Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces
|
|
- Holger Henrik Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Multikriteriemetode til vurdering af bæredygtigheden af afværgescenarier for Høfde 42, herunder den politiske proces Gitte L. Søndergaard, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Morten Bondgaard, Kaspar Rüegg, Anja Melvej og Børge Hvidberg Region Midtjylland
2 Afværgealternativer 1) In situ basisk hydrolyse Injektion af NaOH Delvis nedbrydning af pesticider in situ Vandbehandling hos Cheminova (anlæg udbygges) 2) In situ termisk oprensning med damp Jorden opvarmes til ca. 100 C Pesticider overføres til gasfasen Gassen opsamles og destrueres i termisk oxidiser 90% af pesitciderne fjernes 10% kviksølv fjernes Tidsforbrug: 8-10 år 99% af pesticiderne fjernes Kviksølv efterlades i jorden Tidsforbrug: 1 år 3) Afgravning, jordbehandling og deponering Afgravning af forurenet jord Termisk behandling (1100 C) hos NORD i Nyborg Deponi: Langöya i Oslo Fjorden Ingen restforurening Tidsforbrug: <1 år 4) Fortsat indeslutning Forureningen efterlades Indkapsling med spunsvæg opretholdes i en uendelig periode fremover (regnemæssigt er 100 år anvendt) Forureningen efterlades Tidsforbrug: Allerede installeret, uendelig vedligeholdelse
3 Multikriteriemodel til bæredygtighedsvurdering Mål: At udvilke en generel multikriterie-model til bæredygtighedsvurdering af afværge Underkriterier Effekt i forhold til udsivning i Vesterhavet Bæredygtighedskriterier udvalgt på baggrund af litteraturstudie og i dialog med Region Midt Effekt i forhold jordmiljø (massefjernelse) 5 hovedkriterier samt et antal underkriterier Omkostninger af behandling Teknisk usikkerhed Bæredygtighedssammenligning af løsningsalternativer Hovedkriterier EFFEKT ØKONOMI TID MILJØ SAMFUND Modenhed af teknologi Hvor Tidsforbrug godt renser til behandling teknikken op? Hvad koster det at rense op? Emissioner til luft og vand Hvor lang tid går der inden effekten opnås? Økotoksicitet Hvor Affald stor til deponering grad af afledte miljøeffekter er der (grundet materiale-, kemikalie og energiforbrug mv.?) Ressourceforbrug Hvor stor grad af afledte samfundseffekter er der? Jordkvalitet efter behandling Påvirkning af arealanvendelse Sundhedseffekter Arbejdsmiljø Renommé af område
4 Multikriteriemodel til bæredygtighedsvurdering Underkriterier Effekt i forhold til udsivning i Vesterhavet Effekt i forhold jordmiljø (massefjernelse) Omkostninger af behandling Teknisk usikkerhed Hovedkriterier EFFEKT Modenhed af teknologi Tidsforbrug til behandling Bæredygtighedssammenligning af løsningsalternativer ØKONOMI TID MILJØ Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald til deponering SAMFUND Ressourceforbrug Jordkvalitet efter behandling Påvirkning af arealanvendelse Sundhedseffekter Arbejdsmiljø Renommé af område
5 Multikriteriemodel til bæredygtighedsvurdering Underkriterier Interessentpanel Hovedkriterier Effekt i forhold til udsivning i Vesterhavet Effekt i forhold jordmiljø (massefjernelse) Omkostninger af behandling Teknisk usikkerhed Modenhed af teknologi Tekniske og økonomiske vurderinger w 1 EFFEKT Tidsforbrug til behandling Bæredygtighedssammenligning af løsningsalternativer w 2 w 3 w 4 w 5 ØKONOMI TID MILJØ SAMFUND w 1 w 2 w 3 w 4 Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald til deponering Ressourceforbrug Livscyklusvurdering (LCA) w 5 Jordkvalitet efter behandling Ekspert panel Kvalitative vurderinger w 1 w 2 w 3 w 4 Påvirkning af arealanvendelse Sundhedseffekter Arbejdsmiljø Renommé af område
