Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET ARBEJDSMILJØUDVALGET SAGSNOTAT Vedr.: Opfølgning på arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker 8. NOVEMBER 2004 FAMU Sagsbehandler: Nina Qvistgaard NJALSGADE KØBENHAVN S Anmeldelsespligt Alle arbejdsgivere har i henhold arbejdsmiljølovgivningen pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdstilsynet: Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket ved arbejde for arbejdsgiveren, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. (Bekendtgørelse om anmelde af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet, 1). Overtrædelse heraf kan give bødeansvar. På Københavns Universitet administreres denne bestemmelse således, at alle arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdsmiljøsektionen (under Teknisk Administration). Arbejdsmiljøsektionen anmelder herefter de ulykker, der skal anmeldes til Arbejdstilsynet; (ligesom de vurderer, om ulykken endvidere skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen). Reglerne vedrørende anmeldelse tolkes nemlig af Arbejdstilsynet selv således: Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykken. Alle har dog ret til at anmelde en arbejdsulykke; dvs. skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet (AT-meddelelse nr Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde ) Formålet med anmeldelse af arbejdsulykker og nærved-ulykker er at undgå lignende ulykker i fremtiden. Det vigtigste formål med anmeldelsen er således TLF DIR FAX [email protected] REF: NQV Sag: / Bedes oplyst ved henv.

2 ikke placering af et evt. ansvar, jf. Arbejdstilsynets vejledning om forebyggelse af arbejdsulykker: Det er ikke ualmindeligt, at medarbejdere, der kommer ud for en ulykke, ikke bryder sig om at fortælle om den, fordi de føler en stor egenskyld. Der ligger imidlertid en meget stor læring i både ulykker og nærved-ulykker, som i høj grad kan hjælpe til at øge sikkerheden i virksomheden. Derfor må man gøre det klart for både ledelse og medarbejdere, hvor vigtigt det er for virksomhedens sikkerhedsarbejde, at man få undersøgt disse hændelser, og at man får kortlagt de bagvedliggende årsager. Målet bør aldrig være at finde skyldige personer, men derimod at finde de forklaringer og forhold, som man fortsat må arbejde med for at styrke sikkerheden. (AT-vejledning F.0.5, Dec. 2003: Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder, pkt. 6.2) SIDE 2 AF 5 PROCEDURE vedr. opfølgning på arbejdsulykker (og tilløb til arbejdsulykker) Når en medarbejder ved Det Humanistiske Fakultetet kommer ud for en arbejdsulykke eller tilløb til arbejdsulykke, er proceduren for anmeldelse og opfølgning af ulykken følgende: ANMELDELSE: Den skadelidte anmelder ulykken eller anløb til ulykke til Arbejdsmiljøsektionen ved Københavns Universitet ved udfyldelse af den relevante blanket. Blanketten kan rekvireres direkte fra den lokale arbejdsmiljøgruppe, Arbejdsmiljøsektionen ved KU eller evt. fra Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder (vedr. arbejdsulykker). Den skadelidte kan altid vælge at få hjælp til anmeldelse af ulykken fx fra sin lokale arbejdsmiljøgruppe (eller arbejdsmiljørepræsentant eller leder), Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder eller fra Arbejdsmiljøsektionen eller evt. sin praktiserende læge. Det er ikke et krav, at skadelidte involverer andre i anmeldelsen, ligesom skadelidte har mulighed for at anmelde ulykken direkte til Arbejdsskadestyrelsen, hvis han ikke ønsker at inddrage Universitetets arbejdsmiljøorganisation i sagen. (Dette kan fx være tilfældet i sager vedr. psykisk arbejdsmiljø). Anmeldelsen (dvs. hele bundtet af bilag) sendes direkte til Arbejdsmiljøsektionen, (medmindre skadelidte har valgt at sende sagen direkte til Arbejdsskadestyrelsen). OPFØLGNING: Arbejdsmiljøsektionen behandler herefter anmeldelsen og vurderer bla., om sagen bør meldes til Arbejdsskadestyrelsen. Den skadelidte kan altid selv bestemme, hvis han ikke ønsker, at sagen skal behandles hos Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsmiljøsektionen sender herefter sagen til Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder med henblik på at få foretaget en intern undersøgelse af ulykken herunder

3 en afdækning af, om der kan gøres noget for at undgå lignende ulykker i fremtiden. SIDE 3 AF 5 Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder kontakter skadelidte direkte og taler med vedkommende om, hvordan skaden er sket, og om hvorvidt der var ydre (herunder organisatoriske) omstændigheder, der var medvirkende til, at ulykken fandt sted. Hvis det viser sig, at dette er tilfældet, sendes sagen til den (eller de) relevante arbejdsmiljøgruppe(r) med henblik på at få situationen analyseret. Her vil det være oplagt at foretage en konkret APV på arbejdssituationen eller stedet. Arbejdsmiljøgruppen sender sin konklusion til fakultetets daglige arbejdsmiljøleder, der udfylder papirerne vedr. den interne undersøgelse og indsender dem til Arbejdsmiljøsektionen. Hvad enten den lokale arbejdsmiljøgruppe har været involveret i den interne undersøgelse eller ej, sender Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder altid kopi af den interne undersøgelse til den lokale arbejdsmiljøgruppe. Ved anmeldelse af tilløb til ulykke involveres den lokale arbejdsmiljøgruppe altid, da disse anmeldelser netop finder sted for at forhindre fremtidige ulykker. Det er dog også her den daglige arbejdsmiljøleder, der fungerer som kontaktled mellem Arbejdsmiljøsektionen og den lokale arbejdsmiljøgruppe; ligesom den daglige arbejdsmiljøleder også i disse sager taler direkte med den pågældende medarbejder om nærved-ulykken. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER: Ud over, at det er et lovkrav, er det overordnet set i arbejdsmiljøorganisationens interesse, at arbejdsulykker og tilløb til arbejdsulykker altid anmeldes, hvad enten de er store eller små. Dette for at sikre, at vi har så godt et overblik som muligt over, hvor mange arbejdsulykker, der finder sted på Universitetet og for at være så godt rustet som muligt for at undgå fremtidige ulykker. Proceduren for anmeldelse er, som det fremgår, en anmeldelse direkte fra skadelidte til KUs Arbejdsmiljøsektion. Det efterfølgende opklaringsarbejde iværksættes nedad i systemet med kontakt fra Arbejdsmiljøsektionen til Fakultetets Arbejdsmiljøudvalg/Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder. Hvorvidt den lokale arbejdsmiljøgruppe involveres i den interne undersøgelse eller blot orienteres om den efterfølgende sker efter konkret vurdering af fakultetets daglige arbejdsmiljøleder efter samtale med den skadelidte. Psykisk Arbejdsmiljø I sager, der vedrører det psykiske arbejdsmiljø, har universitetets Arbejdsmiljøråd vedtaget, at medarbejdere direkte kan kontakte Arbejdsmiljøsektionen med hen-

4 blik på at rekvirere en psykolog via universitetets Bedriftssundhedstjeneste, BST- Danmark. Der er således hverken krav om, at medarbejderen skal orientere (eller have godkendelse af) sin lokale arbejdsmiljøgruppe eller arbejdsgiver. SIDE 4 AF 5 For yderligere at sikre en medarbejders eventuelle ønske om anonymitet i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer og deraf behov for psykologhjælp, er det yderligere vedtaget, at hverken Arbejdsmiljøsektionen, (der står for rekvireringen af en psykolog), eller BST behøver at kende navnet på den pågældende medarbejder, så længe det naturligvis kan slås fast, at vedkommende er medarbejder på universitetet. Og i det omfang Arbejdsmiljøsektionen kender vedkommendes identitet, sker der fx ikke udveksling af oplysninger med andre afdelinger på universitetet såsom fx Personalekontoret eller lokale arbejdsgivere. Arbejdsmiljøorganisationen: Arbejdsmiljøorganisationen fungerer som sådan parallelt med den almindelige ledelsesstruktur. Det er således de lokale arbejdsmiljøgrupper, der tager sig af håndteringen af arbejdsmiljøsager lokalt. Arbejdsmiljøgruppen består af den lokale arbejdsleder (eller en af ham udpeget arbejdslederrepræsentant) samt en arbejdsmiljørepræsentant for medarbejderne. Arbejdsmiljølederen: Hvis en lokal arbejdsleder har uddelegeret arbejdsmiljøledelsen (og deraf formandskabet for den lokale arbejdsmiljøgruppe) til en af sine mellem- eller afdelingsledere, er det denne, der i samarbejde med den lokale arbejdsmiljørepræsentant står for varetagelsen af det daglige arbejdsmiljøarbejde. Den lokale arbejdsleder kan naturligvis aftale med denne stedfortræder, at vedkommende skal holde ham orienteret i visse typer (eller alle) arbejdsmiljøsager herunder også arbejdsulykker. Arbejdsmiljørepræsentanten er valgt af og blandt medarbejderne i afdelingen og fungerer på mange måder på samme måde som en tillidsrepræsentant blot med ansvar for arbejdsmiljøsager. Arbejdsmiljørepræsentanten har således i arbejdsmiljøspørgsmål alene et ansvar overfor medarbejderne i afdelingen. Arbejdsmiljørepræsentanten har alene pligt til at orientere ledelsen samt arbejdsmiljøudvalgets formand, hvis vedkommende er blevet nødt til at standse arbejdet af sikkerhedshensyn (jf. Bekendtgørelse om Virksomhedernes Sikkerheds- og Sundhedsarbejde 32, stk. 2). Arbejdsmiljørepræsentanten er i øvrigt beskyttet af regler svarende til de regler, der beskytter tillidsrepræsentanter (jf Arbejdsmiljøloven 10, stk.2 og Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 23, stk.6). Fakultetets daglige arbejdsmiljøleder: Jf. arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdsmiljøsektionens retningslinier, kan der udpeges en (eller flere) daglig(e) arbejdsmiljøleder(e), der er tilknyttet formanden for arbejdsmiljøudvalget. På Det Humanistiske Fakultet er der således udpeget to daglige arbejdsmiljøledere: én med ansvar for skærmbriller og én med ansvar for opfølgning på arbejdsulykker.

5 Det er i denne konstruktion den daglige arbejdsmiljøleders ansvar at foretage den interne undersøgelse efter anmeldte arbejdsulykker - herunder: - at kontakte skadelidte direkte; - i nødvendigt omfang at inddrage de relevante arbejdsmiljøgrupper for mulig opfølgning på arbejdsulykken samt - efterfølgende orientering af den lokale arbejdsmiljøgruppe om den interne undersøgelse. Der er flere grunde til denne centrale opfølgning: For det første modtager fakultetet heldigvis kun forholdsvis få anmeldelser af arbejdsulykker årligt. Mange institutter og afdelinger vil derfor kun have ringe erfaring med opfølgningen og regler vedr. disse. Det er derfor fornuftigt at have en central person, der kender reglerne, og som har en hvis erfaring med opfølgningen, og som derfor kan tage stilling til sagen og evt. hjælpe de lokale arbejdsmiljøgrupper, hvis sagen bliver sendt videre til dem. For det andet, kan det være fornuftigt, at en person, der ikke kommer fra det samme miljø, ser på hændelsen med friske øjne, da dette kan være med til at identificere problemer og årsager. Endelig bør der altid være et element af central opfølgning, idet det objektive ansvar, der påhviler arbejdsgiver i arbejdsmiljøsager (jfv. Arbejdsmiljøloven 16) betyder, at ansvaret for sikkerheden i organisationen ikke kan delegeres ned i systemet. Arbejdstilsynet anbefaler dette centrale element ved identifikation af farekilder i deres vejledning til forebyggelse af arbejdsulykker: [Det er] en god idé at invitere repræsentanter fra andre enheder til at medvirke ved en sikkerhedsrundering, fordi de ofte kan identificere risici, som man selv er blevet blind over for. Endelig har det vist sig, at en sikkerhedsrundering, hvori den øverste ledelse deltager, har en ganske stor effekt, fordi den viser, at ledelsen tager sikkerheden alvorligt, og at den prioriteres. (AT-vejledning F.0.5, December 2003: Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder, pkt. 5.1) SIDE 5 AF 5