Kvalitet I Anbringelsen (KIA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet I Anbringelsen (KIA)"

Transkript

1 Kvalitet I Anbringelsen (KIA) - Glostrup Observations- og behandlingshjem Revideret udgave, sept BARNETS HUS

2

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Anbringelsen - planlagt eller akut s. 5 Glostrup Observations- og behandlingshjem s. 6 Seks indsatser s. 7 Værdigrundlag s. 9 Vidensgrundlag s. 11 Kriseteori s. 13 Tilknytning - relationer s. 18 Personlighedsdannelse s. 24 Miljøterapi s. 29 Leg s. 35 Praksis s. 38 Særlige pædagogiske tiltag s. 43 Litteraturliste s. 53 3

4 Forord I 2006 deltog Glostrup Observations- og behandlingshjem i et pilotprojekt, der blev startet op af Københavns Kommune, hvor målet var at kvalitetsudvikle anbringelsesforløbene på Københavns Kommunes døgninstitutioner. På Glostrup Observations- og behandlingshjem blev nedsat en tovholdergruppe, der bestod af repræsentanter fra de forskellige faggrupper og ledelsen. Tovholdergruppen arbejdede med at klargøre mål og delmål for et barns anbringelse, samt reflektere over og beskrive, hvordan husets teoretiske og værdimæssige grundlag blev omsat til pædagogisk praksis. Tovholdergruppens arbejde blev til en KIA-mappe (KIA: Kvalitet I Anbringelsen) til internt brug i huset, hvor den første version lå klar i december Siden 2007 er der sket afgørende ændringer i omverdenens krav og forventninger til behandlingsarbejdet på Glostrup og Observations- og behandlingshjem. Samtidig gør medarbejderne på Glostrup Observations- og behandlingshjem sig hele tiden nye erfaringer og får ny viden. Disse forandringer i og uden for Glostrup Observations- og behandlingshjem kræver, at vi reviderer vores praksis, og dermed må KIA-mappen også revideres. Nærværende eksemplar er derfor en opdateret version af vores teoretiske og værdimæssige grundlag samt en beskrivelse af vores behandlingsmæssige praksis, som den ser ud i Den ny KIA-mappe er stadig primært til internt brug, og formålet med mappen er at give nye og gamle medarbejdere et let læst og overskueligt overblik over, hvad vi gør og hvorfor for at sikre en rød tråd i alle aspekter af behandlingsarbejdet. KIA-mappen kan derfor både bruges til mere overordnede faglige refleksioner samt som opslagsbog, hvor man kan læse, hvordan man tilrettelægger konkrete aspekter i behandlingsarbejdet. KIA-mappen skal også bruges til, at eksterne samarbejdspartnere kan læse sig til, hvordan Glostrup Observations- og behandlingshjem, som moderne, fleksibel behandlingsinstitution, fungerer hvad vi kan, og hvordan vi tænker om det. God læselyst Mette Ove September

5 Anbringelsen planlagt eller akut Ved den planlagte anbringelse retter Lokalcentret i Københavns Kommune eller en fremmed kommune henvendelse til institutionen, om et nyt barn. Socialrådgiver indhenter akter og handleplan fra forvaltningen. Handleplanen beskriver kort baggrunden for anbringelsen (konklusion på 50-undersøgelsen), formålet med anbringelsen, hvilke mål og delmål kommunen som udgangspunkt ønsker, at institutionen skal have fokus på i forhold til barnet, mål for forældrene under anbringelsen samt aftaler om samvær. Der arrangeres besøg på institutionen med barn, forældre og socialrådgiver. Her gives en orientering om institutionen og forældrene fortæller om barnet og dets vaner. Herefter aftales den endelige indflytningsdag. Den akutte anbringelse kan ske i alle døgnets 24 timer. Ved indskrivningen/ankomsten gennemgås situationen omkring akutanbringelsen. En foreløbig handleplan aftales. Rammer for samvær og/eller telefonkontakt aftales. Sætninger til barnet aftales. Socialrådgiver kontakter forvaltningen omkring fremtidig plan for barnet. Såfremt barnet skal forblive anbragt, arrangerer socialrådgiver et møde med sagsbehandler og forældre med henblik på at få drøftet/lavet en handleplan og talt om barnet, dets historier og vaner. (I akutmappen forefindes en vejledning til brug ved akutanbringelser) 5

