EVALUERING. Haraldsgadekvarterets Områdeløft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING. Haraldsgadekvarterets Områdeløft 2007-2013"

Transkript

1 EVALUERING Haraldsgadekvarterets Områdeløft

2 Luftfoto Haraldsgadekvarteret 2011

3 INDHOLD DET GJORDE EN FORSKEL INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSURCER ET OVERBLIK FORANKRING MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE AKTIVITETER VISION: EN SMELTEDIGEL AF FORSKELLIGE MENNESKER OG BEFOLKNINGSGRUPPER ERHVERV VISION: DYNAMISK ERHVERVSLIV AF HØJ INTERNATIONAL OG INNOVATIV KLASSE DEN GODE HISTORIE OG KVARTERETS OMDØMME VISION: ET AF DE BEDSTE KVARTERER I KØBENHAVN BØRN OG UNGE VISION: EN LIVSBEKRÆFTENDE, MENINGSFULD OG INDHOLDSRIG TILVÆRELSE DRØMMEPROJEKTER PROJEKTLISTE TAK TIL:

4 DET GJORDE EN FORSKEL Siden ministeriets accept af ansøgningen i 2006 har Områdeløft været en del af Haraldsgadekvarteret. Med dette dokument siger styregruppe og sekretariat farvel, til et projekt vi er stolte af. Dette dokument er områdeløftets refl eksioner og skal ses både som en evaluering og et håb om forankring. Hvert afsnit er opbygget efter samme princip som Kvarterplanen, hvor der til hvert emne er en del der beskriver indsatsområder og en del der beskriver projekter. Dokumentet indledes med henholdsvis et citat af den tale som medlem af borgerrepræsentationen Jonas Bjørn holdt ved afslutningsfesten den 28. oktober 2012 og et uddrag fra styregruppeformand, Henrik Kølsters tale.... OMRÅDELØFTENE HAR EN BERETTIGELSE. Listen af resultater for det her områdeløft er lang. I har gjort et virkelig godt stykke arbejde, og jeg synes I kan være stolte. I er alle sammen gået ind til det her projekt med en klar vision om at løfte området, at få skabt noget sammenhold i kvarteret, og få skabt nogle kulturelle samlingspunkter. Og det er i høj grad lykkedes. Men et områdeløft skal ikke kun måles på hvad der er lykkedes under områdeløftet. Et områdeløft skal også måles på hvad der står tilbage når man kigger udover kvarteret om fem, ti og for den sags skyld endnu fl ere år. I har fået en masse mennesker til at arbejde sammen for at løfte det her område. Og nu er det op til de lokale kræfter at bære projektet videre. Forhåbentlig er det lykkedes at forankre så mange af de ting der er sat i søen, så de vil leve videre. Det er nu op til de lokale kræfter her i området at sørge for, at Osramhuset, KTK-grunden, de bilfrie rum og de mange gode samarbejder får lov til at blomstre. Jeg håber på det kan lykkes, og jeg er overbevist om, at lige netop det her kvarter, stærkt hjulpet på vej af metroen, bliver et af de mest interessante at følge i fremtiden. Der er mange udfordringer, der er en række sociale problemstillinger og der er nogle fysiske udfordringer. Men der er også et kæmpe stort potentiale, ikke mindst i slipstrømmen af områdeløftet. Særligt på grund af de mange gode lokale kræfter. Til sidst er der kun tilbage at sige tak for jeres kæmpe indsats. I har vist at områdeløftene har en berettigelse. I har vist, at man sagtens kan trække ressourcerne frem i et område, der måske ikke er byens stærkeste. I har vist, at de fysiske rammer har en utrolig stor betydning for opfattelsen af et sted. Og til sidst har I vist, at man kan rigtig meget i de mange rum der normalt er fyldt op med biler, hvis man tør udfordre bilisterne og tage lidt af deres plads, og lave til vores alle sammens plads. Jonas Bjørn Jensen Medl. Borgerrepræsentationen Socialdemokratiet i København 4

5 ... SELVOM OMRÅDELØFT STOPPER, SÅ STOPPER UDVIKLINGEN IKKE. Hvordan er det så gået i de forgangne seks år, har vi gjort en forskel her i kvarteret? Og til det kan jeg kun svare et stort overbevisende, ja. Vi har gennemført uendelig mange små og større projekter, som det er min overbevisning har været til gavn og glæde for kvarterets beboere og ikke mindst de unge. Forandringer bliver hurtigt en vane, men da jeg bladrede i de gamle nyhedsbreve og referater, var det slående, hvor meget der er sket på de 6 år. Hvor meget vi rent faktisk har været medvirkende til eller direkte involveret i. Jeg kan for eksempel nævne: Vi fi k reddet fritidsklubben Haraldsgården da den var lukningstruet i Vi har fået en nærgenbrugsstation på hjørnet af Rovsingsgade og Vermundsgade, hvor naboer kan bytte klenodier med hinanden. Vi har fået en nærpolitistation i Hermodsgade, lige her ved siden af vores hus i Valhalsgade. Denne er med til at skabe ekstra tryghed i hverdagen. Vi får en moske med minaret, Danmarks første moske med minaret, som betyder fyrtårn, indvies i Vi har fået etableret en lokal forening, som driver Caféen på Skjolds Plads. Husk at besøge den fl ittigt og nyd deres mad. Vi har fået Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Haverne er jeg sikker på vil være til stor glæde og gavn for de heldige, som får en. Vi har fået tre nyrenoverede byrum, Krakas plads og Sifs Plads. Og så får vi jo også renoveret Valhalsgade sammen med Skjolds Plads, så den kan fungere indtil metroen åbner i Osramhuset.. Kig på kalenderen for oktober måned, så ser man hvor meget der sker her. KTK-grunden og Ressourcecenter Ydre Nørrebro med alle de forskellige aktiviteter. Vi har fået ny gadebelysning hele kvarteret. Hvis vi ser på vores kvarterplan, så er der ikke tvivl om, at ikke alle vores visioner blev opfyldt. Men med de midler, der var til rådighed, kan vi konstatere, at vi fi k det maksimale ud af pengene og situationen. Og selvom Områdeløft stopper, så stopper udviklingen ikke. Vi har fået løfte fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om, at hun og borgerrepræsentationen vil se positivt på blandt andet at bevare KTK-grunden, Ressourcecenteret og forbindelsen over baneterrænet til Lersøparken. Vi har også besluttet at videreføre styregruppens arbejde, selvfølgelig i mindre omfang, men der vil nok være behov for, at vi følger udviklingen. Når jeg ser tilbage på de mange møder vi har haft i styregruppen, har der været meget få konfl ikter. Vi har villet konsensus, når vi skulle beslutte, og det har vi i høj grad levet op til. Vi har haft en god styregruppe, hvor vi har kunnet argumentere men er altid nået til enighed. Jeg har også stor respekt for de medlemmer af styregruppen fra forvaltningerne, som på en fi n måde blandede sig i vores debatter når de fandt det nødvendigt og lod være, når der ikke var grund til det. En stor tak til styregruppen, sekretariatet, de kommunale aktører og ministeriet for at holde ud i alle de år, og held og lykke til vores gamle kvarter. Jeg håber, at møde rigtig mange af jer alle sammen i fremtiden. Henrik Kølster Formand for styregruppen 5

6 INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID Netværk Som udgangspunkt har Områdeløft sin styrke i det forebyggende, det eksperimentelle og det risikovillige. Derudover er Områdeløft ikke en myndighed, men en kommunal aktør drevet af en koordineret og engageret indsats, som primært bygger på borgerinddragelse og tillid. Tillid Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i sin grundholdning været insisterende på, at det væsentligste Områdeløft gerne ville efterlade, var inkluderende netværk, som bygger på tillid mellem borgere, kommunale aktører og andre involverede. Helt konkret har vi i meget stort omfang stillet vores viden og netværk til rådighed, så både aktører inden for det kulturelle, det sociale, det kommunale og det erhvervsmæssige felt har kunnet kickstarte udviklingen og udnytte områdeløft som et netværk. Det har også betydet, at Områdeløft har gjort en ekstra indsats for at sikre, at alle parter oplevede, at de blev mødt med ligeværd og respekt. Et konkret eksempel er, at Områdeløft har været meget glade for, at medlemmer af styregruppen med en anden kulturel baggrund end dansk, har været engagerede hele vejen igennem. Formandskabet og sekretariatet har i tæt samarbejde valgt at understøtte borgere, som ikke er mødevante, og holdt formøder for at sikre et fortroligt rum, hvor sekretariat og borgere sammen kunne gennemgå dagsordenen før styregruppemøderne. Denne indsats har betydet, at de både har følt sig imødekommet og trygge ved mødesituationen. Kvarterplanen som et strategisk dokument Kvarterplanen er et program og et strategisk arbejdsdokument, som har haft fokus på at kunne tilpasse indsatsen. Det har betydet, at når nye muligheder er opstået, har Områdeløft kunnet agere i forhold til den nye kontekst. Som eksempler på dette kan nævnes renoveringen af Osramhuset, som var en uventet gave i forbindelse med Klimatopmødet. En gave, som i bogstaveligste forstand har været med til at sætte kvarteret på verdenskortet, idet Velux fortsat anvender stedet, som en del af deres internationale showroom for bæredygtige løsninger. Huset indgår også i fl ere nationale og internationale beskrivelser af bæredygtige løsninger i byfornyelsen. Læring lokalt og nationalt Kvarterplanens fl eksibilitet har styrket samarbejdet med Syddansk Universitet og Arkitektskolen i forbindelse med bevægelse i byrummet. Den viden er publiceret og vil forhåbentlig være til glæde for andre lokale indsatser. Lokalt er der skabt netværk mellem Nørre Campus og Professionshøjskolen Metropol i forhold til hvordan udviklingen af et internationalt studiemiljø, inden for det sundhedsfaglige område, kan interagere med et udsat byområde. Et sidste eksempel på hvordan Kvarterplanen har været anvendt som et strategisk dokument er, at Områdeløft i samarbejde med lokale aktører udnyttede de tomme bygninger på den tidligere kommunale oplagsplads i Ragnhildgade, KTK-grunden til etablering af et kulturelt læringsmiljø. I de forladte bygninger fi ndes der nu fritidsmæssige og sociale tilbud til unge fra kvarteret, som eksisterer side om side med en gryende underskov af foreninger og kreative iværksættere. 6

7 Hvad med de unge? Sekretariatet har helt bevidst inkluderet områdets unge og børn som en del af vores arbejdsfællesskab. Det har beriget arbejdet og udfordret fordomme og vaner i mødet mellem sekretariat og de unge. Sekretariatet har haft 10 piccoloer fra kvarteret og studerende ansat eller i praktik. Derudover har områdeløftet brugt klubber og skoleklasser til rengøring og uddeling af materiale i kvarteret. Arbejdsfællesskabet bidrog til den gode stemning i sekretariatet og gav indsigt i de unges hverdag. Fritidsjobbere er nu en integreret del af helhedsplanen for Aldersrogade, og det kan anbefales at inddrage lokal arbejdskraft og studerende. 7

8 Erhvervslivet, lokale jobs, innovation og miljø Haraldsgadekvarterets Områdeløft har løbende oprettet piccolo-jobs og haft lokale unge ansat i kortere perioder. De unge har fungeret som ambassadører i kvarteret og har fået en forståelse for den måde, sekretariatet har arbejdet på, og hvad der har ligget til grund for dette. Unge har fortalt os, at deres involvering og kendskab har modvirket hærværk på de projekter, Områdeløft har været involveret i. Der bliver passet på det, som de selv føler, de har en aktie i. Kvarterplanens og sekretariatets fokus Fokus på iværksættermiljøet inden for erhvervslivet har betydet, at det også indgår som en del af udviklingsplanerne for Nørre Campus i kvarteret. Nørre Campus vil opleve, at de som sundhedsfaglige innovatører kan have glæde af at være lokaliseret i et område, hvor der også er kreative virksomheder. Endelig har miljøområdet betydet rigtig meget for den strategiske tilgang til erhvervslivet. Områdeløft bidrager til det innovative, når Q8 etablerer Danmarks første cykelpleje på en benzinstation. Eller når Louis Poulsen indgår i et samarbejde med Osram om at etablere et forsøg med LED gadebelysning, hvor fokus også er på at skabe større tryghed gennem bedre og mere intelligent belysning på fortovsarealet. Grundlæggende har kvarteret været tilbudt som laboratorium og testområde. Dette med en underliggende ambition om, at effekten af vores indsatser ikke alene skulle måles ud fra fastlagte miljømål, men også i forbedring af livskvaliteten og et bedre omdømme. Både i forhold til Osramhuset, KTK-grunden, samarbejdet med Q8, Dare2Mansion og Nørre Campus har udgangspunktet for sekretariat og styregruppe været, at alle skulle have et udbytte ved at deltage. Når Områdeløft derfor, som et af vores sidste projekter, laver et hul i hegnet mellem professionshøjskolen Metropol og en almen boligafdeling og opsætter kunstig birkeskov på metrohegnet ved Caféen på Skjolds Plads, så er det et udtryk for et ønske om at skabe forbindelser og nye platforme for møder, der generer tillid og nytænkning på lokalniveau. Kernedriftens forankring i projekter Det sidste opmærksomhedspunkt drejer sig om samarbejdet omkring den kommunale kernedrift. Her har Områdeløft som eksempel støttet udviklingen af Osramhuset som et bæredygtigt kulturhus under 2200Kultur. Et kulturhus, der bygger sin daglige drift på en stærk interaktion med lokalområdet og de frivillige kræfter. Det skal forstås i den betydning, at sekretariatet valgte at anskue og bruge midler som kickstarter for udviklingen af huset med særlig fokus på familier, børn og unge. Vores mål var at forankre de mange sundhedsmæssige (jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til huset) og kulturelle aktiviteter, så Osramhuset pulserer af liv, lang tid efter at Områdeløft er lukket ned. 2200Kultur var involveret fra starten i denne udvikling, Områdeløfts midler var med til at fastholde stedet, og udvikle aktiviteter, som nu er forankret i driften. 8

9

10 PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSOURCER ET OVERBLIK Områdeløft har bevilliget midler til 221 større og mindre projekter. Størrelsesmæssigt spænder projekterne fra et par tusinde kroner til et foredrag til fl ere millioner kroner til fysiske byrum. Udover det har Områdeløft indgået i mindst et tilsvarende antal samarbejder og projekter, hvor udviklingen af Nørre Campus er det største, og dét at skaffe en lokal iværksætterkontakt til en udlejer er et af de mindste. Der er afholdt godt 2500 møder med styregruppe, arbejdsgrupper og andre aktører, og Områdeløft har deltaget i et lignende antal møder arrangeret af samarbejdspartnere. Der er blevet samarbejdet med erhvervslivet, alle kommunale forvaltninger, forskningsinstitutioner og ministerier. Der har været besøg af ca. 500 større eller mindre delegationer fra ind- og udland, herunder ministre og politikere fra blandt andet Tyskland, Holland, England og Australien. Studerende fra ind- og udland har været med, og der er udfærdiget ca. 400 større og mindre studieopgaver, samt en række forskningsprojekter med særlig fokus på bevægelse. Områdeløftets sidste projekter afsluttes i 2013, og på det tidspunkt er der, udover 54 millioner kroner til Områdeløft, investeret yderligere kommunale midler i størrelsesordenen 180 millioner kroner. Disse midler er anvendt til nye almene boliger, helhedsplaner, fritidstilbud og daginstitutioner. lioner kroner i kvarteret i den periode som Områdeløft har eksisteret. I dette indregnes metrobyggeriet ikke. Der er stadig udviklingspotentiale i tilknytning til Nørre Campus og i forhold til baneterrænet. Dette er beskrevet i udviklingsplanen for Nørrebro, hvor baneterrænet ligger hen som en isoleret ryg, der ikke udnytter de oplagte muligheder for at binde Bispebjerg Hospital og Nørre Campus tættere sammen. Samtidig er vi meget glade for, at kvarteret er tilført kommunale driftsmidler, som nu understøtter RCYN, Nærgenbrugsstation og ikke mindst Osramhuset. Haraldsgadekvarterets Områdeløft har igangsat 221 projekter, som fordeler sig således i puljerne: Endelig er der disponeret godt 20 millioner kroner i anden byfornyelse. Landsbyggefonden har anvendt ca. 70 millioner kroner, og der er investeret i Metropols bygninger. Samtidig har det lokale erhvervsliv investeret, og der er for eksempel blevet bygget en længe tiltrængt dagligvarebutik i kvarteret. I runde tal er der investeret i størrelsesordenen 400 milmillioner kr. antal projekter Gunhilds Skrin 5 Haralds Kroner Omdømme Erhverv Aktiviteter Friarealer Børn og unge Integration Byrum og trafi k

11 I forbindelse med Haraldsgadekvarteret er der produceret: Husstandsomdelte postkort. En avis ved opstarten, At høre til og gøre gavn. Bistand til kommunikation og formidling af projekter som Haralds Cup til Caféen Skjolds Plads. Et kort ved tegnestuen Metopos. En kvarterplan med en husstandsomdelt pixiudgave. En Byrumsplan med en husstandsomdelt pixiudgave. Ca nyheder på hjemmesiden. En udstilling i forbindelse med klimatopmødet. 28 tv-indslag, heraf 24 på Haralds TV. 14 bannere, eller out post opstillet 6 steder i kvarteret som fortalte om aktiviteter fra Summercamp til etablering af byrum. 49 nyhedsbreve. Fem rapporter om projekter, som Ringe i vandet, Cykelprojektet, folder omkring SSP etc. En bog, Det gjorde en forskel, som blev husstandsomdelt ved afslutningen. En fi lm om kvarterets forandring. En rapport støttet af ministeriet om bevægelse i byrummet. En udstilling ved afslutningen. En række rapporter udgivet af ministeriet og kommunen om alt fra erhvervsliv til Frivillighedspolitik. 11

12 FORANKRING Fleksibilitet og robusthed Allerede da Områdeløft skrev kvarterplanen, blev der formuleret et ønske om at fokusere på en dynamisk proces, hvor vores beskedne midler kunne spille sammen med de gigantiske investeringer i Nørre Campus, Metrobyggeriet og udvikling af nyt boligbyggeri. Områdeløft har derfor ønsket en kvarterplan, som var fl eksibel og robust, sådan at indsatsen kunne tilpasses konteksten og være åben over for forandringer, og over de muligheder det har givet. Med Politik for Udsatte Byområder har Ydre Nørrebro fået det strategiske grundlag, som gør, at Haraldsgadekvarterets indsatser nu har fået en fremtidig ramme at agere i, som er politisk og forvaltningsmæssigt forankret, hvilket styregruppen er utroligt glade for. Fejl og Succeser Som grundlag for alle projekter har der været et krav, om at beskrivelse, hvordan projekterne har bidraget til det samlede mål, og hvordan de interagerede med andre. Udover det har Områdeløft lagt vægt på, at læring sker ved at vedkende sig fejl og bruge den viden til at blive bedre. Grundlæggende har det været et mål, at være kalkuleret risikovillig og samtidig fastholde, at det er værdier som skal styre processer og ikke angsten for fejl. Der har været kritik af nogle projekter og samarbejder. Til eksempel har nogen af de unges adfærd på KTK-grunden helt klart forringet trygheden blandt beboere, hvis bolig har facade ud mod KTK-grunden. Men samtidig har Områdeløfts styregruppe også fastholdt, at stedet har været med til at placere kvarteret på verdenskortet, og som der stod i en artikel i Politiken, som primært beskrev KTK-grunden: Nørrebro er blevet det ny Vesterbro. Forankring i kvarteret Styregruppen håber, at Områdeløft har skabt et engagement, et netværk og en viden, som gør området til en kompetent og ligeværdig aktør. Områdeløfts styregruppe ønsker at fastholde deres netværk, og de ved at både Nørrebro Lokaludvalg og forvaltningen vil hjælpe med at fastholde fokus på en positiv udvikling i kvarteret. Det fælles håb er, at områdeløftet har været med til at øge tilliden i et kvarter, hvor tillid til det offentlige tidligere var begrænset. 12

13 Projekter med blivende værdi for kvarteret: Osramhuset i Valhalsgade og anknytningen til 2200Kultur. Sifs- og Krakas Plads og samarbejdet med de omkringliggende grundejere op til bevægelsesstrøget. KTK-grunden og udviklingen af et kulturelt og socialt læringsmiljø. Nærgenbrugsstationen i Vermundsgade. Danmarks første miljøvenlige servicestation med plads til cykelpleje. Udskiftning af al gadebelysning til nye miljøvenlige armaturer og de første forsøg med LED gadelys. Midlertidige byrum, herunder Metropladsen og KTK-grunden. Træbeplantning langs Rovsingsgade og Lersø Parkallé. Etablering af Caféen Skjolds Plads som socialøkonomisk virksomhed. Samarbejdet med Nørre Campus og Metropol. Sundhedsplejens forstærkede indsats. Klostervængets skole som profi lskole. 13

14 MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER Indsatsområder: Inspirationen for styregruppen var Berlins byudvikling med viljen til at få noget nyt og sjovt ud af noget gammelt. Her var, som der blev sagt: lys, udsyn og plads. Da Områdeløft startede, var kvarteret uden identitet og fungerede som en brudzone mellem Nørrebro, Bispebjerg og Østerbro. Fokus var på, hvordan man bevægede sig væk fra eller kørte igennem kvarteret, og ikke på ophold. Blandt beboere og erhvervsliv var der en udbredt konsensus om at prioritere den gode adgang for biler til det overordnede trafi knet og de gode parkeringsforhold i kvarteret. Kvarteret var kendt for sine 4 benzinstationer, 12 bilforhandlere og 5 små garager. Osramhuset var et nedslidt kommunalt nøglehus i Valhalsgade, som stort set kun blev anvendt af aftenskolen Tingluti. Derudover blev beboerlokalerne i de almene afdelinger Den Grønne Trekant, Titanparken, Vognvænget og Ragnhildgade brugt til indadvendte, lokale aktiviteter. Den lokale folkeskole Klostervænget ligger uden for Haraldsgadekvarteret og friskolen Iqra havde ikke aktiviteter, som rettede sig mod lokalområdet. Kvarterets fem værtshuse havde hver deres stampublikum, og foreningslivet var sparsomt. Trafi kken er stadig en udfordring Kvarterets sammenhæng med byen er fortsat udfordret af store trafi kbelastninger på kvarterets fi re ydersider : Tagensvej, Rovsingggade, Lersø Parkallé og Jagtvej. Metrobyggeriet har forårsaget den helt store trafi kale forandring i kvarteret. De biler, som tidligere passerede gennem kvarteret ad Haraldsgade, kører nu ad Jagtvej og Rovsingsgade. I Rovsingsgade er der etableret et lyskryds, som betyder, at biltrafi k ind og ud af kvarteret, herunder busserne, kan komme frem. Kvarteret internt hænger bedre sammen med det omkringliggende og er mere attraktivt for gående og cyklister. Men der er stadig brug for bedre cykel- og gangforbindelser mod Mimersgadekvarteret og Lersøparken. Trafi kalt afventer kvarteret metroforbindelsen og en forbedring af Tagensvejs miljø- og trafi ksikkerhedsmæssige forhold. Trafi k Områdeløft har haft fokus på bevægelse i byrummet, sikker skolevej og cykelprojekter i kvarteret, og et godt samarbejde med Metroselskabet omkring etableringen af metrobyggepladsen på Skjolds Plads. Blandt andet fi nansierede Metroselskabet tidligt i processen fjernelse af de dækningsgrave og bunkers, som var på pladsen. Dette gav beboerne mulighed for at opleve det fremtidige byrum visuelt, når metropladsen etableres i I forhold til byrumsplan og projekter har det været meget positivt med et samlet udbud tidligt i processen. Det gav kontinuitet og skabte i forhold til borgere en tryghed i at møde det samme rådgiverteam gennem hele processen. 3 dogmer for vores arbejde med trafi k og byrum: 1. Vi vil så gerne, at du bliver 5 minutter længere. Det betyder, at forbindelserne i kvarteret skal være så oplevelsesrige og attraktive for gående og cyklister som muligt. 2. Hverdagsmøder dækker både over cafébesøget, snakken ved bilvasken, byttehylderne på nærgenbrugsstation og en tur i gyngerne. Det betyder, at der gerne må være små uformelle mødesteder, hvor man møder kvarterets mangfoldighed og føler sig hjemme. 3. Rigtige mænd cykler. Det betyder, at hvis bilen er en forudsætning for din selvforståelse, så er det helt OK, så længe du cykler i hverdagen eller anvender de offentlige transportmidler. 14

15 Byrum som samler og forbinder Sammenfattende kan Områdeløft på det trafi kale område konkludere, at mange af kvarterets ønsker om bedre forbindelser er imødekommet. Ligeledes at der fortsat arbejdes for, at skabe bedre forbindelser mod Lersøparken, Superkilen og Mimerspark, hvilket er i overensstemmelse med intentionerne for Politik for Udsatte Byområder. Udvalgte projekter: Byrum Etableringen af de to pladser, Sifs- og Krakas Plads, samt omlægning af Valhalsgade har betydet, at kvarteret nu, udover det grønne strøg langs Lersø Parkallé, er blevet suppleret med byrum, som sammenfl etter kvarterets gader med pladserne og de omkringliggende friarealer i et bevægelsesstrøg gennem området. Dette har i høj grad imødekommet beboernes ønsker om at optimere forbindelserne ind og ud af kvarteret. Desuden bliver især Sifs Plads dagligt benyttet som opholdssted for mange forskellige mennesker. De tilstødende grundejere, herunder særligt Metropol og Lejerbo ved Den Grønne Trekant har været utrolig vigtige for realisering af pladserne. Samarbejdet med Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur samt midler fra Nordeafonden og ministeriet til at undersøge bylivet har tydeliggjort, hvilke behov og tilbud der fremmer byliv og bevægelse. Områdeløft har således bidraget til grundforskning om byrums betydning for byliv, motion og bevægelse i udsatte boligområder. 15

16 Midlertidighed KTK-grunden Udover etablering af de permanente pladser har Områdeløft forfulgt en strategi om at give plads til at eksperimentere med midlertidige byrums potentialer og behov. Der er lige nu iværksat et arbejde, som skal afsøge mulighederne for at fastholde nogle af aktiviteterne på KTK-grunden i et kulturelt læringsmiljø. En vigtig lære har været, at midlertidighed giver mulighed for at skabe en langt mere håndgribelig proces sammen med ejere og brugere, hvor lokale behov kan afprøves og implementeres i forhold til mere centrale beslutningsprocesser omkring byudvikling. Uden fl eksibilitet og risikovillighed havde det ikke været muligt. Områdeløfts midlertidige status legitimerer en eksperimenterende tilgang, og sekretariatet har derfor kunnet stå som et stærkt og troværdigt bindeled mellem ejer og lejer. Innovation mellem organisation og fysik Områdeløft vil gerne fremhæve samarbejdet med Q8 i forbindelse med etablering af en miljøvenlig servicestation med cykelpleje som et eksempel på et innovativt og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private om skabelse af byrum, der skaber merværdi for begge parter. Professionshøjskolen Metropols ankomst til kvarteret har, sammen med udviklingen af Nørre Campus, betydet, at der er opstået et nyt miljø med studerende, som har deres daglige gang i kvarteret. Derudover tiltrækker de gamle industribygninger en ny type virksomheder, som for eksempel Dare2Mansion, der på én gang fungerer som professionel legeplads og talentudviklingsfabrik. Samarbejdet med både gamle og nye aktører i kvarteret har været produktivt, og vil skabe merværdi for kvarteret, institutionerne og udviklingen af Nørre Campus. Forankring af et helhedsorienteret samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige I forankringsprocessen arbejdes der fortsat på at skabe netværk mellem det civile samfund og kommunen. Blandt andet har jordemoderen og sundhedsplejen udviklet tætte relationer til borgerne og sat forebyggelsesindsatsen over for de udsatte beboere i system. Jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til Osramhuset betyder samtidig, at de nybagte familier får et indtryk af, hvad et lokalt kulturhus kan byde på. Områdeløftet har bidraget til udvikling af kernedriftens ydelser. Sekretariatet har haft et nært samarbejde med Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN), og bidraget til opførelse af en nærgenbrugsstation i den almene boligafdeling Den Grønne Trekant. Af andre eksempler kan nævnes: samarbejdet med sundhedsplejen, feriecamps og Green Teems. Plads til det uformelle møde 2200Kultur driver Osramhuset, og huset fremstår i dag som et kulturelt pejlemærke med aktiviteter i både dag- og aftentimerne. Derudover har boligområdet Den Grønne Trekant fået et beboerhus og en nærgenbrugsstation, som fremmer møder på kryds og tværs, og giver rum for både sociale og kulturelle aktiviteter. Derudover danner metropladsen og caféen ved Skjolds Plads ramme for uformelle møder, hvor pladsens nye udsmykning udgør et oplagt samtaleemne. I dag er KTK-grunden forvandlet fra en funktionstømt og forladt oplagsplads til at huse et kulturelt og socialt læringsmiljø for unge. Bolsjefabrikken, Mayhem, Parkour, Thai boksning og ikke mindst Ressourcecentret Ydre Nørrebro er markante og innovative mødesteder på grunden. Fysisk observerbare forandringer i byrummene I forbindelse med bylivsregnskaberne er det dokumenteret, at der er fl ere som opholder sig i byrummet og fl ere der går og cykler. Kvarteret har fået fl ere træer i de nye byrum, der er kommet klatreplanter op ad husmurene, og sat plantekasser op. Endelig har belysningen, og særligt den energivenlige belysning, været et fokusområde. Hele gadebelysningen blev udskiftet op til klimatopmødet i I Hermodsgade blev der gennemført det første forsøg med LED gadebelysning i København, som ud over at være strømbesparende, havde fokus på at øge trygheden ved at sprede lyset, så det i større omfang også belyste fortovsarealerne. Man kan nå meget på 6 år, men ikke alt På trods af anlægsstop, ledningsarbejder og beskedne midler fi k vi mulighed for at hjælpe anlægsprojekter over i driften, så de fysiske projekter er forankrede og taget i brug i den ånd, som de var tænkt. Læren af KTK-grunden har været, at selv det spontane skal iscenesættes og styres, når Områdeløft som offentlig aktør skal være part. Her kunne vi godt have gjort mere ud af forholdet mellem naboer til grunden og i større omfang søgt deres accept. 16

17 Bevægelse og ophold Vores beskedne devise var, at Områdeløft gerne så, at beboere og besøgende opholder sig 5 minutter længere i de lokale byrum. Både Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur, Metropol og Områdeløft har gennemført studier i kvarteret, som entydigt viser, at bevægelsesfrekvensen og ophold i byrummene er øget betydeligt i området. I 2013 vil der igen komme forskningsmæssig fokus på bevægelse i Haraldsgadekvarteret, når Center for Idræt og Arkitektur evaluerer Bevægelsesstrøget og Syddansk Universitet evaluerer på deres målinger af børns bevægelse i kvarteret. 17

18 BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET Indsatsområder: Haraldsgadekvarteret har en meget varieret sammensætning af boligtyper. Her er karreer, stokbebyggelser, rækkehuse og de karakteristiske bebyggelser fra 80 erne med åbne gårde og p-arealer ud mod gaden. En stor udfordring er fortsat, at i fl ere af de almene byggerier fra 1980 erne mangler beboerne semiprivate zoner, som giver et ejerskab til gården. Desuden er der i disse bebyggelser en tendens til at underbelyse overgangene mellem gade, parkeringsplads og bebyggelse. Endelig er kvarteret lige nu og de kommende 6-7 år præget af arbejdet med den nye metrostation, hvor byggepladsen fl ere steder støder helt op til husenes facader. Her er et stort behov for støjreducerende og tryghedsskabende foranstaltninger, da metrohegnet fl ere steder har medført en markant reduktion og forandring af byrummet. Blandt andet er oversigtforholdene for de bløde trafi kanter blevet voldsomt reduceret, fordi der nu er opstået en del skarpe hjørner og krogede, smalle passager omkring metrohegnet. Områdeløft har derfor samarbejdet med Byens Hegn om at afbøde effekten af hegnet og byggepladsens gener. 18

