EVALUERING. Haraldsgadekvarterets Områdeløft

Transkript

1 EVALUERING Haraldsgadekvarterets Områdeløft

2 Luftfoto Haraldsgadekvarteret 2011

3 INDHOLD DET GJORDE EN FORSKEL INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSURCER ET OVERBLIK FORANKRING MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE AKTIVITETER VISION: EN SMELTEDIGEL AF FORSKELLIGE MENNESKER OG BEFOLKNINGSGRUPPER ERHVERV VISION: DYNAMISK ERHVERVSLIV AF HØJ INTERNATIONAL OG INNOVATIV KLASSE DEN GODE HISTORIE OG KVARTERETS OMDØMME VISION: ET AF DE BEDSTE KVARTERER I KØBENHAVN BØRN OG UNGE VISION: EN LIVSBEKRÆFTENDE, MENINGSFULD OG INDHOLDSRIG TILVÆRELSE DRØMMEPROJEKTER PROJEKTLISTE TAK TIL:

4 DET GJORDE EN FORSKEL Siden ministeriets accept af ansøgningen i 2006 har Områdeløft været en del af Haraldsgadekvarteret. Med dette dokument siger styregruppe og sekretariat farvel, til et projekt vi er stolte af. Dette dokument er områdeløftets refl eksioner og skal ses både som en evaluering og et håb om forankring. Hvert afsnit er opbygget efter samme princip som Kvarterplanen, hvor der til hvert emne er en del der beskriver indsatsområder og en del der beskriver projekter. Dokumentet indledes med henholdsvis et citat af den tale som medlem af borgerrepræsentationen Jonas Bjørn holdt ved afslutningsfesten den 28. oktober 2012 og et uddrag fra styregruppeformand, Henrik Kølsters tale.... OMRÅDELØFTENE HAR EN BERETTIGELSE. Listen af resultater for det her områdeløft er lang. I har gjort et virkelig godt stykke arbejde, og jeg synes I kan være stolte. I er alle sammen gået ind til det her projekt med en klar vision om at løfte området, at få skabt noget sammenhold i kvarteret, og få skabt nogle kulturelle samlingspunkter. Og det er i høj grad lykkedes. Men et områdeløft skal ikke kun måles på hvad der er lykkedes under områdeløftet. Et områdeløft skal også måles på hvad der står tilbage når man kigger udover kvarteret om fem, ti og for den sags skyld endnu fl ere år. I har fået en masse mennesker til at arbejde sammen for at løfte det her område. Og nu er det op til de lokale kræfter at bære projektet videre. Forhåbentlig er det lykkedes at forankre så mange af de ting der er sat i søen, så de vil leve videre. Det er nu op til de lokale kræfter her i området at sørge for, at Osramhuset, KTK-grunden, de bilfrie rum og de mange gode samarbejder får lov til at blomstre. Jeg håber på det kan lykkes, og jeg er overbevist om, at lige netop det her kvarter, stærkt hjulpet på vej af metroen, bliver et af de mest interessante at følge i fremtiden. Der er mange udfordringer, der er en række sociale problemstillinger og der er nogle fysiske udfordringer. Men der er også et kæmpe stort potentiale, ikke mindst i slipstrømmen af områdeløftet. Særligt på grund af de mange gode lokale kræfter. Til sidst er der kun tilbage at sige tak for jeres kæmpe indsats. I har vist at områdeløftene har en berettigelse. I har vist, at man sagtens kan trække ressourcerne frem i et område, der måske ikke er byens stærkeste. I har vist, at de fysiske rammer har en utrolig stor betydning for opfattelsen af et sted. Og til sidst har I vist, at man kan rigtig meget i de mange rum der normalt er fyldt op med biler, hvis man tør udfordre bilisterne og tage lidt af deres plads, og lave til vores alle sammens plads. Jonas Bjørn Jensen Medl. Borgerrepræsentationen Socialdemokratiet i København 4

5 ... SELVOM OMRÅDELØFT STOPPER, SÅ STOPPER UDVIKLINGEN IKKE. Hvordan er det så gået i de forgangne seks år, har vi gjort en forskel her i kvarteret? Og til det kan jeg kun svare et stort overbevisende, ja. Vi har gennemført uendelig mange små og større projekter, som det er min overbevisning har været til gavn og glæde for kvarterets beboere og ikke mindst de unge. Forandringer bliver hurtigt en vane, men da jeg bladrede i de gamle nyhedsbreve og referater, var det slående, hvor meget der er sket på de 6 år. Hvor meget vi rent faktisk har været medvirkende til eller direkte involveret i. Jeg kan for eksempel nævne: Vi fi k reddet fritidsklubben Haraldsgården da den var lukningstruet i Vi har fået en nærgenbrugsstation på hjørnet af Rovsingsgade og Vermundsgade, hvor naboer kan bytte klenodier med hinanden. Vi har fået en nærpolitistation i Hermodsgade, lige her ved siden af vores hus i Valhalsgade. Denne er med til at skabe ekstra tryghed i hverdagen. Vi får en moske med minaret, Danmarks første moske med minaret, som betyder fyrtårn, indvies i Vi har fået etableret en lokal forening, som driver Caféen på Skjolds Plads. Husk at besøge den fl ittigt og nyd deres mad. Vi har fået Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Haverne er jeg sikker på vil være til stor glæde og gavn for de heldige, som får en. Vi har fået tre nyrenoverede byrum, Krakas plads og Sifs Plads. Og så får vi jo også renoveret Valhalsgade sammen med Skjolds Plads, så den kan fungere indtil metroen åbner i Osramhuset.. Kig på kalenderen for oktober måned, så ser man hvor meget der sker her. KTK-grunden og Ressourcecenter Ydre Nørrebro med alle de forskellige aktiviteter. Vi har fået ny gadebelysning hele kvarteret. Hvis vi ser på vores kvarterplan, så er der ikke tvivl om, at ikke alle vores visioner blev opfyldt. Men med de midler, der var til rådighed, kan vi konstatere, at vi fi k det maksimale ud af pengene og situationen. Og selvom Områdeløft stopper, så stopper udviklingen ikke. Vi har fået løfte fra Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal om, at hun og borgerrepræsentationen vil se positivt på blandt andet at bevare KTK-grunden, Ressourcecenteret og forbindelsen over baneterrænet til Lersøparken. Vi har også besluttet at videreføre styregruppens arbejde, selvfølgelig i mindre omfang, men der vil nok være behov for, at vi følger udviklingen. Når jeg ser tilbage på de mange møder vi har haft i styregruppen, har der været meget få konfl ikter. Vi har villet konsensus, når vi skulle beslutte, og det har vi i høj grad levet op til. Vi har haft en god styregruppe, hvor vi har kunnet argumentere men er altid nået til enighed. Jeg har også stor respekt for de medlemmer af styregruppen fra forvaltningerne, som på en fi n måde blandede sig i vores debatter når de fandt det nødvendigt og lod være, når der ikke var grund til det. En stor tak til styregruppen, sekretariatet, de kommunale aktører og ministeriet for at holde ud i alle de år, og held og lykke til vores gamle kvarter. Jeg håber, at møde rigtig mange af jer alle sammen i fremtiden. Henrik Kølster Formand for styregruppen 5

6 INKLUDERENDE NETVÆRK OG TILLID Netværk Som udgangspunkt har Områdeløft sin styrke i det forebyggende, det eksperimentelle og det risikovillige. Derudover er Områdeløft ikke en myndighed, men en kommunal aktør drevet af en koordineret og engageret indsats, som primært bygger på borgerinddragelse og tillid. Tillid Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i sin grundholdning været insisterende på, at det væsentligste Områdeløft gerne ville efterlade, var inkluderende netværk, som bygger på tillid mellem borgere, kommunale aktører og andre involverede. Helt konkret har vi i meget stort omfang stillet vores viden og netværk til rådighed, så både aktører inden for det kulturelle, det sociale, det kommunale og det erhvervsmæssige felt har kunnet kickstarte udviklingen og udnytte områdeløft som et netværk. Det har også betydet, at Områdeløft har gjort en ekstra indsats for at sikre, at alle parter oplevede, at de blev mødt med ligeværd og respekt. Et konkret eksempel er, at Områdeløft har været meget glade for, at medlemmer af styregruppen med en anden kulturel baggrund end dansk, har været engagerede hele vejen igennem. Formandskabet og sekretariatet har i tæt samarbejde valgt at understøtte borgere, som ikke er mødevante, og holdt formøder for at sikre et fortroligt rum, hvor sekretariat og borgere sammen kunne gennemgå dagsordenen før styregruppemøderne. Denne indsats har betydet, at de både har følt sig imødekommet og trygge ved mødesituationen. Kvarterplanen som et strategisk dokument Kvarterplanen er et program og et strategisk arbejdsdokument, som har haft fokus på at kunne tilpasse indsatsen. Det har betydet, at når nye muligheder er opstået, har Områdeløft kunnet agere i forhold til den nye kontekst. Som eksempler på dette kan nævnes renoveringen af Osramhuset, som var en uventet gave i forbindelse med Klimatopmødet. En gave, som i bogstaveligste forstand har været med til at sætte kvarteret på verdenskortet, idet Velux fortsat anvender stedet, som en del af deres internationale showroom for bæredygtige løsninger. Huset indgår også i fl ere nationale og internationale beskrivelser af bæredygtige løsninger i byfornyelsen. Læring lokalt og nationalt Kvarterplanens fl eksibilitet har styrket samarbejdet med Syddansk Universitet og Arkitektskolen i forbindelse med bevægelse i byrummet. Den viden er publiceret og vil forhåbentlig være til glæde for andre lokale indsatser. Lokalt er der skabt netværk mellem Nørre Campus og Professionshøjskolen Metropol i forhold til hvordan udviklingen af et internationalt studiemiljø, inden for det sundhedsfaglige område, kan interagere med et udsat byområde. Et sidste eksempel på hvordan Kvarterplanen har været anvendt som et strategisk dokument er, at Områdeløft i samarbejde med lokale aktører udnyttede de tomme bygninger på den tidligere kommunale oplagsplads i Ragnhildgade, KTK-grunden til etablering af et kulturelt læringsmiljø. I de forladte bygninger fi ndes der nu fritidsmæssige og sociale tilbud til unge fra kvarteret, som eksisterer side om side med en gryende underskov af foreninger og kreative iværksættere. 6

7 Hvad med de unge? Sekretariatet har helt bevidst inkluderet områdets unge og børn som en del af vores arbejdsfællesskab. Det har beriget arbejdet og udfordret fordomme og vaner i mødet mellem sekretariat og de unge. Sekretariatet har haft 10 piccoloer fra kvarteret og studerende ansat eller i praktik. Derudover har områdeløftet brugt klubber og skoleklasser til rengøring og uddeling af materiale i kvarteret. Arbejdsfællesskabet bidrog til den gode stemning i sekretariatet og gav indsigt i de unges hverdag. Fritidsjobbere er nu en integreret del af helhedsplanen for Aldersrogade, og det kan anbefales at inddrage lokal arbejdskraft og studerende. 7

8 Erhvervslivet, lokale jobs, innovation og miljø Haraldsgadekvarterets Områdeløft har løbende oprettet piccolo-jobs og haft lokale unge ansat i kortere perioder. De unge har fungeret som ambassadører i kvarteret og har fået en forståelse for den måde, sekretariatet har arbejdet på, og hvad der har ligget til grund for dette. Unge har fortalt os, at deres involvering og kendskab har modvirket hærværk på de projekter, Områdeløft har været involveret i. Der bliver passet på det, som de selv føler, de har en aktie i. Kvarterplanens og sekretariatets fokus Fokus på iværksættermiljøet inden for erhvervslivet har betydet, at det også indgår som en del af udviklingsplanerne for Nørre Campus i kvarteret. Nørre Campus vil opleve, at de som sundhedsfaglige innovatører kan have glæde af at være lokaliseret i et område, hvor der også er kreative virksomheder. Endelig har miljøområdet betydet rigtig meget for den strategiske tilgang til erhvervslivet. Områdeløft bidrager til det innovative, når Q8 etablerer Danmarks første cykelpleje på en benzinstation. Eller når Louis Poulsen indgår i et samarbejde med Osram om at etablere et forsøg med LED gadebelysning, hvor fokus også er på at skabe større tryghed gennem bedre og mere intelligent belysning på fortovsarealet. Grundlæggende har kvarteret været tilbudt som laboratorium og testområde. Dette med en underliggende ambition om, at effekten af vores indsatser ikke alene skulle måles ud fra fastlagte miljømål, men også i forbedring af livskvaliteten og et bedre omdømme. Både i forhold til Osramhuset, KTK-grunden, samarbejdet med Q8, Dare2Mansion og Nørre Campus har udgangspunktet for sekretariat og styregruppe været, at alle skulle have et udbytte ved at deltage. Når Områdeløft derfor, som et af vores sidste projekter, laver et hul i hegnet mellem professionshøjskolen Metropol og en almen boligafdeling og opsætter kunstig birkeskov på metrohegnet ved Caféen på Skjolds Plads, så er det et udtryk for et ønske om at skabe forbindelser og nye platforme for møder, der generer tillid og nytænkning på lokalniveau. Kernedriftens forankring i projekter Det sidste opmærksomhedspunkt drejer sig om samarbejdet omkring den kommunale kernedrift. Her har Områdeløft som eksempel støttet udviklingen af Osramhuset som et bæredygtigt kulturhus under 2200Kultur. Et kulturhus, der bygger sin daglige drift på en stærk interaktion med lokalområdet og de frivillige kræfter. Det skal forstås i den betydning, at sekretariatet valgte at anskue og bruge midler som kickstarter for udviklingen af huset med særlig fokus på familier, børn og unge. Vores mål var at forankre de mange sundhedsmæssige (jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til huset) og kulturelle aktiviteter, så Osramhuset pulserer af liv, lang tid efter at Områdeløft er lukket ned. 2200Kultur var involveret fra starten i denne udvikling, Områdeløfts midler var med til at fastholde stedet, og udvikle aktiviteter, som nu er forankret i driften. 8

9

10 PROJEKTER, BEVILLINGER OG RESSOURCER ET OVERBLIK Områdeløft har bevilliget midler til 221 større og mindre projekter. Størrelsesmæssigt spænder projekterne fra et par tusinde kroner til et foredrag til fl ere millioner kroner til fysiske byrum. Udover det har Områdeløft indgået i mindst et tilsvarende antal samarbejder og projekter, hvor udviklingen af Nørre Campus er det største, og dét at skaffe en lokal iværksætterkontakt til en udlejer er et af de mindste. Der er afholdt godt 2500 møder med styregruppe, arbejdsgrupper og andre aktører, og Områdeløft har deltaget i et lignende antal møder arrangeret af samarbejdspartnere. Der er blevet samarbejdet med erhvervslivet, alle kommunale forvaltninger, forskningsinstitutioner og ministerier. Der har været besøg af ca. 500 større eller mindre delegationer fra ind- og udland, herunder ministre og politikere fra blandt andet Tyskland, Holland, England og Australien. Studerende fra ind- og udland har været med, og der er udfærdiget ca. 400 større og mindre studieopgaver, samt en række forskningsprojekter med særlig fokus på bevægelse. Områdeløftets sidste projekter afsluttes i 2013, og på det tidspunkt er der, udover 54 millioner kroner til Områdeløft, investeret yderligere kommunale midler i størrelsesordenen 180 millioner kroner. Disse midler er anvendt til nye almene boliger, helhedsplaner, fritidstilbud og daginstitutioner. lioner kroner i kvarteret i den periode som Områdeløft har eksisteret. I dette indregnes metrobyggeriet ikke. Der er stadig udviklingspotentiale i tilknytning til Nørre Campus og i forhold til baneterrænet. Dette er beskrevet i udviklingsplanen for Nørrebro, hvor baneterrænet ligger hen som en isoleret ryg, der ikke udnytter de oplagte muligheder for at binde Bispebjerg Hospital og Nørre Campus tættere sammen. Samtidig er vi meget glade for, at kvarteret er tilført kommunale driftsmidler, som nu understøtter RCYN, Nærgenbrugsstation og ikke mindst Osramhuset. Haraldsgadekvarterets Områdeløft har igangsat 221 projekter, som fordeler sig således i puljerne: Endelig er der disponeret godt 20 millioner kroner i anden byfornyelse. Landsbyggefonden har anvendt ca. 70 millioner kroner, og der er investeret i Metropols bygninger. Samtidig har det lokale erhvervsliv investeret, og der er for eksempel blevet bygget en længe tiltrængt dagligvarebutik i kvarteret. I runde tal er der investeret i størrelsesordenen 400 milmillioner kr. antal projekter Gunhilds Skrin 5 Haralds Kroner Omdømme Erhverv Aktiviteter Friarealer Børn og unge Integration Byrum og trafi k

11 I forbindelse med Haraldsgadekvarteret er der produceret: Husstandsomdelte postkort. En avis ved opstarten, At høre til og gøre gavn. Bistand til kommunikation og formidling af projekter som Haralds Cup til Caféen Skjolds Plads. Et kort ved tegnestuen Metopos. En kvarterplan med en husstandsomdelt pixiudgave. En Byrumsplan med en husstandsomdelt pixiudgave. Ca nyheder på hjemmesiden. En udstilling i forbindelse med klimatopmødet. 28 tv-indslag, heraf 24 på Haralds TV. 14 bannere, eller out post opstillet 6 steder i kvarteret som fortalte om aktiviteter fra Summercamp til etablering af byrum. 49 nyhedsbreve. Fem rapporter om projekter, som Ringe i vandet, Cykelprojektet, folder omkring SSP etc. En bog, Det gjorde en forskel, som blev husstandsomdelt ved afslutningen. En fi lm om kvarterets forandring. En rapport støttet af ministeriet om bevægelse i byrummet. En udstilling ved afslutningen. En række rapporter udgivet af ministeriet og kommunen om alt fra erhvervsliv til Frivillighedspolitik. 11

12 FORANKRING Fleksibilitet og robusthed Allerede da Områdeløft skrev kvarterplanen, blev der formuleret et ønske om at fokusere på en dynamisk proces, hvor vores beskedne midler kunne spille sammen med de gigantiske investeringer i Nørre Campus, Metrobyggeriet og udvikling af nyt boligbyggeri. Områdeløft har derfor ønsket en kvarterplan, som var fl eksibel og robust, sådan at indsatsen kunne tilpasses konteksten og være åben over for forandringer, og over de muligheder det har givet. Med Politik for Udsatte Byområder har Ydre Nørrebro fået det strategiske grundlag, som gør, at Haraldsgadekvarterets indsatser nu har fået en fremtidig ramme at agere i, som er politisk og forvaltningsmæssigt forankret, hvilket styregruppen er utroligt glade for. Fejl og Succeser Som grundlag for alle projekter har der været et krav, om at beskrivelse, hvordan projekterne har bidraget til det samlede mål, og hvordan de interagerede med andre. Udover det har Områdeløft lagt vægt på, at læring sker ved at vedkende sig fejl og bruge den viden til at blive bedre. Grundlæggende har det været et mål, at være kalkuleret risikovillig og samtidig fastholde, at det er værdier som skal styre processer og ikke angsten for fejl. Der har været kritik af nogle projekter og samarbejder. Til eksempel har nogen af de unges adfærd på KTK-grunden helt klart forringet trygheden blandt beboere, hvis bolig har facade ud mod KTK-grunden. Men samtidig har Områdeløfts styregruppe også fastholdt, at stedet har været med til at placere kvarteret på verdenskortet, og som der stod i en artikel i Politiken, som primært beskrev KTK-grunden: Nørrebro er blevet det ny Vesterbro. Forankring i kvarteret Styregruppen håber, at Områdeløft har skabt et engagement, et netværk og en viden, som gør området til en kompetent og ligeværdig aktør. Områdeløfts styregruppe ønsker at fastholde deres netværk, og de ved at både Nørrebro Lokaludvalg og forvaltningen vil hjælpe med at fastholde fokus på en positiv udvikling i kvarteret. Det fælles håb er, at områdeløftet har været med til at øge tilliden i et kvarter, hvor tillid til det offentlige tidligere var begrænset. 12

13 Projekter med blivende værdi for kvarteret: Osramhuset i Valhalsgade og anknytningen til 2200Kultur. Sifs- og Krakas Plads og samarbejdet med de omkringliggende grundejere op til bevægelsesstrøget. KTK-grunden og udviklingen af et kulturelt og socialt læringsmiljø. Nærgenbrugsstationen i Vermundsgade. Danmarks første miljøvenlige servicestation med plads til cykelpleje. Udskiftning af al gadebelysning til nye miljøvenlige armaturer og de første forsøg med LED gadelys. Midlertidige byrum, herunder Metropladsen og KTK-grunden. Træbeplantning langs Rovsingsgade og Lersø Parkallé. Etablering af Caféen Skjolds Plads som socialøkonomisk virksomhed. Samarbejdet med Nørre Campus og Metropol. Sundhedsplejens forstærkede indsats. Klostervængets skole som profi lskole. 13

14 MØDESTEDER, BYRUM OG TRAFIK VISION: ET GÆSTFRIT, LEVENDE, PULSERENDE OG BÆREDYGTIGT KVARTER Indsatsområder: Inspirationen for styregruppen var Berlins byudvikling med viljen til at få noget nyt og sjovt ud af noget gammelt. Her var, som der blev sagt: lys, udsyn og plads. Da Områdeløft startede, var kvarteret uden identitet og fungerede som en brudzone mellem Nørrebro, Bispebjerg og Østerbro. Fokus var på, hvordan man bevægede sig væk fra eller kørte igennem kvarteret, og ikke på ophold. Blandt beboere og erhvervsliv var der en udbredt konsensus om at prioritere den gode adgang for biler til det overordnede trafi knet og de gode parkeringsforhold i kvarteret. Kvarteret var kendt for sine 4 benzinstationer, 12 bilforhandlere og 5 små garager. Osramhuset var et nedslidt kommunalt nøglehus i Valhalsgade, som stort set kun blev anvendt af aftenskolen Tingluti. Derudover blev beboerlokalerne i de almene afdelinger Den Grønne Trekant, Titanparken, Vognvænget og Ragnhildgade brugt til indadvendte, lokale aktiviteter. Den lokale folkeskole Klostervænget ligger uden for Haraldsgadekvarteret og friskolen Iqra havde ikke aktiviteter, som rettede sig mod lokalområdet. Kvarterets fem værtshuse havde hver deres stampublikum, og foreningslivet var sparsomt. Trafi kken er stadig en udfordring Kvarterets sammenhæng med byen er fortsat udfordret af store trafi kbelastninger på kvarterets fi re ydersider : Tagensvej, Rovsingggade, Lersø Parkallé og Jagtvej. Metrobyggeriet har forårsaget den helt store trafi kale forandring i kvarteret. De biler, som tidligere passerede gennem kvarteret ad Haraldsgade, kører nu ad Jagtvej og Rovsingsgade. I Rovsingsgade er der etableret et lyskryds, som betyder, at biltrafi k ind og ud af kvarteret, herunder busserne, kan komme frem. Kvarteret internt hænger bedre sammen med det omkringliggende og er mere attraktivt for gående og cyklister. Men der er stadig brug for bedre cykel- og gangforbindelser mod Mimersgadekvarteret og Lersøparken. Trafi kalt afventer kvarteret metroforbindelsen og en forbedring af Tagensvejs miljø- og trafi ksikkerhedsmæssige forhold. Trafi k Områdeløft har haft fokus på bevægelse i byrummet, sikker skolevej og cykelprojekter i kvarteret, og et godt samarbejde med Metroselskabet omkring etableringen af metrobyggepladsen på Skjolds Plads. Blandt andet fi nansierede Metroselskabet tidligt i processen fjernelse af de dækningsgrave og bunkers, som var på pladsen. Dette gav beboerne mulighed for at opleve det fremtidige byrum visuelt, når metropladsen etableres i I forhold til byrumsplan og projekter har det været meget positivt med et samlet udbud tidligt i processen. Det gav kontinuitet og skabte i forhold til borgere en tryghed i at møde det samme rådgiverteam gennem hele processen. 3 dogmer for vores arbejde med trafi k og byrum: 1. Vi vil så gerne, at du bliver 5 minutter længere. Det betyder, at forbindelserne i kvarteret skal være så oplevelsesrige og attraktive for gående og cyklister som muligt. 2. Hverdagsmøder dækker både over cafébesøget, snakken ved bilvasken, byttehylderne på nærgenbrugsstation og en tur i gyngerne. Det betyder, at der gerne må være små uformelle mødesteder, hvor man møder kvarterets mangfoldighed og føler sig hjemme. 3. Rigtige mænd cykler. Det betyder, at hvis bilen er en forudsætning for din selvforståelse, så er det helt OK, så længe du cykler i hverdagen eller anvender de offentlige transportmidler. 14

15 Byrum som samler og forbinder Sammenfattende kan Områdeløft på det trafi kale område konkludere, at mange af kvarterets ønsker om bedre forbindelser er imødekommet. Ligeledes at der fortsat arbejdes for, at skabe bedre forbindelser mod Lersøparken, Superkilen og Mimerspark, hvilket er i overensstemmelse med intentionerne for Politik for Udsatte Byområder. Udvalgte projekter: Byrum Etableringen af de to pladser, Sifs- og Krakas Plads, samt omlægning af Valhalsgade har betydet, at kvarteret nu, udover det grønne strøg langs Lersø Parkallé, er blevet suppleret med byrum, som sammenfl etter kvarterets gader med pladserne og de omkringliggende friarealer i et bevægelsesstrøg gennem området. Dette har i høj grad imødekommet beboernes ønsker om at optimere forbindelserne ind og ud af kvarteret. Desuden bliver især Sifs Plads dagligt benyttet som opholdssted for mange forskellige mennesker. De tilstødende grundejere, herunder særligt Metropol og Lejerbo ved Den Grønne Trekant har været utrolig vigtige for realisering af pladserne. Samarbejdet med Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur samt midler fra Nordeafonden og ministeriet til at undersøge bylivet har tydeliggjort, hvilke behov og tilbud der fremmer byliv og bevægelse. Områdeløft har således bidraget til grundforskning om byrums betydning for byliv, motion og bevægelse i udsatte boligområder. 15

16 Midlertidighed KTK-grunden Udover etablering af de permanente pladser har Områdeløft forfulgt en strategi om at give plads til at eksperimentere med midlertidige byrums potentialer og behov. Der er lige nu iværksat et arbejde, som skal afsøge mulighederne for at fastholde nogle af aktiviteterne på KTK-grunden i et kulturelt læringsmiljø. En vigtig lære har været, at midlertidighed giver mulighed for at skabe en langt mere håndgribelig proces sammen med ejere og brugere, hvor lokale behov kan afprøves og implementeres i forhold til mere centrale beslutningsprocesser omkring byudvikling. Uden fl eksibilitet og risikovillighed havde det ikke været muligt. Områdeløfts midlertidige status legitimerer en eksperimenterende tilgang, og sekretariatet har derfor kunnet stå som et stærkt og troværdigt bindeled mellem ejer og lejer. Innovation mellem organisation og fysik Områdeløft vil gerne fremhæve samarbejdet med Q8 i forbindelse med etablering af en miljøvenlig servicestation med cykelpleje som et eksempel på et innovativt og vellykket samarbejde mellem det offentlige og private om skabelse af byrum, der skaber merværdi for begge parter. Professionshøjskolen Metropols ankomst til kvarteret har, sammen med udviklingen af Nørre Campus, betydet, at der er opstået et nyt miljø med studerende, som har deres daglige gang i kvarteret. Derudover tiltrækker de gamle industribygninger en ny type virksomheder, som for eksempel Dare2Mansion, der på én gang fungerer som professionel legeplads og talentudviklingsfabrik. Samarbejdet med både gamle og nye aktører i kvarteret har været produktivt, og vil skabe merværdi for kvarteret, institutionerne og udviklingen af Nørre Campus. Forankring af et helhedsorienteret samarbejde mellem civilsamfund og det offentlige I forankringsprocessen arbejdes der fortsat på at skabe netværk mellem det civile samfund og kommunen. Blandt andet har jordemoderen og sundhedsplejen udviklet tætte relationer til borgerne og sat forebyggelsesindsatsen over for de udsatte beboere i system. Jordemoderens og sundhedsplejens tilknytning til Osramhuset betyder samtidig, at de nybagte familier får et indtryk af, hvad et lokalt kulturhus kan byde på. Områdeløftet har bidraget til udvikling af kernedriftens ydelser. Sekretariatet har haft et nært samarbejde med Ressourcecenter Ydre Nørrebro (RCYN), og bidraget til opførelse af en nærgenbrugsstation i den almene boligafdeling Den Grønne Trekant. Af andre eksempler kan nævnes: samarbejdet med sundhedsplejen, feriecamps og Green Teems. Plads til det uformelle møde 2200Kultur driver Osramhuset, og huset fremstår i dag som et kulturelt pejlemærke med aktiviteter i både dag- og aftentimerne. Derudover har boligområdet Den Grønne Trekant fået et beboerhus og en nærgenbrugsstation, som fremmer møder på kryds og tværs, og giver rum for både sociale og kulturelle aktiviteter. Derudover danner metropladsen og caféen ved Skjolds Plads ramme for uformelle møder, hvor pladsens nye udsmykning udgør et oplagt samtaleemne. I dag er KTK-grunden forvandlet fra en funktionstømt og forladt oplagsplads til at huse et kulturelt og socialt læringsmiljø for unge. Bolsjefabrikken, Mayhem, Parkour, Thai boksning og ikke mindst Ressourcecentret Ydre Nørrebro er markante og innovative mødesteder på grunden. Fysisk observerbare forandringer i byrummene I forbindelse med bylivsregnskaberne er det dokumenteret, at der er fl ere som opholder sig i byrummet og fl ere der går og cykler. Kvarteret har fået fl ere træer i de nye byrum, der er kommet klatreplanter op ad husmurene, og sat plantekasser op. Endelig har belysningen, og særligt den energivenlige belysning, været et fokusområde. Hele gadebelysningen blev udskiftet op til klimatopmødet i I Hermodsgade blev der gennemført det første forsøg med LED gadebelysning i København, som ud over at være strømbesparende, havde fokus på at øge trygheden ved at sprede lyset, så det i større omfang også belyste fortovsarealerne. Man kan nå meget på 6 år, men ikke alt På trods af anlægsstop, ledningsarbejder og beskedne midler fi k vi mulighed for at hjælpe anlægsprojekter over i driften, så de fysiske projekter er forankrede og taget i brug i den ånd, som de var tænkt. Læren af KTK-grunden har været, at selv det spontane skal iscenesættes og styres, når Områdeløft som offentlig aktør skal være part. Her kunne vi godt have gjort mere ud af forholdet mellem naboer til grunden og i større omfang søgt deres accept. 16

17 Bevægelse og ophold Vores beskedne devise var, at Områdeløft gerne så, at beboere og besøgende opholder sig 5 minutter længere i de lokale byrum. Både Syddansk Universitet, Center for Idræt og Arkitektur, Metropol og Områdeløft har gennemført studier i kvarteret, som entydigt viser, at bevægelsesfrekvensen og ophold i byrummene er øget betydeligt i området. I 2013 vil der igen komme forskningsmæssig fokus på bevægelse i Haraldsgadekvarteret, når Center for Idræt og Arkitektur evaluerer Bevægelsesstrøget og Syddansk Universitet evaluerer på deres målinger af børns bevægelse i kvarteret. 17

18 BOLIGER OG FRIAREALER VISION: BÆREDYGTIGHED, SUNDHED OG LIVSKVALITET Indsatsområder: Haraldsgadekvarteret har en meget varieret sammensætning af boligtyper. Her er karreer, stokbebyggelser, rækkehuse og de karakteristiske bebyggelser fra 80 erne med åbne gårde og p-arealer ud mod gaden. En stor udfordring er fortsat, at i fl ere af de almene byggerier fra 1980 erne mangler beboerne semiprivate zoner, som giver et ejerskab til gården. Desuden er der i disse bebyggelser en tendens til at underbelyse overgangene mellem gade, parkeringsplads og bebyggelse. Endelig er kvarteret lige nu og de kommende 6-7 år præget af arbejdet med den nye metrostation, hvor byggepladsen fl ere steder støder helt op til husenes facader. Her er et stort behov for støjreducerende og tryghedsskabende foranstaltninger, da metrohegnet fl ere steder har medført en markant reduktion og forandring af byrummet. Blandt andet er oversigtforholdene for de bløde trafi kanter blevet voldsomt reduceret, fordi der nu er opstået en del skarpe hjørner og krogede, smalle passager omkring metrohegnet. Områdeløft har derfor samarbejdet med Byens Hegn om at afbøde effekten af hegnet og byggepladsens gener. 18

19 Udvalgte projekter: Byfornyelsesindsats Boliger og Friarealer er et lidt specielt indsatsområde i Haraldsgadekvarteret, da rammen på 12 mio. kr., øremærket den ordinære byfornyelse i kvarteret, var beskeden. Denne bevilling fra 2007 blev yderligere udfordret af fi nanskrise, og af, at der på dette tidspunkt skete en ændring i fi nansieringen, så ejerne skulle betale en større andel. Det betød at der alene er arbejdet med to ordinære byfornyelsesbeslutninger, gårdanlægget ved De Tre Søstre og et fælles gårdanlæg i Fafnersgade. Heldigvis fi k Områdeløft mulighed for at supplere rammen med forsøgsmidler til et projekt ved stokbebyggelsen, De Tre Søstre, ud mod Tagensvej. Målet var at skabe en væg ud mod Tagensvej, som kunne reducere gadestøj, ændre klimapåvirkning af facaden og bruges til at skabe alternativ energi uden at reducere lejlighedernes lysindtag væsentligt det, Områdeløft kaldte byfornyelsens kinderæg. Forsøgsprojektet De Tre Søstre med Svendborg Architects forslag til en klimaskærm afventer lige nu den endelige politiske behandling i Københavns Kommune og forventes realiseret i 2013/2014. Projektet i Fafnersgade var et spændende projekt som integrerede en servicestation, kulturhuset, to små andelsforeninger og et nyt byggeri. Projektet med det fælles gårdanlæg faldt desværre på grund af problemer med driftsøkonomi. De små andelsforeninger fandt det ikke muligt at lade huslejen stige med 10 procent, som var deres bidrag til driften af gårdanlægget. Områdeløft har dog fastholdt mulighederne for at skabe et byrum mellem Q8 og Osramhuset og det nye hus har en tagterrasse, som muliggør et fælles anlæg på sigt. Byfornyelse i krisetider Det viste sig, at især programmeringsfasen og de umiddelbare økonomiske konsekvenser var svære at overskue for kvarterets relativt små andelsboligforeninger. I en tid, hvor recessionen rammer, er det svært at være visionær. For eksempel har begejstringen og den store indsats, som kvarteret i Nørrebroparken har været præget af i forhold til udbedring af lejligheder, gårde og gader, været en del mere behersket og tøvende i Haraldsgadekvarteret Mange andelshavere har været økonomisk trængte og har derfor ikke kunnet overskue at investere i fremtiden. Derudover har de fl este lejligheder i Haraldsgadekvarteret bad, hvilket har betydet, at fokus har været på, at holde huslejen nede, i stedet for at forbedre fællesarealer og etablere klimaskærm. Den almene sektor Områdeløft har glædet sig over, at der er blevet renoveret friarealer i bebyggelsen Den Grønne Trekant, og at renoveringen er tænkt sammen med kvarterets offentlige byrum og bevægelsesstrøget. Flere af de øvrige almene afdelinger har fået renoveret legepladsudstyr. Desværre bortfaldt det meget innovative forslag til et fælleshus i AAB Ragnhildgade af økonomiske grunde. Status er imidlertid, at alle de større almene bebyggelser i dag har fælleshuse og at disse huse, ud over at fungere som festlokaler, anvendes til mange forskellige aktiviteter. Endelig er der i forbindelse med Vognvænget indledt et samarbejde omkring en fysisk helhedsplan. Der er en Boligsocial Helhedsplan for Aldersrogadekvarteret, som dækker ca almene boliger i Den Grønne Trekant og Vognvænget. Titanparken har ligeledes en boligsocial rådgiver, en såkaldt social vicevært, ansat for bebyggelsens knap 400 lejemål. Denne helhedsplan forventes forlænget. Den almene sektor og studieboliger i Nørre Campus Der arbejdes samtidig fortsat for at ommærke 30 boliger i Den Grønne Trekant, så de bliver øremærket til studerende og forskere med tilknytning til Københavns Universitet. Dette vil kunne fastholde en alsidig beboersammensætning og samtidig give Den Grønne Trekant mulighed for at profi lere sig som værter for et internationalt studiemiljø. Nyt boligbyggeri I tilknytning til AAB Ragnhildgade er der opført ca. 100 almene og private ejerboliger. De private boliger er på nuværende tidspunkt stadig ikke solgt men udlejes af developeren. I skrivende stund opfører KAB for Domea 111 AlmenBolig+, der forventes at være klar til ibrugtagning i Der vil således være opført godt 200 nye familieboliger i kvarteret i Hele KTK-grunden i Ragnhildgade er primært udlagt til boliger, men der er også etableret en ny institution for 0-6- årige med plads til 250 børn. Der er i øjeblikket ved at blive bygget et plejehjem med plads til 100 beboere. Der er stadig utrygge overgange og byrum Vi har foretaget fl ere tryghedsvandringer, hvor fokus især var på belysningens betydning og på overgangene mellem det private rum og det offentlige rum i kvarteret. Her er det i særdeleshed de nyere almene boligafdelingers store utrygge parkeringsarealer ud mod vejen, som efterlader et indtryk af noget utrygt og forsømt. Arbejdet med at forbedre de fysiske rammer for at øge trygheden, er forankret i Hotspot og i Nørrebro Lokaludvalg. Hotspot fortsætter tryghedsvandringer som metode til dialog. 19

20 INTEGRATION VISION: RESPEKT OG FORSTÅELSE Indsatsområde: Mere end hver tredje beboer har en anden baggrund end dansk. Der er mere end 30 nationaliteter samlet i kvarteret, hvor hovedvægten har dansk eller palæstinensisk baggrund. Integration var det begreb, der blev anvendt i 2006, men i indsatsen har Områdeløft defi neret et noget mere jordnært inklusionsbegreb. Områdeløftet har haft særlig fokus på inkluderende netværksskabende aktiviteter og etablering af nye mødesteder. Sekretariatet og styregruppen har søgt at fastholde en inkluderende, spørgende og anerkendende tilgang i vores dialog med aktørerne. Traditionelle mødefora som for eksempel styregruppemøder, kan være udfordrende at deltage i og udgøre en barriere i forhold til alder, social, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund. For at imødegå denne skævvridning har Områdeløft valgt at fokusere på forberedelse af de aktører, for hvem sprog og kultur er en udfordring, og at være opsøgende i forhold til børn, unge og ældre, for at opnå et bredere beslutningsgrundlag for indsatsernes aktiviteter og projekter. Den Grønne Trekant er ikke længere på listen over sårbare, eller udsatte boligområder. Det er alle selvfølgelig stolte af, men også bekymrede for. Betyder det, at det bliver sværere at tiltrække opmærksomhed omkring de udfordringer, som stadig er nærværende med høj arbejdsløshed, lav social status og et miljø, hvor børn og unge kan have svært ved at rumme andre og vise dem respekt? Særligt når de ikke selv oplever, at blive mødt med tillid og respekt. Faktum er, at følelsen af tryghed stadig er lav. Områdeløft er glade for, at Hotspot arbejder for at skabe tillid til det offentlige gennem dialogmøder og fokus på samarbejde. I dette arbejde er det vigtigt, at borgerne i de udsatte boligområder oplever, at det nytter at dele viden og bekymringer med andre uden for området. For mange er tilliden til det offentlige stadig lille. Troen på, at det for den enkelte borger nytter at gøre en indsats, skal fortsat plejes for at fastholde den positive udvikling. På det fysiske område har mange af de tiltag, Områdeløft har iværksat haft en inkluderende effekt. I de nye byrum på Krakas Plads og Sifs Plads kan alle mødes på lige fod. Beboerhuset i Den Grønne Trekant, Haraldsgade Nærgenbrugsstation, Caféen Skjolds Plads og ikke mindst Osramhuset er opstået og drives ud fra ideen om, at inklu-sion sker gennem aktiviteter og deltagelse, hvor man kan opbygge et værdifællesskab baseret på åbenhed og tolerance. Udvalgte projekter: Fælles sprog skaber merværdi I kvarteret er der gennemført sprogkurser for medarbejdere i lokale institutioner. Det har medført, at lederne af institutionerne har fået et helt andet blik på medarbejdernes potentialer, og det har gjort medarbejderne til gode ambassadører for daginstitutionerne over for de forældre, som har følt sig usikre på, hvad en daginstitution kan tilbyde og hvorfor det er godt at bruge daginstitutionen til at skabe en hverdag. Københavns Sprogcenter stod for undervisningen fi nansieret af Integrationsministeriet. De første elever var til eksamen i maj og juni 2010 og fi k gode karakterer. Den afsluttende evaluering af projektet viste, at deltagerne, ud over et større ordforråd, også havde fået en større selvtillid i forhold til at tale dansk både på arbejdet og i fritiden. Samtidig havde det motiveret fl ere af deltagerne til at gå i gang med en kompetencegivende uddannelse. Fælles projekter skaber glæde Et af de mest perspektivrige integrationsprojekter i områdeløftet har været etableringen af Haveforeningen Lersøgrøftens Integrationshaver. Her er der blevet skabt en forening, hvor medlemmerne mødes i fælles interesse om haver på tværs af kulturelle skel. Foreningen etablerede i sommeren 2012 sine første 100 midlertidige daghaver på Lersøgrøftarealet. Hver anden have er udlejet til medlemmer født i Danmark, mens den anden halvdel lejes ud til medlemmer, der er født i et andet land. For at sikre, at haverne bliver passet godt, skal man bo inden for nærområdet til haverne for at blive medlem af foreningen. Planen er at øge antallet af haver de kommende år til ca I Danmark cykler man da Haraldsgadekvarterets Områdeløft har i samarbejde med Københavns Kommunes Cykelsekretariat haft fokus på cykeltræning for beboere, der kommer fra lande uden en stærk cykelkultur. Ønsket har været, at give beboere mulighed for at bruge cyklen som dagligt transportmiddel med alle de fordele det giver i forhold til billig transport, større aktionsradius og sundhed. Aktiviteterne spænder fra cykelkurser for voksne, der ikke kan cykle, til cykeludfl ugter, ekstra trafi ktræning med Projekt Cykelveninder, BMX træning i gårdene i Titanparken og i Den Grønne Trekant og sjove cykel-leg arrangementer for børn. På baggrund af dette er der udarbejdet et materiale, som rådgiver om cykeltræning i udsatte byområder. 20