6 Glostrup Observationsog behandlingshjem Nedenstående overskrifter udgør begrebsafklaringer og karakteristika fra Glostrup Observations- og Behandlingshjem. 1. Institutionens mål Her beskrives institutionens overordnede mål. Disse er i overensstemmelse med servicelovens og Københavns Kommunes udmøntede politiske mål for dette arbejde. 2. Værdigrundlag og udviklingssyn Her beskrives institutionens etiske grundlag samt moralske krav til handling. 3. Vidensgrundlag Her beskrives, hvilket vidensgrundlag institutionen arbejder ud fra. Først og fremmest, hvad der betegnes som store teorier, det vil sige teorier, som anses for at være gældende i vores tid. Vidensgrundlaget omfatter også forskningsresultater på området. Hertil indeholder vidensgrundlaget teori/forskning, som findes om den aktuelle målgruppes problematikker eks. børn med ADHD, tilknytningsforstyrrelser, børn der har været udsat for incest osv. Endelig omfatter vidensgrundlaget den lokale viden. Det vil sige begreber, der ofte anvendes, og som er opstået i praksis på baggrund af erfaring, og som er blevet generaliseret eller operationaliseret i en eller anden form. 4. Omsætnings- og læringsrum Med institutionens omsætnings- og læringsrum menes de møder, hvor der tales om børn eller pædagogiske problemstillinger. Her beskrives hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvordan det sikres, at etiske perspektiver og viden inddrages. 5. Praksis Praksis på en døgninstitution drejer sig grundlæggende om at drage omsorg for børnene på alle måder, såvel på det fysiske, psykiske som opdragelsesmæssige plan. Omsorgen udøves i et samspil mellem børn og voksne på afdelingerne, i kontakten med forældrene samt i samarbejde med eventuel skole og daginstitution. Denne praksisudøvelse bør løbende analyseres i relation til, hvorvidt man i praksis kan genfinde omsætning af viden og etiske perspektiver. 6

7 Seks indsatser - der anvendes til at bringe barnet eller familien i optimal trivsel og udvikling 1. Specialpædagogisk indsats baseret på miljøterapeutiske, løsningsfokuserede og narrative principper Kortsigtede effekter: Barnet foretrækker primær/sekundær person og kan give udtryk for egne følelser og behov. Mellemlangsigtede effekter: Barnet kender sociale spilleregler og kan behovsud sætte samt sætte ord på følelser og behov. Langsigtede effekter: Barnet kan skelne mellem tætte og perifere relationer. Barnet kan selv skabe relationer, kan indleve sig i andre menneskers reaktioner og kan handle derefter. Målsætning: Barnet er i stand til at indgå og begå sig i sociale sammenhænge på en relevant måde og kan skelne mellem kendte og ikke kendte voksne. 2. Personlighedsstøttende indsats Kortsigtede effekter: Barnet ved, hvorfor det bor på GOB og kender sin historie samt at barnet falder til i sine nye rammer på GOB Mellemlangsigtede effekter: Barnet søger viden om og er nysgerrig på egen livssituation og -historie. Langsigtede effekter: Barnet har konstrueret en meningsfuld selvfortælling. Målsætning: Barnet har en selvforståelse og indsigt i sin livssituation. 3. Relationsarbejde Kortsigtede effekter: Barnet får tillid til primære og sekundære voksne. Mellemlangsigtede effekter: Barnet får succesoplevelser i dagligdagen samt viser større tillid til flere voksne. Langsigtede effekter: Barnet tør tage nye udfordringer og vil lære i nuet er nysgerig. Barnet kan spørge om hjælp og kan bruge og har tillid til sin omverden. Målsætning: Barnet har positive forventninger til sig selv og sin omverden. 4. Forældre og familiesamarbejde Kortsigtede effekter: Familien føler sig velkommen på GOB og inddraget i barnets liv. 7