19 Udvalgte projekter: Byfornyelsesindsats Boliger og Friarealer er et lidt specielt indsatsområde i Haraldsgadekvarteret, da rammen på 12 mio. kr., øremærket den ordinære byfornyelse i kvarteret, var beskeden. Denne bevilling fra 2007 blev yderligere udfordret af fi nanskrise, og af, at der på dette tidspunkt skete en ændring i fi nansieringen, så ejerne skulle betale en større andel. Det betød at der alene er arbejdet med to ordinære byfornyelsesbeslutninger, gårdanlægget ved De Tre Søstre og et fælles gårdanlæg i Fafnersgade. Heldigvis fi k Områdeløft mulighed for at supplere rammen med forsøgsmidler til et projekt ved stokbebyggelsen, De Tre Søstre, ud mod Tagensvej. Målet var at skabe en væg ud mod Tagensvej, som kunne reducere gadestøj, ændre klimapåvirkning af facaden og bruges til at skabe alternativ energi uden at reducere lejlighedernes lysindtag væsentligt det, Områdeløft kaldte byfornyelsens kinderæg. Forsøgsprojektet De Tre Søstre med Svendborg Architects forslag til en klimaskærm afventer lige nu den endelige politiske behandling i Københavns Kommune og forventes realiseret i 2013/2014. Projektet i Fafnersgade var et spændende projekt som integrerede en servicestation, kulturhuset, to små andelsforeninger og et nyt byggeri. Projektet med det fælles gårdanlæg faldt desværre på grund af problemer med driftsøkonomi. De små andelsforeninger fandt det ikke muligt at lade huslejen stige med 10 procent, som var deres bidrag til driften af gårdanlægget. Områdeløft har dog fastholdt mulighederne for at skabe et byrum mellem Q8 og Osramhuset og det nye hus har en tagterrasse, som muliggør et fælles anlæg på sigt. Byfornyelse i krisetider Det viste sig, at især programmeringsfasen og de umiddelbare økonomiske konsekvenser var svære at overskue for kvarterets relativt små andelsboligforeninger. I en tid, hvor recessionen rammer, er det svært at være visionær. For eksempel har begejstringen og den store indsats, som kvarteret i Nørrebroparken har været præget af i forhold til udbedring af lejligheder, gårde og gader, været en del mere behersket og tøvende i Haraldsgadekvarteret Mange andelshavere har været økonomisk trængte og har derfor ikke kunnet overskue at investere i fremtiden. Derudover har de fl este lejligheder i Haraldsgadekvarteret bad, hvilket har betydet, at fokus har været på, at holde huslejen nede, i stedet for at forbedre fællesarealer og etablere klimaskærm. Den almene sektor Områdeløft har glædet sig over, at der er blevet renoveret friarealer i bebyggelsen Den Grønne Trekant, og at renoveringen er tænkt sammen med kvarterets offentlige byrum og bevægelsesstrøget. Flere af de øvrige almene afdelinger har fået renoveret legepladsudstyr. Desværre bortfaldt det meget innovative forslag til et fælleshus i AAB Ragnhildgade af økonomiske grunde. Status er imidlertid, at alle de større almene bebyggelser i dag har fælleshuse og at disse huse, ud over at fungere som festlokaler, anvendes til mange forskellige aktiviteter. Endelig er der i forbindelse med Vognvænget indledt et samarbejde omkring en fysisk helhedsplan. Der er en Boligsocial Helhedsplan for Aldersrogadekvarteret, som dækker ca almene boliger i Den Grønne Trekant og Vognvænget. Titanparken har ligeledes en boligsocial rådgiver, en såkaldt social vicevært, ansat for bebyggelsens knap 400 lejemål. Denne helhedsplan forventes forlænget. Den almene sektor og studieboliger i Nørre Campus Der arbejdes samtidig fortsat for at ommærke 30 boliger i Den Grønne Trekant, så de bliver øremærket til studerende og forskere med tilknytning til Københavns Universitet. Dette vil kunne fastholde en alsidig beboersammensætning og samtidig give Den Grønne Trekant mulighed for at profi lere sig som værter for et internationalt studiemiljø. Nyt boligbyggeri I tilknytning til AAB Ragnhildgade er der opført ca. 100 almene og private ejerboliger. De private boliger er på nuværende tidspunkt stadig ikke solgt men udlejes af developeren. I skrivende stund opfører KAB for Domea 111 AlmenBolig+, der forventes at være klar til ibrugtagning i Der vil således være opført godt 200 nye familieboliger i kvarteret i Hele KTK-grunden i Ragnhildgade er primært udlagt til boliger, men der er også etableret en ny institution for 0-6- årige med plads til 250 børn. Der er i øjeblikket ved at blive bygget et plejehjem med plads til 100 beboere. Der er stadig utrygge overgange og byrum Vi har foretaget fl ere tryghedsvandringer, hvor fokus især var på belysningens betydning og på overgangene mellem det private rum og det offentlige rum i kvarteret. Her er det i særdeleshed de nyere almene boligafdelingers store utrygge parkeringsarealer ud mod vejen, som efterlader et indtryk af noget utrygt og forsømt. Arbejdet med at forbedre de fysiske rammer for at øge trygheden, er forankret i Hotspot og i Nørrebro Lokaludvalg. Hotspot fortsætter tryghedsvandringer som metode til dialog. 19