21 Cykler Cykelaktiviteterne blev startet i Beboerne i området har nu mulighed for at cykeltræne på 3-4 hold om ugen på kurser drevet af Røde Kors frivillige og af Haraldsgadekvarterets Områdeløft. Områdeløftet har haft fem kasserede kommunale tjenestecykler som lånecykler plus to ladcykler til gratis udlån. Lånecykelordningen har været meget populær blandt områdets beboere.

22 Foreninger i Osramhuset Osramhuset danner nu ramme om et rigt foreningsliv og forskelligartede aktiviteter. Her kan nævnes PalJunior, Global Kidz, Zumba for Q, Bydelsmødre, Dans med Joy, Point and Shoot, She Zone og Ungdomsskolen, der har hold med StreetParty dance, StreetParty music og Yoga for unge aktiviteter, der er åbne for alle uanset baggrund. Osramhuset har på kort tid udviklet sig til at være et attraktivt og inkluderende sted for mange og en levende del af lokalmiljøet. Som noget nyt har foreningen PalJunior i 2012 startet et kursus i arabisk for folk i kvarteret, der har kontakt med unge og ældre med arabisk baggrund i deres frivillige eller professionelle arbejde. Der er stadig unge og børn som lever et udsat og sårbart liv uden vedkommende voksne Sekretariatets vurdering er, at ud af 2000 børn og unge, er der en hård kerne på 20-50, som bevæger sig i eller omkring den organiserede kriminalitet. Det er Områdeløftets store ønske at forebygge og skabe aktiviteter som kan tiltrække de unge hang- arounds. Det er vores overbevisning, at arbejdet med de mest udsatte unge er bedst forankret i SSP samarbejdet og i Hotspot, som Områdeløft har samarbejdet med. Som udgangspunkt er Områdeløft ikke del af den sociale sektor og vores primære rolle er, at være med til at skabe viden om og opbygge tillid til systemerne. 22

23 Voksenkammeraterne 2200Kultur Fra 2200Kultur rykkede ind i Osramhuset i sommeren 2010 har huset etableret sig som et kulturelt fyrtårn på Ydre Nørrebro. 2200Kultur er en levende og rummelig platform for Nørrebros mangfoldige kulturelle byliv. I Osramhuset kan man gå til koncerter, foredrag og performances, synge i kor, arrangere pigefester eller gå på barselscafe, gå til familieyoga, dans og rytmik og meget andet. Det er desuden muligt at leje husets lokaler, til fester, konferencer og arrangementer. Er et mentorprojekt, hvor en medarbejder fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune optræder som frivillig mentor for et barn. Gennemgår en mentoruddannelse, hvor de forberedes og kvalifi ceres til rollen. Undervejs i projektet får de sparring og vejledning af en mentorguide. Er en del af et større netværk, hvor man deler viden og erfaring omkring arbejdet med de unge. 10 børn fra 5., 6. og 7. klasse på Klostervængets Heldagsskole har forløbeligt haft mulighed for at få en voksenkammerat. De børn, der har fået en voksenkammerat har anden etnisk baggrund end dansk. Voksenkammeratens opgave er at give et barn oplevelsen af at have en stabil, engageret og interesseret voksen i sit liv. En voksen, der gennem samtale og fælles aktiviteter, kan give inspiration til, hvordan livet kan leves, og hvordan drømme kan udleves gennem uddannelse og job. 23

24 AKTIVITETER VISION: EN SMELTEDIGEL AF FORSKELLIGE MENNESKER OG BEFOLKNINGSGRUPPER Indsatsområder: Da Haraldsgadekvarterets Områdeløft startede i 2007, var kvarteret underforsynet med aktiviteter og foreningsliv, der kunne medvirke til at skabe positive møder mellem kvarterets mere end 30 forskellige nationaliteter. Møder foregik i relativt lukkede netværk, og kontakten mellem de forskellige beboergrupper var meget begrænset. Ifølge Kultur- og Fritidsforvaltningen havde de kun registreret én egentlig idrætsforening i kvarteret. I forbindelse med kvarterplanprocessen havde Områdeløft derfor stor fokus på at styrke netværksaktiviteterne og foreningslivet i området. Sekretariatet søgte kontakt til borgere, som var interesserede i at skabe møder på tværs af alder, etnicitet, social og kulturel baggrund mv. For at understrege netværksdimensionen valgte man en todelt strategi som overordnet ramme. Den ene del af strategien gik ud på at løfte og profi lere udvalgte fyrtårnsprojekter. Den anden del af strategien bestod i at hjælpe foreninger og personer med at gennemføre projekter, der kunne medvirke til at øge netværksdannelse i kvarteret. Mange af de projekter, som er blevet støttet af Netværk og Aktiviteter og Haralds kroner, har været forankret i Osramhuset, hvor de nye foreninger har kunnet leje sig ind og afholde møder og arrangementer. Der har således været en betydelig synergieffekt mellem Haraldsgadekvarterets Områdeløfts initiativer, 2200Kulturs udlejningspolitik og de nystiftede foreningers behov for egnede mødesteder. Det er lykkedes at nå ud til en stor gruppe af kvarterets beboere og at få dem til at mødes i nye sammenhænge på tværs af alder, køn og etnicitet. Det er også lykkedes at mobilisere fl ere fl ygtninge- og indvandrergrupper i kvarteret til at komme ud af deres lejligheder og deltage i fælles aktiviteter. Puljen Haralds Kroners formål var fra begyndelsen defi neret bredt. Puljemidlerne skulle primært gå til projekter, som udmærkede sig ved at styrke samværet og kunne gennemføres hurtigt. I puljen er der fortrinsvist givet tilskud til kulturprojekter og til mindre fysiske projekter. Der er i alt blevet bevilliget midler til 75 projekter fra Haralds Kroner puljen. Vores oprindelige intention om, at Haralds Kroner puljen skulle fungere som en mere smidig og fl eksibel pulje med hurtigere sagsgang, levede dog ikke helt op til styregruppens forventninger. Da det er svært at slække på administrative krav for ansøgninger. Den positive side var, at der blev brugt tid til opkvalifi cering af lokale projektmagere. Der er således brugt mange ressourcer på uerfarne projektmagere, hvor sekretartatet ligeledes har støttet rigtig meget op om gennemførsel og evaluering af projekterne. Nu er der gang i gaden, og vi håber det fortsætter I Aktiviteter og Haralds Kroner puljerne har der været afsat 4 mio. kr. eller 80 kr. pr. borger pr. år. Ud af dette beløb er der kommet rigtig meget læring, leg, bevægelse og socialt sammenhold. En masse mennesker har mødt hinanden på kryds og tværs af kulturelle og fritidsmæssige udfoldelser. Det har blandt andet haft den positive effekt, at en række beboere fra forskellige boligafdelinger har fundet sammen om forskellige sociale aktiviteter. At midlerne har styrket de sociale netværk i kvarteret, er uomtvisteligt. Vi har især lyst til at fremhæve ture ud af kvarteret. Disse netværksture har fungeret som platform for andre møder og for dialog mellem borgere, frivillige og ansatte. Udover, at borgerne har fået en god oplevelse, har Områdeløft også byttet viden og f.eks. anvendt en tur til arbejdermuseet til at fortælle om demokrati og cykelprojekter og brugt turen til brandstationen til at fortælle om respekt for brandvæsenets arbejde, førstehjælp, og hvordan man kan komme rundt i byen med offentlig transport. Som sidegevinst er antallet af børn, som ønsker at blive politibetjent, eller brandmand steget voldsomt, hvilket står i kontrast til nogle af børnenes tidligere holdning til disse hverv. Samtidig har vi fået udvidet vores ældrebegreb og fået en forståelse for differentierede opfattelser af, hvad det vil sige at høre til og gøre gavn. Eksempelvis har vi fået indblik i, hvorledes dét at stå udenfor arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis betragtes alene som værende negativt, men i stedet kan opleves som frigørende. Ikke at være i arbejde kan for eksempel give tid og overskud til at engagere sig i lokalområdet og civilsamfundet. Haraldsgadekvarterets styregruppe har værdsat de lokale ildsjæle, og de fyrtårnsprojekter vi fi k realiseret. Det har vist sig at være godt at fokusere på progression og forankring. I tråd med denne ambition har områdeløftet kun støttet aktiviteter og projekter hvis formål, samarbejdsaftaler og betydning for netværksdannelse i lokalområdet har været velfunderet. Områdeløft har med dette uddannet projektmagere til at se deres projekter i en kontekst og se ud over nytteværdien for deltagerne og projektmageren. 24

25 Udvalgte projekter: Sommermarkeder Projektgruppen startede en tradition med afholdelse af sommermarkeder i og omkring Osramhuset, som bliver videreført af 2200Kultur. Sommermarkederne består af loppe-, mad- og foreningsboder, underholdning og workshops. Markederne er fra år til år blevet mere og mere populære. I 2012 deltog mere end 500 beboere. Børnene har hjulpet med at sætte fl yers op, sælge mad samt rydde op efter sommermarkederne, og er vokset med opgaven og tilliden. De har fået en oplevelse af, at de også hører til og kan gøre gavn. Vi har lagt særlig stor vægt på, at beboerne her mødte offentlige myndigheder på en afslappet måde. Eksempelvis har det ridende, gående og kørende Politi deltaget. Sommermarkederne har med stor succes koblet sig på Copenhagen Jazz Festival, og fl ere jazzentusiaster er valfartet til kvarteret. Nørrebro Lokaludvalg har givet en positiv tilkendegivelse af, at de fremover vil støtte sommermarkederne. 25

26 Lenes Kaffebar Lenes Kaffebar var et forladt butikslokale, hvor Områdeløft i sommeren 2008 inviterede på kaffe og dialog med beboerne om kvarterets udvikling. Formålet var, at lære kvarterets indbyggere bedre at kende og få gode idéer til de kommende fem års arbejde. Konceptet var simpelt: Du afl everer en god idé, så giver Områdeløft en kop kaffe! Børn var også velkomne, og det udviklede sig til en række sjove og udfordrende uger, hvor vi i fællesskab spillede fodbold, tegnede, talte sammen, løste konfl ikter og tog på ture med blandt andet SSP og til brandstationen på Fælledvej. I disse uger fi k sekretariatet indblik i området set i børnehøjde, ligesom vi fi k nogle gode snakke med børnenes forældre. Både projektgruppen og sekretariatet lærte blandt andet at det er vigtigt, at der er aktiviteter også for de mindre børn og at mange børn savner nærværende voksne. Gennem børnene fi k vi adgang til at tale med forældrene og dermed indblik i familieforhold, hvor der af forskellige årsager ikke var det store overskud til opdragelsen af børnene. Projektværksted Bydelsmødre er et projekt baseret på opsøgende individuel rådgivning. Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk opsøger mødre i lokalområdet i hjemmet og giver råd og vejledning. Projektværkstedet opstod, da en somalisk bydelsmor henvendte sig til os og luftede ideen om en klub eller forening for somaliske kvinder i kvarteret. Områdeløft holdt to dialogmøder med nogle af de somaliske kvinder i kvarteret, og det blev starten på Projektværkstedet. En væsentlig aktivitet har været syundervisning, hvor kvinderne lærer at reparere, genbruge eller sy nyt til hjemmet eller familien. Samtidig har der været mulighed for dialog om emner, der kunne give et bedre indblik i demokrati, forenings- eller arbejdsliv. Udover områdeløftets medarbejder, har Kingokirken og en række kommunale medarbejdere deltaget. Gruppen er blevet et vigtigt netværk, hvor kvinderne hjælper hinanden med at fi nde jobs, løse hverdagsproblemer, og invitere hinanden med til aktiviteter. At høre til og gøre gavn i civilsamfundet Med kvarterplanen ønskede styregruppen fl ere foreninger i kvarteret. Men de formaliserede foreninger er kun en del af netværksdannelsen i kvarteret. Mange af de projekter Områdeløft har støttet, har haft den sidegevinst, at der er skabt stærke, ikke-formaliserede netværk, som har styrket sammenhængskraften. De formelle krav for, at en forening kan få støtte fra folkeoplysningsmidlerne, og dermed adgang til at låne lokaler, har været en stor udfordring. Det er også en udfordring at opkræve kontingent, da nogle beboere ser sig selv uden mulighed for at betale for aktiviteter. Det ville være fantastisk, hvis man kunne få en mere lige adgang til foreningsaktiviteter, uanset social, uddannelsesmæssig og økonomisk baggrund. Vi håber ad den vej at kvarterets borgere får et mere jævnbyrdigt forbrug af de kulturelle institutioner. Det handler både om social ulighed, men også om, at der i mange familier ikke er tradition for foreningsarbejde og kontingent, og at de mangler forklaringen på, hvorfor det giver mening, at organisere sig i foreningslivet. Det handler om prioritering i nogle familier, i andre er der reel fattigdom. Foreningsprojekter Afrobrasiliansk kampdans - Et treårigt projekt, der skal skabe rollemodeller og sunde fritidsaktiviteter. Klimavandring - En kulturel event, hvor beboerne blev opmuntret til at tænke og agere mere klimavenligt. Aktive ældre på Nørrebro - En forening, der skal styrke netværksdannelsen blandt ældre. 26

27 Kulturelle og sociale projekter i processen: Lenes Kaffebar: Beboerinvolvering i øjenhøjde aktiviteter med særlig fokus på dialog og idéskabelse. Sommermarkeder/ Det folkelige byliv: Markeder hvor beboerne mødes om et aktivt kultur- og byliv. Fødselsdagsfest for kvarterplanen: Fællesspisning, dans og underholdning. Projektværksted: Dialog og videndeling om foreningsdannelse og klubaktiviteter. Cykelkampagne for mænd: Holdnings- og adfærdskampagne, der skal fremme cykelkulturen hos mænd. Cykelkurser for kvinder Aktiviteter, der skal lære kvinder at cykle. 27

28 ERHVERV VISION: DYNAMISK ERHVERVSLIV AF HØJ INTERNATIONAL OG INNOVATIV KLASSE Indsatsområde: Haraldsgadekvarteret er præget af, at her tidligere har ligget industri- og håndværksvirksomheder. Disse virksomhedstyper er næsten forsvundet fra kvarteret og har overladt pladsen til bilforhandlere og virksomheder inden for kreative erhverv som reklame, design, fi lm, tegnestuer mv. Særligt Vermundsgade og de ældre industribygninger i Rådmandsgade og Sigurdsgade huser mange kreative virksomheder. Der er relativt få butikker i området og disse er præget af små omsætninger. Områdeløftet har arbejdet aktivt, for at fl est mulige erhvervsdrivende engagerede sig socialt i kvarteret gennem frivilligt arbejde, ansættelse af lokalt udsatte eller deltagelse i diverse dialogskabende arrangementer. Målet var at skabe en større trivsel og sammenhængskraft i kvarteret at alle havde en oplevelse af, at de hørte til i et fællesskab og kunne gøre gavn for andre og mere end sig selv. Områdeløftets sekretariat forsøgte at etablere en projektgruppe med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, men det lykkedes ikke. Her blev erkendelsen, at de fl este erhvervsdrivende gerne ville involvere sig, men under den forudsætning, at aktiviteterne skulle være meget konkrete og tydelige, som eksempelvis tiltaget med Irma og RG60. (se faktaboks s. 30). I 2012 blev der gennemført speeddating mellem virksomheder og foreninger, hvor foreningernes konkrete behov var meget håndgribeligt formuleret, og virksomhederne derfor så en konkret mulighed for at udvise samfundsansvar ved at hjælpe foreningerne. Metoden er udviklet i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og Områdeløft er glade for at se, at den lokale udgave af speeddating i Haraldsgadekvarteret danner forbillede for CSR-projektet i andre byområder. Udfordringer og problemer Tonen i medierne blev i temperaturmålingen i 2009 fremhævet som et eksplicit problem. Nørrebro bliver ofte fremhævet for det negative, og det oplever det lokale erhvervsliv også som en stor udfordring. Andre problemstillinger knyttede sig til det sted, hvor virksomhederne er lokaliseret: kvarterets nordlige og sydlige del, (hhv. nord og syd for Haraldsgade) samt lige i midten, hvor Metrostationen bliver bygget ved Skjolds Plads. I den sydlige del udgør både statens og kommunens ejendomsrettigheder til grunde og bygninger en udfordring i forhold til viljen til fremtidige investeringer i området: Erhvervene havde fi re væsentlige pointer: At usikre ejer/lejerforhold forhindrer varige investeringer. At der er store områder udlagt til pladskrævende erhverv. At erhvervene ikke anmelder kriminalitet grundet forøget forsikringspræmie. Dette medfører, at politiet ikke ved, hvad der reelt foregår. At en fælles indsats i forhold til graffi ti er formålstjenlig. Pointen var, at synligt hærværk inspirerer til mere hærværk. Haraldsgadekvarteret har valgt at fokusere på lokal jobskabelse, iværksætteri og på at understøtte udviklingen af Nørre Campus gennem et samarbejde med Universitet og Professionshøjskole. Det er således mødet mellem den udsatte by, de kreative virksomheder i kvarteret og Nørre Campus, som vi håber vil udvikle sig til glæde for kvarteret og for Nørre Campus. Haraldsgadekvarteret og Nørre Campus Særligt i forhold til erhvervslivet er der markant forskel på området nord og syd for Haraldsgade, hvilket dels styres af planlægning, men også af identitet. Området syd for Haraldsgade er tæt forbundet med udvikling af et erhvervsliv i tilknytning Nørre Campus, hvor området nord for er præget af de store almene bebyggelser og baneterrænnet som danner ryggen mellem Nørrebro og Bispebjerg. Syd for Haraldsgade: Mange virksomheder i dette område er omfattet af en tilbagefaldspligt til kommunen, så kommunen kan tilbagekøbe grunden til den oprindelige pris efter 99 år. Dette vil i 2020 ramme nogle af virksomhederne hårdt, idet de beskattes af et langt større beløb, nemlig hvad ejendommen er vurderet til i nutidskroner. Andre af områdets virksomheder har til huse i ejendomme, som ejes af Bygningsstyrelsen under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Bygningsstyrelsen har tidligere opkøbt grunde og ejendomme i området med henblik på fremtidig udbygning af universitetet. Virksomhederne har lejekontrakter med korte opsigelsesvarsler helt ned til 3 måneder, hvilket præger vedligehold og investeringer. Nord for Haraldsgade: I den nordlige del blandt bilforhandlerne og andre er det dominerende tema utryghed. Tyveri og hærværk opleves som et omfattende problem, som påfører virksomheder mange udgifter, og for nogle betyder, at de ikke længere har råd til forsikring. 28

29 Caféen Skjolds Plads Caféen er drevet af Den Socialøkonomiske Forening Skjolds Plads. Caféen har et vaskeri, så man kan vaske tøj, mens man drikker kaffe. Studerende fra Metropol og andre har mulighed for at sidde i caféen og arbejde. Der er indrettet et særligt legerum til børn, udsmykket af kunstneren Thomas Pålsson. På pladsen foran caféen har Områdeløft i samarbejde med Metroselskabet (Byens Hegn) indrettet en grøn plads med birkeskov og kunstgræs. Cafépladsen har et umiskendeligt særpræg, som skiller sig markant ud fra alle andre pladser i København. Når man sidder på cafépladsen, er man slet ikke i tvivl om, at man befi nder sig i en rigtig skovlysning med ræve og dådyr som interesserede tilskuere. 29

30 Udvalgte projekter: Caféen Skjolds Plads en socialøkonomisk virksomhed Caféen var et stort ønske i erhvervslivet, som gerne ville have et alternativ til de lokale værtshuse. Caféen er resultatet af et samarbejde mellem en privat ejer og en socialøkonomisk virksomhed på initiativ af Områdeløft. Idéen opstod oprindelig ud fra ønsket om at sikre byliv på et metroramt sted og samtidig kickstarte cafélivet, når metropladsen står klar i Det lykkedes at kombinere beboerønsket om et vaskeri med en hyggeligt indrettet café, hvor overskuddet fra caféen går til sociale aktiviteter. Der er både lønnede og frivillige medarbejdere i caféen. Desuden har socialt udsatte borgere i aktivering mulighed for at blive ansat på særlige vilkår. Fakta og Lokalpolitiet Nordøst Byggegrunden, bag Osramhuset, havde ligget hen som en tomt siden Nye arbejdspladser i kvarteret blev skabt, da Fakta og politiet rykkede ind i 2012 i en helt ny bygning på stedet. Områdeløftet er især glade for, at lokalpolitiet for Østerbro og Nørrebro fl yttede ind i bygningen over Fakta, da den ny Nærpolitistation skulle lokaliseres. Det har givet meget positive reaktioner, at politiet nu holder til i kvarteret. Dare2mansion I det tidligere autoværksted og reservedelslager i Vermundsgade er den nye virksomhed DARE2mansion rykket ind, og har sat et helt nyt og kreativt præg på de spændende lokaler, hvor en række mindre, selvstændige virksomheder holder til under samme tag. Udover kontorlokaler og fl eksible arbejdspladser, har DARE2mansion en café, en udendørs lounge, kursus- og konferencefaciliteter og et stort bibliotek. DARE2mansion har fået støtte fra områdeløftet til forskønnelse af hegnet og gavlen mod Vermundsgade. Virksomhedens største udfordring er på nuværende tidspunkt, at kommunen har tilbagefaldspligt i Det betyder, udover en usikker fremtid, at Dare2mansion blandt andet ikke kan klimasikre bygningen, da tilbagebetalingen for eksempelvis solceller og grønne tage er længere end til Der kan være langt fra statslige styrelser til fritidsjob Vi fandt ud af, at der er et misforhold mellem, at ville gøre et kvarter mere attraktivt, og virksomhedernes basale behov for billig husleje, plads og parkeringspladser. Det viste sig også vanskeligere end forventet, at inddrage de statslige styrelser i kvarteret, i eksempelvis at etablere praktikpladser for lokale unge. Hvis man vil erhvervslivet, skal man være konkret og ihærdig. Men så kan man også få resultater. Startskuddet til virkeliggørelsen af de lokale virksomheders sociale engagement blev markeret med et informationskatalog udsendt af Haraldsgadekvarterets Områdeløft. Her blev visionen præsenteret sammen med mere konkrete forslag til, hvordan de erhvervsdrivende kunne engagere sig, og sidst men ikke mindst, få råd og assistance fra Områdeløftet og kommunen om netværk og praktiske udførelse. Der blev f.eks. indgået en madafhentningsaftale mellem IRMA på Tagensvej og det lokale botilbud, Rådmandsgade 60, eller RG60, for hjemløse i alderen år. RG60 kan gratis hente de varer, der har overskredet IRMA-datoen, eller hvor emballagen er beskadiget. Aftalen sikrer RG60 gode råvarer og IRMA reducerer deres madspild samtidig med, at de engagerer sig socialt i kvarteret. 30

31 Virksomheder og foreninger Der kom mange interessante partnerskaber og samarbejder ud af Speeddating. IT-virksomheden Foundit indgik aftale med Dansk Flygtningehjælp om undervisning af frivillige i brug af internet, herunder hjemmesiderne skat.dk og borger. dk, og i at videreformidle det til andre. Foreningen Københavns Skolehaver har fået udbygget et webbaseret netværk blandt skolelærere og børnenes forældre til blandt andet at formidle tilbud og undervisningsmateriale. Foreningen Københavns Skolehaver og UNI-C indgik en aftale hvor UNI-C hjalp foreningen med få lavet en landsdækkende netforbindelse til skolehavenetværket. Foreningen Skjolds Plads har fået regnskabsmæssig rådgivning fra revisionsvirksomheden Beierholm i forbindelse med etableringen af foreningens socialøkonomiske café på Skjolds Plads. Aftalen er et led i Københavns Kommunes partnerskabsaftale med Beierholm. En partnerskabsaftale, der åbner mulighed for, at foreninger i København gratis kan få op til 5 timers økonomisk rådgivning. 31

32 DEN GODE HISTORIE OG KVARTERETS OMDØMME VISION: ET AF DE BEDSTE KVARTERER I KØBENHAVN Indsatsområde: Det er på én gang sekretariatets håb og overbevisning, at vores tætte samarbejde med borgere og samarbejdspartnere har bidraget til, at tilliden til det offentlige er blevet styrket gennem en respektfuld og ligeværdig dialog. Viden skabes i dialog med kvarteret I opstartsfasen foretog analysefi rmaet Epinion på foranledning af Socialministeriet en stor telefoninterviewundersøgelse over beboernes ønsker, drømme og holdninger til kvarteret. For Haraldgadekvarterets Områdeløft gav det nogle uvurderlige pejlemærker for, hvilken retning Områdeløft skulle bevæge sig i. På det kommunikationsmæssige niveau betød det, at Områdeløft fra starten blev forsynet med en database med 600 personers adresser, som Områdeløft kunne sende nyhedsbreve ud til og dermed orientere om Haraldsgadekvarterets Områdeløft. I 2009 gennemførte Områdeløft sammen med Helhedsplanen en Naboskabsundersøgelse i hele kvarteret. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med Den Fælles Helhedsplan i Haraldsgadekvarteret, og Naboskabsundersøgelsen blev husstandsomdelt. Undersøgelsen omfattede i alt 8300 personer. Skemaet blev omdelt på 8 forskellige sprog og i alt 1630 personer svarede på spørgsmålene. De mange svar betød, at vi mere effektivt kunne målrette vores indsats, og samtidig være forholdsvis sikre på at gøre det i overensstemmelse med beboernes ønsker. Både Epinions telefoninterviewundersøgelse og naboskabsundersøgelsen har på én gang dannet grundlag for og været i tråd med de værdier, Områdeløft gerne ville arbejde for, nemlig viden, nærvær, tillid og ligeværd. Det har først og fremmest været sekretariatets opgave at tjene og kvalifi cere 32

33 beboernes interesser frem for at forme kvarteret ud fra kommunale skabeloner. Ressourcepersoner fra de fl erkulturelle miljøer har fungeret som brobyggere og netværksskabende aktører, når Områdeløft har haft behov for at få dialog. Mange af de personlige netværksrelationer har haft afgørende betydning for projekternes succes, fordi mund-til-mund kommunikationen har haft en tryghedsskabende effekt. Områdeløft har ligeledes haft stor gavn af de netværksrelationer der er opbygget til sprogskoler, helhedsplansmedarbejdere i de forskellige almennyttige boligselskaber, skoler og til de lokale sundhedsplejersker, som har kunnet sprede relevante nyheder om tilbud og projekter i kvarteret. Fælles fortælling giver retning En af de ting sekretariatet, i fællesskab med beboere og eksterne samarbejdspartnere, har prioriteret højt, er de mange vandreture i kvarteret. Vandreture eller walk and talk s har været et middel til at få kvalifi ceret beslutningerne i forhold til de fysiske og sociale projekter, fordi så mange af kvarterets beboere og de eksterne samarbejdspartnere har bidraget med inputs på stedet. Sekretariatet har også tilbudt og taget imod invitationer til at holde oplæg i boligbestyrelser. har for længst rundet abonnenter. Facebookprofi len har været anvendt som påmindelse og reklamesøjle for vores mange arrangementer for borgere og eksterne samarbejdspartnere. Den webbaserede tv-kanal Haralds-tv, har beboerne ligeledes taget godt imod. Haralds-tv har haft særligt fokus på en blanding af beboerindslag og fortællinger om konkrete indslag om trafi k- og byrumsprojekter. Udover det har fl yers, udendørs informationsstandere og en-til-en møder på lokaliteterne været uvurderlige redskaber til de beboere, der kun i begrænset omfang eller slet ikke orienterer sig gennem de digitale medier. Vi har fra starten haft et ønske om at fremstå professionelt og modtagerorienteret i vores kommunikation. Områdeløft har hjulpet projektansøgere og samarbejdspartnere med at kvalifi cere deres materiale med hjælp til tekster og grafi k. Der er stor konkurrence om beboernes opmærksomhed, så kommunikation skal generelt have en vis kvalitet for overhovedet at blive bemærket. Det kræver fortsat en aktiv indsats, hvis beboerne skal være stolte af at bo i Haraldsgadekvarteret. Sekretariatet har bestræbt sig på at fortælle de mange historier i kvarteret gennem fl ere forskellige medieplatforme. Historier, som har givet et nuanceret billede af kvarteret. Områdeløft har i løbet af de sidste par år kunnet registrere et støt stigende antal læsere af vores elektroniske nyheder. På Haraldsgadekvarterets hjemmeside har der i slutfasen været omkring 800 unikke besøg om måneden, og vores månedlige nyhedsbrev 33

34 At behandle lige betyder at handle forskelligt Områdeløft har prioriteret at få input fra dem, vi normalt ikke får i tale. Sekretariatet har derfor fl ittigt benyttet møder på stedet og anvendt studerende og praktikanter til observationer af og refl eksioner over kvarteret. I Haraldsgadekvarterets Områdeløft er der gjort en stor indsats for at trække små og store begivenheder til kvarteret. Blandt andet var kvarteret besøgssted for det offi - cielle klimatopmøde i 2009 og husvært for de alternative klimaaktivister på KTK-grunden. I 2012 samarbejdede Områdeløft med Dansk Arkitektur Center om afholdelsen af det årlige arkitekturløb på det Ydre Nørrebro. Godt 1000 begejstrede løbere fi k øjnene op for Haraldsgadekvarterets kvaliteter og potentialer. Kunne vi have involveret og nået fl ere? Styregruppens ønske i 2007 var, at selv de der ikke direkte blev nået af områdeløftet, alligevel kom til at mærke en forskel og fi k en fornemmelse af, at kvarteret udviklede sig til det bedre. Områdeløft fravalgte direct mails og annoncer tidligt men kunne måske med denne form have nået endnu fl ere. Det ville have været spændende at gentage Epinions undersøgelse og Naboskabsundersøgelsen, hvilket dog er blevet fravalgt af økonomiske og tidsmæssige årsager. Begge undersøgelser har givet rigtig meget, og det kunne i forhold til evalueringen have været meget relevant at spørge igen. I 2009 udviklede Områdeløft i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet og rådgivervirksomheden Metopos et kort, som giver et tredimensionelt overblik over Haraldsgadekvarteret. Kortet viser og fortæller på en meget overskuelig måde om kvarterets fortid og nutid og udpeger nogle af de fremtidige drømmeprojekter, som ville kunne ændre kvarteret i en positiv retning. I 2009 husstandsomdelte Områdeløft en nytårshilsen til samtlige af kvarterets beboere både for at udbrede kendskabet til Haraldsgadekvarterets Områdeløft samt for at sprede budskabet om det gode naboskab. Nytårshilsnerne var derfor udformet som portrætter af nogle af kvarterets beboere. 34

35

36 Temperaturmåling i erhvervslivet I 2009 gennemførte Områdeløft en kvalitativ forundersøgelse med 12 erhvervsdrivende i kvarteret. Hovedparten af interviewpersonerne er glade for at drive forretning i Haraldsgadekvarteret og ser perspektiver i at blive her i mange år endnu. De erhvervsdrivende fremhævende 1. beboerne i kvarteret, 2. det særligt bymæssige præg og 3. infrastrukturen. 1. Beboere i kvarteret Det fremhæves af mange, at kvarterets beboere er interesserede i hinanden, engagerede i hvad der sker omkring dem, helt nede på jorden og nemme at omgås. Beboersammensætningen fremhæves også som et positivt adelsmærke for kvarteret med kommentarer om, at der er plads til forskellighed. Der er plads til alle og en positiv mangfoldighed, som er både udfordrende og interessant at forholde sig til. Dette har sekretariatet søgt at brande gennem Årets harald og gennem historier på hjemmesiden. 2. Det særlige bymæssige præg Det blandede bymæssige præg med en meget varieret boligmasse, nye uddannelsessteder, erhvervsvirksomheder i slidte baggårdsagtige omgivelser, fokus på biler, enkelte arkitektoniske perler, blandingen af stort og småt, slidt og nyt synes tilsammen at udgøre en særlig charme, som de fl este ønsker at holde fast i og bygge videre på. Kommentarerne handler både om kvarterets udseende og image udadtil. De fl este ønsker, at der bliver ryddet lidt op og pyntet lidt på bygningsmassen, samt at der skal fjernes graffi ti, men samtidig understreges det af fl ere, at man ikke ønsker et nyt Østerbro. Der skal også være plads til mangfoldigheden. Dette har vi søgt at brande gennem de mange gåture, Renholdskampagner og for eksempel gennem deltagelse i Arkitekturløbet. 3. Infrastrukturen Særligt Lyngbyvejens nærhed vægtes tungt af bilgruppen, da deres kunder har glæde af de lette tilkørselsforhold. Mange af interviewpersonerne fremhæver kvarterets store dækning med kollektiv transport, busser, S-tog og den kommende Metro, som værende særdeles positivt for både kunder, ansatte og ejerne selv. En af de interviewede kalder den kollektive dækning i området for unik. Områdeløftet har søgt at ændre på dette gennem cykelkampagner, tæt dialog omkring biler og miljø, her kan eksemplet om samarbejdet omkring en cykelplejestation på en tankstation nævnes. Den sprælske og uforudsigelige KTK grund med de mere fast forankrede foreninger og de mange selvgroede initiativer har siden 2009 tiltrukket lokale og regionale ildsjæle, som har sat Haraldsgadekvarteret på det kulturelle og sociale landkort. Mayhem har udviklet sig til en institution på den alternative københavnske musikscene og deltaget i Copenhagen Jazz festivalen. Copenhagen Parkour, GAM3, Nørrebro United s street fodbold drenge og cykelentusiastiske indvandrerkvinder nyder godt af KTK forpladsens fl eksible multibaner og alternative byrum. 36

37 Osramhusets fremtid Osramhuset har modtaget 65 klip til kunstnerhonorarer, men Områdeløft drømmer om at fastholde et aktivitetsniveau, og en bemanding, der ligner de øvrige kulturhuse i København. Fra 1. januar modsvarer driftsmidlerne i huset 2,5 årsværk inklusiv rengøring. Det vil udfordre huset i forhold til egne aktiviteter og synlighed i kvarteret. Der er derfor en reel risiko for, at Osramhuset bliver mere et nøglehus, hvilket vil være ærgerligt i forhold til det arbejde og de aktiviteter som er skabt under områdeløft. 37

38

39 BØRN OG UNGE VISION: EN LIVSBEKRÆFTENDE, MENINGSFULD OG INDHOLDSRIG TILVÆRELSE Indsatsområde: Da Haraldsgadekvarterets Områdeløft startede i 2007, var der ca børn og unge i kvarteret under 25 år. Af disse var 1200 børn i den skolesøgende alder, hvoraf de 200 gik på den lokale folkeskole, Klostervængets Heldagsskole. I kvarteret var der 10 daginstitutioner for 0-6-årige, ét fritidsklubtilbud og ét fritidshjem begge var lukningstruede. Derudover var der i 2006 åbnet en privat muslimsk friskole, Iqra. Kvarteret var kendetegnet ved manglende fritidstilbud, netværk og steder, hvor områdets mange børn og unge fra 7 år og opefter kunne udfolde sig. Der var næsten intet foreningsliv, klubliv, idrætsklubber eller andet, til børn og unge. I enkelte af bebyggelserne var der spredte private initiativer, som eksempelvis en børneklub. De boligsociale helhedsplaner, som skulle starte op i kvarteret, lod også vente på sig. De første par år var Områdeløft risikovillige og støttede de fl este af de initiativer, der opstod på børne- og ungeområdet i kvarteret. Det var først og fremmest vigtigt, at få sat noget i gang. Der kom projekter med aktiviteter som Rollelegsprojektet Børn skal da slås, Klub X, coachingprojektet Ringe i vandet, Bazar Music Shop, Gam3 etc. Flere af projekterne manglede imidlertid et netværk og Områdeløft arbejdede derfor på at udvikle netværk blandt børn- og ungeaktører. Cirka midtvejs i projektperioden kunne Områdeløft se tilbage og konstatere, at der var sket rigtig meget. Mange nye aktører var kommet til, her kan fremhæves de kommunale med Feriecamp, Ressourcecentret Ydre Nørrebro (RCYN), Osramhusets fokus på børn og unge og Klostervængets skole som heldagsskole. Interessen for at gøre en forskel for børn og unge i kvarteret var støt stigende, hvilket har vist, at vi kunne have været langt mere strategiske i vores satsning. Konkret betød det, at Områdeløfts styregruppe kunne fokusere væsentligt mere på forankringspotentialet i det enkelte projekt, og ønskede større fokus på den tidlige forebyggende indsats. Hotspot og Politik for udsatte byområder fortsætter Hotspot og Politik for udsatte byområder har også fokus på Haraldsgadekvarterets mange udfordringer, og ikke mindst, er SSP og politiets fokus rettet mod kvarteret. Områdeløft har været i nær dialog med BUF, SOF, lokalpolitiet og Din Betjent, SSP, de almene boligselskaber i kvarteret, større foreninger som Red Barnet Ungdom, Ungdommens Røde Kors m.fl. Det har medvirket til, at der i dag fra politisk og forvaltningsmæssig side er væsentlig større fokus på kvarterets udfordringer på børn- og ungeområdet. Områdeløft har samarbejdet med aktørerne, støttet og koordineret projekter både lokale, foreningsaktiviteter og kommunale. Udvalgte projekter: Fokus på forebyggelse Områdeløftet har haft en helhedsorienteret tilgang til børnog ungeområdet, men halvvejs ønskede vi at satse på noget som kunne styrke familierne tidligt og som var forankret i kommunal kernedrift. Dette fokus resulterede i et strategisk samarbejde med Sundhedsplejen på Nørrebro omkring den forebyggende indsats. Områdeløft støttede indsatsen med en million kroner, og Sundhedsplejen fi k en tilsvarende opbakning og støtte fra det daværende Integrationsministerium indtil udgangen af Områdeløft har høje forventninger til projektet og vores forhåbning er, at det kommer med på driftsbudgettet og bliver et tilbud forankret i normaldriften i alle de udsatte byområder i Københavns kommune, sådan som det også er beskrevet i udviklingsplanen for Nørrebro i forbindelse med Politik for udsatte byområder. Opkvalifi cering af frivillige Det var ligeledes et stort ønske, at frivillige og foreninger begyndte at agere i området, og her var det både et ønske, at få de unge involveret i aktiviteter uden for kvarteret men også at skabe bolignære aktiviteter for en gruppe børn og unge fra familier uden tradition for at deltage i foreningslivet. Sekretariatet har derfor prioriteret netværk og opkvalifi ceringen af lokale frivillige rigtig højt. Følgende eksempel viser, hvordan Områdeløft i praksis har ydet hjælp til frivillige: En lille lokal forening henvendte sig til os for at få hjælp til at arrangere en fodboldturnering. De havde hverken erfaring med foreningsliv, ansøgninger eller hvordan man afholdte større arrangementer. Områdeløft gik ind og hjalp med at skrive en ansøgning og støttede op om turneringen på selve dagen. Efterfølgende hjalp Sekretariatet med evaluering og forankring af foreningen, og arrangementet er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, som foreningen nu selv har afholdt fem år i træk. 39

40 Netværket er det, som får hverdagen til at fungere Områdeløft opstartede et B/U-koordinationsudvalg, hvor professionelle aktører på B/U-området mødes med jævne mellemrum. Ungdomsskolen, ungerådgivningen, helhedsplaner, Hotspot, RCYN, Foreningsguiderne med fl ere bruger dette forum til vidensdeling og netværk. Derudover bliver møderne brugt til at opdatere hinanden om den seneste udvikling, og udvalgets succes betyder, at møderne videreføres efter at sekretariatet er stoppet. 35 personer modtager i dag dagsordener, og der kommer stadig fl ere til. Som supplement til koordinationsudvalget har områdeløftet over en årrække oprettet et stort elektronisk netværk. Det betyder, at Områdeløft modtager information om det, der er relevant for børn og unge i og omkring kvarteret, og videresender det til netværket, som pt. består af over 100 professionelle, frivillige, borgere og andre interessenter. Vigtigst er, at fl ere børn bruger de mange tilbud, som enten er forankret i normaldriften, eller har potentiale til at blive det. En række aktører samarbejder på kryds og tværs om at koordinere indsatser, få guidet børn hen til relevante aktiviteter og skabe nye tiltag på tværs af faggrænser. Børn- og Unge-indsatsens begrænsninger i områdeløftregi Strategien har været at tilbyde aktiviteter til børn og unge der mangler og omgive dem med nærværende voksne. I arbejdet med dette har vi inkluderet de udsatte unge. Det er dog vores vurdering, at en effektiv indsats overfor de mest marginaliserede unge forudsætter en decideret socialpædagogisk indsats, som bedst varetages af fagforvaltningerne. I forhold til de mest udsatte børn og unge valgte styregruppen, at satse stærkt på Sundhedsplejen, da projektet rummer store potentialer for at sikre mange børn og familier. Og med det håber vi på færre omkostningstunge forløb for den enkelte familie, barn og ung og for det offentlige. Vi har en stærk tro på, at det er det lange seje træk der virker, og at vi ved at gennemføre en forebyggende indsats, er med til at forbedre de unges muligheder i kvarteret på lang sigt. Områdeløft er glade for, at Klostervængets Skole nu går fra at være en heldagsskole, til at blive Lersø Parkallé Skolen en profi lskole med idræt som fokus. Denne ændring vil uden tvivl tiltrække fl ere ressourcestærke forældre, og forhåbentlig skabe en skole, hvor man kommer, fordi skolen er tilvalgt. Projekter som Voksenkammeraterne og Barnets Ven med Red Barnet Ungdom giver rigtig god mening i et kvarter, hvor mange børn savner nærværende voksne, men det har også vist sig at være svært at få ambitioner, timing og stedet til at hænge sammen. Mentorprojekter for børn og unge har enormt meget potentiale, når de først kører. Projekterne kan give kæmpe værdi til de børn og unge i kvarteret, som ofte savner stabil og vedkommende voksenkontakt, men det er et stort arbejde at opbygge og vedligeholde netværket rundt om disse aktiviteter. Vi er glade for, at Sikker By nu har etableret et samarbejde med Røde Kors, hvor vi håber at også vores erfaringer kan bidrage. Projekter indenfor børn og unge Af de samlede projektmidler for Områdeløft udgør børn- og ungeområdet 6 mio. kr. Med ca børn og unge i kvarteret udgør det 600 kr./år pr. barn. Disse midler har imidlertid tiltrukket mange andre ressourcer og understøttet indsatsen, så vi tror at der er skabt noget blivende, som de næste mange år vil fortsætte med at udvikle sig til glæde for kvarteret og for byen, men ikke mindst for børn og unge i et af Københavns udsatte byområder. Der er kommet fl ere nye tiltag, som på sigt har potentiale til at blive forankret i Haraldsgadekvarteret: Et udvidet sundhedsplejetiltag for børn i alderen 2-5 år. Fars Legestue. KTK-grundens mange aktiviteter, som har sat Haraldsgadekvarteret på københavnerkortet. Børn- og ungefokus i Osramhuset. Børn- og Ungenetværk. 40

41 Eksemler på projekter Områdeløft har støttet Ressourcecenter Ydre Nørrebro på KTK-grunden. Som nu har en driftsbevilling. Osramhuset har tilbud til børn og unge i samarbejde med blandt andet Ungdomsskolen, musikskolen Musiclife og børneforeningen Trampeland. Sundhedsplejen har Åbent Hus og andre aktiviteter i Osramhuset. 18+ center i forbindelse med Ressourcecentret. Fritidstilbud for unge over 18. Klostervængets Heldagsskole har efter fem år som heldagsskole fået midler til, at skolen fremover skal udvikle sig til at blive profi lskole på idrætsområdet. Fritidshjemmet fra Haraldsgården er nu tilknyttet privatskolen Iqra, og er derfor ikke længere lukningstruet. 41

42 DRØMMEPROJEKTER Styregruppen er overbeviste om, at Metroen og Nørre Campus vil få en enorm indfl ydelse og ser meget gerne, at den udvikling bliver til det løft af kvarteret, som også er et mål for udviklingsplanen for Ydre Nørrebro Haraldsgadekvarteret har haft fokus på social, kulturel og fysisk bæredygtighed samt at kvarteret fortsat skal fastholde den positive udvikling. Derfor kommer her en liste over projekter inden for de tre områder, som kvarteret gerne så realiseret i løbet af de kommende 10 år. ROVSINGSGADE RAGNHILDGADE LERSØ PARKALLE 3. VERMUNDSGADE 2. ALDERSROGADE HARALDSGADE VERMUNDSGADE TAGENSVEJ SIGURDSGADE TITANGADE RÅDMANDSGADE JAGTVEJ 42

43 Projekter Områdeløft meget gerne så realiseret i de følgende år og gerne inden 2020: 1. En cykel- og gangforbindelse mellem Fælledparken og Lersøparken, som kan sammenbinde Nørre Campus og Bispebjerg Hospital. Det er et ønske, som også indgår i Udviklingsplan for Nørrebro. 2. Forbindelser for gående og cyklister, som forbedrer adgangen til Superkilen og Mimers Park. 3. Aldersrogade som cykelforbindelse mellem Vibenhus Runddel og Superkilen, hvor fokus er på tryghed, det gode mødested og fl ere bløde trafi kanter. Dette er også med i Udviklingsplan for Nørrebro. 4. Udvikling af baneterrænet, gerne med erhverv, boliger og institutioner, der kan understøtte Nørre Campus. Her var det også på et tidspunkt en drøm at placere et cykelcenter. 5. KTK-grunden udviklet som et kulturelt læringsmiljø i en proces, hvor de unge er med til at omdanne området, til et kulturelt læringsmiljø og for boliger. 6. Bevaring af de bevaringsværdige gamle industribygninger som kreativt iværksættermiljø blandet op med iværksættermiljø fra Nørre Campus. 7. Tagensvej som bæredygtig fordelingsgade. Et ønske om at udvikle en række projekter, der i lighed med Klimaskærmen ved De Tre Søstre accepterer trafi kniveauet, men som samtidig har som mål at fastholde et attraktivt miljø for de som bor og arbejder op mod gaden. 8. Haraldsgade som boulevard med smukke træer og gode trafi kale forhold. 9. Nørre Campus ruten i Sigurdsgade og gennem Metropol. Den sammenbinder Nørre Campus, Metropol og metrostationen ved Skjolds Plads. Ideen er forankret i planen for Nørre Campus 10. Projekt med lokal afl edning af regnvand, istandsættelse af veje og kloakker og grønne forhaver, herunder især potentialet i Vibekevang, hvor grundejerforeningen arbejder videre med ønskerne. 11. Studenter- og forskerboliger i Haraldsgadekvarteret, herunder gæsteboliger i den almene afdeling under Lejerbo, Den Grønne Trekant, projektet er forankret i Center for Bydesign. 12. Udvikling og fastholdelse af tilbuddet Ressourcecenter Ydre Nørrebro., 13. Osramhuset som et åbent, dynamisk og bæredygtigt kulturhus målrettet børn, unge og familier. 14. Tilvalg af den lokale folkeskole som idrætsprofi lskole. 15. Haveforeningen Lersøgrøftens integrationsdaghaver med 500 permanente integrationsdaghaver på hele Lersøgrøftarealet fra Tagensvej til Lyngbyvej, som der er åbnet mulighed for i Udviklingsplanen for Lersøparken fra Kvarteret udvikler sine egne fortællinger i de byrum og steder, som er skabt undervejs. 17. Sundhedsplejen får driftsmidler til at fastholde deres forebyggende indsats for udsatte familier op til 5 år. 18. At tillid til de offentlige aktører reducerer mørketal, og gør det naturligt at henvende sig. 19. Legen tilbage i gaden gennem aktiviteter og aktører som Feriecamp, Gerlev og Helhedsplaner. 20. Foreningen Skjolds Plads er økonomisk velforankret som en social økonomisk virksomhed der understøtter kvarteret socialt og kulturelt. 1. En cykel- og gangforbindelse mellem Fælledparken og Lersøparken, som kan sammenbinde Nørre Campus og Bispebjerg Hospital. Det er et ønske, som også indgår i Udviklingsplan for Nørrebro. 43

44 44

45 2. Forbindelser for gående og cyklister, som forbedrer adgangen til Superkilen og Mimers Park. 12. Udvikling af Ressourcecenter Ydre Nørrebro. 5. KTK-grunden udviklet som et kulturelt læringsmiljø i en proces, hvor de unge er med til at omdanne området, så det både opfylder behovet for et kulturelt læringsmiljø og for boliger. 45

46 46 7. Tagensvej som bæredygtig fordelingsgade. Et ønske om at udvikle en række projekter, der i lighed med Klimaskærmen ved De Tre Søstre accepterer trafi kniveauet, men som samtidig har som mål at fastholde et attraktivt miljø for de som bor og arbejder op mod gaden.

47 1. En cykel- og gangforbindelse mellem Fælledparken og Lersøparken, som kan sammenbinde Nørre Campus og Bispebjerg Hospital. Det er et ønske, som også indgår i Udviklingsplan for Nørrebro. 2. Forbindelser for gående og cyklister, som forbedrer adgangen til Superkilen og Mimers Park. 9. Nørre Campus ruten i Sigurdsgade og stien gennem Metropol. De sammenbinder Nørre Campus, Metropol og metrostationen ved Skjolds Plads. Ideen er forankret i planen for Nørre Campus. 47

48 Blomsterkasser Gavlmaleri LED belysning Hermodsgade Osramhuset Q8 Metropolstien De Tre Søstre Kommende metrostation Gadebelysning i kvarteret Caféen Skjolds Plads Kunst i midlertidige byrum Gavlmaleri Titanparken Den Grønne Trekant Bevægelsesstrøg Beboerhus Krakas Plads Campus Rådmandsmarken Integrationshaver Islamisk kulturcenter Nærgenbrugsstation Lyskryds Rovsings- AlmenBolig+ KTK-grunden Dare2mansion Sifs Plads Vibekevang Træplantning 2008 Klostervænget idræts profi l skole

49 PROJEKTLISTE Ringe i Vandet; Inventar Lektiehjælp; Tænk på din sundhed; Multiværksted; Releaseparty CD; Lys på Multibane; Gadeleksikon; Ragnhilds Klub; Nørrebro TV; Rent Miljø; Krydderi på Haraldsgade; Street Soccer turnering; Annoncering af sommeraktiviteter; Loppemarked og Lenes Kaffebar; Multikulturel sommerfest; Bazar Music Forening; Grøn Café i Gartnergården; Mærk Livet piger ; De Tre Søstre klimaskærm; Vakili - cd- projekt, Klostervængets skole 7 U+V; Min Stol; Summercamp; Spillertøj til GHA; Ramadan middag; Kalender 2009; Mentorordning; Afrobrasiliansk kampdans; Haralds cup; Klimavandring; Værdsættende fortællecirkler; Forundersøgelse Erhverv; Fastholdelse af grafi sk profi l; Gang i efteråret; Humanitært rollespil; Mødesteder, Byrum og Trafi k; Ungdomsklub på Klostervænget, Sundhed og trivsel til gadens børn, Heldagsskolens kvindeaktiviteter; Klub X; Haraldskanalen; Fortsættelse af Klub X Ungdom; Mærk Livet Piger-forankringsseminar; Bydelsmødre på Ydre Nørrebro; Vinterferie; Bowlingtur; Metopos et Interaktivt kort over kvarteret; Copenhagen Budo Academy; Naboskabsundersøgelse; Mor & barn aktiviteter Haraldsgården; Historiske Kvartervandringer; Fyraftenscafe; TinCanCompany; Børn skal da slås; Haralds TV; HipHop Ambasadører; Brasilianske Dage; Opkvalifi cering af BU-aktører; Sommer Gadefodbold; Futbol de Calle; Blomsterhegn i Hermodsgade- Iqra, Arkitekthjælp til Iqra; Aktive ældre Nørrebro; Lys og Lyd; New Orleans Paraders; Eddagårdens Blomsterkasser; Det folkelige byliv; Google Adwords; Summercamp 2009; HaraldsCup street fodbold ; Ungenetværk; Pigeliv i Haraldsgadekvarteret; Gavlmaleri på AB Tagenshus; Fold-ud festival; 25 års fødselsdagsfest Den Grønne Trekant; Aktivitetseftermiddag i Ragnhildgade; Maleri i Valhalsgade; Etablering af midlertidig plads; Nørrebro lokaludvalg formidling til Børn og unge; Ungemessen; Infomøde for somaliske kvinder; Nærgenbrugsstation; Projekt Valhalsgade; Ramadanmiddag med musik og kunst; Familietur til Legoland; Invasion! teaterforedrag; Realisering af byrumsplan; Krakas Plads; Sifs Plads; Valhalsgade; KTK-grunden; Midlertidige byrum på KTK; Projektværksted; Børneteater Klovncitos; Cykelkampagne, rigtige mænd cykler; Åben rådgivning; Dans og gymnastik i Titanparken; Fars Legestue; Juletræ 09; Aktive ældre; Årets Harald 09, Bolig og friarealer konsulentbistand; Erhvervsindsats konsulentbistand; Motion for kvinder og piger; Hardball; Træplantning; Social medansvar og lokal sammenhængskraft; Cykelkurser for kvinder; Pigeklubben ALMA; Gam3 Street Basket; Åbningsreception for Rådmandsgade 60; Fastelavn på Skjolds Plads; Bevægelse i byrummet ; Rizing Starz; Bordtennis; Det folkelige byliv 2010; Ture for ældre; Højskoleophold; Street Soccer i Haraldsgadekvarteret; Netværksture for Kvinder; New Orleans Paraders 2; I feel good; Social sundhed og en god start på livet; Musik og bevægelse for børn i Osram; Kultur på spil; Ramadanmiddag 10 musik og kunst; Sol og Motionsklubben i Ragnhildgade; Leg med ord; Studietur til Prag -9U; Mentorprogram voksenvenner; Renovering af friareal Aldersrogade; Opstart af spillested,; Fødselsdagsfest 2010; Nørrebrobilleder; Battlehanics; Julearrangement 2010; Eid og invitation til generalforsamling; Årets Harald 2010; Udendørs bordtennisbord; Erhvervs og integrationskonsulent; Kulturens gadeplansmedarbejder; Kulturvært i Osramhuset; Trafi k og kunst i Aldersrogade; Aktiviteter for børn og unge i Osramhuset; Netværksdannede aktiviteter i Osramhuset; Espalier; Animationsfestival 2011; Lokal afl edning af regnvand Vibekevang; KTK-grundens forvandling; Kunstprojekt og kunststrategi; Kunstværk ved Tagensvej; Vi vil have legen tilbage; Rapolitics; Projektskabe i Titanparken; Ligebehandling Dialogmøde; Community Radio Nørrebro; Futtbol De Calle i Haraldsgadekvarteret; Metodebeskrivelse til Ringe i Vandet; Barnets Ven; Gallafest; Motionsklub Lejerbo; Gavlmaleri i Hermodsgade; Sommermarked 2011; Netværksture og fællesspisning for kvinder ; Mayhem Jazz fest; Familiefestival; Foreningsguiderne; Slagkraft; Frivillighedsdag 30. sep. 2011; Udvikling og forankring af fysiske projekter; Infrastruktur på KTK-grunden; Haraldsgades our park (HOP); Byliv ved metrobyggepladsen; Gettogether; Bålplads; Somalias nationaldag; Tag sagen i egen hånd; Fight zone; Børn skal da blive ved med at slås; Skrotrobot; Haraldscup 2011, ekskursion til Berlin; Årets Harald 2011; Børnecykelprojekt, Krydsfeltet - industri på Ydre Nørrebro; Hvem vil være Boss og brug for alle unge; Topmøde i børnebiblioteket; Hilsejul; Kreativ festival i efterårsferien; Opgradering af friareal ved Metropol; Juletræ på Skjolds Plads; Arabisk for begyndere; Grønne oaser; Puljemidler fra Grønne partnerskaber; Trampeland Kontingentrefusion; Gam3- Street fit på Krakas Plads; Fastelavnsfest for Haraldsgadekvarteret; Feriecamp i Osramhuset 2012; Café på Skjolds Plads; Vi vil have legen tilbage 2012; Forårsevent på Krakas Plads; Igangsætning af integrationshaver; Speeddating; Streetart i Kvarteret; Afslutningsfest; Sommermarked 2012; Loppemarked i Aldersrogade; Music Life Festival; Haralds cup 2012; Dare2connect og Vermundsgade; Metropolstien; Lektiecafé Titanparken; Sund mad til udsatte familier; Mayhem Jazz fest 12; Forankring af street folbold; 2200 Film, Forankring af socialøkonomisk virksomhed på Skjolds Plads; Opstart nærgenbrugsstation; Når byen bevæger børn; Reparation. af Eddagårdens blomsterkasser; Klostervængets 80 års fødselsdag; Arkitekturløbet 2012; Smykkeværksted; Årets Harald 2012; Realisering af Klimaskærm; Markering/formidling i Byrummet. 49

50 TAK TIL: Youssef Sennounou; Mohammed Sobhie; Tormod Ousager; Birgitte Lillelund; Jan Erik Olsen; Knud Nymann; Thomas Fjord Madsen; Philipa Kjeldbjerg; Anne Grete Houltoug; Helene Vallø; Helle Bjørum; Karina Juul Larsen; Rebekka Hartmannn; Henrik Kølster; Mia Bang Stenberg; Rashid Howeidi; Hans Erik Winther; Arnfi nn Thorstensen; Bjarne Pedersen; Helle Riis Hansen; Karina Juul Larsen; Lars Lyndorff Krelskov; Pia Svan; Henrik Nielsen; Yvonne Pedersen; Monika Sørensen; Burhan Dinc; Nader Arian; Elin Brinck; Jacob Schouenborg; Monika Sørensen; Nete Kjær; Philipa Keldbjerg; Thomas fjord Madsen; Mia Møller Nielsen; Bente Gimlinge; Brigitte Diedrichsen; Gül Ayden; Keld Rasmussen; Lars Schou; Lene Hansen; Tine Pfeiffer; Lizzie Andersen; Lisbeth Christensen; Claus Raasted; Hanne Petersen; Henning Mærsk-Møller; Rafi k Mohammed Murad; Lene Fugl Hansen; Rafi k Mohammed Murad; Allan Juhl Vestergaard; Niels Clemmensen; Nanna Witting; Anoir Hassouni; Marie Hansen; Matilde Høybye-Mortensen; Tommy Bidstrup; Jonna Pedersen; Britta Alstrup; Marie Hansen; Ahmad Maarouf; Fouad Abdel-Halim; Kirsten Sørensen; Hanne Olsen; Terkel Christensen; Tagharid Rahmah; Hussein Fitian; Erik Bjerg; Jens Theodor Ahm; Nader Arian; Eline Feldsted; Ayhan Can; Niels Ladeforged; Jan Salling Kristensen; Søren Hvas; Ravinder Kaur; Mehmet Adanir, Anoir Haussouni; Karen Margrethe Grønlund; Else Marie Guevera; Robert Bergsted; Gry Winther; Amir Ghomi; Anders Sørensen; Anni Knoebelow; Britta Thomsen; Camilla Bonne; Christina Allum; Henning Carl Hansen; Ida Schyum; Jacob Juul-Hansen; Jeannett Skov; Joan Sørensen; John Brøndum Pedersen; Karen Siercke; Katrin Nolsøe; Kræn B Ridder; Lars Borgbjerg; Luise Jørgensen; Mads Bech Paluszewski; Malene Kirkegaard; Marie Blædel Larsen; Marieke Klauder; Martin Holst; Martin Kristensen; Martin Stage; Merouane Bouyahyaoui; Mille Holm; Mounir Barakat; Nadja Mouna Cakmak; René Lynard; Robert Cole; Ruhina Abdullah; Sakorn; Peter Broen; Signe Gammeltoft; Jens Christian Larsen; Stina Kristensen; Susanne Uggerly; Søren Kreutzfeld; Tenna Borup Ahlquist Rasmussen; Tom Kryger; Tove Bruhns; Vibeke Ries; Habtoum Amanuel; Laila Pawlak; Gert Nielsen; Karen Thorkenholdt; Kristian Nørgaard; Anja Kiersgaard; Rasmus Grandelag; Lars Jevenord; Lars Christensen; Lars Poulsen; Laila Echerammie; Jon Dahl Pedersen; Henriette Korf Nygaard; Merete Olesen; Rasmus Bo Jensen; Carsten Bai; Steffen Boel Jørgensen, Rene Kural; Helga Madsen, Tine Faarup; Sara Mühlenberg; Annette Klint Kofoed; Rene Elming; Mette Johannesson; Søren Bisgaard, Søren Bagge, Mikkel Nordberg, Niels Holscher; Charlotte Demant Klinker; Troels Glissmann; Ulrik Gutt Nielsen; jan Christiansen; Flemming Betjent; Jens Jacob Bierring; Grande; Jakob Hougaard; Lars Weiss; Katrine Feilberg; Mohammed Aslam; Ninna Thomsen, Pia Allerslev; Rasmus Koldby Nielsen; Ole Lauridsen; Jonas Hvid; Trevor Davies; Marie Daugaard;Troels Zacho; Kim Christensen; Jonas Bjørn; Klaus Bondam, Ritt Bjerregaard; Mikkel Warming, Ayfer Baykal; Anne Mee Allerslev; Bjarne Fey; Frank Jensen; Jonas Bjørn Jensen; Katrine Feilberg; Mia Helvig Manghezi, Dan Mogensen; Hjalte Aaberg; Jon Pape, Niels Tørslev; Simon Kjær; Jørgen Poulstrup; Åse Olsen; Kim Larsen; Christian Sonne; Thomas Møller Christensen, Kira Baun; Erik Jørgensen; Rune Gamby; Besar Rakipi; Tenna Wang; Ole Vissing; Pia Behrens, Shani Ronen; Annika Agger, Thomas Bisballe; Helene Rønne; Jessper Petersen; Lone Helder; Karin Meulengracht; Anne Greiersen; Hanne Holmberg; Henrik Norlander, Helle Gothmann; Hans Hansen; Sawsan Amir, Marianne; Ladan Catoosh; Lisbeth Jensen; Thomas Maare; Peter Steffensen; Kirsten Poulsen; Øystein Leonardsen; Peter Kristensen; Jesper Langebæk; Christian Kahr Andersen; Isaac Applequist; Torben Schønherr; Jens Troelsen; Jens Nejrup; Jens Christian Højgaard; Johnny Svendborg; Jan Olsen; Lærke Knudsen; Tina Saabye; Philip Arnhild; Mette Jørgensen; Jan Heichelmann; Niels Andersson; Morten Uttrup; Mette Høxbro; Ulla B. Hansen; Mo Elsamhi; Ali; Ilja; Johannes; Andreas Kortegaard; Erling Bøger; Andreas Toftdahl; Anja Raagaard; Michelle Hanegaard; Bettina Kyø; Birgitte Kortegaard; Silvia Vestergaard; Bjarne Ibsen; Lene Munk, Tina Hermansen, Dan Bæhring; Mimi Larsson; Britt Blum; Niels Bjørn; Annika Øyrabø; Camilla Pødenphant; Denise Robinson; Kamilla; Marie fra Suhrs; Fatme El-Yassir; Karina Eskildsen; Mette Skovshoved; Mevlude Ozcan; Karl Ejnar Madsen; Pernille Ventzel; Trine Jensen; Søren Madsen, Nedim; Michael Christensen; Ulrich Bang Sørensen; Jonas Steenstrup; Tora Tea Backer Bendtzen; Hans Lau Jeppesen; Salma Jongo; Marike Klauder; Louise Brask Nielsen; Sultan Ali Baig; Bilal Khan; Mohammed Bilal Khan; Mo; Yunnes; Ali; Signe Toft Jacobsen; Nina Munkstrup; Kira; Lene Munk Jørgensen; Tina Hermansen; Steen Lindorff Jensen; Michael Lind Olsen; Inge Langkilde Larsen; Rasmus Koldby; Stina Damkjær; Adam Larub; Julie Bergstrøm; Hanne Søndergaard; Mohammed Ghoniem; Mohammed Khalil Heick; Sarah Sennounou; Shirin El-Khatib; Ibrahim Djafar Bei; Valtrim Misimi; Master Fatman. og mange fl ere borgere, repræsentanter fra erhvervsliv, institutioner, gæster, børn, konsulenter, studerende; samarbejdspartnere, politikere, kollegaer og medarbejdere som har bidraget tusinde tak for det 50

51 51

52 Kolofon Udgivet af: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Haraldsgadekvarterets Områdeløft Redaktion: Områdefornyelsens sekretariat Layout: Områdeløftets sekretariat Fotos: Områdeløftets sekretariat og fotograf Lars K. Engelgaar Grundkort / ortofotos: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Tryk: Oplag: Kontakt og information: [email protected]