer sig dårligst i matematik (egen vurdering), er der nogle få markant forskelle set i forhold til den øvrige gruppe. Det er måske ikke overraskende, at der i denne gruppe er flere, som får mindre lyst af stillesiddende undervisning, og som får større lyst af at holde mange pauser. Men det er bemærkelsesværdigt, at der færre i denne gruppe, som får lærelyst af sang og musik, produktion/collager, eksperimenter og undervisning udenfor. Helt markant bliver forskellen ved de parametre, der vedrører forældre. Her er det en langt større andel af de børn, som klarer sig dårligst i matematik, som reagerer negativt på, at forældrene presser dem til at præstere bedre og en langt mindre andel, som reagerer positivt på, at forældrene opmuntrer dem.!!

7 ! (E) Resultater fra den fjerdel, som klarer sig dårligst i matematik (egen vurdering) sammenlignet med den øvrige gruppe Når vi har stillesiddende undervisning: 39 pct. får mindre/meget mindre lyst (19 pct. i den øvrige gruppe) Når mine forældre presser mig til at præstere bedre: 43 pct. får mindre/meget mindre lyst (29 pct. i den øvrige gruppe) Når mine forældre opmuntrer mig til at præstere bedre: 51 pct. får større/meget større lyst (74 pct. i den øvrige gruppe) Når vi har mange pauser: 73 pct. får større/meget større lyst (59 pct. i den øvrige gruppe) Når fysisk bevægelse er en del af undervisningen: 69 pct. får større/meget større lyst, men 77 pct. i den øvrige gruppe Når sang og musik er en del af undervisningen: 44 pct. får større/meget større lyst, men 56 pct. i den øvrige gruppe Når vi skal producere eller skabe noget collager, figurer etc.: 66 pct. får større/meget større lyst, men 74 pct. i den øvrige gruppe Når vi skal eksperimentere og lave forsøg: 76 pct. får større/meget større lyst, men 90 pct. i den øvrige gruppe Når vi har undervisning udenfor: 60 pct. får større/meget større lyst, men 73 pct. i den øvrige gruppe De store får ikke lærelyst af det kreative i samme grad som de mindre skolebørn I langt størstedelen af analysen svarer børnene på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og børnene i udskolingen (7.-9. klasse) stort set ens. Dog ses også forskelle. Generelt er eleverne i udskolingen mere tilbageholdende i deres besvarelser end børnene på mellemtrinnet. På de parametre, hvor der er forskel, er det oftest de ældste elever, der er mindst entusiastiske. Den motivationskrise for de ældste klasser, som er konstateret i andre undersøgelser i grundskolen, synes således understøttet i denne undersøgelse. De største forskelle mellem mellemtrinnet og udskolingen findes ved de kreative parametre. Der er stadig skolebørn i de store klasser, som gerne vil synge, spille og lege, men langt færre end på mellemtrinnet: Når sang og musik er en del af undervisningen: 66 pct. på mellemtrinnet får større/meget større lyst 39 pct. i udskolingen får større/meget større lyst til at følge med Når leg, spil eller teater er en del af undervisningen: 82 pct. på mellemtrinnet får større/meget større lyst 59 pct. i udskolingen får større/meget større lyst til at følge med Når skolebørnene bliver bedt om at prioritere, hvad der betyder mest for dem, bekræftes denne forskel. De fire vigtigste parametre for lærelyst er ens for de to aldersgrupper (se (B) ovenfor). På femtepladsen for alle skolebørn såvel som for børnene på mellemtrinnet ligger fysisk bevægelse som en del af undervisningen. For udskolingen er fysisk bevægelse skiftet ud med Når der er god stemning i klassen. Tillige er der på udskolingens top 5 over det, der giver mindre/meget mindre lyst til læring, både sang og musik samt leg, spil og teater. Disse to er ikke på mellemtrinnets top 5.

8 Piger og drenge er enige i langt det meste Det er et markant resultat, at kønsopdelt undervisning ligger nummer 2 på top 5 over det, der mindsker lærelysten. Da piger og drenge således gerne vil undervises sammen, er det interessant at undersøge, om de opnår lærelyst af de samme ting. Undersøgelsen viser, at piger og drenge svarer meget ens på langt de fleste parametre. Når piger og drenge bliver bedt om at prioritere det allervigtigste for deres lærelyst, er de da også fælles om tre parametre i top 5: Når der er ro i klassen; Når min lærer er sjov og underholdende; Når vi skal eksperimentere og lave forsøg. Og på top 5 over de parametre, som mindsker lærelysten, er det de samme fem parametre for begge køn. Der er dog også nogle forskelle mellem kønnene, som beskrives nedenfor. For pigerne er det sociale vigtigst Der er flere piger, der får større/meget større lyst, når undervisningen involverer leg, spil eller teater (76 pct. piger, 66 pct. drenge), sang og musik (65 pct. piger, 44 pct. drenge) eller produktion af collager/figurer (79 pct. piger, 66 pct. drenge). Der er ikke et stort antal, men dog flere piger end drenge, som reagerer positivt på kønsopdelt undervisning (23 pct. af pigerne, 18 pct. af drengene). Det er ikke markante forskelle, men pigerne ligger konsekvent lidt over drengene, når de vurderer vigtigheden af relationerne til klassekammeraterne. Fx gode venner i klassen (97 pct. af pigerne, 91 pct. af drengene), når klassekammeraterne også har lyst til at følge med i undervisningen (90 pct. af pigerne, 83 pct. af drengene). Pigernes fokus på det sociale bekræftes, når de bliver bedt om at prioritere det absolut vigtigste for deres lyst til at lære. Her ligger Når jeg har gode venner i klassen på førstepladsen, og Når jeg føler mig tryg på femtepladsen. Ingen af de to er med på drengenes top 5. Drengene efterspørger især it og fysisk bevægelse i undervisningen De to parametre, som er anderledes på drengenes top 5, er: Når it er en del af undervisningen og Når fysisk bevægelse er en del af undervisningen. Der er flere drenge, der får mindre/meget mindre lærelyst af stillesiddende undervisning (25 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne). Samtidig er der flere drenge, der får større/meget større lærelyst ved eksperimenter og forsøg (91 pct. af drengene, 83 pct. af pigerne) samt brug af eksempler fra verden udenfor, fx erhvervsliv og fritidsinteresser (82 pct. af drengene, 76 pct. af pigerne).

