EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

Transkript

1 EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

2 Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude

3 Tak til Lars og Lene

4 Personlig baggrund Ph.D., vegetationsøkolog, DMU, konsulent Karplanter, mosser og naturtyper. > 15 års felterfaring

5 Startede i ansatte biologer Primært botanikere, men også zoologer- og GIS-ekspert og samarbejder med lav- og svampeeksperter. Besigtigelser, overvågning, plejeplan, naturvurdering, kortlægning 5

6 Dagens vigtigste indlæg Grundlag for resten af fødekæden Gode signalarter/indikatorarter Vidensbegrænset Sidste chance!

7 Er der en skjult dagsorden? Stoppe tilbagegang af arter inden 2020

8 Formål At forbedre kendskab til udvalgte faktorer som er vigtige at forholde sig til i forbindelse med udarbejdelsen af en foreløbig vurdering eller en konsekvensvurdering. Fx hydrologiske påvirkninger, udledninger, fysiske påvirkninger der kan påvirke.udvalgte arter af habitatdirektivets bilag II og IV

9 Disposition Hvilke faktorer er vigtige? Genopfriskning af økologi Ellenbergs indikatorværdier Plantearter på bilag ll+iv Gunstig bevaringstilstand Tålegrænseinterval Yderligere viden

10 Hvilke faktorer påvirker planter? som kommunen har indflydelse på?

11

12 Faktorer som også påvirker planter Fx ph, konkurrence, succession, spredning og forstyrrelse en vigtig rolle.

13 2: Rederod 3: Skovmærke 4: Lund-rapgræs 5: Kæmpe-star 6: Vild kørvel 7: Blågrøn star 8: Tranebær 9: Hvid stenkløver Ellenberg_Lys

14 Ellenberg fugtighed 2: Bidende stenurt 3: Stor knopurt 5: Vild kørvel 6: Revling og kruset skræppe 7: Maj-gøgeurt og lav ranunkel 8: Rørgræs 9: Rundbladet soldug 10: Vejbred-skeblad 11: Gul åkande 12: Kruset vandaks

15 Ellenberg næringstilstand 1: Rundbladet soldug 2: Hirse-star 3: Lyng-snerre og alm. pimpinelle 4: Alm. hvene og lancet-vejbred 5-7: Ager-tidsel 7: Lådden dueurt 7-9: Stor nælde og burre-snerre

16 Ellenberg_Surhed 1: Alm. ulvefod 1-3: Hedelyng, lyng-snerre 3-5: Alm. hvene 5-7: Alm. rajgræs 7-9: Grå-bynke 9: Melet kodriver

17 Bilag II+IV karplanter Enkelt månerude Fruesko Gul stenbræk Mygblomst Vandranke Liden najade Krybende sumpskærm

18 Næringstilstand 9 8 Bilag IV-planter: Nærings- og surhedsoptimum 7 6 Krybende sumpskærm 5 Liden najade 4 Fruesko 3 Vandranke 2 Enkelt månerude Gul stenbræk Mygblomst Surhed

19 Fugtighed Bilag IV-karplanter: Fugtigheds- og lysoptimum 12 Liden najade Vandranke 10 Gul stenbræk 8 Mygblomst 6 Krybende sumpskærm Enkelt månerude 4 Fruesko 2 0 Lys

20 Mosser Pionerarter = tåler ikke konkurrence Kontinuitetsarter Nogle arter kræver > 150 år før de kan indvandre til et område. Gode indikatorarter Ingen rødliste øget fokus er nødvendigt!

21 Antal mosarter 8 Fertile cut Fertile uncut Infertile cut Infertile uncut Biomass (g x m -2 )

22 Bilag II mosser Buxbaumia viridis (grøn buxbaumia) Hamatocaulis vernicosus (blank seglmos) Orthotrichum rogeri (Rogers furehætte) Dichelyma capillaceum (slank klomos) Meesia longiseta (langbørstet meesia)

23 Bilag II mosser Buxbaumia viridis (grøn buxbaumia) Hamatocaulis vernicosus (blank seglmos) Orthotrichum rogeri (Rogers furehætte) Dichelyma capillaceum (slank klomos) Meesia longiseta (langbørstet meesia)

24

25 Fugtighed 12 Bilag mosser: Fugtigheds- og lysoptimum Grøn buxbaumia Fedtet krogmos Slank klomos Langbørstet meesia 4 Rogers furehætte 2 0 Lys

26 Arter Enkelt månerude Naturtyper Strandeng, Surt overdrev, Ferskeng (1330, 6230, 6400) Antal lokaliteter før 1950 Nu Bevaringsstatus 7 0 Ugunstig Gul stenbræk Rigkær, Kildevæld (7220, 7230) 90 7 Ugunstig Fruesko Bøgeskov på kalkbund, Kalkoverdrev (9150, 6210)? 2 Usikker Mygblomst Rigkær (7230) Ugunstig Vandranke Klitsøer, rene vandløb og småsøer (2190, 3260, 3100) Usikker Liden najade Kalk- og sandholdig søbund (3110)? 2 Ugunstig Krybende sumpskærm Søbred, steder med sommerudtørring og vinteroversvømmelse (3130, 6410 evt. flere) Kilder: Faglige rapporter fra DMU nr. 548, 644, 766.? 2 Usikker

27 Arter Naturtyper Antal lokaliteter før 1950 Nu Bevaringsstatus Hamatocaulis vernicosus Buxbaumia viridis Kildevæld, Rigkær (7220, 7230) Bøgeskov på mor og muldbund, egeskov, elle- og askesump (9110, 9120, 9130, 9160, 9190, 91E0) Ugunstig? 2 Ugunstig Orthotrichum rogeri Meesia longiseta Dichelyma capillaceum Pilekrat i halvskygge, men også vejtræer Søbred og kær (3130, 7100, 7200) Vandløb/vandhuller (3260, 3100) 0 Ugunstig Kilder: Faglige rapporter fra DMU nr. 548, 644, 766.

28 Hvilke forvaltningsmæssige faktorer påvirker bilag IV planterne? N - deposition Anden luftforurening Tilgroning Forstyrrelse/drift Dræning Oversvømmelse

29 Konklusion på faktorer Begræns næringsstofferne Undgå tilgroning med træer og store urter Forstyrrelse er vigtig Jordbundsfugtighed (+/-)

30 Gunstig bevaringstilstand_naturtype 1. Areal stabilt eller i fremgang 2. Struktur og funktion der er nødvendige for opretholdelse 3. Gunstig bevaringsstatus for de karakteristiske arter

31 Gunstig bevaringstilstand_arter 1. Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv 2. Artens naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i fremgang. 3. Der fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande.

32 Karakteristiske arter for 6230 Kattefod, guldblomme, lyng-star, bleg star, hirsestar, fåre-svingel, lyng-snerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, krat-fladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mose-troldurt, bakkegøgelilje, alm. mælkeurt, tormentil, læge-ærenpris og hunde-viol

33 Særlig følsomme arter Ikke kun bilagsarter (fx **-arter på 3 skema) Mange forsvinder ofte før tålegrænsen er nået Grundig registrering. Husk de følsomme laver og mosser (fx indikatorarter).

34 Husk MÅLSÆTNING Ikke kun aktuelle tilstand

35 Tålegrænseintervaller (kgn/ha/år) 5-10: Rene søer, højmose, hængesæk*, rigkær* 10-15: Klitter*, skovtyper* 10-20: Surt overdrev, tør hede, øvrig klit og skov 10-25: Klitlavning og våd hede (4010) 15-25: Kalkoverdrev, tidvis våd eng, kildevæld * Med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter eller laver Kilde: Ammoniakmanualen, Naturstyrelsen 2005

36 Bemærk nye tålegrænser! Der er lavet en opdatering af tålegrænserne i UNECE (som også lavede de tidligere tålegrænser) står bag en rapport, som findes her: Flere af tålegrænserne er blevet justeret ned (især i den høje ende af intervallet) f.eks. surt overdrev (nu kg) og våd hede (nu kg). Det er få uger siden at jeg blev opmærksom på rapporten og der er mig bekendt ikke rigtig nogen der har taget den til sig endnu.

37 Hvilken ende af tålegrænse intervallet skal man vælge?

38 Anvend forsigtighedsprincippet når tre forudsætninger er opfyldt identifikation af potentielt negative følger evaluering af eksisterende videnskabelige data omfanget af den videnskabelige usikkerhed

39 Tilgroning og N- deposition Struktur og funktion

40 Femhannet hønsetarm (Stevens m.fl. 2011)

41 Femhannet hønsetarm (Stevens m.fl. 2011)

42 Vår-vikke (Stevens m.fl. 2011)

43 Vår-vikke (Stevens m.fl. 2011)

44 Hede-melbærris (Stevens m.fl. 2011)

45 Hede-melbærris (Stevens m.fl. 2011)

46 Sanionia uncinata (Stevens m.fl. 2011) Bjerggræsland

47 Leucobryum glaucum (Stevens m.fl. 2011)

48 Microlejeunea ulicina (Stevens m.fl. 2011)

49 Husk de ammoniakfølsom skove En skov betegnes som ammoniakfølsom: 1) Gammel skov (> ca. 200 år), 2) Selvgroet skov på gl. naturareal (> ca. 200 år) eller 3) forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter

50 Konklusion Begræns næringsstoffer og tilgroning Vær forsigtig med ændring i vandstand Husk forstyrrelse Husk 2020

51 Hvad gør du i morgen? Forøg vidensniveau (flere data og større viden) Lav nu den naturkvalitetsplan Meld dig ind i DBF/Bryologkredsen Gå på kursus eller deltag i flere temamøder

52 Hvor findes yderlig information? Samt mange andre rapporter samme sted ml Samt mange andre rapporter samme sted pdf