8 Mellemlangsigtede effekter: Barnet får viden om og har regelmæssig kontakt til sine forældre. Langsigtede effekter: En eller flere af barnets nære, har en aktiv rolle i barnets liv. Målsætning: Barnet har kontakt til sin familie. 5. Familiebehandling internt og eksternt Kortsigtede effekter: Forældrene erfarer og ser nye sider af barnets udtryk og behov. Mellemlangsigtede effekter: Forældrene erfarer og ser sig i stand til at aflæse barnets behov og kan udsætte egne. Langsigtede effekter: Forældrene kan handle på og opfylde barnets behov. Målsætning: Forældrene kan varetage barnets opdragelse, omsorg og udviklingsbehov efter indskrivningsperioden. 6. Familieplejeordning Kortsigtede effekter: Barnet afknyttes GOB og relaterer sig til plejefamilien, og der etableres samværsaftaler med biologiske forældre. Mellemlangsigtede effekter: Barnet begynder at vise tillid til plejefamilien, samt vise, hvem det selv er. Langsigtede effekter: Barnet oplever sammenhæng i sin hverdag, ift. sig selv, plejefamilien og den biologiske familie. Målsætning: Barnet trives og udvikler sig, er knyttet til plejefamilien samt har regelmæssig kontakt til sin biologiske familie. 8

9 Værdigrundlag Institutionens menneskesyn og etik er forankret i en individuel tilgang, hvor der fokuseres på de enkelte børns behov og ønsker. Det handler således om at varetage den individuelle fysiske og følelsesmæssige omsorg for barnet. Barnets problemer skal klarlægges, ligesom barnets ressourcer skal findes og styrkes via observationer, testninger og tværfagligt samarbejde. Der arbejdes med relationsdannelse via kontaktpædagog-princippet, og det er væsentligt at få skabt en så forudsigelig og overskuelig hverdag, som muligt. Børnene bor i levegrupper, og der arbejdes med relationsdannelse børnene imellem. Husets værdigrundlag - set i relation til det pædagogiske samarbejde, forældresamarbejde og i forhold til børnene. Alle værdier anses som lige gyldige. - Tillid - Faglighed - Empati - Emotioner. - respekt - åbenhed Tillid: Tro på, at man kan stole på nogen eller noget. Mennesket er født tillidsfuldt og udvikler sig gennem, at vi møder hinanden med en parathed til at udvikle tillid. Derfor handler vi ved at holde, hvad vi lover og viser, at vi kan stole på hinanden. Faglighed: Det pædagogiske arbejde skal udspringe af institutionens mål, værdier og teoretiske grundlag, og være funderet i en skriftlig form via barnets udviklingsplan og en praksisform i en dynamisk proces med vedvarende teoretiske input, der diskuteres og operationaliseres, så det kan anvendes i det daglige arbejde. Derfor handler vi i vores arbejde med udgangspunkt i vores menneskelighed/personlighed og faglighed. 9

10 Empati: Er det at have forståelse for en anden persons følelser og kunne sætte sig i dennes sted. Mennesket er født med behov for at blive mødt med empati, og mennesker udvikler sig ved at blive set, hørt og forstået. Derfor handler vi anerkendende og empatisk i mødet med andre mennesker. Emotioner: Mennesket er født med mange forskellige slags følelser i sig og med behov for at vise og forstå sine følelser. Mennesket udvikler sig gennem, at vi viser hinanden anerkendelse. Derfor handler vi med accept og anerkendelse. Respekt: Mennesket er født som et individ med egne ressourcer og potentiale til udvikling fysisk såvel som psykisk. Mennesket udvikler sig ved at blive mødt med ligeværd og respekt for sin integritet samt evne til at handle selvstændigt, ærligt og i overensstemmelse med sine moralske principper. Derfor handler vi ved at anerkende og møde mennesket, hvor det er. Åbenhed: Mennesket er født med et åbent sind - d.v.s. til at være anerkendende og modtagelig overfor andres meninger/holdninger. Mennesket udvikler sig ved at være åbent og ved at blive mødt med åbenhed fra omgivelserne. Derfor handler vi ved at være lydhøre og nysgerrige, og ved selv at bidrage med overvejelser, meninger og viden. 10

11 Vidensgrundlag Her beskrives hvilket vidensgrundlag, vi arbejder ud fra. Dette består dels af de teorier, vi arbejder ud fra, den vidensgrundlagte teori/forskning, som findes om vores aktuelle målgruppes problematikker samt den lokale producerede viden. Det vil sige begreber, der ofte anvendes, som er opstået i praksis på baggrund af erfaring, og som er blevet generaliseret eller operationaliseret i en eller anden form. Glostrup Vidensgrundlag - teoretisk fundament Dette beskrives under følgende overskrifter: Kriseteori Tilknytning - Relationer Personlighedsdannelse Miljøterapi Leg På Glostrup Observations- og behandlingshjem har vi sammensat en teoretisk forståelsesramme som baggrund for vores miljøterapeutiske arbejde med de børn, der er anbragt her. Vi bygger i overvejende grad på psykodynamiske og systemisk-narrative teorier. De psykodynamiske teorier bidrager med en forståelse af barnets indre psykiske verden som noget, der er i stadig forandring og under stadig påvirkning. Psykodynamisk teori er således også udviklingsteori, der handler om, hvordan barnets personlighed dannes i relation med den primære omsorgsperson. Barnets tidlige relationer opfattes som betydende og styrende for barnets relationer til andre mennesker i verden, og barnets nuværende situation er en del af en samlet historie, der udspringer af dets erfaring med verden. Det betyder også, at barnet somme tider handler som reaktion på hændelser, der skete inden barnet kom til os, og som ikke er inden for barnets bevidsthed eller kontrol. Som psykolog Inger Thormann påpeger; Barnets historie må aldrig glemmes. De systemisk-narrative teorier giver os mulighed for at se på barnet som andet og mere end de vanskeligheder, det altid har, når det bor hos os. Ud fra det systemisk-narrative perspektiv får vi mulighed for at se de stjernestunder, hvor barnet lykkedes med sine intentioner. Det giver os mulighed for over tid at hjælpe med til at forstørre eller tykne de historier om barnet, der handler om andet end de problemfortællinger, der fortælles om barnet. De systemisk-narrative teorier hjælper os således med at styrke barnets ople- 11

12 velse af at kunne noget i verden. Fælles for de psykodynamiske og systemisk-narrative teorier er, at de ser barnet som indlejret i en social kontekst, der er betydningsfuld for barnets forståelse af sig selv, og at vores forståelse af barnet er medskabende af barnets personlighed og selvfortælling. Praksis Herunder findes en beskrivelse af de forskellige arbejdsmetoder, der bruges ved udvikling og støtte til børn på Glostrup Observations- og behandlingshjem. 12

13 Kriseteori Ved Psykisk krise forstår vi: Når man er kommet i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer om indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man kan forstå og psykisk beherske den aktuelle situation. Når børn anbringes på Glostrup Observations- og behandlingshjem, ser vi dem som værende i en psykisk krisetilstand, idet situationen/anbringelsen potentielt indebærer en trussel imod barnets fysiske eksistens, dets sociale identitet og tryghed. Vores intention er at: - give barnet en tydelig og enkel forklaring på, hvorfor det kommer til vores hus. - give barnet informationer om forældrene. Hvor er de, og hvornår skal barnet gense dem? - bibeholde barnets øvrige netværk som daginstitution, skole, fritidsordning og venskaber. - etablere et roligt og omsorgsfuldt rum/miljø, hvor barnet kan få frirum; lov at reagere, lege, spørge m.m. og tydeliggøre overfor barnet, hvem det kan henvende sig til. Vi respekterer barnet ved: - f.eks. ikke at putte det i bad og ikke skifte dets tøj samt sørge for, at det har noget kendt hos sig. - at involvere forældrene mest muligt i anbringelsen. Teoretisk grundlag for forståelse af Psykisk krise Vores teoretiske grundlag for at forsøge at forstå og støtte barnet bedst muligt gennem den krise/sorg periode, som vi ser det anbragte barn anbringes i, når det flyttes fra forældrene, finder vi i Cullbergs psykodynamiske beskrivelse af definition, aspekter og faser og reaktioner på en krise. En psykisk krise kan, ifølge Cullberg, defineres udfra to kriterier. Det kan være en traumatisk krise, udløst af udefrakommende hændelser (død, pludselig social begivenhed o.s.v.), eller en udviklingskrise/livskrise. Fire aspekter kan, iflg. Cullberg, være med til at præcisere den psykologiske krisesituation nærmere: 13

14 1. Hvad er den udløsende situation? (f.eks. en anbringelse udenfor hjemmet) 2. Hvilken indre, privat betydning har det, som er sket, for barnet. 3. Den aktuelle livsperiode. (f.eks. spædbarnsalder eller småbarnsperiode) 4. De sociale forudsætninger. (f.eks. barnets familiesituation og netværkets omsorgsog støttemuligheder.) Når krisen opleves, deler Cullberg denne periode op i 4 faser: 1. Chokfasen: Længden kan variere fra et kort øjeblik til flere døgn. Bevidstheden kan være formørket og den psykiske energi bruges til at undgå berøring med den pinefulde virkelighed. Reaktionerne kan være stærkt individuelle. 2. Reaktionsfasen: Chok- og reaktionsfasen udgør tilsammen krisens akutte fase. Denne periode kan variere i længde afhængig af det enkelte menneske og dets egne ressourcer og potentialer. Af reaktioner i denne akutte kriseperiode nævner Cullberg bl.a. regression, fornægtelse, rationalisering, isolation og undertrykkelse af bevidstheden om det oplevede. Forskellige reaktioner/signaler på følelser vedr. sorg kan være forladthedssymptomer, selvforkastelse, oplevelse af kaos og meningsløshed, aggresivitetsytringer, ligesom forskellige psykosomatiske reaktioner og sygdomme kan forekomme. 3. Bearbejdningsfasen: Den akutte krise er gået over til en venden sig frem mod fremtiden. I denne periode tager symptomer og reaktioner af afhængig af styrken og dybden af symtomerne hos det enkelte menneske. I denne periode læres at komme videre med det skete alene eller med aktiv hjælp og støtte fra professionelle, familien, netværk m.v. 4. Nyorienteringsfasen: Det enkelte menneske forlader krisen og dens reaktioner og lever videre med det/de ar, krisen har forårsaget. Krisen bliver en del af livet videre frem og der skal leves videre i kraft af denne krise. Når et barn anbringes på Glostrup Observations- og behandlingshjem, er barnet i krise uanset om flytningen er planlagt, eller det er en akut anbringelse. Der kan være gået begivenheder forud for anbringelsen, og der kan være sket mange hændelser barnet har måske endnu ikke fået nogen forklaring på, hvad der egentlig sker for barnet lige nu. For barnet er anbringelsen altid forbundet med et tab og den der mister, sørger. Det er vores opgave, sammen med forældre og netværk, at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe og støtte barnet gennem sorgen og krisen. Vi oplever, at når et barn adskilles fra sin familie og anbringes uden sine tætte omsorgspersoner, sættes mange forskellige reaktioner og processer i gang i og omkring barnet. 14

15 Sorg- og krisereaktioner Ved anbringelsen mister barnet meget af det kendte i en periode, indtil barnet begynder at acceptere og indstille sig på det nye. Børn reagerer meget forskelligt på krisen, og det er vores opgave at hjælpe og guide barnet igennem denne første krise-/sorgperiode. Barnet mister sine vante tilknytningspersoner. Barnets tilknytningsadfærd er en af de afgørende elementer for, hvordan barnet er i stand til at tackle adskillelsen og krisen. For mange børn kan en anbringelse opleves som en meget angstprovokerende situation at komme i. Det er barnets medbragte personlige kompetencer og erfaringer og miljøet omkring barnet, der kan være afgørende for, hvordan barnet støttes bedst muligt igennem krisen og videre i udviklingen. Det skal vi som voksne omsorgspersoner være opmærksomme på, og vi skal observere og søge at støtte og guide barnet bedst muligt. For at hjælpe barnet i krisebearbejdningen er det væsentligt at skabe kontinuitet og forudsigelighed. Kendskab til barnets vaner har afgørende indflydelse herpå. En af de metoder, hvorpå vi deler viden om de anbragte børn, er gennem vaneskemaer. Det er omsorgspersonen, som modtager barnet, der i løbet af de første dage i samarbejde med forældrene og evt. daginstitution og skole afdækker barnets vaner. Vaneskemaer udfyldes, fordi vi tror på, at det betrygger barnet i at blive set, hørt og forstået. De nye omsorgspersoner har derfor brug for al tilgængelig information om barnets foretrukne omsorgspersoner, vaner og rutiner. F.eks. Der kan være genstande eller personer, som har været særlig vigtige behovsobjekter i rutinesituationer derhjemme samt oplysninger om, hvordan barnet bliver puttet, sut, bamse, klud osv. Omsorgspersonerne har brug for information om, hvor meget tid, og på hvilke tidspunkter og i hvilke situationer, barnet har brug for til at få dækket sine behov. Tidsperspektiv Det er meget forskelligt, hvor længe barnet er i sin sorg- og fortvivlelsesfase eller udviser protest eller ligegyldighed overfor de nye omsorgspersoner og omgivelser. Det er til en hver tid vores opgave at rumme og anerkende barnets reaktioner og forstyrre barnet tilpas i denne periode. 15

16 Den psykiske omsorg for et akutanbragt barn Børn, der anbringes akut, vil ofte være i krise. Både på grund af de begivenheder, der er gået forud for anbringelsen og på grund af den bratte flytning til døgninstitutionen. Der kan være sket meget dramatiske hændelser imellem voksne og barnet har måske endnu ikke fået nogen forklaring på, hvad der egentlig sker for barnet lige nu. Det er den voksne, der skal drage omsorg, tage initiativ og henvende sig til barnet. Nogle gange må den voksne tale til barnet, selvom det ikke vil se på den voksne. Korte, konkrete sætninger skal forberedes af den voksne og gives til barnet som forklaring på anbringelsen. At fjerne et barn akut og rive det ud af dets hjemmelig sammenhæng vil være forbundet med alvorlig tab og krise for barnet. En væsentlig betingelse for en god anbringelse er, at det akutte og fortravlede så vidt muligt undgås. Det er afgørende, at den voksne giver sig tid til og med barnet. Det er den nære omsorg barnet skal tilbydes måske tæt måske på afstand af barnet det er afgørende at aflæse barnets signaler nøje. Den voksne skal signalere ro, og at her er trygt og godt at være. Angsten for at blive forladt kan børn udtrykke på forskellige måder. Nogle børn trækker sig ind i sig selv og andre børn viser vrede og er udadreagerende mod dem, der er til stede lige her og nu. Nogle børn bliver helt passive, andre griner og fjoller umotiveret. Den voksne skal hjælpe barnet med at vise, at det er legalt at være vred, gal, fjollet og at græde. At sætte ord på det, den voksne ser, kan være en hjælp til barnet. Måske den største støtte til barnet, er den voksnes anerkendende tavshed. Børn reagerer ofte ved at gå ud og ind af sorg og krise. Selvom den umiddelbare reaktion er stærk gråd og fortvivlelse, kan barnet efter nogle minutter standse gråden og stille relevante spørgsmål som Hvor er min mor nu? eller Hvorfor må jeg ikke være sammen med min mor/far?. Det er vigtigt at svare så godt og ærligt på barnets spørgsmål som muligt - også selvom det samme skal gentages mange gange i løbet af de første timer og dage. Barnet kan både føle skyld og skam og have tanker om, at det er barnet selv, der er skyld i den bratte flytning hjemmefra. Det kan tro, at det er barnets egne handlinger, følelser eller tanker, der er skyld i det. Det kan have en følelse af: Jeg har ikke opført mig ordentligt. Det er vigtigt at give konkrete og direkte informationer til barnet, for at undgå fantasier og forvirring hos barnet. Den voksne skal vurdere nøje, hvilke sætninger der bruges til det enkelte barn. De skal være helt konkrete og præcise i deres indhold og budskab til barnet. De kan f.eks. lyde: Du er her nu, fordi din mor/far ikke kan passe på dig lige nu. Jeg kan godt se/høre på dig, at du er ked af det, og du bekymrer dig sikkert om, hvordan din mor/far har det lige nu. Det fortæller jeg dig lige så snart, jeg ved noget. Vi er gode til at passe på børn her i vores hus. Vi skal nok passe godt på dig. 16