9 Bilag 55 parametre for lærelyst Nedenstående parametre er formuleret på baggrund af en omfattende analyse af læringsområdet med inddragelse af elever, lærere, skoleledere, ledere i kommuner og ministerier, kunstnere, konsulenter, forskere og andre med indsigt i grundskolen. Skoleeleven er blevet præsenteret for parametrene randomiseret rækkefølge. For hvert parameter har skolebarnet vurderet efter følgende skala: Jeg får meget større lyst til at følge med i undervisningen Jeg får større lyst til at følge med i undervisningen Jeg får hverken mere eller mindre lyst til at følge med i undervisningen Jeg får mindre lyst til at følge med i undervisningen Jeg får meget mindre lyst til at følge med i undervisningen? Jeg ved det ikke i undervisningen Skolebarnet er blevet bedt om at vurdere parametrene ift. de boglige fag, fx dansk og matematik. For de parametre, hvor skolebarnet har svaret hhv. meget større og meget mindre lyst, er det efterfølgende blevet bedt om at prioritere imellem disse ved at vælge de tre vigtigste. Skolebarnet har også angivet, hvornår han eller hun senest har oplevet det, som er prioriteret højest. 1. Når fysisk bevægelse er en del af undervisningen 2. Når vi har stillesiddende undervisning 3. Når vi har mange pauser 4. Når der er ro i klassen 5. Når vi følger faste rutiner 6. Når leg, spil eller teater er del af undervisningen 7. Når sang og musik er del af undervisningen 8. Når vi skal producere eller skabe noget collager, figurer etc. 9. Når vi skal eksperimentere og lave forsøg 10. Når vi har undervisning udenfor 11. Når mine forældre hjælper med lektier og kan forklare opgaverne 12. Når mine forældre spørger til skolen og viser interesse 13. Når mine søskende kan hjælpe med lektierne 14. Når minde forældre opmuntrer mig til at præstere bedre 15. Når mine forældre presser mig til at præstere bedre 16. Når jeg er med til at bestemme, hvad vi skal lære om 17. Når jeg er med til at bestemme, hvordan vi skal arbejde med opgaverne 18. Når jeg sammen med læreren har sat mål for, hvad jeg skal lære 19. Når min lærer fortæller mig, hvad jeg er god til og kan blive bedre til 20. Når min lærer er sjov og underholdende 21. Når min lærer er dygtig og brænder for sit fag 22. Når min lærer kan lide børn og unge 23. Når min lærer respekterer børn og unge 24. Når min lærer forstår, at alle børn og unge har forskellige behov 25. Når vi har opgaver, hvor man arbejder alene 26. Når vi undervises i grupper 27. Når hele klassen undervises samlet (f.eks. tavleundervisning) 28. Når eleverne holder oplæg for hinanden 29. Når der er flere lærere eller andre voksne i timerne 30. Når jeg selv kan vælge, om jeg vil arbejde alene, i par eller i gruppe 31. Når mine klassekammerater også har lyst til at følge med i undervisningen 32. Når der er god stemning i klassen 33. Når jeg har gode venner i klassen 34. Når jeg kan se, hvor meget de ældre elever kan 35. Når piger og drenge undervises hver for sig 36. Når undervisningen er opdelt efter, hvor dygtig eleverne er 37. Når undervisningen er opdelt efter interesser 38. Når vi undervises sammen med elever fra andre årgange/klassetrin 39. Når jeg føler mig tryg 40. Når jeg har en følelse af at være god til det, jeg arbejder med 41. Når min lærer forventer noget af os elever 42. Når jeg ikke føler, at jeg skal leve op til andres forventninger 43. Når jeg skal arbejde hårdt 44. Når min indsats bliver belønnet 45. Når min lærer roser mig 46. Når min lærer tror på, at jeg kan 47. Når jeg er i en klasse, hvor jeg ikke er bange for at fejle 48. Når IT er en del af undervisningen, fx læringsprogrammer på computeren, brug af smart phones eller videokamera

10 49. Når sociale medier som fx Facebook og Twitter er en del af undervisningen 50. Når vi har en god undervisningsbog 51. Lektier 52. Lektiehjælp, lektiecafe 53. Når vi bruger eksempler fra verden udenfor i opgaver og undervisning fx erhvervslivet og fritidsinteresser 54. Når vi får besøg udefra (fx. oplæg fra ekspert, forælder eller anden gæst) 55. Når vi tager på udflugter, fx besøg på virksomheder, institutioner eller museer Skolebarnet er desuden blevet spurgt til sit faglige niveau, sin generelle lyst til at gå i skole, sit forhold til de andre børn på skolen, sit forhold til lærerne og sin generelle lyst til at følge med i undervisningen.

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK viden og råd om unges trivsel og mistrivsel Jens Christian Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK - viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Læs mere

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012 Foto: Jørgen Diswal Nogle er mere syge end andre Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark September 2012 Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Anette Hansen

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Hvem er de unge ledige?

Hvem er de unge ledige? Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Pia Olsen Hvem er de unge ledige? Unge uden uddannelse og arbejde i Faxe Kommune Hvem

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere