Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier.

Transkript

1 Tænk-selv -øvelser i elektroniske medier. Øvelse A) Robinson-ekspeditionen på TV. Bemærk: I denne øvelse er vi kun interesserede førstegangsudsendelser. Ofte, når man kaster sig over et program, man gerne vil se nærmere på, så må man starte helt fra bunden: Hvor og hvornår blev programmet egentlig sendt første gang, hvor mange seere var der, hvordan har seertilslutningen udviklet sig sidenhen, og er der så tale om en seermæssig succes eller fiasko for kanalen. Undersøg den første sæson af den nærmest udødelige Robinson-reality-serie. Hvor mange seere havde serien i denne sæson? Er det gode eller dårlige seertal? Hvorfor? Hvor trofaste var seerne? Øvelse B) Programplanlægger in spe. I denne øvelse tager vi udgangspunkt i hverdagene i uge 2, Undersøg, hvor gode programlæggerne på DR1, DR2, TV2, TV2 Zulu og TV3 er til at tilrettelægge et godt flow i aftentimerne mellem kl. 18:00 og 24:00? Undersøg herefter, hvordan og i hvilken udstrækning de nævnte kanaler forsøger at modprogrammere, altså tilrettelægge deres programplan i forhold til konkurrenterne? Undersøg nu, hvor godt denne modprogrammering lykkes for DR1 og TV2? Øvelse C) Døgnrytmen og de elektroniske medier. Undersøg, hvordan forbruget af radio og TV fordeler sig henover døgnet. Der ønskes tal for året 2010, og der ønskes tal fra de to databaser (TV og radio), der er fuldt ud sammenlignelige. Analysen skal bestå af dækningstal for hvert kvarter i løbet af et døgn. Kriteriet for at tælle som dækket skal være, at man i løbet af et kvarter har set/hørt mindst 5 minutter. Når du har fundet de efterspurgte data, så kopier resultatet over i et Excel-regneark. Lav herefter et diagram med en graf, der viser hhv. TVs og radios døgnrytme. Diagrammets X-akse skal angive tidspunktet på dagen, og tidsrummet skal gå fra kl. 00:00 til kl. 24:00. Diagrammets Y-akse skal angive andelen af befolkningen, der bruger mediet i det pågældende kvarter.

2 Øvelse D) Hitlister. Lav en hitliste over de 50 mest sete programmer på TV2 Zulu i Hvad kendetegner disse programmer? Kig nu i stedet på de årige (kerneseere til TV2 Zulu) og lav denne gruppes top20 for Hvilke programmer kendetegner denne top20? Find nu top20 over danskernes mest sete programmer overhovedet på TV i Hvad kendetegner denne? Hvad er særligt opsigtsvækkende ved denne top20 og hvordan kan det forklares? Følg op med en top1000 over de mest lyttede programmer på radio i Hvad kendetegner denne? Lav nu en top 100 over de mest lyttede programmer blandt de årige. Hvad kendetegner denne? Øvelse E) Radiolytningens storcyklus. Allerførst vil vi gerne have et overblik over, hvor mange lyttere de større danske radiokanaler har og på hvilke tidspunkter, de især henter deres lyttere. Undersøg derfor hvordan forbruget af radio i 2010 fordeler sig henover hele døgnet og henover ugen, men opdelt i henholdsvis hverdagene for sig og weekenddagene for sig. Dit mål med analysen er, at du kan udtale dig om karakteristika ved lyttemønstrene for de større danske radiokanaler, herunder hvordan de hver især tiltrækker lyttere henover døgnet (henholdsvis hverdage og weekender), samt hvor stor lyttertilslutning de respektive kanaler har. Undersøg derfor særskilt for henholdsvis hverdage og weekender, og opdel undersøgelsen i timeintervaller. De større danske radiokanaler er i dette tilfælde defineret som/begrænset til: P1, P2, P3, P4 Total, NOVA fm, The Voice Total samt fællestallet for de større, kommercielle lokalradioer DDR ex. Radio 100. Hvordan fordeler kanalerne lytterne mellem sig henover døgnet og ugen? Og hvor stor er så lyttertilslutningen på hver enkelt kanal? En af tingene, du lagde mærke til i besvarelsen af spørgsmålet ovenfor, var (forhåbentlig) de klare udsving hen over dagen på P1, hhv. om morgen ved 8-tiden, om middagen ved 12-tiden og om aftenen ved 17-tiden. Derfor må du nu naturligvis undersøge nærmere, hvad disse udsving kan skyldes hvilke programmer blev sendt på disse tidspunkter?

3 Øvelse F) Hvem hører hvad og hvor meget hører vi egentlig? Undersøg for P1, P2, P3, P4 Total, NOVA fm og The Voice Total. Hvis jeg var The Voice-lytter i dagtimerne (7:00-17:00) i september måned 2011 og havde lyttet til mindst en times radio på kanalen, hvilken anden kanal ville jeg da være mest tilbøjelig til også at have lyttet en time til i løbet af måneden? Hvor mange og hvor stor en andel af The Voices lyttere havde også lyttet til denne kanal i løbet af måneden? Var der i det hele taget færre eller flere, der dagligt lyttede til radio (mindst et kvarter i løbet af døgnet) i 2008, end der var to år senere i 2010? Betyder det samtidigt, at det samlede radiokonsum er faldet/steget fra 2008 til 2010? Hvor meget i så fald? Hvilken af de seks ovenfor nævnte stationer har den største overvægt af kvindelige lyttere i 2010? Hvor stor en andel af lytterne udgør kvinderne på denne kanal? Hvilken kanal har flest årige lyttere og hvilken har næstflest? En myte siger, at DR er noget københavneri og at lytningen til DR aftager proportionalt med afstanden til København. Tag udgangspunkt i variablen Region og lav to kategorier bestående af hhv. Københavns by + Københavns omegn i den ene og Vestjylland + Nordjylland i den anden. Undersøg herefter, om myten passer, når du undersøger andelen af lyttere til hhv. P1, P2, P3 og P4, der i løbet af en gennemsnitsdag i 2010 har lyttet mindst et kvarter til de nævnte kanaler. BEMÆRK: Luk Radio-meter programmet ned; du skal ikke bruge det igen foreløbigt. Øvelse G) Storforbrug af TV2-kanaler. I denne øvelse ønskes undersøgt dobbeltdækningen mellem TV2s seks kanaler, som den så ud i august Man tæller med som seer til en kanal, hvis man har set mindst 5 minutter i løbet af måneden. Hvis jeg nu har set TV2 Sport i løbet denne måned (i mindst 5 minutter), hvilken anden kanal i TV2-familien var der så størst sandsynlighed for, at jeg også havde set og hvor mange havde så også gjort det? Hvilken af de seks TV2-kanaler er seerne generelt set mindst tilbøjelige til at kombinere med? Hvor mange var i løbet af denne måned både inde for at se TV2 Zulu og TV2 Charlie?

4 Øvelse H) Er nyheder på tegnsprog nødvendig Public Service? I denne øvelse vil vi kaste et blik på nogle af de aspekter, der kunne være relevante at undersøge, hvis man eksempelvis fik stillet spørgsmålet: Er nyheder på tegnsprog en nødvendig del af Public Service og i hvilket omfang bliver det brugt? Start med at finde ud af, hvor mange døve danskere, der ifølge TV-meter var pr. 18. januar 2006? Og hvor mange døve respondenter var der i TV-meter-panelet? Sammensæt nu en målgruppe bestående både af de, der er helt døve, samt de, der har nedsat hørelse. Hvor mange personer udgjorde denne gruppe pr. 18. januar 2006 blandt henholdsvis danskerne og TV-meter-panelet? Hvor mange seere havde programmet Nyheder på tegnsprog onsdag d. 18. januar 2006? Og hvor mange af disse var døve/havde nedsat hørelse? Og hvorfor vælger vi for øvrigt at udvide målgruppen til at bestå af både døve og hørehæmmede? Hvor stor en andel af de, der er døve/hørehæmmede så dermed dagens Nyheder på tegnsprog? Hvor stor en andel af de, der så Nyheder på tegnsprog, var døve/hørehæmmede? Man må forvente, at de døve/hørehæmmede i større udstrækning ser Nyheder på tegnsprog end danskerne ellers generelt gør. Er det så også tilfældet her? Siden man har lavet et helt særligt nyhedsprogram til de døve/hørehæmmede, skyldes det så, at denne gruppe ikke rigtigt benytter sig af de øvrige nyhedstilbud på Public Service-kanalerne hvor meget ser denne gruppe generelt nyheder på TV ift. normaldanskeren? Nuvel, det lader til, at de døve/hørehæmmede generelt ser mange nyheder på tv. Men mon dog ikke de i hvert fald fylder særligt meget op blandt seerne til netop Nyheder på tegnsprog? Åbn en Combinations -analyse (denne analyseform har I ikke lavet øvelser i, men den er relativt overskuelig), og brug denne analyseform til at besvare de næste to spørgsmål. Når nu vores undersøgte målgruppe generelt er så overrepræsenteret ved alle nyhedsudsendelserne, så kan det nok skyldes, at gruppen ikke kun består af stokdøve danskere, men også af halvdøve /hørehæmmede. Disse vil typisk være op i årene, og som vi allerede ved, ser ældre mennesker generelt meget TV. Men det udelukker jo ikke, at der kunne ske at være en (mindre) del indenfor vores undersøgte målgruppe (de helt døve), hvis nyhedsindtag er helt afhængig af Nyheder på Tegnsprog.

5 Spørgsmålet, der rejser sig, er dermed: Uagtet at en hel del døve/hørehæmmede tilsyneladende forbruger mange af de øvrige nyhedsudsendelser, kan man så antage, at enkelte døve/hørehæmmede udelukkende får deres nyhedsinformation gennem Nyheder på tegnsprog og dermed vil blive efterladt uoplyste, hvis man fjernede programmet? Eller sagt på en anden måde, er en (lille) del af de døve/hørehæmmede eksklusivt dækkede at tegnsprogsnyheder uden at se andre nyheder i løbet af dagen? I Combinations Analysis kan vi ikke blot undersøge, om seerne er eksklusivt dækkede af ét bestemt program. Vi kan også undersøge for forskellige kombinationer af programmer. Undersøg nu, om analyseresultatet med det lave antal af døve/hørehæmmede, der udelukkende har set Nyheder på tegnsprog, kan ske at skyldes, at nogle har set et enkelt andet nyhedsprogram foruden Nyheder på tegnsprog, men ellers ikke forbruger de øvrige nyhedsudsendelser i større mængder? Hvad kan vi samlet konkludere ud fra de aspekter, vi her har undersøgt? Øvelse I) Sæbeoperaernes seere. (Laves først efter øvelserne til 3. gang med TV/radio) Ofte tager analyser udgangspunkt i et bestemt program eller et bestemt tidspunkt. Men af og til er man ikke (blot) interesseret i helt bestemte programtitler, men mere generelt i en bestemt type programmer. Undersøg, om Familie Journalens læsere (her defineret som de, der læser mindst halvdelen af numrene) i løbet af 2005 så mere TV af formen sæbeopera, end normaldanskeren gjorde? Hvordan med den (samlede) gruppe af mennesker, der læser dagbladet Børsen eller magasinet Børsens Nyhedsmagasin (udkommer hver 14. dag) så de mere eller mindre sæbeopera end normalen? Kan du finde en målgruppe, der er endnu mere overrepræsenteret til sæbeoperaer, end gruppen med Familie Journalens læsere? Øvelse J) Kongeligt TV-bryllup. (Laves først efter øvelserne til 3. gang med TV/radio) Vi vil her undersøge TV-dækningen af Frederiks og Marys bryllup. Begivenheder som denne er bl.a. interessante at undersøge, fordi de kan give et umiddelbart indblik i seernes kanalpræferencer. Ved sådanne begivenheder, hvor der bliver sendt næsten det samme på flere kanaler samtidigt, vil seernes valg af kanal i høj grad afspejle en generel præference overfor en bestemt kanal. Indholdsmæssigt er der ikke den store forskel på, om man vælger at se bryllupsceremonien eller festmiddagen på DR1 eller TV2, så det må være nogle mere underliggende

6 (måske ubevidste) præferencer, der spiller ind ved valget af kanal. Vi vil her se på kanalerne DR1, TV2 og TV2 Zulu, som alle dækkede brylluppet. Start med at undersøge, i hvilket omfang DR1, TV2 og TV2 Zulu i det hele taget dækkede Frederiks og Marys bryllup, d. 14. maj 2004? Hvem var det generelt, der sad klistret til skærmen i tidsrummet 15:00-02:00? Som svar på dette spørgsmål ønskes, som understreget, det generelle billede, uden at der skeles til, hvilken kanal man så. Hvilke typer seere tiltrak de respektive kanaler hver især? Øvelse K) Blandet landhandel på TV. (Laves først efter øvelserne til 3. gang med TV/radio) Så er det vist på tide med en sidste gennemgang af de vigtigste af de forskellige nøgletal I denne øvelse ønsker vi at undersøge forholdene, som de tog sig ud i første halvår af Ligeledes ønsker vi undersøgt for alderskategorierne 3-16 år, år, år, år og 61år+. Vores kriterium for at være blevet dækket er mindst 5 minutters TV-forbrug. Undersøg, hvor mange danskere der dagligt set har set TV2 News i dette halvår? Hvor stor en andel af danskerne, har i løbet af en måned været inde at se TV3? Hvilken aldersgruppe havde indenfor den målte periode størst tilbøjelighed til at have set TV2 Charlie? Hvor mange 61+-årige var i løbet af en måned inde omkring TV2 Zulu? Hvor mange minutter brugte en gennemsnitsdansker dagligt på at se TV i første halvår af 2007? Hvor mange minutter brugte en normal dansker over 60 år dagligt på at se TV i første halvår af 2007? Hvor mange minutter brugte en normal årig dagligt på at se TV2? Hvor stor en andel af de åriges samlede tidsforbrug på TV stod TV2 dermed for? Hvilken share havde TV2 blandt de årige, når vi ser samlet henover hele døgnet? På et helt tilfældigt tidspunkt af dagen, hvor mange vil så (gennemsnitligt set) være i gang med at se TV?

7 Øvelse L) Signifikansudregning. (Laves først efter statistik-timen) (Beklager, nu skal du så alligevel tilbage til Gallup Radio-meter. Men i det mindste har dine medstuderende haft glæde af, at du kun har haft én forbindelse åben i mellemtiden ) Undersøg andelen af hhv. mænd og kvinder, der lyttede til Go Morgen P3 d. 1. februar 2011 mellem 07:05 og 07:30 (tag udgangspunkt i rating). Hvor stor en andel af mændene, kan vi med 95% sikkerhed sige, lyttede til programmet? Og tilsvarende, hvor stor en andel af kvinderne estimerer vi, der lyttede med? Kan vi påstå, at der er signifikant forskel mellem mænds og kvinders lytning til dette program? Hvordan ser det ud senere samme eftermiddag til programmet Smag på P3 kl. 14:03-15:00?