6 Lineær additiv model Indenfor hvert hovedkriterium opnås en normaliseret score mellem 0 og 1 afhængig af løsningsmetodens præstation på det givne kriterium 0: Bedst mulige score (ingen påvirkning) 1: Dårligste score (gives typisk til den løsningsmetode der klarer sig dårligst) Den samlede bæredygtighedsscore v(x) beregnes derefter som en vægtet sum: n v(x) = w i v i (x i ) i=1 Hvor vægtene w i er fastsat af interessentpanelet
7 Interessentworkshop, nov interessenter deltog, 15 var indbudt - Erhverv, NGOer, kommunale, regionale og statslige myndigheder, lokale beboere - Nationale, regionale og lokale interesser Deltager nr. Interessent Type Gruppe 1 1 Lemvig Kommune Lokal 2 Naturstyrelsen National/Regional 3 Kystcentret Thyborøn Lokal 4 Formand, Harboøre Borgerforening Lokal 5 Region Midtjylland, Miljø Regional Gruppe 2 6 Cheminova A/S Lokal 7 Borger i Thyborøn Lokal 8 Thyborøn Havns Fiskeriforening Lokal 9 Kystdirektoratet og Friluftsrådet National/Regional 10 Landsforeningen Levende Hav National/regional/lokal Afbud Danmarks Naturfredningsforening National/regional/lokal Afbud Visit Lemvig Lokal Afbud Miljøstyrelsen National Afbud Dansk Ornitologisk Forening National/regional/lokal Afbud Region Midtjylland, Regional udvikling Regional Gruppe 3 Regionsgruppe (deltagere fra Region Midt og Region Syd) Thyborøn Harboøre
8 Interessentworkshop, november 2013 Gruppe 1 Gruppe 2 Regionsgruppe
9 Interessenternes vægtninger Vægt Vægt Simpel vægtning Detaljeret vægtning Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid 0 Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid Samfund og effekt er vigtigst. Vigtigt at både pesticider og kviksølv fjernes. Tid mindre vigtigt (forudsætning < år) Miljø og økonomi: Middel til mindre vigtighed Interessenterne foretog desuden vægtninger af underkriterier under Miljø og Samfund
10 Normaliserede scorer, EFFEKT Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Normaliseret score Hindre udsivning af pesticider Hindre udsivning af kviksølv Massefjernelse af pesticider Massefjernelse af kviksølv Afgravning: Fjerner både pesticider og kviksølv In situ termisk: Fjerner pesticider (~99%),men ingen kviksølv In situ basisk hydrolyse: Fjerner pesticider (~90%) og ca 10% kviksølv Indeslutning: Fjerner hverken pesticider eller kviksølv, men hindrer udsivning af begge
11 Fortsat indeslutning In situ basisk hydrolyse In situ termisk oprensning Afgravning, offsite rensning og deponering Normaliserede scorer, ØKONOMI Omkostninger (Mio. kr) Teknisk usikkerhed (Mio. kr) Modenhed af teknik (Mio. kr) 0 4, Total (Mio. kr) Diskonteret nutidsværdi (r=5%) af totale omkostninger 8,6 Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Normaliseret score Omkostninger Teknisk usikkerhed Modenhed af teknik
12 Normaliserede scorer, MILJØ Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Vægtet og normaliseret score Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald Ressourceforbrug Jordkvalitet efter oprensning NB: Underkriterier er vægtet i forhold til interesserentgruppernes gennemsnitlige vægte Emissioner, økotoks., affald, ress. forbrug: baseret på livcyklusvudering Jordkvalitet efter oprensning: kvalitativ vurdering på skala fra 1-5 Afgravning: Højeste samlede miljøeffekter In situ metoder: Laveste miljøeffekter
13 Normaliserede scorer, SAMFUND Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Vægtet og normaliseret score Påvirkning af arealanvendelse Sundhedseffekter Arbejdsmiljø Påvirkning af renommé af område NB: Underkriterier er vægtet i forhold til interesserentgruppernes gennemsnitlige vægte Kvalitative vurderinger: Skala fra 1-5 Sundhedseffekter: Humantoksicitet - livcyklusvudering Fortsat indeslutning: Højeste samfundspåvirkninger ingen positiv påvirkning af områdets renommé.
14 Simpel vægtning Detaljeret vægtning Lige vægt Samlede resultater af bæredygtighedsvurdering Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid Samlet score (lige vægt af hovedkriterier) Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid Samlet score (vægtet score) Afgravning, off-site rensning og deponering In situ termisk oprensning med damp In situ basisk hydrolyse Fortsat indeslutning med stålspuns Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid Samlet score (vægtet score)
15 Konklusion Høfde 42 case Når der tages højde for interessenternes vægtninger peger analysen på at: Afgravning er den mest bæredygtige løsning Skyldes især at den har høj effekt for både kviksølv og pesticider samt lave samfundspåvirkninger Fortsat indeslutning er den mindst bæredygtige løsning Skyldes især høje samfundseffekter og dårlig effekt ift. massefjernelse De to in situ metoder ligger herimellem Vigtigt at bemærke: Relativ vurdering af bæredygtighed: Selvom afgravning opnår den laveste score betyder det ikke at den nødvendigvis er bæredygtig. Såfremt afgravning vælges bør der arbejdes på at nedbringe miljøeffekterne: - Behandling af jorden on-site - Lokal genanvendelse af jord
16 Konklusion - Multikriterieværktøjet Oversigt over løsningsalternativernes præstationer på de inkluderede hovedkriterier samt samlet score Mulighed for at inddrage interessenter i beslutningen Sikre opbakning til regionernes beslutninger på jordområdet Synliggørelse af baggrund for beslutninger Fleksibelt - kan tilpasses forskellige typer af forurenede grunde Beslutningsstøtteværktøj: I sidste ende er det en politisk beslutning, hvordan kriterierne skal vægtes. Værktøjet kan anvendes til beslutningsstøtte, men kan ikke tage beslutningen. Videre arbejde: Anvendelse på anden type lokalitet
17 Rapporter fra projektet kan hentes på - Notat 1: Bæredygtighed af afværgemetoder. Litteraturstudium. - Notat 2: Multikriterieværktøj til sammenligning af bæredygtigheden af afværgeteknikker for en forurenet grund - Notat 3: Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Tak til: Kirsten Rügge (Cowi), Steffen G. Nielsen (Terratherm/Niras), NORD og Cheminova, der har bidraget med data om de fire løsningsalternativer
18
19 Vægt Interessenternes vægte Vægt Emissioner til luft og vand Økotoksicitet Affald til deponering Ressourceforbrug Jordkvalitet efter behandling Vægt Vægt Påvirkning af arealanvendelse Sundhedseffekter Arbejdsmiljø enommé af område Hovedkriterier Simpel vægtning Detaljeret vægtning Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid 0 Miljø Samfund Økonomi Effekt Tid (A) Underkriterier (B)
20 Opsummering af resultater 1: inger Lige vægt af kriterier Hovedkriterium Fortsat indeslutning Normaliseret score indenfor hovedkriterium (lige vægt) In situ basisk hydrolyse In situ termisk oprensning Afgravning, offsite rensning og deponering Miljø 0,12 0,06 0,05 0,20 Samfund 0,20 0,13 0,14 0,09 Økonomi 0,05 0,10 0,11 0,20 Effekt 0,10 Bæredygtighedsscore 0,10 og rangering 0,10 0 Tid 0 0,06 0,01 Afgravning, 0,01 offsite rensning og Fortsat In situ basisk In situ termisk Vægtning indeslutning hydrolyse oprensning Samlet score, vægtet sum: deponering Lige vægt 0,47 0,45 0,41 0,51 Simpel vægtning 0,60 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,66 0,53 0,52 0,35 Simpel vægtning 0,56 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,65 0,53 0,52 0,35 2: Simpel vægtning 0,56 0,58 0,51 0,48 ns Detaljeret vægtning 0,64 0,60 0,53 0,35 3: dsivning 4: Kun effekt i rureningskilden Simpel vægtning 0,45 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning ,53 0,52 0,35 Simpel vægtning 0,75 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,85 0,53 0,52 0,35
21 MILJØ- Livscyklusvurdering Humantoksicitet (cancer) Humantoksicitet (non cancer) Økotoksicitet Sundhedseffekter Økotoksicitet Eutrofiering Emissioner til luft og vand Forsuring Fotokemisk ozondannelse Global opvarmning Normalised result (PE)k Indeslutning In situ basisk hydrolyse In situ termisk oprensning Afgravnig og off site rensning
22 Opsummering af scenarier, vægtet sum Scenarium Vægtning Fortsat indeslutning Bæredygtighedsscore og rangering In situ basisk hydrolyse In situ termisk oprensning Afgravning, offsite rensning og deponering Basisscenarium Lige vægt 0,47 0,45 0,41 0,51 Simpel vægtning 0,60 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,66 0,53 0,52 0,35 Følsomhedsscenarium 1: Nutidsværdi af omkostninger Simpel vægtning 0,56 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,65 0,53 0,52 0,35 Følsomhedsscenarium 2: Simpel vægtning 0,56 0,58 0,51 0,48 Fordoblet levetid af spuns Detaljeret vægtning 0,64 0,60 0,53 0,35 Følsomhedsscenarium 3: Kun effekt i forhold til udsivning Følsomhedsscenarium 4: Kun effekt i forhold til at reducere forureningskilden Simpel vægtning 0,45 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning ,53 0,52 0,35 Simpel vægtning 0,75 0,50 0,50 0,47 Detaljeret vægtning 0,85 0,53 0,52 0,35
23 Økonomisk vækst Miljøbeskyttelse Social fremgang Bæredygtighed Bæredygtig udvikling Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs. The Brundtland Report (UN, 1987) A: Søjler B: Sammenknyttede cirkler C: Koncentriske cirkler Bæredygtig udvikling Samfund Økonomi Miljø Økonomi Samfund Miljø Bæredygtig afværge The practice of demonstrating, in terms of environmental, economic and social indicators, that the benefit of undertaking remediation is greater than its impacts and that the optimum remediation solution is selected through the use of a balanced decision-making process SURF-UK (2010)
Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Notat 3
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2015 Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Notat 3 Søndergaard, Gitte Lemming; Binning, Philip John; Bjerg, Poul Løgstrup
Læs mereHøfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg
Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)
Læs mereBæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42
Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer for kemikaliedepotet ved Høfde 42 Notat 3 Gitte Lemming, Philip J. Binning og Poul L. Bjerg DTU Miljø Juli 2014 2 Bæredygtighedsvurdering af løsningsalternativer
Læs mereSkal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning
Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? Poul L. Bjerg Gitte Lemming Søndergaard Philip J. Binning En lille forhistorie som i de gamle jumbobøger Snak med gruppen om avisartiklen Er det en rigtig
Læs mereThe project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,
The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the
Læs mereVærktøj til sammenligning af bæredygtigheden af afværgeteknikker. TRIN 1: Formål og afgrænsning. Bæredygtighedsvurdering.
Manual Værktøj til sammenligning af bæredygtigheden af afværgeteknikker Bæredygtighedsvurdering TRIN 1: Formål og afgrænsning TRIN 2: Opgørelse TRIN 3: Normalisering og vægtning TRIN 4: Fortolkning af
Læs mereHøfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts
Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.
Læs mereIndkapsling af forurening ved Høfde 42
Indkapsling af forurening ved Høfde 42 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Renare Mark - ATV 29. nov. 2007 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden
Læs mereDemonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42
Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean
Læs mereProjekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on
Updated layman report issued on 2014-06-15 a deliverable under action 7 Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed
Læs mereDemonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42
Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition
Læs mereHøfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014
Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 25-06-2014 www.northpestclean.dk 1 Program: 1) Velkomst 2) Baggrund og resultater af forsøg 3) Alternative løsningsmodeller 4) Den politiske
Læs mereNorthPestClean. - Et demonstrationsprojekt
NorthPestClean - Et demonstrationsprojekt Morten Bondgaard, Region Midtjylland LIFE+ information Session 2011, Slagelse d. 25. marts 2011 25-03-2011 www.northpestclean.dk 1 Indhold Høfde 42 Valg af program
Læs mereOverblik over forureningen på Harboøre Tange
Overblik over forureningen på Harboøre Tange Notat i forbindelse med politisk temamøde om Høfde 42 af 29. april 2016 Introduktion Dette notat giver et kort overblik over de problemstillinger, der er med
Læs mereHøfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den
Høfde 42 NorthPestClean et demonstrationsprojekt ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den 11-10-2012 www.northpestclean.dk 1 Kemikalie deponi 1953-1961 Dumpsite (Høfde 42) Cheminova www.northpestclean.dk
Læs mereDemonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42
Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Udbudspræsentation, Viborg, 1. december 2010 www.regionmidtjylland.dk Praktiske oplysninger: Kun skriftlige spørgsmål! Udbudsmaterialet
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereAfgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.
HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne
Læs mereHØFDE 42: BASISK HYDROLYSE RESULTATER OG ANBEFALINGER
HØFDE 42: BAIK HYDRLYE REULTATER G ANBEFALINGER Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Torben Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy edersen (Kogsgaard) Jens Muff (Aalborg Universitet)
Læs mereLicitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer
Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,
Læs mereNyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Læs mereDen sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
Læs mereDet kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden
Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereSamlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage
Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette
Læs mereBASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42
BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs merePRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009
Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereStatus for indsatsen i Kærgård Plantage
Status for indsatsen i Kærgård Plantage Grube 1 Grube 5 Første trin i indsatsen: Grube 2 Grube 3 Grube 6 Oprensning af grubbe 1 og 2 Grube 4 Forureningen i Kærgård Plantage Klitter Grube 1 og 2 Første
Læs mereBilag 1 (De 4 løsningsmodeller)
Region Midtjylland Bilag 1 (De 4 løsningsmodeller) - Fremtidig håndtering af forureningen ved Høfde 42 Indhold 1. In situ basisk hydrolyse side 1-6 2. Termisk oprensning (dampstripning) side 7-14 3. Afgravning
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereTermisk pilot forsøg på Høfde 42. Fra laboratorietest til fuldskaladesign
Termisk pilot forsøg på Høfde 42 Fra laboratorietest til fuldskaladesign Søren Eriksen Jacob Brix Jesper Holm a matter of clean soil! ATV Vintermøde 2019 Høfdens forureninger o Kviksølvspeciering 3 vigtige
Læs mereHØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1
HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard
Læs mereGrundRisk. Hvad vil Miljøstyrelsen? v/ vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen. Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/
GrundRisk Hvad vil Miljøstyrelsen? v/ vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/11 2016 Jordforureningsindsatsen Forureninger under regionerne Frivillige
Læs mereHøfde 42. EU projekt - NorthPestClean. DTU, 8. december
Høfde 42 EU projekt - NorthPestClean DTU, 8. december 2010 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 Høfde 42 Pesticide dumpsite 1953-1961 (Høfde 42) Cheminova 2 www.regionmidtjylland.dk 3 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereJord Miljøstyrelsens arbejde
Jord Miljøstyrelsens arbejde Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Jens Aabling, Helle Okholm Vingsted 7. marts 2018. Miljøstyrelsen og departementet Indsatsområderne Jordforureningsopgaven den offentlige
Læs mereStatus for drift af anlæg ved Høfde 42 depotet
Status for drift af anlæg ved Høfde 42 depotet Lokalitet Høfde 42 (depot og Kulhus) Lokalitetsnummer 673-00006 Adresse Knoppervej Dato 16. marts 2018 Indhold 1 Høfde 42 depotet...1 1.1 Kulhuset...2 1.2
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereBæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet
Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk
Læs mereBæredygtig vandforvaltning i fremtiden
ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising
Læs mereWater Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?
Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges? Martin Rygaard mryg@env.dtu.dk Medforfattere: Anne-Marie Hybel, Ryle Gejl og Berit Godskesen Water footprint Hoekstra, A.Y., et al. (2011) The water
Læs mereBetydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling
Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation
Læs mereFra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
Fra byøkologi til bæredygtighed Tal på bæredygtighed fra bygning til by. Lektor Morten Birkved Afdeling for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering Hvad er byøkologi og hvad bæredygtighed? -Ligheder og forskelle
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereRegionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen
Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereAnvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Læs mereVurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund
Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund Vintermøde 6. marts 2019 www.regionmidtjylland.dk Det skal I høre lidt om i dag... TUP projekt udført i 2016 Undersøgelser Modellering
Læs mereDansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer. Poul Linneberg, COWI 24 MARTS 2015 DANSK BRODAG, 2015
Dansk Brodag, 2015 Kost-effektiv sammenligning af præfab og in situ støbte broer Poul Linneberg, COWI 1 Agenda 1. Præfab vs. in situ støbte broer 2. Værktøjer til levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusanalyser
Læs mereParadigme for skitseprojekt
Rammekontraktbilag 5 Paradigme for skitseprojekt Indhold: 1. Formål med skitseprojekt 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for skitseprojekt 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering
Læs mereTeknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368
Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes
Læs mereEnergioptimering Virksomhedens mest rentable projekt? Energibesparelser i industrien - 2. november 2012 v/ Senior Manager Peter Svendsen
Energioptimering Virksomhedens mest rentable projekt? Energibesparelser i industrien - 2. november 2012 v/ Senior Manager Peter Svendsen Agenda Kort indledning om bæredygtighed Tilskudsprogram om grønne
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereGrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereRisikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange
-- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand
Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?
Læs mereHvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?
Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret
Læs mereGenopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?
Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the
Læs mereBAT for selen på BIO4
Vurdering af oprensningsteknologier og udledning i havet Til Københavns Kommunes afdeling for Vand og VVM Udarbejdet af: Nemanja Milosevic Kontrolleret af: Nanna Sejer Korsholm Godkendt af: Mads Ventzel
Læs mereMiljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den
Læs mereKompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Læs mereVirksomheder Sag nr. MST Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september A/S Dansk Shell Egeskovvej Fredericia
A/S Dansk Shell Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder Sag nr. MST-1272-01734 Ref. anmso/jaflo/yvkor Den 6. september 2017 Påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening under P- pladsen på
Læs mereFakta om V1-kortlægning
Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereTilladelse til etablering af jordankre under havnebassinet ved Redmolen i Københavns Nordhavn
EKJ Rådgivende Ingeniører Blegdamsvej 48 2100 København Ø Sendes elektronisk til: tig@ekj.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:6020103-00155
Læs mereHVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE
HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega
Læs mereDGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014
DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereNY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER
NY SCREENINGSMODEL TIL VALG AF AFVÆRGELØSNING FOR GRUNDE MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Seniorprojektleder Jarl Dall-Jepsen COWI A/S Seniorprojektleder Peter Englöv SWECO Chefrådgiver Torben Jørgensen
Læs mereBlødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos
Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Bestyrelsesmøde Novafos, den 14. september 2018 Hvad er hårdhed? Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium ioner (Ca 2+ )
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereOffentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereBÆREDYGTIGHEDSDAG. 1. år - bacheloruddannelsen. Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015
BÆREDYGTIGHEDSDAG 1. år - bacheloruddannelsen Inge Vestergaard Platform Sustainability 21. september 2015 B Æ R E D Y G T I G H E D temadag i gymnastiksalen - 21. september 9.00 CRADLE TO CRADLE - Inge
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed
BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed Etrans.dk > AGENDA 1. Overblik over bæredyg@ghed og design. Forskning og tradi@oner indenfor
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereSTATUS FOR STORE JORDFORURENINGSSAGER I DANMARK
STATUS FOR STORE JORDFORURENINGSSAGER I DANMARK Cand.scient.soc. Signe Rosted Civilingeniør Arne Rokkjær Miljøstyrelsen, Jord og Affald ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereTIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING
TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING Nanna I. Thomsen 1 Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Poul L. Bjerg 1 and Philip J. Binning 1 1.DTU Environment, Miljøvej Bldg.
Læs mereHVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR?
HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard Forurenede Grunde, Natur og Miljø Vestsjællands Amt ATV MØDE
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereGrundvandsredegørelse. kommuneplanen. Helga Ejskjær. Natur & Miljø 2019 konferencen
Grundvandsredegørelse i kommuneplanen Helga Ejskjær Natur & Miljø 2019 konferencen Nyborg Strand, 27. maj 2019 Indhold 1. Nationale interesser (tværministeriel opgavevaretagelse) 2. Myndighedsregulering
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereBæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende
Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært
Læs mereOpgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg
Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter
Læs mere