17 Et barn i krise vil altid bearbejde sin krise og udarbejde forskellige overlevelsesstrategier på sin egen måde. Den nye - og for barnet ukendte - omsorgsperson, som barnet møder her, kan/skal afhængig af faglig kompetence og personlige egenskaber indgå i bearbejdning af krisen. I samspil med barnet skal vi lave et krisearbejde bevidst bygget på fagligt funderede og målbevidste handlinger, således at barnet på bedst mulig måde falder til og integreres i husets rutiner og vaner. Det altafgørende i denne proces er barnets relation, viden og samvær med forældrene, således at barnet hurtigt føler sig set, hørt og forstået i vores omgivelser. 17

18 Tilknytning - relationer Ved Tilknytning - relationer forstår vi: Barnets følelsesmæssige binding til omsorgspersoner. Der er forskellige typer tilknytningsadfærd. Bowlby beskriver det generelt ved: Tilknytningsadfærd er enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, der opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden. Vi forstår begrebet udfra Bowlbys teori og Ainsworths studier om kvalitet i relationen, (ængstelig/afvisende tilknytning, tryg tilknytning, ængstelig/ambivalent tilknytning) samt Sterns teori om kerneselvets udvikling. En god og tryg tilknytning i spæd- og småbarnsperioden er afgørende for barnets evne til at knytte og afknytte egne relationer. Dette er omdrejningspunkt for kvaliteten og evnen til at kunne danne sociale relationer. Vores intention er at: Skabe et omsorgsmiljø med primær og sekundær omsorgsperson, der gør barnets relation til en særlig voksen mulig. Vi prøver at skabe mulighed for nærvær, tryghed, intensitet og kvalitet i relationen imellem primær- sekundærpersonen og barnet. Det gør vi ved at prioritere primærfunktionen og frede /respektere tiden og freden, når barn og primær-/sekundærpersonen er sammen. Teoretisk grundlag for forståelse af Tilknytning - relationer Barnet er født med kompetencer til at udvikle sig selv i samspil med andre. Det vigtigste grundlag for at kunne styrke barnet i senere at kunne øve indflydelse på eget liv er, så tidligt som muligt i barnets liv at styrke barnets lyst og evne til en følelsesmæssig relation. Kvaliteten af barnets følelsesmæssige tilknytning tidligt i livet danner grundlag for barnets personlighedsudvikling og evne til at danne og indgå i relationer til andre. De børn, der indskrives, har brudte eller belastede relationer bag sig. Derfor er kvaliteten af den omsorg og de relationer, der opbygges, mens barnet er indskrevet, af stor betydning for, hvordan barnet senere vil kunne danne og indgå i relationer til andre mennesker. 18

19 Forældrene er aktive medspillere i barnets liv, og derfor ser vi forældrenes besøg og kontakt til barnet som grundlag for barnets trivsel og udvikling. Det er afgørende, at barnets omsorgspersoner er loyale, støttende og respektfulde i forhold til barnets og forældrenes indbyrdes følelsesmæssige relation. 19

20 Sterns selvpsykologiske udviklingsteori Stern har udviklet sin teori på baggrund af observationer af spædbørn i kontakt med deres mødre, som han bruger som udgangspunkt for sin teori om det lille barns selvudvikling. Det gryende selv (0-2 mdr.) Fra fødslen er barnet i stand til at forholde sig aktivt til omverdenen. Spædbarnet er i sin udvikling afhængig af kontakt og samvær med moderen. Stern ser barnet som optaget af den sociale adfærd rettet imod at regulere og tilfredsstille fysiske behov som sult og søvn. Barnet har en medfødt evne til at danne mønstre til brug for sin forståelse af sig selv og omverdenen. Vi kan aflæse spædbørns svar på tre måder: Sutten, kiggen og hoveddrejning. Især de to sidste er vigtige, når det kommunikerer med omsorgspersoner. Barnet har fire selvfornemmelser 1. Årvågen inaktivitet Det nyfødte barn befinder sig i løbet af et døgn flere gange i en særlig tilstand, hvor det er specielt årvågent og nærværende. 2. Proces og produkt (oplevelses-øer) Det spæde barn oplever i oplevelses-øer, som er adskilte og uforbundne oplevelser og sansninger. Spædbarnet er prædisponeret til at søge at engagere sig i disse adskilte indlæringsmuligheder. Stern kalder det en gryende fornemmelse af selvet. 3. A-modal perception Barnet kan overføre informationer fra en sanse-modalitet til en anden, som er gryende generalisering. Det er koordinering af flere sanseindtryk, så det danner et helhedsindtryk (ved f.eks. præsentation af et stykke legetøj koordinerer barnet synskvaliteter, lydkvaliteter, og følekvalitet). Barnet kan også koordinere smags- og lugtesanserne ved f.eks. amningen. Dette er forløberen for dannelsen af de senere nævnte RIG er (repræsentationer af interaktioner, som er blevet generaliserede). 4. Vitalitetsfølelser Det er følelser knyttet til vitale livsprocesser som f.eks. at falde i søvn og sult. Kerneselv (2-6/7 mdr.) Efter de to første måneder af barnets liv, sker ændringer af afgørende karakter i barnets 20

