Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst
|
|
- Anna Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. oktober :19 Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst Af Caroline Bo og Søren Burman 1 Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst. I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. Analysens hovedkonklusioner: Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet. Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr. Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet. Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). 1 Analysen er udarbejdet med bidrag fra Robert Wederkinck, Danmarks Nationalbank. Kontakt: Caroline Bo Søren Burman cbo@dst.dk sbu@dst.dk Se flere analyser på:
2 Industrikoncernernes globale produktion og den danske økonomi Globaliseringen og den teknologiske udvikling har givet virksomheder mulighed for at organisere deres produktion på nye måder end tidligere, hvor produktion og administration i alt overvejende grad foregik i virksomhedens hjemland. Fx kan en dansk virksomhed producere varer i lande, hvor omkostningerne er relativt lave, eller hvor der er lettere adgang til nye markeder. Tilsvarende kan bogføring og IT-centre placeres i lande langt fra hovedkontoret, og finansielle transaktioner kan struktureres på tværs af landegrænser. De multinationale virksomheders globale organisering medfører, at mange koncern-interne aktiviteter går på tværs af landegrænser. En tidligere DST Analyse 2 beskrev også industriens internationale organisering af produktionen. Den havde fokus på dansk vareeksport, der foregår uden for Danmarks grænser. Denne analyse er en fortsættelse, hvor den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet belyses. Multinationale virksomheders organisering påvirker forholdet mellem BNP og BNI Danske virksomheders økonomiske transaktioner med udlandet opgøres i den danske betalingsbalance. Betalingsbalancen opgør blandt andet danske virksomheders handel med udlandet og den indkomst, som hentes hjem fra datterselskaber i udlandet. Betalingsbalancen er en vigtig del af nationalregnskabet, der blandt andet opgør den samlede danske produktion. Dansk produktion er i nationalregnskabet defineret som produktion ejet af virksomheder i Danmark. Det indebærer, at produktion i udlandet, hvor virksomheder i Danmark har ejerskab til varerne, også er dansk produktion. Et af nøgletallene i nationalregnskabet er bruttonationalproduktet (BNP), som måler den samlede danske værditilvækst, dvs. værdien af den samlede private og offentlige produktion fratrukket værdien af de anvendte ressourcer i produktionen. Et andet vigtigt nøgletal er bruttonationalindkomsten (BNI). BNI opgør den samlede indkomst, der tilfalder Danmark, herunder den indkomst danske virksomheder har i deres datterselskaber i udlandet. BNI svarer til BNP plus nettoindkomst fra udlandet. Hvordan danske virksomheder vælger at organisere deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for, om det i statistikken registreres som produktion (BNP) eller alene som indkomst (BNI). Det danske BNP omfatter altså den værditilvækst, der skabes af virksomheder i Danmark, uanset hvor produktionen foregår. Hvis danske virksomheder i stedet lader datterselskaber i udlandet eje de varer, som produceres og sælges i udlandet, medregnes værditilvæksten derimod ikke i BNP. Hvis datterselskaberne skaber et overskud, medregnes indkomsten kun i BNI. Hvem der juridisk ejer varerne er således afgørende for, om varesalget i sidste ende tælles med både i BNP og BNI, eller alene i BNI. En ændret organisering, hvor en mindre del af varerne, der er produceret i udlandet, afsættes via datterselskaber, vil øge dansk BNP, mens BNI vil være uændret. Der optjenes blot en mindre indkomst (formueindkomst) fra aktiviteten i udlandet 3. Det vil sige, at uanset hvordan virksomhederne organiserer sig, så vil værditilvæksten, som tilfalder Danmark, altid indgå i BNI, men kun i nogle tilfælde indgå i BNP. Figur 1 viser dansk BNI og BNP for hele den danske økonomi. Det ses, at BNP ikke adskiller sig meget fra BNI. I 2016 udgjorde BNP 97,5 pct. af BNI 4. 2 DST Analyse: Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, Formueindkomsten fra udenlandske dattervirksomheder består både af udloddet udbytte, renter på koncernintern långivning og reinvesteret indtjening, dvs. indkomsten fra udlandet kommer ikke nødvendigvis til Danmark. 4 Bemærk at BNI godt kan være mindre end BNP, hvis betalinger fra udenlandsk ejede selskaber i Danmark til udlandet overstiger betalingerne fra danskejede selskaber i udlandet. Derudover skal man være opmærksom på, at der er andre transaktioner end dem der foretages af virksomheder, der påvirker BNI for hele økonomien. 2
3 Figur 1. BNP og BNI for hele økonomien i 2016 BNP BNI Mia. kr. Kilde: Globaliseringen er udtalt blandt industrikoncerner Fremstillingsindustrien er et område, hvor globaliseringen er særligt udtalt. I denne analyse ses der på koncerner, dvs. modervirksomheder og alle underliggende dattervirksomheder i ind- og udland. I en stor industrikoncern er der oftest virksomheder indenfor flere brancher, der har et tæt samspil fx produktions-, salgs-, og holdingselskaber. Det enkelte selskab behøver således ikke at være i industribranchen, men til gengæld indgår det som en vigtig del af en stor industrikoncern. Ved at holde fokus på koncerner frem for enkeltvirksomheder, bliver koncernernes samlede aktivitet belyst 5. Se mere i boks 1. Boks 1. Fremstillingsvirksomhederne som koncerner Da fremstillingsvirksomheder agerer som en samlet koncern, og ikke som enkelte virksomheder, er det nødvendigt at se på den samlede aktivitet inden for industrikoncernerne. Det er især relevant, hvis man vil sammenligne industrikoncernernes indtægter via datterselskaber med indtægter fra den direkte eksport. Selskaber, som har flyttet produktionen til et datterselskab inden for koncernen, er stadig industrikoncerner, når kontrollen over produktionen stadig er inden for koncernen. I denne analyse indgår således alle virksomheder, som tilhører en industrikoncern. Analysen bygger på industrikoncerners aktiviteter i Bemærk at koncerner i denne sammenhæng også indbefatter enkeltvirksomheder uden datterselskaber i udlandet. Se bilag 1 for uddybning af metoden til definitionen af industrikoncerner. Derudover falder nogle virksomheder i en særlig kategori med hensyn til international organisering af produktionen. Det er virksomheder, der har outsourcet hele produktionen, herunder ejerskab til alle råvarerne, til en 3. part. Disse virksomheders rolle er at designe, levere intellektuelle rettigheder og kontrollere produktionsprocessen. Produktion af denne type behandles formelt som handelsaktivitet og betragtes ikke som fremstillingsvirksomhed i nationalregnskabet, og vil heller ikke indgå i denne analyses definition af industrikoncerner. Fremstillingsvirksomhederne kan som nævnt vælge at organisere deres produktion i udlandet på flere måder. Nedenfor er vist nogle typiske eksempler på forskellige forretningsmodeller. I alle eksemplerne ligger moderselskabet i Danmark og produktionen foregår hos et datterselskab i Tyskland dvs. selvom det er indenfor koncernen, så er det udenfor Danmark. Varestrømmene i de tre eksempler er i øvrigt identiske. Det, der adskiller de tre forretningsmodeller, er moderselskabets rolle i selve produktionen. 5 Bemærk at i analysen fra 2016 blev der alene set på virksomheder, der tilhørte industribranchen. Her ses der på alle virksomheder, der tilhører en industrikoncern, uanset hvilken branche den enkelte virksomhed tilhører. Koncerntilgangen anvendes bl.a. for at kunne inkludere indkomst fra datterselskaber i udlandet i analysen. 3
4 Forretningsmodel 1 Merchanting Dansk moderselskab agerer købmand i udlandet Det danske moderselskab sælger råvarerne til sit udenlandske datterselskab. Moderselskabet køber derefter de færdige varer fra datterselskabet, og sælger dem videre til en endelig køber i udlandet, uden at varerne fysisk krydser den danske grænse. Her er der tale om en merchanting-organisering. I eksemplet nedenfor køber datterselskabet i Tyskland råvarer fra en fransk fabrik og fra det danske moderselskab. Efter produktionen sælger datterselskabet færdigvarerne til det danske moderselskab, som videresælger dem til en svensk kunde. Varerne sendes direkte fra Tyskland til Sverige. Forretningsmodel 2 Forarbejdning Dansk moderselskab ejer varerne under produktionen udlandet Det danske moderselskab lader vareproduktionen foregå hos et udenlandsk datterselskab, men modsat forretningsmodel 1, så ejer moderselskabet varerne under hele forarbejdningen og står også for det efterfølgende salg. Datterselskabet betales for forarbejdningen af varerne. Her er der tale om en forarbejdningsorganisering. I eksemplet nedenfor står moderselskabet selv for at købe de franske råvarer, som skal indgå i produktionen hos datterselskabet i Tyskland, samt sender råvarer fra Danmark. Derudover betaler moderselskabet det tyske datterselskab for at udføre forarbejdningen 6. Efterfølgende sælger det danske moderselskab færdigvarerne til en svensk kunde, og varerne sendes direkte fra Tyskland til Sverige. 6 Betalingen for forarbejdningsydelsen kan også inkludere udgifter til råvarer, som det tyske selskab anvender i produktionen. 4
5 Forretningsmodel 3 Formueindkomst Dansk moderselskab lader datterselskabet stå for produktion og salg i udlandet Vareproduktionen foregår hos et udenlandsk datterselskab. Det udenlandske datterselskab har det fulde ejerskab over vareproduktionen og det efterfølgende salg. Moderselskabet kan vælge at opkræve betaling for brug af intellektuelle rettigheder. Aflønningen kan dog også være indeholdt i den formueindkomst, som datterselskabet genererer. Modsat forretningsmodel 1 og 2, hvor moderselskabet tager et mere direkte ansvar for fx varesalget, kører det her med et minimum af indsats i moderselskabet. I eksemplet nedenfor har det tyske datterselskab overtaget hele ejerskabet over produktion og varesalg. Med andre ord står det tyske selskab selv for køb af råvarer fra Frankrig og Danmark samt det efterfølgende salg til den svenske kunde. Ligesom før sendes varerne direkte fra Tyskland til Sverige. Formueindkomsten i datterselskaber vil afhænge af niveauet for royalties. Jo højere royalties, jo lavere formueindkomst. 5
6 Hvordan afspejles den globale organisering i statistikkerne? I forretningsmodel 1 registreres den avance, som det danske moderselskab tjener (dvs. salgspris fratrukket købspris), og den indgår som vareeksport i betalingsbalancen. Salget af råvarer til det udenlandske datterselskab indgår som traditionel vareeksport, der krydser grænsen. Begge transaktioner indgår i dansk BNP. I forretningsmodel 2 registreres råvarekøbet i udlandet som vareimport i betalingsbalancen. Produktionsomkostningerne i udlandet er import af en forarbejdningstjeneste, mens salget af færdigvarer registreres under vareeksport som salg efter forarbejdning i udlandet. Også her vil værdiforøgelsen indgå i dansk BNP, idet det danske moderselskab ejer varerne under produktionen udlandet. I forretningsmodel 3 eksporterer moderselskabets råvarer til sit udenlandske datterselskab, men det er datterselskabet, der står for produktion og salg af færdigvarerne. Fortjenesten fra varesalget i datterselskabet kan hentes hjem på flere måder: a) Datterselskabet kan fx betale royalties til moderselskabet for brug af patenter og registrerede varemærker, såfremt moderselskabet har ejerskabet over de intellektuelle rettigheder. Royalty-betalingerne vil være en indtægt for Danmark og registreres under dansk eksport af tjenester i betalingsbalancen og vil indgå i dansk BNP. b) Moderselskabet kan også få fortjenesten hjem i form af overført overskud fra datterselskabet. Dette vil indgå som dansk formueindkomst i betalingsbalancen og dermed alene påvirke BNI. BNP påvirkes derimod ikke, idet der er tale om udenlandsk produktion. Generelt gælder det, at når koncerner vælger at etablere dattervirksomheder i udlandet registreres det som en direkte investering (FDI) under betalingsbalancens finansielle poster, dvs. investering i ejerskab af udenlandsk kapitalapparat. Overskud genereret i datterselskabet samt rentebetalinger på koncernintern långivning registreres som indkomst til moderselskabet. Industrikoncernernes globale organisering skaber en generel stigning i udenrigshandlen med tjenester. Foruden handel med forarbejdningstjenester, medfører virksomhedernes globale organisering en stigning i koncern-interne transaktioner på tværs af grænser af tjenester som eksempelvis rådgivning, bogføring, IT-aktiviteter etc. Disse aktiviteter indgår også i dansk BNP. Danske industrikoncerners eksport og indkomst i 2016 De danske industrikoncerners 7 indtægter fra udlandet i 2016 er i tabel 1 fordelt på betalingsbalancens hovedposter, varer, tjenester og indkomst. I betalingsbalancen opgøres merchanting alene som avance. Merchanting optræder derfor kun på indtægtssiden (eksport), hvor udgifter registreres som negativ eksport. I tabellen er virksomhedernes varesalg i alt opgjort som summen af traditionel eksport, salg af merchanting-varer og salg af varer efter forarbejdning i udlandet. Det ses, at den traditionelle vareeksport, hvor varerne krydser den danske grænse, fortsat er den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner. Men 157 mia. kr., svarende til 30 pct. af indtægterne fra varesalget i 2016, kommer fra salg af varer, der ikke har passeret den danske grænse (dvs. salg af merchanting-varer og salg af varer efter forarbejdning i udlandet). I tabellen ses der kun på betalingsbalancens indtægtsside. Tabellen siger således intet om betalingsbalancen, dvs. hvad nettobidraget er, når man også medtager udgiftssiden. Tallene er derfor ikke et udtryk for bidrag til betalingsbalancens løbende poster eller faktiske bidrag til BNP og BNI. Derudover tager tabellen heller ikke højde for et eventuelt udenlandsk ejerskab af danske virksomheder. Når en dansk industrikoncern tjener penge, og udlodder en del af overskuddet til aktionærerne, så vil en del af det overskud der er tjent i udlandet, blive kanaliseret tilbage til eventuelle udenlandske aktionærer. 7 Se bilag 1 for uddybning af metoden til definitionen af industrikoncerner. Analysen bygger på industrikoncerners aktiviteter i
7 Tabel 1. Industrikoncernernes indtægter brudt ned på betalingsbalancens hovedposter Hovedpost i Aktivitet Indtægt Indgår i betalingsbalancen opgørelse af mio. kr. Varer BNP og BNI Varesalg i alt (eksklusiv modregning for køb af merchanting-varer) Traditionel eksport af varer Salg som følge af merchanting-aktivitet Købspris for merchanting-varer Salg efter forarbejdning i udlandet Tjenester BNP og BNI Betalinger for brug af royalties Anden salg Indkomst BNI Indkomst fra datterselskaber i udlandet Indtægter i alt Kilde: Særkørsel 1 Varesalg i alt er udtryk for værdien af de varer, som industrikoncernerne har solgt i udlandet. I modsætning til betalingsbalancens vareeksport, er købsprisen for merchanting-varer ikke modregnet i dette tal 2 Traditionel eksport er defineret som varer der krydser den danske grænse samtidig med at de sælges fra en dansk virksomhed til en udenlandsk virksomhed, som fx kunne være et datterselskab i udlandet 3 Merchanting opgøres som avance i betalingsbalancen. Merchanting optræder derfor kun på indtægtssiden, hvor udgifter registreres som negativ eksport. 4 Anden salg omfatter fremstillingsvirksomheders tjenestesalg, herunder forarbejdningstjenester, reparationsarbejde og opstilling af faste anlæg. Produktion i udlandet den direkte vareeksport er større end den indkomst, der overføres fra datterselskaber (indirekte eksport) Den økonomiske betydning af produktion i udlandet kan ikke umiddelbart sammenlignes på tværs af de forskellige forretningsmodeller med tal fra tabel 1. Det er nødvendigt også at se på omkostningerne og sammenligne den indtjening, som de forskellige afsætningskanaler giver anledning til. I model 1, 2 og 3a omfatter indtjeningen værditilvæksten og i 3b omfatter indtjeningen resultatet i de udenlandske datterselskaber 8. I de nævnte forretningsmodeller kommer indtjeningen fra varesalg i udlandet hjem til moderselskabet i Danmark på følgende måder: 1 Dansk moderselskab får indtjening fra salg af færdigvarer købt hos udenlandsk datterselskab 2 Dansk moderselskab får indtjening fra salg af varer, som det selv ejer under produktionen hos udenlandsk datterselskab 3a Dansk moderselskab modtager royalty-betaling fra udenlandsk datterselskab for dets brug af moderselskabets intellektuelle rettigheder, og datterselskabet har fuldt ejerskab over produktion og salg 3b Dansk moderselskab modtager overskud fra udenlandsk datterselskab, som har fuldt ejerskab over produktion og salg Figur 2 viser, hvordan de danske industrikoncerners indtjening fra vareproduktion i udlandet fordelte sig på de fire modeller i Det ses, at indtjeningen fra merchanting- og forarbejdningsaktiviteter udgjorde 60 pct. Den øvrige indtjening fra fremstilling i udlandet kom fra udenlandske datterselskaber, der havde ejerskab over de solgte varer. 8 Derudover indgår rentebetalinger fra koncernintern långivning. 9 Beregningen af indtjeningen er nærmere beskrevet i bilag 2. 7
8 Figur 2. Danske industrikoncerners indtjening fra produktion udenfor Danmarks grænser % 26% 6% 34% Merchanting Forarbejdning Royalties Indkomst fra datterselskaber Kilde: Særkørsel. Note: Indkomst fra datterselskaber omfatter resultatet i datterselskaberne samt netto-renteindtægterne for koncernlån mellem moder- og datterselskaberne. Fordelingen i figur 2 er nærmere beskrevet i tabel 2. Tabellen viser indtjeningen fra merchantingsalg, fra salg efter forarbejdning i udlandet, fra royalties samt fra det overskud, som overføres fra industrikoncernernes udenlandske datterselskaber. Indtjeningen kan, som tidligere nævnt, skifte mellem de forskellige forretningsmodeller, hvis industrikoncernerne beslutter sig for en anden organisering. Fx kan en koncern vælge at rykke merchanting-avancen (forretningsmodel 1) til et datterselskab (forretningsmodel 3b), hvor datterselskabet selv står for salget til slutkunden. På den måde vil indtjeningen blive registreret som formueindkomst i datterselskabet i stedet for indtjening fra merchanting-handel, uden at der er ændret ved varestrømmene. Tabel 2. Industrikoncernernes indtjening fra produktion udenfor Danmarks grænser fordelt på type Indgår i opgørelsen af Forretningsmodel mio.kr. 1 Merchanting BNP og BNI 2 Forarbejdning BNP og BNI 3a Royalties BNP og BNI 3b Indkomst fra datterselskaber i udlandet BNI I alt Danske industrikoncerner lader altså i høj grad datterselskaber i udlandet varetage (og eje) produktion og efterfølgende salg i udlandet. Denne aktivitet indgår, som nævnt, ikke i dansk eksport, og er derfor heller ikke med i BNP. Det indebærer, at en tredjedel af den danske indtjening fra fremstilling i udlandet i 2016, ikke indgik i BNP, men derimod alene indgik i BNI. Hvis de danske koncerner valgte at omlægge produktionen regnskabsmæssigt til enten merchanting, forarbejdning eller royalty-betalinger, så ville dette fuldt ud indgå i BNP (BNI ville være uændret). Med globaliseringen har danske industrikoncerner i stigende grad organiseret deres produktion på tværs af grænser. De internationale aktiviteter har betydning for økonomiske nøgletal, men statistikkerne er følsomme for, hvordan industrikoncernerne juridisk organiserer deres aktiviteter i udlandet. Uanset organisering, så er de danske industrikoncerners produktion i udlandet omfattende. For at sætte koncernernes aktiviteter i udlandet i perspektiv med kendte nøgletal, kan man sætte indtjeningen fra aktiviteterne i forhold til BNI og BNP. Dog skal det nævnes, at andelen af hhv. BNI og BNP ikke er et udtryk for de udenlandske aktiviteters bidrag til disse størrelser, da der ikke er taget højde for aflønning af danske faktorer, dvs. personer i Danmark, der bidrager til produktionen og salget i udlandet fx marketingeksperter og generel ledelse. Med 8
9 hensyn til BNI er der heller ikke taget højde for eventuelle udenlandske ejere af de danske virksomheder. Disse udeladelser reducerer bidragene til hhv. BNP og BNI. Med dette forbehold, så udgjorde indtjeningen fra de danske industrikoncerners fremstilling udenfor Danmarks grænse 6 pct. af BNI i Uanset hvordan industrikoncernerne vælger at organisere deres produktion vil andelen i forhold til BNI være uændret. Den del af indtjeningen i udlandet, som indgår i BNP, dvs. merchanting-, forarbejdning- og royalty-salg, udgjorde 4 pct. af Danmarks samlede BNP i
10 Litteratur Danmarks Nationalbank, 2018, Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen, Analyse 2018:2. Danmarks Statistik, 2016, Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet, DST Analyse 2016:16. Danmarks Statistik, 2017, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere? DST Analyse 2017:21. Danmarks Statistik, 2018, Stort overskud på varehandlen uden for Danmark, Nyt fra Danmarks Statistik 2018:44. Danmarks Statistik, 2018, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, DST Analyse 2018:14. 10
11 Bilag 1. Definition af industrikoncerner I denne analyse opgøres fremstillingsvirksomhedernes aktivitet i en bredere forstand, for at kaste lys over aktiviteten i de dele af industrikoncernerne, som ikke er registreret i industribranchen, såsom koncernernes hovedsæder, holdingselskaber, forskning- og udviklingsselskaber samt handelsselskaber 10. Argumentet for denne tilgang er, at fremstillingsvirksomheder agerer som en samlet koncern på tværs af landegrænser og brancheklassifikationer, og ikke som enkelte virksomheder. Det er især relevant i denne analyse, hvor industrikoncernernes indkomst fra deres udenlandske datterselskaber sammenholdes med den direkte eksport, da det ikke nødvendigvis er industrimæssige produktionsselskaber, som ejer de øvrige selskaber i koncernen. Afgrænsningen og definitionen af en industrikoncern tager udgangspunkt i koncernstatistikken, det erhvervsstatistiske register og statistikken over danske datterselskaber i udlandet. Fra statistikken over danske datterselskaber i udlandet hentes information om antal ansatte i de udenlandske datterselskaber fordelt på branche. Informationen hentes for danske virksomheder, som har datterselskaber i industribranchen 11. Fra det erhvervsstatistiske register hentes oplysninger om antal ansatte og omsætning i danske industrivirksomheder. Disse informationer køres sammen med koncernstatistikken for at finde de virksomheder i koncernen, som ikke ligger i industribrancherne, og oplysninger om antal ansatte og omsætning for disse selskaber hentes i det erhvervsstatistiske register. Bemærk, at industriselskaber, som ikke indgår i en koncern, vil indgå som en koncern med én virksomhed. For at sikre at koncernernes hovedaktivitet er indenfor industri, laves der en afgrænsning, som inddrager koncentrationen af ansatte og omsætning i industribranchen, samt omfanget af produktionen. En industrikoncern skal enten have Mindst halvdelen af de ansatte i industribranchen Mindst 100 ansatte Eller have Mindst halvdelen af de samlede omsætning i industribranchen En industriomsætning på mindst 10 mio. kr. om året Eller have Mindst 100 ansatte i industribranche i udlandet Mindst halvdelen af de ansatte i udlandet i industri eller handelsbranchen 12 Efterfølgende er koncerner, som opfylder ovenstående krav, men som alligevel ikke vurderes at tilhøre industribranchen, blevet fjernet. For året 2016 er der identificeret industrikoncerner. 10 Denne afgrænsning afviger fra den traditionelle måde at opgøre fremstillingsbranchen på i nationalregnskabet, i TEC- og STEC-statistikkerne samt i Erhvervsstatistikkerne. 11 Industribranche er defineret som branche C i Dansk Branchekode 2007 (DB07) 19-gruppering. 12 Handelsbranche er defineret som branche G i DB07 s 19-gruppering. 11
12 Bilag 2. Omregning fra salg til indtjening For at kunne sammenligne industrikoncernernes aktivitet uden for Danmarks grænser er det nødvendigt at omregne indtjeningen ved direkte eksport fra en dansk virksomhed, til indtjeningen fra en tilsvarende indirekte eksport via et udenlandsk datterselskab. Direkte eksport omfatter merchantingsalg og salg efter forarbejdning, hvor et dansk selskab har ejerskab over varerne. Indirekte eksport omfatter royalty-indtægter og overført overskud fra udenlandske datterselskaber, der har ejerskab til varerne. Den beregnede indtjening er det overskud, som ville skabes i et datterselskab, hvis det påtog sig den direkte eksport. Forretningsmodel 1, merchanting: Den indirekte indtjening avance er beregnet som salgsprisen fratrukket købsprisen, da det er denne indtjening der vil tilfalde det selskab, som står for salget til slutkunden. Forretningsmodel 2, forarbejdning: Den indirekte indtjening beregnes som det samlede output ved produktionen (både varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet og varer der vender tilbage til Danmark efter forarbejdning i udlandet) fratrukket omkostningerne til input. For input skal man, udover køb af forarbejdningstjeneste og råvarer, også indregne de varer, som sendes fra Danmark til forarbejdning. Forretningsmodel 3: Ingen omregning. Omregning fra salg til indtjening for industrikoncernernes aktivitet udenfor Danmark Mio. kr. Forretningsmodel 1 Direkte salg som følge af merchanting-aktivitet Købspris for merchanting-varer Beregnet indtjening Forretningsmodel 2 Direkte salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet Varer der vender tilbage til Danmark efter forarbejdning i udlandet Output i alt Køb af varer i udlandet til forarbejdning i udlandet Varer sendt fra Danmark med henblik på forarbejdning i udlandet Køb af forarbejdningsydelse Input i alt Beregnet indtjening Forretningsmodel 3 Royalties Resultat i datterselskaber Indtjening i alt Bemærk, at der i ovenstående tabel ikke er taget højde for eventuelle omkostninger, som industrikoncernerne kan have afholdt i Danmark i forhold til at gennemføre produktion og salg i forbindelse med fremstilling i udlandet. Det kunne være fx være udgifter til markedsføring, IT og generel ledelse. Derfor svarer den beregnede indtjening ikke til den direkte effekt på BNP og BNI. Danmarks Statistik ISSN
Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet
1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres
Læs mereHvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?
November 2016 Udenrigsøkonomi Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen
Læs mereDokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet
9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale
Læs mereHvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?
20. december 2017 2017:21 Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere? Af Caroline Bo, Søren Burman, Casper Winther og Peter Rørmose Jensen 1 I løbet af de seneste årtier er det blevet
Læs mereEksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 Eksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum Udenlandsk produktion har traditionelt ikke påvirket den danske produktivitet. Overskuddet
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 12. O K T O B E R 2 1 8 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 217 Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:4 21. juni 2019 Overskud på 19,7 mia. kr. i 1. kvt. 2019 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2019 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereSTATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:13 21. december 2018 Overskud på 43,8 mia. kr. i 3. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 3. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2017:8 26. september 2017 Overskud på 50,3 mia. kr. i 2. kvt. 2017 Betalingsbalancen over for udlandet 2. kvt. 2017 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:4 21. juni 2018 Overskud på 15,2 mia. kr. i 1. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereHvad er dansk industri i statistikkerne?
Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. FEBRUAR 218 NR. 2 Globalisering gør det vanskeligere at fortolke betalingsbalancen Dansk vareeksport produceres i sti - gende grad uden for Danmarks grænser Dansk overskud
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereStatistisk krydstjek giver behov for revision af betalingsbalancen
9. oktober 2015 Statistisk krydstjek giver behov for revision af betalingsbalancen For at forbedre kvaliteten og konsistensen på tværs af en række statistikker er Danmarks Statistik i færd med at ændre
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereEn branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet
ANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige forhold,
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereIndtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde
Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereGrænseoverskridende virksomheder
Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2013
Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2015
Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den
Læs meredanske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked
ANALYSE 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked Resumé Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereDansk BNP påvirkes af produktion i udlandet
13. august 2018 2018:14 Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet Af Dan Knudsen Globaliseringen har skabt nye forretningsmodeller. Selvom man stadig finder traditionelle industrivirksomheder med fabriksfremstilling,
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs merePengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen
Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2010
Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereKonsekvenserne af Brexit for danske virksomheder
ANALYSE Konsekvenserne af Brexit for danske virksomheder Storbritanniens udtræden af EU, Brexit, nærmer sig. Det vil kunne påvirke mange danske virksomheder såvel som danske lønmodtagere. Storbritannien
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereDen samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland
Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereFormueindkomst fra udlandet
99 Formueindkomst fra udlandet Robert Wederkinck, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 25 haft betydelige indtægter på betalingsbalanceposten formueindkomst efter mange år,
Læs mereMålbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.
De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereRevisioner af Nationalregnskabet. Jørgen Elmeskov Orientering af Folketingets Finansudvalg 15. marts 2017
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 77 Offentligt Revisioner af Nationalregnskabet Jørgen Elmeskov Orientering af Folketingets Finansudvalg 15. marts 2017 Revisioner af nationalregnskabet: Et fast
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2014
Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereDet nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer
Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereEKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2)
EKSTERNT REGNSKAB 11 KONCERNREGNSKABER (2) KONCERNREGNSKABER 3 TYPER REGNSKABER I EN KONCERN: a) Et regnskab for modervirksomheden b) Et regnskab for hvert enkelt dattervirksomhed c) Et regnskab for hele
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2010
Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereHvornår er små virksomheder små?
31. oktober 216 216:18 Hvornår er små virksomheder små? Af Anne Katrine Bach Jensen, Jesper Moltrup-Nielsen og Peter Bøegh Nielsen 99 pct. af alle danske virksomheder inden for de private byerhverv kan
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereINTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE
18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal november 2014
Status på udvalgte nøgletal november 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi træder vande i disse måneder, og derfor er der ikke nogen entydig
Læs mereUdfordringer for nationalregnskabet og BNP. Jørgen Elmeskov
Udfordringer for nationalregnskabet og BNP Jørgen Elmeskov Dagens tema IKKE løbende revisioner og hvorvidt DST har forhindret en regerings genvalg MEN to mere strategiske og tæt forbundne - udfordringer
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2016
Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereENERGI- ERHVERVSANALYSEN 2011
ENERGI- ERHVERVSANALYSEN Danmark eksporterede i energiteknologi for en værdi af 63,4 mia. kr. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til, hvor eksporten var 53,7 mia. kr. Til sammenligning voksede den
Læs mereAppendix til kapitel 7 - Koncernregnskab
13. Koncernregnskab Koncerner skal aflægge koncernregnskab. Formålet med at udarbejde et koncernregnskab er at vise den finansielle stilling for en sammenslutning af flere virksomheder. Opstillingen af
Læs mere