DR MEDIEforskning

Transkript

1 DR MEDIEforskning MEDIEUDVIKLINGen

2 DR DESIGN

3 DR MEDIEUDVIKLINGEN 3 Forord De elektroniske medier fylder meget i vores hverdag. I 2008 så hver dansker i gennemsnit 2 timer og 47 minutters TV, hørte radio 2 timer og 11 minutter og brugte internettet 55 minutter om dagen. Derfor er ændringer i mediebilledet også noget, der naturligvis optager mange og fylder meget. Medieudviklingen gør status på de mest interessante udviklinger på det danske mediemarked og ser frem i det nye år. I 2008 har den store historie været, at TV 2 er gået fra at være en succes gennem stort set det meste af stationens levetid til nu at skulle have en større økonomisk redningspakke og kæmpe juridiske kampe i EU for at sikre sin overlevelse. Selvom TV 2 har haft store problemer i 2008, har seerne dog ikke kvitteret med at se mindre tv. I 2008 blev der nemlig sat rekord i tv-sening. Ud over fyringer, så har den mest synlige konsekvens af TV 2s økonomiske problemer været lukningen af TV 2 Radio. Med TV 2s farvel til landsdækkende kommerciel radio er det nemlig også et farvel til det, mange håbede på kunne blive et vækstlokomotiv for landsdækkende radioreklame, og tiden må vise, om enten Talpa eller SBS Radio kan udvikle landsdækkende kommerciel radio til en rentabel forretning. Internettet er for alvor blevet et modent medie med langt de fleste danskere koblet på og en stor annonceomsætning. De helt store tidsrøvere i 2008 har været de sociale medier, der nærmest er eksploderet, og næsten 2 mio. danskere i alle aldre har brugt det sociale netværk Facebook i slutningen af Jeg ønsker dig god fornøjelse med Medieudviklingen Lars Thunø Forskningschef, DR Medieforskning

4 INDHOLDSFORTEGNELSE DR MEDIEUDVIKLINGEN 4 6 STATUS PÅ TV TV 2 s store krise år 10 tv 2008 blev rekordår 14 tv DE små kanaler vinder frem 16 status på radio flere spørgsmål end svar 20 RAdio DIgital radio vokser i danmark 22 radio ny indsigt: danskerne lytter til flere radiokanaler 26 status på internet og mobil Internettet er blevet et modent medie 30 internet og mobil DET sociale internet vokser Markant 32 internet og mobil Lav brugervækst på de store nyhedssites 34 internet og mobil Mobiltelefonerne er klar til nettet - er brugerne det?

5

6 status på tv TV 2 s store kriseår Af Niels Marslev. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN vil frem for alt blive husket som TV 2 s største kriseår til dato, men året bød også på andre interessante historier. Det blev til en ny rekord i tv-sening, bl.a. hjulpet på vej af et stort tv-sportsår med OL, EM i fodbold og håndboldslutrunder i december og januar, og så oplevede tv-markedet forskydninger, hvor DR og TV 2 mistede seerandele, mens mindre kanaler vandt frem og fragmenteringen i seervanerne fortsatte. År 2008 skulle have været stilhed før stormen på det danske tv-marked. Lukningen af det analoge tvsendenet var stadig næsten to år ude i horisonten, da 2008 startede, og man var midt i en medieforligsperiode med nye forhandlinger på ret sikker afstand. Samtidig virkede det som om, at DR havde fået nogenlunde styr på økonomien, og udskiftning på bestyrelsesformandsposten endte da også som årets største drama i virksomheden. Alligevel blev 2008 ikke så fredsommeligt, som mange havde forventet. Året kom til at tilhøre TV 2, og det blev mere på ondt end på godt med millionunderskud, fyringer og en lukket radiokanal bare som et par af hovedoverskrifterne. Året startede dårligt for TV 2 Da 2007 lakkede mod enden, overtog Merete Eldrup direktørstolen i TV 2, og spændingen var stor hen imod 2008 hvilke nye kanaler, hvilke andre platforme, hvilke store samarbejder og hvilke store programsatsninger var i vente? Allerede fra januar begyndte piben imidlertid at få en noget anden lyd. Svigtende reklameindtægter, multimillionunderskud, massefyringer, radiolukning, vaklende salgsplaner og verserende retssager fyldte dagsordenen. Og så tog TV 2 endda hul på finanskrisen, før nogen rigtig kendte til den, da bankerne sagde nej, og TV 2 måtte se sig nødsaget til at optage et kæmpe statslån for at holde bankerotten fra døren. Heller ikke programmæssigt fungerede det rigtigt for TV 2 i årets første to tredjedele, ikke mindst kendetegnet ved et eklatant hjemmebanenederlag fredag aften, hvor danse-spin-off et Varm på is blev flyttet til ny sendetid, da seerne i den grad foretrak X Factor på DR1. Alt i alt var det en stadig noget slukøret station, som i oktober kunne fejre sin 20-års fødselsdag. Store bekymringer trods vendepunkt Jubilæet blev til gengæld en seermæssig opmuntring og samtidig lidt af et vendepunkt for TV 2. Efterårssæsonen bød på flotte seertal til underholdningen fredag og lørdag, og TV 2 fik et foreløbigt EU-medhold i fire af de retssager, som i en årrække har truet virksomheden på livet. Sidst men ikke mindst oplevede TV 2 News en forrygende vækstkurve, som sammen med DR Update beviste, at der tilsyneladende er et bæredygtigt marked for 24-timers tv-nyheder i Danmark. Trods den flotte afslutning er bekymringerne for TV 2 stadig intakte. Forretningsmodellen for en 100 % reklamefinansieret hovedkanal synes ikke overbevisende med samme kanals nuværende udgiftsside og uden monopol på landsdækkende tv-reklamer, et monopol som TV 2 står til at miste, når det digitale jordbaserede sendenet kan tilbyde andre kommercielle kanaler. TV 2 belastes samtidig af et sammensurium af retssager og er sammen med resten af branchen ramt af sløje konjunkturer. Selv om medieforligskredsen har indgået et politisk forlig, der skal sikre TV 2 s økonomiske overlevelse, mangler den omdiskuterede model dog at blive godkendt i EU-regi. Modellen vil medføre brugerbetaling for TV 2 fra år 2012 fra tv-seere, der i forvejen modtager betalingskanaler.

7 Største tab for TV 2 siden 1999 Ser man på året i tal, blev den vanskelige periode for TV 2 afspejlet af et stort fald i seersandelen. Hele året balancerede TV 2 familien på kanten af de 40 % i seerandel, som multikanalstrategien ellers havde været med til at passere de seneste to år. Den samlede tilbagegang i seerandel endte på 1,4 procentpoint, og det er TV 2 s første samlede tilbagegang siden 2003 og største tab siden Seerandel for kanalfamilier primære kanaler fra Big Four hele døgnet, 3+ år Kilde: TNS Gallup TV-Meter SEERandele i % Hovedkanalen endte med et ganske slemt tab i seerandel på 2,1 procentpoint. Både Charlie og Zulu gik også tilbage i seerandele med henholdsvis 0,2 og 0,3 procentpoint, mens TV 2 Film holdt status quo og TV 2 Sport gik en anelse frem fra 0,9 % til 1,1 %. Årets store positive historie blev som nævnt TV 2 News, der oplevede en imponerende vækst fra 0,7 % som ny kanal i 2007 til 1,8 % procent i seerandel i 2008, altså langt over en fordobling og stadig med pil opad. Det hører med til at historien, at TV 2 familien trods de store tab i seerandel oplevede stigende seertid, men det var dog ikke nok til at fastholde seerandelen, da den samlede seertid blev øget forholdsvis endnu mere. Læs mere om den øgede tvsening i næste artikel, 2008 blev rekordår. > Boxer blev gatekeeper Den største forudsete begivenhed på tv-markedet var afslutningen på den skønhedskonkurrence, som endte med at give danskerne svenske Boxer som gatekeeper for det nye digitale sendenet. Det nye jordbaserede digitale sendenet åbner op for, at man med en almindelig tv-antenne kan få adgang til mange nye kanaler i digital kvalitet SPORT NEWS FILM CHARLIE ZULU TV 2 41,4 SPORT NEWS FILM CHARLIE ZULU TV 2 40,0 UPDATE DR2 DR1 31,1 UPDATE DR2 DR1 28, , , TV DR 2008 TV3+ TV3 9, TV3+ VIASAT TV3 8, ,1 VOICE VOICE SBS NET SBS NET KANAL 4 KANAL 4 KANAL 5 KANAL SBS 5, ANDRE 2008

8 Også DR tabte seerandel Det var dog langt fra kun TV 2, der oplevede tilbagegang, for DR TV gik også tilbage og røg under 30 % i samlet seerandel målt over hele døgnet. Det er et tab i seerandel på 2,2 procentpoint. Nyt for DR er det også, at både DR1 og DR2 satte til, så det kunne mærkes. Tidligere har den store kanal mistet seerandel, som den lille så delvis har kompenseret. Sådan gik det ikke i 2008, hvor DR1 smed 1,9 procentpoint i seerandel og DR2 yderligere 0,4 procentpoint. Tilbagegang i lignende størrelsesorden har DR ikke oplevet siden starten af 1990 erne, hvor monopoltiden stadig var i opbrud. DR kan dog glæde sig over, at ligesom TV 2 News, har DR Update vind i sejlene med en ugentlig dækning på op mod en halv million seere i slutningen af Vinderen blev SBS Mens de store kanaler tabte, understregede SBS den øgede fragmentering i seervanerne (læs mere i artiklen, De små kanaler vinder frem ) ved at gå ud af 2008 som årets klareste vinder. Det er selvfølgelig også lettere at præstere vækst, når man har været bombet tilbage til nulpunktet, som det var tilfældet i 2007, da Kanal 4 gav afkald på en stor del af sin udbredelse i de danske hjem ved overgangen til ren satellit- og kabelbåren kanal. Det skal dog ikke slå skår i glæden over en vækst fra 5,1 % i 2007 til 5,9 % i 2008 fordelt over fire kanaler. Det meste af væksten kan tilskrives Kanal 4 (+0,6 %), men også Kanal 5 (+0,3 %) havde et godt år, mens SBS NET (nu 6 eren) og Voice TV er tættere på status quo. SBS NET ændrede navn og profil pr. 1. januar 2009 til 6 eren, som satser på mandlige seere med sport, science fiction og action. Den nye kanal er kommet godt fra start og leverer bedre seertal, end da SBS NET startede i januar Viasat distribuerer via sin rolle som satellitudbyder et hav af egne kanaler til parabolkunderne, men stort set kun TV3 og TV3+ har sening, som kan måles, og som bliver målt. TV3 alene gav koncernen et tab af seerandel på 0,6 procentpoint trods en lang række fine seertal til programmer som Robinson-Ekspeditionen, Sandhedens time og Luksusfælden, mens TV3+ var næsten uændret med et plus på 0,1, som især kan tilskrives pæne seertal til et utal af fodboldkampe både i foråret og efteråret. Også for Viasat er der dog tale om en marginalt øget seertid, som blot ikke formår at holde trit med markedets samlede vækst i seertid. DR MEDIEUDVIKLINGEN 8 HD-tv i Danmark Forudsætningen for at kunne modtage HD-tv er, at man har en HD-ready skærm. Fladskærme købt inden for de seneste år er alle parate til HD-tv. 43 % af alle danske husstande har på nuværende tidspunkt en eller flere fladskærme. Det kræver dog også, at man har en modtagerboks, der kan afkode HD-tv og en kanaludbyder, der tilbyder HD-kanaler.

9 DR MEDIEUDVIKLINGEN 9 Digital-tv i Danmark Man kan modtage sit tv-signal digitalt på fire måder. via husantenne (det jordbaserede digitale sendenet - også kaldet dtt ) via kabel, via satellit eller via bredbånd (ip t v) Mod slutningen af 2008 så fordelingen sådan ud: husstande (10,8%) har en modtagerboks til DTT og husstande (13,6% ) har et tv med indbygget modtager til DTT (heraf har begge dele) husstande (8,1%) har en digital modtager til kabel eller fællesantenne husstande (13,4%) har en digital modtager til parabol husstande (1,9%) har en digital modtagerboks tilsluttet fiberforbindelse (IPTV) Seerandel og dækning på tv Seerandel: Andelen af tv-seere til en bestemt kanal. Dækning: Dækning beskriver, hvor mange danskere, der i løbet af et tidsrum, har været inde på en tv-kanal.

10 tv 2008 blev rekordår Af Niels Marslev. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 10 Gennem det meste af året var det tydeligt, at seertidsrekorden var inden for rækkevidde, og det endte med at lykkes endda med en ganske komfortabel margen ned til den hidtidige rekord fra Bag de flotte tal ligger bl.a. et stort sportsår og en generel vækst på et bredt udsnit af kanaler, hvor underholdningsprogrammerne trak en stor del af læsset. Selv om der stadig lyder hårdnakkede rygter om tv-mediets krise, har danskerne aldrig set så meget fjernsyn som i Rundet af med en stor tv-jul sluttede året med en gennemsnitlig daglig seertid på 167 minutter, altså svarende til intet mindre end to timer og 47 minutters daglig tv-kigning pr. dansker over 3 år. Faldet på 13 minutter fra 2004 til 2007 gav anledning til bekymring i tv-branchen, men tilbagegang er vendt til vækst, som det også skete efter faldet fra 1998 til 2000, der også afstedkom en del dommedagsprofetier. De fire år med mest tv-sening er nu 1996, 1998, 2004 og 2008, og fælles for dem er, at de alle var store tvsportsår med OL og/eller fodboldslutrunder. Flere forklaringer på rekorden Rekorden i 2008 er dog ikke alene et udtryk for, at der blev set meget sport i tv. Helt overordnet formåede de etablerede tv-stationer at fastholde eller øge deres seertid, mens seerne samtidig brugte længere tid på markedets flere og flere små kanaler. Der er altså flere forklaringer på rekorden i TV 2 familien fik lidt overraskende den største vækst ved at snuppe 67 minutter af den daglige seertid mod 61 minutter i DR TV og Viasat havde også små plusser på seertidskontoen, og SBS føjede godt 2 minutter til seertiden. Uden for de gamle stationer steg også Discovery Networks kanaler, mens Disney-familien måtte nøjes med status quo efter flere års vækst. Allerstørst steg dog den meget talrige gruppe af små tv-kanaler, hvis tv-sening inkluderes i den samlede sening, men som ikke måles selvstændigt. Det var altså småt med store, identificerbare sejrherrer i 2008, for mest af alt gik sejren til tv-mediet i sin helhed. Læs mere i artiklen, De små kanaler vinder frem. Seerne har udstyret på plads Det giver god mening, at der blev set meget fjernsyn i 2008, for fladskærme med knivskarpe billeder, lækker lyd og adgang til masser af kanaler er blevet langet over disken i raskt tempo i de senere års forbrugsfest. Under halvdelen af de danske tvhusstande har nu kun et enkelt fjernsyn, hele 43 % har et eller flere LCD- eller plasma-fladskærms-tv, og næsten halvdelen af husstandene har adgang til flere end 30 kanaler. Det bliver meget spændende at følge, hvorvidt DTT-udbredelsen skubber yderligere på disse tal. Undersøgelser af husstandenes begrundelser for at skifte til digitalt tv afslører netop ønsket om at kunne se flere programmer som den førende årsag.

11 DR MEDIEUDVIKLINGEN 11 Store underholdningssatsninger gav mange seere Forberedelsen til den endelige lukning af det analoge sendenet i 2009 har med stor sandsynlighed også været kraftigt medvirkende til den øgede tvsening i Tv-stationerne brugte nemlig 2008 til en positioneringsdans, som skabte rokeringer i kanalpakkernes sammensætning og begyndende priskrig blandt distributørerne, og som frem for alt betød flere, bedre og stærkere tv-programmer. Der blev satset vidt og bredt især inden for de mest markante og kanalprofilerende genrer som underholdning og dansk fiktion, og det gav kontant afregning på seerkontoen. I foråret sendte DR1 den måske allerstørste underholdningssucces på dansk tv i alle årene med TV-Meter-tal, nemlig X Factor, som vel snarere blev et kulturelt massefænomen end blot et tv-program. Det blev også til endnu et dramatrofæ på DR1 s kaminhylde, da serien om Familien Sommer blev en af de største seersucceser overhovedet. På TV 2 var der succes til de gamle underholdningskendinge Vild med dans og Hvem vil være millionær? og de nye programmer Allstars, Så det synger og Hvem kan slå. Unge, gamle og dem midt i mellem Alle aldersgrupper så meget fjernsyn i 2008, men det rykker ikke ved det altid gældende forhold, at vores ældre medborgere ser mest tv, mens børn og unge ser mindst. For hverken unge eller gamle blev 2008 dog et rekordår. Derimod skyldes rekorden, at danskerne i mellemgruppen år så tv som aldrig før, og at også de yngste lige netop satte rekord i 2008.

12 Underholdning på Viasat og SBS faldt også i seernes smag Kanalerne i anden række hævede også succestærsklen med en stærkere programportefølje. Det lykkedes hele syv gange for TV3 i 2008 at opnå over seere (til andet end fodbold) efter kun at have præsteret det niveau to gange i alt i de tre foregående år. I det hele taget var der mange seere til så godt som alle TV3 s store satsninger som bl.a Happiness, Sandhedens time, Maj & Charlie, Robinson, Paradise Hotel og Luksusfælden, et formateret forbrugerprogram, som ramte rent ned i den tiltagende bekymring over økonomisk smalhals og punkterede friværdier. På samme måde formåede Kanal 5 at passere det for dem meget høje seerniveau seere 5 gange i 2008 mod kun 3 gange i årene Kort fortalt blev der altså postet store summer i programplanerne, og det kvitterede seerne for ved at bruge mere tid på tv-mediet end nogensinde før. Gennemsnitlig seertid pr. dag. TV-seningen set over en længere årrække er meget stabil. Kilde: TNS Gallup TV-Meter Unge, gamle og dem midt i mellem Alle aldersgrupper så meget fjernsyn i 2008, men det rykker ikke ved det altid gældende forhold, at vores ældre medborgere ser mest tv, mens børn og unge ser mindst. For hverken unge eller gamle blev Minutter pr. dag dog et rekordår. Derimod skyldes rekorden, at danskerne i mellemgruppen år så tv som aldrig før, og at også de yngste lige netop satte rekord i DR MEDIEUDVIKLINGEN 12 Lidt op og lidt ned år for år, og sådan bliver det også i Stabilitet på et højt niveau er hovedhistorien, når det gælder danskernes tv-seertid. År 2009 mangler store sportsbegivenheder til at trække seertiden op, men til gengæld investeres der fortsat tungt i tvkanalernes programplaner, stationerne bestræber sig på at gøre sig til for de potentielle seere, og danskerne køber fortsat lækkert tv-udstyr. Meget tyder på, at seertiden i 2009 havner omkring niveauet i 2008, muligvis med en ny rekord i vente, men i hvert fald med alle tegn i sol, måne og stjerner på, at tv-mediet fortsat vil have rigtig godt fat i danskerne.

13 DR MEDIEUDVIKLINGEN 13 Gennemsnitlig seertid i minutter pr. dag, fordelt på aldersgrupper. Kilde: TNS Gallup TV-Meter Minutter pr. dag år år år år 3-11 år

14 tv De små kanaler vinder frem Af Henrik Birck og Lene Heiselberg. Medieforskere i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 14 De seneste år har danskerne spredt tvseningen på flere kanaler, og den tendens fortsatte med uformindsket styrke i Mens DR1 og TV 2 stadigvæk kunne samle befolkningen i primetime, tog de mindre kanaler en større del af kagen udenfor bedste sendetid. Selvom EM-håndbold, Sommer, X Factor og Vild med dans stadigvæk samlede store dele af befolkningen i den bedste sendetid, så fortsatte fragmenteringen af tv-seningen med uformindsket styrke i Mange seere skiftede hyppigere til de små kanaler og det ramte især DR1 og TV 2 med en samlet seerandel på 56 % til følge. Det er nu over 10 år siden, at de to store sad på 70 % af tv-seningen i Danmark. De store mister seere uden for prime time Det var især i yderpunkterne af sendetiden, at DR1 og TV 2 mistede seerandele. DR1 og TV 2 s samlede seerandele var nemlig på 66 % i bedste sendetid mellem kl , mens det i resten af døgnet kun var 47 %. Konkurrencen er med andre ord stærkere end nogensinde på det danske tv-marked, og tiden hvor seerne bliver hængende på DR1 og TV 2 af ren vane er for alvor forbi. Den sening, der er gået fra DR1 og TV 2, fordelte sig på en lang række mindre kanaler, og de største vindere i 2008 blev TV 2 News, Kanal 4, Kanal 5 og Cartoon Network. Udvikling for de største tv-kanaler på det danske marked blandt alle danskere 3+ år Kilde: TNS-Gallup TV-Meter seerandele i % 33, , ,5 24,6 Genrekanalerne går frem Grupperer man kanalerne efter, om de har blandet indhold eller fokuserer på rene genrer, kan man se, at genrekanalerne er gået frem over de seneste år, og siden 2005 næsten har fordoblet den samlede seerandel. Det er først og fremmest de mange børnekanaler og fremkomsten af TV 2 News og TV 2 Sport, der har trukket udviklingen, men den kan også konstateres i mindre målestok blandt musik, natur/videnskab og filmkanalerne. Danskerne er altså i stigende omfang ved at vænne sig til, at de kan stille ind på en kanal og få nyheder, tegnefilm, musik etc., når de har lyst uden at skulle orientere sig i en programoversigt eller vente til et bestemt tidspunkt ,3 4,9 4,6 4,1 3,7 3,6 2,6 2,9 2,7 2,4 2,5 2,3 2,4 2,1 1,8 0,7 1,2 1,8 1,2 1,4 1,3 1,3 0,9 1,1 1,1 1,1 0 TV 2 DR 1 TV3 DR2 TV3+ Kanal5 TV 2 CHARLIE TV2 zulu disney tv 2 news kanal4 cartoondiscovery tv 2 network channel sport tv 2 film

15 Udvikling for genrekanaler blandt alle danskere 3+ år Kilde: TNS Gallup TV-Meter Seerandele i % Endnu flere kanaler i ,3 DR MEDIEUDVIKLINGEN Spredningen af 15tv-seningen på mange mindre kanaler vil utvivlsomt fortsætte i Året vil blive domineret af kampen mellem tv-distributørerne om seernes gunst i forbindelse med det analoge sluk den 31. oktober. I den forbindelse vil mange danskere sandsynligvis vælge kanalpakker med flere kanaler, end de har kunnet modtage hidtil, og det vil selvsagt give mange tv-seerne langt flere valgmuligheder. På samme tid vil bl.a. DR komme med nye gratis kanaler, hvilket alt andet lige også vil føre til mere spredning af tv-seningen ,6 1,9 2,0 filmkanaler NYHEdEskanaler Sportskanaler natur/videnskab børnekanaler musikkanaler genrekanaler total De brede kanaler mister børnene Ser man på børnekanalerne alene, viser deres vækst, hvordan de presser de brede kanalers nuværende position på markedet for børne-tv. DR1 er gået tilbage fra en seerandel på 36 % i 2007 til 33 % i 2008 blandt de 3-10-årige, og TV 2 s weekendmorgen har det også svært med en tilbagegang fra en seerandel på 18 % i 2007 til 14 % i 2008 i samme målgruppe. 2,5 4,4 smag og der er et større udbud af det. Børn orienterer sig mod tv-programmer med fokus på fysisk aktivitet, konkurrencer, opfindelser, historier om hvordan det umulige bliver muligt, sjove ulykker og forvekslinger. Med det rette indhold og muligheden for altid at kunne se det, når man har lyst til det, bliver det sværere for de brede public-service kanaler at holde fast i børnene. DR åbner i efteråret 2009 en tv-kanal rettet specifikt målrettet til børn. 0, DR MEDIEUDVIKLINGEN 15 Børnekanalernes succes skal ikke alene ses i lyset af, at de er tilgængelige, når børnene ønsker at se programmer målrettet til børn. Børnekanalernes fremgang skyldes naturligvis også, at det indhold, der bliver sendt på kanalerne falder i børnenes Alt i alt er genrekanalernes udvikling meget interessant, og spørgsmålet er, hvor langt det vil fortsætte, og hvordan det vil påvirke programmer og sendeplaner på de eksisterende brede kanaler, som sender mange forskellige programgenrer.

16 status på radio Flere spørgsmål end svar Af Dennis Christensen. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 16 I sidste års udgave af DR Medieforsknings Medieudviklingen blev der skrevet, at TV 2 Radio, alle fanfarerne til trods, endnu ikke havde gjort noget større indtryk på det danske radiopublikum i blev derimod et år, hvor TV 2 Radio spillede en af de store hovedroller på radioscenen - og kanalen fik gjort indtryk på den danske radiooffentlighed. Dog ikke på den måde, som kanalledelsen måske havde forestillet sig det. TV 2 koncernen vandt rettighederne over den femte FM-kanal ved en auktion i 2006, og i starten af 2007 kunne danskerne for første gang lytte til den nye kanal. Kanalen blev åbnet med pomp og pragt, og kunne byde på mange kendte ansigter, som lytterne allerede kendte andetsteds fra. Lytternes reaktion skulle dog blive et stille skuldertræk, og kanalen blev aldrig den succes, som mange i branchen havde håbet. Det viste sig hurtigt, at det ej heller skulle være TV 2 koncernen, der skulle lykkes med at fravriste DR s radiokanaler dominansen over de danske ører. Da TV 2 koncernen kom i økonomisk uføre i starten af 2008, kom det ikke som nogen overraskelse, at TV 2 Radio måtte lade livet på besparelsernes alter. Hvad der kunne overraske nogle og give grå hår i hovedet på TV 2 cheferne skulle vise sig at være det faktum, at TV 2 Radio opnåede den succes i døden, som den ikke opnåede i levende live. Da lukningen var besluttet, men TV 2 stadig havde sendefrekvensen, valgte stationen nemlig at lade musikken spille videre uden værter og reklamer i stedet for helt at stoppe sendingen med det resultat, at lyttertallene steg markant i slutningen af stationens levetid. Fornuftsægteskaber indgås også på radiomarkedet I en radioverden med et begrænset antal FM-pladser er det naturligvis ikke i nogens interesse, at nogle af disse står ubenyttet hen, så i en hurtig og tumultarisk forhandlingsrunde endte TV 2 koncernen med at give sit ja til bejleren SBS Radio, som i forvejen rådede over formater som The Voice og Radio City (tidligere Radio 2). Radio City er SBS forsøg på at lære danskerne at lytte til rockradio, hvilket de dog ikke har haft nævneværdig succes med, så da SBS i det ulige 80/20 ægteskab med TV 2 (TV 2 har en andel på 20 % af den fælles radiovirksomhed) barslede med en lille ny Nova FM, blev Radio City som en anden bumset AC/DC lyttende teenager sendt på sit værelse og tænke over det, mens nogle af rockradioens frekvenser blev inddraget til Nova FM. Nova FM skulle også vise sig at være lidt mere salgbar end rock-radioen. Og Nova FM er da også en pæn poppige. Selvom Nova FM på ingen måde kan siges at have imponeret i hverken lyttertal eller givet anledning til nogen nyfortolkning af radiomediet som sådan, så klarer den sig hæderligt og har enkelte uger da også kunnet krone sig som største kommercielle radiostation i landet. Radioen i retssalene Radio er ikke kun noget som høres i radioen. Det er også noget der kæmpes om i retssalene. Før der var nogen, der havde undret sig over navnet TV 2 Radio, forsøgte den internationale Sky koncern sig med at drive radio på frekvensen. Kanalen overlevede længere tid end TV 2 Radio gjorde det, men også den gik ned med flaget i I efterdønningerne har Sky anlagt sag mod staten med krav om tilbagebetaling af koncessionsafgiften pga. et påstået forkert grundlag for auktionen af den femte FMtilladelse. En sag som Sky tabte i byretten i foråret Var sagen endt anderledes, kunne det true hele den struktur, som de danske radiokoncessioner bliver udbudt på. Hvorfor Skys direktør, Kasper Krüger, også udtalte, at Skys nederlag i retssalen også var et nederlag for dansk kommerciel radio. Sidenhen har der været stille om sagen, som dog blev anket til Østre Landsret. Staten kræver fortsat, at Sky skal betale den manglende koncessionsafgift frem til TV 2 s overtagelse. Det nægter Sky dog, og anfører, at det danske selskab er tømt for penge.

17 DR MEDIEUDVIKLING Stævning mod staten og business as usual DR er fortsat danskernes foretrukne Da Sky i sin tid vandt den store FM5-koncession radioleverandør - og lokalradioerne sender også rendte Talpa Radio med FM6. De store forhåbnin-dger var naturligvis rettet mod FM5, men det skulle des haft et år med mange store og små begivenhe- MEDIEUDVIKLINGEN Den nationale 17 kommercielle radiobranche har såle- hurtigt vise sig, at det var Talpas Radio 100FM, der der. De mindre lokale kommercielle radiostationer rendte med lytterne. Til trods for sin svagere dækning, så har Radio 100FM været den førende danske dag, som de store nationale aktører gør det. Denne sender fortsat, men modtager ikke lyttertal hver nationale kommercielle radiostation. Ikke at de har konkurrencefordel til de nationale til trods, så er kunnet tjene penge på den position har ikke det de lokale radioer, som er i stand til at tjene budt på de store omvæltninger på 100FM. Det tidligere så populære morgenshow, Morgenhyrderne, er penge på mediet. genopstået i en ny konstellation, hvilket dog er gået over hovedet på de fleste, da kanalen - i al fald indtil videre - ikke har gjort det store lyttertalsmæssige indtryk. Om Talpa Radio i slutningen af året gjorde op med sig selv, at der havde været for meget rabalder om konkurrenterne og for lidt om sig selv skal være usagt, men faktum er, at Talpa havde haft et stille og roligt år, indtil man skulle betale sin årlige koncessionsafgift til staten. Men så kom der også gang i sagerne. Selskabet nægtede at betale det skyldige beløb, og i stedet stævnede selskabet staten med krav om tilbagebetaling af noget af den tidligere indbetalte koncessionsafgift. Da byretten ikke ville give stævningen mod staten opsættende virkning, valgte Talpa dog at betale under protest, da man ellers ville risikere, at sendetilladelsen til FM6 ville blive inddraget. Med 4 FM-kanaler og efterhånden et utal af tilbud på DAB og internettet, så blev 2008 et anderledes roligt år for DR efter et annus horribilis, som 2007 var det, hvor fyringer og voldsomme nedskæringer var på dagsorden. DR sad støt og roligt på 74 % af al radiolytning i landet, og hver uge i 2008 lyttede i gennemsnit danskere med på de mange DR radio-tilbud - svarende til 88 % af alle danskere over 12 år.

18 Afgørelse på FM-replanlægning i 2009? I 2009 skal der fortsat sendes vis af timers radio ud i den danske æter. På den front er der ikke meget, der vil ændre sig, men alligevel gemmer der sig enkelte ting, som imødeses med spænding: Også i 2009 vil der blive ventet på en afgørelse i sagaen om replanlægningen af FM-båndet. Sagen har været i spil i efterhånden mange år, men hver eneste Folketingssamling har budt på nye måder at få sagen sparket til hjørnespark på. Rapporter er kommet, udtalelser er givet, men beslutningen om FM-båndets fremtid er endnu ikke afgjort. Sagen kompliceres naturligvis yderligere af, at der ikke kun er uenighed blandt medieforligskredsen, men også blandt de kommercielle radioaktører. Nogle mener, at en replanlægning er eneste måde at redde kommerciel radio på, mens andre mener, at det er for sent af lave om på FM-frekvenserne nu, og endnu andre er ikke tilhængere af at bruge så mange penge på at omlægge det analoge FM-bånd, og støtter i stedet en udvidelse af de digitale sendemuligheder på DAB. Skulle FM-replanlægningen blive vedtaget i 2009, vil der fortsat gå år inden omlægningen er færdig. Det bliver spændende at se, hvorvidt 2009 skal blive endnu et år, hvor radioens distributionsforhold fortsat skal svæve hen i uvisheden - alt imens pengene fosser ud af de kommercielle radiokasser. Alternativet DAB I kulissen står DAB, som den digitale arving til det forældede FM-bånd. Tør politikerne satse på DAB? Tør de kommercielle? En undersøgelse i 2008 tyder på, at DAB i Danmark er ved at have nået en kritisk masse og skal tages seriøst som et alternativ til FM. Godt hver fjerde dansker har DAB i dag. Læs mere i artiklen, Digital radio vokser i Danmark. Skal man bruge penge på en stor omlægning af det analoge FM-bånd eller skal de bruges på digital radio? Politikerne har mange beslutninger at træffe. Ligeledes bliver det spændende at se, om Talpa kan veksle de forstående ord fra politisk hold omkring polemikken med den manglende koncessionsbetaling til reelle ændringer for kommerciel radio blev et år, der rejste flere spørgsmål, end det gav svar. Skal 2009 blive året, hvor der bliver svaret på - i al fald nogle - af de mange spørgsmål radiobranchen står overfor? DR MEDIEUDVIKLINGEN 18

19 DR MEDIEUDVIKLING

20 radio Digital radio vokser i Danmark Af Dennis Christensen. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 20 Danmark har længe været foregangsland på den digitale radioudvikling sammen med Storbritannien, og nu viser en ny undersøgelse, at hver fjerde dansker i dag har en DAB-radio. Samtidig peger undersøgelsen på, at 2009 meget nemt kan blive året, hvor danskerne for alvor tager den digitale radioteknologi til sig. I dag findes der DAB-modtagere i et utal af varianter, rangerende fra dyre hi-fi løsninger til helt billige modeller, som koster et par hundrede kroner i supermarkedet. Der er altså DAB-radioer til enhver smag og pengepung, og det har utvivlsomt medvirket til at andelen af husstande med DAB i Danmark, er den næsthøjeste i Europa, kun overgået af Storbritannien. DAB har for alvor nået en kritisk masse i Danmark, og er nu ved at være fuldgyldigt etableret. En ny kortlægning af DAB fastslår, at apparatudbredelsen i Danmark i efteråret 2008 var 24 %, og det svarer til, at 1,3 millioner danskere i dag har DAB-radioer. Fra den første spæde start til i dag, er det dog også kun gået fremad for teknologien. Ved udgangen af 2004 var udbredelsen på ca. 2 %, mens hver femte danske husstand var steget på den digitale radioudvikling ved indgangen til Alene i det forgangne år, er der altså kommet mange nye brugere til. Udbredelse af DAB radioer i Danmark blandt alle danskere 12+ år Kilde: Gallup Radio Indeks og Megafon % af befolkningen 25 En million nye DAB-brugere i 2009 Undersøgelsen, som er lavet af Megafon og DR Medieforskning, peger også på, at endnu flere danskere er klar til at tage den digitale radioteknologi til sig. Direkte adspurgt svarer næsten hver fjerde i undersøgelsen, som ikke har en DAB-radio i forvejen, at de finder det meget sandsynligt eller sandsynligt, at de anskaffer sig en DAB-radio indenfor det næste år. Omregnet betyder det, at lige under én million danskere regner med at være DABlyttere hen mod slutningen af Og holder den forudsigelse stik, vil det give en DAB-udbredelse på over 40 % af danskerne. Retfærdigvis skal det dog anføres, at det at udtale sig om en købsintention ikke er ensbetydende med, at alle der siger, at de vil købe en DAB-radio, rent faktisk gør det. Men selvom kun hver anden skulle ende med at gøre det, så ville det stadig betyde næsten en halv million nye DAB-lyttere. 24% % 20% 10 6% 5 2% 0 4 kvt kvt kvt kvt kvt 2008

21 DR MEDIEUDVIKLINGEN 21 DAB-købere vil have flere kanaler Undersøgelsen viser, at danskerne primært vil have DAB-radioer for at kunne tage flere radiokanaler. De som overvejer at købe en DAB-radio er nemlig blevet spurgt om, hvilke fordele de ser ved DAB, og de som allerede har en DAB-radio er blevet spurgt om, hvad årsagen var til, at de anskaffede sig en DAB-radio. På begge spørgsmål er det oftest benyttede svar, at DAB-radioerne har et større kanaludbud, end det der i dag kendes fra FM-båndet. DAB s bedre modtagekvalitet er dog også en vigtig årsag. Især blandt mændene, hvor hele 35 % af de adspurgte nævner modtagekvaliteten, mens det tilsvarende tal for kvinder er 20 %. Undersøgelsen viser også, at mange er blevet DABejere, fordi de enten har fået en DAB-radio som gave eller præmie. Sjovt nok er der en kønsmæssig skævhed her, for mens 18 % af mændene bruger denne begrundelse, er kvinderne helt oppe på 28 %. Sidst men ikke mindst anfører 16 % den banale årsag til anskaffelsen af DAB-radio, at husstanden alligevel skulle have en ny radio. Hvem bruger DAB-radioer? DAB-radioerne nyder størst udbredelse i gruppen af danskere mellem 30 og 59 år. Det er altså langt fra kun teknologifascinerede unge, der er steget på den digitale radioudvikling. I øvrigt har mænd og kvinder taget lige godt mod DAB-radioerne, som også geografisk er fordelt ligeligt over landet. DAB-radioerne er også udbredt blandt alle uddannelsesniveauer, men særligt blandt danskere med videregående uddannelser. DAB-radioerne står i køkkenet I de husstande, hvor der er en DAB-radio, er der i gennemsnit 1,5 apparater. 65 % af DAB-radioerne står i køkkenet, 35 % i stuen og 17 % har DAB i soveværelset. Sammenligner man med FM-radioerne, så er der 2,6 FM-radioer i en gennemsnitshusstand, og 75 % af de adspurgte kan høre FM-radio i stuen, 51 % i køkkenet og 37 % i bilen.

22 radio Ny indsigt: Danskerne lytter til flere radiokanaler Af Dennis Christensen. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN blev det første år, hvor danskernes radiolytning blev målt elektronisk til fordel for den tidligere dagbogsovervågning. Den nye indsigt i radiolytningen viser, at danskerne lytter til flere kanaler, men også at lyttetiden er markant mindre end tidligere antaget. Den gamle måling, hvor lytterne udfyldte en dagbog, blev efter 2007 udskiftet med en ny avanceret elektronisk måling. Overordnet ligner radiolandskabet stadig sig selv, men skiftet fra selvudfyldt, og frem for alt, selvopfattet lytning til elektronisk overvågning af danskernes radiovaner har også givet radiostationerne ny indsigt i lytningen. Blandt de mest interessante nyopdagelser er, at danskerne lytter til flere forskellige radiostationer. Langt mere spredt lytning En væsentlig ændring ift. den tidligere måling er, at den elektroniske måling samler en del lytning op, som ikke blev registreret før. Mens der er ganske små ændringer i, hvor mange danskere, der på daglig eller ugentlig basis lytter til radio, så tuner radiolytterne nemlig ind på flere kanaler end før antaget, og det betyder, at både DR og de kommercielle radiostationers daglige dækning er steget. På ugebasis er tendensen den samme, da DR s dækning er steget fra 80 til 88 %, og de kommercielle fra 51 til 72 %. Den kommercielle branche har altså langt bedre fat i lytterne, end dagbogen meldte med en stigning i dækningen på 41 % til følge. DR s fremgang er mere behersket, nemlig 10 %. Markant mindre lytning Den nye måling afslører dog også, at danskerne tidsmæssigt lytter markant mindre til radio. I forvejen viste den gamle måling, at den gennemsnitlige danskers ugentlige lyttetid til radio var støt faldende fra minutter i 1998 til minutter i Altså et samlet fald på tre timer om ugen. Den nye metode viser imidlertid, at selvom danskerne i lige så høj grad som tidligere er i kontakt med radiomediet og lytter til flere stationer, så lytter de i markant færre minutter end hidtil antaget. Målingen i 2008 melder nemlig om 915 minutter om ugen - altså 294 minutter eller næsten fem timers mindre radio om ugen end i Faldet i lyttetid er ligeligt fordelt mellem begge køn og alle aldersgrupper.

23 De kommercielle mister mest lyttetid Mens det som nævnt er den kommercielle branche, der har oplevet den største stigning i dækningen efter den nye metode, så er billedet omvendt, hvis man ser på det store tab i lyttetid. Det er nemlig de kommercielle radiostationer, som danskerne især lytter mindre til. Blandt dem der lytter til radio er lytningen nemlig faldet med 26 % som helhed, men mens DR kun mister 24 %, så viser den elektroniske måling, at lytningen af kommerciel radio er faldet fra tre timer til 89 minutter om dagen. Altså en halvering af lyttetiden blandt radiolytterne. Hvordan fungerer den nye elektroniske måling, PPM? Alle danske radiostationer har i dag tilføjet et signal til radiolyden, som sendes ud. Dette signal er uhørligt for det menneskelige øre, men med en såkaldt PPM modtager kan signalet opfanges. Dette benytter TNS Gallup sig af i deres måling af danskernes radiolytning, som blev iværksat fra 1/ DR MEDIEUDVIKLINGEN 23 Sammenholder man dækningsgevinsten med det forholdsvis store tab i lyttetid, så sker der alt i alt ikke dramatiske ændringer i forhold til sektorernes relative størrelse: DR har vundet fem lytterandelspoint og går fra 69 % til 74 % af den samlede radiolytning i Danmark. Lyttetid i minutter Lyttetid PPM Dagbog Radiomediet alle Radiomediet b l a n d t lyttere DR lyttetid alle DR Lyttetid b l a n d t lyttere Kommerciel lyttetid alle Kommerciel lyttetid b l a n d t lyttere KILDE: TNS GALLUP RADIO METER & TNS GALLUP RADIO INDEKS

24 Radiolytningen er dalet om morgenen Det er dog ikke kun antallet af lyttede radiokanaler og lyttetiden, der har ændret sig med den nye måling. Det klassiske morgenpeak, som har fastlagt radioens primetime mellem kl. seks og ni, er nemlig dalet betydeligt efter indførslen af den elektroniske målemetode. Danskerne lytter ganske enkelt ikke til radio om morgenen på samme måde, som radiodagbogen viste. Nedgangen i radiolytningen om morgenen kan dog ikke tilskrives ændrede lyttervaner fra 2007 til 2008, og må snarere tilskrives en ren metodisk forskel. Dagbogsmålingerne har nemlig haft en tendens til at overestimere vanelytning, mens den elektroniske måling alene fokuserer på den rent faktiske lytning. Her ses det, at danskerne i dagbøgerne i stor stil anførte, at de lyttede uafbrudt til radio fra de stod op til de gik mod bilen og kørte til arbejde til de stod ved fabriksporten. DR MEDIEUDVIKLINGEN 24 Den nye måling afslører, at de fleste danskeres morgen er mere fragmentarisk end som så. Nogle morgener glemmer man at åbne for radioen, og når man har den tændt, så sidder man ikke stille i en time og lytter - man bevæger sig til og fra i takt med, at aviser skal hentes, børn vækkes osv. Det sammenlagt betyder, at danskerne lytter i kortere tid til radio om morgenen, og derfor falder morgenpeaket en del. Det betyder ikke, at morgenen ikke fortsat er radioprimetime sammen med eftermiddagens drive time, men blot, at den ikke længere er så markant i forhold til resten af dagen.

25 DR MEDIEUDVIKLINGEN 25 Døgnrytmen på radio blandt alle 12+ år Kilde: TNS Gallup Radio Meter & TNS Gallup Radio Indeks daglig dækning i % - total radiolytning 35 dagbog ppm Lytterandel og dækning på radio Lytterandel: Andelen af radiolyttere til en bestemt kanal. Dækning: Dækning beskriver, hvor mange danskere, der i løbet af et tidsrum, har lyttet til en radiokanal.

26 status på internet og mobil Internettet er blevet et modent medie Af Carsten Andreasen. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN blev et begivenhedsrigt år på internettet. Amerikanske sites som YouTube og Facebook stormede frem, samtidig med at de største danske nyhedssites samlede fremgang bremsede noget op. Året bød også på en lang række nye og ofte uventede samarbejder som fx Berlingske Mediers samarbejde med Freeway om gamblingsitet, spilop.dk. Og så fik netvideo sit gennembrud med alt fra ekstrabladet.tv til Jyske Banks net tv-station. Sidst men ikke mindst blev det året, hvor den samlede reklameomsætning på nettet nærmede sig tv var et år i bevægelse, men det var også et år, hvor konturerne til et mere modent medie begyndte at tegne sig. Foreningen af Danske Interaktive Mediers (FDIM) opgørelse over brugerudviklingen på de tyve største danske sites viser nemlig, at der i 2008 ikke har været nævneværdig vækst i hverken antallet af brugere eller i antallet af besøg. Til gengæld er det samlede tidsforbrug på nettet vokset, men det skyldes primært Facebooks markante fremgang. Top 20 over FDIM sites Oktober 2008 (7+ år) Placering Site forskel i placering i forhold til msn.dk +1 2 dr.dk -1 3 krak.dk - 4 Ekstrabladet.dk +1 5 tv2.dk -1 6 degulesider.dk n/a 7 eniro.dk -1 8 dmi.dk +1 9 bt.dk dba.dk - 11 tdconline.dk politiken.dk - 13 rejseplanen.dk jp.dk jubii.dk arto.dk euroinvestor.dk borsen.dk berlingske.dk epn.dk -3 Kilde: FDIM / Gemius Danmark Stabilitet blandt de største sites Et kig på FDIMs top tyve over de største danske sites blandt medlemmerne af branche organisationen viser da også et nærmest forbløffende stabilt marked, hvor de fleste har fastholdt deres position i forhold til konkurrenterne. Sites som berlingske.dk og euroinvestor.dk er dog gået meget frem, mens året har været hårdt for især jubii.dk.

27 DR MEDIEUDVIKLINGEN 27 Samtidig er det interessant at notere sig, at medier udgør en forbløffende lille del af det samlede tidsforbrug på internettet. Mens kun 15 % af tiden bliver brugt på mediesites, udgør sociale netværk nu 12 %, shopping tager 8 % af tiden, mens søgning, mail og portaler som samlet kategori stadig fylder mest med 32 %. Danskerne bruger altså omtrent kun en sjettedel af deres tid online på mediesites, og der er næsten udelukkende tale om danske sites. tidsforbrug på nettes forskellige indholdstyper Kilde: FDIM / Gemius Danmark software/ it / tele 3% andet 3% NIchesites 12% DIrectory 4% offentlige 3% Bank/ forsikring 3% sociale netværk/ dating/ brugergenereret indhold 17% Mediesites 15% Search, portaler 32% shopping 9% Annonceomsætning og samarbejder Annonceomsætningen på internettet er steget markant igennem de tre foregående år, og den udvikling fortsatte i Endnu er det for tidligt at sige, hvad den vurderes til i kroner og øre, men stigningen har været stor og annonceomsætninger på internettet nærmer sig kraftigt tv og printmediernes tegner sig allerede som et år med ganske lav vækst i både brugere og reklamekroner, konsolidering på markedet og endnu flere samarbejder for at maksimere gevinsten af investeringerne. Disse samarbejder, kan lede til en mere effektiv udnyttelse af ressourcernes og bedre fastholdelse af brugerne inden for samarbejdets universer - og dermed være med til at forbedre økonomien for de kommercielle websites i en ellers hård periode. >

28 Amerikanerne tog danskernes tid Mens top 20 blandt danske sites var ganske stabil, er der en helt bestemt type sites, der voksede markant i På kort tid er amerikanske sites nemlig blevet en meget væsentlig faktor på det danske internet, anført af Facebook, Google, YouTube og MSN. Deres andel af tidsforbruget på top 50 over alle sites - danske som udenlandske - er nemlig steget med 16 procentpoint og tidsforbruget på disse sites fordoblet. Typisk er det europæiske mediemarked domineret af lokale eller tværeuropæiske aktører, men her er der tale om en række aktører fra den amerikanske vestkyst. Det er en klar tendens, at de amerikanske sites opererer med dansk versionerede udgaver af sitet - det er ganske enkelt ikke muligt at blive store, hvis sitet er engelsksproget. Et andet væsentligt forhold er, at de typisk opererer efter amerikansk lovgivning, fx når det gælder markedsføring og persondataloven. Dette medfører alt andet lige en ulige konkurrence med danske sites, som må holde sig inden for en mere restriktiv dansk lovgivning. DR MEDIEUDVIKLINGEN 28 Video på nettet vinder stadig mere frem Mens amerikanske sites tog mere og mere af brugernes tid, så brugte de danske internetmedier mange ressourcer på netvideo. Det begyndte de for alvor allerede i 2007 og det fortsatte ufortrødent i 2008, hvor samtlige store nyhedssites fik deres egen tv-station på nettet. Der er også blevet skruet markant op for mængden af klip, og hvor meget indhold tidligere var indkøbt, så bliver der i dag også satset meget på egenproduceret indhold. Det er dog endnu mere interessant, at det nu ikke længere kun er nyhedssites, der lancerer netvideotjenester på internettet. Nye producenter som Jyske Bank viste nemlig, at banker også kan lave deres eget tv, og det endda nyheder, der er produceret på et ambitiøst niveau. Mens en lang række producenter altså satsede markant på web-tv i 2008, så er det stadigvæk begrænset, hvad vi ved om brugertallene. Der er næppe nogen tvivl om, at danskerne aldrig har set flere videoklip online, end de gjorde i 2008, men præcis i hvor stort et omfang vides endnu ikke. Der skal dog heller ikke herske nogen tvivl om, at tallene er endog meget langt under niveauet for traditionelt tv. De enkelte sites offentliggør ikke brugertallene for deres web-tv, men i øjeblikket arbejder FDIM på at lancere en fælles standard for måling af web-tv. Det vil gøre alle meget klogere på udbredelsen blandt brugerne i 2009, når de nye målinger bliver offentliggjort. Set i det store billede er der dog ingen tvivl om, at netvideo stadig er en bagatel, men dog en bagatel med stort potentiale.

29 Browserkrig intensiveres i 2009 I 2009 forventes det, at browserkrigen vil blive yderligere optrappet. Googles browser Chrome blev et færdigt produkt i december 2008, og med Googles muskler må det forventes, at Microsoft får hårdere konkurrence, end hvad open source-projektet Firefox har kunnet give. Det vil føre til flere ting: Med endnu en browser bliver det mere besværligt at sikre, at siderne virker hos alle brugere, men samtidig må det også forventes at øge innovationshastigheden. Især i retning af bedre understøttelse af allerede kendte programmer på nettet og nye typer af programmer, hvor dokumenter, billeder og software lever ude på nettet og kan tilgås alle steder fra, inklusiv de små mobile computere og smartphones som iphonen. Det kaldes for cloud computing. Udviklingen i tidsforbruget blandt alle danskere 15+ år på de største amerikanske sites site Marts Oktober Stigning millioner timer millioner timer i tidsforbrug Google.dk/com 9, % Facebook 2,5 12,6 404% youtube 1,9 3,0 58% MSN 2,3 2,1-9% Amerikanske sites andel af tidsforbruget på internettet blandt alle danskere 15+ år brugt på de 50 største sites Kilde: FDIM / Gemius Danmark andel af tidsforbrug Kilde: FDIM / Gemius Danmark 0 marts 2008 oktober 2008

30 internet og mobil Det sociale internet vokser DR MEDIEUDVIKLINGEN 30 markantaf Carsten Andreasen. Medieforsker i DR. Facebook blev den helt store vinder blandt de danske netbrugere i Ved årets udgang nåede netværket næsten to millioner månedlige danske brugere, og dermed blev 2008 året, hvor sociale netværk på internettet blev mainstream. Allerede sidste år blev det slået fast, at sociale medier stormer frem, men i forhold til 2008 var sidste år nærmere kapgang end et stormløb. På bare syv måneder er andelen af den samlede nettid, som blev brugt på sociale netværk steget fra 5 til 12 % primært pga. Facebook. Der bliver altså nu brugt næsten lige så lang tid på sociale netværk, som der gør på dagbladenes, tv-stationernes, radiostationernes og magasinernes websites tilsammen! Facebook tiltrækker alle Hidtil har sociale netværk levet en langt mere anonym tilværelse hos trendsætterne og de unge med Arto og MySpace som de primære eksponenter, men også det professionelle netværk i Linkedin har nået en vis udbredelse. Intet slår dog Facebook. På bare et år er sitets brugertal vokset 500 % og netværket har således 1,5 millioner flere brugere end for et år siden. Facebook har 2,5 gange flere sidevisninger end Google, og danskerne brugte i oktober måned 2008 over 12,5 millioner timer på netværket. Hvad kun gør det endnu mere interessant er, at over halvdelen af brugerne er over 40 år og at de ældre er mindst lige så aktive på sitet som de yngre. Hvor Arto primært var for børn og unge, tiltrækker Facebook altså danskernes generelt. Sociale netværks andel af det samlede tidsforbrug på internettet blandt alle danskere 15+ år Kilde: FDIM / Gemius Danmark andel i tidsforbrug marts 2008 oktober 2008

31 DR MEDIEUDVIKLINGEN 31 Et blivende fænomen? Et væsentligt spørgsmål i forhold til Facebook er, om det blot er et forbigående fænomen. Det er nemlig før set, at sociale netværk faldt ligeså hurtigt, som de rejste sig, fx Friendster og MySpace. Men ingen af dem nåede hverken den udbredelse eller den brede brugerskare, som Facebook har i dag, hvilket kan vise sig at være nøglen til Facebooks overlevelse. Det kan meget vel være, at netværket har nået så stor en kritisk masse, at det for brugerne er for svært at flytte videre eller blot forlade sitet. Den enkelte risikerer simpelthen at ryge uden for det sociale liv, som nu udspiller sig på Facebook. Hvis andre i omgangskredsen får en stor del af deres sociale information og ting som invitationer via Facebook, kan det ganske enkelt være socialt svært at leve uden, fx ligesom mobiltelefonen. Sociale profiler på internettet Facebook og lignende tjenester giver mulighed for at fortælle om sin hverdag i små én linjes statements, men det er mere end det. Det er også en slags social profil, hvor brugernes kan fortælle om deres musiksmag, holdninger til samfundsspørgsmål mm., det er et fotoalbum og ikke mindst en social kalender med invitationer til fester, koncerter, udsalg og meget andet. Andre sociale elementer Når alt det er sagt, er det væsentligt at huske, at internettet længe har været socialt. En oversigt over de mest læste artikler på en nyhedsside, eller Amazons andre der har købt den bog, har også købt er begge indlejrede sociale elementer på nettet. Samtidigt har der længe været en række mere åbenlyse sociale elementer som kommentarer, debatter og muligheden for at rate artikler. Det nye i forhold til det sociale internet er derimod den meget brede, aktive og ikke mindst personlige deltagelse i de sociale netværk.

32 internet og mobil Lav brugervækst på de store nyhedssites Af Uffe Svenningsen. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 32 De største danske nyhedssites har samlet set næsten ikke hentet nye brugere i Selvom flere af nyhedssitene individuelt set er vokset pænt, er der tale om et marked, der nu er ved at være modent og hvor de allerstørste sites ikke har fået nye brugere. De syv største danske nyhedssites har stort set ikke hentet nye brugere i I alt brugte knap 2,8 millioner danske netbrugere nemlig berlingske.dk, bt.dk, dr.dk, ekstrabladet.dk, jp.dk, politiken.dk eller tv2.dk i løbet af oktober 2008, og det svarer til en brugervækst på under 1 % ift. samme periode i Uden dr.dk og tv2.dk, som også har meget radio og tv-relateret indhold, ser regnskabet lidt bedre ud. De fem mere rene nyhedssites har nemlig tilsammen hentet omkring nye brugere i perioden, svarende til en vækst på godt 3 %. Alt i alt er væksten dog så begrænset, at de senere års store brugertilgange tilsyneladende er et overstået kapitel. De mindste kæmper er vokset mest Med 9 ud af 10 danskere online i dag, er det store brugervækstpotentiale, der kendetegnede internettet for få år siden, stort set væk, og det er formentlig en vigtig grund til, at der ikke er kommet mange nye nyhedsbrugere. Selvom der stort set ikke er kommet nye brugere til på de store danske nyhedssites, er der dog sket interessante forskydninger. Samlet set er det nemlig de allerstørste af sitene, der har haft sværest ved at vokse. Ekstrabladet.dk er kun vokset med 2 %, mens både dr.dk, tv2.dk og politiken.dk sågar har mistet brugere ift. oktober Til gengæld har de lidt mindre nyhedskæmper hentet nye brugere. Berlingske.dk er den store vinder med en vækst på hele 35% i oktober 2008 via flere brugere end året før, ligesom jp.dk har haft en flot stigning på 16% og nye brugere.

33 Danske brugere (7+ år) på de syv største nyhedssites i oktober 2007 og 2008 Kilde: FDIM / Gemius Danmark Brugere i Flere besøg og større tidsforbrug 2008 har været et år præget af store onlinesatsninger fra nyhedsmedierne 33 i takt med internettets DR MEDIEUDVIKLINGEN stigende annonceomsætning. Og selvom de store nyhedssites jvf. denne artikel ikke har hentet nye brugere i det store perspektiv, så har brugerne både øget hyppigheden i deres besøg og tidsforbruget på sitene. Om det kun er denne tendens, der fortsætter i 2009, eller om de største danske nyhedssites på ny kan kapre helt nye brugere er svært at spå om, men pga. internettets store udbredelse skal en ny brugervækst primært ske blandt danskere, som allerede er på nettet. Og her burde der stadigvæk være potentiale, for i løbet af oktober 2008 var det over hver fjerde danske netbruger, der slet ikke besøgte bare ét af de syv største nyhedssites. DR MEDIEUDVIKLINGEN berlingske.dk bt.dk dr.dk ekstrabladet.dk jp.dk politiken.dk tv2.dk

34 internet og mobil Mobiltelefonerne er klar til nettet - er brugerne det?et? Af Jacob Lyng Wieland. Medieforsker i DR. DR MEDIEUDVIKLINGEN 34 Internet på mobiltelefoner har siden årtusindskiftet været en mulighed, men få har gjort brug af det. Sådan er det stadigvæk, men forudsætningerne for at flere kommer til at bruge det er nu til stede. Det mobile internet er en svær størrelse af få hold på. Termen det mobile internet dækker nemlig bredt over det tekniske forhold, at internettet kan fås trådløst på en eller anden måde. Det vil sige, at fokus er på distribution af internettet. Et helt andet fokus er, hvordan danskerne så bruger det mobile internet. Det er der kommet større klarhed over i I sensommeren 2008 udgav FDIM nemlig for første gang en topliste over de mest besøgte mobile websites, og det har skabt et langt bedre billede af, hvilke mobile websites danskerne rent faktisk anvender. Mobil datavækst betyder ikke massiv vækst i brugen af mobile websites Ser man på den overordnede udvikling i datatrafikken, viser IT- og Telestyrelsens opgørelse for 1. halvår 2008, at der bliver sendt over 150% mere datatrafik i de mobile net end i 2. halvår af Det kan dog ikke tages som udtryk for, at mobiltelefonerne henter enorme mængder data ned, men er mere et udtryk for at det mobile bredbånd, hvor man bruger mobilnetværkene til at få en stationær eller bærbar computer på nettet, opnår større udbredelse. IT- og Telestyrelsens opgørelse for 1. halvår 2008 viser nemlig også, at kun 5,4% af datatrafikken i de mobile internet kan tilskrives brugen af internet på mobiltelefoner. Og selvom der er vækst i mængden af data, der bliver sendt til og fra mobiltelefoner, udgør det samlet set en meget lille mængde af den totale mængde data, der bliver sendt på det mobile internet. Det skyldes en kombination af, at få danskere indtil videre bruger mobiltelefonen til at gå på internettet og at de websites, der er udviklet specielt til mobiltelefoner, ikke kræver så meget dataoverførsel set i forhold til websites, der skal bruges på en computer. >

35 DR MEDIEUDVIKLINGEN 35 Fordelingen i procent af datatrafik i de mobile netværk 5,4 Fordelingen af data på det mobile internet mellem computere med mobilt bredbånd, og mobiltelefoner, der går på det mobile internet. IT- & Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2008 viser, at væksten i mobildata primært skyldes, at flere anvender det mobile internet til deres computere og ikke på deres mobiltelefoner. I alt blev mobilabonnementer anvendt til datatrafik. Heraf er de abonnementer rene dataabonnementer, som bruges til at give adgang til det mobile bredbånd på computere ved hjælp af en USB enhed eller indsættelseskort. 94,6 datatrafik fra abonnementer med mulighed for tale 2008 Datatrafik fra rene dataabonnementer

36 Klarhed over brug af de største danske mobile websites I august 2008 begyndte FDIM som nævnt at måle trafikken på de danske mobile websites. Det er et vigtigt skridt mod et mere modent marked for kommercielle aktører, fordi de nu har reel mulighed for at dokumentere antallet af brugere på deres mobile websites overfor annoncører og samarbejdspartnere. Indtil videre har meget af økonomien på mobilt indhold været drevet af overtakserede SMS er, hvor man fx kunne købe spil, ringetoner, baggrundsbilleder osv. De første måneders opgørelse viser dog tydeligt, at de websites, der dominerer det danske internet, også er dem, der dominerer det mobile internet fx TV 2, Jyllands Posten, DR og Ekstra Bladet. De har stærke brands, de har ressourcerne til at udvikle interessante mobile websites og endelig tilbyder de typisk også indhold, der passer godt til den mobile mediebruger: nyhedsopdateringer og søgeredskaber til at finde indlandsrejser, telefonnumre, kort osv. Nye websites til iphone 2008 bød også på en nyskabelse på dette område. Der begyndte at komme særlige iphone-versioner af mobile websites frem. JP/Politikens Hus lancerede således to websites, som er særlig formateret til en iphone. I forhold til mobile websites har iphonewebsites mere grafik og udnytter iphonens større skærm bedre, så de bliver nemmere at overskue og bruge. Det er en interessant tendens at holde øje med, fordi de kan få en afsmittende effekt på resten af de mobile websites og dermed være med til at hæve overskueligheden og brugervenligheden på dem. Eksempler på iphone-sites. Politiken: i.pol.dk Ekstra Bladet: ieb.dk Facebook: iphone.facebook.com DR MEDIEUDVIKLINGEN 36

37 Brugerne af mobile websites er få, de er yngre og det er mænd Rigtig mange danskere har mobiltelefoner, som er parate til at gå på internettet, men der er ikke mange, der bruger den mulighed. Faktisk er det kun omkring hver tiende mobilejer over 13 år, der gør det. Det svarer til, at ca danskere minimum bruger mobiltelefonen månedligt til at gå på internettet. Det er primært unge mænd i alderen år, som benytter sig af muligheden. Det er interessant, fordi muligheden for at gå på det mobile internet med mobiltelefonen er forholdsvis udbredt i Danmark. 40 % af alle danskere, der har en mobiltelefon, svarende til 1,6 millioner danskere, har nemlig en mobiltelefon, der er under 1 år gammel og dermed typisk med internetmuligheder. Viden om pris og manglende behov er udfordringer Forudsætningerne for at det mobile internet vil spille en større rolle fremover er til stede, men der er dog stadigvæk lang vej. Der er nemlig meget stor usikkerhed blandt brugerne om, hvad det koster at bruge internettet på mobiltelefonen, og så kender mange ikke til mulighederne, ligesom disse muligheder måske heller ikke interessante nok for en bredere skare af danskere. Usikkerheden om prisen for at bruge internet på sin mobiltelefon vil dog forsvinde som en markant barriere. Flere teleselskaber tilbyder allerede nu en såkaldt flat rate for brug af internettet på mobiltelefonen, hvilket betyder, at brugeren betaler et fast, typisk månedligt beløb. I mobiltelefonerne kommer internetbrowserne længere frem og er ikke længere gemt langt væk i undermenuer, og så bliver brugervenligheden bedre i browserne. F.eks. har Microsoft og Apple også lavet mobile udgaver af henholdsvis Internet Explorer og Safari. Udviklingen går altså mod en markant øget brugeroplevelse af internettet på mobiltelefonen på det prismæssige og brugsmæssige niveau. Spørgsmålet er derfor mere om danskerne oplever et behov for at gå på internettet fra mobiltelefonen. DR MEDIEUDVIKLINGEN 37

38 Om medieudviklingen DR MEDIEUDVIKLINGEN 38 Ansvarshavende redaktør Forskningschef Lars Thunø Redaktører Jacob Lyng Wieland Uffe Svenningsen Bidragsydere Dennis Christensen Carsten Andreasen Lene Heiselberg Henrik Birck Jacob Lyng Wieland Uffe Svenningsen Niels Marslev Kort om DR Medieforskning DR Medieforskning er DRs egen analyseafdeling. Det er en selvstændig afdeling, som har til formål at give lytternes, seernes og brugernes perspektiv på DRs mange produkter og følge medieudviklingen. Kontaktinformation Mere på nettet Materialet må gerne citeres med tydelig kildeangivelse. Kilder Danmarks Statistik IT- og Telestyrelsen Megafon TNS Gallup Index Danmark TNS Gallup Annual Survey TNS Gallup Radio Indeks TNS Gallup Radio Meter TNS Gallup TV-Meter TNS Gallup Telecom Index Gemius Danmark FDIM

39