Region Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 12. juni 2015 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1. 7.

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 7. juli 2015 /ANNDJO Referat til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 12. juni 2015 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, F1

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsledelsen Horsens (formand) Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsledelsen AUH Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Overlæge Sune Puggaaard Vogt Straszek, distriktsteamet, Regionspsykiatrien Viborg. Apoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Farmaceut Trine Bjerregaard, Hospitalsfarmaceut, Regionshospitalet Viborg Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Fuldmægtig Henrik Rugholm Svejgaard, Sundhedsplanlægning. Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Karen Pedersen, Nære Sundhedstilbud Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Nære Sundhedstilbud Gæst: Chefkonsulent Lise Viskum, Økonomi og planlægningsafdeling, Horsens deltager under pkt. 2 Afbud: Lægefaglig direktør Claus Heikiki Paavo Thomsen, Aarhus Universitetshospital Overlæge Jens Møller, Medicinsk endokrinologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Overlæge Dorte Bülow Keld, Aarhus Universitetshospital, afdeling Skejby Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup Praktiserende øjenlæge Jens Lundgaard Andresen, Skanderborg Øjenklinik Konstitueret Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning Kontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Sundhedsplanlægning

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Data på medicinområdet 2 3 Orientering om spareplanens forslag på medicinområdet 3 4 Forslag om at gennemføre økonomiske besparelser på medicinområdet 5 5 Orientering om monitorering af medicin efter 1. kvartal Anvendelse af Fragmin og Innohep Ansøgninger om ibrugtagning af ny medicin i 2015 (Cosentyx og Sirturo) 16 8 Udvikling i forbrug af smertestillende lægemidler 18 9 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Orientering om den regionale rekommandationsliste Regional retningslinje for vaccination af personale ansat på hospitalerne i Region Midtjylland Gensidig orientering 27

4 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning Dagsorden blev godkendt.

5 Data på medicinområdet Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager oplægget vedr. data på medicinområdet til orientering. Sagsfremstilling I Horsens er der påbegyndt et arbejde med at få medicindata i anvendelse både i relation til besparelser og kvalitet. Chefkonsulent Lise Viskum Hansen, Økonomi og planlægningsafdelingen i Horsens vil give en kort demo af metode og de Tableau-udkast i Tableau, der er lavet i Horsens. Beslutning Chefkonsulent Lise Viskum Hansen gennemgik eksempler de medicindata, der er mulighed for at trække på BI datavarehuset. Der var enighed om det store potentiale i at have ret let tilgængelige data til og med i går, og at både kvalitetsforbedringer og økonomistyring kan forbedres betydelig gennem brug af disse data. Data er ikke på personniveau. Der var tilslutning til at der arbejdes videre i lægemiddelkomiteen med at udvide anvendelse af data fra BI datavarehuset. Oplægget blev taget til orientering og vedhæftes referatet.

6 Orientering om spareplanens forslag på medicinområdet Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager spareplanens forslag på medicinområdet til orientering. Sagsfremstilling Den 27. april 2015 blev Region Midtjyllands sparekatalog sendt i høring. Den 24. juni 2015 fastlægger Regionsrådet de økonomiske rammer for budget 2016 og årene Herunder beslutning om, hvilke spareforslag der skal indarbejdes i budgettet Sparekatalogets tema 7 omhandler medicin. Inden for medicinområdet er sparepotentialet inden for hospitals- og tilskudsmedicin undersøgt. Det er undersøgt, om der er mulighed for mere styring af udgifterne indenfor medicinområdet, og om det i højere grad kan sikres, at der udskrives billigste medicin for patientens samlede forløb. I udarbejdelsen er der ud over koncernledelsens overordnede hensyn lagt vægt på: at spareforslagene ikke indebærer en forringelse af behandlingseffekten for patienten, at behandling med medicin styres af fagligt funderede nationale og regionale retningslinjer, at forslagene til besparelser i udgifterne til medicin vurderes at være realistiske at gennemføre, og at se medicinområdet som ét samlet område på tværs af sektorerne.

7 4 Der er udarbejdet forslag til besparelser på 33,8 mio. kr. i 2016 stigende til 58,9 mio. kr. i Nedenstående tabel viser fordelingen på spareforslagene. Behandling med medicin er allerede i meget høj grad styret af fagligt funderede nationale retningslinjer fra KRIS og RADS. I den regionale refusionsmodel pr. 1. januar 2014 er en forudsætning for at opnå refusion af udgifter i en afdeling, at afdelingen lever op til nationale krav. Forslaget indebærer, at Region Midtjylland også anvender lignende refusionsmodel på nogle udvalgte regionale retningslinjer. Dette område udgør størstedelen af besparelsespotentialet. Retningslinjerne vil indebære, at der anbefales anvendelse af bestemte lægemidler, som virkningsmæssigt er lige så gode som alternativer, men er billigere. Anvendelsen kan ske både ved opstart af nye forløb, og ved at der skiftes præparat for patienter, der er i behandling. Der er lagt vægt på, at behandlingseffekten for patienterne ikke forringes. Formanden Jørgen Schøler Kristensen giver en kort orientering om de konkrete forslag til besparelser på medicinområdet. Beslutning Der er i høringsperioden modtager forskellige kommentarer/spørgsmål, bl.a. om biosimilære lægemidler og blodfortyndende lægemidler. Der er lokalt udarbejdet supplerende information til patienter vedrørende biosimilære lægemidler og der er ny national FAQ til patienter på vej fra RADS. Disse tiltag vil være væsentligt bidrag til at imødekomme de problemer, der er rejst. Spareplanens forslag på medicinområdet blev taget til orientering. Bilag Tema 7 - Medicin

8 Forslag om at gennemføre økonomiske besparelser på medicinområdet Administrationen indstiller, at at at Den regionale Lægemiddelkomite drøfter forslag 1 og 2, og giver en faglig anbefaling i forhold til om forslagene hver især bør gennemføres. Den regionale Lægemiddelkomite tager stilling til om specialistgrupperne, jf. forslag 3, skal gennemgå medicinforbruget Den regionale Lægemiddelkomite drøfter forslaget om en "minus-liste" jf. forslag 3, herunder hvad der i givet fald kræves for at gennemføre forslaget i praksis Sagsfremstilling Analysegruppen vedr. hospitalsområdet foretager løbende en monitorering af medicinforbruget i regionen. I den forbindelse er analysegruppen blevet opmærksomme på muligheder for at gennemføre økonomiske besparelser på nogle specifikke områder. Disse er beskrevet nærmere i vedlagte notat. Der ønskes en drøftelse af de enkelte forslag i Den Regionale Lægemiddelkomite (RLK) - primært RLK s anbefaling i forhold til om forskellige faglige argumenter, der taler imod de enkelte forslag, bør indebære, at forslagene ikke gennemføres. Det gennemgående tema for forslagene handler primært om at tage stilling til, om velbehandlede patienter skal skifte behandling for at spare penge. Der er/kan være økonomiske besparelser ved at gennemføre de enkelte forslag. Derudover er vurderingen umiddelbart, at konsekvensen ved at skifte de velbehandlede patienter i flere tilfælde kan indebære et andet serviceniveau for patienten. Samtidigt bør indgå, at kvaliteten i behandlingen ikke må forringes, hvis forslagene gennemføres. På baggrund af anbefalingerne fra RLK tages stilling til, om sagen efterfølgende skal drøftes i Klinikforum. I så fald vil Klinikforum blive bedt om at træffe beslutning om, hvorvidt de enkelte spareforslag skal gennemføres. Såfremt forslagene gennemføres, implementeres de som regionale retningslinjer i Region Midtjylland - og indarbejdes dermed i den økonomiske refusionsmodel på medicinområdet. Analysegruppen foreslår, at 3 konkrete forslag drøftes i RLK. De enkelte forslag er nærmere beskrevet i vedlagte notat. Der foretages en kort gennemgang af forslagene på mødet. Overskrifterne for forslagene er listet herunder.

9 6 Forslag 1 - behandling af sklerose Det indstilles, at RLK drøfter forslaget, og giver en faglig anbefaling i forhold til om forslaget bør gennemføres. Forslag 2 - Besparelser ved skift af patienter i igangværende behandling - immunglobuliner Det indstilles, at RLK drøfter forslaget, og giver en faglig anbefaling i forhold til om forslaget bør gennemføres. Forslag 3 - gennemgang af medicinforbruget Det foreslås at bede specialistgrupperne gennemgå medicinforbruget med henblik på at give forslag til besparelser, hvor det er muligt. Analysegruppen er opmærksomme på, at det allerede er del af specialistgruppernes opgaver at gå medicinforbruget igennem. Det er dog primært selve rekommandationslisten, og øvrigt forbrug gennemgås ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Forslaget er at rette henvendelse til formændene for specialistgrupperne. Når lægemidler ikke bør anvendes på hospitalerne, da de enten er uden effekt eller dyre og ikke pengene værd, kan de sættes på en minus-liste. I den forbindelse kan udskrivelse af disse lægemidler blokeres i apotekssystemet, således at en farmaceut skal kontaktes, hvis man ønsker at ibrugtage et sådan lægemiddel. Det kunne i forhold til økonomi blandt andet være relevant for afviste KRIS lægemidler og alle nye lægemidler. RLK bedes drøfte følgende i forhold til forslag 3: Specialistgrupperne gennemgår forbrug af medicin uden for rekommandation Specialistgrupperne angiver, hvilke af de dyrere ikke-rekommanderede præparater, der kan udskiftes med billigere alternative præparater Kan vi sætte beløb eller % på? Manglende uddannelse af nyansat personale Minusliste, evt. videre proces Beslutning Forslag 1 sklerose, spørgsmål 1. For lægemidler, der af RADS vurderes ligeværdige, kan det være et dyrt problem, at der er en tidslomme på 6-9 måneder imellem en RADS behandlingsvejledning og et udbud. I denne tidsperiode kan der være svært at anbefale et 1. valg, da den endelige pris ikke er kendt. Dette kan resultere i, at dyre lægemidler anvendes i større grad end, det er øn-

10 7 sket, i andre situationer vil konsekvensen være at man fastholder en behandling der fortsætter efter udbuddet. RLK mener, at der er tale om en principiel beslutning, og der bør nationalt tages stilling til dilemmaet. Det aftales at RLK adresserer problemstillingen til RADS via et brev. Det vil i disse situationer altid være vigtigt at differentiere mellem, om det er ny effektiv behandling, eller om der er tale om ligeværdige behandlinger. Forslag 1 sklerose, spørgsmål 2. Aubagio er den billigste behandling også i forhold til øvrig behandlingsmuligheder, der alle er injektioner. Der ligger således en større besparelse ved at tillade skift fra injektionsbehandling til tablet behandling - også for velbehandlede patienter. RLK finder det svært at komme med en konkret anbefaling, og det besluttes derfor, at RLK henvender sig til Specialerådet for neurologi, med henblik på Specialerådets vurdering af dilemmaet. Forslag 2 Besparelser ved skift af patienter i igangværende behandling immunglobuliner. Forslaget blev ikke drøftet, og analysegruppen arbejder videre med dilemmaet. Der laves beslutningsoplæg til et senere lægemiddelkomite møde. Forslag 3 Gennemgang af medicinforbruget. Det bør være rutine for specialistgrupperne også at fokusere på forbrug uden for rekommandationslisten, og det kan finde sted hvis der leveres et relevant datagrundlag. Det besluttes at RLK henvender sig pr. brev til formændene for specialistgrupperne. Der er nogle lægemidler, der bør anvendes ekstremt sjældent på hospitalerne, da de enten er uden betydende effekt eller meget dyrere end ligeværdige lægemidler. Der bør arbejdes på at findes en måde ubureaukratisk og enkel måde hvor på forbruget af disse lægemidler holdes på relevant minimum.. Analysegruppen for Hospitalsmedicin har forslået at der oprettes en "minus-liste". Der er i RLK ikke umiddelbart stemning for en sådan minus-liste, idet arbejdsindsatsen i klinikken kunne være ret stor og afstedkomme spildtid. Konklusionen var, at der må være en anden måde at håndtere dette på. Det rutine på Hospitalsapoteket at man "låser" nye lægemidler i EPJ. Analysegruppen for Hospitalsmedicin kontakter Hospitalsapotekets Indkøbsafdeling med henblik på, at opfordre til ikke at frigive nye lægemidler uden først at kontakte Analysegruppen. Det er skønnet at det vil bidrage væsentligt til at reducere. Bilag Sparemuligheder medicin_analysegruppe

11 Orientering om monitorering af medicin efter 1. kvartal 2015 Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager sagen til orientering. Sagsfremstilling I det følgende beskrives udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet og på hospitalerne i Region Midtjylland. Der er for begge områder tale om en vækst i udgifterne til medicin. Udviklingen i udgifterne til medicin på praksisområdet Udgifterne til tilskudsmedicin steg efter 1. kvartal 2015 sammenlignet med 1 kvartal 2014 med 7 % svarende til 22 mio. kr. Om end der forventes prisfald senere på året som følge af patentudløb, er den aktuelle stigning højere end forventet. I de løbende økonomirapporteringer er der derfor blevet foretaget opjusteringer i økonomiskønnene i forventningerne til det endelige regnskab for Der er tale om en landsdækkende tendens. Den høje stigning i 1. kvartal skyldes flere forhold: forbrugsstigning som følge af flere ældre borgere, og stigninger i udgifter til især blodfortyndende lægemidler og ADHD. Der er indsatser i gang på flere områder, hvoraf to af indsatserne indgår som forslag i Spareplan Det drejer sig om lægemidler til behandling af KOL/astma og blodfortyndende lægemidler. I forhold til KOL/Astma er der et forslag om at finde besparelser ved at anvende lægemidlet Easyhaler til nye patienter. Der er i vedhæftede monitoreringsrapport sat særlig fokus på områder med store udgiftsstigninger (blodfortyndende lægemidler og ADHD). I forhold til blodfortyndende lægemidler er der forslag til indsatser, der indgår i Spareplan

12 9 Udvidet dataanalyse/redegørelse Med hensyn til ADHD er nye nationale retningslinjer under implementering. Der er udarbejdet en udvidet dataanalyse/redegørelse, som indgår i vedhæftede monitoreringsrapport. De væsentligste konklusioner er følgende: Udgifterne til lægemidler til behandling af ADHD er steget med 18 % i 1. kvartal Årsagen er en kombination af øget aktivitet som følge af implementering af udredningsog behandlingsretten og prissvingninger på området. Med forbehold for udviklingen i priser, som svinger meget, især på lægemidler til behandling af ADHD, forventes udgiftsstigningen på dette område ikke at blive lige så høj resten af året som i 1. kvartal 2015 De nye nationale retningslinjers formål er at fremme en ensartet kvalitet i behandlingen. Analysen i notatet viser, at der er variation både imellem regioner og internt i regionen på kommuneniveau. Der kan dog ikke siges noget tydeligt om, hvad der er det rigtige niveau. Initiativer Med hensyn til implementering af gældende retningslinjer og vejledninger er taget følgende initiativer: Initiativer med henblik på at sikre et bredt kendskab til de nye retningslinjer herunder fokus på udarbejdelse af handlingsplaner. I slutningen af maj måned 2015 vedtager de fem regioners psykiatridirektører formentlig en behandlingspakke til hospitalssektoren, der beskriver indhold, struktur og omfang af behandlingen til voksne med ADHD. Analysen af ADHD, som er beskrevet i vedhæftede monitoreringsrapport, har været drøftet af specialistgruppen under "Den regionale Lægemiddelkomite". Analyserne vil blive drøftet yderligere i relevante faglige fora. Der vil blive taget yderligere relevante initiativer. Udviklingen i udgifterne til medicin på hospitalerne Region Midtjylland har haft en vækst i udgiften til medicin på 59 mio. kr. i alt på hospitalerne, når 1. kvartal i 2015 sammenlignes med 1. kvartal i Dette svarer til en vækst på 14 %. Væksten for alle regionerne ligger mellem %.

13 10 Væksten skyldes primært implementering af nationale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og fra Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS). Vedlagte forbrugsrapport giver eksempler på flere lægemidler, hvor udgiften er i vækst som følge af nationale anbefalinger. Der gives også eksempler på lægemidler, hvor udgifterne er faldende som følge af nationale anbefalinger. Lægemidler til den nye behandling af hepatitis C er et eksempel, hvor udgifterne er i vækst. Lægemidlet Zytiga til behandling af prostatacancer er et eksempel, hvor udgiften er faldet, når første kvartal i 2015 sammenlignes med 1. kvartal i Faldet i udgiften må ses som følge af anbefalingen fra KRIS i februar 2015 om at inkludere lægemidlet Xtandi til 1. linje behandling af prostatacancer. I Regionsoverblikket per 31. marts 2015 indgik en forventning om, at udgiften til medicin på hospitalerne i Region Midtjylland ville stige med 165 mio. kr. fra Prognosen nedjusteres nu til 145 mio. kr. Baggrunden for at justere prognosen er en vurdering af, at udgiften til behandling af hepatitis C bliver mindre end tidligere vurderet. Tidligere blev det vurderet, at udgiften til behandling af hepatitis C ville udgøre 85 mio. kr. i Som følge af en tæt monitorering vurderes nu, at udgiften vil udgøre 65 mio. kr. i Aarhus Universitetshospital vurderer, at færre patienter sættes i behandling i 2015, end tidligere anslået. Hertil kommer en forventning om, at den gennemsnitlige behandlingspris vil blive lavere på et senere tidspunkt. Med hensyn til indkøb af medicin har Region Midtjylland haft en mindre vækst end de øvrige regioner i følge Amgros Markedsovervågning. Region Midtjylland har således haft den laveste vækst i indkøb, når indkøbet i henholdsvis 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2014 sammenlignes. Region Midtjylland har også haft en lavere vækst i indkøbet af medicin end de øvrige regioner, når der sammenlignes i forhold til seneste løbende 12 måneder. Det bemærkes i øvrigt, at Region Midtjylland umiddelbart efterlever anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på de områder, hvor rådet rapporterer om graden af målopfyldelse (det vil sige om regionerne implementerer anbefalingerne i det ønskede omfang). Det skal endvidere bemærkes, at Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin fortsat er ved at revidere monitoreringsmetoder på medicinområdet. På flere områder har rådet indstillet rapporteringen om målopfyldelse. Dette skyldes, at der sker løbende markedsændringer, herunder introduktion af nye lægemidler og markedsføring af biosimilære alternativer. Dette betyder hyppige ændringer af mål. Disse forhold forudsætter nye modeller for rapportering for retvisende at kunne rapportere om målopfyldelse. Den nye rapporteringsform, som er undervejs, udvikles i en pilotfase i 2015 og implementeres i perioden på væsentlige fagudvalg. Region Midtjylland efterlever RADS på de områder, hvor RADS rapporterer om graden af målopfyldelse. Analysegruppen vedrørende hospitalsmedicin foretager løbende en nærmere monitorering af flere af RADS områder i Region Midtjylland. Her indgår fx, at Region Midtjylland har målopfyldelse i forhold til behandling af hepatitis C - en ny behandling, der har været et stort fokus på, bl.a. for det er en dyr behandling. Analysegruppen vedrørende hospitalsmedicin kontakter afdelinger, hvor der på baggrund af analysegruppens vurderinger, kan være tvivl om målopfyldelse.

14 11 Beslutning På praksis området er der denne gang fokus på blodfortyndende behandling og behandlingen af ADHD. Blodfortyndende lægemidler: Blotfortyndende behandling er også en del af spareforslaget på medicinområdet. Desuden ses der på muligheden for mere selvmonitorering på området. Der er allerede afrapporteret til Klinikforum fra arbejdsgruppen om AK behandling vedrørende den fremtidige organisering. ADHD: Der er udarbejdet analyser, og der er nu en National Klinisk Retningslinje. Der er udsendt et brev til praktiserende speciallæger, hvor der opfordres til at huske at følge op på patienter i behandling for ADHD. RLK har tidligere sendt breve ud vedr. ADHD behandlingen. De havde fokus på dosering. Der er i psykiatrien kommet behandlingspakker, så der behandles ens på tværs af regioner. Disse pakker indeholder dog ikke anbefalinger vedr. doser. Der skal tages en beslutning om, hvorvidt vi kan og skal gøre yderligere udover det allerede iværksatte for at reducere forbruget. Der er også en faglige tilbagemelding hvor man udtrykker accept af, at vi i Region Midtjylland er på et passende forbrug svarende til Norge og Sverige, selv om forbruget i Region Midtjylland er noget større end de andre regioner. Der skal sendes et tydeligt signal. ADHD drøftes videre på næste møde i RLK til September, hvor der skal tages en principiel beslutning og hvortil vi efterfølgende har inviteret Lægefaglig Direktør Per Jørgensen til at deltage i drøftelsen. Diabetes: Det er svært at gennemskue, hvornår de forskellige 2. valgspræparater skal bruges. Det præciseres, at DDP-4-hæmmere og GLP-1-analoger ikke er sammenlignelige. Effekten af GLP-1 skal mere sammenlignes med effekten af insulin. Monitoreringsrapporterne blev taget til orientering. Bilag Markedsovervågning 1. kvartal 2015 lægemiddelmonitorering tilskudsmedicin 1 kvt Forbrugsrapport kv _1 juni 2015 (hospitaler)

15 Anvendelse af Fragmin og Innohep. Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité anbefaler, at Innohep anvendes som 1. valg ved behov for anvendelse af et lavmolekylæret heparin i hele Region Midtjylland. Sagsfremstilling Fragmin og Innohep er begge lavmolekylære hepariner (LMH) og har begge indikationerne: Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom Behandling af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer Området er omfattet af flere RADS rekommandationer, nemlig lægemiddelrekommandation for: RADS vejledning 1. LMH til behandling af vene blodpropper og som forebyggelse mod vene blodpropper 2. Farmakologisk forebyggelse mod blodpropper hos medicinske patienter 3. Forebyggelse mod blodpropper ved parenkymkirurgi 4. Forebyggelse mod blodpropper ved ortopædkirurgi Anbefalet LMH Innohep eller Fragmin Innohep Fragmin Fragmin ved hoftefrakturer og innohep ved knæ- eller hofteudskiftning På det seneste møde i RADS blev følgende dog besluttet (citat referat): RADS besluttede på baggrund af redegørelsen (fra fagudvalget sic.), at man af hensyn til patientsikkerheden vil anbefale, at på afdelings- eller hospitalsniveau uafhængigt af indikation vælger at anvende færre forskellige præparater. Valget står mellem dalteparin (Fragmin sic.) og tinzaparin (Innohep sic.).

16 13 Der er prisforskel på de to lægemidler specielt i behandlingsdoser, men også på profylaksedoser er Innohep billigst. Hvis hele forbruget af Fragmin (behandlingsdoser og profylakse) i Region Midtjylland omregnes til Innohep, vurderes det, at der samlet set vil være ca. 1,5 MIO kr. at spare. Der vil være ganske få områder som f.eks. for patienter med kunstige hjerteklapper, der skal have foretaget indgreb, hvor Fragmin fortsat vil være at foretrække.

17 14 Referatet fra RADS lægger op til, at regionen eller sygehuset selv kan beslutte, om de vil anvende Fragmin eller Innohep uafhængigt af indikation og dermed uafhængigt af de enkelte lægemiddelrekommandationer i RADS vejledningerne. Det bør besluttes, hvorvidt den mulighed skal udnyttes. Set i lyset af øget patientsikkerhed ved overvejende at anvende 1 LMH samt den potentielle besparelse indstilles det, at Innohep anbefales som 1. valg ved behov for anvendelse af et LMH i hele Region Midtjylland. Beslutning Der er tale om analoge lægemidler. Innohep er billigst. Der er kun ganske få specifikke indikationer, hvor der skal anvendes Fragmin. På baggrund af nedenstående beslutter RLK, at Innohep anvendes som 1. valg i Region Midtjylland ved behov for anvendelse af et lavmolekylært heparin.

18 15 Ting der taler for: Der er stor prisforskel på de to lægemidler Øget patientsikkerhed ved kun at anvende 1 LMH Ting der taler imod: RADS er i øjeblikket ved at kigge på vejledningerne, så billedet kan være et helt andet om 6. mdr.

19 Ansøgninger om ibrugtagning af ny medicin i 2015 (Cosentyx og Sirturo) Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité godkender, at ansøgningen om brug af secukinumab/cosentyx afventer resultatet af drøftelserne i KRIS. Den regionale Lægemiddelkomité tager stilling til om ansøgningen om brug af Sirturo til behandling af patienter med multi-resistent tuberkulose (MDR-TB) skal godkendes - herunder i forhold til behandling af børn og voksne. Sagsfremstilling Administrationen har modtaget 2 ansøgninger fra Aarhus Universitetshospital (AUH) om ibrugtagning og finansiering af 2 nye lægemidler. Jf. den vedtagne refusionsmodel skal Den regionale Lægemiddelkomite (RLK) vurdere ny medicin ud fra en faglig tilgang, herunder særligt evidensen. Herudfra tages stilling til selve finansieringen i Klinikforum. Den ene ansøgning er fra Dermatologisk Afdeling (AUH) og vedrører ibrugtagning og finansiering af secukinumab/cosentyx til behandling af psoriasis (biologisk behandling). Det forventes, at Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) drøfter behandlingen på næstkommende møde, således den 17. juni Det foreslås, at afvente resultatet af mødet. Der bemærkes i øvrigt, at materialet (mini-mtv) som AUH har indsendt til administrationen ikke er komplet. AUH arbejder på den sidste del af materialet. Hvis RLK følger indstillingen om at afvente KRIS, vil admnistrationen informere AUH om, at den sidste del af materialet ikke skal indsendes til administrationen. Det indstilles, at RLK godkender, at ansøgningen om brug af secukinumab/cosentyx afenter resultatet af drøftelserne i KRIS. Den anden ansøgning er fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q (AUH) og vedrører ibrugtagning og finansiering af Sirturo til behandling af patienter med multi-resistent tuberkulose (MDR-TB). Der er tale om et præparat, som afdelingen vurderer, ikke er relevant for KRIS. Der er udarbejdet mini-mtv (vedlagt) i henhold til retningslinjerne for refusionsmodellen på medicinområdet. Afdelingen har oplyst, at der ikke foreligger retningslinjer fra RADS for behandling af tuberkulose. Klinisk Farmakologisk Afdeling (KFA) har vurderet evidensen for effekt af behandlingen. Der henvises til vedlagte notat. Vurderingen fra KFA er, at den tilgængelige evidens bag Sirturo ikke er stor. Der er blandt andet et fase 3 studie på vej. Set i lyset af den dårlige behandling, som disse patienter tilbydes i dag, både hvad angår effekt og bivirkninger, og det begrænsede antal patienter der kan blive tale om, bør det nok ibrugtages. Det er pt. taget i brug i Region Nordjylland i 1. kvartal 2015.

20 17 Det indstilles, at RLK tager stilling til, om ansøgningen om brug af Sirturo til behandling af patienter med multi-resistent tuberkulose (MDR-TB) skal godkendes - til behandling af hhv. børn og voksne. Beslutning Cosentyx: Cosentyx behandles af KRIS på deres møde den 17. juni. RLK afventer beslutningen i KRIS. Sirturo: Nuværende behandling har alvorlige bivirkninger og har ikke altid tilstrækkelig effekt. Det estimeres, at der er 1-3 patienter om året. RLK anbefaler brugen af Sirturo, på betingelse af at de enkelte patienter registreres og monitoreres tæt. RLK forventer, at der udveksles erfaringer med behandlingen med de andre regioner, gerne i form af fælles national visitation til behandlingen. Bilag Coventyx samlet mini-mtv Ansøgningsskema og Mini-MTV KRIS børneafd Sirturo KFA Sirturo Q samlet

21 Udvikling i forbrug af smertestillende lægemidler Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomite tager udvikling i forbruget af smertestillende lægemidler til orientering. Sagsfremstilling Der har i foråret 2015 været en del medieomtale af et stærkt stigende forbrug af smertestillende lægemidler - herunder især stærke smertestillende lægemidler. Den regionale Lægemiddelkomité orienteres derfor om udviklingen i forbruget i Region Midtjylland og på landsplan. Ligeledes orienteres om tidligere og igangværende initiativer på området. I vedhæftede bilag vises antal patienter i behandling pr 1000 indbyggere i Region Midtjylland sammenlignet med landsgennemsnittet til behandling af smerter (N02). For at få et bredere billede af den farmakologiske smertebehandling er medtaget lægemidler til behandling af gigt (M01A) Opgørelsen viser, at antallet af patienter i behandling med smertestillende lægemidler indenfor ATC-gruppe N02 (heri indgår bl.a. stærke smertestillende lægemidler som morfin og oxycodon) har været stigende siden 2005 både i Region Midtjylland og på landsplan. Det bemærkes, at stigningen i 2013 for svage smertestillende lægemidler (N02B) i 2013 skyldes en omlægning af lovgivningen, således at svage smertestillende lægemidler i store pakninger blev gjort receptpligtige. Omvendt har antallet af patienter i behandling med gigtmidler (M01A) både i Region Midtjylland og på landsplan været faldende. Initiativer: I 2012 udarbejdede Region Midtjylland sin egen smertemanual. Smertemanualen er vedhæftet som bilag. I 2013 fik regionerne beviljet satspuljemidler for et samlet beløb på 67 mio. kr. i perioden og i perioden herefter et varigt beløb på 15 mio. kr. årligt. Midlerne anvendes til en styrket indsats for mennesker med langvarige og kroniske smerter. Midlerne er afsat med det formål at sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, så flere patienter kan få den nødvendige hjælp hurtigere. Det vil medvirke til at forebygge, at tilstanden forværres, og medicineringsbehovet bliver kronisk.

22 19 Midlerne udmøntes mere konkret til: Efteruddannelse af praktiserende læger og øget samarbejde mellem almen praksis og smertecentrene om de subakutte smertepatienter. Det skal sikre en hurtigere indsats overfor patienter med korterevarende smertetilstande samt mindske presset på smertecentrene. En kapacitetsudvidelse på smertecentrene, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden på behandling af mennesker med kroniske smerter. I Region Midtjylland er der i det kommende års tid planlagt flere efteruddannelsestilbud finansieret af satspuljemidlerne. Beslutning Forbruget på hospitalerne er også stabilt. RLK tager udviklingen af forbruget af smertestillende lægemidler til efterretning. Bilag Statens Serum Institut - statistikker

23 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité tager status for implementeringen af FMK i Region Midtjylland til orientering. Sagsfremstilling Sekundær sektor Regionerne har et servicemål på 100 % ift. ajourføring af FMK på patienter behandlet i hospitalsregi. Det er endnu ikke besluttet, hvordan FMK skal anvendes i ambulatorierne, hvorfor nedenstående figur kun indeholder oplysninger om anvendelsesprocenten på indlagte patienter. Figur: FMK-Anvendelsesgraden på hospitalerne december 2014 til maj 2015

24 21 Danske Regioner har fremsendt en tværsektorielle vejledning for det Fælles Medicinkort: Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange. Vejledningen er en beskrivelse af arbejdsgange i FMK på tværs af sektorer ud fra gældende aftaler og lovgivning, der er på området. Vejledningen bør suppleres med lokale vejledninger og samarbejdsaftaler. Vejledningen har været i høring hos centrale parter. Vejledningen er godkendt af regionerne og KL i regi af FMK-koordinationsgruppen. PLO har ikke ønsket at anbefale vejledningen, hvad angår de dele, der beskriver, at det lægelige ansvar er uændret med FMK, og at ajourføring er en almindelig del af anvendelsen af FMK. Primær sektor De praktiserende læger er forpligtet til at anvende FMK fra 1. september 2014 jf. BEK nr. 460 af 8/15/2014. For vaccinations-oplysninger via Det Danske Vaccinations-register (DDV) dog først fra den 15. november Almen praksis vil anvende FMK, når det gælder alle fremadrettede ordinationer, som den praktiserende læge selv ordinerer. PLO Midtjylland, Region Midtjylland og kommunerne i regionen har indgået en lokalaftale om oprydning i FMK for de borgere som er i kommunal medicinadministration. Ifølge aftalen kan kommunen anmode om en oprydning i medicinkortet på FMK, tilhørende de fælles patienter, der får deres medicin administreret af kommunen. Aftalen omfatter én oprydning, således at medicinkortet på FMK indeholder den medicin, patienten skal have og dermed kan anvendes af hjemmeplejen til medicinadministration. Læs mere om denne aftale på Praksis.dk via dette link: Aftale om oprydning i FMK Til støtte for almen praksis i oprydningsarbejdet har hver hospitalsenhed i Region Midtjylland etableret et FMK-kontaktpunkt, som kan bruges i de tilfælde, hvor den praktiserende læge ikke kan ajourføre FMK på grund af manglende ajourføring eller fejl i kortet fra hospitalets side. Læs mere om FMK-kontaktpunktet på Praksis.dk via dette link: Etablering af FMK-kontaktpunkt på hospitalerne Beslutning Det kan konstateres, at der går frem ad med implementeringen. Der kommer en ny EPJudgave til November 2015 (RM17). Målsætningen for hospitalerne er 80 % og ikke som det står i sagsfremstilling 100 %.

25 22 Der er lavet en stikprøve i Vest, der viste, at 33 % får fortaget en ajourføring af deres FMK indenfor 12 mdr. inden en elektiv indlæggelse, hvor målet var at elektivt indlagte altid havde et opdateret FMK med fra praksis. Det foreslås at der fortsættes med den fælles indsats i området mellem almen praksis og Hospitalerne. Her kunne man med fordel inddrage den lokale praksiskoordinator. Opfordringen gives videre til den tværsektorielle FMK-gruppe. Almen Praksis oplever, at det FMK som kommunerne kigger på, ikke stemmer overens med det FMK, som almen praksis kigger på. Dette er et stort problem. Peter Stokvad forsøger at finde nogle Screen Print, der viser dette, som evt. kan videre gives til den tværsektorielle FMK-gruppe. Der var også opmærksomhed på, at den praktiske anvendelse af FMK på private apoteker hvor man forsøger at undgå ventetid på ekspedition ved at kopiere tidligere recepter. Det sker hvis der for eksempel mangler oplysninger om tilskud men der kan være uhensigtsmæssigheder i forbindelse hermed. Det håndteres i den tværsektorielle FMK gruppe. Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland tages til efterretning. Bilag FMK tværsektoriel vejledning FINAL 21maj2015

26 Orientering om den regionale rekommandationsliste Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om arbejdet med ny rekommandationsliste. Sagsfremstilling Den regionale Lægemiddelkomité besluttede på møde den 9. marts 2015 at omstrukturere Den regionale Rekommandationsliste. Den regionale Rekommandationsliste indeholder lægemidler, der rekommanderes til behandling på hospitalerne. En delmængde af denne rekommandationsliste betegnes Basislisten, og indeholder lægemidler, der rekommanderes til behandling i almen praksis. Der er således principielt kun tale om 1 liste, hvor udvalgte lægemidler er taget ud og betegnes Basislisten. Den regionale Rekommandationsliste vil være mere omfangsrig end Basislisten. Formålet med Den regionale Rekommandationsliste er, at fremme rationel farmakoterapi. Lægemidlerne på listen er således udvalgt under hensyntagen til dokumenteret effekt, bivirkninger og økonomi. Da rekommandationslisten skal dække både primærsektor og sekundærsektor, er det vigtigt, at der ved valg af lægemiddel også tages hensyn til, i hvilken sektor forbruget af lægemidlet er størst, blandt andet i forhold til valg af billigste lægemiddel. Listen skal indeholde lægemidler til standardbehandling/basisbehandling inden for alle større terapiområder. Omorganiseringen af specialistgrupperne i 2013/2014 har medført at specialistgrupperne nu er opdelt efter terapiområde. Den regionale Rekommandationsliste er derfor også opbygget efter terapiområder og ikke som tidligere efter ATC-koder. Desuden er der på den nye liste mulighed for at skrive en begrundelse for valget, samt mulighed for at knytte en kommentar til lægemidlet. Sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomité har udarbejdet et udkast til en ny rekommandationsliste. Sekretariatet har taget udgangspunkt i den nuværende rekommandationsliste fra april 2014, og forsøgt at få alle lægemiddelændringer fra allerede afholdte specialistgruppemøder med. Rekommandationslisten er sendt i høring i specialistgrupperne, med frist den 26. juni 2015.

27 24 I første omgang fokuseres der på hele rekommandationslisten. Den delmængde, der udgøre Basislisten, tages efterfølgende. Specialistgrupperne er blevet bedt om at tage stilling til følgende: Dækker de forslåede ATC-koder de lægemidler, der behandles i specialistgruppen? Skal der slettes eller tilføjes en ATC-kode? Vurdere om teksten til kolonnerne Begrundelse for rekommandation og Kommentar og/eller indikation er fyldestgørende, eller om der skal tilføjes/slettes i teksten? At tjekke om der er de rigtige lægemidler, der står på listen? Skal der tilføjes eller slettes et lægemiddel? Det er forventet, at en færdig rekommandationsliste kan godkendes i Den regionale Lægemiddelkomité på mødet i september. Beslutning Arbejdet går fremad, og listen er i øjeblikket til kommentering i specialistgrupperne. Der fokuseres i første omgang på hele rekommandationslisten. Den del af listen, der udgør basislisten tages i anden omgang. Det er forventet, at lægemiddelkomitéen kan præsenteres for den nye rekommandationsliste på mødet i september. RLK tager arbejdet med ny rekommandationsliste til orientering.

28 Regional retningslinje for vaccination af personale ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité støtter op om, at Hospitalsapoteket udarbejder en regional retningslinje, der beskriver influenzavaccination af personalet ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Sagsfremstilling Hvert år tilbydes der gratis influenzavaccination til alt personale ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Typisk forgår vaccination ved at afdelingen selv bestiller det antal vacciner, den har brug for via Hospitalsapoteket. Personalet (læger og sygeplejersker) på afdelingen vaccinerer hinanden. Nogle gange bliver vaccinationen dokumenteret på en liste, der bliver opbevaret på afdelingen. Andre gange findes der ikke dokumentation for administrationen. Influenzavaccinationen er et receptpligtigt lægemiddel, og i henhold til gældende bekendtgørelse om recepter, skal der ligge en recept på disse præparater. Ifølge den regionale retningslinje omkring administration af lægemidler, skal receptpligtige lægemidler dokumenteres i EPJ. På regional plan findes der ingen generelle instrukser eller retningslinjer for proceduren omkring influenzavaccination. Der mangler således en beskrivelse af, hvem der er ansvarlig for ordinationerne, og hvordan ordination og administration skal dokumenteres. På Hospitalsenhed Midt findes der en instruks omkring influenzavaccination. Afsnittene i denne instruks i forhold til dokumentation og ansvar vurderes ikke at opfylde kriterierne sat i Sundhedsstyrelsens officielle meddelelse, der fastsætter at: Da der er tale om receptpligtig medicin, skal den vaccinerende læge sikre sig, at vaccinationen/erne bliver journalført.

29 26 Da influenzavaccinen er et receptpligtigt præparat, er der spørgsmål, som Den regionale Lægemiddelkomité bedes tage stilling til: Skal der være en rammeordination omkring influenzavaccination til personale? Hvis ja, kræver det, at der er en læge der har juridisk ansvar (fx en lægefaglig direktør). Hvis nej, hvordan skal vaccinationen foregå? Bør vaccinationen dokumenteres i medarbejderens EPJ/FMK? Det foreslås, at Hospitalsapoteket udarbejder en regionale retningslinje, der beskriver influenzavaccination af personalet ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Retningslinjen skal bl.a. beskrive, hvem der har ansvar for ordinationen, og hvordan vaccinationen skal dokumenteres. Retningslinjen skal godkendes af Den regionale Lægemiddelkomité, inden den lægges i e-dok og distribueres ud til alle regionens hospitaler. Relevante links: Bekendtgørelse nr. 361 af 23. april 2012 om recepter med eventuelle senere ændringer (Receptbekendtgørelsen) Lægemiddeladministration, regional retningslinje Tilbud om influenzavaccination for medarbejdere, Hospitalsenhed Midt Influenzavaccination og /a>pneumokokvaccination foretaget af andre end patientens sædvanlige praktiserende læge (Sundhedsstyrelsens Officielle Meddelelser 5. juni 2000 nr. 5) Beslutning RLK støtter op om, at Hospitalsapoteket udarbejder en regional retningslinje for vaccination af personale ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Vaccination af personale skal dokumenteres og vi skal selvfølgelig følge Sundhedsstyrelsen retningslinjer. Det gælder både pligten til journalføring, pligten til registrering af batch nummer og registrering i FMK af hensyn til det nationale vaccinationsregister. Der var enighed om, at reglerne skal følges, og at det skal være meget enkelt. Det blev diskuteret, hvordan dette kan gøres mest hensigtsmæssigt. Det besluttes at arbejdsgruppen får til opgave at finde den mest hensigtsmæssige måde at registrere vaccinationen på. Infektionsmedicinsk afdeling på AUH vil gerne bidrage til arbejdet med denne retningslinje.

30 Gensidig orientering Sagsfremstilling Tema om patientsikkerhed Temadrøftelsen på næste Lægemiddelkomité møde den 28. september 2015 omhandler patientsikkerhed. Fokus i drøftelsen vil være forveksling af lægemidler. Den regionale lægemiddelkomités opgaveliste. Sekretariatet for Den regionale Lægemiddelkomité vedligeholder en liste over de opgaver, der er igangsat af Den regionale Lægemiddelkomité. Opgavelisten er vedhæftet som bilag til orientering. Vedr. de regionale akutkasser til babyer. I maj 2013 blev der introduceret 3 regionale akutkasser i Region Midtjylland. Akutkasse for voksne (denne kasse dækker alderen 1 år og opefter) Akutkasse for babyer Præeklampsikasse Til akutkassen for voksne er der udarbejdet en regional retningslinje for Allergisk reaktion og anafylaksi hos voksne med et tilhørende Action Card. Den regionale Lægemiddelkomité udtrykte på et møde ønske om, at der udarbejdes en tilsvarende regional retningslinje med tilhørende Action Card til akutkassen for babyer. Da anafylaksi hos babyer er meget sjældent og da akutkassen for babyer primært er en hjertestops/respirationsstops-akutkasse, er det efter interne drøftelse i arbejdsgruppen blevet besluttet, at der ikke udarbejdes en regional retningslinjen for allergisk reaktion og anafylaksi hos babyer med tilhørende Action Card. Beslutning

31 28 Specialistgruppen for Psykiatri har udarbejdet breve vedr. forbruget af nitrazepam, som de ønsker at sende ud til specifikke afdelinger. Det aftales, at Specialistgruppen sender udkastet til brevene til sekretariatet for RLK, som så sætte teksten på RLK s brevpapir og via hospitalsledelserne sender brevet til relevante afdelinger. Der er krav om sporbarhed begge veje ved anvendelse af biologiske lægemidler. Der er i øjeblikket ved at blive fortaget en undersøgelse af, hvordan afdelinger registrerer Batchnummeret. Der er allerede foretaget en henvendelse til EPJ styregruppen og BI-enheden om, at RLK ønsker, at batchnummer bliver trukket med over i puljen af Medicindata der efterfølgende kan findes i BI varehuset. Bilag Opfølgningsliste til RLK