21 samspil med moderen. Barnet er optaget af den sociale kontakt, og er ved at nærme sig en interpersonel relatering. Dets selvoplevelse får nye facetter, og et kerneselv er under udvikling. Kerneselvet dannes af elementer af barnets oplevelse af: Selv-handling, selv-sammenhæng, selv-affektivitet og selv-historie. Disse elementer integreres i kerneselvet gennem episoden. Det er en lille sammenhængende oplevelse, der består af følelser, tanker og handlinger. Disse små oplevelser generaliserer barnet til f.eks. sådan er det, når jeg får mælk. Når barnet har oplevet tilstrækkelig mange generaliserede episoder, som det oplever dem i samspil med moderen, udvikler barnet, hvad Stern kalder RIG. RIG har en væsentlig betydning for, om barnet kan integrere sine oplevelses-øer som f.eks. mor, der leger og mor, der er glad til et samlet billede af mor. Oplevelsen af et kerneselv Ved udviklingen af kerneselvet, kan barnet opleve sig adskilt fra en anden og alligevel mærke sig selv. Når barnet mødes adækvat: Eks. nu kilder jeg dig, hvor barnet har selvoplevelser som glæde og frygt, har barnets omsorgsperson til opgave, at hjælpe barnet med at regulere intensiteten af disse selvoplevelser. Det er det, vi gør ved puslebordet, hvor vi spejler og indgår i dialog med spædbarnet og sætter ord på til det. Det subjektive selv og kerneselv (7-9 mdr.) Spædbarnets udvikling har indtil nu været et samvær og et samspil imellem spædbarn og mor. Nu bliver der tale om en begyndende relation imellem de to. Barnet begynder at erfare, at det er muligt at henvende sig til andre om egne indre oplevelser. Her begynder f.eks. også fremmedreaktionen at indfinde sig. Barnet reagerer på fremmede ansigter og viser adskillelsesreaktion, når mor går, og genforeningsreaktion med gensynsglæde, når hun kommer tilbage. Der etableres fælles opmærksomhedsfokus imellem mor og barn, og de kan udvikle og aflæse hinandens fælles intentioner. De kan foretage fælles affektiv afstemning om, hvad der er godt. Hidtil er udviklingen foregået i gensidig glidende proces, men nu udvides mulighederne for fejlafstemninger. Det er også her, den selektive afstemning starter. Er det eksempelvis OK at kaste med maden eller at spise med fingrene? Her er moderens eller den nære voksnes reaktion afgørende i forhold til barnets oplevelse af verden, og hvad der er tilladt/muligt. Dannelsen af et falsk og et sandt selv Ved dannelsen af et falsk selv udvikler barnet f.eks. en adfærd, hvor den ydre ople- 21

Kvalitet I Anbringelsen (KIA) - Glostrup Observations- og behandlingshjem. Revideret udgave, marts 2016 BARNETS HUS

Kvalitet I Anbringelsen (KIA) - Glostrup Observations- og behandlingshjem. Revideret udgave, marts 2016 BARNETS HUS Kvalitet I Anbringelsen (KIA) - Glostrup Observations- og behandlingshjem Revideret udgave, marts 2016 1 BARNETS HUS Indholdsfortegnelse Forord Anbringelsen - planlagt eller akut Glostrup Observations-

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2016 Udarbejdet juni 2016 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Arbejdet med førskole i Sneglehuset Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere