Velkommen til e-skills Week
|
|
- David Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til e-skills Week Chefkonsulent John Sarborg Pedersen, DI ITEK European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN
2 Program for dagen 9.00 Velkommen til e-skills Week - Chefkonsulent John Sarborg Pedersen, DI ITEK 9.15 Studier og job med it og teknologi - Teknologiske gadgets fra bussen - Rikke Koch og Peter Andersen, Alexandra Instituttet - Sanne Ellegaard Thomsen, Knowledge Lab Pause Før, under og efter en it- uddannelse Gert Læssøe Mikkelsen, ph.d.-studerende, Datalogisk Institut, AU Rene Dalsgaard, Secoya Aino Vonge Corry, Trifork Pause (Udstilling i bussen er åben, WRO robotværksted og frokost ) Klimaet fælles ansvar for en global udfordring - Chefkonsulent Esben Mortensen, DI Afslutning udstillingsbussen og det arbejdende robotværksted holder stadig åbent
3 Hvorfor afholdes e-skills Week? It er sjovt It byder på spændende uddannelser It giver de gode jobs It giver gode lønninger It giver frihed It er fremtiden
4 Er Nintendo Wii lige dig?
5 Deltag og vind en Wii 1. I hvilket årti blev internettet opfundet? 2. Hvornår blev den første mobiltelefon tilgængelig? 3. I hvilket årti blev den første computer opfundet? 4. Hvornår fløj den første kvinde i rummet? 5. Hvornår begyndte stregkoder at blive anvendt i supermarkedet? European Commission Enterprise and Industry
6 Studier og job med it og teknologi Netværksleder Rikke Koch, Alexandra Instituttet Forsknings- og innovationschef Peter Andersen, Alexandra Instituttet Videnskabelig assistent Sanne Ellegaard Thomsen, Knowledge Lab European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
7 KLIMAKJOLEN
8 HVAD ER DET?
9 SENSOR INPUT TEXTILE OUTPUT
10 Koncept CO2-sensor Elektrisk ledende broderi LED-lamper Computer Controllere Herre-habit stof
11 HVAD KAN MAN BRUGE DEN TIL?
12 Visualisering Lokal forureningsgrad bevidstgør og motiverer til forandring. Global forurening man er en del af hele verdens klima ikke kun en isoleret del. Visualisering indlejrer information om forurening i borgernes daglige liv åbner for en konstant bevidsthed om klima-problematikker. Tekstiler der måler og visualiserer forureningsgrad kan derved skabe et stærkt statement om klima-bevidshed.
13 HVAD FÅR SAMFUNDET UD AF DET?
14 Handling Samfundets indsats bygger på den enkelte borgers handlinger. Information motivering beslutningstagning handling. Visualiserende tekstiler bringer på en legende måde klimaproblematikker ind i hverdagen og inspirerer til handling. Vi drukner i information. Visualiserende tekstiler tilvejebringer information på en ny og spektakulær måde synlighed
15 HVAD BRINGER FREMTIDEN?
16 Identitet og branding Visualiserende tekstiler til identitetsskabelse fx personer iført tøj, der viser forureningsgraden på et udvalgt sted i verden. fx personer iført tøj, der viser hvor meget/lidt de har forurenet idag Visualiserende tekstiler til virksomheders branding fx virksomhedsflaget som viser hvor lidt forurening virksomheden producerer fx merchandise t-shirts der viser den aktuelle grad af forurening produceret af virksomheden
17 ANDRE OMRÅDER
18 Man kan måle andet Kjolen udmærker sig rent teknisk især ved de bløde kredsløb, som er relevante indenfor fx caretech og hospitalsområdet Bleen der kan monitorere for blærebetændelse Trøje til hjertepatienter som kan måle vitale funktioner Den forebyggende trøje som måler uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser.
19 HVEM STÅR BAG?
20 Uddannelser Civilingeniør (teknisk fysik, elektroteknik, mekatronik og datalogi) Elektroniktekniker og IKT-Ingeniør Medievidenskab Kunsthistorie Arkitekt Fysik og Kemi
21 HVORDAN BLEV DEN TIL?
22 Fra idé til prototype Interessegruppen for Intelligente Tekstiler samler aktørerne Diffus design har en overordnet idé Drøfter tekniske løsninger med Alexandra Instituttet Drøfter tekstil løsning med Forster Rohner Drøfter design løsning med DKDS Netværket InfinIT finder midler til et mini-projekt Det tager derfra 5 uger at udvikle kjolen
23 Kontakt Rikke Koch, Netværksleder, Alexandra Instituttet, telefon:
24 MAYSOUND Music Player
25 HVAD ER DET?
26 MAGISK LYD TIL HELBREDELSE
27 Koncept Dæmpe og maskere støj Ændre ubehagelig lyd til afslappende lyd Lukket lydrum Liggende patienter Uafhængig af høretelefoner, så man kan sove. Udefrakommende bliver ikke generet
28 HVAD KAN MAN BRUGE DEN TIL?
29 Helbredelse Beroliger patienter Falde i søvn Operationer Opvågning Mindsker morfinforbrug med 52% efter en times brug Mindsker stress og angst
30 ANDRE OMRÅDER
31 Man kan bruge den til andet Privat Afslapning 82%, der er stresset siger deres stress er formindsket eller forsvundet I forbindelse med indlæggelse. Wellnesscentre På stolerykken hos gamle mennesker I sengen i lejligheden, så man slipper for larm fra naboen
32 HVAD FÅR SAMFUNDET UD AF DET?
33 Handling Personlig velvære Mindskelse af stress og angst i forbindelse med indlæggelse Mindre medicinforburg Offentlige besparelser
34 HVORDAN BLEV DEN TIL?
35 Tilblivelse Lyddæmper til hospitalssektoren Fjerne snorkelyde Brug af musik Tilpasning til forskellige situationer Operationer Opvågning Afslapning Søvn
36 HVEM STÅR BAG?
37 Parter Maysound/Merkon Alexandra Instituttet ISIS Katrinbjerg Gefion Records Input fra Læger, forksere, hygiejnesygeplejersker, Musica Humana, Niels Eje, brugere.
38 UDDANNELSE
39 Bachelor i Management hos Business College i Kolding Bachelor elektronikingeniør med speciale i akustik
40 Kontakt Lone Husted, Mercon A/S, tlf.:
41 Pause 5 minutter til at strække ben European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
42 Før, under og efter en ituddannelse Gert Læssøe Mikkelsen, ph.d.-studerende, Datalogisk Institut, AU Rene Dalsgaard, Secoya Aino Vonge Corry, Trifork European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
43 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET FEBRUAR 2010 Uddannelse uden grænser - Århus DATALOGI OG IT PÅ AARHUS UNIVERSITET 4. MARTS 2010 csaudk
44 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET FEBRUAR institutter Matematik, Fysik og Astronomi, Kemi, Datalogi, Biologi, Molekylærbiologi, Geologi, IVS, Idræt 14 Studieindgange Biologi, Datalogi, Fysik, Geologi, Idræt, It, Kemi, Matematik, Matematikøkonomi, Medicinalkemi, Molekylærbiologi, Molekylær-medicin, Nanoteknologi, Geoteknologi
45 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 DATALOGISK INSTITUT IT-BYEN KATRINEBJERG It-uddannelser Virksomheder Datalogisk Institut INCUBA Science Park (80+ virksomheder) Informations- og Medievidenskab Bang&Olufsen R&D Tekniske og æstetiske fag Google VmWare... og mange flere Andre organisationer Alexandra Instituttet It-vest Aarhus Entrepreneurship Centre Innovationlab
46 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 STUDIETS OPBYGNING Bacheloruddannelserne er selvstændige, afrundede, 3-årige, og kan følges op af en kandidat- eller en forskeruddannelse. De fleste bacheloruddannelser har forgreningsmuligheder.
47 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 Datalogi eller. Iteller.
48 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator BACHELOR PÅ DATALOGISK INSTITUT FEBRUAR 2010 Fælles for datalogi og it Fagligheden er i centrum Mange udfordringer Der er mange små sejre på vejen Vekslen mellem teoridannelse og praktisk indlæring Personlig nysgerrighed
49 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 HVAD ER DATALOGI? Udviklin g Teori Softwarearkitektu r Problemløsning Kryptologi Anvendt matematik Projektledelse Projektorienter et Interaktionsdesign Programmering Algoritmer og datastrukturer Webteknologier Estimering af opgaver
50 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Bacheloruddannelsen i IT IT + DESIGN + BUSINESS Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 Kombinerer datalogien med produktdesign og udvikling og forretningsforståelse inden for it. Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Handelshøjskolen i Århus Arkitektskolen Aarhus
51 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 IT I ALTING Udvikling af nye produkter involverer næsten altid it Arkitektur - intelligent houses Mobiltelefoner, pods --- Webervices Healthcare udstyr Positionering/Context awareness The Internet of things
52 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR SPECIALISERINGER Produktdesign Interaktionateknologi Fysisk udformning Interaktionsdesign Softwareudvikling Distribuerede systemer Softwarekonstruktion Softwarearkitektur (for Pervasive computing devices) Forretningsforståelse Forretningsmodeller Innovation & Entrepreneurship Alle specialiseringer giver et solidt fundament for itudvikling! Samarbejde med virksomheder Internship
53 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 ARBEJDSFORMEN 30 til? timer om ugen Mange forskellige arbejdsformer Forelæsning Teoretiske Øvelser Projekter (Individuelle eller i grupper) Læsegruppemøder Individuelt arbejde
54 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 PROJEKTORIENTERET Mange projekter i løbet af uddannelsen Programmeringsprojekter Teoretiske projekter Udviklingsprojekter Bachelorprojekt Produktdesignprojekt (kun IT) Speciale Hands-on Højt niveau både teori og praksis Tværfagligt
55 DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Introduktion til studier og forskning Datalogisk Institut Søren Poulsen Uddannelseskoordinator FEBRUAR 2010 SKAL MAN KUNNE: Programmere et kernemodul til en linuxkerne? Smide ny processor i en laptop Sætte stik på et CAT5 RJ45 kabel NEJ!
56 Aino Vonge Corry, Ph.d. 58 Folkeskolelærer - seminariet Gymnasielærer - kandidat Matematik Kemi Fysik Økonomi Datalogi Forsker/universitetslærer - ph.d. Softwareudvikler/underviser i erhvervslivet Forsker Projektleder/ansvarlig for teknisk del af konferencer 58
57 59 Mit liv som forsker
58 Et graviditetsforløb Forskellige kvinder oplever forløbet vidt forskelligt Svært at definere et godt graviditetsforløb Mangel på- og/eller forkert information kan bidrage til forvirring og utryghed Megen kommunikation Gravid <-> sundhedspersonale Sundhedspersonale <-> sundhedspersonale 60 60
59 Participatory Design Forskerne/designerne skal forstå: Det område, der designes til/forskes i De tekniske muligheder for IT-støtte De professionelle/praktikerne skal aktivt deltage i analyse/design/udviklingsprocessen 61 61
60 Primære deltagere Gravide - i hjemmet Praktiserende læger - i konsultationen Fødselslæger - på hospitalet Jordemødre - i konsultationen Sygeplejersker - på fødeafdelingen/ved ultralydsskanningen Fædre 62 62
61 Deltagere i forskningen Dataloger Ingeniører Industri Designere Arkitekter Sociologer Etnografer 63 63
62 Stenen 64 64
63 Mit job i erhvervslivet Bestemmer fagligt program for 7 konferencer Projektleder for open source Ruby projekt Retrospective udøver Underviser 65
64 Det faglige program på konferencer Brede softwarekonferencer i Århus, San Francisco, London, Brisbane, Sydney og specifikke konferencer i København og Oslo. Nytænkning, trendspotting, nursing og netværk 66
65 Projektleder Samarbejde med Hvidovre kommune Open source - softwarebørsen Diskussioner med udvikler 67
66 Retrospective udøver Se tilbage på det, der er sket Gør gode teams bedre SNAK for pokker om det, der er sket... 68
67 Underviser Java OOA&D - design af OO software Design og arkitektur patterns - design af gode systemer 69
68 En datalogs bekendelser Team work Interessante virksomheder God humor Min egen tilgang/interesse Mange muligheder, mulighed for flekstid, og høj løn
69 Pause Udstillingsbussen er åben Robotterne klatrer og balancerer Frokost Vi ses igen kl. 12 European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
70 e-skills Week mar. 10 Klimaet fælles ansvar for en global udfordring Chefkonsulent Esben Mortensen, DI European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
71 e-skills Week mar. 10 Klimaet - fælles ansvar for en global udfordring
72 e-skills Week mar. 10 1) DI som interesseorganisation 2) FN og de globale klimaforhandlinger 3) Perspektiver for reduktion 4) EU og danske mål - hvordan? 5) Hvordan gør vi? 6) Hvor kan jeg blive klogere? 7) Hvor klog er jeg?
73 e-skills Week mar. 10 DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer virksomheder. DI arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for erhvervslivet. DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og integration. DI forhandler de største kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. 75
74 e-skills Week mar. 10 DI s medlemmer får et forspring Dialog og debat Overenskomster Engagement og nærvær Fleksibilitet og tilpasning Netværk Fællesskab og indflydelse Service Værdi for medlemmerne hver dag 76
75 DI's påvirkning e-skills Week mar. 10
76 e-skills Week mar. 10 2) FN og de globale klimaforhandlinger 3) Perspektiver for reduktion 4) EU og danske mål - hvordan? 5) Hvordan gør vi? 6) Hvor kan jeg blive klogere?
77 e-skills Week mar
78 e-skills Week mar
79 e-skills Week mar
80 Pct. af verdens samlede udledninger e-skills Week mar Verdens drivhusgasudledninger fordelt på regioner i 2000 og Canada og USA EU(25) Rusland og CIS Oceanien og Latinamerika Afrika oh Mellemøsten Asien
81 e-skills Week mar
82 e-skills Week mar
83 e-skills Week mar
84 e-skills Week mar. 10 Klimakonventionen uden forpligtigelser - Kyoto Protokollen med forpligtigelser for industrilande Conference of The Parties (COP) samt dialogmøder COP13, Bali Roapmap som sigter mod COP15 i København Instrumenter gennem de fleksible mekanismer (JI/CDM) 86
85 e-skills Week mar
86 e-skills Week mar
87 e-skills Week mar. 10 Forventninger var ekstremt høje COP15 slog alle rekorder deltager, tilmeldte 119 stats- og regeringsledere Rekord stor lobby aktivitet Rekord stor presseomtale Rekord stor logistikindsats Rekord mange nationale indspil En køreplan fra 2007 med deadline til COP15 Oktober: UNFCCC klimaforhandlinger i Bangkok November UNFCCC klimaforhandling er i Barcelona Møder i andre fora December: COP 15 89
88 e-skills Week mar
89 e-skills Week mar. 10 I dag ( ) Kyoto: Dækker ca. 30 pct. af globale udledning, EU 13 pct. Nedsætte udledning med 5 pct. ift. 1990, EU 8 pct. Danmark 21 pct., juridisk bindende Fleksible mekanismer (JI/CDM) EU s egen udmøntning gennem primært EU ETS for energiproduktion og energiintensive virksomheder Copenhagen Accord Kan potentielt omfatte 80 pct. af globale udledning Ikke et formelt FN dokument Ikke juridisk bindende Lande skal melde frivilligt ind ultimo januar 2010 Henvisning til globale temperatur stigninger under 2 grader Finansiering, 30 mia. $ kort sigt og 100 mia. $ lang sigt Fokus på gennemsigtighed og rapportering Teknologi og skovmekanismer Markeder er nævnt, men intet 2050 mål 91
90 e-skills Week mar. 10 FN kunne ikke levere varen Bottom up i stedet for top down Klimadagsordenen tages som gidsel for alt muligt andet Politisk magtforskydning Forventningerne var for høje I-lande og U-lande har forskellige dagsordner: U-lande vil have vækst, teknologier, og ret til at øge udledning I-lande vil bevare og udvikle velstand, og sætter pres på emerging economies 92
91 e-skills Week mar. 10 FN kunne ikke levere varen Bottom up i stedet for top down Klimadagsordenen tages som gidsel for alt muligt andet Politisk magtforskydning Forventningerne var for høje I-lande og U-lande har forskellige dagsordner: U-lande vil have vækst, teknologier, og ret til at øge udledning I-lande vil bevare og udvikle velstand, og sætter pres på emerging economies 93
92 e-skills Week mar. 10 Møder afholdt i løbet af september, med klima på dagsordenen Major Economies Forum Greenland Dialogue 2 Major Economies Business Forum UN High Level G-20 94
93 e-skills Week mar. 10 EU, 20 pct. i 2020 (30 pct. hvis der indgås en aftale til COP15) December Norge, 30 pct. (muligvis endnu mere hvis der nås en aftale til COP15) Carbon neutral i September 2009 USA - Waxman-Markey Bill, 3 pct. i 2012, 17 pct. i 2020, 42 pct. i 2030 og 83 pct. i 2050 sammenlignet med 2005 niveau- Maj 2009 Japan, 25 pct. i 2020 (ift. 1990) - September Australien, 5, 15 eller 25 pct. i 2020 (ift. 2000) afhængig af andre landes efforts og 60 pct. i December 2008 Canada, 20 pct. i 2020 (ift. 2006) mål fra 2007 sidste nye, at de vil udmelde GHG politik før København. Indien, klar til at sætte ikke-bindene mål - September
94 e-skills Week mar. 10 3) Perspektiver for reduktion 4) EU og danske mål - hvordan? 5) Hvordan gør vi? 6) Hvor kan jeg blive klogere?
95 e-skills Week mar. 10
96 e-skills Week mar. 10 Globale emissions of CO2 A No change B CO2 emission to limit temp. increase to 2,0-2,4 degrees Source: IEA
97 e-skills Week mar. 10 Globale emissions of CO2 B? Økonomisk vækst Source: IEA
98 e-skills Week mar. 10 BNP growth A Clean coal in industry Clean coal in power generation Nuclear power Renewables Efficient generation & fuel End use fuel switching End use energy efficiency End use fuel efficiency CO2 emissions B
99 e-skills Week mar. 10 GDP vækst Brutto energiforbruget! CO2 emission Økonomisk vækst
100 e-skills Week mar. 10 4) EU og danske mål - hvordan? 5) Hvordan gør vi? 6) Hvor kan jeg blive klogere?
101 e-skills Week mar. 10 Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 122,5 mio. ton CO2 103
102 e-skills Week mar. 10 Kvoteomfattet sektor Ikke kvoteomfattet sektor 10% i EU 20% i DK 104
103 Mio. tons per år e-skills Week mar Danmarks udslip af drivhusgasser i ,5 3,6 7,9 26,4 8,2 12, ,2 13,8 0 Kvote Ikke-kvote 2020-mål Energisektor Industri Transport Landbrug Mindre erhverv og affald Opvarmning bolig Kilde: Dansk Energi 105
104 e-skills Week mar. 10 CO2 udledning skal reduceres Der skal stadig være virksomheder i Danmark Udflytning af virksomheder gavner hverken Danmark eller CO2 udledningen Vi skal sikre så ens vilkår som muligt i EU globalt.
105 e-skills Week mar. 10 5) Hvordan gør vi? 6) Hvor kan jeg blive klogere?
106 e-skills Week mar. 10 Danmark Verdens mål Dansk bidrag 1. Vedvarende energi 2.Smart Energi 3.Energieffektivitet
107 e-skills Week mar. 10 Vindenergi 67% Nr. 1 løsninger Biomasse energi 30%
108 e-skills Week mar. 10 Vindmøller Danmark nr. 1 Know-how on/offshore
109 e-skills Week mar. 10 Biomasse Varme, kraft, biomass Energieffiektivitet
110 e-skills Week mar. 10 Danmark Verdens mål Dansk Bidrag 1. Vedvarende Energi 2.Intelligent Energi 3.Energieffektivitet
111 e-skills Week mar
112 e-skills Week mar
113 e-skills Week mar. 10 Vedvarende energi Smart grid Energieffektivitet
114 e-skills Week mar. 10 Produktionsside Brændselsceller, biogas Solceller, solvarme Vindmøller Bølgekraft Kraftvarmeværker Mikrokraftvarme, etc. Markedspladsen Forbrugsside Smart houses Fleksibelt elforbrug Fjernvarme/-køling, elkedler Elbiler Erhvervskunder Prosumers Varmepumper Markedspladsen skal få enderne til at mødes Aktivere de nye deltagere i markedet Der skal være lyst og mulighed for at mødes på markedet 116
115 e-skills Week mar. 10 Dantherm Power EC Power Systems 117
116 e-skills Week mar. 10 Hvordan USA ser på smart-grids 118
117 e-skills Week mar. 10 to position Abu Dhabi as a world-class research and development hub for new energy technologies to drive the commercialization and adoption of these and other technologies in sustainable energy, carbon management and water conservation. 119
118 e-skills Week mar. 10 På forbrugssiden 200 kunder/forbrugere - Kablet klippet 10. januar (sejlet over) 120
119 e-skills Week mar. 10 Danmark Verdens mål Dansk bidrag 1. Vedvarende energi 2.Intelligent Energi 3.Energieffektivitet
120 e-skills Week mar. 10 Ton CO2 pr. MWh 1,8 1,6 1,4 1,2 1 World (average) Most efficient power plant in Denmark kraftvarme produktion 0,8 0,6 0,4 0,2 0 In the future through research and development Efficiency percentage Mest effektive værker Energieffektivitet
121 e-skills Week mar
122 e-skills Week mar
123 e-skills Week mar. 10
124 e-skills Week mar
125 e-skills Week mar. 10
126 e-skills Week mar. 10 Tak for idag Udstillingsbussen og det arbejdende robotværksted er stadig åbne European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission
Velkommen til e-skills Week
Velkommen til e-skills Week Chefkonsulent John Sarborg Pedersen, DI ITEK European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Læs mereVelkommen til e-skills Week
Velkommen til e-skills Week European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN Program for dagen Hold 1 10.00 Velkommen
Læs mereMedlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010
Medlemsmøde i DI Aalborg d. 18. januar 2010 Agenda: 1. Hvordan arbejder DI med klimapolitik? 2. DI s COP15 program 3. Forhandlingerne og aftalen 4. Konsekvenser for erhverv De 3 hoved konklusioner Der
Læs mereIntelligent energi intelligente markedsmuligheder
1 Kasper Lindgaard Intelligent Energi energi 19. jun. 09 Intelligent energi intelligente markedsmuligheder DI Energibranchen Kasper Lindgaard kali@di.dk Strategy 2 Udfordring: Reducere emmissioner for
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereEnergibesparelser i et økonomisk perspektiv
Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand
Læs mereDatalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014
Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs mereIT-Universitetet i København Softwareudvikling, København S
Københavns Universitet Biokemi, København K Biologi, København K Biologi - Bioteknologi, København K Datalogi, København K Farmaci, København K Forsikringsmatematik, København K Fysiske fag (astronomi,
Læs mereDATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG.
2 NOVEMBER, 2012 Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG csaudk Bachelororientering hvorfor? Bachelor Specialisering Kandidat.Alle skal træffe valg i løbet af bachelorudannelsen, som kan have indflydelse
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereOptagelsesberettigede studieretninger
Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer
Læs mereGodkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem
Godkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem KOT-nr. Københavns Universitet 10117 Farmaci, København K, Studiestart: sommerstart 10140 Veterinærmedicin, København K, Studiestart: sommerstart 10150
Læs mereElbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereHVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER
HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER Fleksibiliet som en parameter til styrket konkurrenceevne for vores kunder 30. November 2016 Mikkel Sjølin Kiil, Vice President, DONG Energy B2B
Læs mereKommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet
det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereGodkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem Københavns Universitet
Side 1 af 8 Godkendte uddannelser til optagelse i IDA som medlem Denne liste er baseret på KOT, Den Koordinerede tilmelding, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som primært indeholder bacheloruddannelser.
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereIntroduktion til Danfoss
Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereAutomationsstrategi - hvor svært kan det være?
Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT ITU.dk/uddannelser DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT (CAND.IT I E-BUSINESS) HVEM ER DE STUDERENDE? Den 2-årige kandidatuddannelse i
Læs mereFuture Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
Læs mereKlimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen
Læs mereFra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019
Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren Energifondens Summer School, Sorø, August 2019 Om Dansk Energi Vi er erhvervs- og interesseorganisationen for omkring 200 energiselskaber i Danmark
Læs mereAFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN
AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereHvordan kommer Forskningen i spil. Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation
Hvordan kommer Forskningen i spil Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation Klimaudfordringer 2 Tid til handling! 3 Klima-spørgsmålet
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereKlimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15
Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereLederskab du skal arbejde for sagen!
IAA 18. mar. 10 Lederskab du skal arbejde for sagen!, DI Direktør, cand.psych., E*MBA Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 11.000 virksomheder.
Læs mereFremtidigt behov for it-specialister
AAU 21. nov. 14 Fremtidigt behov for it-specialister Vi uddanner for lidt og forkert Optagets mix skal ændres AAU flytter viden Henrik Valentin Chefkonsulent DI ITEK Mangel på den rette it-arbejdskraft
Læs mereADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015
ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereFra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien
Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Jakob E. Bardram Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Forskningsmetoder Omfattende
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereDATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 20 APRIL, Bachelororientering IT Valgfrihed + info om kandidat.
DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 20 APRIL, 2012 Bachelororientering IT Valgfrihed + info om kandidat csaudk VALGFRIE KURSER Kurser fra andre specialiseringer (alle) Kurser fra Søjlerne
Læs mereADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015
ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSER 2015 Sammen med kravet om, at du har bestået en gymnasial eksamen, skal du have bestået bestemte gymnasiale fag på bestemte niveauer. Disse krav gælder uanset om du
Læs mereEn verden af Energi. Energimesse for alle: udstilling, konference, workshop, matchmaking
En verden af Energi Energimesse for alle: udstilling, konference, workshop, matchmaking En verden af Energi - formidler viden fra forskningens verden, aktuelle teknologier fra industriens og energisektorens
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereVedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS
CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies
Læs mereGymnasielærerdage. Det rullende Universitet
Gymnasielærerdage Naturgeografi Fysik Matematik Biologi Kemi Idræt Astronomidag Gymnasielærerdag med fokus på teknologi, Ingeniørhøjskolen Gymnasielærerdag med fokus på Nanoscience, inano (?) Tværfaglige
Læs merePrisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S
22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereStudievejledning Antal Antal pjecer jeg ønsker at bestille: Alternativer til Psykologi (september 2008)
Studievejledning Antal Antal pjecer jeg ønsker at bestille: Alternativer til Psykologi (september 2008) Dimittendguiden 2015 Regler om optagelse og indskrivning ved Aalborg Universitet (2013) Studievejledningen
Læs mereVeje til 70% reduktion af CO2 i 2030
Veje til 70% reduktion af CO2 i 2030 Af Claus Møller, CEO Siemens A/S Energidag 2019, Aalborg Roadmap Fremtid Fremtiden er lysere end du tror September 2019 Claus Møller CEO Siemens A/S Skabe overflod
Læs mereIntroduktion til Danfoss
Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs merefaglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk
faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereDet Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013
Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereStrategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21
Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende
Læs mereIntroduktion til Danfoss
Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige
Læs mereCaverion Energi og miljø
Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:
Læs mereZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.
ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet 19-09-2012 Niels Chr. Nordentoft Agenda 1 1) Scenen: Politiske forpligtelser til mindre CO 2 -udledning
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereUDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner
UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND Date: June 25th 2009 Name Steen Donner Fordelene ved klynger European Cluster Observatory: Mere innovative 100% flere patenter og varemærkeregistreringer Højere
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING BLIV BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING HVEM STUDERER SOFTWAREUDVIKLING? Verdens mest succesfulde virksomheder som Google og Apple er skabt af mennesker
Læs mereKlimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug
G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereVelkommen til adgangsprøven på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser lørdag d. 4. maj 2019!
Velkommen til adgangsprøven på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser lørdag d. 4. maj 2019! Her kan du læse mere om det fagnære program som finder sted på den enkelte uddannelse. Hvis du har søgt
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereHvad er Pervasive Healthcare?
Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereAnsøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009
Humaniora Nordisk sprog og litteratur 249 105 94 11 0 105 4 nej 5,0 4,0 Engelsk 259 105 94 11 0 105 4 nej 5,6 4,4 Fransk sprog, litteratur og kultur 30 25 12 0 0 12 ja Italiensk sprog, litteratur og kultur
Læs mereBYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Læs mereDen Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft
Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereFÅ INSPIRATION TIL DIT VALG. Program. Kandidatdag 2013. Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7
FÅ INSPIRATION TIL DIT VALG Program Kandidatdag 2013 Kroghstræde 3 Fibigerstræde 15 og 16 Fredrik Bajers Vej 7 Mød os på Kroghstræde 3 Humaniora Anvendt filosofi Culture, Communication and Globalization
Læs mereDet store globale ressource-billede
Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereAnsøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet
Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereTemamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation
Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Hvem er EuroCenter? Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers
Læs mere