20 INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE Indsatsområde: Mere end hver tredje beboer har en anden baggrund end dansk. Der er mere end 30 nationaliteter samlet i kvarteret, hvor hovedvægten har dansk eller palæstinensisk baggrund. Integration var det begreb, der blev anvendt i 2006, men i indsatsen har Områdeløft defi neret et noget mere jordnært inklusionsbegreb. Områdeløftet har haft særlig fokus på inkluderende netværksskabende aktiviteter og etablering af nye mødesteder. Sekretariatet og styregruppen har søgt at fastholde en inkluderende, spørgende og anerkendende tilgang i vores dialog med aktørerne. Traditionelle mødefora som for eksempel styregruppemøder, kan være udfordrende at deltage i og udgøre en barriere i forhold til alder, social, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. For at imødegå denne skævvridning har Områdeløft valgt at fokusere på forberedelse af de aktører, for hvem sprog og kultur er en udfordring, og at være opsøgende i forhold til børn, unge og ældre, for at opnå et bredere beslutningsgrundlag for indsatsernes aktiviteter og projekter. Den Grønne Trekant er ikke længere på listen over sårbare, eller udsatte boligområder. Det er alle selvfølgelig stolte af, men også bekymrede for. Betyder det, at det bliver sværere at tiltrække opmærksomhed omkring de udfordringer, som stadig er nærværende med høj arbejdsløshed, lav social status og et miljø, hvor børn og unge kan have svært ved at rumme andre og vise dem respekt? Særligt når de ikke selv oplever, at blive mødt med tillid og respekt. Faktum er, at følelsen af tryghed stadig er lav. Områdeløft er glade for, at Hotspot arbejder for at skabe tillid til det offentlige gennem dialogmøder og fokus på samarbejde. I dette arbejde er det vigtigt, at borgerne i de udsatte boligområder oplever, at det nytter at dele viden og bekymringer med andre uden for området. For mange er tilliden til det offentlige stadig lille. Troen på, at det for den enkelte borger nytter at gøre en indsats, skal fortsat plejes for at fastholde den positive udvikling. På det fysiske område har mange af de tiltag, Områdeløft har iværksat haft en inkluderende effekt. I de nye byrum på Krakas Plads og Sifs Plads kan alle mødes på lige fod. Beboerhuset i Den Grønne Trekant, Haraldsgade Nærgenbrugsstation, Caféen Skjolds Plads og ikke mindst Osramhuset er opstået og drives ud fra ideen om, at inklu-sion sker gennem aktiviteter og deltagelse, hvor man kan opbygge et værdifællesskab baseret på åbenhed og tolerance. Udvalgte projekter: Fælles sprog skaber merværdi I kvarteret er der gennemført sprogkurser for medarbejdere i lokale institutioner. Det har medført, at lederne af institutionerne har fået et helt andet blik på medarbejdernes potentialer, og det har gjort medarbejderne til gode ambassadører for daginstitutionerne over for de forældre, som har følt sig usikre på, hvad en daginstitution kan tilbyde og hvorfor det er godt at bruge daginstitutionen til at skabe en hverdag. Københavns Sprogcenter stod for undervisningen fi nansieret af Integrationsministeriet. De første elever var til eksamen i maj og juni 2010 og fi k gode karakterer. Den afsluttende evaluering af projektet viste, at deltagerne, ud over et større ordforråd, også havde fået en større selvtillid i forhold til at tale dansk både på arbejdet og i fritiden. Samtidig havde det motiveret fl ere af deltagerne til at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse. Fælles projekter skaber glæde Et af de mest perspektivrige integrationsprojekter i områdeløftet har været etableringen af Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Her er der blevet skabt en forening, hvor medlemmerne mødes i fælles interesse om haver på tværs af kulturelle skel. Foreningen etablerede i sommeren 2012 sine første 100 midlertidige daghaver på Lersøgrøftarealet. Hver anden have er udlejet til medlemmer født i Danmark, mens den anden halvdel lejes ud til medlemmer, der er født i et andet land. For at sikre, at haverne bliver passet godt, skal man bo inden for nærområdet til haverne for at blive medlem af foreningen. Planen er at øge antallet af haver de kommende år til ca I Danmark cykler man da Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i samarbejde med Københavns Kommunes Cykelsekretariat haft fokus på cykeltræning for beboere, der kommer fra lande uden en stærk cykelkultur. Ønsket har været, at give beboere mulighed for at bruge cyklen som dagligt transportmiddel med alle de fordele det giver i forhold til billig transport, større aktionsradius og sundhed. Aktiviteterne spænder fra cykelkurser for voksne, der ikke kan cykle, til cykeludfl ugter, ekstra trafi ktræning med Projekt Cykelveninder, BMX træning i gårdene i Titanparken og i Den Grønne Trekant og sjove cykel-leg arrangementer for børn. På baggrund af dette er der udarbejdet et materiale, som rådgiver om cykeltræning i udsatte byområder. 20

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014

Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Boligsocial helhedsplan for Aldersrogadekvarteret Den Grønne Trekant og Vognvænget 2010-2014 Juni 2010 1 Indhold Forord side 4 Indledning side 4 Baggrund side 4 Vision side 5 Indsatsområder side 5 Beskrivelse

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne...

Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget. 1. Resumé... 3 2. Forord... 4. 2.1 Tilgangen til arbejdet med indsatserne... Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget 2014-2018 ALDERSROGADE VORES KVARTER 2 Aldersrogade vores kvarter Boligsocial helhedsplan for Den Grønne Trekant og Vognvænget Indhold 1. Resumé...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber

Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber GLÆDE FÆLLESSKAB NÆRVÆR NATUR DRØMME MINDER Vær med til at gøre børns drømme til virkelighed Bliv frivillig i Red Barnets familieklubber Udsatte

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere